Digitaliseret af | Digitised by

25  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Schultze, J. Fr.; af J. Fr. Schultze.

Titel | Title: Ikke udenfor Grundloven : et Festskrift i

Anledning af Regjerings-Jubilæet : til Gavn og Glæde for lovlydige Venstremænd og for Højremænd

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Hoffensberg & Trap's Etabl., 1888 Fysiske størrelse | Physical extent: 15 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

(2)

l

^ ? r - . V - ." L k7 - r

' E ?

^ ^ . 5 < -

.

<*-

>

O

' t . ^ .

- ^

» »

>. s . ^ : ^ '

5 r L ^ ^

v * .

( 4 ^ . >>

^ H - 1 ^ ^ . .. L

. ' . . - r - ^ ^

^ ^ ^ r ^ .

. . ' > ^

" ^ L F ^ 7 > - ^ . * ^ --» ,» 4 ». V < . .-

" ' - ^

^ ^ ^

" ^ - » ^ ^ 5 *: r , ^ .

^ ^ . > > . . .> .

v t * ^< r ^ - ' > ^ > 7 ^ » '"i - » .* -

. . * r - ' ^ » ' «

^ > . L ^ r ^

^ E ^

>

5 7

-

"7 ' . ' - 7 ^ < - > < - ' - . - - . > ' - " ^ ; > V

^ V ^ ^ i

" - . ' " , - . ' . ' ^ z > ' ^ - ' .

>

l

(3)
(4)
(5)
(6)

Ikke mlenkor Gmnckloren.

J il ^ests^riil i Anledning a/

N e g j e r i n g s - Z u b i l a e t .

T il G av n og G lad e for lovlydige V enstrem and og fo r H o jrem an d

af

I . F r . S c h u ltz e .

k js b e n h a v n .

Hoffensberg L Trap's Etabl.

1888.

(7)
(8)

S o m bekjmdt bestaaer Uenigheden imellem Venstre- og H o jre -P a rtie rn e n u hovedsagelig i en forstjellig Forstaaelse af G ru n d lo v en s tztz 2 5 og 4 9 .

E fter m angfoldige m undtlige og skriftlige U dtalelser fra begge P a r tie r s S id e a t domme, h a r intet af dem hidtil tydelig- g jo rt deres Fortolknings Rigtighed saa grundigt, a t enhver nogenlunde tcrnkende og forstandig Voelger h a r kunnet forstaa, om vi befandt os indenfor eller udenfor G rundloven ved den Anvendelse, der er bleven gjort af de noevnte to

D et er Voelgerne, der spille Hovedrollen ved Folkethingets S am m ensæ tning, og n a a r G rundloven ikke er saa tydelig a f­

fattet, a t enhver Vcelger, der h a r g jo rt sig bekjmdt med den, p aa en letfattelig M aad e kan forstaa den, saa kan det ikke und- gaaes, hvor lovlydigt Vælgerfolket end monne voere, a t der frem - ftaaer S p a ltn in g iblandt det, a lt eftersom det paavirkes mest i V enstre- eller H sjre-R etn in g ved V algene, og som Folge heraf vil en O p lo sn in g af R igsdagens Folkething med Appel til Voel­

gerne i Reglen ikke medfore nogen vcesenlig F o ra n d rin g i T h in - gets S a m m en fatn in g . Jstedetfor O p lo sn in g er bor der hellere anvendes O p ly sn in g er for Voelgerne, for hvis Tilvejebringelse og Udbredelse intet O ffe r kan voere for d y rt; thi netop fordi, fom det faa ofte er blevet sagt af Venstreforerne, a t det danste Folk er et lovlydigt Folk, vil en grundig O p ly sn in g voere det bedste M iddel til a t fremkalde Forstaaelse mellem de nenige P a rte r. — Noervoerende S k r if t tilsigter a t gjore et ringe F o r- fog i denne R etning.

D et vilde voere saare uheldigt om et L ands Love vare af­

fattede saa uforstaaelige eller tvetydige, a t det skulde voere nod- vendigt fo r Landets B orgere a t m aatte studere R o m erret og S t a t s r e t eller behove en J u r is t til Hjoelp for a t kunne forstaa dem ; det bor voere en alm indelig Regel, a t Lovene affattes saa- ledes, a t de kunne forstaaes, som m an siger, ligefrem efter B o g -

(9)

4

ftaven, hvilket er G ru n d lag et fo r ncervcerende B etragtninger^

der tillige gaa ud fra den Regel, at den Forstaaelse eller F o r­

tolkning, der forer til M odsigelser er u rig tig ; altsaa den, der undgaaer M odsigelser er rigtig.

D et skal tillige bemoerkes, a t med Hensyn til G rundloven gives der ikke nogen som helst lovhjemlet Fortolkning, og da M inistrene ere ansvarlige for deres H andlinger i Em beds M ed- f s r og kunne anklages as H a n s M ajestcet Kongen og af R ig s ­ dagens Folkething for form entlig O vertræ delse af deres E m beds­

pligter, og, i saa Tilfcelde, skulle underkaste sig D o m af R igsretten, som den eneste D om stol, der er berettiget til a t fcelde D o m over M in istren es Em bedshandlinger, saa fremkommer der altsaa forsk en lovlig Fortolkning efter a t en R igsretsanklage og der- p aa folgende D o m h a r fundet S te d .

M inistrene have desaarsag selvfølgelig den ubestridelige R et, a t fortolke G rundloven paa den M aade, som de ville b a re A nsvar fo r, og denne R et tilkom m er ubetinget ethvert M in i­

sterium uden Hensyn til P artistillin g .

E r da i et givet T ilfald e den O pfattelse, et M in isteriu m h a r, uforkastelig, uagtet der m uligvis tillige kunde toenkes en anden, saa er selvfølgelig M inisteriet sageslost, og n a a r et M i - sterium er sam m ensat af oplyste, forstandige og haderlige M a n d , hvilket, n a st G u d s og Kongens Hjcelp, sandsynligvis altid vil voere T ilfa ld e t her til L ands, saa vil et saadant M inisterium ald rig kunne stutte sig til en Fortolkning, der ikke kunde bestaa sin P ro v e for R ig sretten s ansete loerde og edsvorne D om m ere, der sam les af Højesterets M edlem m er og af et tilsvarm de A ntal L andsthingsm and.

Af de an fsrte G ru n d e bor Vcelgerne ikke fatte letsindig M istanke til M in isteriets H andlinger, men overlade det til R igsdagens Folkething a t rette Anklage im od det, saafrem t Folkethinget fo r A lvor m ener, a t M inisteriet h ar gjort en fejl

Anvendelse af G rundloven.

V i skulle nu gaa over til en B etrag tn in g as de to foran noevnte S trid s p a ra g ra fe r, 2 5 og 4 9 .

Af disse lyder Z 2 5 saaledes:

„ I scerdeles paatroengende T ilfald e kan Kongen, n a a r R igsdagen ikke er sam let, udstede sorelobige Love, der dog ikke m aa stride mod G rundloven, og altid bor forelagges den folgende R ig sd ag ."

(10)

5

M eningsforskellen om denne P a r a g r a f er fslgende:

V enstrepartiets F orere paastaa, at, n a a r en forelobig Lov er bleven forelagt R igsdagen, og et af Thingene da forkaster den, saa er Loven ikke lcenger gjceldende.

H o jrep artiet deler ikke denne M ening. —

A t en af Kongen udstedt forelobig Lov fuldtud er en Lov, vil forhaabenlig ingen noegte; G rundloven bencevner den jo saa- ledes; det er altsaa kun Lovens V arighed, fom der er S t r i d o m ; men om V arigheden indeholder G rundloven ingen Bestem ­ melse; det er altsaa overladt Udstederen, Kongen, a t bestemme Varigheden, altsaa at bestemme n a a r den stal ophceves.

D e r er fire B etingelser for Udstedelsen as en forelobig Lov, nem lig:

Loven stal vcere paatrcengende nsdvendig, R igsdagen m aa ikke vcere sam let, Loven m aa ikke stride mod G rundloven og den bor sorelcegges den fslgende R igsdag.

D e t m aa bemoerkes, a t der staaer ikke, a t den bor fore­

lægges alle paa hinanden fslgende Rigsdage, indtil den ophceves, men kun den fslgende R ig sd a g ; der staaer ej heller, a t den skal sorelcegges.

M en hvorfor bor Loven sorelcegges R ig sd ag en ? J a derom indeholder G rundloven ingen O p ly sn in g , men det er da ogsaa ligefrem begribeligt, a t R igsdagen bor gives Lejlighed til at undersoge og drsfte om Loven er lovlig udstedt, det vil sige, om de fire stillede Betingelser have vceret tilstede, i m odsat F ald h a r jo Folkethinget R et til a t anklage fo r R ig sretten den M i ­ nister, der h ar medunderskrevet Loven (se tz 13).

Tillige gives derved R igsdagen Lejlighed til at udtale sig fo r eller imod Onskeligheden af, a t Loven bliver en vedvarende Lov i u forandret eller fo randret F o rm ; blev nem lig L ands- thinget og Folkethinget enige om a t onske Loven i u fo ran d ret F o rm gjort til vedvarende Lov, da vilde dette kunne ske ved K ongens Stadfoestelse; i lige M aad e saasrem t der gjores saa- danne F o ran d rin g er, som Kongen billiger; i saa F ald ophceves den forelobige Lov af Kongen, og den forandrede Lov trceder i dens S te d som vedvarende Lov.

D a en Lov selvfolgelig ikke kan ophceves uden ved en Lov derom , saa kan den forelobige Lov ikke ophceves ved en R ig s ­ dagsbeslutning alene, allerm indst ved nogen som helst Folke­

tin g sb e slu tn in g , thi ifolge tz 2 4 udfordres der Kongens S a m ­ tykke til a t give en R igsdagsbeslutning Lovskraft.

Af det foranforte resulterer: a t enhver retslig udstedt fore­

lobig Lov grundlovsmoessig bestaaer in d til den u fo ran d ret eller

(11)

6

i foran d ret F o rm gjores til vedvarende Lov eller in d til Kongen ophcrver den.

V i gaa n u over til a t betragte Z 4 9 , der lyder saaledesr

„F o rin d en F in an tslo v en er vedtagen, m aa S k attern e ej opkrceves.

In g e n U dgift m aa afholdes, som ikke h ar Hjem mel i F in an tslo v en eller i en Tilloegsbevillingslov."

O rd ly d en af denne P a ra g ra f h a r O ppositionen tillad t sig a t forandre til:

„ In g e n S k a tte r m aa opkrceves og ingen U dgifter m aa af­

holdes forinden F in an tslo v en er vedtagen."

F o r a t paavise denne P aa sta n d s U rigtighed, m aa vi forst betragte 4 7 og 4 8 , af hvilke Z 4 7 lyder saaledes angaaende S k a tte rn e :

„ In g e n S k a t kan paalcegges, fo ran d res eller ophoeves uden ved Lov."

tz 4 8 lyder saaledes:

„ P a a hver ordenlig R ig sd a g , strax efter a t samme er sat, fremloegges F orsiag til F inantsloven for det fo l- gende F in a n tsa a r, indeholdende et O verslag over Jndtoegter og Udgifter.

F orsiag til F inantsloven og Tilloegsbevillingsloven behandles forsi i Folkethinget."

F in an tslo v en sial altsaa indeholde „et O v erslag " over Jndtoegter og U dgifter.

F o r a t kunne se i hvilket F orhold Jndtoegter og U dgifter staa til hinanden er det nodvendigt, at der i O verflaget optages baade de Jndtoegter og U dgifter, der allerede forud ere bevilgede ved soerlige Love, og de Jndtoegter og Udgifter, der foresiaaes bevilgede.

Jndtoegterne komme derved til a t om satte: S k a tte r, der ere bevilgede, og, saafrem t disse Jndtoegter ikke kunne doekke alle Udgifterne, da tillige: S k a tte r, der foresiaaes bevilgede for det lobende F in a n tsa a r.

D e t er selvfolgelig kun disse sidstnoevnte S k a tte r, som Loven om taler, i det den udfiger:

„Forinden F inantsloven er vedtagen m aa S k attern e ikke opkrceves"; thi de S k a tte r, der i F inantslov-O versiaget figurere fo r a t vise S t a t u s , og som ere bevilgede, de m aa jo ifolge

§ 4 7 hverken fo ran d res eller ophoeves uden ved Lov. A ltsaa:

de lovhjemlede S k a tte r ikke alene maa, men de skulle opkrceves^

lige in d til de blive ophoevede ved Lov, § 4 7 .

(12)

7

M a n vil n u kunne forslaa, hvilken forbavsende Forskjel, der er paa M eningen im ellem :

G rundlovens O rd ly d i Z 4 9 :

„forinden F inantsloven er vedtagen m a a Skatterne ej op­

kraves"

og O ppositionens U dsagn:

„ingen S k a tte r m aa opkraves forinden F in an tslo v en er vedtagen", idet nem lig kun de m uligvis soreslaaede nye S k a tte r ikke m aa opkraves forinden F in an tslo v en er vedtagen; men saa- danne nye S k a tte r er hidtil ikke blevne affordrede Befolkningen, og m an vil faaledes forstaa, a t det er aldeles grundlovstridigt a t nag te a t betale S k a tte r, der ere bevilgede ved fa rlig e Love, og a t dm R ig sd ag sm an d , der m a a indrsm m e Rigtigheden af den her givne Frem stilling og desuagtet vilde tilraad e N ogen a t nagte a t betale S k a tte r, han vilde gjsre sig skyldig i a t handle im od den Ed, han h ar aflagt paa G rundloven (§ 55).

O ppositionens P aastand, a t „ingen U dgifter m aa afholdes forinden F inantsloven er vedtagen", er ligesaa urigtig, som forst- nav n te P aastan d om S katterne, thi tz 4 9 bestemmer kun i H en­

hold til Udtrykket „forinden Finansloven er vedtagen", a t S k attern e m aa ikke opkrcrves (de soreslaaede nye S ia t te r ) ; med Hensyn til Udgifter bestemmer tz 4 9 kun, hvad der ikke m aa ske efter a t F inantsloven er vedtagen, nem lig a t de bevilgede Pengebelob kun m aa benyttes saaledes, som de ere anviste i Loven, og altsaa ikke til noget som helst andet, hvilket er ud­

trykt i den fo ran om talte S oetning: „ In g e n U dgift m a a af­

holdes, som ikke h a r H jem m el i F inansloven eller i en Tilloegs- bevillingslov.

E fter den F o rm , under hvilken sidstnævnte Bestemmelse frem træ der, er der udelukkende kun T ale om hvorledes en given F in an slo v m aa benyttes med Hensyn til bevilgede U dgifter, og L ovparagrafen h ar aldeles ingen Bestemmelse angaaende U d­

gifter, n a a r ingen F in an tslo v er given; men i saa F ald fore­

ligger der jo et soerdeles paatrcengende Tilfoelde, og, forsanvidt R igsdagen ikke er sam let, m aa der altsaa i Henhold til § 2 5 udstedes en forelobig F in a n slo v , som im idlertid dog ikke kan indeholde andre U dgifter end dem, der ere paatroengende nod- vendige og saadanne, som Folkethinget og Landsthinget have voeret enige om ved en stedfunden B ehandling af F inansloven i disse to T hing.

Endvidere bestemmer § 25 , som allerede om talt, a t Loven bor foreloegges den folgende R igsdag, der altsaa kan undersoge om den er lovlig udstedt, altsaa om den opfylder Betingelserne

(13)

8

fo r forelobige Loves Udstedelse, og, saafrem t R igsdagen msker F o ra n d rin g e r i dens In d h o ld og derom bliver enig med Regje- ringen, kan den forelobige Lov ophceves og den nye Lov, efter Kongens Stadfæ stelse af samme, troede i dens S te d ; i m odsat F ald forbliver den forelobige F in an tslo v bestaaende.

D e r gives Voelgere, fom ere af den M en in g , a t det er meget behageligere for Regjeringen a t der udstedes forelobige F inantslove, end n a a r Finantslovene skulle udstedes af R igsdagen og Kongen i Forening. I faa Henseende er m an i stor V ild ­ farelse; thi en sorelobig F in an tslo v kan, som oftere bemoerket, kun optage faadanne Udgifter, der ere paatrcengende nodvendige, og der vil desaarsag altid voere en ikke ringe D el U dgifter, som ikke kunne optages, hvilket kan voere en ikke ringe Ulempe saavel fo r Regjeringen som for P riv atliv e t. D e r kan exempelvis ikke optages U dgifter til Understottelse for Landbohojskoler, for U d­

dannelse af Loererinder og M askinister, for V idenskabsm and og K unstnere o. m. fl., forsaavidt faadanne U dgifter ikke ved Lovens m ulige B ehandling i R igsdagen ere blevne vedtagne baade af Landsthinget og af Folkethinget. M a n vil deraf kunne se, at R igsdagens Indflydelse indirekte gjor sig gjaldende ogsaa paa en forelobig F inanslov, og endda ikke i nogen ringe G rad .

D e t m aa tillige erindres, a t forelobige F inantslove heller ikke kunne optage nye S k a tte r iblandt Indtæ gterne.

V i skulle n u an fsre nogle flaaende Exempler Paa, hvor fejlagtig V enstreforernes P aastan d er, a t n a a r der ingen F in a n s ­ lov er vedtagen, m aa ingen U dgifter udredes.

Jfo lg e G run d lo v en s tz 3 3 og tz 3 9 stal ethvert M edlem af R igsdagen have et dagligt Vederlag. S a a fre m t der ingen U dgifter m aatte afholdes, n a a r der ingen F in an tslo v v ar ved­

tagen, m aatte der altsaa ikke udbetales noget Vederlag til R ig s ­ dagsm edlem m erne; men da G rundloven bestemmer, a t de skulle have V ederlag, faa kom m an altsaa til a t overtråde G ru n d ­ loven ved ikke a t betale Vederlaget, og, saafrem t m an undlod at indkalde R igsdagen, fordi m an ikke m aatte betale Vederlag, saa v a r m an ogsaa i S t r i d med G rundloven; fslgelig er P a a -

standen fejl.

Endvidere: I 8 9 bestemmes, at Kongens Jndtcegter be­

stemmes for h an s R egjeringstid ved Lov;

i § 1 7 bestemmes: a t E m bedsm and pensioneres i O v eren s­

stemmelse med Pensionsloven;

n a a r der n u ingen Udbetaling m aatte finde S ted , n a a r F in a n ts- loven ikke v ar vedtagen, saa kom dette jo i S t r i d med de nav n te to P a ra g ra fe r, hvoraf altsaa yderligere frem gaaer, a t

(14)

9

V enstreforernes O pfattelse er fejl, fordi den fa re r til M o d ­ sigelser.

E fter de fo ran fsrte Frem stillinger frem gaaer:

a t Regjeringen altid h ar bevoeget sig indenfor G rundloven uagtet de mange Vanskeligheder, der have vceret stillede den i V ejen; men vi have da ogsaa derved indvundet den vcerdifulde O p ly sn in g ,

a t G rundloven, rig tig benyttet, er i S ta n d til a t kunne byde de voerste S to rm e T ro d s, uagtet det m aa erkjendes, a t den, til let Forstavelse for Voelgerne, kunde ariskes om redigeret paa mange S ted e r.

H vorvidt enhver R ig sd ag sm a n d , der h a r „aflag t Ed paa G ru n d lo v en ", som det hedder i 8 5 5 , og som sandsynligvis betyder, a t han aflcegger Ed paa, a t han ikke vil foretage sig Noget, der strider im od G rundloven, altid h a r vceret i O v e r­

ensstemmelse med denne G rundlovsed, ville vi overlade til cerede Loeseres eget S k ja n ved B etragtningen af en D el af deres oppo­

sitionelle P aastande og H andlinger, der til den Hensigt korte- ligen flulle om tales.

V i flulle da begynde med O ppositionens P a a sta n d :

„Ingen over og Ingen ved Siden af Folkethinget."

V i indflrcenke os til a t citere:

§ 11, der lyder saaledes:

„Kongen h ar med de i denne G ru n d lo v fastsatte I n d ­ skrænkninger den hejeste M yndighed over alle R ig ets Anliggender og udover den gjennem sine M in istre ."

8 2, lyder saaledes:

„D en lovgivende M a g t er hos Kongen og R igsdagen i Forening. D en udovende M a g t er hos Kongen. D en dsm - mende M a g t er hos Dom stolene."

tz 2 9 . „R igsdagen bestaaer af Folkethinget og L ands- thinget."

8 5 3 . „ N a a r et Lovforslag er vedtaget i det ene T hing, bliver det, i den F o rm , hvori det er vedtaget, a t foreloegge det andet T h in g ; hvis det der forandres, gaaer det tilbage til det forsle; foretages her atter F o ran d rin g er, gaaer F orflaget paany til det andet T hing. O p n aaes da ej heller Enighed, skal, n a a r et T in g forlanger det, hvert T in g udnoevne et lige A ntal M ed ­ lem m er til at troede sammen i et U dvalg, som afgiver Betoenk- ning over Uoverensstemmelserne og gjor In d stillin g til T h in - gene. I Henhold til U dvalgets In d stillin g finder da endelig Asgjorelse S te d i ethvert T hing for sig," og

(15)

tz 2 4 . „K ongens Sam tykke udfordres til a t give en R ig s ­ dagsbeslutning L o v s k r a f t." ...

o. s. fr.

E nhver forstandig Loeser vil kunne forstaa heraf i hvor hof G ra d den ncevnte P aastand strider imod G rundloven.

S a a er der den bekjendte P aastan d :

„Naar Folkethingets Flertal ikke vil forhandle med Ministrene, saa er Kongen Pligtig til at afskedige fine Ministre."

D ette er ogsaa blevet proklam eret faaledes:

„ N a a r M inisteriet ikke er i Overensstemm else med Folke­

thingets F lertal, faa stal det aftroede."

D isse P aastande danner Folkethingsparlam entarism en, der ikke finder et eneste O r d til S lo tte for sig i G rundloven.

§ 1 3 siger: „Kongen udnoevner og afflediger sine M in i­

stre. H a n bestemmer deres A n tal og F orretningernes Fordeling imellem d e m '" ...

D e t beroer altsaa alene paa Kongen, hvem der stal voere M inistre.

H avde O ppositionens P aastan d S lo tte i G rundloven, saa vilde det altid voere m uligt for en O pposition, der udgjorde F lertallet i Folkethinget, atsaa kun i den ene D el af R igsdagen, a t foraarsage M inisterstifter lige indtil O ppositionen fik sine F o rere ind i Regjeringen; det blev i saa F ald i Virkeligheden O ppositionen der bestemte, hvem der skulde voere M inister, og saaledes vilde den H a n s M a j. Kongen i 1 3 hjemlede reelle R et blive fo ran d ret til en F o rm alite t, hvilket er i S t r i d med G rundloven.

T illige vilde derved flabes en for Landet utaalelig T ilstand ved et U tal af M inisterstifter og etableres en S p o re for u ta l­

lige P artid an n elser og deraf folgende odelceggende S plidagtighed i N ationen, a lt i det O jem ed for oergjerrige Personer med godt Snakketoj a t tilvejebringe et O p p o sitio n s-F le rta l i Folke­

thinget for derved a t bane sig Vej til a t blive M inistre. — I et saa lille Land, som D anm ark, vilde m an sn art komme i Forlegenhed fo r brugbare M inisteroem ner, og Pensionerne til en Moengde afskedigede M in istre vilde komme til a t tynge h aard t p aa F inantserne, ligesom System et vilde avle mange andre F in an tsb y rd er, hvorved et saadant Regimente vilde blive ntaalelig kostbart. —

Frem deles proklam eredes

Visnepolitikken, der gav sig Udtryk i folgende Erkloering:

„Alt skal visne for dette Ministerium!"

(16)

11

S o m bekjendt blev denne V isnepolitik gjennem fort ved a t gjemme Lovforslagene i U dvalg, uden a t lade dem komme til F orhandling.

N a a r m an erindrer, at R igsdagens vasentlige O p g av e bestaaer i a t udove Lovgivningsm agten i Forening med Kongen, saa vil m an let forstaa, a t den B eslutning baade er i S t r i d med G rundloven og med G ru n d lo v s-E d e n .

D et v ar tillige en meget farlig B eslutning for Folkethinget selv, som derved trak betænkelige store Vexler paa R egjeringens Taalm odighed; thi det laa jo saa ligefrem noert, a t n a a r Folkethinget ikke vilde udfore sine G ru n d lo v sp lig ter, saa v a r der jo intet B ru g for det og det kunde altsaa ligefrem have voeret hjemsendt paa ubestemt T id for B ru d paa G ru n d lo v en s

§ 2 og den lovgivende M a g t vilde derved i paatroengende T iU foelde gaa over til Kongen i Henhold til Z 25.

I Forbindelse med Visnepolitikken staaer den Erkloering:

„Ikke en Skilling til dette Ministerium."

Hensigten hermed var, som bekjendt, a t noegte Vedtagelsen af F inantsloven, a t heller ikke denne B eslutning er grundlovs- moessig og stemmende med G ru n d lo v s-E d e n er indlysende, men vi have tillige ss't under O m ta le n af sorelsbige F inantslove, a t Regjeringen ogsaa uden Folkethingets M edvirkning g ru n d - lovsmoessig kan tilvejebringe en F in a n tslo v , og n a a r denne, under saadanne Om stændigheder, ikke kan blive saa rundelig som n a a r F inantsloven behandles as R igsdagens to T hing, saa bliver Folkethinget S kyld i, a t en stor D el U dgifter til Fordel for forskjellige folkelige O jem ed, ikke finder S te d , hvad en stor D el af Folket nceppe vil vide det Tak for.

E t kraftigt M iddel til a t fordrive M inisteriet m sn te O p ­ positionen a t have fundet i

Nægtelsen af Midler til Landets Forsvar!

E nhver M a n d i Landet der skal kcempe for sit F a d re ­ lan d ; enhver M a n d eller Kvinde der h ar S s n n e r a t sende imod Landets Fjender, n a a r F aren staaer for D sre n , m aa jo harm es over en saadan B eslutning, og det er ubegribeligt at Mcend med saadanne G rundsæ tninger knnne opnaa a t blive valgte til R ig sd a g sm a n d ; det er uden Exempel i andre Lande, at der kan tages saadanne B eslutninger. S e e r m an hen til Tyskland, der ikke h ar M an g el paa P a rtig ru p p e r, eller seer m an hen til det ved sin S plidagtighed ulykkelige F ran k rig , saa trasser m an rigelig Osferberedvillighed til A lt hvad der angaaer F orsvarssagen; kun i D an m ark er dette ganske anderledes, her

(17)

12

tager m an ikke i Betcrnkning a t understøtte en ustyrlig A ttra a efter M agtstilling paa Bekostning af Fæ drelandets Sikkerhed. —

M e n heldigvis h ar O ppositionen heller ikke sejret ved dette K am pm iddel; thi efter a t Regjeringen med en utro lig stor Lang­

modighed forgjceves havde ventet a t det dog omsider m aatte blive klart for O ppositionen, at det v ar fordæ rveligt for Landet a t m angle det nødvendige F o rsv a r, som det er Regjeringens P lig t a t have den hvjeste G ra d af O m so rg for, faa frem tvang O ppositionen Anvendelsen as § 2 5 til i den scerdeles paa- Ircengende Nødvendighed for Tilvejebringelsen af F o rsv arsm id ler a t anvise de fornsdne Pengem idler.

D enne tz 2 5 , hvis Tilvoerelse under norm ale Forhold, n a a r R egjering og R ig sd ag arbejde sammen i Enighed, aldeles ikke mcerkes, er en frygtelig T o rn i O je t paa O ppositionen, netop fordi den, n a a r der er M an g el paa Enighed imellem Regjering og R ig sd ag , giver Kongen en foreget M a g t paa Lovgivningsom raadet for ikke a t standse nedvendige F o ran stalt­

ninger til Landets G av n og Bedste. M en denne G ru n d lo v s­

p a ra g ra f er da ogsaa af en faa stor Vigtighed og Betydning, a t den nceppe nogensinde vil faa Lov til at udgaa af G ru n d ­ loven, og m an te r i S an d h ed sige, at selv om Venstre var ved M agten, vilde det ikke kunne vcrre tjent med at denne P a r a ­ g raf ikke existerede.

S a a h ar O ppositionen tillige anvendt det M iddel til M in ister- fordrivelse a t udbrede H ad og Fjendskab iblandt Vælgerfolket im od M inisteriet ved at rejse ru n d t om i Landet og afholde M v d e r paa hvilke m an beskyldte M inistrene for med falske N vgler a t have aabnet Landets Pengekasse og brugt Pengene.

D ette var, som m an siger, et vel stift Stykke, og Fslgen af denne K rigsgalstab blev da ogsaa en af Domstolene idvm t S t r a f til de Skyldige og a t Beskyldningerne bleve erklcerede for dsde og m agteslsse a t vcrre.

D ette N ederlag v ar selvfølgelig et h aard t S la g for Ven- strefsrerne, der i deres blinde R aseri ikke havde kunnet forudse R esu ltatet; tillige medfvrte Nederlaget den Ubehagelighed, at disse M crnd m aatte fole sig gruelig generte n a a r de paa R ig s ­ dagen kom i B erorelse med M inistrene, og dette h ar sand­

synligvis vcrret en af H ovedaarsagerne til, at O ppositionen i en Adresse bad H a n s M ajestcrt Kongen om at afskedige M in i­

strene! A t dette v ar et hvjst urim eligt Forlangende er jo saa saare indlysende; thi i S ted e t for a t tage det fornuftige P a r ti efter et saadant N ederlag a t nedlcegge deres M a n d a te r og aldrig m ere a t lade sig ss paa den politiste Arena, saa gjorde de F o r-

(18)

13

bring paa a t de F orurettede, de Forncerm ede, S e je rh e rre rn e skulde overlade dem V alpladsen! n a a r vi domme overmande m ildt, kunne vi nojes med forundrede a t sige: hvilke enfoldige, store B s r n ere dog disse Mennesker!

S o m beksendt fik de ikke deres Onske opfyldt uagtet de i deres Adresse havde opstillet et frygteligt Spogelse, „ B ro d e r- krig" i Udsigt n a a r M inisteriet ikke gik af.

D et gjaldt derfor om a t scette den bebudede B roderkrig i.

Seene, og som M id le r dertil benyttede m an da E tableringen as den okonomiske K rig , som bestod i a t Venstremoend ikke m aatte handle med Hojremoend, og „ a t dem oralisere Folket."

A t byde Vælgerfolket en saadan Erklcering, synes jo a t vise den hojeste R ingeagt fo r dets aandelige Begavelse og det er ubegri­

beligt a t nogen Vcelger derefter h ar villet mode sam m en med Lederne.

F o r a t faa M a a le t fuldt, besluttede m an a t vcebne Folket

„ til R evolution!" og et M edlem af O ppositionen erklcerede lige ud i Folkethinget til M inistrene, uden a t blive kaldt til O rd e n af F orm an d en : „ fo r I vide det stal I have R evolutionen."

Alle disse gale S tre g e r frem bragte den scerdeles p a a - trcengende Nodvendighed for Udstedelsen af den forelsbige „ R if ­ fellov", „G endarm erilov" og af „ S traffe lo v en ".

A t disse Love vare paatrcengende nodvendige frem gaaer ikke alene af O ppositionens T rndsel om R evolution men ogsaa deraf, a t Folkedem oralisationen v ar b rag t saa vidt, at der fore­

faldt et M ordsorsog imod M in isteriets Chef! E fter denne Frem stilling af en D el af O ppositionens vcesenligste B edrifter, m aa det voere indlysende for enhver forstandig Vcelger, a t O ppositionens Adfoerd er fordoervelig for Landet og fo rn æ r­

melig imod Vcelgerne, og da O ppositionens Ledere ikke synes a t kunne bekvemme sig til a t slaa ind paa en fo r Landet heldbringende og forstandig Virksomhed i politisk Henseende;

saa er det udelukkende alene Vælgerfolket, som vil vcere i S ta n d til at fore Landet ind i rolige F orhold derved, a t det opfordrer de hidtidige Folkethingsmoend af O ppositionen til a t nedloegge deres M a n d a te r og ikke mere at stille sig til V alg, eller, at de beslutte ikke oftere a t gjenvcelge disse eller andre af samme politiste Troesbekjendelse. T il Gjengjoeld m aatte da H øjrepartiet, fo r Voelgernes Vedkommende, bestemme sig til a t kaste Glem selens S l s r over F o rtid e n s G jerninger. D ette vil sandsynligvis voere den eneste rette O verenskom st imellem H sjre og Venstre, og, endskjsndt jeg selvfølgelig ikke h ar noget M a n d a t til a t tale paa H o ftep artiets Vegne, saa tro er jeg dog sikkert, a t der ikke

(19)

14

Hives noget andet M iddel til O verenskom st, eftersom det jo er en r e n Um ulighed, a t nogen tcenksom Hojrevoelger nogensinde vil kunne godkjende O p p o sitio n sfsrern es fordærvelige Virksomhed p aa Politikkens O m raad e.

D e r vil sandsynligvis vcere mange brave Venstrevoelgere, der ville spsrge om, hvorledes det kan voere m uligt, at der er en hel D el kundskabsrige, forstandige og oervcerdige Moend i B enstrepartiet, n a a r Venstrepolitikken virkekig er saa forkastelig som a n fsrt. H e rtil m aa svares: a t ester al Sandsynlighed h a r en stor D el af de noevnte Personligheder kun sluttet sig til P a r tie t, fordi de, uden a t tage de i ncervoerende S k rifts omhandlede F slg er af frem tvungne M inisterskifter i B e tra g t­

n in g , have vceret af den M ening, a t M inisteriet burde selv troede tilbage, fo r a t m an m uligvis derved kunde faa Ende paa S trid e n , men a t de just ikke billigede Venstrepolitikken, hvilket jo sorovrigt i den senere T id tydelig frem gaaer af den K rig, som P a r tie t indbyrdes farer baade m undtlig og skriftlig med gjen- fidige Beskyldninger fo r a t havt anvendt fordærvelige K am p­

m idler.

D e r er ingen T v iv l om, ja der er tvertim od fuld S ik ­ kerhed fo r, a t M inisteriet hellere end gjerne traadte tilbage, saafrem t S trid e n derved kunde udjevnes; men desvoerre har E rfa rin g e n loert ved saadanne stedfundne M inisterstifter, a t O p ­ positionen ikke lader sig tilfredsstille uden a t dens egne M ed ­ lem m er troede i de afgaaede M in istre s S te d , og vi have seet fo ra n , a t et saadant i G rundloven ikke hjemlet S ystem kun er til S kade fo r Landet. —

A ndre hoederlige Moend kunne have lidt af den ikke u a l­

mindelige S vaghed „W rg jerrig h ed " og have n atu rlig v is fra Begyndelsen troet ved lidt uskyldig O pposition a t kunne fo r­

anledige M inisterstifte, og derved selv komme til M ag ten ; da det saa gik mere besvoerligt end tcenkt, h ar m an ikke kunnet

troekke sig tilbage.

A tter andre hoederlige M crnd kunne toenkes a t lide af Politist V anvid! D et er jo nemlig bekjendt, a t mange M enne­

sker lide af en eller anden V anvidsgren, medens de sorovrigt i alle Henseender kunne voere fuldt ud fornuftige. V i skulle anfore et saadant Exempel: en meget loerd, behagelig og meget afholdt P ro fe sso r i H olland havde den fixe I d s at han v ar et B ygkorn; der v ar intet Menneske, der moerkede det allermindste abnorm e ved denne M a n d undtagen n a a r der in d tra f det T il- soelde, a t han enten saa eller horte H o n s; thi saa blev han overmande uro lig fordi, som han udtalte sig, a t Hemsene vilde

(20)

15

spise ham , da han jo v ar et Bygkorn. N a a r S y n e t af eller Lyden fra Hansene v a r borte, v a r han strax i n o rm a l T ilstand. —

Jfo lg e G rundlovens § 1 9 kan R igsdagen uden Kongens Sam tykke ikke forblive lomgere samm en end 2 M aaneder. —

D e r er mange af den M en in g , a t de saakaldte M enige i Folkethingsflertallet — hvilken Benoevnelse, som bekjendt, er in d ­ fo rt til Forskjel paa „F o rern e" — isoer slutte sig til Forerne, fo rd i disse forstaa a t sorge fo r lange R ig sd ag ssam lin g er og deraf folgende storre Jndtcrgter. H v is dette skulde kunne tcrnkes m u lig t, vilde maaske P artiforholdene fo ran d res ret kjendeligt, n a a r R igsdagssam lingens V arighed afsluttedes hvert A a r med de 2 M aaneder. S ta tsk a sse n indvandt derved en betydelig S u m R igsdagsdiceter, der n u synes udgivne ikke alene til ingen N ytte m en tvertim od til Skade, og som lan g t bedre vilde kunne anvendes til Landets Forsvarsvoesen! og M inisteriet blev m indre berovet dets T id til n y ttig t Arbejde.

A lt vel overvejet h a r baade H ojre og V enstre G ru n d til a t voere taknemmelige for al den ualm indelige Taalm odighed H a n s M ajestlrt Kongen og M inisteriet h a r udvist i de mange A ar, hvori G rundloven h a r voeret udsat for Angreb, og det er et gloedeligt Tilfoelde, a t netop til den T id da H a n s Majestoet Kongen kan holde Regjeringsjubiloeum h ar G rundloven afgivet fuldstomdigt B ev is for a t kunne modstaa alle de A ngreb, der paa forskjellig M aad e have voeret rettede imod den, og a t Folke- thingets hvert A a r gjentague Onske:

„Grundloven leve!"

er ved Kongens og M in isteriets vise S ty re lse gaaet saa smukt i Opfyldelse, a t m an m aa erkjende Sandheden af det gamle O rd sp ro g : from m e Onsker horer H erren ."

Kjobenhavn, den 14de September 1888.

I. Fr. Hchultze.

Regnskabsferer. Maskin - Jngenieur.

Dannebrogsmand.

(21)

S a a fre m t N ogen skulde interessere sig for a t bidrage til en skarre Udbredelse af ncervoerende S k r if t, vil m an behage a t henvende sig til F orfatteren, Jstedgade N r. 9.

(22)

.

M M

,

__ ,

I

(23)
(24)
(25)

> * - « < - ^ . k *> ' H ^ » ' . j

- r ^ F- ^ * - S . 5 ^

! ^ H ^ ^ ^ H '7'- ^ j.^'

- > ^ ' .

, . ^ 4 / ' k ^ . " -

^ ^ ^ E '

^ ^ ' > ^ 'L - /-

"' ^ I . '

^ ' ' I " 7- "

« - . ^ .»-' - ; ' - - '- - >

Z

.. ^ , - f 7 . '« . V ^ r ' L -

^ - V -/ ^

4

.- > . -»., — M i. >— -^--t

^ ?

?

Figure

Updating...

References

Related subjects :