De fik hver 8 farvede æg...

De fik hver 8 farvede æg...

Om

påskeæg

Danmark

Af

Floris

Mensjulen har^enbredfolkelig gennemslagskraft^{og er}grundigt behandleti

den kulturhistoriskelitteratur,serdet anderledes ud medpåsken.Pinsenog vårensfestererbeskrevetpåforskellig vis,^menderfindes kun få artikler^og bøgerompåskeskikkeogsletingen samlede fremstillinger af påskens tradi¬

tioner i Danmark gennem desidste ^parårhundreder (1).

I det følgende skal en lille del af påskens historie beskrives, nemlig påskeæg og de dermed forbundne skikke. Hovedvægten er lagt på 1800-

tallet ogde førsteårtierafdette århundrede (2).

Traditionen med at spiseog eventuelt dekorereægtil påske kendes i hele Europa og gårtilbage til den katolske tid. I fasten, som gårumiddelbart

forud for påsken, var det ikke tilladt at spise æg, og når fasten endelig ophørte påskedag blev det blandt andet fejret med at spise ægi rigelige mængder. Desudenvaræg enforetrukken spise til påske, fordi hønsene på

denneårstidlagde flereæg.Detertillige baggrunden for, atægogsåindgik i

andreaf forårets festerpå landetsom fastelavnog »sommer i by«.

Forudendissejordbundneforklaringerpåæggetscentrale plads i påske¬

fejringen har det bl.a.væretfremført,at æggeti sig selv kan opfattessomet livgivende kraftstof,etfrugtbarhedssymbologetsymbol på renhed (3). Et

ægkunnefor eksempel brugessomkærlighedsorakel. Hvis^enforlovet pige

ønskedeatvide,omhendes kæreste ville blive hendetro,kunne hungemme etæg.Varæggetstadig frisk efteretårsforløb, ville hendes forhåbninger gå i opfyldelse. Et hønnikeæg (det førsteæg enhøne lægger) havde også særlige

evner.Hvisdet blevlagt ien personslomme udenatdennevidste det, kun¬

nedetafsløre, hvem dervarheks, nårmangik i kirke skærtorsdag. Heksene

kunne netop denne dag kendes på, at de sad medengryde, enspand eller lignende på hovedet (4).

Farvedehønseægvar endelaftjenestefolkenes løn. Fotograferetⁱhusmands¬

stedfraDannemare påLolland, Frilandsmuseet vedSorgenfri, 1992.

Fot. Lars Friis.

Æg:

mad, løn

Ægvari 1800-tallets bondesamfundenforholdsvis sjældenogkostbar mad¬

vare, som ikke indgik i den daglige kost. I hvert fald ikke uden at æggene blev blandet med fyldstof, der kunne drøje dem, f.eks. i æggekage. Både æggekageog røræg vargæstemad ellerretter, der kun blev brugt vedsærlige lejligheder. Hårdkogte ægblev udoveri påsken alene brugt ved langvarigt arbejdef. eks. i høsten, hvor detvarpraktisk,atmadenkunne tåletranspor¬

tenudpå marken. I Karlstrup påSjælland hed det »Påskedagene^varjo de

eneste dage hele året, man flottede sig med kogteæg«(5). Æggene indgik ogsåi den traditionelle påskeret med det lidet tiltalendenavn»Skidneæg«;

hårdkogteægmedsennepssovs, som varvidt udbredt,og som mangeendnu nydertil påske.

Ægblev i påsken brugt både som løn til præst, degn og tjenestefolk^og

som gave til børn, venner og bekendte. En del afpræstens og degnens indtægtervarnaturalier, i form afdetsåkaldte »offer«,somipåsken blandt andet bestodaf_æg.

»... Præsternefik vedpåskeenydelse af1lispund Sigtebrødog1snes æg af hvergård, Degnen kun det halve.Denneydelseer nuafløst afpenge«

(6).

Ogsåi tjenestefolkenes løn indgik naturalier, dels i form af den daglige kost,

dels^somekstraforsyningerog gaver ved højtiderne. Det kendtesogsåved juletid, hvor tjenestedrengog-pigeogandre medhjælpere hverfik »juleren¬

te«, et stortbrød. Til påskevardetæg, man fik.

Hvormange æg manfik afhang førstogfremmest af madmoderens ind¬

stillingoggårdensformåen. Detvarikke ualmindeligtatfå mellemfemog ti_{æg, men} derfindes også eksempler på, atman ikke fikægoverhovedet.

Derimod måtte tjenestepigen det pågældende sted hverugetrolig tørreæg afmeden eddikeklud, så de kunneværepræsentabletil videre salg.

Antallet af_ægkunneværebestemtaf tjenestefolkenesstatus: Karlenefik flest, pigerne lidt færre ogtjenestedrengen færrest. Var derenhusmandtil¬

knyttet gårdensomfast medhjælp kunne han, hvis han havde familie, fåen ekstra storportion, så han kunnebringeægmedhjem (7).

Tjenestefolkenemåtteselv holdestyrpåderes hårdkogteæg, ogflereste¬

dersatte man dem_op i vindueskarmen,så de varved hånden ved defor¬

skellige måltider. Æggene skulle række til hele påsken og skulle eventuelt brugestilatlege med.Villemanikke selv spise dem alle, gjaldt det ogsåfor tjenestefolkene,atde kunnetagedem medhjem til forældre eller søskende.

Følgende uddragaf sjællandske beretninger fra Nationalmuseets Etnolo¬

giske UndersøgelserogDanskFolkemindesamling giveretindtryk af disse forhold:

»Alle folkenefik hver10, karlogdreng sattederesi^en rækkei vindues¬

karmen, de skulle jo helst række til tredie påskedag, også detvarjo en halvhelligdag«(8).

»... defikhver 8farvede_{æg, som}destillede i vindueskarmen, der kunne

denemttageæggene til de forskellige måltider« (9).

»I Paasken fik hverTjenestekarl 10 haardkogte Æg, Pigerne lidt færre, Tjenestedrengen5 Æg. Meddisse trillede de Æg i Paaskedagene« (10).

Også fattige børnogkvinder fikægtil påske. Det vargammel sædvane, at de fattigekunne få særlige ydelservedhøjtiderne, ^ogved påsketid kunne fattige børn »tigge« æg med god samvittighed, især hvis de sang for æg¬

gene.

»Omtirsdagenog omonsdagengik dermangefattige børn rundtog sang for dørene. De havdeen kurvpåarmen ogbadom paaskeæg ...jeg ser børnene endnu formig,naar dekom med deres kurve, de gik ind i for¬

stuenbankede_paa døren og sang ...«berettes detfra Magleby på Møn (11).

»Dogvardet kun deallerfattigste, der gikpaaden Maade, defik Æg eller Penge,eller andre gode Sager,somKageroglille Stykke Sul«, fortælleren anden meddelerfra Magleby.

Børn _og

påskeæg

Atgive børnægtil påske kendtes både på landetogi byen. Som regelvardet moderen, derkogte^ogfarvedeæggene, menbørnenekunne også^væremed

tilfarvningen, der foregik påskelørdag. Påskemorgen fik børneneæggene og

nogle steder på Fyn trak manlod om, hvem derdenne morgen skulle stå

først_{op og}give de andreægpåsengen (12).

Det hed sig, ati påsken skulle manhave alle deæg, mankunne spiseog fleretil, somkunne bruges til leg.

Islutningen af 1800-årene ognogleårtier ind i dette århundredevardet

ikke kunfattige børn, der kunne forøge deres bestand afægved at»synge for_æg«.Det foregiksom regel påskelørdag.

»... de stilledesig ude i gangenog sang:

Else bæbelBibelskæg

jeg går omkring ogsyngerforÆg

først faarjegeet,saafaar jegto,

saafaarjeg hele Kurven fuld.

Karlene elskerPigerne, fordi de ^{ersom en}Rose

menjeg vil elske Konerne, saafaar jeg lidt i min Pose« (13).

En anden udgave lød:

»Herstaarjeg bag jer dør

i har velsetmig før

herstaarjeg bag jervæg ogbederom paaskeæg« (14).

ISydsjællandvarderenandenvariation. Her gik børnene fra gård til gård

medetpåskerispyntetmedpapirsblomster. De holdt risetopforan ansigtet

og sagde:

»Jeg står bagen væg

piller i mit skæg

måjeg bedeometlille påskeæg« (15).

Og så blev de belønnet med et påskeæg, der var farvet med løgskaller.

Påskeris harformentligt tidligereværetlangt mereudbredt-manpiskede

hinanden_oplangfredag, ligesom det^nukendes vedfastelavn. På Midtsjæl¬

landgik børneneogsåfør påske omkring^{og sang}for påskeæg,^ogheroplæste

detillige hvert sted etstykkeaf Jesu lidelseshistorie (16). Selvomlangt de

flesteoptegnelser gælder Østdanmark skal det dog også nævnes, at folke¬

livsskildreren H. F.Feilbergnævner envise af jysk herkomst:

»Naldkong' åfl'ørskek (flødeskæg),

ægek rundt å sånked ek, jo mer'æsånked,jo fler'æfik,

helleluja mit påsk-ek!« (17).

Farvning og

anden dekorering af

Påskeæg blevi Kirke-Helsinge kaldt for »påske-glæde«. Jomerespraglet de

varfarvede, des bedre, for de skulleligne påskeblomster, sagde ^man (18).

Farvning afægkendesi Danmark allerede i begyndelsenaf1600-tallet; bo¬

tanikeren Simon Paulli skrev således i 1648, at påskeliljernes blade og blomster kunnebrugestilatfarve^ægi (19). Også Leonora Christine skriver

fra sitfangenskab i Blåtårn 1663-85, athun fik farvede påskeæg påskeaf¬

ten. Men en nærmere beskrivelse af _æggene forekommer desværre ikke (20).

Forgyldteæg omtales tilbage fra 1780'erne, fra Københavnogtillige fra Bornholm, hvor de skulleværesærligt smukt udsmykkede (21).

Fra1800-tallet ogbegyndelsen af dette århundrede vedvi betydeligtmere

om farvning afæg. De anvendte farvestoffervarforen stordels vedkom¬

mende forhåndenværendematerialer; spildogresterfrahusholdningen el¬

ler landbrugsproduktionen eller planter, der blev fundet i naturen. Meget brugtvardetatfarve med løgskaller. Detvaretmateriale, der skunneskaf¬

fes i allehusholdninger uden destoreudgifter. Løgskallerne^{gav en}køn gul/

brunfarve, der kunneopnåforskelligenuanceraltefter, hvor længeæggene låi farvebadet.

Ogsåkaffegrumsog stenlavvarudbredtsomfarvestofevt. blandetsam¬

menieetfarvebad, hvilketgav enkraftig gul farve. Rødbedesaft kunnegive

en rødlig farve,ogbladeogrødder af nælder blev brugttil lysegule farver.

Skarntyde blev på Stevns brugt tilatgiveen grønfarve, der kunnegøresdy-

Påskeæg med indridsede dekorationerfra Tisvilde, 1850'erne.

Fot. KaiUlldal.

bere medtilsætning af løgskaller (22). Ogsåtagmosog mosfratræer,saften

äf vildkørvel, theblade,høravneroghø kunne brugestil farvningen. Kaffe¬

grums ogtheblade hørertil de lidtsenereanvendtefarvestoffer-i takt med

atthe ogkaffe blev udbredt på landet.

Ienberetning fra Vestjyllandnævnesdetiøvrigt,atfarven havdeenprak¬

tiskbetydning. Her kendtemande hårdkogtefra de blødkogteæg vedfar¬

ven. Var æggenebrune, varde hårdkogte (23).

Daman efter 1860'erne varbegyndt atbrugeanilinfarver til hjemmefarv- ning af tøj, fandtmanogså påatbrugedem tilfarvning afæg.Med disse far¬

vestofferkunneopnås allenuancer,også røde, violetteogblå,somellersvar

vanskelige at få frem med danske naturmaterialer. Som et lille kuriosum

kan det _nævnes, at også røde uldsokker harværet brugt i farvebad til ^æg (24). I »VortHjem« redigeret af Emma Gad (1903)nævnesogsåanilinfar¬

verne, men åbenbart havde påskeæggeneikke den sammeunderholdende effekt, som pålandet, for Emma Gad skriver: »overhovedeter der ingen højtid, hvor Folk keder sigsaamegetsomi Paasken« (25). Enmarmoreret farvevirkning kunne opnås ved, at forskellige farver og smør lagdes i en

lærredsklud, der blev vikletomæggetinden kogningen (26).

Frabegyndelsen af 1900-årene blev der blandt andet på farvefabrikken

Farvedehønseæg med blomster, initialerogårstal. Dekorationenertegnetpå

æggenemed tælle indenfarvebadet. Nationalmuseet, NyereTid.

Fot.JohnLee.

Opali Hjørringfremstilletdesåkaldtepåskeægfarver.Detvar enlillepakke beståendeaf fire brevemedfarverne:rød, gul,grøn ogblå.Påskeægfarverne

eriøvrigt stadig i produktion. Også farvet silkepapirogcrepepapirvar me¬

getanvendtefarveemner i begyndelsen af dette århundrede. Man lagde-pa¬

piret ned i kogende vandsammen med deæg, der skullefarves,^ogallefar¬

verkunne dermedopnås.(27).Efterhånden fulgte blæk, frugtfarve, tuschog vandfarve efter. Medfarveblyanter, tuscherogvandfarve blev det muligtat lavemeredetaljerede figurerog mønstre,bl.a. ansigter.

Æggene kunne også dekoreres med ejerens eller modtagerens initialer,

eventueltieneller anden form for indramning. Bogstaverneogforskellige

andre former for dekorationblevtegnet påæggetmeden tælleprås,inden æggetblev lagt ietafkølet farvebad. Når tællen efter farvebadet blevtørret af, fremstod bogstaverne hvide i kontrast til den opnåede farve. Det var sammeprincip, derlå bag brugenaf voks, hvori mankunneridse demest sindrige dekorationer. Også forskellige blade eller skud afungeplanter,vin¬

tergækker,persille eller porreblade kunne bindes påæggetinden farvningen (28). Efter farvningen kunne æggene dekoreres yderligere. I Nationalmu¬

seetssamlingerfindessåledes noglemegetfineægfraenstorgårdi Tisvilde

fra1850'erne. Herermotiverne den korsfæstedefrelser, påskelammet med sejrsfanen, enkirke, et træ, initalerogårstal indridset efter farvningen.

Dertrillespåskeæg i Dragør, 1954.

Fot. PeterMichelsen.

Villemantil sidstgiveæggeneensærlig flotogblank overflade, kunne de indgnides med flæskesvær, ^mensde endnuvarlunkne. Havdemanøkono¬

mi til det, findes derfra omkring år 1900 også oplysningerom, atoverfø- ringsbilleder kunne bruges til udsmykning afæggene.

Farvning af hårdkogteæg vardetmestudbredte,menderfindes også ek¬

sempler på,atægblevpustet tommeogderefter dekoreret. Det^ermuligvis

enskik, der førstkomtil i begyndelsen af dette århundrede, menden ken¬

desflere steder i Danmark.

».. detvar sommeTider vikunnepynte etÆgoghænge op.Vi pustede

Blomme_ogdet hele udaf detogpyntede mednoget,vi klistrede på. Vi la¬

vede Klister af Mel_ogVand. Det gjordeingen Ting, hvordan detvar.Vi

klistrede saamegetpaa, der kunne sidde, og såhængte vi det op under

Loftet saadanoverBordet,ogder blev det hængende,saalænge det kunne

faa Ro til det.«(29).

Børnenevarivrige medvirkende til denneform for dekorering. En medde¬

lerfra Fyn harfortalt, atmangemte tapetresterog fint indpakningspapir,

somblevklippet i strimleroglimet på^æggene(30). Hullernei^æggeneblev

lavet først med stoppenål og derefter forsigtigt udvidet med strikkepind.

Mankunneogsånøjes medatfarve de udpustedeæg,inden de blev hængt

opi hasselgrene, somblev satien vase istuen(31).

Vinduesudstillinghos

en købmand i

Dragør, 1954.

Fot. PeterMichelsen.

Fra 1920'erne kendesogsåtil brug af halve skaller, der blevpyntet med kogler ellerlignende, somskulle forestille kyllinger. Halve æggeskaller med

karse ellerforårsblomster iblevforalvorendelafbordpyntenefter 2.ver¬

denskrig,ogi dag dyrkes karse imangehjemogdaginstitutioner ved påske¬

tid.

At trille ellertrante æg

Attrille ellertrante(sjællandsk) påskeægvar enskik,der hørte påskedagtil,

og somovervejende er og var enøstdansk foreteelse (32). På Fyn vardet isærpå destørregårdeogherregårde (33), der blev trilletæg, mens det på Sjælland forekom i alle lag,mestmed børnsomaktører. IVestdanmark^var

det snarere boldspil, sangleje ^og lignende der fandt sted påske- ^og anden påskedag. Påskenvar mangestederstartenpåsommerens»gadeleg«.

Ægtrilningen kunne foregå både udendørsogindendørs; med eller uden regler. Mange steder trillede man blot æggene på en nærliggende bakke,

skrænt elleråbred,indtilæggenegik i stykker,for derefteratspise dem eller

lade demligge til fuglene (34). Var der ikkeen skråning i nærheden kunne

manhjælpenaturenpåvej vedatbyggeenlille forhøjning i sand eller bruge

entagsten elleretbrædt (35).

Reglerne kunne gå udatrammehinandensæg. Den,hvisæghavderamt

Attrillepåskeægerblandt andet på Køge-egnenenlevende påskeskik. Påske¬

dag på KøgeAs, 1991. Fot. GunnarSolvang.

denandens,havdevundet dette. Man kunneogsåvindevedattrille siteget æglængst, ogi KikhavnpåSjælland kastedemani 1880'erne tilmåls med

hårdkogteægind iensandbrink(36).Nåræggetrevnedelidt, kunnebørnog ungegåind i deforskellige hjemogfå byttet tiletnytoghelt hårdkogtæg.

Alle konerhavde en kurvfuld afhårdkogteæg stående påskedag til dette formål.

At trille påskeæg indendørs fandt overvejende sted i byerne og er for¬

mentlig et nyerefænomen; i givet fald måtte derforskellige hjælpemidler

til. Detkunne væreetstrygebræt elleren andenform for brætellerentag¬

sten(37). Ogvar man særligøm oversineæg, blevderudlagt sandellerfilt

neden for»skråningen«. Tilde indendørs legemed æghørteogså, atman kunnespille kortomdem(38) eller skyde tilmålsefter dem,sådansomdet

erskildret ifølgende beretning:

»Naar Legen begyndte anbragte hvert Barn sine Æg for sig paa et Bræddegulv ideneneEnde af Værelsetlagt iSand for ikkeatgaai Styk¬

ker og saaledes at Æggene alle laa indenfor Kanterne af et enkelt Gulvbrædt. Børnene trillede derpaa fra den modsatte Side afVærelset

mod Æggene med en Tøjbold el. et Garnnøgle, ramtes Æggene maatte Ejermandenafmed et«(39).

I dag ^er skikken med at trille påskeæg levende endnu blandt andet på Køgeegnen.

Andre

lege med

Dervarogså andre æggelege i påsken. »Atpikke hårdæg«, hvortopersoner

deltager, kendtespå Sjællandogi Skåne (40).

...enholdt deneneHaandfastomÆgget,saaden spidseEnde stak udog holdt stille,medens enanden ogsaaholdt sin HaandometÆg,ogmed

den spidseEnde»piggede«,el. bankedesmåt med det andetÆgsspidse

Ende. Den spidseEnde antogesfor atvære den stærkeste, den hvis Æg først knustesskullegiveden andenetÆg, nogle Æg kunne joværesærligt stærke, densom saahavde heldmed sig kunne undertiden vindemange

Æg«(41).

Andrelege gik udpåat samleæg op inden foretgivet tidsrum.

»Man plantede en Høtyvpaa Engen, der blev bundet et langt Reb fast nede ved Jorden, derpaa blev tyve Æg gemt forskellige Steder paa et

nærmereafgrænset Areal,og nugjaldt detom,hvem af detoDeltagere i Legenblev først færdig med henholdsvisatløbe detlange Reb helt rundt

omHøtyven elleratfinde detyveskjulte Ægogaflevere dem ienKurvet foret« (42).

»Et _par Snese (æg) blev lagt i en Række, hvor der^saa blev bunden for Øjnene. Det^varalmindeligvisenPige, som maattesamle dem op, ime¬

densenKarlløbet stykke Vej, i ØrslevvarTurengjærne til Vordingborg,

frem ogtilbageomtrentenMil«(43).

ISønderjylland,på nogle af desydfynskeøer ogenkelte andrestederiDan¬

mark^vardetpåskeharen,der kom medæggene.Deter enskik,derligesom juletræeterkommet hertilfra Tyskland. Æggene blevgemt istuerne eller

merealmindeligti haven under buske, i stengærder eller i »harevrøvl« (ha¬

relejer). Og såvardet børnenesopgave atfinde dem påskedag (44).

I Humblepå Langeland »pippede« børnene påskeæg. Kai Uldalloptogi 1932ensmalfilmsamtlavedeenfotoreportage,hvor denne skik blevdoku¬

menteret. Børnene malede først»Hareæg«,somderefterafenvoksen blev

Børnpå Strynøkogerægvedetstrandbål, 1931. Fot. Kai Ulldal.

gemti haven. Såspurgtesder, »Har dupip dem?« (gemt æggene). Legenaf¬

sluttedesmed,atbørnene fandtæggene(45).

Ved Hornbæk i Nordsjælland byggede børnene huler, såkaldte »påske¬

stuer«, i skoven ved påsketid. Devarindrettet med bord ogbænkeafsten og mos,med sand på gulvetsamtmuslingeskaller tilpyntpåvæggene. Her spiste de den medbragte mad,somblandt andet bestodaf farvede påskeæg.

Devoksne blevhøjtideligt inviteret tilatdeltagei måltidet. Desuden trille¬

de de_æg første eller anden påskedag påennærliggende bakkeogspiste de

æg, dergik itu.

På desydfynskeøer: Strynø,Drejø, ÆrøogLangeland kendtemantilen andenform forpåskeskik.Herkogte børneneægved halm- eller tangbål på

stranden. Efterkogningen skulle ægget helst kastesop i luften af sin ejer¬

mand_oggribes igen. Ægkogningen på Strynø fandt sted allefire helligdage

og var forbundet med forskellige andre lege som »To mand frem for en

enke«,keglespilog sang- ogringlege (46).

Påskeæg

gækkebreve

Påskeæg kunne ogsåvære gavefravennerellerfamiliemedlemmer i forbin¬

delse medgækkebreve.Til påskens optakt hørte nemlig gækkebrevene, hvis forgængereerde såkaldtebindebreve, der går tilbage til 1600-tallet.

Ideførste årtieraf

1900-tallet^vardet skikatønske hin¬

anden»Glædelig

Paaske« vedatsende etpåskekort. Det ind¬

vendige afdet her

viste, dobbelte påske¬

kortsespåfølgende

side. National¬

museet,NyereTid.

Fot.JohnLee.

Kunnemanikkegætteafsenderens identitet, skulle der bødes medetlille gilde,etkys elleretpåskeæg.Atbruge påskeægsombod blevformentligud¬

bredt med brugen af de kommercielle gækkevers, som kunne købes hos forlæggere, bog- eller papirhandlere. Julius Strandberg udgav for eksempel

sådanne gækkebreve, hvorpå derforneden ertrykt, hvorledesmangebær¬

dersig med gækkebreve: »Ifølge de gamle Regler for de, som ville sende Vintergjække, skal Afsenderen, dersom han inden Paaske bliver opdaget, yde ModtagerenTribut, dersædvanligbestaariPaaskeæg eller^enBillet til

Theatret«(1870) (47).Formentlig blev påskeæggenesom »svar«på gække¬

breve såledesførstkendtibyerne,ogi dagerdet dengængse»gækkegave«.

Påskeæggene som illustration fandt endvidere vej til påskepostkortene,

som varalmindelige i de første årtier af 1900-tallet. Men påskekortene har

Indersiderne af detpåforegående side afbildede, dobbelte påskekort. Fot.

John Lee.

ingen forbindelse med gækkebreve. Devaregentlige lykønskningskort,som blevbrugttilatønske glædelig påske med (48). Et heltsærligt lykønsknings¬

kortfindes i Nationalmuseetssamlinger. Det har formsometpåskeæg, der

kan åbnes,ogindeholderenlille påklædningsdukke.

»Til

Nydelse for

til Skade for deres Tænder

ogMaver«^- Det

kommercielle påskeæg

Dalægen ogfolkemindesamleren J. S. Møller i 1930'erne udgav bogen Fe¬

ster ogHøjtider i gamle Dage,skrev han:

».... de »rigtige« Paaskeæg er snartforsvundne herhjemme, de »lever«

kun i de afChokolade, Sukkermasse eller Papmache lavede Paaskeæg, sidstnævnte fyldte med Sukkergodt, der fylder Konfekturebutikkernes Vinduer førPaaske - til Nydelse for Børnene, men til Skade for deres

Tænder_ogMaver«(49).

Islutningenaf1800-

åreneblevpåskeæg af sukkerintroduceret, formentligførstibor¬

gerlige miljøer i byerne. Nationalmu¬

seet, Nyere Tid.

Fot. JohnLee.

Nårde_nyeformer forægfaldt J. S. Møller for brystet^vardet,delsfordihan

somlægemente, atdeudgjordeen»sundhedsfare«,delsfordidevarudtryk for,atdegamleskikke stod for fald. Nuvardet ikke længere»folkets«egne skikke_ogtraditioner, dervarfremherskende,men enrentkommercielpro¬

duktion med profit for øje. I slutningen af 1800-tallet havde støbte suk- keræg indtaget hønseæggenes pladsimangeborgerlige hjem i byerne. Suk¬

keræggene blev fremstilletafkonditorerog varfortrinsvis til pynt,mende

kunne naturligvis også spises. I Nationalmuseets samlinger findesto suk- keræg, deteneformentlig fra 1890'erne, det andet af ukendt alderogoprin¬

delse. På det sidstnævnte kanmangennemæggetseneendekigge ind i dets hulrum, hvor dervisesetpanoramamed landskabogfigurer. Deter entype æg,der kendesmangestederiEuropa,blandt andeti SverigeogTjekkoslo¬

vakiet. Senerevardetalmindeligt,atmani de pastelfarvede sukkeræg kun¬

ne findeenlille_gave, f.eks. enfingerring elleretandetlille stykke legetøj.

Konfekturebranchen har efterhånden fuldstændig overtaget produktio¬

nen afpåskeæg, ogkun få konditorer laver påskeæg idag. Derimod findes

der idag udover de heltstorechokoladefabrikkerogså mindre virksomhe¬

der, der laver »hjemmelavet« chokolade i form af påskeæg. Hvornårman

tidligst begyndteatproducere chokoladeægi Danmark vides dog ikke med

bestemthed. Men devari hvert fald i handelen i 1917, hvor derien af fir¬

maet Galle & Jessens priskuranternævnesbåde chokolade-, marcipan-og

sukkeræg. Under 2. Verdenskrig varderimidlertid mangel på råvarer, og

påskeægaf chokoladevartrodsaltenluksusartikel, dervardefærreste for¬

undt. Chokoladeæggene fik for alvorstorudbredelse efter 2. Verdenskrig,

og i løbet af de sidste ca. 30 år er fremstillingsteknikkerne blevet stadigt

mere raffinerede. Æggene blev oprindeligt støbt i jernforme i 2 halvdele,

somderefterskulle samles i hånden.Idagfindes maskiner, der kan lave hele

såkaldte ballonæg i een arbejdsproces. Den industrielle fremstilling af påskeæg har også betydet, atdererfremkommet påskeæg til salg i utallige variationer: små sukkeræg, mandelæg (fra 1930'erne), rigtige hønseæg ud¬

fyldt med chokolade, fondant-æg (sukkerovertrukne marcipanæg), la- kridsæg etc., og hvor æggene tidligere var en udpræget sæsonvare, er de idag, hvad de mindre marcipanæg angår, en salgsartikel hele året.

Detholdbare

påskeæg

Problemet med påskeæg anskuet sommuseumsgenstand ernaturligvis,at deermegetforgængelige^-bådehønseægog konfektureæg. Langt de fleste

eri sagensnaturblevet spist eller på anden måde gået til. Det gælder dog

ikke ægaf blik, porcelæn, glas, træogandre holdbare materialer(50).

Påskeæg af andre materialersomblikog papkomfrem i årtierne omkring

1900.1 Museet FalstersMinder findessåledeset blikæg dateret 1895,ogpå flere andre museer findes blikæg fra ca. 1910. Nøjagtigt hvornår papma-

cheæg, der kan fyldes med slik, kom i handelen vides ikke. Formentligtvar deimporterede fra Tyskland,ogatdømmeefterhvad derligger i f. eks. Ros¬

kilde Museums samlinger havde de storudbredelse o. 1920. På mange af

disse_papægfindes påskeharer (tyske?),sompå denne måde komtilatindgå

i den danskepåske. Detforlyder,atpapæggenefik endnustørreudbredelse

under 2.Verdenskrig, fordi devar nemmereatskaffeend råvarertil egentli¬

ge konfektureæg. På Nationalmuseet findes to papæg, hvoraf det ene er

særligt fint, udstyret medetlille svøbelsesbarn med vokshoved. Det harvæ¬

reten kostbar_gavetiletbarnietborgerligt miljø.

Filtægog ægaf andre materialer somtræ,glasogplastic høre fortrinsvis tildeseneste årtier. Det blevefterhåndenden »ideale«husmoderspligt at kunnepynte et »pænt«bord, også til enpåskefrokost, med hjemmelavede

Påskeæg afpapmaché med svøbelsesbarn. Nationalmuseet, Nyere Tid.

Fot. JohnLee.

æggebægre af peddigrør, halve æggeskaller med erantisetc.(sefor eksempel KvindensHvem, Hvad, Hvor, 1960).

Selvompåsken måske i dag ikke har densamme folkelige gennemslags¬

kraftsomjulen, så spiller påskeæggene dog stadig^envigtig rolle i den nuti¬

dige påskefejring, omend deres formoganvendelse har undergåetstorefor¬

andringer.

Farvestoffer anvendt til æggefarvning

Danmark:

Påskeliljer (blomster og blade). Løgskaller. Stenlav. Tagmos og mos fra

træer. Theblade. Kaffegrums. Rødbede. Skarntyde. Vild kørvel. Malurt.

Vintergækker. Persille. Bladeogskudafungeplanter-brugttilatdekorere

med. Safran. Soda. Mandelskaller. »Silkespån«. Brunspån. Anilinfarver (bl.a. magentaviolet). Påskeægfarver. Forgyldning og bronzering. Blæk.

Frugtfarve. Silkepapir. Crepepapir. Tusch. Vandfarve. Farver og farve¬

blyanter.

Noter:

1 KaiUldall, tidligere leder af Frilandsmuseet vedSorgenfri,ernok den danskemuseums¬

mand, dermestindgående har beskæftigetsig med påskenogdenstraditioner, delsgennem un¬

dersøgelserogpublicering, dels vedfotografisk dokumentation. Uldall (1934)og(1958). Smal¬

film: Påskeskikpå Strynø, 1931. At finde hareæg, Langeland, 1932. Børn koger påskeæg på stranden, Langeland, 1932. Fotoreportager: Børnenes påskeskik, Strynø, 1931. At^gemmeha¬

reæg,Langeland, 1932. Dennyesteundersøgelseaf ægtrilning findes i Bøgh (1991). 2 Årets

fester^eretemne,der fortrinsviserblevet behandlet affolklorister. Min baggrunderimidlertid etnologienogmit arbejde på Frilandsmuseetsommuseumsinspektør. Denne artikelerda hel¬

lerikkeenfyldestgørende analyse af den folkelige påske,men snarereetførste forsøg påatan¬

skueenhøjtid ud fraetmusealt/etnologisk synspunkt. Dermedliggerhovedvægten pådema¬

terielle forhold ogden sociale kontekst,sompåskeæggeneindgik i. Artiklen bygger især på materiale iNationalmuseet, Nyere Tid. 3 Om påskeægs oprindelseogudbredelsese:Hodne (1988), Newall (1972)samtUldall (1958), heri findes ogsåennærmerediskussion af påskeægge¬

nessymbolske betydning. 4 Møller (1931-33). 5 Nationalmuseets Etnologiske Undersø¬

gelser (NEU)^nr. 7609. 6 DanskFolkemindesamling (DFS) 1906/43:640. 7 DFS 1906/

43:81. 8 NEUnr. 7609. 9 DFS 1906/43:72. 10 DFS 1906/43:A 446. 11 NEU nr.

14585. 12 NEUnr.7178og6028. 13 DFS 1906/43:289. 14 NEU 14.585. 75 NEU

nr.15.909. 16 DFS 1906/43:236. 17Feilberg (1910). 18 DFS 1906/23:294. 19 Ul¬

dall, (1934) og (1958). 20 Leonora Christina (1986). 21 Uldall, 1958. 22 NEU nr.

21.272. 23 NEUnr. 31.904. 24 NEUnr. 21.272. 25 Gad (1903). 26 Uldall(1958).

27 NEUnr.7790 ogNEUnr.21.272. 28 DFS 1906/43:27, DFS 1906/43:287samtDragør.

500 årsByjubilæum, Kbh. 1931. 29 NEUnr.4477. 30 OplystafElse Jepsen,f.1921, Fyn.

31 Oplyst af Hedvig Hansen, f. 1920, Svinø. 32 Idet gennemgåede materialefra NEUog DFSerder kunganskefå oplysningerom,atbørnenetrilledeægi Jylland, menf.eks. tril¬

lede børnene ægi klitterne ved Lønstrup. NEU 35.219. Se Bøgh (1991)fornærmerebeskri¬

velse af skikken på Køgeegnen i dag. 33 Reimer (1910), Henningsen (1990).

34 Kendes bl.a. fra NEUnr. 1075, 21.272,og15.909samtDFS 1906/43:159,1906/43:454, 1906/43:482,1906/23:352og1906/23:351. 35 Møller(1931-33), DFS 1906/23:302, NEU

nr. 15.909. 36 DFS 1906/43:52. 37 NEU 12.747, DFS 1906/43:333, 1906/43:583.

38 DFS 1906/43:282. 39 DFS 1906/43:27. 40 Eskeröd (1970), DFS 1906/43:289.

41 DFS 1906/43:238. 42 DFS 1906/43:52. 43 DFS1904/27:609. 44 NEUnr.15.883, 30 og 949. 45 NEU nr. 1239. 46 Uldall (1934) samt NEU nr. 854, 871 og 37.111.

47 Brandt(1975). 48 Floris(1991),Adriansen(1987). 49 Møller(1931-33). 50 Veden lille telefoniskrundspørgefebruar 1992 tilenrække østdanskemuseerviste det sig,atkun få

museerhavdepåskeæg i deres samlinger: KalundborgogOmegns Museum (bl.a.ægfarvet af Karoline Graves), Lolland-Falsters Stiftsmuseum (polske æg), Museet Falsters Minder (1 blikæg), Holbæk (2 papæg), Roskilde Museum (enstørresamlingpapægsamtægaf forskellige materialersomtræ,biscuit, porcelæn etc.).

Litteratur:

Adriansen, Inge: Glædelig Påske. Sønderjydsk Månedsskriftnr.4,1987.

Brandt,Margit: Vintergækog sommernar.København 1975.

Bøgh, Charlotte: Påskedag skal vi trille påskeæg-enlevende skik fra Køgeegnen. Køge Mu¬

seum1990.(1991).

Christophersen, Marie: Fra Hedeboegnen. København 1923.

Dragør 500aarsByjubilæum. København 1931.

Ellekilde,Hans:Danske Højtidsskikke. København 1943.

Eskeröd, Albert:Åretsfester. Stockholm 1970.

Feilberg, H. F.: Dansk Bondeliv. København 1910.

Floris,Lene: Et kort meddyrogsøde småbørn. Politiken 25.marts1991.

Gad, Emma (red.): Vort Hjem, III. København 1903.

Graves,Karoline:VedHallebyAa. København 1926.

Hagberg,Louise: Påskäggen. Fataburen 1906.

Henningsen, Gustav: Fotografiet i Folkeminde-forskningen (1839-1950), Folk og Kultur, 1990.

Hodne,Ørnulf: Tradisjoner omkringenHøytid. Oslo 1988.

LeonoraChristina,Jammers Minde.Gyldendals Klassikere, 1986.

Møller, J.S.: Aarsfester fraVaar til Høst i Danmark. Nordisk Kultur XXII,København 1938.

Møller, J. S.: FesterogHøjtider i Gamle Dage. København 1931-33.

Newall,Venetia:AneggatEaster,London 1971.

Pedersen,Anna:HøjtidogGæstebud, København 1960.

Ravn, Dorthe: Gækken går fra kys til chokolade. Berlingske Tidende 20.marts1988.

Reimer, Christine: Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde. Bind III Aartider, fornøjelserogfe¬

ster,Odense 1910.

Schmidt, Aug. F.: Fra Djurslands gamle landsbyer. København 1964.

Troels-Lund:Dagligliv i Norden, VII. København 1879-1901.

Uhrskov, Anders: Fynsk Landsbyliv i gamle Dage. København 1932.

Uldall,Kai:Les Oeufs dePåquesauDanemark.Schweizerisches Archiv furVolkskunde.Årg.

54, 1958.

Uldall,Kai: Nogle paaskeskikke. Fynsk Hjemstavn 7,1934.

Fotoreportager iNationalmuseet, Nyere Tids billedarkiv: Gemme påskeæg på Gavnø, 1953, (Helle Reedtz-Thott). Ægtrilning i Dragør, 1954, (Peter Michelsen). Haredrengen lægger påskeæg, Hørsholm, 1957, (Holger Rasmussen).

Ægtrilning ved Holtug Kirke, Stevns, 1962 (George Nellemann).

Summary:

Danish Easter traditions

of the 19th and early 20th

At Easterpartof the servants'wages wastraditionallyeggs;theywerealso presentedasgiftsto both children and adults. In severalregions of Denmark childrenwentcarolingonEaster Eve andtheirsubsequent rewardwascoloured Eastereggs.Dyed Eastereggshave beenatradition in Denmark since the 17thcentury.Eastereggsweredyedwith natural materials like onion peelsortheyweredecoratedinsomeotherway.In theeastern partsof Denmarkawidelyup- held traditionwasto»roll«(trille/trante) Eastereggs onEaster Sunday.Thiseventtookplace indoorsaswellasoutdoors and the rulesof the gamehadagreatmanyvariations.

Eastereggs arealsoassociated with the traditional »gækkebrev« (ananonymousand elabor- ately scissored letter withasnowdrop where the recipient is being askedtoguessthe sender's identity. Translator's note). Ifonewereunabletoguessthe sender'sidentity the penaltywas a kissor anEaster egg.Towards the endof the 19thcenturynewforms of Eastereggs wereintro- duced. Firstcameeggsmadeofsugar;låter thematerialsbecamepaper orchocolate-»forthe enjoyment of the childrenbuttothedetriment of their teethaswellastheir stomachs«asthe

folklorist J. S. Møllersuccinctlyputit in the 1930s.