Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Strandberg, Julius.
Titel | Title: Maa jeg be' om Ordet! : 129 alvorlige og
humoristiske Taler til alle Lejligheder, saasom:
Konfirmation, Forlovelse, Bryllup, Barnedaab, Sølv- og Guldbryllup, Foreninger, Svendegilde, Jubilæum osv. osv.
Udgivet år og sted | Publication time and place: København : Julius Strandbergs Forlagsboghandel, [1893]
Fysiske størrelse | Physical extent: 69, [3] s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
^ u l . L t n s n d d e r ^ L X ^ o b e n ^ L V N .
L I
-M
128 n^e Is le n S isalen ved sile
XAmillefe^ei" ^lade Zelsl^sben,
- f L.
M lia jeg de' om Ordet!
129
alvorlige og humoristiske Taler
til alle Lejligheder,
saasom:
Konfirm ation, Forlovelse, B ry llu p , Barnedaab, S o lv - og G uldbryllup, Foreninger,
Svendegilde, Jubiloeum, osv. osv.
Kobenhavn.
J u l. S tra n d b e rg s Forlagsboghandel, Vingaardstroede 18.
Lrvkt hos Bernh. Wennslr^m.
P r is : 60 Pre.
M a a jeg be' om O rdet
fo r et P a r Bemærkninger om Skaal- og Festtaler. De SErede, der forud kende dem, kunne vcere stolte af deres K logflab, og n a tu rlig v is trange de ikke t i l at opfriske saadanne Selvfølgeligheder. De ligesaa h y jt LErede, der mene, at der jo dog maafle kunde vare E t og Andet, som de ikke netop i den sidste T id have tankt over, fld n d t ogsaa de n a tu rlig v is forud vidste det, dem v il jeg erindre om, at:
Naar man v il udbringe en Skaal eller et Leve eller holde en Tale i et Selskab, er det nødvendigt at have srn Stemme betydeligt over den daglige Skala, kort og godt, man maa t a l e h y j t , men derfor dog ikke r a a b e . A t man behyver mindre K ra ft i Stemmen, naar man taler fo r et Selskab paa otte Personer, end naar S e l
skabets yderste Poster spise deres Skildpadde 10 Alen fra os, er netop en af de navnte trivie lle S e lvfø lg e lig heder, som v i Alle vide, men dog daglig se glemte af de haderlige og velmenende Talere i Selskaberne.
Endvidere skal bemarkes, at de meget inderlige og begejstrede Talere med himmelvendte Blikke og in d fan gen de Dunderflag i Bordene ikke langers ere L i r . Man beflitter sig nu fremfor A lt paa en Tone og Hold
i n g ' som mest passer med det daglige L iv s Maalestok.
Fyrst temmelig langt henne i Glas-Antallene kan man have en S la g s Ret t il at trem olere, vibrere og aftyrre Ryrelsens Taarer med Servietten. Alle veed paa det Veerd de flulle tillagg e det. I de fleste T rlfald e skal man altsaa ikke tage Sagen a ltfo r hpstldelig. Den alvorlige D el af Festen er sadvanlig besyrget fyrend man kommer t i l B ords. V il man vise Ng fa r lig begejstret, og naar man tro r, man tager sig godt ud derved, kan man lade de sipnne Fylelsers Boeger Itrpmme over ved Skaaler fo r F adrelandet, Flaaden.
Armeen, hyjere staaende Personer osv I alle andre L d e n f o r " " ^ " s " sin Begejstring lid t tilbage
M ° n glemme ikke, at der m ulig er Andre, der, med al Respekt fo r vor ubestridelige oratoriske Begavelse, ogsaa kunde ynfle at sige et P a r O rd . og man stal oerfor ikke paa sin Haand samle alle Skaaler i en Buket, men lade nogle blive tilo ve rs t i l andre, om end mindre begavede Talere.
Dersom man v il anvende Gestus, maa man voere
>aa temmelig paa det Rene med. at Hjertet ikke sidder i
hpjre Side og at man ikke skal sprede Armene ud, naar man taler om at samles eller forenes; det skulde da vcere ved Benyttelsen af en saa stor M undfuld som Schillers „S e id umschlungen, M illio n e n ". Ligesaa lid t stal man samle Armene, naar man v il illustrere S k ils misse eller Rejse t i l fjerne Lande.
Her i Bogen er foran hver Tale udeladt den evige Gentagelse as „M in e Damer og H e rre r!" Denne Hen
vendelse t i l de Tilstedeværende maa Enhver benytte ad lib itu m eftersom der er Herrer eller Damer eller begge Kpn eller slet In g e n tilstede, i hvilket sidste Tilfcelde man helt kan undocere den personlige Henvendelse, undtagen dersom man pnfler at tale ind i S pe jlet t i l sit eget Billede, der ikke tager det saa npje med Hofligheden.
Naar man holder Tale, maa man vccre belavet paa, at en eller anden v ittig Hund — eller om Forladelse — aandrig Bordfcrlle afbryder En, og man maa i saa Fald passe, ilke at blive forlegen. D erfor skal man ikke heller lcere Talerne ord ret, men kun betragte dem som F o r
m ularer og tilegne sig deres In d h o ld , saa at man, naar det kniber, kan benytte sine egne O rd, og lcegge t i l eller trcekke fra efter eget Dnske. Saa behpver man i hvert F ald ikke at klare sig med saadanne Vendinger, som: „N u beder -jeg Hr. bl. om , ikke lcengere at forstyrre mig, th i jeg er forstyrret nok ifo rv e je n "
F o rp vrig t er det ikke det Vcrrste at blive afbrudt, man saar derved T id t i l at samle sig li d t , og man kan tillig e bruge Asbrydelsen fom Undskyldning, dersom man
„ga ar i Stykker". S k u l d e det ske. at man kommer ud af det, maa man tage det med Ro og handle i Over
ensstemmelse med det ellevte B u d : „ D u sollst d ir nicht verbluffen lasten", og afslutte saa godt det lader sig gpre, — man kan jo a ltid ende med: „A lts a a , det jeg vilde, var en S ka a l" osv. .
S lu tte lig endnu blot eu Selvfølgelighed: Det er u m u lig t fo r en Form ularbog at give mere end Rammerne for Skaal- eller Festtaler i Alm indelighed, og den oerede T a le r maa derfor behage at indloegge de Aktualiteter, som kunne passe t i l Lejligheden eller Fam iliens J n te rip r.
og som jo egentlig a ltid er den taknemligste D el af Sagen.
J a , hpjstcerede L-ser, a lt det vidste du iforvejen, jeg veed det, og jeg beder meget om Undskyldning fo r at have spildt din T id med Losningen deraf. D er var en T id . da jeg ikke kendte det Altsam m en, men — jeg lod ogsaa som om jeg godt kendte det.
LErb.
Udgiveren.
Belkommen.
i .
M in e D a m er og H e rre r! D e t er m ig en kcer P lig t at byde D em velkommen. Enhver is a r, og takke D em fo rd i D e efterkom v o r Indbydelse. O m end maaske V illie n t i l at berede D em en behagelig S tu n d har overtruffen E vne n, ty r jeg haabe paa venlig Overboerenhed, og det skal vcere v o r Bestræbelse at skaffe de T im e r, v i tilb rin g e sammen, saa fornøjelige som det paa nogen M aa de kan opnaaes. V e l
kommen A lle !
I I .
Velkommen t i l LEresgaesten.
D e t har vceret os A lle en saa stor Gloede at se H r. N . N . i v o r K re d s, a t jeg t y r ncevne det som et foelles Onske at tymme et Boeger paa hans Velgaaende. ZErede H r. bi. b i., v i byde D em herved et o p rig tig t og h je rte lig t Velkommen mellem o s , og Vi bringe D em vor T a k fo rd i D e vilde ofre os nogle T im e r. D e har her saa mange Venner og M e n in g s- fa lle r, at D e vel ikke let trasser en Kreds, som med styrre Deltagelse og V e lv illie fy lg e r ethvert a f Deres S k rid t. N a a r jeg derfor skal udtale A lle s M e n in g i dette O je b lik , da v il det kunne indbefattes i de fa a O r d : H r . b i. b i., med gentagen T a k fo r
i
6 Velkommen.
hvad D e har udrettet her og i Deres S tillin g , byde v i D em A lle et hje rte lig t Velkommen og haabe, a t D e fo r en S tu n d v il finde Dem vel her hos Deres iv rig e Beundrere og V enner! H r. IV IV , velkom m en!
I I I .
Velkommen t i l Koesterne-
M a a jeg herved byde D em velkommen i v o rt H u s og ved v o rt B o rd , og bede D em u n d flyld e den ringe P la d s med det bekendte O r d : H v o r der er H jerterum er ogsaa H u srum . T ak fo rd i D e kom.
V is os den V e lv illie a t tage t i l Takke med hvad v i form aa. Velkom m en!
I V .
Velkommen!
(Herreselskab).D e t ty r vel anses som givet, at v i ikke ere komne sammen fo r at drikke Hyldethe eller Havresuppe.
H vad b e h a 'r! — O g da v i have vceret saa hensyns
fuld e mod D a m erne , ikke a t forlange deres Ncer- voerelse i det fugtige K lim a , som form od en tlig v il indtrcrde her i A fte n , saa haaber je g , at det smukke K pn v il vide os T ak fo r vor D iscretion . — H v o rfo r ere v i da komne? V i ere »nydte her i A fte n i et fila n tro p is t O jem e d, v i v ille virke fo r Menneske
slægtens F orbedring ved at udrydde en hel Mcengde skadelige Drikke, som ellers Andre kunde fa a S ade af. V e l! W dle Menneskevenner! Vcrrer velkomne her i dette Dydens T e m p e l! Lader os stikke paa Varerne i skyn Enighed — lader os ikke ved at drikke The foraarsage P ris s tig n in g i Dam ernes A nd - lingsprodukt. J e g veed og kender, at Enhver af D em , mine H errer, v ille gyre Deres P li g t mod S a m fundet fu ld t ud. T ak fo rd i De kom, cedle M e d borgere! Vcrrer m ig velkomne. S k a a l!
For Danmark. 7
V .
Velkommen.
(Dameselskab).M in e D a m e r! Jeg tilla d e r m ig herved at byde Dem A lle velkommen, og jeg skal t i l denne Hilsen fyje et P a r Bemærkninger. Dersom den forbudne F ru g t i P a ra d is havde voeret et G la s V in eller en halv B a je r og en C ig a r, vilde det ikke have vcrret E v a , der va r kommen t i l a t fo rfyre Adam . M en hun havde maaske nok alligevel faaet S k y ld fo r det.
D e t er jo nem lig saa, hvad D e vel A lle have be
mærket, at de cedle Skabningens H e rre r, n a a r der fker Noget, som de ikke synes om, a ltid give Dam erne Skylden. D e rfo r hedder det ved enhver K a la m ite t:
O u est lu f e m m e ? — Form odentlig fidde vore H errer nu ogsaa i A fte n og refrainere Ordsproget, og v i v ille vide at finde os deri. V i v ille fo r en S tu n d bevise dem og o s , a t v i ogsaa ere i S ta n d t i l ut tilb rin g e cn A fte n uden H e rrer, om v i end ikke v ille drikke og ryge. A t det maa lykkes o s , er m it Onske, og jeg v i l , idet v i dog n a tu rlig v is A lle med Kcerlighed og Venskab v ille mindes Herrerne, bede D em med m ig at strcrbe hen t i l , at v i faa en fornojelig A ften. D e r til puster jeg dem A lle vel
komne !
F o r Danmark.
i .
W rede D a m er og H e rre r! D e r er en G ang af en aandrig M a n d sagt: V o r t Fcrdreland er overalt, hvor H im len hvcelver sig! — J e g deler ikke denne M e n in g . Jeg holder mere a f m it Fpdeland end af
8 For Danmark.
andre Steder, og jeg v il b lo t bemcerke, at „ f o r Folk, som ta le r alle S p ro g er det jo lige fe d t" , maafke!
— M e n mellem mine La nd sm and , hvor S p ro g e t er m it Hjertesprog, og hvor jeg fra ganske lille legede ved det blaa H a v og ved de gyldne M a rk e r, de gronne Bpgeskove, der regner jeg a t vare v o rt F a d re la n d , der er D anm ark. D e r er t a lt tusinde smukke O rd om D anm arks F o rtid og om vore F a d re s B e d rifte r.
V i have en stor A r v a t lofte, men kunne v i end ikke vente, at naa vore F a d re i krigersk D a a d , fo rd i Tiderne og Krigsførelsen har forandret sig, og fo rd i v i b la n d t S ta te r maa regnes t i l de smaa, saa kunne og v ille v i dog virke f o r , a t gamle D a nm a rk skal bestaa og gaa frem ad t i l S ejervindinger paa Kunstens, In d u s trie n s og Landvasenets Omraade. D a kunne v i endnu haabe at komme med i E uropas R aad, da kunne v i endnu v a re stolte baade a f vore F o rfa d re og a f os selv. P a a vo r Fane skal fre m tid ig staa:
Fred og Frem gang fo r gamle D a n m a rk! O g med v o r Frihed som Lpsen v ille v i holde vo r Fane hp jt og stavne fremad med Haab og T ill id fo r v o rt elstede F a d re la n d s F rem tid. G am le D anm ark leve!
H .
W rede Selskab (F orsam ling ). Enhver as os v i l have bemarket, hvor smukt v o rt Dannebroge, naar det paa en smuk D a g v a je r paa S p og Land, tager sig ud mod den blaa S p og den dybe blaa Him m el.
Saaledes som F la g e t, saaledes er v o rt hele F adre la nd, en de jlig P le t paa J o rd e n , f r i fo r drabende Hede og isnende K u ld e , f r i fo r vilde R o v d y r og giftig e P la n te r , f r i fo r de store Landes D e spo ti og blodige K rige. J a , D a nm a rk er som en yndig Kvinde, dem er uberSrt a f den a ltfvrta re n d e Lidenskab, og som med Frejdighed stuer ind i Frem tiden som i en smuk Have. Friheden og Borgerdyden haver sit Hoved og
For den kongelige Familie. 9 hyldes a f den danske M a n d ; paa de grcesdcekkede Kcxmpehyje trive s endnu de store T a n k e r, og vide om Lande gik R yg te t om Thorvaldsen, Drsted, M e n - schlceger og Gade. D a nm a rk er et Led i den store Kcede, som omslynger de civiliserede La n d e ; D anm ark er fu lg t med i Kulturkam pen og er ikke bleven distan
ceret. V i have her Fred fo r de store Sindsbevægelser og S am fundsom væ ltninger, og de store M on arke r tp r bevcrge sig f r i t og uden B evogtning mellem os. Lad ethvert Land vise sine bedste S id e r fre m : intetsteds er det bedre a t vcere end i D anm ark. D e t er vo r kcere gamle M od er, t i l hvem v i in d til v o r sidste S tu n d v ille klynge os. G id a lt G od t og S kpn t blive vo rt elskede Fcrdreland t i l D e l- G am le D anm ark leve!
F o r den kongelige F a m ilie .
i .
F o r Kongen.
I b la n d t danske Mcend og K vin de r h a r det a ltid vceret god og Priselig Skik at hylde Landets O ve r
hoved og vise hverandre, a t v i ere lo yale danske Undersaatter. D e r kan i P o litike n vcere S tra m n in g e r, der undertiden se ud som om de vilde stpde sammen og knuse hverandre, men E t er P o litik e n , et Andet er v o rt Kongehus i dets p rivate L iv , og derom ere alle P a rtie r enige, at vo r hcedrede Konge staar over de politiske S trid ig h e d e r, og a t han t i l enhver T id har havt sit Folks V e l fo r Ost- H er i D a nm a rk se v i ikke med Fortrydelse eller u v illig e Blikke hen t i l de Hpjeststaaende. V o r t B lo d flyde r ro lig t, og v i lade os ikke ophidse a f A g ita tio n e r, v i ere ikke anlagte fo r U ro lig he der, men fre m fo r A lt se v i i vor Konge
1*
10 For den kongelige Familie.
og huns F a m ilie en K red s, som v i kunne se op t i l og betragte som et M ynster fo r ethvert Fyrstehus, fo r enhver F a m ilie . — O g saaledes v il det blive i mange A a r med vo r nuvcerende, a f alle M a g te r hudrede Konge som F am ilien s Overhoved. G ud be
vare Kongen! H s. Majestcet Kongen leve!
I I .
F o r Kongen.
O m vor Konge skal det her i vo r Kreds vure u d ta lt, at v i ure og agte ham, og i ham have lu r t at statte en Fyrste med den rette A de l i H jertet og med et Retsind overfor sit F o lk , et Retsind, som rkke alle Fyrster forhen have kunnet lugge i V u g t- skaalen. V o r Konges S lugtskab strutter sig v id t, og v i kunne vel med Sandhed sige, at Hs. M a je stu t h a r ved sit gode N a vn og sin hyje F a m ilie bidraget m , a t v o rt kure F udre la nd ikke ligger som en ukendt P le t mellem Landene. M ed hans B y rn have v i vundet et N a vn , og det er v o rt Haab, at han endnu r mange A a r maa virke fo r D anm arks V e l. Hs.
M a je s tu t Kongen leve.
I I I .
Kongens FodselSdag.
P a a denne smutte D a g v ille v i udbringe en S k a a l fo r Hs. M a je s tu t Kongen og ynske, at han i ret mange A a r maa gives K r a ft t i l at virke fo r Fudrelandet og sit taknemlige F o lk , og at han i sin gode Bevidsthed og i Folkets K u rlig h e d maa finde B elpn nm g fo r de tunge T im e r , som fylge med en Krones B yrde. Kongen leve!
11
IV .
Dronningens Fodselsdag.
F o r Landets M o d e r, som ved sin hpje G em als S id e i S tilh e d virker fo r a lt G od t og S kpn t her i La nd et, og som ved sit Eksempel og sine kongelige D yd e r ha r virket saa meget t i l Velsignelse, fo r Hds.
Majestcet D ronningen v ille v i udbringe et hjerteligt og velment H u rra og priste, at T id e n v il som h id til gaa hende fo r b i, saa a t hun med Ungdoms I l d og Begejstring i mange A a r maa leve t i l Gloede fo r sin hpje F a m ilie og t i l G a vn fo r v o rt elskede Fædreland.
D ro nn ing en leve.
' - V .
Kronprinsens Fodselsdag.
Enhver Dansk kender og fla tte r det Hpjsind og den H jertets Godhed, der karakteriserer Hs. kgl. Hpjhed, v o r elskede K ro n p rin s. H ans Deltagelse i Folkets Glceder og hans Ncervcerelse m id t ib la n d t os paa alle store Dage og ved alle offentlige Fester, hans vennesoele og b ra m fri Optroeden har vundet ham A lle s H je rte r, og med Gloede udtale v i Dnsket og Haabet om, a t det maa forundes ham i mange A a r a t gloede sig ib la n d t os, og en G ang i T id e n indtage den Hæ dersplads, som han danske Hjerte og hans hjem lige S in d gpre ham saa voerdig t il. H s. kgl.
Hpjhed, Knprinsen leve.
For den kongelige Familie.
VI.
Kronprinsessens FodselSdag.
H u rtig vandt Hds. kgl. Hpjhed alle Danskes H je rte r og deres T illid , og hun har vist, at vr ikke have sejlet, da v i kom hende i M pde med Gloede og Haab. H u n er vokset fast t i l v o rt Foereland, hun
12 Barnedaab.
har opgivet A lt og lever kun fo r denne hendes anden Hjemstavn, hvor hun kan gloede sig ved elskelige B p rn og ved et helt Folks Kcerlighed og Agtelse. Hds. kgl.
Hpjhed, Kronprinsessen lcrnge leve.
V I I .
F o r Kongehuset.
V e l ikke mange S teder i Verden staar Kongehus og F olk paa en saa hjertelig Fod med hinanden som i v o rt lille , men dyrehare Fcrdreland. M e n det er ej heller i mange Lande T ilfc e ld e t, at Kongehusets M edlem m er saaledes som her udmcerke sig H ver iscrr ved D y d og Folkelighed, ved virke lig t Venskab fo r Folket. D e rfo r er v o rt Kongehus saa agtet i Ud
la nd et, derfor beklcede dets B p rn mcegtige T ro n e r, og derfor v il et Leve fo r det danske Kongehus a ltid a f enhver retsindig dansi M a n d og Kvinde blive hilset med T ils lu tn in g og Begejstring. D e rfo r ville v i ogsaa her med hjertelig Højagtelse og Gloede istemme et Leve fo r det danske Kongehus. Konge
huset leve.
Barnedaab.
i .
Hvormegen V a n tro der end er i vo r T i d . er denne V a n tro dog ikke stprre, end at enhver F ader og M o d e r trostig fplge deres egen Barndom slcrre og overgive deres lille B a rn i Herrens Haand og boere det hen i hans H u s fo r at gpre det delagtig i de Forjoettelser, som ere givne o s , n a a r v i i Daaben troede ind i de Christnes S a m fu n d . Saaledes ogsaa
Barnedaab. 13 her. D en L ille er i D a g bleven Christen og lad os ynske og haabe, at det m aa blive t i l Lykke og V e l
signelse fo r B a rn e t som fo r dets Forcrldre. O g lader os vcere enige i , at udtale det D riste , a t den lille Verdensborger (eller -borgerinde) maa vokse op og trive s i Sundhed og t i l Glcede fo r sine F o r crldre, der i D a g syle sig lykkelige ved hans b a rn lige S m il og hans glade D je. D en lille leve og blive stor. N . leve.
I I .
D en lille Sjoel, der i D a g er den Akse, hvorom alle F oraldrenes og Bedsteforældrenes F orhaabninger og Glceder dreje sig, har nu faaet et N a v n , og som v i vide, et N a vn , det kan i T id e n vcrre tilfre d s med, idet de Forcrldre, som skcenkede deres N a v n og deres hele Sjoel t i l den L ille , a f os A lle ere kendte som brave og retskafne, strcebsomme og vennescele Folk.
N u er v o rt Duske, a t den lille med T id e n maa blive t i l den store N . , folge sine Forcrldres Ezsempel i a lt G od t og blive deres Gloede og deres S ty tte , naar S o le n hoelder mod A fte n , og gid S undhed og T ilfre d sh e d maa vcrre de Engle der folge A .s F jed gennem Livet. N . N . leve.
I I I .
D en lille Herre (eller D a m e ), som i D a g er Anledningen t i l denne hyggelige F am iliefest, og som allerede foruden sine buttede K in de r og fornøjelige S m il har faaet det crrlige N a v n N . har arvet A d skillig t efter sin Fader. Jeg v il nu fyrst sige:
hans Ncrse. J a , selvfølgelig har F a tte r nu ikke mistet Ncrsen — han behover ikke at syle sig fo r — men det er jo saadan en Talem aade. O g saa har den S m a a ogsaa arvet noget a f Faderens tyrstige Anlceg, th i v i vide jo , at den hvert D jeblik trcenger
14 Konfirmation.
t i l „en T a a r " , og det gyr dens Fader ogsaa i A fte n, forresten ligesom v i Andre. N u v il jeg Ynste, a t lille«
F . !>'. ogsaa m aa arve fin Faders og sin M od ers gode S id e r — jeg ser, at den har arvet sin M od ers skalmste Gavstrikke-j2jne, og ligesom F oraldre ne blive sine Venners Glcede og afholdt a f A lle . O g saa Sundhed — ja , fo r en W gtemage er det jo temmelig tid lig a t tcenke paa — n a a , men Sundhed og et cerligt S in d , Held og Lykke! N . leve.
IV . Fadderne.
D e t er let nok a t myde i Kirken og vcere
„F a d d e r og M u d d e r " , som man siger, og boere og holde Huen o. desl. M e n der hyrer jo desforuden store og langvarige Forpligtelser t i l overfor den unge Christen, som man har lovet at fylge paa V ej.
D e rfo r vcelge F oraldre ne ogsaa t i l Faddere dem, som de have T ill id t i l og ynste a t give et B e vis paa Agtelse, og naar den N yfydte s F o ra ld re have givet B a rn e ts Faddere et saadant T illid s v o tu m , kunne v i vare forvissede om, at de fortjene det. Denne S ka a l er fo r de arede Faddere, som ogsaa v i have A n ledning t i l at kende som Folk, der kende deres P lig t og v ille opfylde den. G id de maa have G la d e a f den unge C hristen, og a ltid se ham gaa frem paa JErens V e j. Faddernes S kaa l.
Konfirm ation.
i .
D e t Lyste, som Andre paa vore Vegne aflagde i v o r tidligste B a rn d o m , stal a f os selv bekraftes.
Konfirmation. 15 naar v i have naaet en passende A ld e r , og vo r kcere bi. bi. er i D a g kommen saa vid t. D e t er et stort S k rid t fre m a d , th i sam tidig med a t han i Herrens Tem pel aflagde det smukke Lyste, ha r han afsluttet sin B arn do m og trcrder over i Ungdommens Rakker.
V i kunne kalde dette S ta d iu m Livets F o ra a r, og det er v o rt fcrlles Priste, at v o r K o n firm a n t v il have Lykke og Velsignelse ved at holde det givne Lyste og det er v o rt Haab, a t han v il blive sine F o ra ld re s G lad e. E n S ka a l fo r bi. b i. — G id han tage Eksempel a f sine Forceldre, da v il han blive en god og n y ttig B o rg e r i S a m fu n d e t og en brav S y n . b i. b i. leve!
I I .
bi. X . er i D a g bleven konfirmeret. V i v ille lhkynske ham og hans Forceldre, men v i v ille ikke vcere lyriske. V i v ille ud tale vo r M e n in g : b i. bi.
har vceret og er en rast og flin k D reng. G id han v il vedblive at vcere ung og fre jd ig — gid Lykken maa fylge ham og gid hans F a m ilie maa faa Glcede af ham og han selv gaa saaledes frem paa Livets Bane, at han maa blive lykkelig og tilfre d s med Livet, bi. bi. leve.
III.
V o r kcere lille bi. bi. h a r i D a g i Kirken a fla g t Lystet om , at holde sig t i l Herren og hans H u s og forsage det Onde. V i ere overbeviste om , a t hun v il holde dette Lyste: hun har ha vt et kcerligt B a r n domshjem og et smukt Eksempel, og hun er selv en hjertensgod og r a r P ig e. Hendes Forceldre have vaaget over hende og fu lg t hende t i l Barndom m ens Grcense, og de v ille vedblive at fylge hende med den Pm hcd, som kun Forceldre ere i S ta n d t il. O g na ar bi. b i. da v il beholde sit rene og barnlige S in d ,
16 Konfirmation.
sin uskyldige Opfattelse a f L iv e t, da v il Verden og dens Forførelser ingen M a g t fa a over hende, men den H erre, i hvis Faderhaand hun i D a g nedlagde sit T r o s ly fte , v il vcere hende en god og kcerlig Led
sager. H a ns Engle fylge hende paa V e j. d l. dl. leve.
I V .
D ette skal vcere en S ka a l fo r vo r Konsirm ant- inde. H u n er ikke B a rn lcenger, hun har i lang T id ikke vcrret det. H u n staar som den blomstrende og livsgla de unge P ig e , der i sin Jo m frue lig he d giver os det dejligste B illed e a f det smukke F o ra a r, hvor A lt endnu staar i den styrste Friskhed, lovende en ly s og yndig V a a r. F o r hende er denne D a g en Fest, fo r hendes Forceldre og Syskende er det lige
ledes en H y jtid s d a g , th i de have A lle ligesom v i det H a a b , a t Fryken X . dl. maa blive saa lykkelig som v i A lle ynske det. Lykke og H eld fylge Frk. X . dl.
V o r K on firm an tinde leve.
V .
E n faderles K onfirm ant
(eller K on firm an tinde ).P a a denne Festaften v ille v i tymme et G la s fo r den unge dl. d l. , som i D a g er u d tra a d t af Barndom m en. V i vide, a t han v il blive sin M o d e r en god S y n , th i han v il »aldrig glemme, at hun alene med G ud s H jcrlp har stridt en haard Kam p fo r at naa t i l , i D a g a t kunne paa en vcrrdig M aade fylge ham t i l Herrens H us. O g dog v a r hun ikke ene, nej, den Fader, som saa tid lig gik b o rt, v il fra sin H im m el have set med Glcrde paa sin S y n s Jndtrcrdelse i de Christnes S a m fu n d , og Herren, de Faderlyses V en, v a r med, da L y fte t blev givet. dl. dl. v il a ltid ved en god O pfyrsel og et koerligt M in d e om sit B arndom shjem og sin M od ers
Konfirmation. 17 Opofrelse gengcelde hendes aarvaagne og omme Kær
lighed. Held og Lykke fylge vo r K o n firm a n t.
H an leve.
VI.
E n moderlps Konfirm ant
(eller K on firm an tinde ).D e t er i D a g en smuk Fest, som fejres her i Huset — bi. b i.s K o n firm a tio n ! — H a ns (eller hendes) F ade r har trofast staaet ved hans S id e , og skyndt den fo r tid lig bortgangne karlige M o d e r har v a re t dybt savnet, er M a a le t dog blevet naaet. D e t er et tu n g t S a v n paa denne D a g , men Herren har sine Veje a t berede o s , som v i ikke a ltid fatte.
Medens v i mindes den elskelige A fd yd e , v ille v i fo r b i. b i. ynske og haabe, at han maa gaa frem i Kundskab og a d e lt H je rte la g , og v i v ille haabe, at han v il blive sin Faders G la d e og som han strabe hen t i l a t blive en h a d e rlig og agtet B o rg e r i S a m fundet og en S ty tte fo r sine Syskende, der ligesom han kun have G ud og deres trofaste Fader at stole Paa. Lykke fylge vo r K o n firm a n t, b i. bi. leve.
V I I .
N a a r Kirkehyjtideligheden er fo rb i og den unge M edborger med t ilb y r lig A lv o r ha r a fla g t sit Lyste, begynder han ligesom den flyve fa rd ig e unge F u g l at se sig om og a t lade Blikket svave mod fjerne H o ri- zonter. H a n bygger Luftkasteller og han ser Livet som et ta b le a u v iv a n t med lyse B ille d e r a f fine C ig a re r, engelste Penneknive med flere B la de , stadig Ferie fra Skolen osv. H a n begynder om kort T id a t toenke paa et lille Overstreg og lid t rig e lig t med Lom m estillinger, T hea terbille tte r og fornyjelige Dage.
O g h vo rfo r skulde den Unge ikke have Lov a t bade sig i det klare Haabs S o lstra a le r? N a a r bi. bi. v il holde sit Lyste og blive et pcent Menneske, saa kan
In g e n fo r A lv o r have imod a t han ser frem ad i L ive t med Haab og Frejdighed. T h i selv om nu ikke alle de rare D rpm m e helt ud gaa i Opfyldelse, saa har han dog havt Gloeden mens han ventede derpaa. D e r kan blive A lv o r nok — lad ham tage Ungdommen mens han har den. O g saa gid han a ltid venlig v il mindes sit B arn do m s Hjem og sine Kcere og gaa frem i F lid og D u e lig h e d , saa kunne v i tillid s fu ld e lade ham scette S e jl t i l og styre ud i Verden. K . leve.
t v Forlovelse.
Forlovelse.
i.
D e t er den lykkeligste T id fo r et Menneske, n a a r han ser sin Koerlighed besvaret og vinder det Hjerte, som det var hans stprste Lykke a t eje. Koer
lighed er som et S m il fr a H im len og I n t e t kan vcere skpnnere end et P a r F orlovede, som kom h in anden i M pde i Kcerlighed og saae deres Haab gen
sidigt kronet a f Lykkens hulde Fe. F o r H r. N . og Frk. X . er i D a g Forlovelsen deklareret; det har vakt Gloede hos os A lle , og v i v ille i A fte n tpmme et Boeger p a a , at A m o r v il ledsage dem gennem Livets S to rm e og Broendinger, og fyre dem sikkert t i l Hymens rolige F rih a v n . D e Forlovede leve!
I I .
S a a kom da den glade S tu n d , da N . og hans kcere X . X . fo r Alverden kunne staa frem og erklceres fo r rette Forlovede at vcere. Lcrnge gik H r.
og kredsede om sin T ilb e d te som K atten om
Forlovelse. 19 den varme G r od. H a a rd t kneb de t, inden han fik u d ta lt det skæbnesvangre O r d : J e g elsker Dem , Frøken! og ynd ig t maa det have voeret a t skue, da hun lcenede sig op mod hans Skjortebryst a f ulastelig Hvidhed og svagt henaandende og med Koerlighedens Roser paa de smilende K inder svarede: D in fo r evig.
M e n nu er det sagt; Lykken besegle deres Forbindelse, Held fplge dem nu og stedse! D e Forlovedes S k a a l!
D e leve!
I I I .
N a a r tvende H je rte r modes i Koerlighed og S y m p a ti, da b live r der ikke Andet f o r , end at de m aa skynde dem at loere a t udtrykke deres Kcerlighed. O g hvad S y m p a tie n a n ga ar, da m aa de syge at blive hjulpne ved S y m p a tira a d . F o r Kcerlighed findes nu in te t bedre S ym p a tira a d end a t forlove sig, og de to Unge, hvis Forlovelse i A fte n er Anledningen t i l at venne Kreds er sam let, have benyttet det. Lad os nu pnske og haabe, at de maa have Lykke og V e l
signelse med paa Vejen hen mod det forjcettede Land, som hedder ZEgtestanden, og la d os klinke med dem Paa en ly s og venlig F rem tid. D e Forlovede leve.
IV .
E t gam m elt O rd siger, at Kcerlighed er enpjet.
Dersom det er san dt, maa der vcere en skroekkelig Mcrngde Enyjede i Verden, th i hvor er det Menneske, som ikke ha r eller v il komme t i l at fole Kcerlighed?
P a a vore Forlovede kan jeg ikke heller se den ncrvnte M a n g e l, og v i vide dog A lle , at deres Kcerlighed fr a sin fyrste Begyndelse har vceret stcerk og har bragt dem t i l at sejre over alle Vanskeligheder, saa a t de i A fte n sidde her med Lykke i H jertet og Glcede i O je t som Forlovede. D e t gamle O rd har derfor kun i fig u rlig B etydning Berettigelse, og det synes ogsaa som om H r. b l. bl. har set med begge O jrie, da han
so Forlovelse.
valgte Frk. t i l sit Hjertes T ilb ed te . M a a tte nu det B a a n d , der omslynger de Tvende, blive dem t i l Lykke og Velsignelse.
V o rt Hjertes bedste Pnsker dem ledsage.
Gid Glade blomstersmykke deres Dage.
De Forlovedes S k a a l! D e leve!
V .
Kærlighedens Tem pel er smykket med Glcedens Roser og Haabets friske G rpnn e; Lykkens Engle lege der, og den gyldne S o l spreder sine kvcegende S tra a le r i de Forelsiedes H jerter. Kærligheden er det Eneste a f P a ra d ise t, der er levnet Menneskene, og v i have A lle fo r kortere eller lcrngere T id glcedet os ved P aradishavens Blom ster. H v o rfo r skulde m an ikke med Frejdighed i sin Ungdom trå d e ind t i l a l denne Lykke, der er rigest og skpnnest i Forlovelsesdagene.
Lad os lykpnske de Forlovede her t i l deres smukke V a lg , lad os haabe, at Koerlighedens stcerke G ud m aa fplge dem paa alle Veje og bringe dem i T r o fasthed med hinanden gennem L ive ts Bekym ringer.
Held og Lykke vcere med dem. D e Forlovede leve!
V I.
De Forlovedes Foroeldre.
P a a denne venlige A fte n veed v i , at tvende H je rte r banke de Forlovede i M pde og dele Lykken med dem. D e t er deres F o ra ld re , som staa mellem G la d e og B e kym rin g , G la d e fo rd i deres B p rn have vundet D en, de helst vilde fplges med gennem L iv e t ; B ekym ring fo rd i den D a g m aa op rinde, da de ikke u a fb ru d t kunne have deres kåre B p rn om sig. M e n v i vide, at de Unges Lykke er disse F o ra ld re s hpjeste M a a l, og de have derfor med G la d e la g t deres
Bryllup. 21 H a nder sammen og sagt: V a re r lykkelige med hin anden. S kulle v i hilse paa F oraldrene og Ynske dem, at ogsaa de maa syle en D e l a f den Lykke, som v i haabe, m aa blive de Unge t i l D e l. D e leve!
B ryllu p .
i .
H vad er et Hjem ? E r det en S tu e med M M e r og M a le rie r? E lle r er det hyje S a le med kostelige Tapeter og B illedstøtter? E r det et S te d , hvor Ejeren har sit Leje, og hvor et T yend e, m a n d lig t eller kvin de lig t, med kold og udeltagende H M ig h e d rakker ham de tillavede R etter? — N e j, det er ikke et H jem , eller i ethvert T ilf a ld e et ufuldkom m ent S u rro g a t fo r Hjemmet. N e j, et Hjem uden en Husm oder er som et Legeme uden S j a l , som en Lampe uden O lie . D e rfo r er det sandt, hvad S k rifte n siger, a t en H ustru er en god T in g , og derfor har vo r V e n , H r. N . N . i D a g vundet Lykkens stprste Gevinst, da han fprte sit Hjertes Veninde som H ustru t i l sit forud saa ensomme Hjem . D en unge F ru e v il bringe Lykkens venlige Aander t i l den hjem lige Arne, og den lykkelige B ru d g o m v il med fornyet S tyrke virke i sit K ald. G id Trostab, Enighed og T ilfred she d m aa blive Hjem m ets Smykke
— Held og Lykke folge det unge P a r ! D e leve!
II.
Je g udbeder m ig O rdet t i l en S ka a l fo r det unge W g te p a r, hvis H o jtid v i i A fte n fejre. W gte-
22 Bryllup.
flaber sluttes i H im le n , siger det gamle O r d , og i K r a ft a f dette tp r v i trpstig haabe, at denne W gte- pagt maa blive t i l Lykke og Velsignelse fo r de T o , som i Kcerlighed have sluttet sig sammen fo r at vandre ved hinandens A rm gennem L ive t og at vcere hinandens S tp tte i mprke Dage og D e ltag er i de glcedelige Begivenheder, som v i v ille suste, at der maa blive ret mange af. H r. og F r u N . H . leve!
H l.
I det H je m , hvor fra fyrste Fcrrd Kærligheden sidder i Hpjscedet og Trofastheden ved dens ,S ide , der v il Enighed, T ilfred she d og Glcrde h u rtig t drage ind og omvinde M a n d og H ustru med Lykkens B lom sterflor. V o r t B ru d e p a r kan rose sig a f , at sand Kcerlighed har fp rt dem i Hymens F a vn , og v i vide A lle , a t deres Kcerlighed har vceret stcerk og standhaftig. D e rfo r v il ogsaa deres SEgteskab blive lykkeligt, derfor v ille v i i A fte n glade hilse dem og udtale som v o rt fcrlles Ariske: Lykke og Velsignelse fplge dem begge. H r. og F r u N . leve.
IV.
D e t unge Wgteskab, som i D a g er begyndt saa smukt, lover lyse og lykkelige Dage. V i kende B r u d gom og B r u d , og v i tp r spaa dem begge, a t Enighed, Glcrde og T ilfred she d v il blive deres Lod, og da kan man sige om LEgtestanden, at den er „fo rh o ld s v is temmelig go d ". T h i a ltid kan man ikke vente at det skal vcrre Solskin. Wgtestanden er et B arom eter, dets S v in g n in g e r pendulere fra behageligt t i l m indre behageligt, ja endog t i l ubehageligt V e jr. F o r Eks
empel: I den fp rs tc T id staar det a ltid paa s m u k t V e jr. S a a kommer der en Periode, hvor Karaktererne
Bryllup. 23 skulle la re at bpje sig t i l hinanden, og da staar det temmelig h yp pigt paa F o r a n d e r l i g t . N a a r W gte- manden en G ang imellem trasser gamle Bekendte og tpmmer Bagere med dem, saa staar det paa F u g t i g t . N a a r den spde lille Frue har fo r mange huslige F o r
trædeligheder, saa staar det paa R e g n , og naar F a tte r oven i Kpbet er i d a a rlig t H um pr, kan B a ro meteret gaa ned t i l m e g e n R e g n . Dersom han gpr mange Ophævelser over B a g a te lle r, staar det Paa B l c e s t , men stiger Uenigheden mellem de kcere W gte fo lk, saa kan det synke helt ned t i l S t o r m . N a a r M anden er yderlig pcen og ikke svcermer fo r fyldte B a g e re , viser det m e g e t t p r t . In v ite re r han sin lille F rue paa S ko vtu r, Theater eller endog t i l B a l, staar det paa m e g e t s m u k t ; Uenighed kan bringe det t i l at vise S k y e t . M e n mellem to fo r
nuftige og elskværdige ZEgtefolk som B rud ep arret v il det a ld rig vise paa T o r d e n eller U v e j r , men i Alm indelighed staa paa K l a r t V e j r . A t dette mag blive T ilf a ld e t de allerfleste a f deres W gtefla bs- dage, og at Lykke og Held v il fplge dem, det ville bl pnske de N yg ifte . H r. og F ru N . N . leve.
V .
H r. bar i D a g afsluttet sit U ngkarleliv iv r med en elflet H ustru at fplges Haand i Haand gennem Livet. M a n anser det fo r mest passende, at nejes med en Dam e i Huset, og dog er det m it
>2nfle, a t der foruden den lille H u sfru e a ltid D a g
°g N a t endnu maa vare en anden Dam e tilstede hos de Unge. — D e t er skrakkeligt! tanker De. — D en
^ a m e , som F ruen nok v il sinde sig i at have t i l L e lfla b , er F ru F o rtu n a , Lykkens G udinde. J e g kan E e Pnfle v o rt B ru d e p a r noget Smukkere, th i hvor lykken e r, der kan I n t e t fattes. A ltsaa paa Lykke og Velsignelse fo r Brudeparret, De leve!
24 Bryllup.
VI.
T i l Wgtestabets Em blem er hyrer absolut — det kan ikke nytte at skjule det — nogle meget bekendte M o b ilie r, Enhver ung H ustru Ynster a t brodere sin M a n d et P a r pcene smaa T y s l e r ! Senere, n a a r Ncetterne blive kolde, strikker enhver poen Kone fin M a n d en lille N a t h u e , — det er den rene O m hyggelighed. Senere kan det ske, at hun er bange, a t M anden stal gaa og tabe G a d e d y r s n y g l e n , og saa gemmer hun den fo r ham. S e nu er det m it O nste, at v o r lille syde F r u N . N . ikke v il gyre T y f f e l e n fo r stor, og a t hun kun v il gyre N a t h u e n ganste lille , samt en G an g imellem laane sin rare P eter Gadedyrsnyglen, n a a r han lover a t passe godt paa at komme hjem inden den er nydvendig. G u d bevares, Fruen v il efterhaanden indse, hvad der er det R e tte , og flu id e Storken i Forbigaaende titte indenfor, saa — ja saa g a a r det Hele a f sig selv i Orden. A t de Unge ere enige om Sagerne, er Hoved
sagen, og det ynfle v i, de m aa blive — enige og lykkelige! D e N y g ifte leve!
V II.
Brudgommens Skaal.
A t U ngkarlelivet efterhaanden kan blive noget kedeligt, skyndt det kan se ud som om det v a r F r i
hedens og Fornyjelsens T id , det er en gammel E r fa rin g , og H r. h a r derfor som en snu G eneral la g t sig ind i LEgteflabets Fcestning bag Kærlighedens solide M u r . H an har fyrst en T id givet sig a f med Smedeprofessionen — se, det veed D e maaste ikke!
J o , han ha r nem lig voeret sin egen Lykkes Sm ed, da han hjem fyrte sin syde lille Frue. Ligesom han a ltid har voeret en god S y n , en brav V en og en fo rn y je lig Omgangsven, saaledes v il han sikkert blive
Bryllup. 25 en god ZEgtefalle. V i v ille klinke med ham og ud
ta le vore bedste Dnsker fo r, at ZEgteskabet maa blive ham t i l Lykke og T ilfred she d. Brudgom m en leve.
V III.
Brudens S kaal.
D e n unge H u s fru e , som nu er dragen fr a sit Ungdom shjem , har haabet, hos sin B rud go m a t faa det erstattet i hans K arlig h e d og Venlighed, og hun har ikke taget fe jl. D e Afskedstaarer, som hun f a l- dede, v ille vare som dyre P e rle r, der skulle bevares i E rin d rin g e n i det fyrste Hjem , medens hun nu har vundet den S k a t, som enhver Kvinde higer efter, en trofast W gtemage. F ru X . X .s Karakter har a ltid v a re t saaledes, at man kan glade sig ved Haabet om , at hendes LEgtefalle i hende v il se sit Hjertes Veninde, og han ha r vist, a t dette v a r hans M en in g, da han fo r bestandig knyttede sin Skabne sammen med hende. A t F r u X . X . m aa blive ret lykkelig i sin ZEgtestand, det Ynske v i A lle , og det v ille v i drikke paa. F r u X . X . leve.
IX . Svigerfaderen
H r. X . X . , som nu ser et lange forberedet S k rid t u d fy rt, v ille v i hilse Paa og udtale vo r P a a - skynnelse f o r . at han har v a re t ?n trofast og over
barende F a d e r, en venlig S ty tte fo r de U nge, og han v il a ltid as dem blive mindet med Taknemlighed fo rd i han gav sit Samtykke t i l , at de m aatte drage sammen gennem Livet. D e t ha r maaske va re t ham besvarligt fyrend han vannede sig t i l Tanken om, at hans kåre X . X . nu saae hen i en anden R etning, end efter Barndom shjem m et. M e n X . X . har jo
28 Bryllup.
a ltid en venlig Tanke t i l Hjemmet, og v i v ille klinke med S vig erfad er, og puste, at han i de Unges Lykke maa finde Belønning fo r hvad han har v a re t dem.
H r. X . X . leve.
X .
Svigermoderen.
D en M o d e r, som med Dmhed og Kcerlighed har vaaget fo r sit B a rn s Lykke, F r u X . X . , stal denne S k a a l vare viet. V i veed, at hun in d til det sidste D jeblik har ofret sig fo r a t berede A lt saa godt og hyggeligt som det kunde blive fo r de Unge. O g v i veed, at hun h u rtig slankede sin M oderkarlighed ogsaa t i l sit B a rn s W g te fa lle , og at hun i A fte n , maaske med lid t V em o d, men dog tillid s fu ld og med godt H a ab , ser dette B a rn , som hun h id til har levet fo r, drage bort fra hende. D o g — H jerterne v ille ikke skilles. D e r er endnu P la d s nok hos de Unge fo r en kar M o d e r, og derfor hilse v i paa F r u X . X . og puste, a t denne Forbindelse ogsaa fo r hende maa v a re en g la d e lig Begivenhed og at hun maa se sit B a rn lykkelig og tilfre d s ved i mange A a r a t be
holde sin M od er. F ru X . X . leve.
X I.
Brudgommen t i l Svigerforoeldrene.
P a a denne A fte n maa det vare m ig t illa d t at takke dem, som have overgivet m ig deres kåre D a tt e r : jeg takker dem fo rd i de saa smukt have fredet om hendes B arn do m og Ungdom, og fo rd i de med T ill id have impdeset de kommende D a g e , hvor m in n u varende H ustru og jeg skulle vandre sammen. Jeg skal her udtale, at det t i l enhver T id skal vare m in Bestrabelse a t se dem tilfredse paa deres D a tte rs Vegne, og jeg haaber, at jeg som Svigerspn skal
S -lvbryllup. 27 vcrre dem tillig e en god S p n . Dette lover je g , og jeg beder Selskabet med m ig at hilse paa mine S vigerforæ ldre. Leve H r. og F ru N .
S o lvb ryllu p .
i .
Fem og tyve A a r erc et la n g t S p a n d a f Dage, og naar de ere gledne ud i T ide ns S trp m fo r at tabe sig i F ortide ns H a v , efterlade de M in d e r, som kunne vcere lyse og msrke eftersom disse svundne Dage have givet det. D e t W g te p a r, som i D a g har R e t t i l a t smykke sig med Splvkransen, ha r vel ej heller a ltid havt lu tte r lyse D a g e ; Sorgen har tynget haardt, naar de sad ved Bprnenes S yg e leje og n a a r Kummerens morke Skyer samlede sig i Horizonten og saae ud t i l at v ille knuse Lykken fo r bestandig. M e n hvorledes end Dagene v a re , holdt de trofast sammen i Koerlighed og Haab, og i fcelles O m hu fo r de B p r n , som nu i A fte n glade flokkes om dem. N a a r m an samlede har tilendebragt 25 A a r , m aa det vidne om gensidig T r o og Kcrrlighed, og derfor hilse v i i A fte n S plvbru dep arre t. V i kunne ikke kalde dem de G a m le , th i endnu staa de kra ftig e , saa at mange Unge m aa staa tilbage fo r dem. D e r har voerct L iv s k ra ft og et smukt S a m liv . G id de endnu i mange A a r maa staa hos hinanden i Lykke og T ilfre d sh e d og i L ive ts A fte n fa a L y n fo r fcelles Opofrelse og Retsind. S olvbru dep arre t H r. og F r u ^eve.
28 Sølvbryllup.
II.
D e t S p lv b ru d e p a r, hvis Fest v i i A fte n gloede os ved, har voeret F olk med H u m hr og L iv i Sejlene.
N a a r Livets S to rm e vilde kue dem, saa stod M u tte r tr o lig ved F atte rs S id e og sagde: „H crng i. Køben
havner, L ive t er kcert! Trykker S org en os, saa trykker v i ig e n !" O g saa spyttede F a tte r i Hcenderne og sagde: „ S a a fanger v i an paa en F ris k !" — D e t er H u m pret, der ha r ho ld t dem oppe i de mange S to rm e , som L ive t har budt dem , og de have fu lg t hinanden i F lid , Enighed og Kcerlighed. G id de endnu i mange A a r maa beholde den samme S kat, det gode H u m p r, saa v il Splvkransen vcrre let og G uldbryllupsfesten komme inden de ret fa a T id t i l at miste Hum oret. Leve H r. og F r u X . X . !
I I I .
E n Som ands S olvbryllnp.
D e t er nu fem og tyve V in tre siden vo r gamle V e n X . X . lagde ud med K u tte re n , den unge F ru X . X . D e lod staa t i l med fu ld P res a f S e jl, og na ar der v a r M o d v in d , krydsede de sindig og ro lig frem . Enkelte Gange kom der jo tem m elig friske B rise r, men Takkelagen h o ld t, og baade Skipper og Skude v a r a f godt Tpm m er. E n enkelt G an g kom der jo en klosrebet M ersscjlskuling. og Flyinggibberen blceste fra L ig e t, — naa og sommetider tog F a tte r jo ogsaa selv en lille S to rm med hjem, men Lykken v a r med dem, th i Enighed og Retskaffenhed va r deres Kom pas, og de kom a ltid i H a v n , selv om der v a r nok saa mange S to rm e , der blceste, saa det flpjtedc i B ardunerne og smed det lyse G ods overbord. — X . X . v a r en rast S pm and og hans M u tte r den stolteste S kude, der kunde navigeres a f en modig S p g u t. D e r v a r R e jsning og der v a r slank B y g -
Guldbryllup. 29 ning. N u sidder ^ l. kV. med sin Ungdom sbrud, og nu har de vundet Splvkransen, om de nu just ikke har vundet S p lv tp je t. M e n E t har de vundet — alle Venners Agtelse og T ils lu tn in g , og raske B p rn , der opveje mange, mange Skatte. G id de nu stille maa lavere hen mod Guldkransen, og n a a r den D a g kommer, da F a tte r pejler den op, saa ga ar han op Paa Kommandobroen og svinger sit G la s , og v i staa ligesom nu og raabe: G am le H r. kV. og F ru
X . leve! H u r r a !
IV .
E n S ka a l fo r S plvbru dep arre t kV. kV. G id de endnu i mange A a r maa fplges trofast og koerligt sammen som h id t il, agtede og afholdte a f dem, der kender dem. G id de i Sundhed og Gloede maa naa G uldbryllupsdagen og i Livets A fte n Haand i Haand takke V orherre og sige: D u har vceret os en god F a d e r! H r. kV. og F r u N . leve.
G uldbryllup.
i.
D a H r. V . fo r halvtredsindstyve A a r siden gik med sin B ru d t il Kirken, fo r at de ved Herrens A lte r kunde give hinanden Haand p a a , at de vilde fplges ad gennem Livet, da tcenkte vel In g e n a f dem p a a , at skulle opleve denne D a g . S a a la n g t plejer Tanken ikke at ile forud. M e n nu have de gennem deres lange S a m liv bevist, at deres Ungdomskærlighed
2
30
Diamantbryllup.ikke va r en forbigaaende Følelse, men prydet G u ld og derfor kunne de med Rette fejre G u ld b ry llu p ' H a r der end vceret D age, om hvilke de have sagt:
de behage os ikke! saa har der ogsaa i mange A a r lyst en rig Velsignelse over deres S a m liv , og B y rn og B yrne byrn samles med in de rlig Koerlighed om de kcrre G am le og onske, at deres L iv s A fte n maa blive smuk og solbeskinnet. Leenge leve v o rt G uldbrudepar.
II.
N a a r Livets E fte ra a r melder sig, da blive Aftenerne lange og M inderne trcenge sig frem som im aa Fugle og synge fo r v o rt Hjerte. S a a er det go dt, na ar man har mange smukke M in d e r, som Sangen kan lyde om og kvcege v o rt H je rte , saa at v i ligesom leve de gode Dage om igen. Dersom Nogen kan siges at have smukke M in d e r, maa det vel vcrre et G u ld bru dep ar, th i havde de ikke i ym Kcerlighed og Troskab fu lg t hinanden paa V e j, saa vare de vel nceppe her i A fte n fo r at fejre 50 A a rs s a m lrv . D e have levet fo r deres B y r n og B yrne - byrn, og det har ho ld t dem unge i S in d e t, selv om a f og t i l legemlige Svagheder have blandet bitre D ra a b e r r L ive ts Boeger. M a a tte nu H r. og F ru A . endnu r mange A a r blive hos os og qlcrde sia i deres L iv s Asten. G uldbrudeparret leve!
D iam antbryllup.
D en sjeldne Fest, som i A fte n ha r samlet os her, stal vidne fo r A lle , a t V orherre har vist sin Naade mod det SEgtepar, som enigt og koerligt staar
Damernes Skaal. 31 hos hinanden i deres hpje A ld e r med samme usvoekkede Troskab og T i l l i d , som da de hin D a g fo r mange, mange A a r siden, ungdomsfriske, haabefulde og liv s glade gave hinanden det fyrste K ys. N u hoelder D a g e n , og en m ild Aftensol spreder endnu sine op
livende S tra a le r i deres Hjerter. M e n et L iv s D a g er lang, og derfor haabe vi, at de kcere G am le endnu lcrnge v ille blive hos os og takke Herren fo r a lt det Gode, han har vist dem. D iam antbrudeparrret leve.
Damernes Skaal.
i-
N a a r man ta le r om de store R u stn in ger, som finde S te d , spprges der t id t : Hvem er egentlig den stprste M a g t i Verden? O g saa ta le r man om R u slan d, Tyskland, Frankrig osv. N e j, den stcrrkeste M a g t er D am erne; men de ruste sig ikke med D y nam it eller M e lin it — de bruge kun deres D jne og deres S m il, og det er et Vaaben, som ikke den grum - Meste Kejser eller Konge kan staa f o r , om de saa har nok saa mange M illio n e r S o ld a te r. E n saadan M a g t maa m an respektere, sam tidig med at man elsker dens yndige M aade at fyre K rig paa. D a v i nu her have adskillige Repræsentanter fo r denne S to rm a g t, som v i jo dog A lle t i l Syvende og sidst gerne underkaste os, er det m it Duske at udbringe deres S kaa l. M in e H e rre r! den stcerkeste M a g t i Verden
— Dam erne leve!
32 Damernes Skaal.
I I .
M a n kalder Dam erne det svage K M ! A a ja , naar det goelder at lyste Lispundslodder eller boxes, kan der vel ofte vcere noget S a n d t deri. O g S v a g heder have de jo fo r pcrne T o ile tte r og K n ip lin g e r og smukke H atte, men ellers veed jeg ikke, om ikke v i H e rre r, der ved enhver Lejlighed lader os besejre af dem, snarere maa kaldes det svage K M . T h i Damernes I n d e er stcrrk og de selv ere uimodstaaelige. Hvad nytte r det os Herrer, at v i spille Bussemcend og skcere Ansigter og slaa i B ordet — det gaar dog a ltid som D am erne v ille have det, og — jeg in d rM n n e r det — de bruge a ltid deres M a g t t i l noget S m u kt og G odt. D e rfo r byjer jeg m ig fo rn u ftig v is fo r O verm agten! M in e H e rre r! S k a l det ikke vcere Dam ernes S k a a l! D e leve!
III.
F r u E va v a r virkelig a ltfo r b illig , da hun solgte P ara diset fo r et W ble. D e t vilde N u tidens D am er ikke gMe. Dersom E n a f dem va r E v a , vilde det moderne S yn d e fa ld s Historie komme t i l at lyde om
trent saaledes: O g de gik i Haven og havde det meget godt og spiste billige W b le r. M e n saa kom der en omrejsende M an ufakturh an dle r med en S ilk e kjole med Flyjelsbescrtning og en H a t efter nyeste M ode, og han sagde, at saadan en K jo le kunde man gMe sin Lykke i paa et B a l , og hun bed a f W b le t,
— nej, jeg vilde sige, hun bed paa S n M e n , og hun plagede sin M a n d og han aad, n e j, det er sandt, n e j, han aabnede Portem onnaien og saa gik de t i l B a l. — J a , saadan vilde det vel komme t i l at hedde i vore Dage. O g v i H errer Adam kunde ogsaa bedre vcere bekendt, at v o r H ustru havde en god S m a g end a t hun vilde gMe os f a llit fo r et W b le — det kan man jo kpbe i Frugthandelen. M in e H e rre r! en
For Familien. 33 saa nydelig K ran s a f B lo m ste r, som v i her i A fte n kunne gloede os ved, og en Kreds a f D am er med saa megen Andighed og saa smukke T o ile tte r kunne v i ikke modstaa. V i maa give vo r B eu nd ring et Udtryk
— vore D a m e r ere ikke saa billige som E v a , men de have en meget bedre S m ag . Vore D a m er leve.
I V .
M in e H e rre r! V ore D a m ers S k a a l! Hvad var et B a l uden M usik? — Hvad va r et Selskab uden D a m e r! — M e d saa na turlige og yndige D am er er en A fte n en S tu n d i P aradiset! — O g v i scette P r is paa deres Ånde og Elskværdighed, og deres glade L a tte r er M usik fo r vore Oren, deres S m il er Solskin paa en m ild Som m erdag. M ed alm indelige O rd sagt: D e t er en Fornpjelse at have venlige og liv lig e D a m er i et Selskab. D e t har vi. V ore D am er leve.
F o r Fam ilien.
i.
Voertens S kaal.
N a a r H r. A . sender O rdre t i l at tilb rin g e en A fte n hos ham, lystre v i a ltid med stprste Fornpjelse, th i v i kende fo ru d , at Aftenen v il blive glcedelig.
V i behpve ikke, na ar v i gaa hjemmefra, a t Pnske os god Fornøjelse, det fa a r v i ogsaa uden Andres Onske.
T h i den T rylle sta v, som svinger over vore Hoveder og fo rtry lle r os med, den er sammensat af et godt B o r d , et ven lig t S in d e la g , et hyggeligt Hjem og
2*
34 For Familien.
iscrr en fortræ ffelig Hustru. N a a r m an h a r saadanne Hjælpekilder, kan m an udrette Noget, — derfor er det dog ikke sikkert at man v il det. M e n vor Vcert, H r.
b i., v il det, og derfor takke v i ham og udbringe be
gejstret hans S ka a l. V o r Vcert leve.
II.
H r. bi. har i D a g g jo rt os den LEre og F o r
nøjelse at invitere o s ! V i kom med store F orven t
ninger — de ere a ltid blevne opfyldte h e r, men i D a g har hans Gcrstfrihed overtruffet alle F orven t
ninger. D en smukke M a a d e , hvorpaa H r. bi. a ltid sprger fo r os, den n a tu rlig e Venlighed, hvormed han kommer os i M pde, saa at v i sorstaa, at hans „ V e l
kommen" er virke lig t og o p rig tig t m en t, den Hygge, han i enhver Henseende bereder os i sit smukke Hjem , paaflpnne v i, og det er kun den fcelles M e n in g jeg ud tale r ved at takke H r. b i. og pnfle ham vedvarende T ilfre d sh e d og Gloede, H r. b i. leve.
I I I .
N a a r man har fu lg t en I n v it a tio n t i l en F a m ilie fest hos H r. bi. og F a m ilie , og man ikke glemmer a l B ekym ring og syler sig tilfre d s og glad , m aa m an i Sandhed vcere et Menneske, der er vanskelig a t t i l fredsstille. H er er A lt , hvad et H jerte kan puste s ig : en v e lv illig og m unter V cert, et godt B o rd , en elsk- vcrrdig Husm oder og F a m ilie , glade Venner og V en
in d e r, en fo rn p je lig og ra r Tone. H r. bi. er en lykkelig M a n d , — han har det i sin M a g t at skabe glade Venner — og han bruger denne M a g t. D e rfo r har man kun e t Dnske, naar man gaar h e rfra , og det e r: G id v i snart igen skulde herhen! O g det takke v i H r. bi. for. G id han t i l Gloede fo r fin F a m ilie og E n h ve r, som kender ha m , i mange A a r maa beholde sit venlige og glade S in d . H r. bi. leve!
For Familien. 35
IV.
Voertindens S kaal.
D e t g pr a ltid et smukt In d tr y k at se et H us velordnet og præsenteret a f en h u rtig og flin k V å r t inde. M e n naar v i komme her i Huset, blive v i tillig e modtagne a f en saa smuk og hyggelig Tone fra vo r Vcertindes S id e, at v i u m u lig kunne undgaa at syle os hjemlige t i l M ode. D en overordentlige Hensynsfuldhed og O m sigt, hvormed der er syrget fo r enhver Gcest, den taktfulde Venlighed, hvormed v i ynskes Velkommen og den hjertelige M a a d e , der karakteriserer Husm oderen, maa vinde hende A lle s H jerter. J e g glceder m ig ved at kunne have T i l ladelse t i l at udbringe en velm ent S ka a l fo r F r u X . V o r kcere Vcertinde leve!
V.
D e t er a ltid med stor Fornojelse man befinder sig i Selskab hos F r u X . , vo r Vcertinde i A ften.
M a n mcrrker k la rt, a t A lt er opbudt fo r a t F r u X . s Gcester kunne syle sig tilfredse og tage smukke M in d e r hjem med om en lykkelig og behagelig tilb ra g t A fte n.
S e lv kommer hun os i M od e paa sin soedvanlige og hjertelige M a a d e , og m an ser, at hendes florste B e stræbelse er at flabe nogle hyggelige T im e r fo r os.
D e rfo r — og fo rd i hun a ltid er den rare og venlige Vcertinde — bringe v i vo r T a k og pnske, — skyndt O n fle t jo nok lyder lid t egoistisk, — a t F r u X . i mange A a r maa leve glad og tilfre d s og — ja , at hun tid t v il bede os herhen. F r u X . leve.
V I.
V o r Vcertindes S k a a l! D e t smukke H je m , hun som Husm oder har skabt fo r sin M a n d og sine B o rn , den fornøjelige A fte n , hun mangen G ang har beredt
Z6 For Familien.
os, den gode T one og rette T akt, som a ltid iagttages her i Huset, det er A lt F ru g te r af hendes O m hu og Venlighed. G id hun i mange, mange A a r maa glcede sine Kcere og os ved a t holde god Helbred og H je r
tets T ilfred she d og Lykke. F r u R . leve.
V II.
Bedsteforældrene-
N a a r Ungdommen flyg te r fr a o s , begynde v i selv a t se os om efter de Unge og at slutte os t i l dem. D e t er ligesom om Mennesket onskede paa den M aa de a t fastholde E rindringen. O g iscer kende v i jo A lle , a t vore Bedsteforældre i vor B arn do m vare vore Trystere, og hvorledes de toge D e l i vore S m a a - sorger og aftyrrede vore T a a re r. V i se i A fte n her et P a r Bedsteforæ ldre, som med deres hele Sjcel hcrnge ved Byrnebyrnene og fo r hvem L ive t vel vilde tabe en D e l a f sit Vcerd, naar ikke de kcere B prn e- byrn v a r der. Lad os ikke sige, a t de forvcenner de Angste — G ud bevares! D e holde a f dem, og v i holde igen a f de kcere og gode Bedsteforældre. V o r herre give dem at blive i mange A a r hos os. Bedste
forældrene leve!
V III.
Bedstefader.
Hvem er det, som mest taalm odig lader os ride Ranke paa sit Kncr, hvem er det, som lcegger et godt O rd ind fo r os, na ar v i skulle have Skoend? Hvem er d e t, som tager os ved Haanden og gaar med os at spadsere, naar ingen a f de Andre have T i d , og hvem er d e t, der a ltid ha r nogle O re r tilo ve rs t i l nogle a f vore S m aafornodenheder? D e t er Bedstefader!
H am ser de S m a a hen t i l som en B e frie r — naar Bedste
fader kommer, er a l S o rg g lem t; han ty rre r vore
For Familien. 37 T a a re r, ham kunne v i lege med, og han overser vore smaa Friheder. S aadan en Bedstefader have v i ogsaa her i Huset! H a n kommer og gaar stille , men han er velset a f A lle , baade S to re og S m a a , og fo r ham er det, v i her v ille udbringe en S k a a l med ønsket o m , at han maa i mange A a r blive hos o s , og se de S m a a vokse og blive store, saa at de kunne paa- skpnne hans Venlighed. Bedstefader leve!
IX . Bedstemoder.
N a a r de S m a a ty hen t i l Bedstemoder og stokkes om hende og fa a r hende t i l at fortcelle H i
storie r, saa bidrager det sccrdeles meget t i l H u s lig heden. O g n a a r hun form aner de S m a a og tysser Paa dem, saa sker det saa skaansomt og overboerende, at det ncesten ikke bedrpver dem. Bedstemoder hyrer t i l de „ S t ill e i L a n d e t", og netop derfor holde v i A lle a f hende. Hendes O m hu fo r de S m a a , og hendes Bekym ringer f o r , at de ikke skulle fa a det godt og behageligt nok, har erhvervet hende deres Kcerlighed fra ganske S m a a , og Bedstemoder er In g e n bange fo r; men de have hende alligevel a ltid i Tanken.
Hende kan de vcrre fordring sfu lde overfor, hende kan de snyde i K o rts p il, hende kan de trcrtte med deres Paastaaelighed; hun er a ltid den rare Bedstemoder.
H u n leve — Bedstemoders S k a a l!
X.
F o r Bornene.
M a n kalder Bornene „d e t unge D a n m a rk", og A lle holder as det unge D anm ark her i Huset. B y rn ere et Hjem s gode E n g le , og med deres S m a a fe jl og naive Opfattelse bidrage de mere end man under
tiden tto r, t i l a t oplive et Hjem. N a a r de, som her.
38 For Familien.
ere venlige og a rtig e , na ar de savnes a f dem. der ikke ser dem , saa er det fo rd i man glcrder sig over deres B arn lig he d. O g ikke mindst fo rd i de ere deres Forceldres Haab og Fremtidstanke. Jeg siger: G ud velsigne dem a lle . S to re og S m a a ! E n S k a a l fo r Børnene her i Huset — gid de bestandig gaa frem i F lid og gode Sveder. B vrnene leve.
X I.
Tonnen i Huset.
N a a r v i gaa frem ad i A a r, kommer der en T id , hvor v i syle, at v i ikke lcrnger ere unge; da er det godt, om v i have en A n g re , som ved sin Energi og T ill id t i l Frem tiden kan styrke v o rt M o d og vcere os en kcer O m gang. D e t er nu ikke a ltid saaledes, nren her veed v i A lle , at v i ikke bruge tom S m ig e r, naar v i u d ta le , at Husets S y n , H r. X . er som den unge D a g . M ed A lle s Agtelse og et godt H jertelag glcrder han sine Forceldre, og han er deres T rs s t i myrke Dage. F o r ham tilla d e r jeg m ig at udbringe en Skaal.
H r. X . leve!
X I I .
D atteren i Huset.
V i v ille ikke glem m e, at den D a tte r, som er Foroeldrenes S to lth e d og Glcrde, Frk. X ., er ligesom et B ille d e a f en smuk Foraarsdag. H u n er Husets gode A a n d , og hendes K vindelighed, parret med en forn p je lig M u n te rh e d , virker som en m ild D u g efter D agens Besvcrr. H u n er Faders egen P ig e , og hun er M o d e rs bedste D a tte r; hun er Goesternes Glcrde, og hun er afh o ld t a f A lle , der kender F am ilien . F o r hende skal Skaalen vcere. D e bedste Onsker fo r Froken X .
