• Ingen resultater fundet

Mere ro i Tjetjenien, men flere overgreb

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Mere ro i Tjetjenien, men flere overgreb"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

I Nordkaukasus (herunder også i Tjetjenien) står den russiske stat over for en bevæbnet undergrunds- bevægelse, der benytter terrormeto- der i sin kamp. De statslige magtor- ganer benytter sig af statsterror i kampen imod undergrundsbevægel- sen, herunder den terroristiske.

I foråret 2009 blev det klart, at en alvorlig destabilisering var begyndt i Tjetjenien. Denne destabilisering blev fremkaldt af alt, hvad republik- kens myndigheder og magtorganer havde foretaget sig tidligere. (Samti- dig erklærede Moskva antiterrorakti- onerne for afsluttet. Red.)

I 2007 og i 1. halvdel af 2008 kun- ne det se ud til, at der i Den Tjetjen- ske Republik var opnået fred og sta- bilitet – om end på bekostning af alvorlige krænkelser af menneske- rettighederne. Intensiviteten af væbnede sammenstød faldt, magtor- ganerne led færre tab, og menne-

skerettighedsforkæmperne meldte om færre tilfælde af vilkårlig vold fra statens repræsentanters side.

Men begivenhedernes udvikling fra slutningen af 2008 vidner om det modsatte.

I sommeren 2009 led magtorga- nerne i Nordkaukasus de største tab netop i Tjetjenien; her var tabene dobbelt så mange som sommeren før. I 2009 blev der i Tjetjenien ud- ført en serie terroraktioner, bl.a.

med anvendelse af selvmordsbom- bere.

‘Tjetjeniseringen’ af konflikten havde en mærkbar indvirkning på bekæmpelsen af den væbnede mod- stand i de foregående år. Men det står klart, at denne ressource er op- brugt i dag, republikkens myndighe- der er ikke i stand til at indfri præsi- dent Ramsan Kadyrovs løfte – helt at tilintetgøre undergrundsbevægelsen og de militante. Hvad mere er: Det

17 udenrigs 2 · 2010

Mere ro i Tjetjenien, men flere overgreb

Oleg Orlov

Selv om der meldes om aftagende vold i Tjetje -

nien, led magtorganerne de største tab sidste år i

netop Tjetjenien

(2)

totalitære regime i Tjetjenien, der bygger på vold og frygt, fremkalder selv ny modstand. En del af de unge drager igen op til de militante i bjer- gene. Denne udvikling af situatio- nen reagerer republikkens magtha- vere yderst barsk på, og de satser igen på ulovlig vold. Denne vold an- tager stadig større omfang, og den udføres åbent og demonstrativt, fx stiger antallet af bortførelser. Men- neskerettighedsorganisationen Me- morial har for året 2009 registreret bortførelser af 96 personer i Tjetje- nien (2,3 gange flere end året før).

Omstændighederne omkring bortførelserne viser, at repræsentan- ter for magtorganerne er meddelag- tige i udførelsen af disse forbrydel- ser. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at Memorial fra juli til midten af december 2009 midlertidigt indstillede sit arbejde i Den Tjetjenske Republik.

Kun toppen af isbjerget

Dertil kommer, at ofrene for bort- førelserne og deres slægtninge i den senere tid er blevet stadig mere ban- ge for at klage til officielle myndig- heder eller til menneskerettigheds- forkæmpere af frygt for repressalier.

Derfor registrerer Memorial kun

‘toppen af isbjerget’.

I Tjetjenien benytter myndighe- derne sig ofte af gidseltagninger, og i 2009 fortsatte kampagnen med at smadre huse, der tilhører slægtnin- ge til de militante.

Ordensmagten i Den Tjetjenske Republik er infiltreret af folk, der er uddannet i vold i illegale væbnede grupper, som principielt fornægter selve begrebet ‘lovlighed’.

Det er ledelsen af Tjetjenien, der offentligt udsteder direktiver for udøvelsen af illegitim vold i repub- likken, herunder henrettelser uden rettergang. Memorial ligger inde med optagelser af udtalelser af den tjetjenske præsident og andre em- bedsmænd i republikkens tv om, at det finder sted. Som følge heraf er det kommet dertil, at der den 7. juli 2009 i centrum af landsbyen Akh - kintju-Borsoj blev foretaget en of- fentlig henrettelse uden rettergang af en person, der var mistænkt for at støtte de militante.

Blåstempler chikane

I Tjetjenien udsættes menneskeret- tighedsaktivister for diverse former for undertrykkelse. Højtstående em- bedsmænd i Tjetjenien har offentligt flere gange fremstillet medarbejde- re i menneskerettighedsorganisatio- ner som fjender af republikken og som terroristhåndlangere. Det ska- ber forhold i republikken, hvor bare det at kaldes ‘menneskerettigheds- forkæmper’ bliver yderst farligt og blåstempling af forfølgelse af disse.

Den 15. juli 2009 blev den leden- de medarbejder ved Memorial, Na- talja Estemirova, bortført i Grosnij og derefter myrdet. En række begi- venheder forud for mordet, såvel

18 udenrigs 2 · 2010

TEMA: NORDKAUKASUS

(3)

som omstændighederne omkring udførelsen af selve forbrydelsen gi- ver os solid baggrund for at nære mistanke om, at den blev organise- ret og udført af repræsentanter for staten.

Efter mordet på Estemirova måtte Memorial midlertidigt (indtil 16. de- cember 2009) indstille sine aktivite- ter i Tjetjenien.

Myndighederne lægger også et sy- stematisk pres på de lokale ngo’er, så mange er blevet tvunget til at om- lægge deres virke fra forsvar for menneskerettighederne til kun soci- alt arbejde. Og de er tvunget til selv - censur.

Den 11. august 2009 blev lederen af ngo’en ‘Vi vil redde en generati- on’, Sarema Sadulajeva, og hendes mand Umar (Alik) Dsjabrailov bort- ført fra ngo’ens kontor i Grosnij. De blev kørt bort i en bil af ukendte be- væbnede personer, der ikke skjulte deres ansigter og erklærede, at de kom ‘fra organerne’. Næste morgen blev de bortførtes legemer med spor af tortur og ydmygende behandling fundet i Grosnij i en bils bagage- rum. Det er indlysende, at det kun er statens medarbejdere, der kan bortføre mennesker ved højlys dag uden at dække deres ansigter til og fortsat gå frit og frejdigt rundt i Grosnij med våben i hånd.

Udenrigsspørger Orlov:

Hvad vil Moskva gøre efter terrorangre- bet i Moskvas metro i marts 2010?

“Det er stadig umuligt at sige, hvor- dan situationen vil ændres. Vi er selvfølgelig bekymrede for, at russi- ske myndigheder vil reagere blot sty- ret af øjeblikkelige følelsesmæssige reaktioner og ikke tænker på de langsigtede perspektiver. De vil sik- kert som sædvanlig ønske primært at fremstå som effektive myndighe- der, der er parate til at give terrori- sterne barske svar. Vi er vænnet til li- det gennemtænkte reaktioner, der kun forværrer situationen. Men vi får se”.

Er en løsning overhovedet mulig med den aktuelle russiske ledelse?

“Man må alvorligt tvivle på, at situa- tionen kan ændres med den aktuel- le russiske ledelse, fordi Vladimir Putin stadig er ved magten. Formelt er han ikke præsident, men alligevel noget nær almægtig. I hans tid ved magten blev situationen ført ind i en blindgyde. Men vi må stadig bevare håbet om, at præsident Dmitrij Med- vedev kan vise sig i stand til at bryde den ‘onde cirkel’ af vilkårlig vold fra begge sider, som blev skabt mens Putins var ved magten. Men igen, vi får se”.

Oleg Orlov er formand for organisatio- nen Memorial, der blev grundlagt i 1991 til forsvar af menneskerettigheder i Rusland. Memorial fik sidste år Europa- Parlamentets Sakharov Pris.

(Oversat fra russisk af Lars P. Poulsen- Hansen)

19 udenrigs 2 · 2010

Mere ro i Tjetjenien, men flere overgreb

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Konsekvensen er, at forbindelser mellem tunge grundstoffer omkring skillelinjen mellem metaller og ikke-metaller i periodesystemet udgør en gruppe af særligt stabile

I de første 9-10 dage af juni er vejret tørt, varmt og solrigt i en overvejende østlig luftstrøm ved gennemgående højt lufttryk over først Skandinavien og siden Nordsøen..

Normalt vil fejlene være som i (l) og kan altså beskrives som det at afsenderen har en gal eller ufuldstændig opfattelse af hvad modtageren ved og kender. LØSE ENDER kan

Men altså, jeg tror ikke, der skete noget på et redaktionsmøde, som fik ind- flydelse på mit arbejde med Det Perfekte Menneske.. Vi lavede som sagt hver især vores

Det vil være naivt at tro i dette tilfælde, så det betyder, at fi- nansieringsomkostningerne ved at vende tilbage til drakmer vil blive meget belastende (Og hvad med snakken om,

Det sker både dér, hvor myndighederne står stærkt, fx i Tje- tjenien, hvor de ikke har brug for lo- ven, og alt ordnes udelukkende, som præsident Ramsan Kadyrov vil have det, og

Mens Moskva fremhæver, at det igennem præsident Ramsan Kady- rov har opnået større kontrol med Tjetjenien, så er Moskvas tab af kon- trol tydeligst i Dagestan, hvor mili -

Effekten for biltrafikken af udbygning af den kollektive trafik er også vurderet.. På baggrund af vurderinger af forskellige forslag til at udbygge den kollektive