Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): samlet og udgivet af Brødremenigheden i Danmark.
Titel | Title: Tillæg til Salmer og Lovsange til Brug i
Søndagsskole og Vækkelsesmøder Udgivet år og sted | Publication time and place: Aalborg : P. Hansens Bogtrykkeri, 1915 Fysiske størrelse | Physical extent: 79 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
t
‘
i til *
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S4 80
1 1 04 0 8 04681 0
% ,
l
\!
!
; M.
ir
Tillæg
til
Salmer og Lovsange
til Brug i
Søndagsskole
og Vækkelsesmøder.
Samlet og udgivet af
Brødremenigheden
i Danmark.
Aalborg.
P. Hansen^ Bogtrykkeri, Aalborg.
Egen Melodi.
1. Kom til os, o himmelske Due,
Kom milde Guds Aand, kom herned!
Du Kjærlighedsbrændende Lue, I Ordet om Jesus os led.
2. Kom, sig os, hvor Fad’ren os elsker Forklar Du os Gaven, Han gav,
Forkynd os, at Jesus han frelser,
:,: Og Synden han sænker i Hav. :,:
3. Paa Golgatha B l o d e t har rundet For os ned fra Korset ogsaa;
Forløsning i Blodet vi fundet,
:,: Derfor vi ej skalle forgaa. :,:
4. Det Ord i vort Hjerte indskrive Og sig til min fattige Sjæl,
At Jesus sit Liv vilde give
:,: Og gjorde, at alt nu er vel. :,:
Mel.: K. K. 73.
2. Alt jeg' give vil til Jesus, Alt, hvad her jeg kalder mit.
Jeg vil elske, jeg vil tro ham, Følge ham ved hvert et Skridt.
Kor: Jeg vil give alty.Jé'g. vil give alt, All til Dig/'-trofasteA Frelser,
Jeg vil g iv e^ å l^ ^
2. Alt jeg give vil til Jesus, Jeg vil sidde ved hans Fod;
Thi fra Verdens tomme Væsen Har han købt mig med sit Blod.
3. Alt jeg give vil til Jesus, — Gør mig. Frelser, helt til din,
Saa din Aand i mig kan vidne, Jeg er din, og Du er min.
4. Alt jeg givet har til Jesus!
Nu jeg hviler i hans Favn.
Hvilken Glæde! Fuld Forløsning!
Ære, Ære ske hans Navn!
Egen Melodi.
3. Jesus er Børnenes bedste Ven, Han skærmende hos dem gaar
Fra Time til Time, fra Dag til Dag I de frejdige Barndomsaar.
2. Jesus er Børnenes bedste Ven, Han skænker dem Hjem og Brød,
Sin Naade paa Jord til et helligt Liv Og en herlig og salig Død.
3. Jesus er Barnets den bedste Ven, Han leder det Fjed for Fjed,
Bevogter om Dagen dets travle Leg Og dets Leje i Nattens Fred.
4. Jesus er Børnenes bedste Ven,
— I Vel og i Ve dem nær —
Gør fattig og syg og forældreløs,
— Og han har dem dog lige kæ r!
5. Jesus er Børnenes bedste Ven, Han bar deres Synd og Savn;
Han elsker at høre i Sang og Bøn, At de stammer hans Frelsernavn.
6. Jesus er Børnenes bedste Ven, Hvor end de skal bo paa Jord;
Han vil, naar de dør i Guds Kærlighed, Dem forsamle om Himlens Bord.
7. Børnenes Ven, som til os steg ned!
Jeg længes at ligne Dig,
At skænke til alle den Kærlighed, Som og selv'Du har skænket mig!
4. Vi samles nu, vi Smaabørn, her Og bede, Gud, til d ig :
O Gud, o vær os kærligt nær!
Det er vor Bøn til Dig.
2. Vi ofte gjorde Dig imod Og glemte, hvad Du bød.
Vær ikke vred, o Fader god, Men glem, hvad vi forbrød.
3. Velsign vor Fader, Moder kær, Velsign enhver vor Ven,
Velsign du alle fjern og nær, Led alle til Dig hen!
4. Paa Søndagsskolen være du, Velsign dit Ord, som her
Skal lyde til vort Hjerte nu, Med Aanden fyld enhver.
5. Jeg er et Barn, der intet kan, Dertil kun lidt jeg ved,
Jeg ønsker at naa Himlens Land, Men ved ej ret Besked.
Min Frelser, Du var mig saa. god, Et fattigt Barn som mig,
Du har mig med dit dyre Blod Forløst fra Synd og Svig.
2. Min kære Frelser, sig nu mig, Hvad af Taknemlighed
Jeg gøre kan nu her for Dig For al din Kærlighed,
O, tag mit ganske Hjerte ind, Det søde Jesus, tag.
Thi jeg vil stedse være din, Dig leve til Behag.
3. Mit Hjerte rens, o Jesus kær, O, gem det saa i Dig,
At aldrig det besmittes mer Af Verdens Synd og Svig,
Og naar mit Løb er her fuldendt I Troen lykkelig,
Min Frelser, o, da hjem mig hent Til evig Fryd hos Dig.
H 8
V * f
» tf
i ! .
* *1
* ~ ' V . V
Egen Melodi.
6. Der bli’r noget i Himlen for Eørnene at faa, For de Børn, som har Frelseren kær.
De faa Kroner af Guld, de faa Harper ogsaa.-
& «« De faa Klæder saa hvide som Sne.
k Koi : : ,: Der bli’r noget at faa, , :.,: , Der bli’r noget for Børnene at faa - 1 den himmelske Stad,
Der hvert Hjerte er glad.
Der bli’r noget foi Børnene at faa.
2. De maa vandre omkring paa de Gader af Guld, De maa synge med Englene der,
De maa skue Guds Lam, som borttog deres - . Skyld, Do maa se ham, saa skøn som han er.
3. De maa sidde til Bords i Guds Her
ligheds Sal, De maa æde det levende Brød.
Alting straaler i Lyset saa skøn som Krystal.
Ingen Nat findes der, ingen Død.
4. De maa drikke af Strømmen, som gaar fra Guds Stol, De maa nyde evindelig Trøst,
De maa synge Guds Ære, der Lammet er Sol, De maa hvile ved Frelserens Brvst.
!
8
Mel.: Jeg elsker.Søndagsskolen
7. Jeg er en lille Stridsmand, Men ~ af de ganske smaa,
For Jesus vil jeg kæmpe, Saa jeg kan Kronen faa.
Jeg ved, at han mig hjælper, Han elsker jo de smaa,
Hans Stridsmand vil jeg være, Og Lønnen skal jeg faa.
2. Jeg er-saa. glad i Jesus, Flor mig han er jo død,
Og jeg er slem og syndig, Om ham jeg ikke lød.
Han gør mig glad og rolig, Han elsker jo de smaa,
Med Jesus vil jeg leve, Og Lønnen skal jeg faa.
3. Nn kan jeg ikke meget, Men naar jeg bliver stor,
Jeg stride vil for Jesus,
Saa godt som jeg formaar.
Han hjælper mig at blive Bestandig blandt de smaa, Hans Tjener vil jeg være, Og Lønnen skal jeg faa.
8. Jesus min Ven nu er bleveu, Ham har . mit Hjerte jeg givet,
Navnet i Himlen staar skrevet, Derfor jeg synger saa glad.'
2. Kristus mit Liv skal tilhøre, Han vil til Himlen mig føre,
Der skal jeg Strengene røre, Synge Forsoningens Sang.
3. Der skal jeg spille og synge For baade gamle og unge,
Røre min frigjorte Tunge,
Frydes blandt Helgenes Tal.
4. Der skal jeg møde Guds Venner, Som her paa Jorden jeg kender.
Lidelsens Ild der ej brænder, Nej, der er Smerten forbi.
Egen Melodi.
9. I Himlen er en gylden Stad, Hvor Herren Jesus bor;
Der skal jeg engang mødes glad Af Engles Jubelkor.
Kor: Velkommen hjem! de vil synge glad,
Ja, Engle vil staa paa den himmelske Strand Og synge Velkomstsang.
Velkommen hjem! Velkommen hjem!
Ja, Engle vil staa paa den himmelske Strand Og synge Velkomstsang.
2. For hver en Sjæl, som kommer did F'ra Jordens lave Dal,
Hvor den har stridt den gode Strid, Det Kor i stemmes skal.
3. Der synge de den nye Sang, Som de her fik saa kær,
Om Verdens Frelser, det Guds Lam,
• Hvis Blod vor Talsmand er. -
4. Hjælp os af Naade, gode Gud, Al vi maa samles der,
Hvor Velkomstsangen toner ud Fra Himlens Englehær.
10. Hav Tak, min Gud og Frelser god For, hvad Du tog paa D ig !
Paa Korsets Træ Du flyde lod Dit dyre Blod for mig.
Kor: Det var for mig, Du kom til Jord, For mig Du Døden led.
Hav Tak, Du i mit Hjerte bor, Og at jeg bar din Fred.
2. Hvad drev Dig vel til Jorden ned At vandre Smertens Vej ?
Det var alene Kærlighed Til Syndere som mig.
3. Giv migv o Gud, din Kærlighed Til Syndere paa Jord,
Som ikke kender Sjælefred, Send mig med Livets Ord.
11. Jeg ved en Ven, som elsker Dig, Og Jesus hedder han,
V
\
Han gaar omkring at gøre vel, At frelse hvem han kan.
Ja, pris ske Gud, for Hyrden god, Som døde for sit Faar,
Og ivrigt søger end i Dag, Den, som længst borte gaar.
2. Ja, pris ske Jesus, Frelsermand, Som op af Graven stod ;
Han Sejr vandt, min Synd forsvandt Udi hans dyre Blod.
Han nu forlader, renser vel.
Og vogter sine Faar,
Han ejer mig, han alt formaar, Og Sejren den er vor.
3. Ja, Jesus lever, pris ske Gud, For dette glade Bud,
Han er os nær og Omsorg bær Halleluja, vor Gud!
O, Jesus kær, mit Hjerte her Nu for Dig aabent er,
For hver en Stund tag helt det ind Og hjem, blot hjem mig'bær.
Egen Melodi.
12. Naar for Jesus Dagen endte Ved sin Møje, Sorg og Strid,
Mod Bethånia han vendte ... . Trætte Fod ved Aftenstid,
Glemte saa i Aften stille Striden i Jerusalem,
Hjerter tro og Øjne milde •_
Fiandt han i det kære Hjem.
2. Alt, hvad saa dem laa paa Hjerte, Har til Jesus de fortalt,
Haab og Frygt og Fryd og Smerte, . Jesus vidste Raad for alt.
Ved hans Ord og milde Stemme Droges de ham mere nær;
Thi de kunne jo fornemme, At han havde dem saa kær.
3. Fisker Du din Frelser fromme?
Har Du set hans Kærlighed?
O, han vil saa gerne komme Til os alle med sin Fred.
Han gaar. ind i Borg og Hytte, Naar der blot for ham er Rum, Og, hvor Hjerterne vil lytte
Til hans Evangelium.
4. Kære Jesus, vil Du være Hos os i vort lille Hjem ?
Ved dit Ord os stedse lære At retfærdig vandre frem.
Du maa ganske for os raade, Give, tage, som Du vil,
Alt er Kærlighed og Naade, Naar kun Dig vi høre til.
13. Jeg har min Bibel, og jeg er Ved den saa lykkelig;
Af den jeg kender, véd og lær, Hvad Gud har gjort for mig.
2. Til Jorden her han sendte ned Sin egen, kære Søn;
For Verdens Synd han bitter led.
Bøj Knæ for ham i Bøn.
3. Det dyrebare Blod, der randt For mig véd Korsets Fod
Ved det jeg Fred og Frelse vandt — O Gud, hvor er Du g o d !
4. Dig ofrer jeg min Lov og Pris, Lyt til min Barnerøst!
Dit Ord nu gør mig glad og vis,
• Min Bibel er min Trøst.
14. Løft dit Blik, Du Ungdomsflok, se Korsets Flag, Det vor Samlingsmærke er paa Stridens
Dag.
Hæv din Fane højt og drag i Striden frem, Fold dit gamle Mærke u d !
Kor- Fold det gamle Mærk© ud,
Lad det lyse over Landets unge Flok, Fold det gamle Mærke ud.
2. Det skal samle Folket i den onde Tid, Det skal give kristne Kæmper Mod til Strid,
Det skal føre Hæren' gennem Ild og Blod, Fold det gamle Mærke ud!
3. Under dette Mærke stod de gamle før, Under dette Mærke end Guds Helte dør, Skulde vi da svigte der, hvor de stod fast ? Nej, fold det gamle Mærke ud!
4. Under dette Mærke vi skal Sejer faa;
Om end alle Helvedskræfter mod os staa.
Jesus selv er med og fører Hæren frem.
— Fold det gamle Mærke u d !
Mel.: K. K. 19.
15. Du evige Klippe, hos Dig er der L y ; Til Dig fra al Trængsel kan Sjælene fly.
Om fattig, uværdig, dog gemmer Du mig;
O, evige Klippe, jeg hviler i Dig.
Kor: Hviler i Dig, hviler i Dig,
Du evige Klippe, jeg hviler i D ig !.
2. 1 Glæde, i Trængsel, i Liv og i Død, I Armod og Sygdom, i Angest og Nød, • Naar Ondskabens Hære fremstorme mod Da, evige Klippe, jeg hviler i Dig. mig,
3. Hvor lyst er dog Livet fra Klippeborgs Tind!
Hvor saligt, o Jesus, at jeg fandt derind!
Om .alting forandres, om alting forgaar, Jeg hviler i Klippen, som altid bestaar.
16. Hvilket Budskab kært for min Sjæl det er, hvilket Budskab skønt for enhver især;
hvilken herlig Sang, vi kan synge her:
Vor Gud formaar at helt befri D ig !
Kor: Han formaar helt at befri Dig,
Stedt i Synd og Nød han gi’r Hvile sod.
Vor Gud formaai at helt befri Dig.
2. Hvilket Budskabs Ord, syng det om igen, At vor Jesus kær selv er Synd’res Ven.
Verdens Synd han bar, ja, vi synge end:
Vor Gud-formaar at helt befri Dig!
3. Hvilket Budskab stort, lad det lyde klart For den skyldige, den, som syndet har.
Se til Gud i Tro, han vil hos Dig bo.
Vor Gud formaar at helt befri D ig !
Mel.: K. K. 73.
17. Da Jesus tog min Synd paa. sig, Steg Himlen ned paa Jord til mig;
Thi da jeg fik ham selv at se, Jeg glemte Jordens Sorg og Ve.
Kor: Halleluja! min Sjæl er fri!
Min Trællestand er nu forbi,
Hvad gør det, hvor jeg færdes her i Hvor Jesus er, er Himlen nær.
2. Den var saa fjern, den Himmel skøn, Mig tyktes, før jeg saa Guds Søn;
Men da med ham jeg Livet fik.
Kom nær den i et Øjeblik.
3. Hvor end han fører mig paa Jord, Om sælsomt tit min Vej sig snor,
Bor jeg i Hytte eller Slot, — Er .Jesus med, er alting godt.
. Mel.: S. S. S. 32.
18. Der er Liv ved et Blik paa det blø
dende Lam,
______ * * 7
Der er Frelse, o Synder, for Dig!
Hæv dit Øje til Korset i Tro og bliv frelst, Se til ham, som led Døden for Dig!
Kor: Se, se, se og lev!
D e r ' er Liv ved et Blik paa det blødende Lam, Der er Frelse, o Synder, for Dig!
2. Hvorfor hang vel Guds Søn hist paa Golgatas Kors, Om din Straf ej paa Jesus var lagt ?
Hvorfor flød fra hans Saar det uskyldige . Blod, Om han ikke har Frelsen fuldbragt?
3. Ingen Angerens Taarer forsoner for Synd, Ingen Bøn, kun det frelsende Blod.
Fly til ham, som udgød det, o fly denne Stund, Lad Dig to i den rensende Flod!
• • • »• , »
4. Kom og tag nu fra Jesus det evige Liv,
— Det af Naade jo skænket Dig er, — Du har Pant paa hans Arv i hans udgydte
Blod, O, blot tro det, og tvivl aldrig mer!
" *y
>»
c f
**:
, v.
19. Findes som Jesus en Ven i Nøden? 3 Nej, ikke een — ikke een!
Kan nogen anden Dig fri fra Døden?
Nej, ikke een - - ikke een! n
Kor: Han forstaar baade Graad og Sang,
Han skal lede mig Dagen lang! *•
Er der blandt Venner en Ven som Jesus? V- Nej, ikke een —- ikke een!
2. Er nogen anden saa ren og hellig? ^ Nej, ikke een — ikke e e n !
Og saa sagtmodig, saa mild og ydmyg ? i;
Nej, ikke een — ikke een !
3. Kom, lad os gaa ham med Sang i Møde, Alle som een — ja, som een !
Vaagne af Søvne, staa op fra Døde, Alle som een — ja, som e e n !
Mel.: Z. S. S. 44.
20. „Fremad, opad,“ Kristi Stridsmænd!
Hastig gaar i Kampen ud;
2
Stor Belønningen vil blive;
Snart er Striden endt hos Gud.
Kor: Halleluja! Syng højt Koret: ;
„Fremad, opad“ er vor Sang, Foran blinker Sejrens Krone, Som vi vinde skal engang.
2. Grib nu Sværdet, gaa frimodig, Altid ydmyg, vaag og bed,
Aldrig, aldrig vær mismodig, Segn ej træt paa Vejen ned.
3. Gaar de fangne at befrie;
„Verden og dens Lyst forgaar,“
Haab og tro og aldrig tvivle, Vi skal Livsens Krone faa.
4. „Fremad, opad“ er vort Krigsraab, Til vi Helg’ners Konge se,
Da, foran hans Kongetrone, Evig glade hersker vi.
Mel.: Z. S. S. 27.
21. „Min Fred, den giver jeg Eder,“
Er Jesu velsignede Ord,
Den Fred, Gud sine bereder, Som Floden er dyb og stor.
Kor: Fred, Fred! Herlige Fred!
Guds Fred som Floden saa stor Strømmer fra Flimmelen ned, Og glæder Guds Stad paa Jord.
2. Ja, Fred med Gud har vi fundet Ved Troen paa Jesus Krist,
En lyk’lig Dag er oprunden, En Forsmag paa Freden hist.
3. Men da vi Hjertet, ved Troen, Fik renset fra Synd og Selv,
Først da blev Freden og Roen En stedse rindende Elv.
4. Den fuldkomne. Fred er vorden Vor Del i Guds' elskte Søn,
Den *er Guds Rige paa Jorden, Retfærdigheds Værk og Løn.
5. O Flod! med himmelske Vande, Strøm ud over Ørkens Land,
Til de ufrugtbare Strande
Har smagt dit levende Vand.
k .*•
*
•. L
r
> >
/
r -
/•
Mel.: K. K. 34.
22. Naar den himmelske Basune lyder over Jorden ud Og bebuder, at den nye Tid er nær,
Naar den frelste Flok staar smykket som en Jesu Kristi Brud, Og hvert Navn skal raabes op, da er jeg
der.
Kor: :,: Naar Basunens Tone lyder, :,:
Naar Basunens Tone lyder,
Og naar Livsens Bog oplades, er jeg dér.
2. Paa hin underskønne Morgen alt skaf blomstre op paany, Kristi døde skal gaa frem i Straaleskær.
2*
< ' v
.
\ “r ,
\
i*
l t
Naar den Skare, som han kiøbte, løftes op med ham i Sky For at dele Riget med ham, er jeg der.
3. Jeg vil virke for min Mester, medens det endnu er Tid, Jeg vil glad mig slutte til hans Vidners
Hær.
Naar saa Dagen her er runden, endt er Troens gode Strid, Og hvert Navn skal raabes op, da.er jeg
der.
Mel.: Z. S. S. 2.-
23. O, skal vi ledig være I Hastens travle Tid
Og intet Neg hjembære Fra Marken stor og hvid?
K or: Arbejderne er faa,
O Brødre, lad os gaa
Paa Marken ud at samle De Neg, som vi kan naa.
2. O, tænk at være ledig, . Mens andre vandrer frem,
At bære Dagens Hede Og samle Hveden hjem.
3. Det alt mod Aften lider, Se, snart g aar S olen ned,
Og. Tiden rask fremskrider;
Vig bort al Lunkenhed.
4. O, Brødre, lad os virke Og gøre, hvad vi kan;
Gud, giv os Lyst og Styrke, Gaa med os, Frelsermand!
24. Til Himlene rækker din Miskundhed, G ud!
Din Trofasthed naar dine Skyer;
Din Retfærds Haand over Bjergene ud Er strakt, over Dale og Byer.
2. Som Himlenes Favn er din Kærlighed, Gud!
Som Havenes Dyb dine Domme;
Til Frelsen fører Du Sjælene ud, Vil Skabningens Suk ihukomme.
3. Hvor dyrebar er dog din Miskund
hed, Gud!
Hvor Menneskebørnene b ygge!
I Mulm er Kærligheds vingen bredt ud, Vi skjule os under dens Skygge.
4. Du kvæger i Ørken den tørstende Sjæl, Du bjerger den bævende Due;
Hos Dig ■ er Livets det evige Væld, Og Lys i dit Lys skal vi skue.
25. Alt, som glæder mig, er Jesu Underfulde Frelser værk,
tr- ■
„ i - fc v *
*’: ' ■'■
V ■- ■ >
■w - f ■ t r
4 . -
lfir
if
i
r
|r
u . • :
5if
f- i
• V
Jr
' . t i -
E- r
Jr-. '-
r * ‘ :
^ < I;-
_.' O
^ >
IT. ^-!■
' l i ,
* ^
; : T
K 1
, jr v i
Som oprejse kan de svage, Gøre kraftesløse stærk.
Som kan bringe Trøst og Græde Der, hvor Sorgen er saa stor,
Trøste dem, der ofte græde Paa den syndopfyldte Jord.
2. Jeg er bunden fast til Jesus;
Bunden med et evigt Baand.
Intet magter nu at rive
Mig ud af min Frelsers Haand.
Han er min, min hele Rigdom, Jeg er hans udvalgte Barn;
Jeg er herlig frelst af Naade, Friet • ud af Satans Garn.
3. O, hans Kærlighed er bundløs, O, hans Naade er saa stor!
Og hans Miskundhed den rige Aldrig tolkes kan med Ord.
Og den Kraft, han gi’er de svage, Den er mer end nok for mig.
Glad i Striden vil jeg drage, Jesus banet har min Vej.
Mel.: Med Straalekrans om Tind.
26. At tro, det er at lægge sig ned ved Korsets Fod, Og begge Arme strække Vor Herre Krist imod.
t i
2. At tro det er at slippe Sin egen Herlighed,
Og fly til Naadens Klippe, Til Jesu Kærlighed.
3. At tro, det er at bygge Sit Liv paa Herrens Ord,
Og søge Fred og Lykke Kun der, hvor Jesus bor.
4. At tro, det er at hvile paa hans fuldbragte Værk, Ad Døden kunne smile,
I Sørg at være stærk.
5. At tro, det er at tage Sin Frelser fast i Haand, Og vandre alle Dage,
Vejledet af hans Aand.
27. Alene i Haab til Gud min Sjæl er stille,
Han fører mig sikkert ud, mig svage lille.
Han ene min Klippe er, hvorhen jeg iler, Naar Stormen mig kommer nær, da trygt
jeg hviler.
2. Han er riu min faste Borg, som ej kan rokkes;
Der glemmer jeg Nød og Sorg, som om mig flokkes,
.< vi
r
, V . ' >
i- V.
7 / ■
*>•
Ja, selv om og Satans Hær mig ned vil støde, Min Jesus min Hjælp dog er, naar de mig
møde.
3. O, salige Hvilested ved Jesu Hjerte, Der har jeg min Ro og Fred, min Trøst
i Smerte,
Der Glæde jeg har i Savn, ja, Lys i Mørke, I Stormen ,en sikker Havn, en Brønd i
Tørke.
28. Der aldrig var nogen som Jesus paa Jord, Saa medynksfuld, kærlig og mild.
Der aldrig var nogen som Jesus, saa stor, O, hør det, I Faar, som fo’r vild.
K or: Han hengav sit Liv og han udgød sit Blod.
Han ofrede alting for mig;
Med Ulven han stred, til han sejrende stod:
Min Jesus- ej sparede sig, Men ofrede alting for mig.
2. En underfuld Frelser er Jesus for mig, Hari kendte den Nød, jeg var i ;
Min Straf og min Pine tog Jesus paa sig, Og derfor er Nøden forbi.
3. En Evigheds-Klippe jeg hviler nu paa, Et Værk, som han selv har fuldbragt.
Ved Troen paa Jesus jeg salig kan gaa;
Han værner mig selv med sin Magt.
Kor: En Tilflugt han er, hvor min Sjæl nu kan bo Som Skib i den sikreste Havn.
Hos Jesus alene mit Hjerte fandt Ro!
Jeg lever saa trygt i hans Navn;
Han vogter mig selv i sin Favn.
29. Der bor en Længsel i hvert Bryst her- neden,
En Længsel og en Higen efter Freden;
Men ak! kun faa kan Hjertets Higen fatte,, De tro, den stilles kan ved Verdens Skatte.
2. Saa søger man i Rigdom, Glans og Ære
Og tænker: Hvad kan Hjertet mer’ begære ? Men dybt derinde bor den samme Længsel, Og Hjertet græder i sit gyldne Fængsel.
3. Saa gaar man ud, hvor Lyst og Glæde vinker, Og tørrer Taaren, som i Øjet blinker, Man drømmer, man er glad, og Øjet
tindrer,
Men Længslen er der intet dog, der lindrer.
4. Da sukker Hjertet, som det skulde sprænges,
Det kan ej selv forstaa, hvorfor det længes ; Men det er Jesus, som paa Døren banker, . Og byder Fred til Hjerte og til Tanker.
5. Ak, skal han da bestandig staa der
ude, Mens Ufreds Storme gennem Hjertet tude?
- t ■
{ •. V*
. y
V.
i - l
/ r . ¥ -
j•
ir
. >
. t-: r
\ •
Luk op for Jesus, stakkels syge Hjerte, Saa faar Du Bod for Savn og Fryd for
Smerte!
30. Dybere, dybere bøjer jeg mig —
Giv mig den Fylde, som strømmer fra D ig ! Bøjet i Støvet jeg beder D ig : Skriv
Dit „alt i alle“ paa hele mit L iv!
Kor: Dybere bøjet — dybt ned for Dig, Verden skal intet eje i mig;
Op mod dit Aasyn jeg bedende ser:
„Jesus alene" og_ — intet mer.
2. Dybere, dybere bøjer jeg mig — Kom og korsfæst mig dog ganske med Dig, Ydmyget under din vældige Haand,
Giv mig en Daab af din hellige Aand!
3. Dybere, dybere bøjer jeg mig — O, lad mig blive ophøjet med D ig !
Kar til din Ære i Ordet jeg ser, At Du kan forme af usleste Ler.
31. Et Tilflugtssted i Stormens Tid, Et Ly i Uvejr, Kamp og Strid,
Et Lys, der straaler paa min Vej, Er Jesus bleven nu for mig.
Kor: For syge Sjæles Lægedom,
For Syndres Frelse Jesus kom;
Sit dyre Blod han rinde lod, At bringe Syndere til Gud.
m
2. Hver saaret Sjæl, bring ham din Kval, For Dig forlod han Himlens Sal,
Han gav sit Liv for at befri Din Sjæl fra Syndens Tyranni.
3. Du segner under Syndens Vægt.
Giv Dig nu i hans Varetægt,
Om Du Dig kaster for hans Fod, Din Synd udslettes af hans Blod.
4. Hvert Baand, som bandt Dig, rystes af, Du føres ud af Syndens Grav,
Dig Jesus skænker Livets Skat, Og skærmer Dig i Dødens Nat.
32. Et Navn blot jeg ved, som forbliver Med Glans over Graven engang;
Et Navn, blot et eneste, giver
Guds Fred gennem Livsdagen lang.
Kor: O, kender Du Navnet, min Ven, Det Navn, som hver eneste én
Kan give Guds Fred gennem Livsdagen lang Og Lys over Graven engang!
2. Med Fred og med Glæde det skrider Fra Folk og til Folk paa sin Gang;
Og tusinde Hjerter, som lider, Det hilser med jublende Sang.
3. Det spreder sit Lys og sin Glæde, Hvorhen det i Verden fremgaar;
Det trøster, naar Hjertet vil græde, Og naar ctet i Dødsangest slaar.
4. Hvert eneste Navn, som Du vidste;
Skal tabe sin Glans og forgaa ; Men Jesus, den første og sidste, Hans Navn skal for evigt bestaa.
33. „Gud han elsker!“ — Tusindstemmig toner Denne Sang fra de genløstes Hær.
Alt, hvad Hjertet her nu dybest kender, Alt, hvad Øret hører, Øjet ser,
Tusind Røster i Naturens Rige,
Tusind Stjerners Flok paa Himlen rund, Alt kun vidner om, at Gud han elsker Fra Begyndt‘.Isen til denne Stund.
2. „Gud lian elsker!“ — Klarest dog fremlyser Denne Sandhed ud fra Biblens Ord, Underfulde Vidnesbyrd: Han elsker, Elsker alle paa den vide Jord;
Som en Fader ynkes over Barnet, Saa forbarmel Gud sig over os.
Han til Livet skabte os af intet,
Alle Fjender, Synd og Død til Trods.
3. „Gud han elsker!“ — Udi Jesus, Kristus Viser han det klarere end a lt!
Thi den Kærlighed, som gav os Sønnen, Gav os alt med ham, saa har han talt,
Og den Kærlighed, som glad forsaged, Himlens Glæde for en falden Jord,
Ja, som gav sit Liv for Dødens Fanger, Er i Sandhed underbar og stor.
4. 5,Gud han elsker!“ — Lad den Sang da lyde Over Jordens Kreds fra Pol til Pol!
Lad den lyde ind i mangt et Hjerte, Saa det smelter for Guds klare S o l!
Gud han elsker, o, han elsker evigt, Elsker trofast, elsker hver og én,
Hvem kan lukke Hjertet for.min kære?
Hvem tør skyde bort en saadan Ven ? 34. Herre Jesus ved dit Hjerte
Er saa godt at gemme sig, Uden dig er idel Smerte,
Ingenting fornøjer mig.
Men hos dig, der vil jeg :være, Gemme mig for al Alarm,
Dig min Jesus elske, ære, I din Kærlighed bli’ varm.-
2. Til din Kærlighed at ile Jesus Du mig nøder til,
Trygt i Faderskødet hvile, Bedre jeg ej ønske vil.
1 din Naade vaage, sove, I din Naade staa og gaa, I din Naade bede, love,
Vandre, leve, dø, opstaa.
3. Uden Dig jeg kan ej trives, Uden Dig er intet vel,
Uden dig kan aldrig gives Ro for Legeme og Sjæl, Men i dine Naadearme Er et fast. og sikkert Slot,
Lad saa Verden om mig larme,- Jeg hos Dig dog hviler godt.
35. Hvor snart forsvinder dog Livet her, Det visner, synker som Blomsten ned,
Vi ler og blomstrer og falder af '
Og gemmes snart i den mørke Grav.
2. Men Herrens Løfter forsvinder ej, De falder aldrig til Jorden, nej:
Lig Himlens Stjerner de lyse klart Igennem Tiden ved Nat og Dag.
3. Saa løft dit Øje, o, Støvets Barn, Agt alt forgæng’ligt for Tant og Skarn Mod det at vinde din Jesus her
Og siden møde ham hjemme der.
4. Er Livet Kristus, saa frygt da e j ; Lad Støvet da vandre Støvets V ej;
Paa frie Vinger, fra Sorg og Strid, Da Aanden svinger sig bort i Fred.
5. Om alt i Verden end svinder bort, [eg vil ej sørge, min Tid er kort.
Mit Liv er Kristus, hans Herlighed, Den varer ved i al Evighed.
6. Min Jesus lever, jeg leve skal,
Hans Blod mig rensed’ fra Synden al.
Mit Maal er Himlen, snart er jeg der, Og skuer Jesus, min Ven saa kær.
36. I min Ungdom de sollyse Dage Har jeg fundet for Hjertet en Skat ; Jeg ej mere kan sukke og klage,
Det er Morgen, hvor før der var Nat.
2. O, jeg søgte en Tid efter Lykke, For det oprørte Hjerte om Havn,
Men jeg glemte den Ven, som vil trykke Hver en længselsfuld Sjæl i sin Favn.
3. Just som Duen, der ikke fandt Hvile, Over Vandene svævede hen,
Dog tilsidst hjem til Arken mon ile,
Saa min Gud blev min Tilflugt, min Ven.
4. Her mit ængstede Hjerte fandt Hvile, Og den jagede Sjæl her fandt Bo.
O, saa skynd Dig til Jesus at ile, Og da skal ogsaa du finde Ro.
37. Jeg gaar til Himlen, der er mit .Hjem, Der er ej Synd eller Smerte,
Der -er det nye Jerusalem,
Der er mit bævende Hjerte.
2. Der er hver Glæde, jeg her har mist’, Hvert Haab, som her monne fare,
Der er min Frelser, den hvide Krist, Og Pilegrimmenes Skare.
3. Den Rejse gør mig saa fuglelet, Saa lystig, munter og modig.
Endskønt mit Hjerte er sygt og træt, Og Foden skåret og blodig.
4. Jeg gaar til Himlen, der er mit Hjem, Der er ej Synd eller Smerte,
Der er det nye Jerusalem, Og der er hele mit Hjerte!
38. Kom, som Du er, til din Frelser, Smittet af Vantroens, Dynd,
Blodet, som flød fra Hans Vunder, Renser din Sjæl fra al Synd.
Kor: Kom blot til Frelserens Arme,
Læg Dig til Ro ved Hans Bryst, Hør, hvor det stormer derude,
Her er det fredfuldt og tyst.
2. Hvi vil Du længere dvæle, Borte fra Livet i Gud ?
Verden bedrager dit Hjerte.
Kom og bliv Frelserens Brud!
3. Timerne flyver saa hurtigt.
' , *
Aldrig de kommer igen;
33 l Snart vil de dybe Dødsvandé Ljj T, V -
J . T? t t. ;L
Rulle mod Livsstranden hen. 7 C Y> . • 4. Tænk, naar de skinnende PortefT;
Aabnes for Bruden engang.! .. . - J d 0.
Tænk, naar vor--Frelser os favner ; -G.:
Hjemme blandt Englenes Sang!
; / /
*
f t
39. Kristus paa Korset, Du bar paa Dig Skabningens Synd og Ve. • j , ; Kristus paa Korset, Du bar for mig
Dom og Forbandelse. .
2. Der ved dit Kors rakte Himlens Gud Haand til den faldne Sjæl,. a <
Der ved dit Kors blev det store Brud >.- . . . . . 4 « . , 44 '
Helet og alt gjort vel. ' ■ rsl i 3. Korset er Sejrens og Frelsens,;]Tegh’j Anstød for Kødets-Lyst. , _ . . , '
Korset er Balsam og sildig Regn Over et saaret Bryst.
4. Der er Forløsning for Jordens Kval, Sandhedens Grund tiTFred. a :i 1
Frelse for Syndere uden Tal.. " -u Frelse for Evighed.
5. Verden forhaaner dit Korses Træ* 3
Stamper det haardt imod,' : : Her finder Syndere Ly og Læ,.
Rensning i Jesu Blod.. .
- ’b - " U ' ' " r -*
. -.1
/
4 0 . „Lad Træet staa endnu et Aar“, Saa Vingaardsmanden beder, ; Jeg gøre vil, hvad jeg formaar,
Om Du det naadig freder.
Kor: Et Aar, et Øjeblik endnu Hans ømme Forbøn gælder;
Men .Træet er, kan hænde, Du, Som ingen Taare fælder.
2. Og se, han ingen Møje spar’, ■ Han gravér og han gøder, .
• I Aftenstunden staar han der, Han lider og han bløder.
3. Men Troens Frugt ej kommer frem, Og Vingaardsmanden græder.
Da Høstens Herre søger den Og frem til Dommen træder.
4. Hans Stemme lyder: „Hug det om, Hvi skal det hindre Jorden.“
Men Jesus beder: „Sjæl vend om, Jeg er din Frelser vorden. “
41. Med Ftvd og Forundring jeg skuer Min Frelser paa Golgata Træ;
Hans Hjerte i Kærlighed luer;
Ved Korset der finder jeg Læ.
Kor: Se, Jesus borttager min Synd, Se, Blodet har toet mig ren.
Jeg stoler paa Gud nu i a lt;
Han er jo min trofaste Ven.
K
2. Jeg kæmped’ og stred for at. vinde Den Frihed, som Frelseren vandt;
Men først da jeg Blodet saa rinde, Jeg Frihed og Ftellighed fandt.
3. Se, Jesus imod mig udrækkér De Hænder med blodige Saar;
Min Haand i min Frelsers jeg lægger Og med ham til Herlighed gaar. > . .
4. Nu Fredsfyrsten gaar ved min Side, Hans Helligaand lyser for mig;
Han hvisker: ,En Stund maa Du lide;
Mit Rige jeg giver til dig!“
i ‘ •
42. Min Sjæl i Længsel hæver Hg,- Den trænges nærmere mod Dig,
m je g barnligt beder hver en Stund:
Gud, løft mig op paa høj’re Grund!
Kor: Gud, løft mig op og lad mig staa, Lær mig paa Troens Højder gaa.
O, højere med D ig hver Stund, Gud, højere paa Troens Grund!
2. Mit Hjerte ej kan hvile sig,
Hvor Frygt og Tvivl omspænder mig;
Skønt nogle har det saa hver Stund, Min Bøn, mit Maal er høj’re Grund.
3. Jeg over Gruset leve vil,
Skønt mod mig skydes Satans P il;
.Ved Troen hører jeg hver Stund
Den Kristnes Sang paa høj’re Grund;
i*«.'
' 4.\ Til Lysets Højder vil jeg naa, Ft Glimt af Herligheden faa,
I Sejreris Solglans vandre frem I Pagt med Gud til Lysets Hj em.
. v -
43.10,^ dér , findes ej en Ven som Jesus;
Om Du modløs er og fuld af Sorg, ' Hari kan læge Hjertets Saar; ' . .1 Kraft af h am D u ogsaa faar, ‘ 1
O, der findes ej 'en Ven som Jesus! ~
Kor: O, der findes e j.e n V én som Jesus,‘
Til din Bøn han lytte skal, Han bevarer D ig fra Fald.
P , der findes ej en Yen son) Jesus. _ ,
2: O, dér findes éj én Ven"som Jesus ! Fred og Fryd han i vort Hjerte er. ' Til hans Arm .jeg lae'ner- rriig,-
Vandrer trygt paa -Livets*. Vej';-. ; O, der findes e j ; eri Ven som Jesus!
3. O, dér findes ej én. Ven.som Jesus!
Om Du gennem Dødens Dal skal- gaa!
Ingen Frygt Dig da kan naa; . . Jesus han vil med- Dig gaa; ', v
O, der findes éj en Ven som Jesus.
• •
. '! r~ ’
•*
44. O, har Du ej hørt ,om den Kilde af
. v ■. Blod,
Vor?Jesus har udsat for'Synd; - - - ; >• •
For din Skyld hans Fod paa Golgatha stod.
O luk din Frelsermand ind. ■ ^ ; •
Kor: Ja, luk diri Frelsermand ind, v ' : ' . Hans Blod vil D ig rense fra -Synd. ,
End banker han hør!
’ O aabne din Dør__ * > f * Og luk din Frelsermand ind. '
2. Han banker og venter ved Nat og.ved
>■ Dag;:
Han søger at frelse sin Ven 1 . ' Se Tiden er kort, driv Jesus ej bort, *. ./' Men luk nu din Frelsermand ind. .
3. Tøv ej med at byde din. Frelser'til .. Gæst; "
Han søger just Dig trods din Synd;
Med Herren som Gæst dit Liv. er. én Fest.
O , luk dog din Frelsermand ind.
4. En Himmel paa Jord er a f høre hans Røst, Vor Brodér, vor Konge og V en; ,
Da Evigheds-Trøst skal fylde dit Bryst, Naar du lukker din Frelsermand ind.
■: . ..c
*
*• *
45. Store Gud,“Du er god,
Du er alt nu for mig; , - ' .
Jeg var død;*men jeg lever jo nu
Og skal altid faa leve, o Fader, med Dig.
Du er alt, Du er Livet i mig.
*
, 2. Kærlighed det er Du, 0 jeg-véd det. saa vel;
Du beviser det- stadig for mig. , I r Jeg er svag, Du ér stærk, jeg har Hvile i
Dig, Og Du altid vil lede mig nu.
3. Jeg vil prise Dig, Gud,' ’ . 1 mit,Liv, i min Sang;
Det er Dig, som alt virker i mig.
Du er Livet i mig, og jeg lever i Dig, Du er alt, og slet intet er jeg.
4: Synder, hør disse Ord, Der er Liv og for D ig ;
Jesus frelser en Synder: saa stor,
Blot erkender Guds Ord, og Du Salighed faar, Saa bli’r Herren dit Liv, ja, dit alt.
Mel.: Sankey 500 og S. of V. 328.
46. Salige Vished: Jesus er min!
Han er min Hyrde, kalder mig ' sin.
Salige Vished: alting er- v el!
Jesus har købt mig. Legem og Sjæl.
Kor: Han er min Glæde, han er^ min Sang, Ham vil jeg prise Livsdagen lang,
Ham skal jeg evigt love hos Gud,*
-s Han er min Brudgom, jeg er hans Brud.
2. Altipg jeg gav ham, alting jeg vandt, Herlighedslivet1 just da oprandt;
Himlen er aaben, Engle fra Gud Bringe til Jorden Kærlighedsbud.
3. Nu kan jeg hvile fuldkommen glad;
Sjælen kan nyde Himmelens Mad;
Hjertet er renset, Skylden betalt;
Selv er jeg intet, Jesus mit alt.
47. Vil Du eje Jesus, blive løst og glad og fri ? Vil Du gaa med ham ud paa banet Sti ? Vil Du, han skal . bære dine Byrder, ja dit
alt ? Lad ham faa sin Vej med Dig.
K or: Hans Kraft den faar Du til at vandre i ; Hans Blod D ig renser helt og gør D ig fri;
Hans Aand Dig fylder, saa Du sige vil:
„Det var godt, jeg lod ham faa sin Vej med m ig !
2. V il. Du være villig helt at følge Herrens Kald, Faa den Kraft, som gives, om Du opgiver
alt ?.
Ønsker Du, at Herren skal bevare Dig fra Fald ? Lad ham faa sin Vej med Dig.
3. Ønsker Du at eje Fred og Hvile for din Sjæl ? Ja, at prøve Gud som en, der vil dit Vel;
r
p ! .
é?'* ■■f. *s
h.:"i
■f\ \
'"AåS.-;
>- ‘
^ - v -
*• *', i.
■H '
r '• *
"
v<-
L
• i
Ir.
m
L'-?:
.V, i l ' V
. : t .
! ■ ; ■
*-ffl i T -?
■ il t <ji
/
V a r .
- " V
46
Til hver Tid, og hvor" Du er, ham eje som
• din Del?
Lad ham faa sin Vej. med D ig !
48. Det lysner nu,--det'gry’r ad Dag,
Nattens Skygger fly’r paa rappe Vingeslag.
Se Dagen folder ud sit Flag, Jesus nu kommer snart.
Kor: Ja, som en Stormvinds Sus henover Skov
• ■ : og Vang
Lad lyde over Jord med lusindstemmig
v- . K lang:
/ -• . Guds Ord det er vor Kiaft, vort Haab, vor
: Sejrssang,
Jesus nu kommer snart.
2. Se Slægt paa Slægt er vokset op I Dogmers Trælleaand, i Formalismens
Baand.
Nu viger Mørket for Guds Aand.
Jesus nu kommer snart.
3. Fra Døden vækkes fler og fler,
Synd og Mørke flyr, for Sandheds skarpe Sværd.
Thi Lysets Sejr er kommen nær, Jesus nu kommer' snart.
49. Frelst gennem Farer i Skyggernes Land Hjem til den lyse, livsalige Strand, -
Øje i -'Øje min-Frelser jeg ser, 1 Intet i Evighed savner jeg mer.
Kor: Himlenes Lyst fylder mit Bryst, -
■ Øg naar clet sker, at hans Aasyn jeg ser, Det bliver Himlen, ja Himlen for mig.
2. Naar ved hans. Kærligheds frelsende Magt _ Jeg i hans hellige Nærhed er bragt,
Dia skal i'takkende Undren jeg faa
Alt, hvad af Herlighed Sjælen kan naa.
3. Venner, jeg elskede, møder jeg der, Gensynets Glæde skal fylde enhver;
Dog naar et Smil fra hans Øje mig naar, Saligheds Fred gennem Sjælen mig gaar.
50. Han søgte mig i Naade paa Syndens brede Vejj Han fandt mig træt og saaret og bar mig
hjem til .sig, Mens Engle for Guds Trone sang,
Og Himlens Harper liflig klang.
K or: Naade, at han fandt mig, Naade, at han vandt mig,
:,: Naade, at han bar mig hjem til sig. :,:
2. Han to’de mine Vunder, gød Olie ren - . og Vin I mine Saar og hvisked: „Nu er Du evig
min!“
Hvor liflig var hans Stemmes L yd!
Min bange Sjæl blev fyldt med Fryd.,
3. Nu bor jeg for hans Aasyn i dyb og stille Fred, Og daglig jeg erfarer-paany hans
Kærlighed.
En Evighed ej synes lang,
Til at lovprise ham med Sang.
4. Og som de Dage skrider og hastigt iler hen, Jeg, venter-paa de Tider, han komme skal
igen, Og hente hjem mig som sin Brud
at leve evigt hos vor Gud!
Mel.: Z. S. S. 22.
51. Synder, lyt, din Frelser kalder, Kalder nu som før,
Og han staar endnu og banker Paa dit Hjertes Dør.
Kor: Synder, luk nu op dit Hjerte For din bedste Ven saa god;' Han har baaret al din Smerte, Købt Dig med- sit Blod.
2. Synder, ak, — vil Du bedrøve Helligaanden saa,
Lade Satan Sjælen røve . Uden at modstaa?
’.3. Snart en anden" Gæst vil banke Med sin: kolde Haand;
Skænk det en alvorlig Tanke, Lyt .til Naadens Aand.
4. Synder, luk nu op dit Hjerte, Lad din Frelser ind,
Førend Du, i Kval og Smerte, Dør udi din Synd.
%
* *
- 6
, Egen Melodi.
52. Livet forsvinder i Hast som en Dram, Aar efter Aar iler bort.
.Livet henrinder lig brusende Strøm,' Skyndsomt det jager saa fort.
2. Dage, som gik, kommer aldrig igen, Saa lyder Vekslingens Bud;
Dog er ej glemt, hvad Du gjorde paa dem, Nej, det staar tegnet hos Gud.
3. Fødes og leve og dø saa tilslut, Det er vort'jordiske Liv.
Ak dog, hvor snart slukkes Livslampén ud, Kort er vor Vandring og Strid.
4. Husk da, o Sjæl! Naadetiden den fly’r Tidens Hjul hastig gaar om."
S ø g ’åt benytte Minutten saa dyr;
Tænk paa Guds ret vise Dom.
53. Maaske det ej er paa Bjergetind, ej , over det stormende Hav,
Maaske det ej,er i Hærens Front, at Herren en Plads mig gav.
Men hvis han mig kalder med- lønlig Røst
Ad Stier, jeg kender ej, •
Jeg svarer ham ; Herre med Haanden i din Jeg gaar, hvor. Du viser, mig Vej.
Kor: Jeg gaar, hvor Du viser rfiig Vej, - o. Gud, Over Bjerg, over Bølgerne ud,
Jeg taler dit Ord, som Du siger til, Jeg vil kun,1 hvad Du, Herre, vil.
2. Maaské der i Dag er Kærligheds Ord, som Jesus vil have talt, Maaske i Dag han har. Bud til en, der
haabløs i Synden faldt.
O, Frelser, hvis Du vil lede min Fod, Om Vejen er skummel og vild,
Frimodig jeg-bærer dit Kærligheds Bud Og taler, som Du siger til.
3. Forvist der findes en lille Plet i Jorde-
• rigs vidtstrakte Høst, - Hvor jeg kan virke den korte Dag for ham,
‘ der har mig forløst.
Jeg er jo dog købt ved Jesu Blod, Og ham kun jeg hører til, —
saa tag da mit Hjerte, min Kraft, mit alt, Jeg vil kun, hvad Du, Herre, vil.
54. Medens alting ler og blomstrer - Under Livets kolde Vaar.
Tænk paa. Vennen, som saa trofast : "Ved dit -Hjertes Døre staar, '
Kor: Aabne, aabne inden*Høsten '!' ____ . N Fejer Livets Blomslei bort.
Aabne, medens Solen skinner,.
Solskinsstunden er saa kort’.
2. Tøv dog ikke med at aabne Til han sorgfuld fra Dig gaar. * „ Høsten kommer, Panden flires, “ Hastig svinder Livets Vaar. ■
3. Du fra Venner her miaa skilles Døden kommer inden kort,
Visne maa jo Roser, Liljer,
O, vort Liv f Hast flyr bort. ‘
• v •
r - r
f i; 1 v ■.
- - > . • j t
■. .
* • V
■ . > * <
55. Om jeg ejed’ alt, men ikke ; Jesus, Var der Balsam da for-Sjælens S aar, . Kunde vel mit Hjertes Uro stilles ,/v:
Med de Ting, som dog tilsidst forgaar.
Om jeg ejed’ alt,' men ikke 'Jesus,
Da var Verdens Ting en daarlig- Fryd, Og den var' ej værd erigahg.at nævne, Da hendøde hver; en Glædes Lyd.
2. Om jeg ejedi Kærlighed i Verden, Og blandt--Mennesker et'-æret Navn,
Men ej noget Haab -for Evigheden,.
Og for Livets ^Rejse ingen Havn. v..i
Om jeg ejed- alt, men-ikke Jesasy Og hans Kærlighed i' Korsets Dødj O, hvorhen"1 i hele vide Verden
Skulde jeg'vel ty r Hjertets Nød ?
v .
» W •
3. Ak, hvor tomt. ér alt i denne Verden, uden Jesus er den blot en Ørk,
Uden Jesus er og Evigheden
tom for Glæde,. grufuld, kold og mørk.
Om jeg kunde leve uden Jesus,
Hvordan kunde jeg vel dø engang, Uden Jesus i Dødsskyggedalen, Uden Jesus. Evigheden lang.
4. Hvilken Fryd at have alt i Jesus, Lægedom for alle Hjertes Saar,
Ingen Synd, som ikke han forlader, Ingen Nød, som ikke han forstaar.
Om jeg ejer Jesus, ikkun Jesus, Og i hele . Verden intet mer’, O, saa ejer jeg dog alt i Jesus,
Han, som Liv og Overflod os gi’r.
, ‘ • /
56. Opl, I Kristne, ruster eder, Kristi Venner ud paa Vagt!
Satan sig til Strid bereder Og vil bruge al sin Magt!
Op enhver! Drager Sværd!
Fjenden trodser Herrens Hær.
2. Følger eders Fyrste efter!
Stoler paa hans stærke Arm!
Satan bruger alle Kræfter, Fører hid sin hele Sværm.
Fbr os gaar, med os staar
Gud, som alle Ting formaar.
3. Nu det gælder Tro og Love, Uophørlig Bøn og Vagt, - „ • Frisk paa Jesu Blod det vove;
' Griber saa kun an med Magt!
Jesu Blod giver Mod,
Triner Satan under Fod.
4. Kristi blodbestænkte Fane Fører frisk i Striden ind,
Og den daglig’ Kæmpe vane Giver Kraft i Sjæl og Sind.
Hvert et Saar gør Dig haard, At Du altid Sejer faar.
5. Dette haver sandt befundet Alle Helgens kække Mod,
", Som har kæmpet og har vundet, Styrkede i Lammets Blod.
Skulde vi da gaa fri
Alle Kristnes Kamp forbi.
57. O Herre, Du har sagt, at jeg skal fremad drage, Ud paa en farlig Vej, mit Kors frimodig
tage, Men skal jeg ene gaa den trange Korsets
Vej, O, lad mig vide, hvem Du sende vil med
mig.
Kor;* r,.: M it Ansigt (let gaar m ed":,'.
Jeg fører Dig til Løftets, Land, Mit A nsigt''qet’ gåar med.
2. O, led Du:mig den Vej, Du vil at jeg Y ' skal vandre, At jeg ej vildsom gaar saa mange tusind
Y - andre,
# , * ? Am, r v , . J
Hvor skal jeg finde, frem i Verdens Mørke her, Jeg ved ej stundom, hvor det gaar, ej hvor
" 1 det bær.
3. Naaf Livets Dag er endt, mit Livslys ' er udslukt,
‘ C * . ’
Og jeg'er kommen did til Dødens mørke Hvem'skal da fatte Tag udi min svage
1 Haand
Og føre mig til Ro paa Flodens ånden Strand.
4. Et herhgt Liv det er at her for Jesus leve, Og siden , skønt at dø i Urtidsklippens
Rede, Jeg Trygter ikke Strid og ej Dødsflodens
j ' Brus,*
Hans .'.Ansigt det gaar med, jeg ser d.ets
' klare Lys.
■~ i ' i
. . . J , . L . ,
58.0'Raa Gol gatha min Frelser led,
