• Ingen resultater fundet

Vi elskede de farvede i Zoologisk Have

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Vi elskede de farvede i Zoologisk Have"

Copied!
6
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Vi elskede de farvede i Zoologisk Have

1  

8. september 2009

2  

For hundrede år siden udstillede Tivoli og Zoologisk Have levende 3  

mennesker. Ny forskning viser, at 'de vilde' ikke kun var ofre. Flere var 4  

ansat på kontrakt, strejkede for højere løn og giftede sig i øvrigt med 5  

betagede danske kvinder.

6   7  

Af: Thomas Hoffmann, journalist

8   9  

10   11  

Importerede indiske kvinder og børn foran deres interimistiske landsby i Zoologisk Have. I alt 25

12  

indere boede i haven i løbet af tre måneders udstilling i 1901. (Foto fra arkivet i København Zoo - flere

13  

fotos i bunden af artiklen)

14   15  

Forestil dig en søndagstur i Zoologisk Have. Solen skinner, og du er optaget af at kigge på rener og

16  

zebraer, da du pludselig opdager noget mystisk.

17  

Midt i haven står en gruppe hytter, bygget af palmer. Mellem hytterne ser du mørke mænd og kvinder,

18  

som passer børn eller sluger sabler. På ildsteder foran hytterne laver de mad fra deres hjemland, Indien.

19  

Du kan også se elefanter, slanger og dresserede bjørne - og rundt i ring om den lille landsby står et hav

20  

af forbløffede danskere og måber, peger og griner.

21   22  

Show og tryllekunster

23  

I dag virker det måske som et latterligt billede, men virkeligheden så faktisk sådan ud for blot 100 år

24  

siden. I perioden fra 1878 til 1909 udstillede de idylliske og populære folkehaver Zoologisk Have og

25  

Tivoli folk fra alverdens fremmede områder, så de kunne give en smagsprøve på deres primitive vaner

26  

og skikke midt i det civiliserede København.

27  

I en 30 år lang glansperiode omkring århundredskiftet blev det til omkring 40 folkeudstillinger - også

28  

kaldet

29   30  

En enkelt gang blev kannibaler udstillet i bur i det populære National Tivoli). Det skete i 1886.

31  

(2)

Kannibalerne blev derefter sendt videre til Stockholm.

1  

Kun den københavnske fantasi satte grænser for, hvilke 'vilde' mennesker man kunne importere for at

2  

udbygge succesen, som på en sommersøndag i 1901 trak hele 18.000 betalende danskere i København

3  

Zoo alene for at se udstillingen med den indiske landsby.

4  

»Man skal tænke på, at det på den tid var den almindelige danskers eneste mulighed for at se fremmede

5  

folk. Derfor skulle de udstillede typisk bare optræde som sig selv. De lavede håndværk og fremviste

6  

jagtredskaber og lavede show og tryllekunster flere gange om dagen. Udstillingerne var på den måde en

7  

god kombination af folkeoplysning og underholdning,« fortæller Rikke Andreassen, lektor og ph.d. i

8  

historie ved Malmö Högskola, der svarer til et dansk universitet.

9   10  

Glemt materiale fundet i kælder

11  

Rikke Andreassen har sammen med sin kollega Anne Folke Henningsen fra Københavns Universitet

12  

fået lov til at åbne et gammelt arkiv, som i årtier har været aflåst og så godt som glemt i en kælder

13  

under Zoologisk Have.

14  

Det enestående arkiv gemmer på blandt andet brochurer, lægeregninger, kontrakter, planer for

15  

landsbyernes indretning, plakater, avisudklip og billeder. Rikke Andreassen faldt selv over materialet,

16  

da hun i 1999 fik lov at gå i Zoologisk Haves arkiv i forbindelse med sit speciale.

17  

Materialet gør det muligt for de to forskere at afsløre hidtil ukendte detaljer om, hvem der blev

18  

udstillet, hvordan de fremmede kom til Danmark og hvordan danskerne egentlig opfattede

19  

udstillingerne; de »anatomiske haver«, som de bliver kaldt af Rikke Andreassen.

20  

21  

Danske forskere har fundet regnskabsbøger, som afslører alt fra reparationer af tryllestave over

22  

billetindtægter til udgifter til de udstilledes mad og lægebesøg. »Det er superspændende og sjovt at

23  

arbejde med, men det er generelt også hårdt materiale. Det er håndskrevet, og rigtigt meget er på

24  

gammelt tysk,« fortæller Rikke Andreassen.

25   26  

Kvinder tiltrukket af de fremmede

27  

Forskerne har arbejdet på forskningsprojektet i et halvt år, og det har allerede kastet en stribe

28  

overraskelser af sig. Det viser sig blandt andet, at danske kvinder blev seksuelt tiltrukket af mænd fra

29  

de fleste udstillinger.

30  

(3)

Flere kvinder blev endda så betagede af kinesere på en udstilling i Tivoli i 1902, at de blev gift med

1  

dem. Det var helt uhørt i en tid, hvor meningen i offentligheden var, at man ikke blandede racer, fordi

2  

det ville degenerere - svække - de stærke, hvide, angelsaksiske danskere.

3  

»Det er meget interessant, at vi på den ene side har en offentlig holdning om, at man ikke blander

4  

racerne, og på den anden side har en praktisk dagligdag, hvor de her kvinder alligevel har gjort, som de

5  

ville,« konstaterer Rikke Andreassen.

6   7  

Hykleriske mænd ville se sexede kvinder

8  

De lidenskabelige kvinder udløste et ramaskrig og skabte verbale kampe i aviserne.

9  

Politiken kritiserede kvinderne for at svigte racen, nationen og danskheden og kommenterede, at det

10  

især var de lavere klassers kvinder, der faldt for de vilde mænd.

11  

Avisen Socialdemokraten var enig i kritikken af kvinderne, men skrev, at det typisk var

12  

borgerskabets fine kvinder, der faldt for de udstillede.

13  

De magtfulde mænds harme over kvindernes fascination af naturfolkene virker som det rene hykleri,

14  

når man kigger nærmere på mændenes egen holdning til udstillingerne. Jo mere sexet, de primitive

15  

kvinder i udstillingerne kunne opføre sig, des bedre var det.

16  

»Tit efterspørger udstillerne endda kvindelige dansere fra Java eller geishaer fra Japan, som involverer

17  

sig i seksuelle danse. Og der er eksempler på, at journalister ikke mener, at en udstilling har været god,

18  

fordi kvinderne ikke har opfyldt forventningen om, at de skulle være sexede,« fortæller Rikke

19  

Andreassen, som ikke har fundet nogen tilfælde af mænd, som giftede sig med udstillede kvinder.

20   21  

Tysker sørgede for stor-import

22  

Det har indtil videre været svært at finde ud af, hvordan mange af de udstillede kom til Danmark. Men

23  

det ligger fast, at Zoologisk Have og Tivoli selv sendte repræsentanter af sted til udlandet for at finde

24  

farvede, som kunne gøre sig godt i de danske haver. Enkelte naturfolk blev udvalgt, fordi de allerede

25  

var artister i deres hjemland, så man med sikkerhed vidste, at de kunne levere et ordentligt show for

26  

danskerne. Andre blev hyret gennem kontakter i andre lande i Europa. Den største sælger var tyskeren

27  

Carl Hagenbeck, som ejede den zoologiske have i Hamborg.

28  

Det blev til fire udgaver af Folkekaravanen i Zoologisk Have med kirgisere, laplændere, indere og til

29  

sidst japanere. Valdemar Andersen lavede plakater til kirgiserne i 1900 og til japanerne i 1902.

30  

31  

En selvbevidst samurai. (Illustration: Kunst-industrimuseet/fotograf Ole Woldbye)

32  

(4)

Carl Hagenbeck var i 1870erne én af de største importører af dyr til zoologiske haver i Europa, men

1  

forretningen gik dårligt. En ven foreslog ham at importere mennesker sammen med dyrene. Det udløste

2  

i 1874 den første folkeudstilling i Hamborgs Zoo, hvor en familie af samer blev udstillet sammen med

3  

de importerede rener.

4   5  

En stykke historie mangler

6  

Samerne boede i deres medbragte telte, fangede rener med lasso og malkede dyrene foran publikum,

7  

som især blev begejstret over at se en mor amme sit barn - et bevis på, hvor naturlige, ægte og primitive

8  

samerne var i forhold til det gode tyske borgerskab, som gemte brysterne væk for børnene.

9  

Hagenbeck udvidede sin import og tog via sit netværk kontakt til andre zoologiske haver i Europa, som

10  

aftog 'de vilde', som han var færdig med at udstille i sin egen have. Det er derfor, mange naturfolk blev

11  

udstillet i zoologiske haver over hele Europa.

12  

»Men generelt er det meget svært at finde ud af, hvordan folk havner på udstillingerne. På samme måde

13  

som vi kun har sejrherrernes historier tilbage fra gamle krige, mangler vi tit de udstilledes version af

14  

denne historie, så vi ved faktisk meget lidt om dem,« forklarer Rikke Andreassen.

15   16  

Kinesere i strejke

17  

Regnskaber og kontrakter viser, at naturfolk blev ansat på meget forskellige vilkår. De har dog et fælles

18  

træk, som har overrasket forskerne. Naturfolkene på de danske udstillinger ser ud til at have været

19  

andet og meget mere end undertrykte stakler, som blev udnyttet af imperialistiske forretningsfolk.

20  

21  

En kvinde fra Kirgisistan ammer sit barn i Zoologisk Have i år 1900. Amningen var ét af de konkrete

22  

beviser på, at de udstillede kirgisere var ægte, primitive naturfolk. (Foto fra arkivet i København Zoo)

23   24  

»Man får let en forestilling om, at de udstillede var meget passive og undertrykte. I virkeligheden

25  

organiserede de sig ret meget, og under den store udstilling i Tivoli i 1902 gik kineserne i strejke, fordi

26  

de ikke syntes, deres løn var god nok. Udstillingerne var på mange måder moralsk problematiske, men

27  

det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke

28  

Andreassen.

29  

(5)

Udstillingerne blev efterhånden mødt af kritik. Ikke fordi de udnyttede eller udstillede de fremmede,

1  

men fordi turen rundt til mange europæiske haver akklimatiserede 'de vilde', så de til sidst enten

2  

begyndte at tale tysk med publikum eller opførte sig mere civiliseret som europæere.

3   4  

Et mekka for videnskaben

5  

Heldigvis for arrangørerne var antropologien kun lige ved at etablere sig som videnskab. Ligesom

6  

almindelige danskere havde forskerne ikke midler til eller mulighed for at rejse til udlandet for at

7  

studere andre folkefærd, så de troppede også op i Tivoli og Zoologisk Have for at studere de vilde på

8  

nært hold.

9  

Antropologernes endelige dom over de importerede mennesker - ja, de er ægte vilde! - blev brugt som

10  

blåstempling. Det reddede de fleste udstillinger dengang, hvor videnskaben byggede på den

11  

overbevisning, at verden fra naturens side var inddelt i et racehierarki med fascinerende vilde

12  

aboriginals nederst og den sofistikerede, civiliserede hvide race øverst.

13   14  

Overset danmarkshistorie

15  

I dag er udstillingerne og videnskabens syn på dem mest af alt udtryk for en tid, vi danskere helst vil

16  

glemme eller slet ikke kender til: En nær fortid, hvor vi sammen med blandt andre Frankrig, Tyskland

17  

og England dyrkede det racistiske menneskesyn.

18  

  19  

Lille sorte Sambo fra 1899 var en ukontroversiel børnehistorie i et halvt århundrede, før de

20  

småracistiske undertoner blev for larmende. (Illustration fra omslaget til Helen Bannermans bog)

21  

»På nogle måder er det her en glemt del af danmarkshistorien. Det er ikke så mange år siden, det fandt

22  

sted, og jeg håber, at vi danskere måske får et lidt mere nuanceret forhold til, hvordan vi i dag har det

23  

med vores minoriteter, hvis vi også kender denne historie, som hænger sammen med vores forståelse af

24  

at være danskere,« siger Rikke Andreassen og uddyber:

25  

»Vi vil måske være lidt mere selvkritiske og lidt mindre fremfusende med fremmedkritikken, hvis vi

26  

kunne huske, at vi i vores nyere historie faktisk har været blandt verdens førende inden for race-biologi

27  

og troede på, at det hvide danske publikum var de farvede folk på udstillingerne overlegne på alle

28  

områder.«

29  

30  

(6)

Lille sorte Sambo og strudsen Rasmus

1  

Rikke Andreassen nævner som et eksempel på den danske folkeånd børnebogen Lille sorte Sambo,

2  

som i mange andre vestlige lande er blevet enten udelukket fra biblioteker eller skrevet om, fordi

3  

originaludgaven fra 1899 bliver betragtet som racistisk.

4  

For et par år siden besluttede det danske forlag Carlsen at genudgive bogen om drengen Sambo i

5  

uændret form i Danmark, selvom den ifølge Rikke Andreassen fremstiller sorte som ubegavede i

6  

negative stereotyper.

7  

Et andet eksempel på vores ukritiske omgang med fremmede kulturer er ifølge forskeren de populære

8  

Jørgen Clevin-bøger om strudsen Rasmus, hvor fem små sorte mænd får lov at bo i Københavns

9  

Zoologisk Have sammen med den importerede struds.

10  

»Jeg tror, at hvis man havde lidt mere bevidsthed om vores historie, så kunne det være, vi ville blive

11  

lidt mere opmærksomme på, hvorfor de her historier er problematiske. Det er jo ikke så sødt, at små

12  

sorte børn bor i Zoologisk Have i en børnebog, når man ved, at rigtige børn blev udstillet i samme have

13  

for 100 år siden,« mener Rikke Andreassen.

14  

Hun bemærker, at en større historisk viden næppe vil revolutionere vores opfattelse af verden, »men

15  

måske kunne den gøre, at vi blev lidt bedre til at praktisere et mangfoldigt samfund.«

16  

Forskningsleder Rikke Andreassen regner med, at hun og postdoc Anne Folke Henningsen fra Saxo-

17  

Instituttet på Københavns Universitet (KU) er færdige med kortlægningen af udstillingerne i Danmark i

18  

2011. Resultatet bliver offentliggjort i en bog, og håbet er, at det også bliver til en udstilling, gerne i

19  

Zoologisk Have.

20  

Projektet er et samarbejde mellem Malmö Högskola og KU. Det er støttet af det danske forskningsråd

21  

for kultur og kommunikation.

22  

 

23  

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke. 28

Men altså, jeg tror ikke, der skete noget på et redaktionsmøde, som fik ind- flydelse på mit arbejde med Det Perfekte Menneske.. Vi lavede som sagt hver især vores

Når liste D var så ivri- ge for at få fat i overretssagføreren, skyldtes det, at venstre- folkene i Roskilde Mark (området omkring byen) havde dannet deres egen liste E, i protest

Ifølge tyrkiske nyhedsbureauer adva- rede den egyptiske regering ham om, at han ikke vil blive vel modta- get i Egypten efter hans støtte til Det Muslimske Broderskab..

Flest ofre er handlet til seksuel udnyttelse, men der er også identificeret ofre for menneskehandel, som er udnyttet til tvangsarbejde, til strafbare handlinger og for første

På den måde giver kriterierne mulighed for en hel- hedsorienteret udredning. Ud fra borgerens svar bli- ver der beregnet en sammensat score. Borgeren kan blive placeret i

Gitte er uddannet jordemoder og har været ansat i kommunalt regi siden 1998 med mange forskellige opgaver inden for sundhedsfremme og

Det hed sig, at i påsken skulle man have alle de æg, man kunne spise og flere til, som kunne bruges til leg.. I slutningen af 1800-årene og nogle årtier ind i dette århundrede