inklusion Små børns perspektiver på

Små børns perspektiver på inklusion

Kurt Bendix-Olsen, lektor, ph.d.-stipendiat Center for Anvendt Velfærdsforskning

UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole

inklusionspraksis i børnehøjde

• Hvilke forståelser af ’handicap’ ser ud til at komme i spil i de professionelles bestræbelser på inklusion i ressourcebørnehuse?

• Hvordan håndterer børnene de professionelles bestræbelser på inklusion?

• Hvilken viden om ’inklusion’, ’handicap’ og ’det almene’ får man, når man anlægger et analytisk børneperspektiv på deltagelse i dagtilbud?

31. oktober 2018 2

Inklusion – en historisk konfliktuel praksis

De styrende professionsutopier har bevæget sig fra ”at gøre menneskelig” (midten af 1800-tallet) over at give

”de bedste” kvalificeret hjælp (slutningen af 1800-tallet) til at redde civilisationen gennem fødselskontrol

(1920’erne og 1930’erne), almengøre og inkludere

afvigere (1960’erne og 1970’erne) til genomprojektets forudsigelse af mulig sygdom, udviklingen af

fostervandsvurderingsstrategier og nutidens

individualisering af ansvar for egen sundhed (Kirkebæk, 2013, p. 30).

31. oktober 2018 3

Forskningsspørgsmål

• Hvordan sætter ressourcebørnehuses

inklusionsarrangementer betingelser for ‘børn med handicap’ mht. deres udvikling af rådighed over

hverdagen i vuggestuen frem til overgangen til børnehave?

• Teoretisk afsæt: problematikforståelse, socialt

relationelt handicapperspektiv og ‘human variation model’

• Kritisk psykologi (Holzkamp, Dreier, Højholt)

• Social praksisteori (Lave, Wenger, Jensen)

• Disability Studies (Garland-Thomson, Goodley, Holt, Grue, Oliver)

31-10-2018

Etnografisk empiriproduktion – på jagt efter betingelser for børns livsførelse

• Vuggestuebørns hverdagsliv (2 børnegrupper, 4 fokusbørn)

• Handleplansmøder mellem fagprofessionelle og forældre, planlægning og evaluering af intervention (følger 3

fokusbørns møder)

• Overgang til børnehave (følger fokusbørns overgange, to mere end andre)

• Netværksmøder for ressourcebørnehuse og et enkelt visitationsudvalgsmøde.

• Praksisforskningsmøder i 3 ressourcebørnehuse og diverse formidlingsarrangementer

31-10-2018

kube@ucl.dk ⁵

Pædagogisk deltagelse som muligt velfærdsstatsligt fællesgode

• ”Fællesgoder bliver til gennem kollektiv praksis som ikke bare tjener til at imødekomme den enkeltes

ønsker og behov, men som derimod er udtryk for en gensidig omsorg for den andens eller de andres ønsker og behov, og dermed også for

videreførelsen af den fælles relation og deres fælles praksis” (Højrup & Jensen, 2010, p. 31).

• Vuggestuepraksis ses i lyset af en universalistisk velfærdsstatslig etik og politik

• Hverdagspraksis levendegør børnenes juridiske og politiske rettigheder som medborgere og deltagere i samfundslivet (Højrup & Jensen, 2010).

31-10-2018

Deltagelse i praksisfællesskaber - Wenger (2004)

31-10-2018 7

kube@ucl.dk

De professionelles inklusionsbestræbelser udforsket via ‘det analytiske børneperspektiv’

• Barnet som et intentionelt, handlende og

orienterende subjekt, der medskaber praksis

• Livsførelse som hverdagsligt arbejde på tværs af handlesammenhænge (græs)

• Udforske dialektikken mellem

deltagelsesbetingelser, subjektive betydninger, personlige handlegrunde fra et 1.

personsperspektiv

• Det analytiske børneperspektiv – hvordan børn aktivt arrangerer sig med praksisarrangementer

31-10-2018

Inklusionsarrangementer i ressourcebørnehuse

• 1. Et kapacitetsfokuseret arrangement (funktionsnedsættelser i centrum, objekt for træning, den normalt udviklede krop,

fremtidsfokus – begrænse skaden)

• 2. Et rummende omsorgsarrangement (håndteringen af børns

‘almene’ og ‘særlige’ behov i centrum, 1.hed og 2.hed i et alment arrangement)

• 3. Et repertoireskabende arrangement (konflituel kooperation om fælles sag. Praksisudvikling i fokus)

• 1 og 2. bygger på forestillinger om ‘et abstrakt standardindivid’

(Dreier, 2002), ‘normaten’ (Garland-Thomson, 1997).

”Inklusionsbørn” . ‘Alment – særligt’ som dikotomi

• 3. bygger på ekplorativ praksisudvikling med højde for

børnefællesskabets aktuelle mulighedshorisont. Deltagelse i genskabelsen af de fælles deltagelsesbetingelser, solidaritet og social bæredygtighed i fokus

31-10-2018

kube@ucl.dk ⁹

Udforskning af børnelivet og forskerblikket (up againstness)

• Ayse, en pige med Downs på 3,1 år, lægger sig op ad rutsjebanen. En lidt ældre dreng

siger: ”Flyt dig lidt” til Ayse. Han gentager det.

Drengen vil rutsje ned, og Ayse er i vejen for ham. Drengen kigger på mig, som står tæt derved, og han siger, at ’hun’ (Ayse) ikke flytter sig.

• Jeg svarer drengen: ”Jeg tror, at Ayse ikke

helt forstår, hvad du siger”. Drengen kigger på mig og afventer, at jeg gør noget.

31-10-2018

Udvikling af praksis eller udpegning af

‘misfittende’ børns særlige behov?

• Fokus på alder, behov, kapaciteter, handicap (funktionsnedsættelse)

• Børnenes perspektiv – hvad gør/vil de? 1.

persons-perspektivet som afsæt for pædagogisk arbejde med inklusion

• Fokus på at udvikle deltagelse mellem parter, der er stillet forskelligt erfaringsmæssigt og

kropsligt (konfliktuel kooperation om en fælles sag)

31-10-2018

kube@ucl.dk ¹¹

praksisfællesskab

• På Lillestuen, hvor børnene starter i ressourcebørnehuset, er 1,3årige Thor, en dreng med fødselsrelateret hjerneskade, tildelt ressourceplads. Thor er svag i venstre side, og han skeler på det ene øje.

• I starten af Thors vuggestueliv var der usikkerhed om graden af hans nedsatte synsfunktion.

• Thor sidder oftest opret på numsen. Han kravler ikke, men

”møver” sig af og til fremad ved hjælp af sit aktive ben og et hop med bagen. Det ser ud til at være et centralt tema for

børnene at udforske mulighederne og tingene i rummet alene, sammen med hinanden og sammen med de voksne.

• De andre børn er i bevægelse, hvor Thor er stillesiddende.

Børnene bevæger sig rundt ved at krybe, kravle eller gå. Ind imellem græder de, når deres forsøg på det, som de vil,

mislykkes. Det kan være, når de slår sig på ting, er i konflikt om materialer og genstande, eller når de får knubs af

hinanden. 31-10-2018

• De professionelle igangsætter spontane bevægelses- og sanglege. En pædagog blæser sæbebobler. Det undrer mig. Det har jeg ikke set før i andre vuggestuer. Et af

børnene, Else, kniber øjnene sammen, før hun rører ved boblerne. Hun har erfaringer med aktiviteten, ser jeg.

• Nogle dage efter deltager jeg i et handleplansmøde for Thor. Her finder jeg ud af, at sæbebobleaktiviteten er

foreslået af ergoterapeuten med henblik på at træne Thors øjenbevægelser og få ham i bevægelse med kroppen. Det slår mig, at jeg ikke så aktiviteten som en

inklusionsbestræbelse, da den indgik i hverdagens sammenfletning af muligheder og som del af

børnefællesskabernes fælles praksis.

31. oktober 2018 13

Bleskift som fællesgode-udviklende praksis

• Det er efter frokost og en af pædagogerne er på badeværelset i vuggestuens storegruppe, hvor børnene er omkring 2 - 3 år. Pædagogen er i færd med at skifte ble på nogle af

børnene. Pædagogen kalder på Dina, en blind pige, som befinder sig i det tilstødende

grupperum. Dina kommer umiddelbart ikke.

Amalie, en pige, der er med på badeværelset, kalder også på Dina, mens hun slår på

vasken, så Dina kan følge lyden.

31-10-2018

.

Manglende rådighed i nye kontekster. Overgang til børnehaven

• Dina, som er blind (ca. 3 år), er med vuggestuen på besøg i børnehaven. Hun holder en pædagog fra vuggestuen i hånden, mens de går rundt på legepladsen. Da personalet i børnehaven ser

Dina siger de: ”Hej Dina” og fortæller, hvem de er.

I dag har børnehaven taget et terrarium frem, som de finder jord og insekter til. Børnene stimler

sammen om Dina og pædagogen, som står ved terrariet. Dina bliver klemt, og der er mange

stemmer. Hun gør grimasser og trækker sig væk.

kube@ucl.dk ¹⁵

31-10-2018

Handicaptabu eller ‘almindeliggørelse’? Grue (2010)

• Dina skal snart starte i børnehave. Vuggestuen samarbejder med børnehaven om pigens overgang, og for at lette denne er Dina på besøg i børnehaven sammen med andre børn fra hendes vuggestue og to voksne. Dina er mest på

legepladsen, men da jeg er inde i børnehaven, hører jeg en medarbejder snakke med to drenge om det at være blind. De får fortalt, at det er som at have lukkede øjne hele tiden.

Drengene lukker øjnene hårdt i og åbner dem så igen. ”Det er bare hele tiden”, siger den voksne.

• En pige med Downs går i en vuggestuegruppe og hendes bror går i en børnehavegruppe i samme integrerede

institution. Forældrene afleverer broren i storegruppen først, og lillesøster er med. De andre børn spørger personalet,

hvorfor pigen har så stor en tunge. Medarbejderne hører børnenes udsagn, men følger ikke aktivt op på dem.

31-10-2018

Handicap som epistemologisk ressource, der er upåagtet (Garland-Thomson, 2012)

• Dina holder en medarbejder i hånden, mens de går rundt på legepladsen, hvor Dina introduceres til

tingene og børnene.

• Dina og pædagogen kommer fra et græsunderlag og bevæger sig ind på en overdækket

flisebelægning, som forbinder børnehaven og

legepladsen. Da Dina når flisebelægningen, lægger hun mærke til, at det lydlige univers skifter. Hun har tunge støvler på, som laver en høj lyd på

fliseunderlaget.

31-10-2018

kube@ucl.dk ¹⁷

• Dina lyser op og starter en rytmisk leg med sine støvler. Hun ler og retter sin opmærksomhed mod medarbejderen.

Medarbejderen opfatter Dinas legesignal, og hun genspejler Dinas udspil med sit fodtøj mod fliserne. Fordi de holder

hinanden i hænderne bliver dette samspil også forstærket rytmisk gennem deres arme. Legen forbinder dem i kraft af deres sanser og kropslige afstemthed.

• Få sekunder efter at legen er blevet til, træder pædagogen og Dina ind på et linoleumsgulv, og legen ophører igen.

Medarbejderen orienterer sig efter det, som hun havde for med at skulle inden for, og Dina følger efter.

31-10-2018

Projektets kritiske potentiale

• Almen/special-arrangementer inviterer til placeringstænkning og

grænsedragninger for ”det inkluderbare barn” snarere end praksisudvikling

• Professionelle som velfærdsopbyggende sammen med børn som subjekter

• Almindeliggøre børn med handicap – forskningsviden om børns hverdagsliv med handicap en mangelvare (som ikke er rehabiliteringsforskning). Hvordan skabe

inkluderende betingelser for børnelivet uden den viden om hverdagen, som børnene skal virke i?

• Udforske hvor, hvordan og hvornår hvilke handicap- og udviklings-forståelser er i spil – udforske hvordan handicapforståelser skabes og reproduceres i praksis, og hvordan de kan udvikles med viden fra børnelivet

• Handicap som en situeret kropslig betingelse og overset læringsmulighed om vores væren i verden – socio-materialitesfokus (up againstness), kropslighed som personlig, livshistorisk og erkendesesmæssigt afsæt.

• ‘Handicap’ som almen variation – ikke mangel. Biodiversitet og mangfoldighed som fællesgode - Social bæredygtighed og velfærdsudvikling i dagtilbud må (også) studeres børneperspektivisk

kube@ucl.dk ¹⁹

31-10-2018

Referencer

• Axel, E. (2009). Situeret projektering i et byggeprojekt. Nordiske Udkast nr. 1/2, (p. 97 – 118).

• Bendix-Olsen, K. (2017a). Det pædagogiske fællesgode i vuggestuen. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, nr. 1., p. 7 - 19

• Bendix-Olsen, K. (2017b). Med handicap i vuggestuen. Inklusionsarrangementer belyst som betingelser for rådighedsudvikling og inklusion, Nordiske Udkast, Nr. 1, p. 45- 65

• Bendix-Olsen, K. (in prep). Common Engagements as Resources for Inclusion.

• Children with Disabilities Transitioning from One Age Group to the Next within General Day Care.

Annual Review of Critical Psychology, (25 sider)

• Garland-Thomson, R (1997). Extraordinary Bodies. Figuring Physical Disability in American Culture and Literature. New York: Columbia University Press

• Garland-Thomson, R. (2011). Misfits: A feminist Materialist Disability Concept. Hypatia vol. 26, no. 3, p. 791 - 609

• Garland-Thomson, R. (2012). The Case for Conserving Disability. Journal of Bioethical Inquiry 9, Springer, p. 339 – 355

• Goodley, D. (2011). Disability Studies. An interdisciplinary Introduction. Los Angeles: Sage

• Goodley, D. (2014). Dis/ability studies. Theorizing diblism and ablism. New York: Routledge

• Grue, J. (2015). Disability and Discourse Analysis. Burlington: Ashgate Publishing Company 31-10-2018

• Holt, L. (2004a). The ‘voices’ of children: de-centring empowering research relations. Children’s Geographies, Vol. 2, no. 1, p. 13 – 27

• Holt, L. (2007). Children’s sociospatial (re)production of disability within primary school playgrounds, Environment and Planning D: Society and Space, p. 783 – 802

• Højholt, C. (2016). Situated Inequality and Conflictuality of Children’s Conduct of life. In: E. Schraube & C. Højholt (red.), Psychology and the Conduct of Everyday Life, London & New York: Routledge, p. 145 – 163

• Højrup, T. & Jensen, U. J. (2010). Moderne fællesgoder eller postmoderne kynisme? Mellem velfærdsstat og

konkurrencestat i teori og praksis. In K. Thorgård, M. Nissen & U. J. Jensen (red.): Viden, virkning og virke (p. 17 – 59), Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag

• Kirkebæk, B. (2013). Det historisk flyttelige handicapbegreb. In I. S. Bonfils, B. Kirkebæk, L. Olsen & S. Tetler (red.).

Handicapforståelser. Mellem teori, erfaringer og virkelighed. København: Akademisk Forlag, p. 17 – 33

• Lave, J. (2011). Apprenticeship in Critical Ethnographic Practice. The University of Chicago Press, Chicago & London

• Oliver, M. (2009). Understanding Disability, New York: Palgrave Macmillan, 2.nd.edition.

• Wenger, Etienne (2008): Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag.

31. oktober 2018 21