Vi elskede de farvede i Zoologisk Have
1
8. september 2009
2
For hundrede år siden udstillede Tivoli og Zoologisk Have levende 3
mennesker. Ny forskning viser, at 'de vilde' ikke kun var ofre. Flere var 4
ansat på kontrakt, strejkede for højere løn og giftede sig i øvrigt med 5
betagede danske kvinder.
6 7
Af: Thomas Hoffmann, journalist
8 9
10 11
Importerede indiske kvinder og børn foran deres interimistiske landsby i Zoologisk Have. I alt 25
12
indere boede i haven i løbet af tre måneders udstilling i 1901. (Foto fra arkivet i København Zoo - flere
13
fotos i bunden af artiklen)
14 15
Forestil dig en søndagstur i Zoologisk Have. Solen skinner, og du er optaget af at kigge på rener og
16
zebraer, da du pludselig opdager noget mystisk.
17
Midt i haven står en gruppe hytter, bygget af palmer. Mellem hytterne ser du mørke mænd og kvinder,
18
som passer børn eller sluger sabler. På ildsteder foran hytterne laver de mad fra deres hjemland, Indien.
19
Du kan også se elefanter, slanger og dresserede bjørne - og rundt i ring om den lille landsby står et hav
20
af forbløffede danskere og måber, peger og griner.
21 22
Show og tryllekunster
23
I dag virker det måske som et latterligt billede, men virkeligheden så faktisk sådan ud for blot 100 år
24
siden. I perioden fra 1878 til 1909 udstillede de idylliske og populære folkehaver Zoologisk Have og
25
Tivoli folk fra alverdens fremmede områder, så de kunne give en smagsprøve på deres primitive vaner
26
og skikke midt i det civiliserede København.
27
I en 30 år lang glansperiode omkring århundredskiftet blev det til omkring 40 folkeudstillinger - også
28
kaldet folkekaravaner, hvor haverne fremviste bl.a. indianere, eskimoer, beduiner og afrikanere.
29
En enkelt gang blev kannibaler udstillet i bur i det populære National ved Tivoli. Det skete i 1886.
30
31
Kun den københavnske fantasi satte grænser for, hvilke 'vilde' mennesker man kunne importere for at
1
udbygge succesen, som på en sommersøndag i 1901 trak hele 18.000 betalende danskere i København
2
Zoo alene for at se udstillingen med den indiske landsby.
3
»Man skal tænke på, at det på den tid var den almindelige danskers eneste mulighed for at se fremmede
4
folk. Derfor skulle de udstillede typisk bare optræde som sig selv. De lavede håndværk og fremviste
5
jagtredskaber og lavede show og tryllekunster flere gange om dagen. Udstillingerne var på den måde en
6
god kombination af folkeoplysning og underholdning,« fortæller Rikke Andreassen, lektor og ph.d. i
7
historie ved Malmö Högskola, der svarer til et dansk universitet.
8 9
Glemt materiale fundet i kælder
10
Rikke Andreassen har sammen med sin kollega Anne Folke Henningsen fra Københavns Universitet
11
fået lov til at åbne et gammelt arkiv, som i årtier har været aflåst og så godt som glemt i en kælder
12
under Zoologisk Have.
13
Det enestående arkiv gemmer på blandt andet brochurer, lægeregninger, kontrakter, planer for
14
landsbyernes indretning, plakater, avisudklip og billeder. Rikke Andreassen faldt selv over materialet,
15
da hun i 1999 fik lov at gå i Zoologisk Haves arkiv i forbindelse med sit speciale.
16
Materialet gør det muligt for de to forskere at afsløre hidtil ukendte detaljer om, hvem der blev
17
udstillet, hvordan de fremmede kom til Danmark og hvordan danskerne egentlig opfattede
18
udstillingerne; de »anatomiske haver«, som de bliver kaldt af Rikke Andreassen.
19
20
Danske forskere har fundet regnskabsbøger, som afslører alt fra reparationer af tryllestave over
21
billetindtægter til udgifter til de udstilledes mad og lægebesøg. »Det er superspændende og sjovt at
22
arbejde med, men det er generelt også hårdt materiale. Det er håndskrevet, og rigtigt meget er på
23
gammelt tysk,« fortæller Rikke Andreassen.
24 25
Kvinder tiltrukket af de fremmede
26
Forskerne har arbejdet på forskningsprojektet i et halvt år, og det har allerede kastet en stribe
27
overraskelser af sig. Det viser sig blandt andet, at danske kvinder blev seksuelt tiltrukket af mænd fra
28
de fleste udstillinger.
29
Flere kvinder blev endda så betagede af kinesere på en udstilling i Tivoli i 1902, at de blev gift med
1
dem. Det var helt uhørt i en tid, hvor meningen i offentligheden var, at man ikke blandede racer, fordi
2
det ville degenerere - svække - de stærke, hvide, angelsaksiske danskere.
3
»Det er meget interessant, at vi på den ene side har en offentlig holdning om, at man ikke blander
4
racerne, og på den anden side har en praktisk dagligdag, hvor de her kvinder alligevel har gjort, som de
5
ville,« konstaterer Rikke Andreassen.
6 7
Hykleriske mænd ville se sexede kvinder
8
De lidenskabelige kvinder udløste et ramaskrig og skabte verbale kampe i aviserne.
9
Politiken kritiserede kvinderne for at svigte racen, nationen og danskheden og kommenterede, at det
10
især var de lavere klassers kvinder, der faldt for de vilde mænd.
11
Avisen Socialdemokraten var enig i kritikken af kvinderne, men skrev, at det typisk var
12
borgerskabets fine kvinder, der faldt for de udstillede.
13
De magtfulde mænds harme over kvindernes fascination af naturfolkene virker som det rene hykleri,
14
når man kigger nærmere på mændenes egen holdning til udstillingerne. Jo mere sexet, de primitive
15
kvinder i udstillingerne kunne opføre sig, des bedre var det.
16
»Tit efterspørger udstillerne endda kvindelige dansere fra Java eller geishaer fra Japan, som involverer
17
sig i seksuelle danse. Og der er eksempler på, at journalister ikke mener, at en udstilling har været god,
18
fordi kvinderne ikke har opfyldt forventningen om, at de skulle være sexede,« fortæller Rikke
19
Andreassen, som ikke har fundet nogen tilfælde af mænd, som giftede sig med udstillede kvinder.
20 21
Tysker sørgede for stor-import
22
Det har indtil videre været svært at finde ud af, hvordan mange af de udstillede kom til Danmark. Men
23
det ligger fast, at Zoologisk Have og Tivoli selv sendte repræsentanter af sted til udlandet for at finde
24
farvede, som kunne gøre sig godt i de danske haver. Enkelte naturfolk blev udvalgt, fordi de allerede
25
var artister i deres hjemland, så man med sikkerhed vidste, at de kunne levere et ordentligt show for
26
danskerne. Andre blev hyret gennem kontakter i andre lande i Europa. Den største sælger var tyskeren
27
Carl Hagenbeck, som ejede den zoologiske have i Hamborg.
28
Det blev til fire udgaver af Folkekaravanen i Zoologisk Have med kirgisere, laplændere, indere og til
29
sidst japanere. Valdemar Andersen lavede plakater til kirgiserne i 1900 og til japanerne i 1902.
30
31
32
Carl Hagenbeck var i 1870erne én af de største importører af dyr til zoologiske haver i Europa, men
1
forretningen gik dårligt. En ven foreslog ham at importere mennesker sammen med dyrene. Det udløste
2
i 1874 den første folkeudstilling i Hamborgs Zoo, hvor en familie af samer blev udstillet sammen med
3
de importerede rener.
4 5
En stykke historie mangler
6
Samerne boede i deres medbragte telte, fangede rener med lasso og malkede dyrene foran publikum,
7
som især blev begejstret over at se en mor amme sit barn - et bevis på, hvor naturlige, ægte og primitive
8
samerne var i forhold til det gode tyske borgerskab, som gemte brysterne væk for børnene.
9
Hagenbeck udvidede sin import og tog via sit netværk kontakt til andre zoologiske haver i Europa, som
10
aftog 'de vilde', som han var færdig med at udstille i sin egen have. Det er derfor, mange naturfolk blev
11
udstillet i zoologiske haver over hele Europa.
12
»Men generelt er det meget svært at finde ud af, hvordan folk havner på udstillingerne. På samme måde
13
som vi kun har sejrherrernes historier tilbage fra gamle krige, mangler vi tit de udstilledes version af
14
denne historie, så vi ved faktisk meget lidt om dem,« forklarer Rikke Andreassen.
15 16
Kinesere i strejke
17
Regnskaber og kontrakter viser, at naturfolk blev ansat på meget forskellige vilkår. De har dog et fælles
18
træk, som har overrasket forskerne. Naturfolkene på de danske udstillinger ser ud til at have været
19
andet og meget mere end undertrykte stakler, som blev udnyttet af imperialistiske forretningsfolk.
20
21
En kvinde fra Kirgisistan ammer sit barn i Zoologisk Have i år 1900. Amningen var ét af de konkrete
22
beviser på, at de udstillede kirgisere var ægte, primitive naturfolk. (Foto fra arkivet i København Zoo)
23 24
»Man får let en forestilling om, at de udstillede var meget passive og undertrykte. I virkeligheden
25
organiserede de sig ret meget, og under den store udstilling i Tivoli i 1902 gik kineserne i strejke, fordi
26
de ikke syntes, deres løn var god nok. Udstillingerne var på mange måder moralsk problematiske, men
27
det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke
28
Andreassen.
29
Udstillingerne blev efterhånden mødt af kritik. Ikke fordi de udnyttede eller udstillede de fremmede,
1
men fordi turen rundt til mange europæiske haver akklimatiserede 'de vilde', så de til sidst enten
2
begyndte at tale tysk med publikum eller opførte sig mere civiliseret som europæere.
3 4
Et mekka for videnskaben
5
Heldigvis for arrangørerne var antropologien kun lige ved at etablere sig som videnskab. Ligesom
6
almindelige danskere havde forskerne ikke midler til eller mulighed for at rejse til udlandet for at
7
studere andre folkefærd, så de troppede også op i Tivoli og Zoologisk Have for at studere de vilde på
8
nært hold.
9
Antropologernes endelige dom over de importerede mennesker - ja, de er ægte vilde! - blev brugt som
10
blåstempling. Det reddede de fleste udstillinger dengang, hvor videnskaben byggede på den
11
overbevisning, at verden fra naturens side var inddelt i et racehierarki med fascinerende vilde
12
aboriginals nederst og den sofistikerede, civiliserede hvide race øverst.
13 14
Overset danmarkshistorie
15
I dag er udstillingerne og videnskabens syn på dem mest af alt udtryk for en tid, vi danskere helst vil
16
glemme eller slet ikke kender til: En nær fortid, hvor vi sammen med blandt andre Frankrig, Tyskland
17
og England dyrkede det racistiske menneskesyn.
18
19
Lille sorte Sambo fra 1899 var en ukontroversiel børnehistorie i et halvt århundrede, før de
20
småracistiske undertoner blev for larmende. (Illustration fra omslaget til Helen Bannermans bog)
21
»På nogle måder er det her en glemt del af danmarkshistorien. Det er ikke så mange år siden, det fandt
22
sted, og jeg håber, at vi danskere måske får et lidt mere nuanceret forhold til, hvordan vi i dag har det
23
med vores minoriteter, hvis vi også kender denne historie, som hænger sammen med vores forståelse af
24
at være danskere,« siger Rikke Andreassen og uddyber:
25
»Vi vil måske være lidt mere selvkritiske og lidt mindre fremfusende med fremmedkritikken, hvis vi
26
kunne huske, at vi i vores nyere historie faktisk har været blandt verdens førende inden for race-biologi
27
og troede på, at det hvide danske publikum var de farvede folk på udstillingerne overlegne på alle
28
områder.«
29
Lille sorte Sambo og strudsen Rasmus
1
Rikke Andreassen nævner som et eksempel på den danske folkeånd børnebogen Lille sorte Sambo,
2
som i mange andre vestlige lande er blevet enten udelukket fra biblioteker eller skrevet om, fordi
3
originaludgaven fra 1899 bliver betragtet som racistisk.
4
For et par år siden besluttede det danske forlag Carlsen at genudgive bogen om drengen Sambo i
5
uændret form i Danmark, selvom den ifølge Rikke Andreassen fremstiller sorte som ubegavede i
6
negative stereotyper.
7
Et andet eksempel på vores ukritiske omgang med fremmede kulturer er ifølge forskeren de populære
8
Jørgen Clevin-bøger om strudsen Rasmus, hvor fem små sorte mænd får lov at bo i Københavns
9
Zoologisk Have sammen med den importerede struds.
10
»Jeg tror, at hvis man havde lidt mere bevidsthed om vores historie, så kunne det være, vi ville blive
11
lidt mere opmærksomme på, hvorfor de her historier er problematiske. Det er jo ikke så sødt, at små
12
sorte børn bor i Zoologisk Have i en børnebog, når man ved, at rigtige børn blev udstillet i samme have
13
for 100 år siden,« mener Rikke Andreassen.
14
Hun bemærker, at en større historisk viden næppe vil revolutionere vores opfattelse af verden, »men
15
måske kunne den gøre, at vi blev lidt bedre til at praktisere et mangfoldigt samfund.«
16
Forskningsleder Rikke Andreassen regner med, at hun og postdoc Anne Folke Henningsen fra Saxo-
17
Instituttet på Københavns Universitet (KU) er færdige med kortlægningen af udstillingerne i Danmark i
18
2011. Resultatet bliver offentliggjort i en bog, og håbet er, at det også bliver til en udstilling, gerne i
19
Zoologisk Have.
20
Projektet er et samarbejde mellem Malmö Högskola og KU. Det er støttet af det danske forskningsråd
21
for kultur og kommunikation.
