Agerbæk Børnehaves oprettelse 1970
-
den første børnehave i Helle Kommune
AfAgneteRødsgård
Efter kommunesammenlægningerne i 1967 fandt en forældregruppe sammen i Helle
Kommune. Den bestod af fem medlemmer:
Lærer Inge Petersen, Agerbæk, formand, salgskonsulent Per Høst-Madsen, Starup, læ¬
rer Anna Kirstine Lund, Agerbæk, lægese¬
kretær HildaChristensen, Agerbækogvice¬
borgmester Vagn Age Jessen,Rousthøje.For¬
ældre,somvilleopretteenbørnehave i Ager¬
bæk, hvor derpå dettidspunkt ikkevar no¬
gen samlet form for børnepasning. I Ager¬
bækbyvarderca. 1.100indbyggere, og der
var mange ungefamilier med børn. Dervar enstorskole medca.400børn,ogdervar en ret stor industrivirksomhed, möbelfabriken BrødreneLudvigsen, ibyen. Foratsamlein¬
teresserede forældregikmanfrahus til hus
og fik efterhånden også rekrutteret en del
børn under skolealderen.
Initiativtagerensad selvikommunalbesty¬
relsen, sommestbestod af ældre landmænd med voksne børn og hjemmegående koner,
så detvar en drøj omgang at finde politisk
flertal for børnehaven. Eftermegentovtræk¬
kerilykkedes det dog, fordi dervarkommet
nyeloveombørnepasning. Kommunalbesty¬
relsen kunne derfor ikke komme udenomat etablere en børnehave, men de var ikke særlig interesseredeiatdenblev kommunal.
Derforsagdemantil deungeforældre,atde
entenmåttelaveenbørnehave,somhavdeen
privat foreningbag sig ellervar enselvejende
institution. Det viste sig, at manikke kunne findeenforening,som varinteresseret iatstå bag en børnehave, så derfor bestemte man
sig fordenselvejende institution. Nublev der
nedsaten bestyrelse afinitiativtagerne samt
etmedlemfrakommunalbestyrelsen.
Manoprettedeogsåenstøtteforening. For
at startebørnehaven skulle dernemligsam¬
les ca. 30.000 kr. ind, og resten kunne så
lånes i Andelskassen i Agerbæk. Der blev
derfor afholdtenstorvelgørenhedsfest, hvor
man spillede teater, lavede gøgl med mere, ogsamledepengeind.
Nukunnemanbegynde atse sigomefter
etegnethus til børnehaven,men fandt ikke noget, dervarrigtiggodt. Bestyrelsen havde
hørtom enkøbenhavnskarkitekt, Georg Ni¬
elsen,somfremstilledetypebørnehaver.Han havde til huse iBallerup,menhavdeogsåen lilleafdeling i Egtved,hvor firmaetvarvedat bygge i nogle nabokommuner. Bestyrelsen
besluttedesigtilatbenyttedette firma.I åre¬
neomkring1970blev der byggetmangebør¬
neinstitutioner, så derforvar manbegyndtat producere typebørnehaver,som varlidtnem¬
mereatfåetableret.
Enleder medpædagogiske visioner
Ivinteren1970læstejeg i mitfagblad,atman søgte en leder til en selvejende institution,
Agnete Rødsgård,1970.
normerettil20heldagsbørnog40halvdags-
børn i alderen 3-7 år iAgerbæk, Helle Kom¬
mune. Manhavde en grund, men byggeriet
varendnu ikkepåbegyndt.Minfamilieogjeg kiggedepåetkortoverJyllandogfandt ud af,
atder i områdetvargode åeratfiske i. Min mandvarlystfisker,ogvi trængtetilatkom¬
meud, hvor dervarlidtmereplads, oghvor
vores tobørn på henholdsvis 12 ogseks år kunne gå i en mindre og mere overskuelig
skole. Tilogmed kunneminmand få arbejde på Varde Stålværk,sommanglede folk.
Vi ringede til Agerbæk og talte med for¬
manden for børnehavens bestyrelsen, som gernevillesemigallerede den førstkommen¬
de lørdag, hvor hun ville samle bestyrelsen.
Minmandogjegdrog afsted,ogved ankom¬
stenblev vimegetvenligt modtaget.Vifiken
godsnak, samtidig medatjeg vistedemmine anbefalinger. Efter samtalen holdt bestyrel¬
sen et lille møde, hvorefter den meddelte mig,atjeghavdefåetstillingen. Senere fandt jeg ud af, atjeg var den eneste ansøger. Vi
kørte samme dag hjem til Frederikssund,
hvor viboede,menimellemtidenvardet ble¬
vet snestorm, så iKoldingvarvivedatkøre
fast iensnedrive. Voresgode, gamle, højhju¬
ledeFolkevogn klarede imidlertidatkomme igennem.
Korttid efter mitbesøgiAgerbækblevjeg
kontaktet af det arkitektfirma, som skulle byggebørnehaven.Desendte mignogleteg¬
ninger afbygningen, somtiltaltemigmeget Jeg havdehidtil arbejdetpåtraditionelleinsti¬
tutioner, dervargruppeopdelt med 20 børn,
en pædagogog enmedhjælper på hverstue.
Jeg syntes, detvar et megetlukketsystem.
Børnenehavdesværtvedatkomme tilatle¬
gemed andrebørn udenfor deresegengrup¬
pe, og det voksne personale arbejdede af
sammegrund dårligtsammen.Detvarmine
børnogdine børn,minstueogdinstue,hvor
det skulle haveværet etfælles foretagende.
Dettevillejeglaveompå,og nuvarchancen
der. Typebørnehaven havde en rumforde¬
ling, som varmegetvelegnet til det pædago¬
giske arbejde,somjeggerneville udføre.
Bestyrelsen for den nyebørnehave havde
ansatmig til1.maj, så derfor havdejegsagt min daværendestillingop.Detvarimidlertid megetoptimistiskafbestyrelsen,fordetviste
sig,atvinterenblevmegetlangogkoldmed
sne og is langt hen på foråret, så byggeriet
blevmegetforsinketDajeg-efteratvihavde
fundetetgammelt husatboi-flyttedeovertil Agerbæk til 1. maj,varmankun ligebegyndt
atbygge børnehaven,så jeglovede bestyrel¬
senattagemin sommerferie, så minansæt¬
telse blevrykketfrem til 1.juni.
Indretningogpersonale
Da vinærmedeosdennedato,begyndtefor¬
året såsmåtatkomme. Det eneste,jeg kunne gå igangmed,varsammenmedbestyrelsen
at købe legetøj, beskæftigelsesmaterialer,
møblerosv., og sammenkunne vi også få la¬
vetnogle stillingsopslag, så vikunne fåansat restenafpersonaletViindrykkedeannoncer
ide lokale bladeogi mitfagbladogsattestil¬
lingsopslagoppå seminariet iEsbjerg.
Der kunne først blive tale om at ansætte detøvrige personale til 1. august, det kunne
vi se på byggeriets forløb. Vi fik mange
ansøgninger til pædagogmedhjælperstillin¬
gerne,ogudfradem fandtvitopigerpå 18 år, én fraGlejbjergogén fra Varde.Derimodvar detmeget svært atfå uddannetpersonale til institutionen. Vi fik ingen svarpå annoncer¬
ne, såbestyrelsen ogjegfandt ud af, at det nokvarbedst atjegtogind på seminariet i Esbjerg og reklamerede lidt for vores nye børnehave. Vi var såheldige, at der på det tidspunktvarvedatvære engruppepædago¬
gerfærdige med deres uddannelse.Defleste
af demhavde fåetarbejde,mendervartopi¬
gerfra Bramming,somiforvejen kendte hin¬
anden. Devillegernehave lidt sommerferie, inden de begyndteat søge arbejde, og dem
komjeg i kontaktmed. Dajeg fortalte dem
ombørnehaven,oghvordan den skulle køre,
EMMB20M
tEPOr ^
liO
V«KS,TEO MALuJfe
TB*
ice>kfi"oe
•v&JP- Ol O L-»
trfwjexÄer ^ feAtSttlsD«
1 J
LÆSESTUE
«
*
laficicetJXCXo ioK-Htøer6cuj
<ffeEeoøAi_Esne
' J
fcVW6£
>"
TUMLERDM
m"PE£6&Ete
s
Tfcpy
tex
■ J
.AAestecv
•ee
WOGtf>-
&6 •SfwÆraWr ^
o
1
0 i—1■ J
6«ec£E08É
.
DEPOT v.
V DO. •
Agerbæk Børnehaves funktionsopdelte grundplan, 1970.
Agerbæk Børnehavemensalt endnuvartomtogbart,1970. (Agerbæk Børnehave) blev de så interesserede, at de fik lyst til at
søgestillingerne.Deteneste,der måske kun¬
nebliveetproblemvar,atde beggetoskulle haveetsted atbo. Devarbeggegift, ogden
enehavde etbarn.
Jegtogtilbage til bestyrelsen, oginden da
havdejeglovetpigerne, atvivilleforsøge at finde noget,de kunne bo i. Herefter indkald¬
tebestyrelsenpigerne til samtale, foransæt¬
telsen skulle helst skepr.1.august.Dader ik¬
ke var andre ansøgere til stillingerne, blev begge antaget. Heldigvisvar de etparsøde pigermedpænepapirer.
Bestyrelsen havde imellemtiden fået fast tilsagn fra forældrenetil44børn,somkunne
startei børnehaven.
Den 1. augustmødtes personaleti børne¬
haven. Dervar stadigenhel del, som skulle
gøresfærdigt efterhåndværkerne,ogendel
afmøblerne var slet ikke ankommetendnu,
dadevarblevet forsinkede af sommerferien.
Om aftenen afholdtes et bestyrelsesmøde,
hvor den lokale andelskasseogsåvarrepræ¬
senteret. Manblevenigeom, atbørnehaven
skulle åbne den 10. august, første skoledag
efter sommerferien.Bestyrelsen havdeværet
såletsindigatlove forældrene,atbørnehaven
ville åbne for børn på denne dato. Vi prote¬
steredeenheldel,mendethjalp ikke. Visyn¬
tesikke,atvi havde tid nok tilatfågjort ind¬
retningen færdig tilden tid.Dervarimidler¬
tid ikkenoget atgøre,såvifikmegettravlti personalegruppen de kommende dage. Ram¬
merneskulleværeiorden, ogviskulle have
inddeltrummeneefterfunktion. Dervar tre storerum.Ietaf demblev der indrettet værk¬
sted, etandet blev tumlerumogettredie le¬
gestue. Rundt i rummene uddeltes legetøj, møbler, materialerogværktøj. Der manglede stadig nogle leveringer,menvihåbede snart
atfådemhjem.
Da vi endnuikke havde mødt alle børnog
forældre,besluttedepersonaletogjegatinvi¬
teredem ned i mit lille husdagenføråbnings¬
dagen, så vi kunne hilse på hinanden, og så børnene kunne se vore ansigter, inden de
skullebegyndeibørnehaven dagenefter.Al¬
le inviterede mødteop.
Børnehaven åbner
Næste dag mødte 44 børnopuden forældre¬
ne, så vi fik travlt Detvartemmelig kaotisk,
menogsåmorsomt.Dervarkun ét barn,som ikke ville i børnehave bagefter, men hun vendtetilbage senere. Derblevhamret, ma¬
let, tegnetoglæst historier,ogda dagen var ovre, varvi voldsomttrætte. Dekommende dage fortsatte på samme måde, men efter¬
hånden normaliseredetingene sig.
De første dage efter åbningen kom der
gangi håndværkerne, ogefterhånden fik de gjort de forskellige ting færdige - dog ikke uden dramatik. En håndværker, der skulle
sætte nogle hylderop, borede ind ietvand¬
rør,ogén afstuerneblevoversvømmet.Vifik dogtørretvandetop, såstuenkunne bruges igen.
At viklarede den voldsomme start, skyld¬
tesbørnenesglædeoveralle de nyeting,og udformningen afbørnehaven havde ogsåen indvirkning derpå. I forbindelse med åbnin¬
genudbredte håndværkerne desværre nogle rygterom, atoppei børnehaven fikmanlov
til athamre ivindueskarmene,men da vijo
ikke havde andetathamrei,varvinødt tilat
bruge dem. Detvaregentlig ikkesåmærke¬
ligt, at rygterne gik i hele kommunen. Det
var en landkommune, hvor man slet ikke kendte til begrebet børnehave, så man gik
måskepåforhånd udfra, atetsånymodens
sted villenogetsådant ske. Detfikmigimid¬
lertid ikke til at miste modet, ogjeghavde
heller ikke tid til at høre efter rygter, for vi
havdemegettravlt medatfåbørnehaven tilat fungere. Heldigviserjegselvfraenlandkom¬
mune, så jeg vidste, hvordan folk reagerer medrygteroglidt negativ omtale.
Enaf de førstedage jegvari Agerbæk,var
jegtilfældigvis indeiden lokale bank,enlille andelskasse, som jeg naturligvis også ville bruge. Der mødtejeg borgmesteren,sombe¬
stemt ikkevarbegejstretved tanken om, at der skulle være en børnehave i Agerbæk.
Han sagde til mig, at hvis det stod til ham, skulle mødrene have betaling for at være
hjemme ogpasse deres børn. Detvarjo in¬
gengod begyndelse, menmistemodet gjor¬
dejegnuikke.
Ideernerealiseres
Heldigvis foros varbørnenemegetgladefor
atgå ibørnehaven,ogdet smittedehurtigtaf påforældrene.Vikørteenmegetåben form
for børnehave, der senere fik navnet åben¬
plan-børnehave. Såvidtjegkunnese,passede
denne form meget godt til børnene i Ager¬
bæk. Det, at man ikkevar lukket inde, men kunne bruge hele gulvarealet og selvvære med til at bestemme, hvad man ville lege med,oghvemmanville lege med,varen me¬
getvigtig sag. Mit nye personale havde en
vældiggod forståelse for den åbneform,ogvi
fik efterhånden lavetetsystem,der gjorde,at
manfordeltesigrundt irummene, ogtogsig afde ting, man skulle hjælpe børnene med.
Vifik også et meget godt samarbejde, som
måske var en følge af den lidt voldsomme start,hvor visimpelthenvarnødt tilathjælpe
hinanden.
Ved min ansættelse havdejegsikret mig,at jegikke skulle have såmegetregnskab i bør¬
nehaven, ogdetvarjegglad for. Bestyrelsen
varindstilletpå, atder skullevære enkasse¬
rer, som førte regnskabet, og det var kun småting, jeg selv ordnede.Jeg havde derfor
tid tilatværeude blandt børneneoghjælpe personaletmed atkomme rigtig i gang. Nu
Agerbæk Børnehavevarén afde første Aben-Plan børnehaver iDanmark. Siden 1970 har ideen imidlertid bredt sig, så der i dagfindes funktionsopdelte børnehavermangesteder i landet.
ABEN-PLAN
(metodikog struktur i børnehaven)
2.udgave
redigeretaf JørnSteenhold.
Fagligpædagogiskformidling
vardetjo også mine tankerogideerinstituti¬
onen skulle bygge på, ogdetvaretheld for mig, ellers var det sikkert ikke lykkedes så godt.
Enafdeting,som varmed tilatfåbørnene
til at falde godttil, var at vi indførte noget,
som måske har vækket en del forargelse.
Børnene skulle havemadpakker med hjem¬
mefra,ogvihavde bestemt,atde skulle have
lovtilatspisemadpakkerne, nårdevarsult¬
ne. Egentlig trorjeg nok, forældrene havde
forestillet sig, at ungerne ville spise hele ti¬
den,mendet viste sig, atder hurtigt komen
fastrytme.Nårdetidligebørn kom,spistede
lidtmorgenmad,ognårklokkenvarni-fast spisetid pålandet-sattebørnene signed og spistelidt mad. Når vi nærmedeosfrokosttid, kom børnene automatisk og spiste af deres madpakker, ognårvi kom til kaffetid omef¬
termiddagen, spistede også. Detvar meget få, der spiste udenfor disse tidspunkter, og børnene ville også helst sidde sammen, så dette normaliseredeshurtigt
Det,atvilod børnene bruge hele gulvplad¬
senogallerummene,gavnaturligvis lidtfor¬
virring istarten,ogdet har måske også virket
Nogle afde første børn på legepladsen isommeren 1971. (Agerbæk Børnehave)
forvirrendeudadtil,menefternogentid hav¬
de børnene ogsåfundetenrytmeher. Rum¬
fordelingen var ideel. Vi havde ingen lange
gange, som mankunne fare afstedpå,ogdet
var et held, for den udendørslegeplads var førstfærdig efter flere måneder. Det var ét
stortælte afjord, og detvar først etstykke
henpåefteråret,atmanfik legepladsengjort nogenlunde iorden, såbørnene kunne lege
der. Inden den tid havde vimangesnavsede børn, som kom ind medjord ogmudderpå tøjet, forud skulle dejo.
Påtrods afathåndværkerne ikkevarfær¬
dige, da vi åbnedebørnehaven,normalisere¬
de detsig efterhånden. Håndværkerne kun¬
ne nemlig ikke fordrage atblive forstyrret i
deresarbejde, såde skyndte sig atblive fær¬
dige.
Dadervargåetetparmånedervarbørne¬
haven efterhåndensåfærdig,atvikunne hol¬
de indvielse. Indvielsen blev holdt i børneha¬
vensåbningstid, og manhavde blandt andet
inviteret repræsentanter fra skolevæsenet, den lokale præst, kommunalbestyrelsen og nogle af embedsmændene fra Helle Kommu¬
ne.Detblev altialtenrigtiggod dag. Børnog
voksne myldrede rundt imellem hinanden,
ogvifik engod snak med mangeafde folk
somkom,ogdet resulteredeietgodtsamar¬
bejde med HelleKommuneogdelokale sko¬
ler.
Omegnens børnkommer
Helle Kommuneerjoenmeget storkommu¬
ne, og i begyndelsen havde vi ikke mange børn fra omegnen, men efterhånden som børnehaven blevkendt, fik vi flere børn ind ude fra landet Derude skullemanhavemere
tid tilatbetragteden nymodens børnehave i Agerbæk. Der var en del unge landmænd
med småbørn, somnok havde haft den ind¬
stilling,som mantithar på landet,atharman fåetbørn, skalmanogsåselvpassedem.
De unge landmænd fik imidlertid efter¬
hånden større landbrug med mange maski¬
ner, som kunne være farlige for deres små børn, og deres koner måtte mange gange
hjælpe til. Nogle afdem havde også uddan¬
nelser,ogde villegerneud påarbejdsmarke¬
det, så efterhånden kom der flere landbørn i børnehaven. Dervarogsånogle gårde, som låsåisoleret,atbørnene ikke havde retman¬
geatlege med,ogdetgavtil tider talehandi¬
caps. I forvejen er vestjyderne jo temmelig fåmælte, så der kom børn ind,sommanglede
ordforråd. Det at de kom i børnehave hjalp gevaldigt påproblemet, ogefterhånden fik vi ogsåenaftale medentalepædagog,somkom
enenkeltgang om ugen,foratundervise dis¬
sebørn.
Derudover var der en del handicappede
børn på landet En overgang havde vi fem mongolbørn,somviogsåfik ekstra hjælp til.
Forældrene varikke megetfor, at de skulle sendeshjemmefraogbo andresteder, så der¬
for fik vi børnene ind i børnehaven. Disse børn skullepåspecialskoler,ogsådanénhav¬
de man i Esbjerg, så da børnene blev lidt
større kom de derind. Børnene blev trans¬
porterettil Esbjergmedtaxa.
Ibørnehavenhavde vinogle handicappede
børn fra Næsbjerg, som blev kørt hertil af
den lokalevognmand.Hanvar imidlertid ik¬
kebleg forat tagenogle ekstra børn med,når forældrenesyntes,detrængtetilatkomme i
børnehave. Forældrene betalteham så forat tagebørnene med, hvilketvarudmærket
Vihavdemangehalvdagsbørn,ogdet gjor¬
de det indimellem lidtbesværligt. Normerin¬
gen vartil40børn,ogde skulle fordeles påto tider på dagen, fordi børnehaven kun var
bygget til 40 børn ad gangen. Der kom 20
børn ind om formiddagen. Disse børn var i børnehaven i fire timer og blev hentet ved middagstid.Efterentimespausekom20nye halvdagsbørnomeftermiddagen i fire timer.
Detvartemmeligt hårdtda vi kunvarfeman¬
satteibørnehaven,så viblev nødt tilat ansæt¬
teendnuenassistent Desværrekunne vi ik¬
ke fåen uddannetpædagog, menfikistedet
en forskolelærer, somlige havdefåetethan¬
dicappet barn ind i børnehaven. Denne for¬
skolelærer blevansatpåhalv tid,hvilketvar
enhjælpforos.
Øverstnæsteside: Børn blandt andetfra Næsbjergpå legepladseni slutningen af1970'erne. Båden, derstam¬
medefra RibeÅ,havde børnehaven købtogfåettrans¬
porterethjem medstortbesvær. (Agerbæk Børnehave) Nederst:Også dengang havde Agerbæk Børnehaveeget hønsehold. Her harenafhønsene måttet lade livet,og børneneplukker fjereneaf den under Karens kyndige vejledning. (AgerbækBørnehave)
Børn ogansattei Agerbæk Børnehave, 1991.
Børnehavenaccepteres
Efterhånden vænnedebefolkningensigtil,at der var en børnehave iAgerbæk. Børneha¬
ven blev også accepteret, og man lærte at bruge osrigtig godt. Detvarden første bør¬
nehave i HelleKommune,menefter nogle år byggedeman endnuenbørnehave i den an¬
den ende af kommunen-i Øse. Idag erder
enbørnehavetilknyttet alle skolerne i de små byer i HelleKommune,så deter engevaldig udvikling, derersket
Jegblev i Agerbæk Børnehavesombørne¬
haveleder i 22 år, indtil 1992. Efterhånden blev børnehavennogetgodtogfast,somhør¬
tetil,ogjegblevmeget accepteret,ogsætter
storpris påvestjyderne. Den mellemliggen¬
de tid var der naturligvis både op- og ned¬
gangstider. Den pædagogik, jeg havde ind¬
ført, måtte jeg indimellem gå påkompromis med,men efterhånden fik vi lavetenbørne¬
have,somjegsyntesvar super.Børneneblev
vedmed,atsynes omden måde børnehaven
kørtepå, ogvilavede aldrig nogensindeom på grundprincipperne. Der blev kun foreta¬
getsmåjusteringer. Jegsynesabsolut,atden
form forbørnehave,somjegindførte i Ager¬
bæk,passede godt til deomgivelser, vi boede L
Inden jeg holdt op i Agerbæk havde jeg
denstorefornøjelse,atjegbegyndteatmod¬
tagebørn af de børn,somstartede i børneha¬
veni 1970-detvarmeget morsomt atopleve.
Agnete J. Rødsgård, født1932på Jungshoved. Uddannet på Frøbelseminariet i København 1957-59. Børnehaveleder i Agerbæk Børnehave 1970-92.