• Ingen resultater fundet

Agerbæk Børnehaves oprettelse 1970 - den første børnehave i Helle Kommune

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Agerbæk Børnehaves oprettelse 1970 - den første børnehave i Helle Kommune"

Copied!
10
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Agerbæk Børnehaves oprettelse 1970

-

den første børnehave i Helle Kommune

AfAgneteRødsgård

Efter kommunesammenlægningerne i 1967 fandt en forældregruppe sammen i Helle

Kommune. Den bestod af fem medlemmer:

Lærer Inge Petersen, Agerbæk, formand, salgskonsulent Per Høst-Madsen, Starup, læ¬

rer Anna Kirstine Lund, Agerbæk, lægese¬

kretær HildaChristensen, Agerbækogvice¬

borgmester Vagn Age Jessen,Rousthøje.For¬

ældre,somvilleopretteenbørnehave i Ager¬

bæk, hvor derpå dettidspunkt ikkevar no¬

gen samlet form for børnepasning. I Ager¬

bækbyvarderca. 1.100indbyggere, og der

var mange ungefamilier med børn. Dervar enstorskole medca.400børn,ogdervar en ret stor industrivirksomhed, möbelfabriken BrødreneLudvigsen, ibyen. Foratsamlein¬

teresserede forældregikmanfrahus til hus

og fik efterhånden også rekrutteret en del

børn under skolealderen.

Initiativtagerensad selvikommunalbesty¬

relsen, sommestbestod af ældre landmænd med voksne børn og hjemmegående koner,

detvar en drøj omgang at finde politisk

flertal for børnehaven. Eftermegentovtræk¬

kerilykkedes det dog, fordi dervarkommet

nyeloveombørnepasning. Kommunalbesty¬

relsen kunne derfor ikke komme udenomat etablere en børnehave, men de var ikke særlig interesseredeiatdenblev kommunal.

Derforsagdemantil deungeforældre,atde

entenmåttelaveenbørnehave,somhavdeen

privat foreningbag sig ellervar enselvejende

institution. Det viste sig, at manikke kunne findeenforening,som varinteresseret iatstå bag en børnehave, så derfor bestemte man

sig fordenselvejende institution. Nublev der

nedsaten bestyrelse afinitiativtagerne samt

etmedlemfrakommunalbestyrelsen.

Manoprettedeogsåenstøtteforening. For

at startebørnehaven skulle dernemligsam¬

les ca. 30.000 kr. ind, og resten kunne så

lånes i Andelskassen i Agerbæk. Der blev

derfor afholdtenstorvelgørenhedsfest, hvor

man spillede teater, lavede gøgl med mere, ogsamledepengeind.

Nukunnemanbegynde atse sigomefter

etegnethus til børnehaven,men fandt ikke noget, dervarrigtiggodt. Bestyrelsen havde

hørtom enkøbenhavnskarkitekt, Georg Ni¬

elsen,somfremstilledetypebørnehaver.Han havde til huse iBallerup,menhavdeogsåen lilleafdeling i Egtved,hvor firmaetvarvedat bygge i nogle nabokommuner. Bestyrelsen

besluttedesigtilatbenyttedette firma.I åre¬

neomkring1970blev der byggetmangebør¬

neinstitutioner, så derforvar manbegyndtat producere typebørnehaver,som varlidtnem¬

mereatetableret.

Enleder medpædagogiske visioner

Ivinteren1970læstejeg i mitfagblad,atman søgte en leder til en selvejende institution,

(2)

Agnete Rødsgård,1970.

normerettil20heldagsbørnog40halvdags-

børn i alderen 3-7 år iAgerbæk, Helle Kom¬

mune. Manhavde en grund, men byggeriet

varendnu ikkepåbegyndt.Minfamilieogjeg kiggedepåetkortoverJyllandogfandt ud af,

atder i områdetvargode åeratfiske i. Min mandvarlystfisker,ogvi trængtetilatkom¬

meud, hvor dervarlidtmereplads, oghvor

vores tobørn på henholdsvis 12 ogseks år kunne gå i en mindre og mere overskuelig

skole. Tilogmed kunneminmand få arbejde på Varde Stålværk,sommanglede folk.

Vi ringede til Agerbæk og talte med for¬

manden for børnehavens bestyrelsen, som gernevillesemigallerede den førstkommen¬

de lørdag, hvor hun ville samle bestyrelsen.

Minmandogjegdrog afsted,ogved ankom¬

stenblev vimegetvenligt modtaget.Vifiken

godsnak, samtidig medatjeg vistedemmine anbefalinger. Efter samtalen holdt bestyrel¬

sen et lille møde, hvorefter den meddelte mig,atjeghavdefåetstillingen. Senere fandt jeg ud af, atjeg var den eneste ansøger. Vi

kørte samme dag hjem til Frederikssund,

hvor viboede,menimellemtidenvardet ble¬

vet snestorm, så iKoldingvarvivedatkøre

fast iensnedrive. Voresgode, gamle, højhju¬

ledeFolkevogn klarede imidlertidatkomme igennem.

Korttid efter mitbesøgiAgerbækblevjeg

kontaktet af det arkitektfirma, som skulle byggebørnehaven.Desendte mignogleteg¬

ninger afbygningen, somtiltaltemigmeget Jeg havdehidtil arbejdetpåtraditionelleinsti¬

tutioner, dervargruppeopdelt med 20 børn,

en pædagogog enmedhjælper på hverstue.

Jeg syntes, detvar et megetlukketsystem.

Børnenehavdesværtvedatkomme tilatle¬

gemed andrebørn udenfor deresegengrup¬

pe, og det voksne personale arbejdede af

sammegrund dårligtsammen.Detvarmine

børnogdine børn,minstueogdinstue,hvor

det skulle haveværet etfælles foretagende.

Dettevillejeglaveompå,og nuvarchancen

der. Typebørnehaven havde en rumforde¬

ling, som varmegetvelegnet til det pædago¬

giske arbejde,somjeggerneville udføre.

Bestyrelsen for den nyebørnehave havde

ansatmig til1.maj, så derfor havdejegsagt min daværendestillingop.Detvarimidlertid megetoptimistiskafbestyrelsen,fordetviste

(3)

sig,atvinterenblevmegetlangogkoldmed

sne og is langt hen på foråret, så byggeriet

blevmegetforsinketDajeg-efteratvihavde

fundetetgammelt husatboi-flyttedeovertil Agerbæk til 1. maj,varmankun ligebegyndt

atbygge børnehaven,så jeglovede bestyrel¬

senattagemin sommerferie, så minansæt¬

telse blevrykketfrem til 1.juni.

Indretningogpersonale

Da vinærmedeosdennedato,begyndtefor¬

året såsmåtatkomme. Det eneste,jeg kunne gå igangmed,varsammenmedbestyrelsen

at købe legetøj, beskæftigelsesmaterialer,

møblerosv., og sammenkunne vi også få la¬

vetnogle stillingsopslag, så vikunne fåansat restenafpersonaletViindrykkedeannoncer

ide lokale bladeogi mitfagbladogsattestil¬

lingsopslagoppå seminariet iEsbjerg.

Der kunne først blive tale om at ansætte detøvrige personale til 1. august, det kunne

vi se på byggeriets forløb. Vi fik mange

ansøgninger til pædagogmedhjælperstillin¬

gerne,ogudfradem fandtvitopigerpå 18 år, én fraGlejbjergogén fra Varde.Derimodvar detmeget svært atfå uddannetpersonale til institutionen. Vi fik ingen svarannoncer¬

ne, såbestyrelsen ogjegfandt ud af, at det nokvarbedst atjegtogind på seminariet i Esbjerg og reklamerede lidt for vores nye børnehave. Vi var heldige, at der på det tidspunktvarvedatvære engruppepædago¬

gerfærdige med deres uddannelse.Defleste

af demhavde fåetarbejde,mendervartopi¬

gerfra Bramming,somiforvejen kendte hin¬

anden. Devillegernehave lidt sommerferie, inden de begyndteat søge arbejde, og dem

komjeg i kontaktmed. Dajeg fortalte dem

ombørnehaven,oghvordan den skulle køre,

EMMB20M

tEPOr ^

liO

V«KS,TEO MALuJfe

TB*

ice>kfi"oe

•v&JP- Ol O L-»

trfwjexÄer ^ feAtSttlsD«

1 J

LÆSESTUE

«

*

laficicetJXCXo ioK-Htøer6cuj

<ffeEeoøAi_Esne

' J

fcVW6£

>"

TUMLERDM

m"PE£6&Ete

s

Tfcpy

tex

J

.AAestecv

•ee

WOGtf>-

&6 •SfwÆraWr ^

o

1

0 i—1

J

6«ec£E08É

.

DEPOT v.

V DO.

Agerbæk Børnehaves funktionsopdelte grundplan, 1970.

(4)

Agerbæk Børnehavemensalt endnuvartomtogbart,1970. (Agerbæk Børnehave) blev de så interesserede, at de fik lyst til at

søgestillingerne.Deteneste,der måske kun¬

nebliveetproblemvar,atde beggetoskulle haveetsted atbo. Devarbeggegift, ogden

enehavde etbarn.

Jegtogtilbage til bestyrelsen, oginden da

havdejeglovetpigerne, atvivilleforsøge at finde noget,de kunne bo i. Herefter indkald¬

tebestyrelsenpigerne til samtale, foransæt¬

telsen skulle helst skepr.1.august.Dader ik¬

ke var andre ansøgere til stillingerne, blev begge antaget. Heldigvisvar de etparsøde pigermedpænepapirer.

Bestyrelsen havde imellemtiden fået fast tilsagn fra forældrenetil44børn,somkunne

startei børnehaven.

Den 1. augustmødtes personaleti børne¬

haven. Dervar stadigenhel del, som skulle

gøresfærdigt efterhåndværkerne,ogendel

afmøblerne var slet ikke ankommetendnu,

dadevarblevet forsinkede af sommerferien.

Om aftenen afholdtes et bestyrelsesmøde,

hvor den lokale andelskasseogsåvarrepræ¬

senteret. Manblevenigeom, atbørnehaven

skulle åbne den 10. august, første skoledag

efter sommerferien.Bestyrelsen havdeværet

letsindigatlove forældrene,atbørnehaven

ville åbne for børn på denne dato. Vi prote¬

steredeenheldel,mendethjalp ikke. Visyn¬

tesikke,atvi havde tid nok tilatfågjort ind¬

retningen færdig tilden tid.Dervarimidler¬

tid ikkenoget atgøre,såvifikmegettravlti personalegruppen de kommende dage. Ram¬

merneskulleværeiorden, ogviskulle have

inddeltrummeneefterfunktion. Dervar tre storerum.Ietaf demblev der indrettet værk¬

sted, etandet blev tumlerumogettredie le¬

gestue. Rundt i rummene uddeltes legetøj, møbler, materialerogværktøj. Der manglede stadig nogle leveringer,menvihåbede snart

atdemhjem.

Da vi endnuikke havde mødt alle børnog

forældre,besluttedepersonaletogjegatinvi¬

teredem ned i mit lille husdagenføråbnings¬

dagen, så vi kunne hilse på hinanden, ogbørnene kunne se vore ansigter, inden de

skullebegyndeibørnehaven dagenefter.Al¬

le inviterede mødteop.

(5)

Børnehaven åbner

Næste dag mødte 44 børnopuden forældre¬

ne, så vi fik travlt Detvartemmelig kaotisk,

menogsåmorsomt.Dervarkun ét barn,som ikke ville i børnehave bagefter, men hun vendtetilbage senere. Derblevhamret, ma¬

let, tegnetoglæst historier,ogda dagen var ovre, varvi voldsomttrætte. Dekommende dage fortsatte på samme måde, men efter¬

hånden normaliseredetingene sig.

De første dage efter åbningen kom der

gangi håndværkerne, ogefterhånden fik de gjort de forskellige ting færdige - dog ikke uden dramatik. En håndværker, der skulle

sætte nogle hylderop, borede ind ietvand¬

rør,ogén afstuerneblevoversvømmet.Vifik dogtørretvandetop,stuenkunne bruges igen.

At viklarede den voldsomme start, skyld¬

tesbørnenesglædeoveralle de nyeting,og udformningen afbørnehaven havde ogsåen indvirkning derpå. I forbindelse med åbnin¬

genudbredte håndværkerne desværre nogle rygterom, atoppei børnehaven fikmanlov

til athamre ivindueskarmene,men da vijo

ikke havde andetathamrei,varvinødt tilat

bruge dem. Detvaregentlig ikkesåmærke¬

ligt, at rygterne gik i hele kommunen. Det

var en landkommune, hvor man slet ikke kendte til begrebet børnehave, så man gik

måskepåforhånd udfra, atetsånymodens

sted villenogetsådant ske. Detfikmigimid¬

lertid ikke til at miste modet, ogjeghavde

heller ikke tid til at høre efter rygter, for vi

havdemegettravlt medatfåbørnehaven tilat fungere. Heldigviserjegselvfraenlandkom¬

mune, så jeg vidste, hvordan folk reagerer medrygteroglidt negativ omtale.

Enaf de førstedage jegvari Agerbæk,var

jegtilfældigvis indeiden lokale bank,enlille andelskasse, som jeg naturligvis også ville bruge. Der mødtejeg borgmesteren,sombe¬

stemt ikkevarbegejstretved tanken om, at der skulle være en børnehave i Agerbæk.

Han sagde til mig, at hvis det stod til ham, skulle mødrene have betaling for at være

hjemme ogpasse deres børn. Detvarjo in¬

gengod begyndelse, menmistemodet gjor¬

dejegnuikke.

Ideernerealiseres

Heldigvis foros varbørnenemegetgladefor

atgå ibørnehaven,ogdet smittedehurtigtaf påforældrene.Vikørteenmegetåben form

for børnehave, der senere fik navnet åben¬

plan-børnehave. Såvidtjegkunnese,passede

denne form meget godt til børnene i Ager¬

bæk. Det, at man ikkevar lukket inde, men kunne bruge hele gulvarealet og selvvære med til at bestemme, hvad man ville lege med,oghvemmanville lege med,varen me¬

getvigtig sag. Mit nye personale havde en

vældiggod forståelse for den åbneform,ogvi

fik efterhånden lavetetsystem,der gjorde,at

manfordeltesigrundt irummene, ogtogsig afde ting, man skulle hjælpe børnene med.

Vifik også et meget godt samarbejde, som

måske var en følge af den lidt voldsomme start,hvor visimpelthenvarnødt tilathjælpe

hinanden.

Ved min ansættelse havdejegsikret mig,at jegikke skulle have såmegetregnskab i bør¬

nehaven, ogdetvarjegglad for. Bestyrelsen

varindstilletpå, atder skullevære enkasse¬

rer, som førte regnskabet, og det var kun småting, jeg selv ordnede.Jeg havde derfor

tid tilatværeude blandt børneneoghjælpe personaletmed atkomme rigtig i gang. Nu

(6)

Agerbæk Børnehavevarén afde første Aben-Plan børnehaver iDanmark. Siden 1970 har ideen imidlertid bredt sig, så der i dagfindes funktionsopdelte børnehavermangesteder i landet.

ABEN-PLAN

(metodikog struktur i børnehaven)

2.udgave

redigeretaf JørnSteenhold.

Fagligpædagogiskformidling

vardetjo også mine tankerogideerinstituti¬

onen skulle bygge på, ogdetvaretheld for mig, ellers var det sikkert ikke lykkedes så godt.

Enafdeting,som varmed tilatfåbørnene

til at falde godttil, var at vi indførte noget,

som måske har vækket en del forargelse.

Børnene skulle havemadpakker med hjem¬

mefra,ogvihavde bestemt,atde skulle have

lovtilatspisemadpakkerne, nårdevarsult¬

ne. Egentlig trorjeg nok, forældrene havde

forestillet sig, at ungerne ville spise hele ti¬

den,mendet viste sig, atder hurtigt komen

fastrytme.Nårdetidligebørn kom,spistede

lidtmorgenmad,ognårklokkenvarni-fast spisetid pålandet-sattebørnene signed og spistelidt mad. Når vi nærmedeosfrokosttid, kom børnene automatisk og spiste af deres madpakker, ognårvi kom til kaffetid omef¬

termiddagen, spistede også. Detvar meget få, der spiste udenfor disse tidspunkter, og børnene ville også helst sidde sammen,dette normaliseredeshurtigt

Det,atvilod børnene bruge hele gulvplad¬

senogallerummene,gavnaturligvis lidtfor¬

virring istarten,ogdet har måske også virket

(7)

Nogle afde første børn på legepladsen isommeren 1971. (Agerbæk Børnehave)

forvirrendeudadtil,menefternogentid hav¬

de børnene ogsåfundetenrytmeher. Rum¬

fordelingen var ideel. Vi havde ingen lange

gange, som mankunne fare afstedpå,ogdet

var et held, for den udendørslegeplads var førstfærdig efter flere måneder. Det var ét

stortælte afjord, og detvar først etstykke

henpåefteråret,atmanfik legepladsengjort nogenlunde iorden, såbørnene kunne lege

der. Inden den tid havde vimangesnavsede børn, som kom ind medjord ogmudderpå tøjet, forud skulle dejo.

trods afathåndværkerne ikkevarfær¬

dige, da vi åbnedebørnehaven,normalisere¬

de detsig efterhånden. Håndværkerne kun¬

ne nemlig ikke fordrage atblive forstyrret i

deresarbejde, såde skyndte sig atblive fær¬

dige.

Dadervargåetetparmånedervarbørne¬

haven efterhåndenfærdig,atvikunne hol¬

de indvielse. Indvielsen blev holdt i børneha¬

vensåbningstid, og manhavde blandt andet

inviteret repræsentanter fra skolevæsenet, den lokale præst, kommunalbestyrelsen og nogle af embedsmændene fra Helle Kommu¬

ne.Detblev altialtenrigtiggod dag. Børnog

(8)

voksne myldrede rundt imellem hinanden,

ogvifik engod snak med mangeafde folk

somkom,ogdet resulteredeietgodtsamar¬

bejde med HelleKommuneogdelokale sko¬

ler.

Omegnens børnkommer

Helle Kommuneerjoenmeget storkommu¬

ne, og i begyndelsen havde vi ikke mange børn fra omegnen, men efterhånden som børnehaven blevkendt, fik vi flere børn ind ude fra landet Derude skullemanhavemere

tid tilatbetragteden nymodens børnehave i Agerbæk. Der var en del unge landmænd

med småbørn, somnok havde haft den ind¬

stilling,som mantithar på landet,atharman fåetbørn, skalmanogsåselvpassedem.

De unge landmænd fik imidlertid efter¬

hånden større landbrug med mange maski¬

ner, som kunne være farlige for deres små børn, og deres koner måtte mange gange

hjælpe til. Nogle afdem havde også uddan¬

nelser,ogde villegerneud påarbejdsmarke¬

det, så efterhånden kom der flere landbørn i børnehaven. Dervarogsånogle gårde, som isoleret,atbørnene ikke havde retman¬

geatlege med,ogdetgavtil tider talehandi¬

caps. I forvejen er vestjyderne jo temmelig fåmælte, så der kom børn ind,sommanglede

ordforråd. Det at de kom i børnehave hjalp gevaldigt påproblemet, ogefterhånden fik vi ogsåenaftale medentalepædagog,somkom

enenkeltgang om ugen,foratundervise dis¬

sebørn.

Derudover var der en del handicappede

børn på landet En overgang havde vi fem mongolbørn,somviogsåfik ekstra hjælp til.

Forældrene varikke megetfor, at de skulle sendeshjemmefraogbo andresteder, så der¬

for fik vi børnene ind i børnehaven. Disse børn skullepåspecialskoler,ogsådanénhav¬

de man i Esbjerg, så da børnene blev lidt

større kom de derind. Børnene blev trans¬

porterettil Esbjergmedtaxa.

Ibørnehavenhavde vinogle handicappede

børn fra Næsbjerg, som blev kørt hertil af

den lokalevognmand.Hanvar imidlertid ik¬

kebleg forat tagenogle ekstra børn med,når forældrenesyntes,detrængtetilatkomme i

børnehave. Forældrene betalteham så forat tagebørnene med, hvilketvarudmærket

Vihavdemangehalvdagsbørn,ogdet gjor¬

de det indimellem lidtbesværligt. Normerin¬

gen vartil40børn,ogde skulle fordeles påto tider på dagen, fordi børnehaven kun var

bygget til 40 børn ad gangen. Der kom 20

børn ind om formiddagen. Disse børn var i børnehaven i fire timer og blev hentet ved middagstid.Efterentimespausekom20nye halvdagsbørnomeftermiddagen i fire timer.

Detvartemmeligt hårdtda vi kunvarfeman¬

satteibørnehaven,så viblev nødt tilat ansæt¬

teendnuenassistent Desværrekunne vi ik¬

ke fåen uddannetpædagog, menfikistedet

en forskolelærer, somlige havdefåetethan¬

dicappet barn ind i børnehaven. Denne for¬

skolelærer blevansatpåhalv tid,hvilketvar

enhjælpforos.

Øverstnæsteside: Børn blandt andetfra Næsbjerg legepladseni slutningen af1970'erne. Båden, derstam¬

medefra RibeÅ,havde børnehaven købtogfåettrans¬

porterethjem medstortbesvær. (Agerbæk Børnehave) Nederst:Også dengang havde Agerbæk Børnehaveeget hønsehold. Her harenafhønsene måttet lade livet,og børneneplukker fjereneaf den under Karens kyndige vejledning. (AgerbækBørnehave)

(9)
(10)

Børn ogansattei Agerbæk Børnehave, 1991.

Børnehavenaccepteres

Efterhånden vænnedebefolkningensigtil,at der var en børnehave iAgerbæk. Børneha¬

ven blev også accepteret, og man lærte at bruge osrigtig godt. Detvarden første bør¬

nehave i HelleKommune,menefter nogle år byggedeman endnuenbørnehave i den an¬

den ende af kommunen-i Øse. Idag erder

enbørnehavetilknyttet alle skolerne i de små byer i HelleKommune,så deter engevaldig udvikling, derersket

Jegblev i Agerbæk Børnehavesombørne¬

haveleder i 22 år, indtil 1992. Efterhånden blev børnehavennogetgodtogfast,somhør¬

tetil,ogjegblevmeget accepteret,ogsætter

storpris påvestjyderne. Den mellemliggen¬

de tid var der naturligvis både op- og ned¬

gangstider. Den pædagogik, jeg havde ind¬

ført, måtte jeg indimellem gå påkompromis med,men efterhånden fik vi lavetenbørne¬

have,somjegsyntesvar super.Børneneblev

vedmed,atsynes omden måde børnehaven

kørtepå, ogvilavede aldrig nogensindeom på grundprincipperne. Der blev kun foreta¬

getsmåjusteringer. Jegsynesabsolut,atden

form forbørnehave,somjegindførte i Ager¬

bæk,passede godt til deomgivelser, vi boede L

Inden jeg holdt op i Agerbæk havde jeg

denstorefornøjelse,atjegbegyndteatmod¬

tagebørn af de børn,somstartede i børneha¬

veni 1970-detvarmeget morsomt atopleve.

Agnete J. Rødsgård, født1932på Jungshoved. Uddannet på Frøbelseminariet i København 1957-59. Børnehaveleder i Agerbæk Børnehave 1970-92.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvorfor fik mange børn flere penge mellem hænderne i

det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke. 28

det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke. 28

Men altså, jeg tror ikke, der skete noget på et redaktionsmøde, som fik ind- flydelse på mit arbejde med Det Perfekte Menneske.. Vi lavede som sagt hver især vores

Men vi må stadig bevare håbet om, at præsident Dmitrij Med- vedev kan vise sig i stand til at bryde den ‘onde cirkel’ af vilkårlig vold fra begge sider, som blev skabt mens Putins

Når de såkaldte farverevolutioner som Roserevolutionen i Geor gien i 2003 og den Orange Revolution i Ukraine 2004 blev gennemført i net - op disse to tid ligere sovjetrepublik -

Vuggestuen samarbejder med børnehaven om pigens overgang, og for at lette denne er Dina på besøg i børnehaven sammen med andre børn fra hendes vuggestue og to voksne. Dina er

Derfor skal professionelle sikre, at alle børn har tid, rum og mulighed for at lege i alle stemninger og sammen med børn, der både har flere og færre legeerfaringer. Helle