Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Mindeblade over Høitidsdagen den 1ste Mai
1872 og den 21de Juni 1874 paa Frijsenborg samt Regnskabet over Statuen : Udg. af Committeen.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Odense : trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri, 1876 Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
6!6>_!07^X
130021373738
LMiibsbsgMs
den 1ste » n i 1872 og den 21de Juni 1874
paa
F r i j s e n b o r g
samt Regnskabet over Statuen.
Udgivet af Committeen og uddeelt t i l Bidragyderne.
- -
Trykt i Fyens Stistsbogtrvkkeri i Odense hos I . C. D r e y e r .
Anr 1872 den lste Alli.
Aesjcelede cif en in d e rlig Taknemmelighed og Hen- givenhed fo r Besidderen af Grevskabet Frijsenborg Hans Excellence, H r. Kammerherre, Hofjægermester, Lehnsgreve C h r i s t i a n E m i l K r a g - J u e l - V i n d - F r i j s og hans Gemalinde, Hendes Naade F r u Grevinde T h y r a K r a g - Z u e l - V i n d - F r i j s , mpdte Undertegnede, der af Beboere paa Grevskabet ere valgte t i l at foranstalte opreist en S ta tu e af H ans Excellence, idag paa Frijsenborg for at lcegge Grundstenen t i l dette M in d e , der stal bcere Nidne t i l kommende og sildigste Slcegter om, hvad Hans Excel
lence ha r vceret fo r Grevskabet Frijsenborgs Beboere, og at disse erkjende og med Taknemmelighed paastjpnne hans cedle Fcerd, hans Hpisind, hans store Godhed og sjeldne H um anitet.
M a n har pnstet at lcegge Grundstenen t i l M ind e paa denne D ag, paa hvilken H ans Excellence og Gemalinde feire 25de Aarsdagen fo r deres lykkelige cegtestabelige Forening, fje rn t fra deres fljonne Hjem , for derved at knytte det synlige M ind e, v i ville reise, t i l denne lykkelige Familiefest og fo r at kunne bringe det hpie S o lvb ryllu p s- par en Hilsen og Hyldest fra Danm ark, fra deres Hjem og fra deres vidtudstrakte Besiddelsers Beboere, der her ere repræsenterede ved Delegerede fra hvert Sogn.
Z Overværelse af om trent 40 Delegerede fra G rev
skabets forskjellige Sogne, begav Committeen sig ud t i l det Sted i Frijsenborg Have, hvor Hans Excellence havde tilla d t os at reise M indet. P a a denne P la d s blev G ru n d stenen nedlagt af medundertegnede forhenværende G aard- fcester, nu Gaardeier N iels Pedersen Lyng holm af Farre, idet han med en inderlig og begeistret T ils lu tn in g af alle Tilstedevcerende nedbad Lykke og Velsignelse over H ans Excellence, hans Gemalinde og hans hele H un s, hvorefter forhenværende Gaardfcester, senere Gaardeier, L a n d s tin g s mand Lauritz Schpler skildrede Betydningen af v o rt Fore
havende og de Folelser, der havde foranlediget dette.
Derefter afsendtes de Forsamledes Hilsen og Lyk
ønskning t i l S p lvb ryllu p sp a rre t pr. Telegraph t i l P a ris , hvor de fo r Tiden opholde sig.
L . Schsler.
L andstingsm and.
Ole Jensen, N. P . Lyngholm, Gaardeier i Toustrup. Gaardeier i F arre.
t l. R . F r iis , C a rl Nissen, P rocurator, B randdirectM , Jntendant,
Hammel. Frijsenborg.
t l. Poulsen, Gaardeier i RFgen.
Cilem ann, G odsforvalter,
Mosager.
A ar 1874 dr« 31de Anni.
E s te ra t undertegnede Committee har fuldendt det os overdragne H verv at foranstalte en S ta tu e , som et Tak
nemmelighedens og Erkendtlighedens M in d e , reist for Grevskabet Frijsenborgs nuvcerende Besidder, Hans Excel
lence, H r Kammerherre, Hofjægermester Christian E m il, Lehnsgreve K ra g -Iu e l-V in d -F rijs , va r den atter idag samlet paa Frijsenborg fo r at afflsre dette M in d e og overgive det t i l Grevskabets nuvcerende og frem tidige Besiddere.
Id a g Eftermiddag K l. 3 havde omkring den ind- hegnede P la d s, hvorpaa S ta tu e n er reist, og hvor Hans Excellence med Gemalinde og hele F a m ilie tilligemed Committeen v a r tilstede, indfundet sig flere Tusinde Mcend og K vinder fr a Grevskabets forskjellige Egne, fje rn og ncer.
E fte ra t folgende S a n g :
Id a g gi'er Glceden Gjenfkin i hvert D ie, Og Jubeltoner lyde ved D it S lo t!
F o r D ig , v o r cedle Greve! v i os bpie, Thi D u har lcert os meget S kjp nt og Godt.
D e rfo r v il tro Hengivenhed D ig scrtte En varig Bautasteen paa denne P let, Og Tanken, Ordene deri indflette:
„H a n s Hjerte flaaer fo r Frihed, P lig t og R e t!"
Modtag hvad v o r Erkjendtlighed D ig byder, Med Tak fo r A lt, hvad D u os var og er, En Herre m ild, hvis Raad man gjerne lyder, En virksom Hjcelp fo r Mangen, fjern og ncer.
Naar Efterverdnen da D it Aasyn fluer, Og v i alt lcenge slumre under M u ld ,
D a gaaer fra M und t i l M und, mens D ie t lu e r:
„H a n s L iv v a r Sandhed, og hans O rd v a r G u ld !"
var afsungel fremtraadte Committeens Form and L. Scholer og henvendte folgende Udtalelse t i l Herskabet og de T il- stedevcerende:
„D e t er ikke uden en soeregen Folelse, jeg kan gjerne sige noget oengstelig Folelse, at jeg tager O rdet ved denne Leilighed. V el er jeg ikke uvandt t i l at tale offentlig, men a ld rig talte jeg i saadan Anledning, hvor det beroer paa, paa rette Maade og Sandheden tro, at kunne skildre Betydningen af denne sjeldne og skjonne Fest.
D et voere mig tilla d t at dvoele nogle Dieblikke ved Fortiden, ved M inderne sra de trange Tider, som in d tra f kort ester Aarhundredets Begyndelse, og da n a vn lig ved Foesteforholdene, saaledes som de vare her paa Grevskabet i hine Tider, th i det er a ltid godt at mindes overstaaede Trcengsler og at mindes ad hvilke Veie og ved hvilke M id le r, man er fo r t t i l en lykkeligere Tilværelse.
Z forrige Tider, medens Fcestevcesenet v a r det frem
herskende, va r det altid, naar Fcestere fra sorskjellige Godser tra f sammen, et staaende S porgsm aal blandt disse: „ H a r I en god Husbonde?" „H a r I et godt Herskab?" — Her fra Grevskabet lod S v a re t a ltid , idetmindste saalcenge jeg kan huske tilbage: „ J a , v i have en god Husbonde, v i have et godt Herskab, men Tiderne ere jo tra n g e !" — J a , Tiderne vare tilvisse trange, trange fo r Alle. En langvarig K rig og iscer vo rt forkvaklede Pengevcesen bragte Tusinder as baade storre og mindre Ejendomsbesiddere t i l Betlerstaven, mange storre Familiegodser kom dengang under Auctionshammeren, og de, som vedbleve at bestaae, vare i Almindelighed haardt betyngede med Gjceld, og jeg skal her oplyse, hvad vel nu er mindre bekjendt fo r den
6
yngre Slcegt, at dengang H ans Excellences Fader i 1815 overlog Grevskabet, v a r delte saa haardt betynget, at jeg veed, at den salig Afdude engang har yttre t, at det kun v a r med Wngstelse, han overtog det. M en spurges der,
„lagde han saa ikke store B yrd e r paa sine talrig e Fcestere, fo r at komme paa Fode", da maa S v a re t lyde: „ N e i!"
og atter „ N e i! " De lave Fæsteafgifter vedbleve, der for- langtes kun meget lid t i Jndscestning og i mange Tilfcelde slet In te t. V el kan dct siges, at der hos flere Fceste- fa m ilie r v a r I n t e t at give as, men jeg kjender Tilfcelde fra hine Tider, at Fremmede udenfor Grevskabet tilbud en klcekkelig Jndscestning fo r at komme i Besiddelse af en G aard, men den Fremmedes Penge afvistes og den fattige Fcefters fattige S u n erholdt Gaarden uden Jndscestning
og mod kun at svare den fcedvanlige lave Landgilde.
D e t fo r Fcestebonden her paa Grevskabet meest byrde- fulde v a r N aturalhoveriet, men ogsaa dette aflustes mod en b illig Godgjurelse, og Aflusningen begyndte her meget tid lig , — paa nogle Godser endog fur Aarene 30, og fortsattes a lt, eftersom Fcesterne anholdt derom. V i kunne derfor med fuld Fuie sige, at v i havde en god og b illig Husbonde, og v i kunne med Sandhed sige, at v i havde et godt H erflab, th i ogsaa da stod en cedel Hustru ved M andens Side. M a n ncerede derfor stor Hengivenhed for sit H e rfla b , og naar en fo r dette glcedelig Begivenhed in d tra f, da glcedede Befolkningen sig ogsaa. D e t var derfor saa n a tu rlig t, at da denne fo r det gamle Herflab saa glcedelige D ag oprandt, hun fljunne M aidag 1847, da deres eneste S u n hjemfurte sin B ru d , da v a r der Gloede blandt Grevskabets Befolkning, og det va r en uflrum tet b a rn lig Glcede. D a samledes v i ogsaa om det gamle S lo t, og A lle sorudsagde dengang, at der fik v i atter en god Husbonde, der fik v i atter et godt Herflab, og de 27 A a r, der ere forlubne siden hiin D ag, have tilfulde
godtgjort dette. Hvad der senere er steet, har overtruffet selv de dristigste Forhaabninger. N u er der In g e n , der kan noere T v iv l om, at saafremt Foestevcesenet havde ved
blevet at bestaae her paa Grevskabet, da vilde det have bestaaet paa en saadan Maade, at Fcesterne ville have vceret tjente dermed. M e n ihvo r moderate Fcestevilkaarene end kunne vcere, saa er Livsfceste a ltid et hoemmende Baand sor den f r i U dvikling af Krcefterne, en Hemsko paa Jorddyrkerens Strceben efter at naa et M a a l. Dette er- kjendte Hans Excellence. H an vidste, at der hos Fceste- bondestanden v a r et alm indeligt Dnske efter at blive Selveiere, og han forekom paa sin soedvanlige liberale Maade dette Dnske, th i i al S tilh e d og uden B ra m fygte han og erholdt Tilladelse hos Lehnscontrollen t i l at maatte forvandle sit vidtudstrakte Foestegods t i l Fideicom m iscapital.
De yderst billige og humane S a lg s v ilk a a r, hvorpaa dette skeete kjendes og erkjendte v i jo A lle ; ja der gaves endog Tilfoelde, hvor Greven solgte under den P r iis , som i Bevillingen var fastsat, og derpaa tilfly d af sine private M id le r, hvad der manglede i Fideicommiscapitalen. D et var derfor ogsaa ligesom ved et Trylleslag at Størstedelen af Fcestegodset blev forvandlet t i l Eiendom, og v i kunne med Sandhed sige, at v i havde en god Husbonde, der paa en saa uegennyttig Maade gjorde stue ta lrig e Fcestere t i l frie Selveiere. O g hvilke velsignelsesrige F ylg er har dette ikke havt. S to re Strcekninger af Udmarkslodder, der fy r laa ubenyttede hen, ere nu forvandlede t i l frugtbare M arker, hvor talrig e F a m ilie r finde Underhold, og den flittig e D agleier, der forhen maatte tage tiltakke med at bo i Gaardmandens Leiestue, har nu kunnet erhverve sig en P le t J o rd at bygge og bo paa. Havde Hans Excel
lence vceret en paaholdende M a n d , da kunde han have indvunden store C apitaler ved S a lg e t af sit Fcestegods, men da vilde Afhcendelsen kun vcere foregaaet langsomt
8
og de velsignelsesrige Folger fo r Størstedelen vcere ude
blevne, men hans Uegennyttighed og cedle Hjertelag t i l sagde ham at gjore vel mod sine Undergivne. O verfor en saadan Handlemaade v a r det n a tu rlig t, at Befolkningen folie T rang t i l at vise sin Erkjendtlighed, og der havde derfor a lt lcenge mellem M a n d og M a n d vceret Tale om t i l hvilken T id og paa hvilken Maade dette meest passende kunde skee. D a noermede sig Femogtyveaarsdagen fo r det hoie P a rs oegteskabelige Forening, og v i besluttede at gribe denne Leilighed. V i bleve da snart enige om, at v i vilde reise vo r V elgjorer et M in d e , som kunde boere Vidne t i l vore Efterkommere om de store V elgjerninger, v i havde modtaget. M en her vilde samtlige Grevskabets Beboere vcere med, th i det er ikke alene Fcestebondestanden, der af det hoie P a r havde modtaget Velgjerninger, og alle Klasser af Grevskabets Beboere onsiede derfor her at lcegge deres Taknemmelighed og dybtfolte Hoiagtelse fo r Dagen. Z a der gaves endog ikke Faa udenfor Grevskabet, som onsiede at vcere Deeltagere, men v i troede at burde forbeholde Grevskabets Beboere alene at reise M in d e t og tilbageviste derfor de Fremmedes B id ra g . Dette Mindesmcerke sial derfor vcere et talende Vidnesbyrd om en M a nds F o r
tjenester as sin S a m tid , og naar en Fremmed engang i Tidernes Lob maatte sporge, „ fo r hvem reistes dette Mindesmcerke", da v il S v a re t lyde: „ f o r en V elgjsrer".
D e t er saadanne Mindesmcerker, der altid virker oploftende og forcedlende. D e r gives Mindesmcerker i Verden over mangen en S torm and , som ved sine Aandsevner og ved sit S n ille har bragt G lands og Storhed over sig selv og over det Folk, han tilh o rte , men hvis H jerte ofte har vceret tillukket fo r Kjcerlighed t i l sine Medmennesker, som fo r at opnaa en saadan S torhed har traadt sine M ed
mennesker i S to ve t og bragt Forsmcedelse over Menneske
heden. E t saadant M ind e v i l den tcenksomme Beskuer
vende sig fra med Gysen, naar han veed, a l det er fo r
tjent, ikke ved at hceve Mennestene, men ved at tilin te t- gjore Tusinders Fred og Lykke. H v o r derimod M in d e s
mærket sortceller om cedle H andlinger, hvor det er reist fo r Mcend, som paa forstjellig M aade af et va rm t Hjertes Fylde have bidraget saa saare meget t i l Menneskehedens Forcedling og Fremkomst, der stemmes S in d e t fo r blidere Folelser, der aabnes Hjerter fo r Kjcerlighed t i l M ed
mennesker, og mangen en Beskuer v il her fatte det Forscet, at ogsaa han v il bestrcebe sig fo r at udove gode G jer- ninger, at ogsaa han v il lytte t i l Kjcerlighedens Ryst.
O g jeg kan ikke her tilbageholde det Onske, gid Mange, gid v i Alle ville solge vo r Velgjorers Exempel og lade Kjcerlighedens Stemme tale, naar det gjcelder at blidgjore Ncestens K aar. — D et er en stormfuld, bevceget Tid, v i leve i. Krcrfterne rsre sig stcerkt. D e r er 2 store S am - fundssporgsmaal, der trcenge sig frem, nem lig: de B e
trængtes Pleie i Alderdommen, og Opdragelse i Ung
dommen.
D e r trceffes as Menneskevenner Foranstaltninger t i l at mildne Livets Kamp fo r den troette, opslidte Arbeider
— gid ret M ange ville flotte disse Beftrcebelser. O g naar der viser sig betrcengte S m a a , der lide baade aande
lig og legemlig Nod, gid da Mange med Kjcerlighed vilde tage sig af saadanne, vidende, at det er i Barnesjcelen S p ire n nedlcegges t il, hvad Mennesket senere skal blive.
Zeg har endnu at meddele, at der v il blive optaget en kaligraphisk Navnefortegnelse over Alle, som have ydet B id ra g t i l Opforelsen af dette M onum ent, hvilken F o r
tegnelse v i ville bede opbevaret i S lo tte ts A rkiv, ikke fo r at prale med Navne, men for at vise fo r Efterslægten, at i en Gjceringsperiode, da Mennestene reiste sig truende mod hverandre, paa sine Steder endog i den G rad, at det varslede om Sam fundsoplosning, da v a r her et S ted
10
i v o rt lille Danm ark, hvor der v a r H arm oni, hvor Godhed gav og Taknemmelighed paafljonnede. Denne Fortegnelse stal tillig e , ligesom dette M onum ent, bcere Vidne for kommende Slcegter, at paa en T id, da der v a r en febrilsk Higen efter a t samle Form ue og i mangfoldige Tilfcelde blot fo r at nyde, paa en Tid, da Guldkalven vel meer en nogensinde tilbades, da levede her en M a nd, som foragtende a lt Jobberi, foragtende a l lav Egennytte og Pengepugeri forstod paa en saa cedel Maade, at gjore B ru g af de M id le r, som Forsynet havde tildeelt ham, og at blive en V elgjorer fo r faa M ange. Lader os nu t i l S lu tn in g i Forening og hver fo r sig, nedbede H im lens Velsignelse over denne v o r Velgjorer. V i v ille bede fo r ham, v i ville bede fo r hans cedle trofaste Hustru, at det maa forundes dem lcenge at leve glade og lykkelige blandt den Befolkning, hvor de med Rette ere saa M agtede og elskede, at det maa forundes dem lcenge at nyde den stille Gloede i H jertet, som Bevidstheden om at have u d fo rt gode G jer- ninger a ltid giver. V i v ille bede fo r deres B o rn , at de, hvor de end fcerdes, a ltid med b a rn lig Gloede maa mindes, men at de a ld rig maa savne deres herlige Barndom s Hjem , og at ogfaa de i L ive t maa strcebe hen mod det Gode, det M d le og det S ande."
Herefter fa ld t S lo re t under Kanonsalut og de Tilstede
værendes begeistrede H u rra ra a b , og M in d e t, der bestaaer af en Broncestatue, 4 Alen hoi, forestillende Hans Excel
lence i Landmandsdragt — den D ra g t, h v o ri han i 25 A a r har fcerdedes ib la n d t Beboerne, og hvori han har vundet disses H je rte r — og anbragt paa et Postament af G ra n it, 3 A len hoi, stod nu fo r P ublicu m , og da gik fra
M u n d t i l M u n d , mens D ie t lued:
„H a n s L iv er Sandhed og hans O rd er G u ld ."
Zdet v i have troet, ved denne Optegnelse, at burde constatere foranstaaende Facta, der m u lig kunde have I n teresse fo r kommende Slcegter, skulle v i vedfpie en F o r
tegnelse over de Mcend og Kvinder, der have ydet B id ra g t i l M ind et, samt endvidere tilfpie , at den 21de Z u n i 1874 v il voere en Mcerkedag fo r Grevskabet F rijfenborgs B e
boere, idet Dagen foruden den Betydning, den egentlige A fslpringshM delighed gav den, endvidere blev en sand og storartet og enestaaende Folkefest, paa hvilken H ans Excellence bl. A . bespiste circa 5000 Gjcester ved sit B ord, ved hvilket D istriktslage, Cancelliraad Ditzel paa Frijsen
borg, efter at fplgende S a n g fo r Hendes Naade Grevinden:
Tonekrandfe v il v i binde, S lynge dem om D ig .
D u , den cedle, fromme Kvinde, Hjcelp, der er ham lig.
D u , D in Husbonds bedste Eie, F ry d og Lyst paa Livets Veie, P aa den P le t, hvor tro I bygge, D e r er huslig Lykke!
Tak fo r hvad D it rige Hjerte O s saa gjerne gav!
D u har lindret Manges Smerte, Vceret Mangens S ta v .
F a ttig t B a rn paa B M n e n s Vinger S ig idag mod H im len fvinger, Skjcenker D ig D it bedste Smykke, Hjertefred og Lykke!
Lys da Herre fo r de Tvende, S ig n D u deres Hjem,
Og D in Naadesol D u sende Ogsaa over dem.
D e r forhpie Husets Lykke Børnene, der om dem hygge.
Glcede vcere Arneflammen F o r dem Allesammen.
12
v a r afsunget, tolkede Befolkningens Taknemmelighed og Hengivenhed fo r hende fo r hendes store, men stille og b ra m fri Godgjorenhed, og fljs n d t det maafkee kan siges at ligge udenfor det os tildeelte H verv, kunne v i dog ikke slutte denne B eretning uden endnu at optegne fo r E fter
verdenen, at hendes Naade Grevinden har virket t i l V el
signelse baade i B o rg og H ytte , at hun har frelst B orn , der truedes med moralsk Fordærvelse, at hun har staaet trostende og kjcerlig hos den S org fulde og at hun stedse har vceret h e e l tilstede, hvor Nod og Kumm er trcengte t i l christelige Raad og Bistand, saa at hun i Ordets skjonneste B etydning kan siges at have vceret sin W gte- fcelle en
„Hjcelp, der er ham liig " .
Foranstaaende Mindeblade er af Committeen over
leveret H ans Excellence.
L. Schsler.
O le Jensen. tl. P. Lyngholm. M e ls Poulsen.
U . F r iis . C a rl Nissen. Tilem ann.
NegiMav
over Indtrgter og Udgifter i Anledning as Statuen.
B ilag.
1. B id ra g fra Beboerne i A id t S o g n ___ 77 4 tt
2. — — B je rre — ___ 134 » 9
3. — — B o r u m — . . . . 53 « tt
4. — — F o l d b y - . . . . 150 4 tt
5. — — G jern — --- 22 2 tt
6. — — G je rn illg S o g n . 90 » »;
7. — — G ranslev — 13 3 »>
8. — — Gulev — 35 » »
9. — — Hadsteen — 87 1 »r
10. — — H aldum — 218 3 8
11. — — Hammel — 205 1 tt
12. — — H aurum — 92 4 »>
13. — — Houlberg — 79 5 »
14. — — Hvorslev — 83 3 »
15. — — Lading — 196 4 tt
16. — // — Lyngaa — 131 3 8
17. — // — R aarup — 19 « tt
18. — f/ — Rogen — 161 1 »>
19. — — S a ll — 122 2 »
20. — — Skivholm e — 84 3 »
21. — — S kjo ld - 68 3 tt
22. — — Skjod — 108 » »
23. — // — Skorup — 75 » tt
24. — // — S porup — 297 » tt
25. — // — Stenderup — 79 » tt
26. — // — S to u b y — 26 -> tt
27. — ,/ — S oby — 131 4 tt
28. — — Thorso — 57 2 8
O v e rfo re s .. .2 9 0 0 5 8
14
B ila g
N r. J n d t c e g t . /L
O v e r fo rt . . . 2900 5 8 29. B id ra g fra Beboerne i Toustrup B y 105
tt
tt30. Tyrsted S ogn 134 tt tt
31. ,, U th — 112 1 tt
32. Veierslev — 85 1 tt
33. Vellev — 207 4 tt
34.
//
B itte n — 93 3 tt35. V oldby — 123 5 tt
36. In d v u n d n e Renter af de i Sparekassen
indsatte S u m m e r ... 122 » 7 37. Ved P ro c u ra to r F r iis B id ra g fra Be
tjente og Embedsmand m. F l... 1002 2 9 38. F ra B o lle r og Mpgelkjcer Godser, O v e r
skud ved at leie et J e rn b a n e to g ... 60 » » S u m m a . . . 4946 4 8
U dg ift. ^ /L
а. Billedhugger Bissen fo r S ta tu e n ... 3900 >. » d. Steenhugger Kulgreen i Udevalla fo r
P ostam entet... 787 2 >.
e. Chr. T. Rosenstand F ra g t og Vognleie m. v. 37 3 10 б. Tpm rer Theiland fo r Arbeide ved S tatuens
O p s tillin g ... 19 4 » 0. M u re r Luders fo r do... 18 » » 1. E m il Secher i Aarhus fo r T p i t i l S lp re t 10 1 4 A. Jn te nd ant Nissen Frijsenborg U dg ifter ved
en Reise t i l K jpbenhavn... 40 » » li. Z. Jensen H a a r fo r leiede Vogne den
21de J u n i 1874 ... 6 » » i. B r p d r . Bachhausen fo r Trykn. af 1200 Breve 12 » » k. „ „ fo r „ „ „ Sange 22 3 -
O v e r f p r e s . . . 4853 1 14
V > HU
ULV
Bilag. U d g i f t . M x /L O v e r f s r t . . . 4853 1 14 l. Bogbinder Cloment fo r at indbinde Beret
ningen om Festen t i l Hs. Excll. (M indeblade) 25 >. » m. Fuldm . Crone fo r det af ham besorgede
S k riv e ri, hvorunder M indebl. t i l H s. Excll. 32 5 14 n. Zntendant Nifsen fo r at tegne Titelbladet
t i l M indebladene... 8 » » o. L. SchjZler forskjellige U d lc e g ... 9 » » x. P o rto af fo rflje ll. Pengesummer og Pakker 2 1 4 g. P o rto af en Mcengde Breve c irc a ______ 2 1 4 r. F o r Trykning af dette Regnflab og foran-
staaende M in d e b la d e ... 21 3 » S u m m a . . . 4954 1 4 D e r bliver altfaa en Underbalance af 7 Rd. 2 M k. 12 h, der betales af Undertegnede.
Ole Jensen. Niels Lyngholm. Niels Poulsen.
N. A F riis . C a rl Nissen. Tilem ann.
16
Undertegnede, der paa et Mode af Delegerede fra de forsijellige Sogne, bleve valgte t i l at revidere foranstaaende Regnskab, have nu gjennenrgaaet dette med samtlige t i l hørende B ilage og have I n t e t fundet derved at erindre.
V oldby og Hammel, den 121e Februar 1876.
H. H. Vortz. M o lle r.
T il B e viis fo r a t de i Sognene tegnede og betalte B id ra g ere forte t i l Jndtcegt, henlcegges hos en af Op- krceverne i hvert S o g n en specificeret Liste over hvert S ogns B id ra g , hvilken Liste Bidragyderne kunne eftersee.
N . A . F r iis .
