Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): af en kjærlig Moder og Børneven.
Titel | Title: Alle Smaapigers Kogebog, indeholdende alle
mulige Retter til Dukkeselskaber og lege "kom Fremmede" : Tillaves i Kjøkkentøj eller i et Dukkekjøkken : En morende Tidsfordriv for dannede Smaapiger fra 6 til 12 Aar
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : V. Pio, 1887 Fysiske størrelse | Physical extent: 30 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
DET KO NG ELIG E BIBLIOTEK
130021512479
m m i
K jøbenhavn.
V. P i o ’ s B o g h a n d e l s F o r l a g . 1887.
A l l e
Smaapigers Kogebog,
Alle Smaapigers Kogebog,
indeholdende alle mulige Retter
til Dukkeselskaber og lege „kom Fremmede".
Tillaves i Kjøkkentøj eller i et
D u k k e k j ø k k e n *
Morende Tidsfordriv for dannede Smaapiger fra 6 til 12 Aar
af
en k jæ rlig M oder o g B ørneven.
KJØBENHAVN.
V. P i o ’s B o g h a n d e l . 1887.
gall7 B. Sal om on s B ogtrykkeri (Møller & Thomsen).
K jø h en h av n .
Fritiden.
iAom, lad os lege og more os godt, Alting er her tilrede;
Naar vi saa Alle iagttage blot:
Ingen Trætte og Vrede;
Thi ellers vil Moder skille os ad,
Og hvad skal vi saa med Potte og Fad?
Fortale.
Hensigten med denne lille Kogebog er at skaffe alle dannede Smaapiger en behagelig Fornøjelse og plante Spiren hos dem til Huslighed.
Ingenting morer dog Pigebørn saa meget som at lave Mad. Og enhver lille Pige har gjærne en Samling af Kjedler, Kasseroller, Potter og Fade; Kogle have ogsaa et lille Komfur. Naar Børnene strax faa dette i deres Varetægt, med Paalæg om, selv at holde det rent, have de heri en Dags Fornøjelse og en Frem-
6
tids Nytte ved fra Smaa af at vænnes til Renliglied og Orden.
For nu ogsaa at give dem Smag for Madlavningen, meddeles her Opskriften paa alle i det daglige Liv forefaldende Middagsretter af Ingredienser, der na
turligvis passe for Barnet, men som dog give dem det rette Indblik i Koge
kunsten og Sans for, i rette Tid at ind
samle Fødevarerne.
Til Smaapigerne.
Naar man leger Middagsselskab eller Sligt, er der ingen Ting, der overgaar den Fornøjelse, som naar Yoxne deltage i Spisningen; derfor maa man i Sær
deleshed lægge Yind paa Renlighed, saavel med Hensyn til Karrene som til
7
Behandlingsmaaden. Før man begyn
der at lege, maa man se efter, at Kar
rene ikke ere støvede, vaske sine Hæn
der og saa lidt som muligt bruge disse til at tage paa Maden med, og for at man ved en saadan Lejlighed ikke skal mangle Noget, skal man altid være artig, saa er Enhver villig til i Lege
tiden at staa bi med Raad og Daad.
»'»SplBirø - *■' ___________________
Register.
1. Kjødsuppe med Ludvigs Boller.
2. Saras Suppe.
3. Trines Suppe.
4. Louises Grød.
5. Georgs Kaal.
6. Sylvias Kaal.
7. Armettes Grød.
8. Roses Æ rter.
9. Bines Steg.
10. Karens Steg.
11. Rudolfs Gemyse.
12. Peters Salat.
13. Carolines Tærte.
14. Lottes Budding.
15. Ernst’s Kompot.
16. Sophies Marmelade.
10
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
Mines Kage.
Juttas Budding.
Maries Ragout.
Sines Salat.
Theodors Boller.
Sibbons Kage.
Jettes Budding.
Stines Fisk.
Carls Kage.
Frederiks Brød.
Vilhelms Punsch.
Julies Vin, Annas Kiks.
Thereses Borddækning.
1.
Kjødsuppe med Ludvigs Boller Du fanger en Spurv (som nemt sker med en Pind, hvorpaa Du har smurt Fuglelim), lader Pigen tage Livet af den og dypper den i kogt Yand, da kan Du let pille alle Fjedrene renligt af;
nu skærer Du den op bag i, ligesom Du ser de Voxne gjøre ved G-aasen, og tager saa alle Indvoldene ud; Pigen siger Dig nok, hvad der er Hjærte og Kro, thi de to Dele maa Du ikke kaste væk. Men naar Du har vasket Spurven i flere Hold Yand, lægger Du dem ind igj en, efter at have viklet Persille om dem.
Tag nu saa meget Yand, som Du vil
12
have Suppe, men ikke mere end to Kopper, læg nu Spurven deri, og sæt det over at koge. Af en lille Grulerod skærer Du nu ganske tynde, korte Stykker og kommer dem i, naar Fuglen har kogt et Kvarter; et Par Korn Salt maa Du ogsaa komme i.
Bollerne laves saaledes: Stød en Tvebak, kom lidt Æggehvide derpaa, lidt Sukker og en lille Smule Mel, rør det A lt sammen, og naar Du ser at Spurven er mør, tager Du den op og stikker Bollerne paa med en Theske.
Suppen anretter Du nu i Terrinen, Spurven paa et Fad, og pynter det med lidt Persilleblade omkring Kanten
2 .
S aras Suppe.
Du bederModer om en god Theske-
13
fuld Kartoffelmel, en Skive Franskbrød og lidt Syltetøj; nu kan Du tage to Kopper Vand i en Potte, der ersaa stor, at der kunde gaa 3 Kopper i, rør saa Kartoffelmelet ud medkoldtVand, men vær forsigtig, at det ikke klumper, Kaar Vandet koger, hælder Du Jæ v
ningen i, men vedbliver at røre, thi ellers klumper det.
Saasnart det igjen begynder a t koge, kom m er D u S yltetøjet i, og D u har en yndig sød Suppe. F ranskbrødet skæres i smaa T æ rninger og spises til.
3.
Trines Suppe.
I 2 Pægle M ælk kom m er D u 2 The- skefulde Sagogryn; naar M ælken koger under en bestandig Omrøren, til det er
saa jævnt som Vælling, saa er det fær
digt. Nu retter Du an og drysser lidt stødt Kanel og Sukker paa. Du kan tro, at den smager dejligt.
4.
Louises Grød.
Naar Du om Middagen spiser Sago
suppe, kan Du bede Moder om at give Dig en Tallerkenfuld og lidt Syltetøj;
rør saa Syltetøjet i Suppen, og kom den i Dine smaa Kopper, som Du først dyp
per i koldt Vand. Naar de saaere kolde, hælder Du dem ud paa Dine Tallerkener, da véd Du ikke andet, end at det er virkelig Rødgrød, som man laver om Sommeren. Nu hælder Du Mælk her- paa, og Anretningen er færdig.
15
5.
Georgs Kaal.
Du skal hakke noget Syre, komme det i Yand og lade det koge; nu kom
mer Du en Tvebak deri, som Du i For
vejen har stødt ganske fint, omrører det godt og kommer tilsidst lidt Sukker deri.
6.
Sylvias Kaal.
Du kan tage to Haandfulde Sukkerær
ter med Bselgenepaa og hakke, skjænke kogt Yand derpaa, og nu jævner Du dem, naar Du har sat dem paa Ilden, hvor de faa et godt Opkog, med lidt Hvedemel, som Du har rørt godt ud i lidt Yand. Til Slutning kommer Du en lille bitte Smule Sukker deri, og Retten er færdig.
16
7.
Annettes Grød.
Naar Du om Middagen spiser ved de Yoxnes Bord, skal Du gjemine alle de Svedske- og Kirsebærstene, Du faar;
naarD u saa har mange, skal du knække dem og hakke Kjærnerne fine; sæt nu en lille Klat Smør over Ilden i en Kasse
rolle, rør saa meget Mel deri, til det bliver en fast Dej, og lad den staapaa Ilden under varig Omrøren, til den slipper Kasserollen af sig selv; da hælder Du Mælk paa, medens Du rører, og vedbliver, til det er saa tyk en Grød, som Du vil have ; nu kommer Du alle de hakkede Kjærner deri, og naar Du anretter den, drysses den over med Vanillesukker, som Du kan kjøbe for 5 Øre.
17
8.
Roses Æ rter.
Dette er en rar og nem Ret. Tag pillede Grøn-Æ rter samt lidt Sukker, en Bitte Smør og faa DraaberVand, sæt det paa til lidt Kog og mos det ud, da smager det og ser ud, ligesom naar Din Moder laver stuvede Grøn-Ærter.
9.
Bines Steg.
Naar Du beder Din Moder om en lille Skive skært Kjød, faar Du det nok.
Skær det saa atter i ganske smaa Ski
ver, bank det mørt med en Træhammer og vend det om i lidt Mel; nu kommer Du lidt Smør paa Din Stegepande, læg
ger Kjødet derpaa tilligemed ubetyde
ligt hakkede Løg og faa Korn Salt —
Sm aapigers Kogebog. • o
*
18
først steger du det paa den ene Side, derpaa vender Du det, og naar det er færdigt, lægges d etp aaetF ad ; Dukom- mer nu lidt Vand paa det fede i Panden, lader det koge et Øjeblik sammen, og det bliver en kraftig lille Sauce, saa Du faar Æ re af Din Boeuf.
l O . Karens Steg.
Tag, |o m til det Forrige, et Stykke skært Kjød; skær det i Skiver og bak det nu godt; derpaa lægger Du dem paa en Tallerken, hvorpaa Du bar udpisket lidt Æggeblommer, vend dem deri, og kom saa Mel paa begge Sider. Du ste
ger dem blot i Smør. Naar Du kan faa etPar kolde kogte Kartofler, kan Du skrælle disse, skære dem i smaa Stykker og brune dem med Kjødet paa Panden.
MHNMi
11.
Rudolfs Gemyse.
Tag en lille Agurk skræl den og skær den i ganske tynde Skiver, læg saa et Lag deraf paa en Tallerken, korn der- paa en lille Bitte Salt; tilsidst lægger Du et Bræt med en Strygebolt paa og lader det staa en kalv Time, da kælder Du det Vaade fra, kommer Eddike og lidt Peber p a a ; det er det, voxne Eolk kalde Agurke-Salat.
12.
Peders Salat.
Skær kogte Kartofler i Skiver, og læg dem paa et Fad. Nu koger Du lidt Løg, som Du først maa hakke; naar det er kogt i lidt Vand, kommer Du lidt Smør og en ringe Draabe Eddike heri,
2*
20
rører det Hele om og hælder det paa Kartoflerne, som Du tilsidst drysser lidt hakket Persille paa til Pynt.
1 3 .
Carolines Tærte.
Tag Blommen af et Æ g og pisk den i en Kop med 3 Theskefnlde Sukker, til det er ganske hvidt, kom saa en lille Haandfuld hakkede Mandler eller Kjær
ner deri, rør det atter godt om, og tag saa det Halve af Æggehviden, som piskes til stivt Sk im og kommes i; smør nu Din hile Porm eller Kop med Smør, held det deri, men lad den ikke blive for fuld, thi den hæver sig meget.
14.
Lottes Budding.
Tag Hviden af et Æ g og pisk den til et stivt Skum, drys saa 3 Theskefulde
21
stødt hvidt Sukker d e ri; nu smører Du en Tallerken over med Smør, sætter den ind i Kakkelovnsrummet, som maavære godt varmt, og med en Ske stikker Du nu smaa Boller af dette paa Tallerkenen;
de hæve sig da til smaa Beddinger.
15.
Ernsts Kompot.
Naar Du har et Par Æ bler, skal Du skære dem i 4 Stykker, efter at Du har skrællet dem ; tag saa Kjærnehuset ud, og sæt dem over Ilden med ganske lidt Vand; lad dem nu koge, til Du ser dem flyde i Sauce, da kommer Du deri lidt Sukker og lidt stødt Kanel, lader det atter faa et Opkog, og det er færdigt.
16.
Sophies Marmelade.
D u maa til denne R et bede Din
22
Fader om en Theskefuld Yin til hver Pære, Du vil lave af; først skræller Du Pæren og tager Kjærnehuset ud, hakker den fint og kommer dette i Yinen tillige
med lidt Yanille-Sukker; saa lader Du det koge, til det er ganske udkogt; der- paa kommer Du en Theskefuld Sukker deri, lader det atter koge under Omrø
ring, da hælder Du det op i et fladt Fad;
naar det er koldt, er det færdigt.
17.
Mines Kage.
En stødt Tvebak røres ud i lidt Mælk og Sukker, og lidt Kanel kommes derpaa i en smurt Form, og det bages temmelig langsomt i Kakkelovnen.
18.
Juttas Budding.
Eaar Din Moder laver Risengrød,
23
skal Du bede om at faa lidt til Dit lille Kjøkken; heri rører Du lidt Mel, kom
mer nogle Eosiner, som Du har skaaret i Smaastykker, noget Sukker, lidt fint hakket Citronskal og en -Æggeblomme', alt det røres godt om og kommes i For
men, der naturligvis først er smurt med Smør. Det bages i en Time.
19.
Marias Ragout
Du skærer et Franskbrød i smaa Stykker og lægger det paa et dybt Fad;
nu river Du en lille Chocoladekage og kommer det i V and; dette lader Du koge, da tager Du en Æggeblomme, som Du har pisket med lidt Sukker, rører den godt i Chocoladen og hælder d et Hele paa Franskbrødet.
2 0 * Sines Salat.
Tag en Anchiovis, lidt kogt Kjød, en Skive Rødbede og hvis Du kan faa det, en lille Agurk, hak det ganske fint, kom saa en lille Theskefuld Eddike og en ubetydelig Smule stødt Peber d e ri; da er det færdigt. D et bruges til Smørre
brød.
^ 2 1.
Theodors Boller.
Smelt en K lat Smør i en Kasserolle, rør, som tidligere sagt, Hvedemel deri, til Dejen slipper Kasserollen afsig selv (se Annettes Grød), kom saa et Æ g i og rør det godt om ; lad nu en Anden, me
dens Du rører, skjænke kogt \^and i, til det bliver som en almindelig Dej, da kommer Du lidt stødt Kardemomme og
25
lidt G-jær deri, ælter det derpaaudiM el til en fast Dej, som Du med en Træ
rulle kan rulle ganske tyndtudpaaB or
det. Da tager Du et lille Glas eller Kop, med dette stikker Du saa mange Keks ud, som Du kan faa af Dejen. Ku sæt
ter Du en Potte paa Ilden med Svine
fedt og lader det smelte, til det koger, da kommer Du Keksene i, de kæve sig da og blive til B oller; naar de ere gule, ere de færdige.
22
.Sibbons Kage.
Mel, Mælk, et Æg, lidt stødt Kanel, alt dette røres til en nogenlunde tynd Dej som en V æ lling; nu bager Du Pande
kager deraf paa Din lille Stegepande, hvorpaa Du først kommer lidt Smør, før Du kommer Dejen paa; enhver af disse
Kager smører Du over med E rnst’s Kom
pot, lægger saa en ovenpaa igjen, smø
rer atter Kompot herpaa og vedbliver med dette, til Du har en høj K ag e; da pynter Du den ovenpaamed Flødeskum, hvorpaa Du lægger et Par syltede Kirse
bær i en Stjerne. Flødeskummet laves blot af raa Fløde og lidt stødt hvidt Suk
ker og piskes med et lille Kis eller en tynd Spaan, til det er stivt.
k/' ■ 23.
Jettes Budding.
Pisk et Æ g godt, bland det med smaatskaaren Spegepølse eller kogtKjød, og kom det i en smurt F o rm ; det er strax færdigt.
24.
Stines Fisk.
Den Dag din Moder koger Klipfisk, skal Du bede om et lille Stykke til din
27
Fornøjelse, naar den er kogt. Du piller først Benene fra, hakker det meget fint med én eller to kogte Kartofler, og kom
mer nu saameget Mel iblandt det, som der kan ligge paa Spidsen af en Kniv, samt en lille Smule hakket Løg, lidt Peber og Sukker; kom nu et lille Stykke Smør i Potten, og naar det er smeltet, kom saa Alting i, og rør det godt om, spæd det op med Mælk og rør i det, til det er som en tyk Brød; nu kommer Du lidt Korender i, som ere skyllede ren e;
da er det færdigt.
25.
Karls Kage.
To stødte Tvebakker, Hviden af et Æ g, lidt Kardemomme, lidtsmeltetSmør og Sukker, alt dette røres tilsammen, dog maa iagttages, at Hviden først maa være pisket til stivt Skum, derpaakom-
28
mes det i Formen og bages i et Kvarter;
den spises med lidt Syltetøj.
2 6.
Frederiks Brød.
Sirup og Mel med lidt Kardemomme æltes sammen til en stiv Dej, som man med en Trærulle udbreder paa Bordet, saa tyk eller tynd, man efter eget Behag ønsker; nu skærer man alleslags Figurer ud med en Kniv eller klipper med en Sax, lægger dem paa Papir og bager dem i Kakkelovnen.
2 7.
Vilhelms Punsch.
I en lille Kop Vand kommer Du Saf
ten af en hel Citron, hakker en Fjerde
del af Skallen, 1/2 Fjerdingspund hvidt Sukker, lidt helt Kanel, 2— 3 Nelliker, alt dette koger Du i en Kasserolle; naar det er kogt, afsis det og kommes paa
29
Elasker: det erE xtrakt; naarD unuskal drikke det, kommer Du lidt deraf i et Glas, og Resten varmt Yand, da erPun- schen færdig, og saa er det akkurat lige
som de Yoxne have det.
28
.
Julies Vin.
Saameget Yin, som Du vil lave, maa Du tage Saft af Kirsebær; knus nu Ste
nene, stød Kjærnerne og kom dem i Saften; kom heri et Glas rigtig Rødvin, 6 Nelliker, et Stykke Kanel; kom alt dette i en Elaske, og forsegl den godt, lad den staa i S Dage, derpaa sis det af og kommes paa smaa bitte Elasker, og Yinen er færdig.
29.
Annas Keks.
Mel og lunken Mælk samt lidt smel
tet Smør æltes til en stiv Dej og udrulles paa Bordet med en D ejrulle; med et
30
Snapseglas udstikker man Keksene og prikker dem med en Gaffel. De bages tørre i Ovnen og spises med Smør paa til The.
30.
Thereses Borddækning.
Nu er Maden færdig, saa skulle vi dække Bordet; først lægger Du en Ser
viet paa, det er Dugen. Vil Du nu have det rigtig net, maaDu sømme smaa Ser
vietter, som klippes af hvidt S hirting;
Knive og Tallerkener véd Du jo, hvor
ledes de skulle staa, Glassene ved Siden deraf; pynt Fadene med Kjødretter med Persille, Kager og Sligt med udklippet Papir. Du maa have stødt Sukker paa Bordet, ligesom. Peber og Salt, men lad endelig Alting være rent, blankt og tørt.
Mor J e r nu godt, kjære Børn og vel
bekomme, naar I har spist.
B illedbøger og B ørneskrifter
Kr, ø.
A lex an d er M enzikoff. En historisk
Fortælling. Med Billede ... » 35 B e rg og G æ decken. Nordiske Sagn. 1 »
— — — eleg. indb. 2 »
B etsy og T om s. En Fortælling for Ungdommen ... » 75
Bugge, S., Børnenes Kalender for 1882.
Med Illustrationer ... » 25 B ø rn eb lad , nord. illustr., redigeret af
Skolebestyrer Chr.Bredsdorff. IPapbd. 1 50 C olbjørnsen, A nette, Fortællinger for
Ungdommen. Med 4 Billeder ... » 3 0
— Skildringer af Hverdags
livet. Med 4 Billeder » 30 D u k k e -S k ræ d e rin d e , den lille. En
Anvisning for flittige Smaapiger til
at sy Dukkeklæder ... » 50 G atty, A., Dagligt Brød. Oversat fra
Engelsk ... » 15
— Gjensyn. Oversat fra Engelsk . . » 15 H a v a an d en eller Manden og Konen paa
den øde 0 . Med Illustrationer . . . » 3 5 H isto rie r (12) for smaa Børn, fortalt af
Ernst Mindekjær ... » 2 5 H isto rie r i B illed er for Børn (50 kolo
rerede Billeder med Text) ... » 50 Joco. En morsom Historie om en brasil.
Abekat. 2den Udgave. Med 12 Illustr. 1 » Kong H adings R eise til de Levendes
Land, med Billeder af Ley og Text af Claudius R o sen h o ff... » 25
■ p
r
:
Kr. 0.
K rigerliv, med 12 Billeder og Text al Claudius Rosenhoff . . '-'SS M aries H æ n d e lse r i Vidunderlandet.
Med 41 Illustrationer... 1 » N ø d d e k n æ k k e r, den lille, 100 Gaader
for B ø r n ... ^ lo
S c e n e r af d a n s k e S øheltes B e d rif
te r. Billeder af Ley og Text af
Rosenhoff. . . ■ » 95
S c e n e r a f T o rd e n sk jo ld s Liv, i Bille
der og Rim ved Ley og Rosenhoff » 25 S m a a fo rtæ llin g e r for Børn fra 5—8
Aar. Med Tegninger af H. Olrik.
Ved J. M oldenhaver... » 50 S o m m erferie, en. Reise over Øerne;
fortalt for Børn af Ernst Mindekjær.
Udgivet af Marie Bojesen. Med 4
Billeder ... 1 » T id sfo rd riv for Børn i smaa Fabler af
-
Gustav Holting. Med 12 B illeder.. » 25 T o m m elid en og Syvmilestøvlerne. En
■ •
gammel Historie fortalt paany. Med
6 Illustrationer ... » 50 V en n er, de gode. En Fortælling for
Smaabørn. Med 24 Billeder ... 1 » W in th e r, C hr., Billedbog for Store og
Smaa. 2den Udgave ... 1 »
- .
■:
V . P io’s B oghandel.
Kjøbenhavn.
1
^ S 'C U 7 i\S iJ L .* _
Sally B. Salomons Bogtrykkeri (Møller A Thomsen).
Kiøbenhavn.
*
js?
' k
. ' * ' J ‘
CM1
$>
1
