Digitaliseret af | Digitised by

25  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Juhre, Olaf.

Titel | Title: Udkast til friborgerlig Grundlov for Danmark.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh. : hos Jacob Erslev, 1891 Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

(2)

O, J u h re

,

U d k a s t til

friborgerJig Grundlov

(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)

Friborgerlig Grundlov.

§ i.

D anm arks Rige er en f r i S t a t med et selv­

stæ ndigt Folk.

§ 2.

S t a t s f o r f a t n i n g e n er friborgerlig.

§ 3.

E nhver dansk Mand og Kvinde, som fyldest- gor de ved given*) Lov fastsatte Betingelser, er dansk S t a t s b o r g e r .

§ 4.

Enhver S tatsborger har de med sin Stilling forbundne R ettigheder og Pligter.

§ 5.

Ingen S tatsb o rg er kan hindres i Udøvelsen af sine B orgerpligter eller Nydelsen a f sine B orger­

rettigheder.

§ 6.

Ingen Statsborger kan uden Statstingets Sam tykke væ re i noget fremmed Lands Tjeneste eller Em bede uden derved at tabe sine B orgerrettigheder.

§ 7.

U d l æ n d i n g e kunne kun ved for h vert Tilfælde særskilt Lovgivning opnaa I n d f ø d s r e t og blive Statsborger.

§ 8.

S t a t s t i n g e t er Statens hojeste, besluttende M yndighed; kun det giver, ændrer og ophæ ver Love.

Statstinget er ukrænkeligt.

) V e d »given« L o v menes en Lov, som ingen S in d e k a n u d ­ stedes provisorisk.

(9)

4

§ 9-

V ederlaget for Statstingsm edlemmernes Virksom ­ hed fastsættes ved given Lov.

§ 10.

R e g e r i n g e n s F ø r e l s e fastsættes ved given Lov.

§ i i .

Statstinget vælger en R e g e r i n g s f o r m a n d .

§ 12.

Regeringsform anden er Statens øverste Em beds­

mand.

§ 13.

Regeringsform andens V irksom hed og V ederlaget herfor fastsættes ved given Lov.

§ 14.

Regeringsform anden er Statstingsm edlem uden Stem m eret; dog har han ogsaa Stemm eret, naar han tillige er valgt til Statstingsmedlem.

§ 15-

Statstinget vælger et S t a t s f o r s t a n d e r s k a b .

§ 16-

Statsforstanderskabet bestaar af det ved given Lov fastsatte Antal, dog aldrig under 5, S t a t s f o r s t a n d e r e , blandt hvilke en R e g e r i n g s n æ s t f o r m a n d .

§ 1 7 -

Statsforstandernes V irksom hed og Vederlaget herfor fastsættes ved given Lov.

§ 18.

Statsforstanderne ere Statstingsm edlemmer uden Stem m eret; dog have de ogsaa Stemmeret, naar de tillige ere valgte til Statstingsmedlemmer.

§ 19.

Regeringsnæstform anden er under Regeringsfor­

mandens lovlige Forfald dennes Stedfortræder.

(10)

Regeringsform anden tillige med S tatsforstander­

skabet danne tilsammen R e g e r i n g s r a a d e t .

§ 21.

Regeringsraadets M øder foregaa under R egerings­

formandens Ledelse.

§ 22.

O ver R egeringsraadets Møder føres en R e g e - r i n g s r a a d s b o g , hvis Indholds Rigtighed efter h vert enkelt afholdt Møde bevidnes af Regeringsform anden og de næ rvæ rende S tatsforstandere ved deres U nder­

skrifter.

§ 23.

E r Regeringsform anden hindret fra at afholde R egeringsraad, kan han lade Forhandlingen foregaa i et S t a t s r a a d .

§ 24.

S tatsraadet bestaar af S tatsforstanderne under en af og blandt dem s e lv v a lg t S t a t s r a a d s f o r m a n d s Ledelse.

§ 25.

Over S tatsraadets Møder føres en S t a t s r a a d s - bog, hvis Indholds Rigtighed efter hvert enkelt af­

holdt Møde bevidnes af de næ rvæ rende S tatsfor­

standere ved deres Underskrifter.

§ 26.

Statsraadsform anden forelægger efter hvert enkelt afholdt Statsraadsm øde snarest muligt S tatsraads- bogen, underskreven af de i det afholdte S tatsraad s­

møde nærværende Statsforstandere, for R egeringsfor­

manden til hans Bekræftelse af Statsraadsm ødets lov­

lige Afholdelse ved sin Underskrift.

§ 27.

R e g e r i n g e n s S æ d e fastsættes ved given Lov

§ 20.

(11)

Enhver uberygtet, fuldmyndig Statsborger, der fyldestgor de ved given Lov fastsatte Betingelser, er v a l g b a r til Statstinget

§ 29.

Enhver uberygtet, fuldmyndig Statsborger, der i den nærm este Tid forud for det A ar, da V alget til Statstinget foretages, i mindst den ved given Lov fastsatte Tid, hvilken dog aldrig maa være under et helt A ar, har haft uafbrudt fast Bopæl inden for den S tatstingskres eller Stad, hvori vedkommende Stats­

borger paa den Tid, i hvilken V alget foregaar, op ­ holder sig, og i øvrigt fyldestgor de ved given Lov fastsatte Betingelser, har V a l g r e t til Statstinget. — L aste Bopæle uafbrudt i en og samme Stad regnes ogsaa for uafbrudt fast Bopæl af tilsvarende samlede V arighed paa den sidste Bopæl i en af de til Staden hørende Statstingskrese.

§ 30.

Valgene til Statstinget foregaa i S t a t s t i n g s k r e s e .

§ 31.

Landet deles i et A ntal Statstingskrese med et ved given Lov fastsat A ntal deriboende, valgberettigede S tatsborgere i hver, saaledes at ingen Statstingskres overskrider den ved Loven fastsatte Grænse for det hojeste og laveste A ntal af deriboende, valgberet­

tigede Statsborgere.

§ 32.

Inden en Statstingskres ved Til- eller Afgang naar den ved Loven fastsatte Grænse for A ntallet af deriboende, valgberettigede Statsborgere, skal der af denne tillige med en eller flere af de tilstødende Statstingskrese foretages en ny O m f o r d e l i n g med samme eller et andet A ntal Statstingskrese.

§ 28.

(12)

7

§ 33.

S t a t s t i n g s k r e s e n e s F o r d e l i n g fastsættes ved Lov.

§ 34.

Statstingskresene ere G rundlaget for al anden Landsinddeling.

§ 35.

Frem gangsm aaden ved V a l g e t til Statstinget fastsættes ved given Lov.

§ 36.

Enhver valgberettiget S tatsborger kan ved hvert stedfindende Valg til Statstinget kun afgive en eneste S t a t s b o r g e r s t e m m e .

§ 37.

I hver enkelt Statstingskres vælges blandt de valgbare Statsborgere, der ere villige til at m odtage Valg, fra 1 til 3 S t a t s t i n g s m e d l e m m e r , idet der foruden den Statsborger, der opnaar flest S tatsb o rg er­

stemmer, ogsaa vælges den ene eller de to, som der­

næst opnaar flest og tillige i A ntal over Halvdelen af den forst valgtes Stemmer.

§ 38.

En valgbar S tatsb o rg er kan ikke væ re S ta ts­

tingsmedlem for flere end een Statstingskres ad Gangen.

§ 39.

De i en Statstingskres boende og der valgberet­

tigede Statsborgere kunne til enhver Tid tilbage­

kalde det eller de af dem sidst foretagne V alg til Statstinget og derpaa straks foretage nyt Valg i deres Statstingskres for den tilbageværende Tid af Valggyldigheden.

§ 40.

Den længste Varighed af Statstingsm edlem m ernes V a l g g y l d i g h e d fastsættes ved given Lov.

(13)

8

§ 41.

Statstinget afgor selv Gyldigheden af dets Med­

lemmers Valg.

§ 12.

E thvert nyt Statstingsm edlem forpligter sig ved Ed til at være Grundloven tro.

§ 43.

Ved A f s t e m n i n g e r i Statstinget regnes ethvert Statstingsm edlem s Stemme for et lige saa sto rt Antal Statsborgerstem m er, som der sidst er faldet paa samme Statstingsm edlem.

§ 44.

Statstinget afholder hvert A ar en o r d e n t l i g S a m l i n g paa mindst 3 Maaneder.

§ 45.

Statstinget fastsætter selv T id o g S t e d for dets næste Samling.

§ 46.

I overordentlige Tilfælde kan S t a t s t i n g s k o m ­ m i s s i o n e n sammenkalde Statstinget til et andet end det af Statstinget selv fastsatte Sted i Landet.

_ §. 47.

Statstingskommissionen skal paa skriftlig, be­

grundet Forlangende af enten Regeringsformanden eller R egeringsraadet eller Statsforstanderskabet eller mindst 25 Statstingsm edlem m er sammenkalde Statstinget til o v e r o r d e n t l i g S a m l i n g .

§ 48.

Statstinget fastsæ tter selv Reglerne for dets indre Virksomhed.

§ 49.

Statstinget fastsætter selv Tid og Sted for dets Møders Afholdelse.

(14)

S t a t s t i n g e t s M ø d e r ere offentlige. — Et hver t Statstingsm edlem kan dog forlange alle andre, und­

tagen Statstingsmedlemmer, fjernede fra Mødet, hvor- p aa Statstinget beslutter, om M ødet skal afholdes o f f e n t l i g t e l l e r h e m m e l i g t ; dog meddeles Resul­

ta tet af et hemmelig afholdt Møde altid offentligt.

§ 50.

§ 51.

Statstingets Møder foregaa under en af og blandt dets Medlemmer valgt S t a t s t i n g s f o r m a n d s e l l e r S t a t s t i n g s n æ s t f o r m a n d s Ledelse.

§ 5 2 .

Over Statstingets Møder føres en S t a t s t i n gs - b o g , hvis Indholds R igtighed for hvert enkelt af­

holdt Møde bevidnes af Statstingsm edlem m erne ved Afstemning i det nærm est derpaa følgende Møde.

. § 53-

M atstinget er kun b e s 1 i l t n i n g s d y g t i g t , naar mindst 3/ 4 af dets Medlemmer ere nærværende.

§ 54.

E th v ert F o r s l a g til Statstingets Behandling sendes til Statstingskommisionen.

§ 55-

Statstingskommissionen d rager O m sorg for, at

<le til Statstingets Behandling indsendte F o rslag med­

deles og forelægges S tatstinget i den Rækkefølge, ivori de indkomme. — U ndtagelser herfra ske kun med Statstingets enstemmige Sam tykke.

§ 56.

E th v ert F o rslag meddeles Statstinget senest den e D ag for dets Frem læggelse i Statstinget til dets Behandling - U ndtagelser herfra ske kun med Statstingets enstemmige Samtykke.

(15)

L o v f o r s l a g vedtages kun efter mindst 3 Be­

handlinger i Statstinget paa lige saa mange forskel­

lige Dage. — Undtagelser herfra ske kun med S tats­

tingets enstemmige Sam tykke.

§ 58.

E t Lovforslag bliver kun vedtaget til g i v e n L o v , naar den endelige Afstemning giver mindst dobbelt saa mange Statsborgerstem m er for end imod samme, uden Hensyn til de ej afgivne Stemmer.

§ 59.

Statstinget fastsæ tter selv Tiden for en given L o v s I k r a f t t r æ d e n , dog denne ikke inden for den til den almindelige Bekendtgorelse for hele Folket nødvendige Tid

§ 60.

Regeringsform anden kan um iddelbart for S tats­

tinget fremlægge F orslag til dets Behandling.

§ 61.

E nhver Statsforstander kan med enten Regerings- raadets eller S tatsraadets Sam tykke umiddelbart for S tatstinget fremlægge F orslag til dets Behandling.

§ 62.

E th v ert valgt Statstingsm edlem kan umiddelbart for S tatstinget frem lægge F orslag til dets Behandling.

§ 63.

Enhver Statsborger kan fremsætte Forslag til Behandling i Statstinget.

§ 64.

a) E th v ert . Forslag til S tatstingets Behandling fra Statsborgere, som ikke ere Medlemmer af S tats­

tinget eller R egeringsraadet, skal forst søges fore­

lagt Statstinget gennem et Statstingsm edlem for ved­

kommende Forslagsstilleres Statstingskres.

§ 57.

(16)

b) N æ gter dette Statstingsm edlem ved b egrundet Anm ærkning paa F orslaget at frem lægge dette for Statstinget, kan det søges forelagt Statstinget gennem ethvert som helst andet Statstingsm edlem.

c) N ægte mindst 3 Statstingsm edlem m er fra 3 forskellige Statstingskrese ved begrundet A nm æ rk­

ning paa F orslaget at fremlægge dette for S tats­

tinget, kan det søges forelagt S tatstinget gennem R egeringsform anden eller en Statsforstander.

d) N æ gte ogsaa R egeringsraadets Medlemmer ved begrundet A nm ærkning p aa F orslaget at frem­

lægge dette for Statstinget, kan det sendes til S t a t s - ti n g e t s L o v k o m m i s si o n til endelig Afgorelse.

e) N æ gter endelig ogsaa Statstingets L ovkom ­ mission ved begrundet A nm ærkning paa Foi slaget at frem lægge dette for Statstinget, kan endelig ved­

kommende h orslagsstiller selv gennem Statstingskom - missionen umiddelbart for Statstinget frem lægge sit k o rslag til dets Behandling.

§ 65.

Enhver f o r s l a g s s t i l l e r , som ikke er valgt Statstingsm edlem, er under sit Forslags Behandling i S tatstinget Statstingsm edlem uden Stemmeret, dog kun for sit eget Forslags Vedkommende.

§ 66.

Nave flere Statsborgere samlede fremsat et F o r­

slag til Behandling i Statstinget, vælges af og blandt dem selv en Statsborger til O r d f ø r e r , der da som Forslagsstiller under Forslagets Behandling i S tats­

tinget er Statstingsm edlem uden Stem m eret, dog kun tor dette Forslags Vedkommende.

§ 67.

I særdeles paatræ ngende Tilfælde kan Regerings-

(17)

raadet mellem Statstingets Samlinger udstede m i d l e r ­ t i d i g e L o v e.

§ 68.^

M idlertidige Love maa ikke stride mod Grund­

loven.

§’ 69.

M idlertidige L ove behandles i den efter deres Udstedelse nærm est følgende Statstingssamling.

S 70.

Midlertidige Love have kun L o v s k r a f t , indtil deres Behandling i S tatstinget er sluttet.

8 71.

Statstinget kan nedsætte S t a t s t i n g s u d v a l g af dets Medlemmer.

'§ 72.

Henvises et F orslag til et Statstingsudvalg, er Forslagsstilleren for sit Forslags Vedkommende uvalgt Medlem af samme Statstingsudvalg.

§ 73.

Statstingsudvalgenes Medlemmer ere ulønnede.

8 74.

Statstingsudvalgene virke kun i den Tid, i hvilken det Statsting, af hvilket det er nedsat, er samlet.

B e s t a n d i g e S t a t s t i n g s u d v a l g ere:

a) S t a t s t i n g e t s F o r r e t n i n g s u d v a l g og b) S t a t s t i n g e t s O r d e n s u d v a l g ,

som, foruden de andre dem af Statstinget paalagte Hverv, særlig have at drage Om sorg for, at Reglerne for Statstingets indre Virksomhed overholdes.

§ 76.

Statstinget kan udnævne S t a t s k o m m i s s i o n e r i særlige Øjemed.

s

(18)

Lir Wi jJT or

Statskommissionernes Virksom hed og V ederlaget herfor fastsættes ved given Lov.

§ 78.

Statskom m issionerne virke ogsaa mellem S tats­

tingets Samlinger.

§ 79.

B e s t a n d i g e S t a t s k o m mi s s i o n e r ere:

a j S t a t s t i n g s k o m m i s s i o n e n ,

b) S t a t s t i n g e t s O p l y sn i n g s k o m m i s s i o n o g c) S t a t s t i n g e t s L o v k o m m i s s i o n

§ 80.

S t a t s t i n g s k o m m i s s i o n e n har, foruden de andre det af S tatstinget p aalag te Hverv, særlig at drage Om sorg for de nødvendige Foranstaltninger til Statstingets Samling.

§ 81.

S t a t s t i n g e t s O p l y s n i n g s k o m m i s s i o n kan saavel af offentlige M yndigheder som af private Borgere fordre sig O plysninger meddelte mundtik eller skriftlig.

§ 82.

S t a t s t i n g e t s L o v k o m m i s s i o n har, forud en de midre det a f Statstinget paalagte Hverv, sæ rlig at afgive Liklæ ringer om Lovforslags sprogrigtige A f­

fattelse, sam t meddele Statstinget snarest og saa vidt muligt de med en ny Lov eller L ovæ ndring følgende Æ ndringer i andre Love.

§ 83

Statstinget fastsætter S t a t s f o r m u e n s Anvendelse ved given Lov.

§ 84.

Tidsrum m et for hvert enkelt S t a t s r e g n s k a b fastsættes ved given Lov.

(19)

14

§ 85.

Statstinget udnævner det ved given Lov fast­

satte Antal, dog mindst 3, S t a t s r e v i s o r e r .

§ 86.

Statsrevisorerne undersøge Statsregnskabernes R igtighed og Lovlighed

§ 87.

Statsrevisorernes Virksom hed og Vederlaget herfor fastsættes ved given Lov.

§ 88.

S tatsregnskabet for det ved given Lov fastsatte Tidsrum, med Statsrevisorernes Bemærkninger, fore­

lægges den efter Tidsrum m ets Udløb nærm est føl­

gende Statstingssam ling tillige med F orslag til S t a t s ­ f o r mu e l o v e n til Statstingets Behandling.

§ 89.

S t a t s ej en d o m m e n es Anvendelse fastsæ ttes ved given Lov.

§ 90.

S k a t t e r e g l e r n e fastsættes ved given Lov.

§ 91.

Statstinget indgaar og hæver F o r b u n d med andre Lande.

§ 92.

S tatstinget fastsætter d e n d o m m e n d e M a g t s Udøvelse ved given Lov.

§ 93.

Statstinget fastsætter B e n a a d n i n g s r e t t e n ved given Lov.

§ 94.

Ingen D ø d s d o m kan fuldbyrdes uden S tats­

tingets enstemmige Samtykke.

(20)

15

§ 95.

S t a t s e m b e d e r kunne kun besæ ttes med fuld­

m yndige S tatsborgere.

§ 96.

De forskellige M y n d i g h e d s a l d r e fastsæ ttes ved given Lov.

§ 97.

Regler for E m b e d s b e s æ t t e l s e r , - f o r f l y t t e l ­ s e r o g - a f s k e d i g e l s e r fastsæ ttes ved given Lov.

§ 98.

Regler for E m b e d s f o l k s P e n s i o n fastsættes ved given Lov.

§ 99.

Regler for E m b e d s f o l k s A l d e r s g r æ n s e fast­

sættes ved given Lov.

§ 100.

E thvert T r o s s a m f u n d , som ikke strider mod Loven, Sædeligheden og den offentlige Orden og ikke heller krænker S tatstroskaben og M edborgeres Fred, er berettiget.

§ 101.

De forskellige Trossam funds F orhold fastsættes ved given Lov.

§ 102.

Kun Statstinget kan ændre de statsretlige F orhold.

§ 103.

Loven bør affattes i saa vidt muligt uom tviste­

lige, danske Ord.

§ 104.

T vetydige og m odstridende O rd i Loven bør snarest ændres.

R

(21)

16

§ 105.

F o rslag til Æ n d r i n g e r i e l l e r T i l l æ g til n æ r v æ r e n d e G r u n d l o v kan forelægges Statstinget saavel paa dets ordentlige som overordentlige Sam ­ linger. — V edtages F orslaget paa den for Love i Almindelighed fastsatte Maade i mindst 2 paa hin­

anden følgende, nyvalgte Statsting, er det G r u n d l o v .

(22)
(23)
(24)
(25)

Figure

Updating...

References

Related subjects :