De gode gamle dage
ude på landet
Af Karin Liitzen
Onsdag den21.oktober1959 bragtePolitikenenkronik af AxelSteens- berg.Han varhistorikerogarkæologog var sammeårblevetprofessor
ved Københavns Universitet i denlærestol,somnetop varblevetopret¬
tet i materiel folkekultur. Det var også i 1959, at han deltog i det 14.
nordiske folkelivs- og folkemindeforskermøde i
Åbo,
hvor emnet for foredragenevar'Dengamle bondekulturs opløsning'. Steensberg talteom»Desidste århundreders cendringer iden danske bondekultur. Årsager
ogforløb«, oghans 10 siders oplæg blev trykt ikonferencerapporten.
Med sans for forskningsformidling indsendte han en forkortet udgave
af sit oplæg til Politiken og gavkronikken titlen »Bonderomantik«.
Både folkemindevidenskab og materiel folkekultur er skabt af na¬
tionalromantikken i midten og slutningen af 1800-tallet. Det er altså videnskaber,som erudsprungetafenromantiskinteresse for bondekul¬
turen, men somvidenskaber har de også måttet forholde sig kritisk til
denne romantisering. Det er netop, hvad Steensberg fremhævede i sin kronik, og han indrømmede,at han selv havde haftentilbøjelighed til
atromantisere bondekulturen, meni en god sagstjeneste.
Hvis jeg nu knap 50 år senere skulle forholde mig til fænomenet Bonderomantik, ville jeg nok fortælle dets historie på en lidt anden
måde ogeftersøge de spor,det har afsatpå mangeområder.
Opfindelsen af traditioner
Detgamle Bondesamfund blev leverandør af traditioner tilDetdanske Folk,ogaldrigerDanmarks fåmagistre ifolkemindevidenskabsåmeget imediernessøgelys,somnårhøjtidernenærmersig. Somenslagsstatsan¬
satteceremonimestrebliver medarbejdere ved Dansk Folkemindesamling
anmodetomatforklare, hvordanman»rigtigt« skal fejre jul,påske,skt.
hans,st.bededagsaften, sende gækkebreve ogflette julehjerter.
Festtraditioner kan indgyde en fornemmelse af, at midt i moderni¬
tetens hæsblæsende omskiftelser,er der i det mindste én ting, mankan
være sikker på,og det er, at man fejrer jul på samme måde, som vore forfædre ude på landet i Nødebo Præstegård. Det kan vi så bare ikke
154
alligevel, fortraditioneretprodukt af modernitet. Selv julen, denne den
mesttraditionsrigeaf alle højtider,eropfundet af byernes middelklasse
i 1800-tallet og stærktpræget af bonderomantik.
Densvenskeetnolog OrvarLöfgren skriver,athansombarn ligesom
alle andremedieforbrugere hurtigt lærte to ting: julen varbedre før,og
den burde desuden helst fejrespålandet.Mediernesjulebillede fik tidligt
ennostalgisk indretning,og idet perspektiv kom nuetsjul til at stå for forfladigelse. Allerede i 1920'rne blev der skrevet om »bjældeklangen
som erstattesafhidsig biltudenogforbrugersamfundetsomsymboliseres af udstillingsdukken ieksklusive kjoler«. Mod den slags billederafsam¬
menbrud opstilles i utallige afarteren ægte jul,somblev udformet i to
scenarier: svenskbondejulogsvensk herregårdsjul. Herved blev forestil¬
lingen om traditionsarven underbygget, ikke mindstgennem reklamer,
som tidligt begyndte at markedsføre julens varermed en baggrund af landlig nostalgi. I mediernes julereportager er et gennemgående tema således traditionens triumfoverdet moderne liv1.
I takt med, at det moderne liv blev udviklet i funkislejligheder og
rækkehuskvarterer, blev julen i byen invaderet af landsbydrømme. I
vindueskarme kørte slæder gennem vat-sne hen mod sognekirken, og
på altaner blev juleneg hængt ud til fuglene. For nogle dage blev det
moderne laboratoriekøkken omskabt til et bondekøkken med ternede
duge, blinkende kobber og buttedehusflidslysestager2.
Den landlige jul er en opfundet tradition, som synes at have fået utallige tilhængere i hele den vestlige verden. Sjældent har så mange i
årets sidste måned været enige om, at julekort med landsbykirken og hestetrukne slæderi hvid sne er nogetaf det kønneste, man kansefor
sine øjne, mens lyden af bjældeklang og kirkeklokker får hjertet til at skælve.
Bonde for en dag
I juletraditioner bliver livet på landet romantiseret en gang om året,
mender findesenanden form forbonderomantik,somtrives åretrundt.
I slutningen af 1800-tallet udvikledes en slags »bonde for en dag«- Icengsel.Denkom til udtrykiønsketomatstudere resterfraDetgamle
Bondesamfund på særlige museer eller for ligefrem selv at iklæde sig folkedragterog dansefolkedanse.
Fremstillingeraf bondeliv blev for førstegangtilvejebragt ved destore
verdensudstillinger, ogpå udstillingeni Paris i 1867 blevde deltagende
landeopfordret tilatmøde med legemsstore voksdukker iklædt traditio¬
nelledragter fra de forskelligeegne afEuropa. Det varønsket,atdrag¬
ternedelsskullesymboliserenationale, folkeligeværdier,somdet ansås
forvigtigtatbevare, dels skulle detjene sominspirationfor denhusflid
og kunstindustri, somdenne del af udstillingen skulle fremme3.
Bernhard Olsen, der vartegner og artistisk direktør for Tivoli i Kø¬
benhavn, blev betaget af disse fremstillinger. Han opildnede mange mennesker udeilandet til atindsamleogindsende genstande tilKunst-
og Industriudstillingen i København, som da den åbnede i sommeren
1879 indeholdt adskillige naturtro bondestuer. Der var paneler, lofter, alkover,forhæng, køkkengrej ogstoredukker iklædtfolkedragter. Midt
istorbyen kunne udstillingsgæster såledesgå på besøg ifine bondestuer
og lære deres landlige medborgere nærmere atkende.
Efteratudstillingen lukkede, ønskedeBernhard Olsen atudstille hele samlingen af »den danske Bondestands Fortidsminder« i etpermanent
museum.Detblev til DanskFolkemuseum, somudstillede denene sær¬
prægede bondestue efter den anden4. Dette museum kom til at danne
forbillede for de utallige egnsmuseer, som i løbet af 1900-tallet blev
dannet rundtomi landet,og som alle havdeenobligatorisk »befolket«
bondestue atfremvise5.
Men Bernhard Olsen tog også initiativ til at indsamle forskellige typiske bondegårde,somfra 1901 blev udstillet pådetnye Frilandsmu¬
seum. Op igennem 1900-tallet blev der anbragt endnu flere gårde fra forskellige egne af det danske rige, og her kunne byboere så spadsere
rundt i virvaret af huse oggå på besøgietbondeland,somaldrig havde
eksistereti denne udgave.
FrilandsmuseetiLyngbyog senereogsålandetsøvrigefrilandsmuseer
blevoplagte kulisser for folkedansere ifolkedragter. Detvar ikke læn¬
geretilstrækkeligt blotatbetragte genstande fra bondekulturen,nuville
mange også være Bonde-for-en-dag, og i 1901 stiftede de Foreningen
til Folkedansens Fremme6. Folkedanserne rejste rundt i landet og gav
opvisninger, i 1906 deltog de som »Bønder fra alleEgne af Danmark i
deresNationaldragter« ved Børnehjælpsdagen,og sammensætningenaf
folkedans ogfolkedragt varetskue, der opigennem 1900-tallet tiltrak
mange mennesker.
At være bonde for en dag i folkedragt, mens man danser folkedans påFrilandsmuseet eller broderermønstrefra Hedeboegnen, er en mun¬
ter form for bonderomantik. Folk klædte sigikke ud forat slideideti
stald og mark.Detvar ikke det historisk korrekte landsbyliv,manville genopleve, men derimod en evig søndag i det paradisiske bondeland.
Man ville være folket, men uden snavset. Når man som beskuer gik på folkemuseum, eller når man som deltager dansede folkedanse eller
fremstillede husflid, kunnemanføle etfællesskab med den nation,man
var en del af.
156
Landboromantik ogstorbyfjendtlighed
Samtidig med at deropstod denne godmodige interesse for den gamle bondekultur, udviklede der sig i mange lande en mere dyster længsel
efter at vende tilbage til landet. Bonderomantikkens bondeland har
ikke meget med samtidens landbrugsland at gøre, men blevet billede påetorganisk, autentisk univers ienverden,somoplevedesigselvsom
splittetogkunstig.Itaktmed,atlivetpå landet blevromantiseret,blev byen fremstilletsomfordærvelig,ogder udvikledesigdet,somden tyske
historiker Klaus Bergmann har kaldt»Agrarromantik und Grossstadt- feindschaft«, altså landbrugsromantikog storbyfjendtlighed7.
Atsætte by oglandop som hinandens modsætninger ikke nyti sig
selv8. Hvad derersæregentved 1890'ernesmodernitetskritiker,atbyen
kom til at stå for modernitet, Gesellschaft, ensomhed og kulde, mens landet blev stedet for tradition, Gemeinschaft,samvær og varme.
Byen har altidrepræsenteret frihed overfor landlivets stavnsbundet- hed, her kunne man gemme sig i mængden ogslippe fri af landsbyens
allestedsnærværende overvågning. I tyske lovregler fra 1000-tallet var
det bestemt, at »Stadtluft macht frei«. Hvis en livegen formåede at
gemmesig i en by iet år og en dag, kunne hans husbond ikke længere
gøre krav på ham. Byluften havde gjort ham fri, og den gjorde mange andrefri opigennemdenæste århundreder. For modernister kom byen
derfor til at stå som et herligt ukendt folkehav,man kunne bade sig i,
mensmodernitetskritikerenetop betragtede byensomdet sted, der ned¬
brødgamle bånd ogfællesskaberog efterlod de fra landet indvandrede
som ensomme stakler.
Iårhundredets sidste årti udviklede dersigen længsel efteratforlade
den rå by og at»vende tilbage til landet«, atdyrke jorden ogatleve af
dens afgrøde9.Det varganske vist de færreste, der gjorde alvor af det,
men iflere lande blevlængslen formidletiromaner.Hervendtebyboere
ryggen til byen og drog ud på landet for at virkeliggøre et enkelt og autentisk liv, hvorved den dekadente civilisation ville blive helbredt10.
Blut und Boden
ITyskland blev der efter 1. verdenskrig dannet adskillige völkisch-be- vægelser, hvis ideologiske tankegods var en lovprisning af livet som
agerdyrkende bonde, af folkefællesskabet, af det særligt nationale og
afenædel oldgermansk fortid11.
Völkisch ideologien indlemmede mange bestanddele fra den tyske
intellektuelle reaktion mod Oplysningen og den franske revolution.
Også romantikernehavde været begejstrede for das Volk,men de nye
völkische bevægelser adskilte sig ved ikke atvære national-romantiske
menderimod national-konservative12. Derudover blev dertilføjetenhelt
ny racetænkning, der forherligede den blonde ariske race og foragtede
den sortsmudskede jøde.
For flere volkisch-bevægelser var udtrykket Blut und Boden væ¬
sentligt. Ordret betyder det blod og jord men kunne forstås som det
oldnordiske udtryk odel: den jord, der har været i slægtens eje siden
tidernes morgen. Idealet var folkefrihedens bonde, før han blev en
adelsmands livegen, ogfør kapital oghandel tilsmudsede landet med
deres penge.
Bogstavrimet Blut und Boden blev taget i anvendelse i Tyskland i begyndelsen af 1920'rne, og i 1927 blev det titlen på et tidsskrift13.
Størst udbredelse fik det, da Walther Darré anvendte det i 1930 som
titel på sin bog »Neuadelaus Blut und Boden« -et nyt aristokrati af
blod ogjord. Han tilføjede sine videnskabelige udgivelser en raceteori
og enforherligelse afDas Bauertum,bondestanden,somdet tyske folks omdrejningspunkt. Darré havde længe været tilhænger af forskellige volkisch-bevægelser, og i 1928 kom han i forbindelse med NSDAP. I
1930 bad Hitler ham om at bevæge landbrugerne til at støtte partiet,
ogvednazisternesmagtovertagelsei 1933 blev han landbrugsminister14.
At industriel kapitalisme og dens medfølgende urbaniseringvar skyld
i den tyske nations tilbagegang, og at kun en tilbagevenden til jorden
kunne standse dette sammenbrud,var enalment udbredtantagelse15.Når
Darréanvendtebegrebet Blut und Boden,mentehan med blut ikke slægt
= familie, men blod = race.Hans opfattelse afBoden er densædvanlig landbrugsromantiske: bonden er grundlaget for det tyske samfund og
rygraden i den nordiske race. En ny adel dannet af bønder er blot en
genoplivningaf detgamle landbrugsideal16. Deterbemærkelsesværdigt,
at materialet til drømmen om livet på landet kommer fra den samme skatkiste.Detkan anvendes til forholdsvisuskyldig hjemstavnsromantik,
og detkan anvendes til dræbende fascisme.
Hjemstavn
Det sted, hvor man er født og hører hjemme, er ens hjemstavn, og
begrebetHjemstavnhar enstærk symbolsk betydning. Før 1800-tallet
betød detsomregel den fædrene gård,mensudlandet betegnede området
uden forensegen gård. BrødreneGrimmdefinerede ordetsom:gården;
egnen hvor man var født eller boede; og endelig som den symbolske betegnelse for denkristne himmelske hjemstavn17.
Omkring 1890fik hjemstavnenensærlig lokalbetydning,ogimange
europæiske lande blomstrede dereninteressefordenne hjemstavn frem.
Der blev stiftethjemstavnsforeningersomsammenknyttede mennesker
frasammehjemegn,ogder blevoprettethjemstavnsmuseer, der fortalte
om hver egns særegne historie18.
Menifølge den amerikanske historiker Alon Confino skal den lokale betydning også opfattes symbolsk. I sin bog »The Nation as a Local Metaphor«viserhan, hvorledes hjemstavnen både kanbetyde hjembyog
hjemegn,menogsåhjemland, detvil sigeselve dennation,mantilhører.
Confino harisærundersøgt dennationaleerindringiTyskland fra 1871
til 1918, det vil sige fra Det tyske Kejserrige udråbes til slutningen af
1.Verdenskrig.
Idette tidsrum bliver Heimatetbetydningsfuldt symbol, ogdet kan
både repræsentere etfællesskab, virkeligt eller forestillet, håndgribeligt
eller symbolsk. I det kejserlige Tyskland rakte idéen om et Heimat-
fællesskab lige fra et lille, håndgribeligt fællesskab af mennesker, som
kan mødesansigttil ansigt,og tiletforestilletnationaltfællesskab, der
omfattede millioner af mennesker.Hvormanendså sigomkringiTysk¬
land, lå deretHeimat,somblev denendelige metafor for rødder, for det
at føle sig hjemme, og det uanset om det repræsenterede et hjemland,
enhjemegn eller en hjemby19.
Pådenne måde kanHjemstavnenogde utallige foreningerog museer, der eroprettetidensnavn,opfattes somen delaf 1800-talletsnations- opbygning. Ved at føle et tilknytningsforhold til sin egn gennem at gå på egnsmuseet, spise egnsretter og iklæde sig egnsdragten, kunne man
samtidig føle et overordnet tilknytningsforhold til nationen. Bondero¬
mantik blev dermed endelaf nationalfølelsen.
Tilbage til naturen
LandetogNaturen er begge detmodsatte af Byen,men de erikke ens.
Landet er bondelandet, landbruget, landsbyen, mens Naturen er land¬
skabogfrisk luft.PåLandet bor bønderne,meni Naturenerderingen,
der bor, bortset fra vilde dyr. Naturen er ikke et sted, man bosætter sig,menet sted,manrekreerer sig. Iløbetaf 1800-tallet fik naturen en
særlig betydningsometrekreativt område. Naturromantikernaturlig¬
visnogetandet end bonderomantik,menalligevel viljeg inddrage deti
denne gennemgang aftemaer, Steensberg slår an, fordi det har samme rodi enlængsel efternoget oprindeligt ogautentisk.
Derhar også tidligere i historien været natursværmere, og naturen
er ligesom fortiden blevet opfattet som noget særligt autentisk. Hvis
manderfor selv opholdtsig i denne autentiskenatur,villenogetaf dens
autenticitet smitteafpå en, og man ville vende tilbage til civilisationen
somet mereægte menneske.
Alperne, bjergene, fjeldene blev et trækplaster for de første turist¬
strømmeimidten af1800-tallet,ogdernæst kom det brusende hav. Disse
landskaber blev beundret for deres utæmmedevildskab, men samtidig
blev detæmmetmed udsigtstårneogvandrestier, bænkeogisboder.Det
moderne ogciviliserede menneske sværmede for det rå og uspolerede,
men for atkunne færdes iden vilde naturmåtte den tæmmes.
Naturen blev til landskab og udsigt. En storslået udsigtvar en rejse værd, menogså fin atnyde på postkorteller maleriudstilling.I borger¬
skabets hjem holdtnaturen sitindtog, her blev eksotiske planter drevet frem, oglandskabsmalerier prydede væggene. Den ensomme brølende kronhjortved skovsøenblevet billede på det betagendeiatvære alene
i naturen.Kærligheden til bjergene passede ogsågodt indidet verdens¬
billede ogden morallære,somvoksede fremiden borgerlige kultur.Det
erbjerget, bjergpasset, kløften eller den fossende elv,somfår førsteplad¬
sen i det borgerlige rejsetempel. Dette landskab står ikke bare for det
vilde og eksotiske, men også for det ensomme ophøjede, det friske og rene20.
1800-tallets naturromantik bliveri begyndelsen af 1900-tallet afløst
afen merepraktisk tilgang tilnaturen.Etstigende antal byboere vendte
»tilbage tilnaturen« snarere end »tilbage til landet« især for at undgå bylivetssmå irritationer. Delængtes efteratfå kontakt med den naturlige
verden og styrede hen imod vildmarken og mod forstadens baghave.
Længslen efterenlandbrugsfortid spilledeingenrolleideres tankegang,
de forkastedeenmytologi, der forherligede mænd,somlevede afatdyrke jorden. De var friluftsmennesker og pendlere, der boede i en forstad,
men de drømte ikke om atblive bonde-på-ny21.
I anden halvdel af 1800-tallet var det borgerskabet, som tog til na¬
turskønne egne afEuropa for at vandre og beundre smukke udsigter.
I begyndelsen af 1900-tallet blev friluftsliv en fritidsfornøjelse for alle
samfundsklasser og især for ungdommen22. Vandre-, spejder- og lejr¬
sportenvar med til at demokratisere adgangen til naturen og atgive i
tusindvis afisær unge menneskerennaturoplevelse.
Dissefriluftsmennesker syntesikke,atmoderne teknikogoprindelig
natur udelukkede hinanden. De kunne så udmærket fuldstændiggøre hinanden, således atman med automobilets hjælp hurtigt og let kunne bevægesig af sted,samt atman med tip-top moderne lejrudstyr kunne
få det bedste ud afturen. Dissetilbage-til-naturen-i-fritiden bevægelser
varikke antimoderneiden forstand,atde helt ville vende det moderne
livryggen. Detvar kun i ferienog på fridage, atman ønskedeat være fri som fuglen og smøge storstadskulturen afsig.
160
Tilbage til det naturligeog autentiske
I begyndelsen af 1900-tallet opstod der tillige et utal af bevægelser,
som ikke drømte om »Degode gamle Dage« som en konkret tid, hvor
man dansede folkedans og gik i folkedragt. De drømte i stedet om at
virkeliggøre den oprindelige, paradisiske urtilstand, hvormanlevedeaf
mælk og honning i pagt med naturen. Inspirationen hertil blev hentet
iparadiset og i fremmede kulturer, og drivkraften varofte den kultur¬
kritik, der samtidig kunnefå mere dystre udtryk23.
På tyskerdisse bevægelser blevet sammenfattet med udtrykket »Le- bensreform«, hvilket vil sige, atdet var en reform af selvelivsførelsen.
Manville leve det enkle liv, det naturligeliv,ogikke fordimanville flygte
fra det moderne. Detvar snarere,fordi man stræbte efter atovervinde
de negative følger af det moderne og derved virkeliggøre en anden og
bedre modernitet24.
Nøglebegreberne for Lebensreformvar: ægthed,enkelhed, sandhed, renhed,hellighed, klarhed, skønhedogisærnaturlighed25. Dennereform
af livsførelsen omfattede så godt som alle sider af livet, og det er en
reform,som erfortsatlige siden.Inogleårtierhar tilhængerneværetfå
og erblevet betragtetsomsærlinge,menisærefter,at1960'ernes hippier
togmange afidéerne op igen,erde blevet vidt udbredt. Længslen efter
det naturlige liv synesat være modernitetens følgesvend,ogromantik¬
kensforsøg på atgenfortrylle den rationelle verden bliver virkeliggjort
i disse retninger.
Men nu har jeg selvfølgelig bevæget mig langt væk fra Steensbergs
»Bonderomantik«. Så vidtjeg kan se,harvi dogsammepointe, nemlig
atdetforen kulturforskerervigtigtatsepå,hvordan forestillingerom
det autentiske liv udepålandeterblevet konstrueret.Samtidig børman
også udvise barmhjertighed med sådanne forestillinger og forstå den funktion, de kan have som en drømom en bedre verden.
Noter
1 Löfgren 1991: 87-88. 2 Löfgren 1991: 89. 3 Stoklund 2003: 50; 193-194.
4 Rasmussen 2006. 5 Stoklund 1997: 39. 6 Otterstrøm 1946. 7 Berg-
mann 1970. 8 Williams 1973. 9 Marsh 1982. 10 Zimmermann 1975:
94-99. 11 Puschner 2001. 12 Stackelberg 1981: 4-5. 13 Bramwell 1985:
55. 14 Bergmann1970:297-314; Corni 1990: 21-23. 15 Lovin 1967:281. 16 Lo-
vin 1967: 283. 17 Confino 1997: 127. 18 Appelgate1991;Storm 2003. 19 Con-
fino 1997: 126. 20 Löfgren1979:53-56. 21 Schmitt1969: 3-4. 22 Eichberget al. 1986. 23 Hepp 1987;Rohkrämer 1999. 24 Rohkrämer2001: 71. 25 Buch-
holz 2001: 41-43.
161
Litteratur
Appelgate, Celia 1991: »Localism and theGermanbourgeoisie: the'Heimat'
movementinthe Rhenish Palatine before 1914«, i DavidBlackbourn& Richard
Evans(red.): The German Bourgeoisie,s.224-254.Routledge, London.
Bergmann,Klaus 1970:Agrarromantik und Grossstadtfeindschaft. Marburger AbhandlungenzurPolitischen Wissenschaft, Band20.Verlag AntonHain, MeisenheimamGlan.
Bramwell, Anna 1985: Blood andSoil. RichardWaltherDarréand Hitler's'Green Party'.The KensalPress, BourneEnd.
Buchholz,Kaietal. (red.)2001: DieLebensreform. EntwiirfezurNeugestaltung
von Leben und Kunstum 1900.Band I 8c II.VerlagHausser,Darmstadt.
Buchholz, Kai 2001: »BegrifflicheLeitmotivederLebensreform«,iBuchholzetal.:
I,s.41-43.
Confino,Alon 1997: The NationasaLocalMetaphor. Wurttemberg, Imperial Germany,and NationalMemory, 1871-1918.TheUniversityof North Carolina Press,ChapelHill.
Corni, Gustavo 1990:Hitler and thePeasants. AgrarianPolicyofthe ThirdReich,
1930-1939.Berg, NewYork.
Eichberg,Henning &EjgilJespersen 1986: Degrønnebølger. Træk afnatur-og
friluftslivets historie. Forlaget Bavnebanke, Gerlev Idrætshøjskole.
Hepp, Corona 1987:Avantgarde. ModerneKunst,Kulturkritikund
Reformbewegungen nach der Jahrhundertwende. Deutscher Taschenbuch Verlag,
Miinchen.
Lovin,CliffordR. 1967: »Blut Und Boden: TheIdeologicaiBasisof theNazi AgriculturalProgram«, iJournal of theHistoryofIdeas, 28(2),s.279-288.
Löfgren,Orvar 1979: »Känslansförvandling: Tiden,naturenoch hemmetiden borgerliga kulturen«,i Jonas Frykman& Orvar Löfgren:Denkultiverade människan,s.19-130.LiberFörlag, Malmö.
Löfgren,Orvar 1991: »Drømmenomden perfekta julen. Storejulgrälet och andra traditioner«, i Jonas Frykman& OrvarLöfgren (red.): Svenskavanoroch
ovanor, s. 79-99. Naturoch Kultur,Stockholm.
Marsh, Jan 1982:Back totheLand. The Pastoral Impulsein England,from1880
to 1914.QuartetBooks, London.
Otterstrøm, C.V. 1946: »Foreningentil FolkedansensFremme.Træk af dens
Historie ogVirke«,iRalph Holm &Klavs Vedel (red.): Folkedanseni Danmark, s.323-340.ForlagetVortLand, København.
Puschner, Uwe 2001: Die völkische Bewegung im wilhelminischen Kaiserreich.
Sprache-Rasse-Religion. Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Darmstadt.
Rasmussen,Holger2006: »Dansk Folkemuseum-fra Panoptikonbygningenover Kunstindustrimuseets loft tilPrinsensPalæ«, i Folk ogKultur.Årbogfor Dansk EtnologiogFolkemindevidenskab,s.5-29.
Rohkrämer, Thomas 1999: Eine andere Moderne? Zivilisationskritik,Naturund Technikin Deutschland,1880-1933.Ferdinand Schöningh, Paderborn.
Rohkrämer, Thomas2001: »Lebensreform als Reaktion auf den technisch-
zivilisatorischenProzess«,iBuchholzetal:I,s.71-73.
Schmitt,Peter J. 1969: BacktoNature.The Arcadian Mythin UrbanAmerica.
Oxford University Press, NewYork.
Stackelberg, Roderick 1981:Idealism Debased.From'völkisch' Ideologyto National Socialism. TheKentStateUniversity Press, Kent.
Steensberg, Axel 1959: »Desidste århundreders ændringeri den danske bondekultur«, i Dengamla bondekulturens upplösning. Föredrag och
diskussioner vidfjortonde nordiska folklivs- och folkminnesforskarmötetiÅbo,
Stoklund, Bjarne 1997: »Etnologien, folkemuseerneogkampenomde
nationale symboler«,iFolk ogKultur.Årbogfor Dansk Etnologiog
Folkemindevidenskab,s.32-51.
Stoklund, Bjarne 2003: Tingeneskulturhistorie. Etnologiske studieriden materielle
kultur.MuseumTusculanums Forlag,København.
Storm, Eric 2003: »Regionalismin History, 1890-1945:The Cultural Approach«,i European HistoryQuarterly,33(2),s.251-265.
Williams,Raymond 1973:TheCountryand theCity.Chatto&Windus, London.
Zimmermann, Peter 1975: Der Bauernroman.Antifeudalismus,Konservatismus, Faschismus.J. B.Metzlersche Verlagsbuchhandlung,Stuttgart.
Summary
The good old days outinthe countryside
The article byAxel Steensberg from1959with the title »Bonderomantik« (Ruralro-
manticism) isbased onhis lectureat the 14th Nordic Folklife and Folklore Resear¬
chers'Meetingthesame year.Inhis article Steensberg emphasized that the disciplines
of folklore and material folk culturewereboth createdby NationalRomanticism in themiddle andatthe endofthenineteenthcentury.Theyareinother words fieids of researchthatoriginatedinaromantic interest inpeasantculture, butasscholarly di¬
sciplines they have also hadtorelate criticallytothis romanticization,which ispre-
cisely what hedidinthis article.
InheressayKarinLiitzendeals further with thisissueand drawsonrecentresearch
toelucidate subjects suchas the inventionof traditions; exhibitions ofpeasantlife;
thecontrastingandpairingof ruralromanticismwith hostilitytothecity;theextre¬
meform of rural romanticismas expressedinidea of Blut und Boden; theinvention of the conceptofHeimatand finally back-to-nature and back-to-authenticitymove-
ments.
s.56-66.
Livetsafslutning
EbbaSophie blev den sidste i sin generation. Hundöde 30. januar 2000 næsten92 år gammel,men bliver stadig mindet af familien.
