Anmeldelser

Anmeldelser

Folkets arkiver. Udg. a f Sam m enslutningen af Lokalarkiver, 1989, 80 s., ill. Kr. 148.

S am m en slu tn in g en a f lokalhistoriske arkiver fej­

rede i efteråret 1989 et fyrretyve års ju b ilæ u m , som d et er væ rd at lykønske S am m en slu tn in g en med.

A rkivsagen er blom stret op i alle k o m m uner, og m ed den h a r den historiske bevidsthed i lokalsam ­ fundet fundet nyt indhold og nye p arad ig m er. D et kom m er nu ikke m ere an på blot at stim ulere det historiske væ rd m ed påvisningen a f en ertebølle- boplads, en rom ansk landsbykirke og en hulvej, men at n u an cere den nyere og nyeste historie u n ­ d er anvendelsen a f kilder, der m uliggør fintegning men også delagtiggørelse i de store alm ene u d ­ viklinger i lokalsam fundet: de folkelige bevægelser, stationsbyens o pståen, den dem ografiske kurve, decentraliseringen.

M u seern e sid d er over for det væld a f initiativ på lok alo m råd et m ed en d årlig sm ag i m u nden over, at de stæ digt definerede sig selv væk fra d o k u m en ­ tet på p a p ir og fotografiet, væk fra en sam tid, der sn art blev historie og d erm ed forsøm te en opgave, som nye historiebevidste kredse tog fat på allerede fra trediverne.

M en sket er sket. De lokalhistoriske arkiver er gennem halvfjerserne og firserne dels blevet u d ­ bredte, dels h a r de løftet sig fra am atø rism en og endeligt i en lang række tilfælde accepteret p ro ­ fessionalism en også i lederskabet, som er m ed til at skabe forskelle, d er a tte r fører til d e b a tte r om a r­

kivbevægelsens frem tidige stru k tu rerin g , og d e r­

m ed om , hvilke arkiver folket kan væ re tjent med.

K o rt og godt et tidehverv som både biblioteker og m useer k ender til. Skulle det gå som for dem , vil frem tiden vise flere tilk n y tn in g er m ellem arkiver og m useer, kom m unale arkivfusioner m ed profes­

sionelle ledere, ja flere m ed arb ejd ere, eller an d re m odeller som sam virke m ellem d et lokalhistoriske arkiv og kom m unens arkiv.

M en tiden med dens sparekniv kan føre i en anden retning: til støtte for de sm å en h ed er m ed en ivrig, ulønnet m ed arb ejd ersk are, som jo er græ s­

rø d d er i egentligste forstand.

H v ad skal m an ønske, hvad skal m an bede om?

J o at m ange fortsat vil få glæde a f det, m ed arb ej­

dere som brugere, og at frem tiden for arkiverne vil være sam m en med frem tiden for alle de historiske in stitu tio n er og sam m en slu tn in g er i et felt, således at det lokale kan befrugte det nationale, m en også om vendt.

Peter Seeberg

Arne H ægstad: Vægte og lodder. Toldmuseets ud­

stilling » E n balanceakt«. Toldmuseet 1990. 32 s.

Kr. 25.

H vo rd an udstiller m an en told? T oldforordninger eksisterer i m ateriel form; m en selve toldbegrebet er svæ rere a t illustrere. D erfor er det en god idé, at T oldm useet h a r lavet en specialudstilling om vægte og lodder. K orrekt ansæ ttelse a f toldbeløbet forudsatte, a t v arern e kunne m åles og vejes.

F oruden at lave et alm indeligt udstillingskatalog h ar A rne H æ g stad dog sam tidig skrevet en in te r­

essant lille afh an d lin g om væ gtlodder og vægtes historie i D an m ark fra 1683 til m etersystem ets in d ­ førelse. D enne bør m an absolut læse, hvis m an interesserer sig for m etrologi (læren om m ål og vægt) - også selv om m an slet ikke h a r tæ nkt sig at se udstillingen. Ikke m in d st in teressan t er hans teori om , at m an ved u d m ø n tn in g en a f 1683-for- o rdningen i praksis ikke fulgte forordningens o rd ­ lyd: at gå ud fra den rh in lan d sk e alen (to fod) og derfra bestem m e p u n d ets vægt, idet 62 p u n d vand skulle fylde en kubikfod, m en i stedet tog u d g an g s­

pu n k t i en ud fra m ilitæ re hensyn bestem t p u n d ­ vægt, som så blev a n v en d t til at fastsæ tte, hvor lang en fod og derm ed en alen skulle være.

In d en nogen tror, at d ette m edfører, a t vi skal til at skrive d an m ark sh isto rien helt om , m å det dog nok afsløres, at diskussionen d rejer sig om , h vor­

vidt d et d anske p u n d fra 1683 til 1839 teoretisk v ar 499,7 gram eller 505,3 gram . I den daglige v are­

om sæ tning h a r m an form entlig ikke ku n n et veje m ed en nøjagtighed, der giver d en n e skelnen no­

gen m ening.

K atalo g et er im idlertid u n d er alle o m stæ ndig­

heder m eget læ sevæ rdigt - også for sit afsnit om m isforholdet m ellem reglerne for hvilke væ gttyper, d er form elt m åtte bruges, og hvilke væ gttyper, der brugtes i praksis.

Poul Thestrup

Hanne Honnens de Lichtenberg: Tro - håb & f o r ­ fæ ngelighed. Kunstneriske udtryksformer i

1500-tallets Danm ark. M useum Tuscula- nums Forlag 1989. Renæssancestudier bd. 3.

403 s., ill. + 26 farveplancher. Kr. 262, 30.

Senrenæ ssancens kunst er som oftest godt forsynet m ed sym boler for religiøse og filosofiske begreber, og det d er ser enkelt ud, ru m m er ikke sjæ ldent flere betydningslag, som først træ d er frem ved en ikono­

grafisk analyse.

217

A nm eldelser

D et gives d er m ange eksem pler på i denne bog, som er d en videnskabelige frem læ gning a f re su lta ­ terne a f forfatterens forskningsprojekt om »Skrift og billede i d anske væ rker fra reform ationens in d ­ førelse til å r 1600«. G anske rigtigt h an d ler de a n a ­ lyserede billeder om både tro, h å b og forfængelig­

hed, m en i g ru n d en dæ kker projekttitlen bedre, idet d et afgørende for valget a f væ rker h a r væ ret kom b in atio n en a f skrift og billede i ét værk. D et begrundes m ed ønsket om a t kortlægge, på hvilken m åde teksten kan belyse billedets d ybere m ening.

H ovedkilderne er ikke o verraskende gravsten, epitafier og bygningstavler, m en også altre, præ di- kestole og a n d e t efterreform atorisk kirkeinventar m ed »stifterindskrift« (in itialer eller våben) in d ­ drages. Endelig er F rederik II.s K ro n b o rg og Ty­

cho B rahes U ra n ie n b o rg frem draget som en slags to talb illed er, hvor a rk itek tu r, udsm ykning og in ­ sk rip tio n er d a n n e r sym biose.

Bogen falder i to dele. F ørste del ru m m er dels en indføring i ikonografi og tankesæ t i tiden efter re­

form ationen, dels en tem atisk oversigt over for­

fatterens m inutiøse arb ejd e m ed m ange enkeltm o­

nu m en ter, især de talrige adelige g ravsten. A nden del udgøres a f de system atiske m o n u m en tb esk ri­

velser, som oftest m ed tilh ø ren d e fotografier.

In d led n in g en er sæ rdeles løfterig og tilm ed let tilgængelig. M an h å b e r m ed forfatteren at kom m e g o d t ind på livet a f i hvert fald nogle a f de øverste i d a tid e n s D an m ark , m en herefter forgrener u n d e r­

søgelsen sig vidt og b red t, og m an ta b e r over­

blikket, fordi d er ikke er ret m ange klare konklusio­

ner og tilbagevisninger til u d g an g sp u n k tet. De sti­

listiske sam m enhæ nge, d er henvises til ved række­

følge og udvælgelse a f væ rkerne, er heller ikke lige lette a t få øje på. E m n ern e er im idlertid spæ n­

d en d e nok: forholdet m ellem bestiller og kunstner, m oral og filosofi, kvinderne som bygm estre (f.eks.

Ingeborg Skeel og B irgitte G øye) og endelig d is­

kussionen om væ rkernes rette tilskrivning til kendte eller m in d re kendte nederlan d sk e k u n st­

nere. H a n n e H onnens de L ich ten b erg an h o ld er i flere tilfælde C .A . Je n s e n s opfattelse (i D anske adelige G rav sten e, 1951-53), bl.a. foreslås det, at

» prototypen« p å billedgravsten, nem lig A bsalons i Sorø fra 1536, ikke er udført a f M orten Bussert, m en a f Ja c o b Binck.

De afsluttende bem æ rkninger efter bogens første del in d eh o ld er visse konklusioner an g åen d e de ovenfor næ vnte em ner og flere til, bl.a. den stil- m æssige udvikling inden for g rav m in d er og e p ita ­ fier. A f det sidste far m an dog et bredere indtryk ved d irekte at gennem gå de m ange m o n u m en t­

billeder i bogens an d en del. Flere a f billederne er desvæ rre gnid red e og uskarpe; alligevel giver de en fornem m else af, hvo rd an det verdslige po rtræ t m ed pom p og p ra g t henim od å rh u n d re d e ts slu t­

ning sejrede over d et from m e stifterbillede. I de tid er forberedte m an - hvis m an ellers v ar a f stan d - sit efterm æle i tide, og d er er noget ligefrem livsbekræ ftende over flere a f de stolte a d elsp ar eller

adelige enker, d er kendte deres eget værd og ø n ­ skede at blive husket som stærke og from m e i næ vnte rækkefølge.

H an n e H onnens de L ichtenbergs m eget g ru n ­ dige arb ejd e sæ tter læseren på m ange spor v ed ­ rørende politik, kunst og k u ltu r i tiden efter refor­

m ationen, og m an får b la n d t m eget a n d e t en for­

nem m else a f de hum anistiske ideers indflydelse i D an m ark i nogle å rtie r efter reform ationen. D et bygger dog vist m ere på forfatterens fo rh ån d sv i­

den, end på de tekster og tegn, som grav sten m.v.

er forsynet med. D et er i d et hele taget et spørgs­

m ål, om kravet: skrift og billede i ét værk, ikke h a r skygget for a n d re m uligheder og b u n d e t u n d e r­

søgelsen vel tæ t til kirkeinventaret og det hinsidige.

Borgernes og de adeliges m ere p riv ate væ gpynt kunne fortjene flere undersøgelser, for sm ag og behag m å form odes at tage sig forskelligt ud, alt efter om det drejede sig om epitafiet i sognekirken eller skilderier og tæ p p er i salen og stuen.

M argit Mogensen

Anette K ruse, B irgitte B øggild Johannsen, Charlotte P aludan, Lise Warburg og Else Østergård: Fru Kirstens børn. To kongebørns begravelser i Roskilde D om kirke. Nationalm useet, Poul Kristensens Forlag, H erning 1988, 295 s., ill.

D ette p ragtvæ rk udkom nok i C h ristia n IV -året 1988, m en er kun i betinget forstand et p rodukt deraf. D et gengiver nem lig resu ltatern e a fe n række undersøgelser, som blev foretaget allerede i 1981, d a re sta u re rin g sa rb e jd e r i Roskilde D om kirke gjorde det nødvendigt at åb n e to b arn ek iste r i kirken.

K isterne rum m ede de jo rd isk e rester a f to a f C h ristian IV s og K irsten M unks i alt 10 børn, nem lig den godt to-årige Frederik C h ristian , som døde den 17. ju li 1627 og den kun tre m ån ed e r gam le M a ria C a th rin e , som døde den 1. sep tem b er 1628. Frederik C h ristian afgik ved døden på D a ­ lum K loster, hvor h an efter tidens skik befandt sig hos sin m o rm o d er Ellen M arsvin. B egravelsen fandt derfor sted - ganske vist m ed tre m åneders forsinkelse - i Set. K n u d s kirke i O dense. H an s lille nydøbte søster M a ria C a th rin e døde på K ø ­ benhavns Slot og blev bisat i Slotskirken. Først senere blev begge kister overført til kongebegravel­

serne i Roskilde.

D et er yderst sjæ ldent, at begravelser - konge­

lige eller ej - bliver åb n et, dertil er respekten for gravfreden for indgroet i vor k u lturkreds. M en da det alligevel a f bevaringsm æ ssige g ru n d e blev n ø d ­ vendigt a t åbne de to b arn ek ister, ben y tted e N a tio ­ nalm useet fornuftigvis lejligheden til at lade re­

sterne a f de to sm å børns b egravelsesudstyr gen- nem fotografere og an alysere ved fem eksperter på

Anm eldelser det kunst- og tekstilhistoriske om råde, som også er

forfattere til d e tte værk.

H å b e t v ar naturligvis, at en såd an undersøgelse kunne bringe nye ku ltu rh isto risk e oplysninger for dagen. N æ rvæ rende værk viser, at denne form od­

ning i rigt m ål holdt stik. For en læ gm and på det kunsthistoriske o m råd e er d et rent ud sagt im po­

nerende, i hvilken g rad væ rkets fem vidende og velskrivende forfattere h a r form ået at lå de stæ rkt n e d b ru d te rester i kisterne til at tale. U an set at de tekniske u d red n in g er a f brodere, strikke- og væve­

teknik er sort tale for næ rvæ rende anm elder, frem ­ træ d er væ rket alligevel som en spæ ndende, lige­

frem m edrivende k u ltu rh isto risk redegørelse for li­

vet - og døden - ved C h ristian IV s hof.

De fem forfattere læ gger en viden og indsigt for dagen, som hæ ver værket langt over en o rdinæ r fu n d rap p o rt. D et er i sig selv et kunstvæ rk, hvilket yderligere u n derstreges a f dets høje tekniske kvali­

tet - især de m ange sm ukke og inform ative illu stra ­ tioner, som u n d e rstø tte r teksten. Y derm ere er d er i bogen in d lag t en farveplakat m ed en strikkeprøve fra M a ria C ath rin es silkestrikkede trøje. D en er u d a rb e jd e t a f H elle T h o rd u r H ansen og Else Ø ste rg å rd , og på bagsiden findes et strikkem øn­

ster, for d et tilfælde, at nogen skulle la lyst til at strikke sig en tilsvarende trøje.

D et er u m uligt i en kort anm eldelse at yde dette rige værk retfæ rdighed. En kort, prosaisk o preg­

ning a f hoved in d h o ld et m å derfor række - ledsaget a f en opfordring til selv at læse og nyde indholdet.

A n ette K ru se giver (s. 9-34) et kort rids a f ra m ­ m ehistorien, børnene og deres forældre. H un gen ­ giver h er den så ofte før fortalte historie om C h ri­

stian IV s og K irsten M unks storm fulde og tragiske kæ rlighedsforhold uden a t føje m eget nyt til - hvil­

ket nok også ville være for meget forlangt i kølvan­

det på C h ristia n IV -årets flodbølge a f biografisk litteratu r.

D enne ram m e suppleres a f B irgitte B ø g g ild jo - h annsens afsnit om kongelige begravelsesskikke på C h ristia n IV s tid (s. 35—64). D en fornem m e be­

gravelses indviklede og langvarige proced u re føl­

ges indsigtsfuldt fra dødens in d træ d en til g ravsæ t­

ningen, og d er drages p aralleller til sam tidige ad e­

lige ligbegæ ngelser og u denlandske fyrstebegravel- ser. De indviklede ritu a le r kortlægges indsigtsfuldt og detaljeret, og konklusionen er, at de to børn trods deres tvetydige statu s begge fik en kongelig begravelse.

Disse to afsnit d a n n e r bag g ru n d for de følgende to, hvori d er redegøres for de egentlige u n d e r­

søgelser a f kisternes indhold a f tekstiler. I et stort afsnit (s. 65-128) m ed den grundtvigsk klingende titel » ... m ed guld tilredt og perlestukket, silke­

bredt« gen n em g år C h a rlo tte P aludan kisternes indhold a f vævede stoffer og broderier. M ed stor sk arp sin d ig h ed og u n d er inddragelse a f talrige u denlandske paralleller tolker hun m ønstrenes indviklede sym bolsprog så klart, a t selv en læg­

m and kan forstå det. B lan d t hendes m ere iøjnefal­

dende re su lta te r er, at den lille Frederik C h ristian s b roderede dødskrone var genbrug. D en v ar nem lig frem stillet a f m a n ch e ttern e fra et p a r a f kongens aflagte p ra g th a n d sk e r (s. 95).

I det følgende afsnit (s. 129—216) gennem går Eise W arb u rg m ed stor ekspertise de to børns strikkede silkekjortler og silkestrøm per. U n d e r u d ­ foldelse a f stor viden ja g te r hun m ed ufortrøden energi såvel tekniske som ku ltu rh isto risk e forbille­

der for klæ dningsstykkerne gennem sn a rt sagt alle E u ro p as lande.

H u n konkluderer, at trøjerne v ar a f flam sk o p ­ rindelse og vover yderligere den p å stan d , at F re­

derik C h ristian s trøje m uligvis først h ar tilhørt lensm anden på O d en seg ård , den læ rde H olger Ro- senkrantz, hvilket begrundes i m ønstrets skak­

tavle-bort, som genfindes i R osenkrantz-våbenet (en stiliseret rosenkrans). I b etrag tn in g af, at d re n ­ gen døde i O dense, synes d et at være et godt gæt.

U n d e r alle om stæ n d ig h ed er er det en pudsig tanke, at kongens søn skulle være b isat i en klæ d­

ning tilhørende en m an d , som allerede på dette tid sp u n k t v ar i m ere eller m in d re åben opposition til hoffet. H u n d o k u m en terer tillige, at såvel de lange kjortler som strø m p ern es særlige udform ning peger i retn in g af, a t det danske h o f i 1620’erne m odem æ ssigt v ar i færd m ed at o rien tere sig fra sydvest m od sydøst i E u ro p a. H u n leverer derm ed en d n u et vidnesbyrd om det levende in tern atio n ale kulturm iljø ved C h ristia n IV s hof.

V ærket afrundes med en g en n em illu streret k a ta ­ logdel ved Else Ø ste rg å rd (s. 217-45) og et engelsk sum m ary (s. 247-74). Endelig findes s. 275-78 en liste over særlige tekniske udtryk fra tekstilernes verden, hvilket m an som ikke-sagkyndig ved at væ rdsæ tte. D et siger endelig sig selv, at væ rket er forsynet m ed register og udførlig d o k u m en tatio n i form a f n o ter og litteratu rliste .

Det ville ikke være rim eligt at frem hæ ve et en ­ kelt a f bogens b id rag frem for de øvrige, fordi de tilsam m en udgør så sm uk en helhed. U den at gå nogen for næ r tør m an m åske alligevel godt anføre, at C h a rlo tte P alu d an s og Lise VVarburgs kom pe­

tente og skarpsindige an aly ser a f tekstilernes sym ­ bolsprog er fascinerende læsning. De d e m o n stre­

rer, hvilke uanede m ulig h ed er for indsigt, d er å b ­ ner sig, n a r ind g åen d e teknisk viden kom bineres m ed b re d t k u ltu rh isto risk overblik.

R igsantikvar O la f O lsen skriver i sit forord til bogen følgende: »B illederne a f de vidunderlige tekstiler taler for så vidt for sig selv. M en in d ­ ram m et a f læ rdom og viden bliver skønhedsind- trykket en d n u stæ rkere og dybere.« - Den b e tra g t­

ning kan næ rvæ rende an m eld er uden videre skrive u n d er på. D et er tidligere faldet i m in lod at a n ­ m elde d et m este a f C h ristian IV -årets litte ra tu r i et an d et fagtidsskrift. På den b a g g ru n d tør jeg nok hævde, at kun ganske få a f disse m ange væ rker n år op på siden a f det her foreliggende i læ rdom , viden og skønhed.

K nud J . V. Jespersen

15 F o rtid o g N u tid

219

A nm eldelser

E jvin d D raiby: Gamle danske milepæle. Miljømi­

nisteriet, Skov- og N aturstyrelsen 1990, 213 sider. K r. 100.

B edre sent end aldrig! Skov- og N a tu rsty relsen h ar nu ved forfatterens 8 0 -årsdag u d sen d t det m a n u ­ sk rip t om d anske m ilepæ le, som Ejvind D raiby for m ere end 25 å r siden afleverede til N atio n alm u seet m ed henblik på udgivelse her. D er er naturligvis sket noget på o m rå d e t siden, og i forordet anføres det også, at d er i m ellem tiden er fundet flere m ile­

pæle; m en denne frem stilling a f m ilepæ lenes histo­

rie er ikke overflødig, og m an h ar derfor rim eligt nok valgt a t udsende m an u sk rip tet, som d et o p ­ rindeligt forelå fra forfatterens h ånd.

Vel h a r bogen i m ange h en seen d er præ g a f m a ­ terialesam ling, m en n eto p d ette gør den ikke m in ­ d re væ rdifuld i lokalhistoriske sam m enhæ nge. H er kan m an læse, hvor de lokale m ilepæle står, og i hvilken sam m enhæ ng, de skal ses. Sam tidig giver bogen m ange væ rdifulde vej historiske oplysninger, og d a vi stad ig v en ter p å frem stillingen a f de d a n ­ ske landevejes udvikling og b e ty d n in g fra vejrefor­

m erne i 1790’erne og til i dag, er bogen også på d ette o m råd e væ sentlig.

S am tidig bekræ fter den en d n u engang am tm æ n- denes helt d o m in eren d e m agtposition i 1700-tallets lokalsam fund, her eksem plificeret ved, hvord an c e n tra la d m in istra tiv e p å b u d om rejsning a f m ile­

pæle gennem førtes i et am t, m en ignoreredes på den an d e n side a f am tsgræ nsen. O fte tog am t- m æ ndene også lokale initiativer, som ikke helt var i c e n tra la d m in istra tio n e n s sm ag. D en sam m e cen­

tra la d m in istra tio n kunne i øvrigt være y derst lang­

som m elig i sin sag sb eh an d lin g , n å r em net ikke var voldsom t presserende, og det v ar rejsning a f m ile­

pæle sjældent.

Bogen er v elillustreret ikke blot m ed fotos, men især m ed tegninger, som langt bedre egner sig til at gengive m ilepæ lene og især deres indskrifter.

Poul Thestrup

E dgard H ovland, Even Lange og Sigurd Rysstad (ed.): D et som svarte seg best. Studier i økonomisk historie og p o litikk. T il Stein Tveite p å 60-årsdagen 2. m ai 1990. Oslo 1990, 240 s. N K r 225.

Én a f de historier, der g år om Stein Tveite, h an d ler om k am pen m ed den norske rigsrevision om øl­

regningen fra eksam enscensuren i Bergen. R igs­

revisionen ville ikke godkende et spisebilag, som kun om fatted e øl. Stein Tveite førte kam p en frem til sejr m ed a rg u m en tet, a t d et m åtte være Rigs­

revisionen uvedkom m ende, på hvilken m åde han in dtog sine kalorier, så længe h an holdt sig inden for staten s takster. H isto rien er m åske ikke helt sand, m en den viser to væ sentlige træk ved Stein

Tveite. D et an d e t er, at h an altid er villig til at tage en diskussion op og gerne m ed u trad itio n elle a rg u ­ m enter.

D et festskrift, d er er skrevet til hans 60-årsdag, er d a heller ikke kedeligt, hverken indledningen om personen Stein Tveite - hvorfra o venstående historie er h en tet - eller de egentlige b id rag , h v o raf Tveite m ed vanlig ukonventionalism e også selv h a r skrevet ét. D er arg u m en teres for og im od den r a ­ tionelle bonde, betydningen a f den nye jo rd b ru g s ­ teknologi (slåm askinen), æ blekrigens forhistorie, mælk og m agt, fiskeskind og b ru n e alger etc. etc., og om lan d b ru g sh isto rien overhovedet h a r en frem tid. B idraget om la n d b ru g sh isto rien s frem tid er for øvrigt d et eneste, d er er skrevet a f en ikke- n o rd m an d , nem lig a f Erik H elm er P edersen fra K ø b en h av n s U niversitets In s titu t for Ø konom isk H istorie.

D er er nok ingen tvivl om , at lan d b ru g sh isto ­ rien, som h o v ed p arten a f b idragene i festskriftet ko n cen trerer sig om , h a r en frem tid, n å r m an som i disse artik ler er villig til at sæ tte spørgsm ålstegn ved trad itio n ern e og om fortolke historiske forløb ud fra en tese om aktørernes rationelle selvinter­

esse både u n d er om stillingsprocesserne fra b egyn­

delsen a f 1800-tallet og i d et k o rp o rativ t præ gede sam spil m ellem statsm ag t og lan d b ru g so rg a n isa ­ tioner fra 1890’erne og frem.

N orge er derfor heldig m ed, at lan d et på trods af, at det faktisk ikke h a r noget jo rd b ru g , h a r en jo rd b ru g sh ø jsk o le (Stein Tveite citeret efter h u ­ kom m elsen), hvor Tveite er professor i økonom isk historie. R esu ltatet er - for festskriftet såvel som i alm indelighed - ikke kedeligt.

Poul Thestrup

Jørgen H æstrup: Vildnis og »G rundtvigsplan«. Om finansieringen a f modstandsbevægelsen. Odense University Studies in History and Social Sci- enses vol. 125. Odense Universitetsforlag.

1990. 107 s., ill. Kr. 98.

G rundlæ ggeren a f B esæ ttelsestidens historieforsk­

ning i D an m ark , Jø rg e n H æ stru p , h a r skrevet en fin lille og yderst nyttig bog om et em ne, d er længe h a r optaget ham : H v o rd an blev det vidtforgrenede m o d stan d sarb ejd e finansieret? Spørgsm ålet h ar han m ere end forsøgt at besvare i »H em m elig alli­

ance« og - ikke m indst - i » ... til lan d ets bedste«.

M en for at gøre opm æ rksom på, a t em net derm ed ikke er fæ rdigbehandlet og ikke fortjener at gå i glem m ebogen, h a r H æ stru p nu sam m en fa ttet sine hidtidige fo rskningsresultater (og føjet et nyt til) i

»V ildnis og G ru n d tv ig sp lan « . Bogen falder i to lige store dele, h v o raf den første b e h a n d le r d et kilde- m æssige vildnis, d er fo rh in d rer en fuldgyldig be­

skrivelse a f m o d stan d sarb ejd ets finansiering. Den

Anm eldelser an d en , » G ru n d tv ig sp lan en « , er en beskrivelse a f

den engelske faldskæ rm sorganisation S O E ’s u d ­ gifter, og hvorledes de blev u d red et og tilbagebe­

talt a f den d anske sta t i 1948.

I et så g en n em o rg an iseret og gennem adm ini- streret land som D an m ark er vi v an t til, a t sto rt set alt kan d okum enteres. F ra m it daglige arbejde på R igsarkivet ved jeg , at d et en d d a m eget ofte er tilfældet, blot m an søger tilstræ kkelig ihæ rdigt til­

stræ kkelig længe. H v ad er d a H æ stru p s problem ? De sp red te, tilfældige eller helt tavse kilder.

D et er indlysende, at m o d sta n d sa rb e jd e t fandt sted og lige så indlysende, a t det blev finansieret, en d d a så effektivt, a t d et k unne ek spandere fra sensom m eren 1943. M o d sta n d sa rb e jd e t v ar frivil­

ligt og ulønnet. D en, d er gik ind i arb ejd et, m åtte selv bæ re o m kostninger og risiko. » K o n staterin g e n h e ra f er så b an al, som den er nødvendig«, føjer H æ stru p til i den venlige, m en alligevel insiste­

rende tone, hvorm ed han bogen igennem vejleder sin læser. I læ ngden kunne ak tiv itetern e ikke be­

tales a f egen lom m e, d er m å tte skaffes rigelige, jæ v n t tilflydende p engem idler udefra. M an b ehø­

ver blot a t tæ nke på så k apitalkræ vende projekter som den illegale presse og redn in g sak tio n en for de danske jø d e r. O g disse m idler skaffedes i stor u d ­ stræ kning til veje, in d sam let gennem o rg an isatio ­ ner som f.eks. R ingen, den A lm indelige D anske L ægeforening, D ansk A rbejdsgiverforening, b rag t til veje a f en k eltp erso n er som grosserer D aell, A. R M øller, T . K . T h o m sen og kanaliseret gennem ad hoc fonde som H jæ lpefonden a f 17. feb ru ar 1943 og fonden a f 1944 for sociale og h u m an itæ re for­

m ål. I kraft a f m ere end gensidig tillid mellem d ep artem en tsch efern e H. H . K och, Socialm iniste­

riet, og E in a r Dige, F in an sm in isteriet, lem pedes adskillige m illioner a f staten s kroner illegalt over i disse to fonde og d erm ed videre m od m ere eller m in d re ukendte mål. M eget store pengebeløb skif­

tede ejerm æ nd ru n d t om i landet, enten helt uden kvittering eller m ed en lille lap p a p ir med ulæselig underskrift som accept a f m odtagelsen.

H æ stru p afdækker, hvad d er trods alle m an g ler i viden om detailforhold lad er sig afdække a f tidens og bevægelsens vilkår, hovedsagelig i form a f h en ­ visninger til og c ita te r fra egne eller an d res væ rker, kortfattet og y d erst nyttigt.

M ed » G ru n d tv ig sp lan en « er fu n d am en tet m ere solidt takket være et afslu ttet regnskab over S O E ’s udgifter, som det frem står i d avæ rende finansm ini­

ster H. C. H an sen s fortrolige brev til L andstingets finansudvalg fra sep tem b er 1945 og takket være m ateriale hertil i H e rm a n n D edichens p riv atark iv - in d sam let a f H æ stru p . P lanen, der havde sit n avn Ira et kodesystem , hvori salm edigterens navn indgik, kan tilfredsstille alle forventninger om skæg og blå briller på et højt og effektivt niveau: Et rederi m ed 4 skibe som dække for finansielle tra n s­

aktioner, p en g eu d b etalin g er med en telefonbog som kode og en svensk cykelhandler som m ellem ­

m an d er kun nogle a f ingredienserne i planens realisering.

De engelske faldskæ rm sagenters virksom hed til støtte for den danske m odstandsbevæ gelse finansi- eredes a f den engelske stat i begyndelsen ved, a t de m ed b rag te d anske kroner, senere ved salg a f ind- sm uglede d ia m a n te r og endelig ved, a t d anske bi­

d rag y d ere i Stockholm eller L ondon fra årsskiftet 1941—42 skaffede p engem idler til veje i d anske kro­

ner m od løfte om at få beløbet k red iteret i engelske p u n d sterling til fri disposition efter krigen. Frem til sin arre sta tio n i april 1944 u d b e ta lte la n d s­

retssagfører Per F’ederspiel som S O E ’s »pay m a­

ster« op til 100.000 kr. om m ån ed en til Flem m ing B. M uus og dennes faldskærm sfolk i Jy lla n d og på Fyn, O le G eisler og P eter C arlsen. E ndvidere gik d er store beløb til bl.a. F rit D a n m a rk og S tu d e n ­ ternes E fterretningstjeneste.

F ra efteråret 1943 førte u n d erh ån d sfo rh an d lin - ger m ellem departem en tsch efern e K och og Dige som næ vnt til, at op im od 50 m illioner kr. v a n ­ d red e fra statskassen over i illegale kasser, dels til sociale og h u m an itæ re form ål som R øde K ors p ak ­ ker til K Z -fanger, k o n ta n t hjælp til fam ilier i øko­

nom isk nød p.g.a. m o d stan d sarb ejd e, dels til e ta b ­ lering a f d et storstilede hjæ lpekorps, d er fra slu t­

ningen a f 1944 b rag te fanger hjem fra T yskland, og endelig d irekte til m odstandsbevæ gelsen via m ili­

tære kanaler. De anselige statsm id ler betød, at de direkte S O E -u d g ifter efter krigen k unne opgøres til lidt over 6,5 m illioner kr., et selv efter d atid en s m ålestok forbløffende beskedent beløb. H æ stru p s pointe er d a også, at der slet ikke er nogen p ro ­ portion m ellem pengegæ lden og taknem m eligheds­

gælden til englæ nderne. O g at vi m ed passende m ellem rum bør m indes om d ette forhold. M åske et skjult hib til den m aterialistiske historieopfattelse?

J e g h a r haft sto r fornøjelse a f H æ stru p s lille bog, velskrevet som sæ dvanlig og nyttig p.g.a. sine m ange litteratu rh en v isn in g er. F o rfatteren m estrer jo sit sto f i en såd an g rad , a t navne og hæ ndelser om tales m ed stor selvfølgelighed. T anken h a r hel­

ler ikke væ ret a t levere en begynderbog, m en for eftertiden a t fastholde d et irriteren d e (og incite­

rende) faktum , at vildnisset stadig træ nger til en kærlig h isto rik erh ån d . M odellen k unne passende være H æ stru p s u d red n in g a f G ru n d tv ig sp lan en .

H ans Sode-Madsen

Landsarkivet f o r Sjæ lland, Lolland-F alster og B orn­

holm: Kommunearkiver: H ø n g, 1987; Skæ vinge, 1987; Karlebo, 1988; Fakse, 1989; A llin g e-G u d ­ hjem, 1989; Rønne, 1989; Fuglebjerg, 1989; S a k ­ skøbing, 1990. Landsarkivet f o r Sjæ lland, Lolland- Falster og Bornholm : Skolearkiver: Stenlille, 1986;

Asm inde-G rønholt, 1987; A llinge. Gudhjem, 1987.

15' 221

A nm eldelser

Oversigt over Københavns kommunes arkivalier 1858-1908 i Københavns stadsarkiv, 1988.

D er bruges m ange ressourcer på at u d arb ejd e og udgive a rk iv reg istratu rer. M an kom m er ikke uden om a t u d a rb e jd e re g istra tu re rn e for at kunne finde ru n d t i sam lingerne; m en er d et også nødvendigt at m angfoldiggøre dem til udgivelse? E n h v er regi­

s tra tu r er forældet, n å r den u d kom m er, og især m å d et gælde k o m m u n ereg istratu rern e, der fortegner nyt m ateriale, h v o raf kun en del er nået til ark i­

verne en d n u . V ille det så ikke være bedre at lade være og så ved forespørgsler sende den interes­

serede forsker en ajo u rfø rt m askinskrevet reg istra­

tur?

D et kræ ver im idlertid som m inim um en forteg­

nelse over, hvilke enkeltarkiver, der findes i D a n ­ m arks arkiver, ikke kun de statslige arkiver, m en også stad sark iv er og lokalhistoriske arkiver. D et b u rd e være en selvskreven opgave for R igsarkivet at opstille en generel re g istra tu r for alle arkivfonds i D a n m a rk i en d a ta b a se tilgængelig via term in al eller på diskette.

M en d a d e tte indtil videre er frem tidsm usik - hvad in d eh o ld er så disse k o m m u n alark iv reg istra- tu re r fra 1986-90?

K o m m u n e a rk iv re g istra tu re rn e fra L andsarkivet for Sjæ lland in d eh o ld er kom m u n eark iv ets indhold opstillet efter den i 1988 udgivne m o d elreg istratu r, sam t en k o rtfattet in d led n in g , d e r gengiver for størstedelen generelle o p lysninger om k o m m u n er­

nes historie 1869-70, m ens ko m m u n ern es indivi­

duelle historie beskrives på 1-2 sider. Ikke engang i litteratu rfo rteg n elsen er d e r plads til henvisninger til by h isto rier o.lign. D et er tydeligvis sam lebånds- re g istra tu re r, og, som det frem går al indledningen, u d a rb e jd e t a f yngre k a n d id a te r eller stud. m ag .’er u n d e r tilsyn a f en ark iv ar ved landsarkivet. D er er ingen redegørelse for den pågæ ldende kom m unes a d m in istratio n sh isto rie - om der h ar væ ret tale om cen tral eller d ecen tral postm odtagelse o.lign. for­

hold, der ville have givet en større forståelse for, hvad d er kunne forventes at m angle i den fore­

liggende re g istra tu r - for m an g ler er der san d sy n ­ ligvis, fordi kom m unen ikke h a r ønsket at aflevere alt ark iv m ateriale til lan d sark iv e t indtil 1970. En b are k o rtfattet redegørelse for forholdene om kring aflveringen havde væ ret ønskelig.

M ens L andsarkivet for Sjæ llands kom m unear- k iv reg istratu rer følger en allerede fastlagt række­

følge, d er ligger uden for den, kom m unen selv m å tte have b en y ttet, går oversigten over K ø b en ­ havns kom m unes arkivalier 1858—1908 ud fra den københavnske m ag istratso p d elin g og h eru n d er den københavnske k o m m u n alk alen d er - en ræ kke­

følge, som letter den k om m unale ad m in istratio n s brug a f re g istra tu re n , og som også m å siges a t være bedre i overensstem m else m ed proveniensprincip- pet. D e enkelte afdelinger og in stitu tio n er u n d er m ag istratsafd elin g ern e og deres funktioner perio­

den igennem er beskrevet, og det kom bineret m ed et sagsregister gør det m uligt a t finde frem til, hvor et bestem t em ne skal søges. D et beskedne u d sty r til trods er reg istratu ren m ere g en n em a rb ejd et og b ru g b a r end de sjæ llandske kom m unearkivregi- stra tu re r.

U d over de næ vnte k o m m u n eark iv reg istratu rer h ar L an d sark iv et for Sjæ lland udgivet særskilte re g istra tu re r over skolearkiver i k om m unerne efter et a f lan d sark iv et u d a rb e jd e t re g istratu rsy ste m for skolearkiver. D et er en udm æ rket idé således at vedtage en fast registreringsræ kkefølge for d et sko­

lehistoriske m ateriale, og den viste m odel kan m ed fordel anvendes an d etsted s. O gså her er d er tale om sam leb ån d sreg istrerin g , uden a t der er a n ­ v endt tid på at u d arb ejd e oversigter over skolevæ­

senets udvikling i de enkelte k o m m u n er m ed den d e ra f følgende risiko for, at reg istratu ren kan være m angelfuld. Skal det overlades til det lokalhistori­

ske arkiv på stedet a t finde ud a f det?

Birgitte Dedenroth-Schou

Jacob A a ll H ofm an (B a n g ): Odense am t beskrevet 1843, bd. 1 udgivet med indledning og kom ­ m entarer a f Finn Stendal Pedersen, Historisk Samfund for Fyns Stift, 1990, 314 s., ill. Kr.

226.

L andh u sh o ld n in g sselsk ab ets am tsbeskrivelser hø­

rer sam m en m ed T abelkom m issionens tidlige lan d b ru g sstatistik til b la n d t de væ sentligste kilder til belysning a f forholdene i d et d anske la n d b o sa m ­ fund fra 1820’erne til 1840’erne. M ens d er tilsyne­

ladende ikke er nogen, d e r h ar lyst til at genudgive de i sam tid en publicerede re su lta te r a f de første areal- og kreatu rtæ llin g er — som i hv ert fald ikke er lettere at få fat på, genudgiver m an nu am tsbe- skrivelserne. H istorisk S am fund for Fyns Stift h a r her i 1990 u d sendt første halvdel a f beskrivelsen a f O d en se am t. 1 1991 skal følge an d en halvdel og i

1992 beskrivelsen for Svendborg A m t.

N år m an genudgiver am tsbeskrivelserne, m en ikke den sam tidige lan d b ru g sstatistik , er b e g ru n ­ delsen form entlig, at d er skønnes at være et lokal­

historisk m arked for am tsbeskrivelserne. D et er derfor væ sentligt, at d et i O d en se a m t bd. 1 loves, at der i bd. 2 vil følge person, sted og sagregistre.

S åd an n e registre findes nem lig ikke i o rig in alu d ­ gaven.

U d givelsesprincipper kan altid diskuteres. H er er det valgt at gengive teksten i en lettere m o d ern i­

seret sp ro g d rag t, m en uden an d re tek stn o ter end de oprindelige. O rd fo rk larin g er og realk o m m en ­ ta re r er anført alfabetisk bagest i bogen (34 sider).

D ette m edfører, at udgiverens realk o m m en tarer ikke tynger teksten; m en sam tid ig kan det være lidt om stæ ndeligt at finde de oplysninger, m an h ar

Anm eldelser b rug for. Et eksem pel: på side 210 stå r anført:

»N ogle å r senere forskrev m in fader m ergelgravere fra P rovstiet, og var disse de første, som bragte m ergelens anvendelse i gan g på Sletten«. D et er klart ud fra sam m enhæ ngen, at o rd et »provsti« her ikke kan betyde, hvad d et n o rm alt betyder på dansk. S lår m an op i ordlisten bagest finder m an im idlertid ikke »Provstiet« som opslagsord. D er­

im od er anført »P rovsti-rug. Se rug«, og hvis m an u n d er rug g år ind u n d er u n d erb eg reb et »provsti­

rug«, finder m an oplysningen: »en afart a f a lm in ­ delig vin terru g . Den h a r sit navn efter lan d sk ab et Provstiet i d et nordøstlige H olsten«.

In d led n in g en falder i to dele. Først m arkeres det kort, hvord an bogen kan bruges til at 1a et billede a f d et fynske la n d b o sam fu n d i den periode, hvor landbo refo rm ern e slog igennem , i stedet for at stirre sig blind på 1788 som det m agiske år. H e r­

efter følger et ti gange så langt afsnit om forfatteren Ja c o b Aall H ofm an (Bang) og de sam m enhæ nge, hvori han o p trå d te . D et sidste er selvfølgelig også væ sentligt, m en de problem stillinger, d er skitseres i den første del a f indledningen er egentligt m ere in teressan te og kunne godt have væ ret beh an d let udførligere.

I orig in alu d g av en er d er næ sten ingen illu stra ­ tioner. H er i genudgivelsen er d er - som tiden kræ ver - m ange sam tidige billeder. De falder stort set i tre g ru p p er: billeder a f godsers hovedbyg­

ninger, billeder a f la n d b ru g sp la n te r og billeder a f lan d b ru g sred sk ab er. De to sidste g ru p p e r a f illu­

stra tio n e r h a r klart deres berettigelse i bogens tekst, hvorim od de m ange billeder a f hovedbyg­

ninger hovedsagelig synes at være kom m et med, fordi afsnittene om »jordernes beskaffenhed« etc.

skulle forsynes m ed illu stratio n er. En illustration, som an m eld eren savner, er M a n s a ’s to Fynskort fra 1840. I stedet lår vi et m oderne kort over ejer- lavsgræ nserne i O d en se a m t ved 1820 h en tet i A tlas over D an m ark s a d m in istrativ e indledning efter 1660.

H vad m an fæ stner sig ved i selve teksten, af­

hæ nger naturligvis a f læ serens synsvinkel. Nogen vil fæstne sig ved alm ene udsagn a f typen: »De fynske piger vise sig ej gerne uden m ed en p arap ly i h ån d en , d e r spæ ndes ud såvel i blæst og solskin som i regn«. A ndre vil fæstne sig ved H ofm an (B an g )’s beskrivelse af, hvord an nogle a f de nye sclvejerbønder u d p arcellerer dele a f deres jo rd i helt u accep tab elt sm å stykker og med en pæn for­

tjeneste skabte et afhæ ngigt la n d p ro le ta ria t, også for at have billig og lokalt tilgæ ngelig arbejdskraft.

D et er m uligt, at 1 788-reform en v ar g ru n d lag et for den danske bondes friheds-ideologi. En ligheds­

ideologi kom d e r ikke u m id d e lb a rt ud a f det.

Alt d ette skal dog ikke på nogen m åde forklejne, at d et er prisvæ rdigt, at udgiveren h a r p åtag e t sig d en n e opgave, hvorved en g u ld g ru b e a f oply sn in ­ ger om O d en se a m t i 1840’erne nu bliver m ere alm indeligt tilgængelige, både til brug i lokal sa m ­ m enhæ ng og til b rug ved sam m enligning mellem

landsdelene. For d et sidste form ål er d et væ sent­

ligt, at alle L an d h u sh o ld n in g ssk ab ets am tsbeskri- velser er bygget op over sam m e »spørgeskem a« fra 1820. De enkelte forfattere h a r derfor haft en fælles ram m e for deres am tsbeskrivelse. T il lokalhistorisk b rug m å vi vente sp æ n d t til næ ste å r på anden halvdel og specielt registrene.

Poul Thestrup

H ans Chr. Johansen og P oul Thestrup: Odenseejen- domme f ø r 1884. Arkivvejledning til ejendoms histo­

rie. Landsarkivet for Fyn 1989. 200 s. 2 kort.

Kr. 85.

U dv en d ig en sm uk og gedigen bog m ed en a f byens æ ldste og præ gtigste ejendom m e afbildet på o m ­ slaget. In d v en d ig ligner den en køreplan. D en er ligeså kedelig som en køreplan, lige så nyttig som en køreplan, den er faktisk en køreplan. Ikke en køreplan, d er viser togenes kørsel fra sted til sted, m en en plan, gennem hvilken m an kan følge O d e n ­ ses ejendom m e næ sten fra å r til å r tilbage i tiden.

Bogen tilhører en p u b lik atio n sty p e, d er også - oftest u n d e r den u ch arm eren d e betegnelse jævn- føringsregister - er frem stillet for a n d re d anske køb­

stæ der, m en ikke før for så sto r en by som O dense og vist heller ikke før ved hjæ lp a f edb. D ette sidste er naturligvis oplagt, n å r m an skal styre og koordi­

nere så væ ldig m ange tal og d a ta , som d er her er tale om. D et er H an s C h r. Jo h a n s e n , der i for­

bindelse m ed arb ejd et på væ rket om O d en se bys historie h a r tilvejebragt de m ange ejendom sdata, m ens Poul T h e stru p h a r foretaget om form ningen til læselige tabeller. In d led n in g en , d er giver en kortfattet g ennem gang a f bebyggelsesudviklingen 1787-1884, en oversigt over n u m m ersy stem ern e og et eksem pel på deres anvendelee, h a r forfatterne delt im ellem sig.

H o v ed p rin cip p et for disse ejendom sregistre er, at m an for hver enkelt ejendom gennem et tab elsy ­ stem får at vide, u n d e r hvilke n u m re ejendom m en skal søges i ark iv m ateriale m ed system atiske o p ­ lysninger om ejendom sforhold og bygninger i den pågæ ldende by. S ta n d a rd m a te ria le t er her b ran d - forsikringsarkivalier og g ru n d ta k ste r (til ejen­

d om sb esk atn in g ). Ved d ette O d en sereg ister h a r m an udv id et det arkivalske g ru n d lag ganske be­

tydeligt, idet d er også henvises til folketæ llinger, bygningsafgiftsprotokoller, realregistre til skøde- og pantep ro to k o ller, hussøgningsprotokoller og en ­ kelte sk atteregnskaber. D et er en betragtelig la n d ­ vinding. U d over ejernavne og bygningsbeskrivel­

ser far m an herigennem tilgang til oplysninger om ejernes økonom i, h u sstan d en es størrelse og sa m ­ m ensæ tning m m . I indledningen gives en udførlig oversigt over de arkivalier, tabelhenvisningerne kan anvendes på.

223

A nm eldelser

E t sto rt plus både for dem , d er h a r u d arb ejd et tabelsystem et, og dem , d er skal b en y tte det, er det, at ejendom m ene h a r haft de sam m e gen n em g å­

ende n u m re i lange perioder. Dvs. a t O d en se bys ejendom m e kan identificeres ved relativ t få num re.

H elt præ cist 7 n u m m ersy stem er dæ kker tiden fra slu tn in g en a f det 17. å rh u n d re d e til nu: en g rund- tak stn u m m ererin g , tre sæt b ran d fo rsik rin g sn u m re, to g ad en u m m ersy stem er og endelig den m oderne m atrik u lerin g , d er v a r eta b le re t i 1882, og som stad ig er gæ ldende. H o v ed tab ellen , »jævnførelses- registret«, giver in d g an g fra m atrik eln u m re til de æ ldre n u m m ersy stem er. N o rm alt vil m an følge en ejendom b ag u d i tiden. M en for det tilfælde, at m an kun k ender et a f de æ ldre n u m re p å en ejen­

dom , er bogen også forsynet m ed tabeller, der leder fra de æ ldre system er frem til m a trik e ln u m ­ m eret. V irkelig helgarderet!

M en de to »talstæ rke« forfattere h a r i deres jo n g leren m ed tallene på et enkelt p u n k t væ ret lidt for a b stra k te . De h a r givet num m ersy stem ern e nogle besynderlige navne. G ru n d ta k s tn u m re n e , d er m ed u d g an g sp u n k t i g ru n d tak serin g en i 1682 v ar i b ru g til og m ed den første b ra n d ta k sa tio n i 1761, kaldes således »1761-forsikringsnum re«, og b ra n d ta k sa tio n sn u m re n e fra 1781, d e r er anv en d t helt frem til 1857, h a r fået betegnelsen »1851-for- sikringsnum re«. F orklaringen h e rp å er angiveligt, at en betegnelse efter et num m ersystem s sidste an v en d elsesår skulle være en fordel for den oftest b ag u d arb ejd en d e b enytter. M en forklaringen v ir­

ker kunstig. D els er p rin cip p et ikke gennem ført -

»1867-forsikringsnum re« b u rd e så have heddet

»1877-forsikringsnum re« - dels forekom m er det u n d e rv u rd e re n d e over for b ru g ern e, og skulle det end være til hjæ lp for nogle få, kan d et ikke be­

rettige en så forvirrende om benæ vnelse a f veletab ­ lerede betegnelser. O d en se er ikke alene i Verden!

O g m ens vi er ved kritikken, skal det nævnes, at in d ledningen ikke er fri for m eningsforstyrrende trykfejl. »1861« på side 18 skal første gang være 1872 og an d e n gan g 1867. Lov om købstæ dernes kom m unale b esk atn in g er p å sam m e side blevet til

»købstadloven», og i vejledningen om ejerforhold (s. 20) er d er lidt kludder. D et er dog sm åting, der ikke kan rokke ved h ovedindtrykket a f bogen: et u v u rd erlig t hjæ lpem iddel b åd e for den, der søger inform ation om en enkelt ejendom , og for den, der på et bred ere plan vil stu d ere byens fysiske u d ­ vikling.

Harry Christensen

Otto Jonasen: Drejø - »Øen m idt i verden«. Skrif­

ter fra Svendborg & O m egns M useum bind 28, Svendborg 1989, 138 s., ill. Kr. 120.

D rejø er en a f de lidt stø rre sm åøer i det sydfynske øhav og h a r væ ret beboet siden oldtiden. H elt frem

til vor tid var D rejø et driftigt fisker- og b o n d esam ­ fund. F ra 1950’erne og frem h a r øen im idlertid delt skæ bne m ed så m ange an d re ø sam fund i D a n ­ m ark: befolkningsm æ ssig og erhvervsm æ ssig til­

bagegang, en selvforstæ rkende skrue uden ende i hvert fald indtil videre.

H ovedvæ gten i denne bog ligger på de gam le dage, hvorfra u dvalgte em ner behandles. D er byg­

ges på tidligere trykte frem stillinger og tre erin- d rin g sm an u sk rip ter, ligesom forfatteren h a r sam ­ let en del sto f ved sam taler m ed forskellige D rejø- boere. Et sto rt arb ejd e h a r forfatteren også lagt i at undersøge øens ejendom shistorie og opstille ejer­

ræ kker for huse og gårde. I den a n led n in g h a r han a rb ejd et m ed de ejendom shistoriske kilder i L an d sark iv et for Fyn; m en h an synes ikke at have væ ret opm æ rksom på, at d er kunne findes su p p le­

rende m ateriale om a n d re em ner, f.eks. skolefor­

hold, i D rejø kom m unale arkiv, d er også opbevares i landsarkivet. D et m este a f det æ ldre arkiv er ganske vist gået ta b t ved en frygtelig ildsvåde i 1942, d er lagde en sto r del a f den gam le D rejø by i aske; m en lidt er altså bevaret, også fra den efter­

følgende tid frem til 1964, hvor D rejø indgik i S vendborg kom m une.

D et er en sm uk og velskrevet bog, der især h ar D rejøs befolkning som m ålgruppe.

Dorrit Andersen

Lars Tvede-Jensen og Gert Poulsen: A alborg under krise og højkonjunktur fr a 1534 til 1680. Aalborgs historie, bd. 2. FJdg. a f Aalborg K o m m u n e

1988, 387 s., ill. Kr. 210.

L im fjordsbyen, hvis vartegn er den kraftfulde K im b rerty r, er ikke netop kendt for sin sag tm o d ig ­ hed. Den h a r - u n d ertid en m ed rette — altid ført sig frem m ed selvfølelse. På de k an ter v ar det derfor en n atu rlig tanke — efterh ån d en som den ene danske by efter den an d en er blevet u d sty ret m ed ny- skrevne og oftest m o n u m en tale b y historier - at såd an én m åtte m an også have i A alborg (som byen konsekvent betegnes i n æ rvæ rende værk, uan set at retskrivningsordbogen anviser bolle-å som den korrekte stavem åde).

D et lidt forkølede påskud er, at byen i 1992 kan fejre 650-året for udstedelse a f dens første privile­

gier. D et far så være, hvad det vil. H ovedsagen er, at m ag istra te n følte sig foranlediget til at stille sig bag udarb ejd elsen a f en m o n u m en tal fem -binds by historie, som skal ligge fæ rdigudgivet til det skæve jubilæ um i 1992. D eraf foreligger allerede bind 4 om Å lborgs industrielle m iljø 1735-1940 a f H en n in g B ender sam t b ind 2, som her skal om tales næ rm ere.

D ette bind er forfattet a f L ars T vede-Jensen, som er a n sa t ved Lokalhistorisk A rkiv i byen, og lektor ved Å lborg U n iv ersitetscen ter G ert Poulsen,

Anm eldelser som for nylig afgik ved en alt for tidlig død efter en

langvarig og o n d a rte t sygdom . De to forfattere har delt opgaven im ellem sig, således at T vede-Jensen dæ kker tiden fra G revefejden til C h ristian IV s k ø bstadsforordning 1619 (s. 12-183), m ens G ert Poulsen h a r b eh an d le t den resterende periode op til 1680, dvs. tiden inden enevæ ldens store køb­

stadsreform 1682, som vendte op og ned på m an g t og m eget i de d anske byer (s. 184—348).

I forhold til æ ldre A lborg-historier som P. C.

K n udsens tre-b in d s værk fra 1931-33 og Peter Riism øllers m ange b id rag til byens historie, er der tale om en fuldstæ ndig nyskrivning, som i langt højere grad end tidligere b aserer sig på arkivalsk p rim æ rm ateriale. D er frem lægges derfor m eget nyt og in teressan t stof.

U den v æ rk ern e er flotte og indbydende. Den sm alle klum m e efterlader en bred m argin, som anvendes til m indre illu stratio n er og løbende m a r­

g in altitler, hvilket gør d et nem t at orientere sig i teksten. D enne brydes ofte a f m ellem rubrikker og er i øvrigt stæ rkt afsnitsopdelt, ligesom så godt som hver eneste side prydes a f et rigt og sm ukt udført illu stratio n sm ateriale såvel i sort-hvid som i farver.

Blot er det en skam , a t illu stratio n sm aterialets brugsvæ rdi nedsæ ttes væ sentligt a f den unødigt indviklede facon, som er a n v en d t til angivelse a f o p h av ssitu atio n en . I stedet for ved hver illu stra ­ tion at anføre de nødvendige o p h a v sd a ta h a r m an nem lig valgt at sam le disse i en billedfortegnelse (s.

379-80). M en den er til gengæ ld o rd n et efter bille­

dernes oprin d elsessted er og indeholder langt fra alle nødvendige oplysninger, hvorfor den er be­

sværlig a t anvende. Eksem pelvis frem går d et ikke a f fortegnelsen, hvad det m eget sm ukke farvefoto s.

10—11 egentlig forestiller. D et m å d esuden bero på en fejl, a t d et lille farvefoto s. 28 a f Axel Iuul til V illestrup i fortegnelsen angives at tilhøre Vin- centz Iuul, R avnholt. D enne fynske herregård ejes a f hofjæ germ ester O ve Sehestedt Iuul, m ens V in- centz Iuul b ebor h erreg ård en V illestrup ved A r­

den.

M ens vi er ved udenvæ rkerne, bør det også næ v­

nes, at litte ra tu rliste n er præ get a f for m eget slø­

seri. Det finder u dtryk i alt for m ange trykfejl og en konsekvent udeladelse a f udgivelsessted for bøger og sidetal for artikler. Nok bør P eter Riismøllers m ange b id rag til byens historie opregnes udførligt;

men d er er nu alligevel ingen g ru n d til at m edtage hans »A alborg. H istorie og H verdag« fra 1942 hele to gange, og et tidsskrift ved navn »Sam linger til Jy sk H isto rie og T orp« h a r mig bekendt aldrig eksisteret. En anelse m ere o m hu havde med an d re ord væ ret på sin plads.

Det sam m e gæ lder m ed hensyn til fortegnelsen over » U try k tre kilder« (som d er stå r i overskrif­

ten), hvor d er er gået g ru n d ig t kludder i brugen a f de forskellige skriftstørrelser, som skulle angive a r ­ kivtilhørsforhold. D et virker desuden hel u a lm in ­ delig kinesisk, at d er i noterne eksem pelvis anføres en arkivhenvisning, d er lyder L A N .D 1-5, hvor­

efter m an m å om i kildefortegnelsen for at se, at denne kode dæ kker over en reg istran t i Å lborg R ådstuearkiv. H vorfor skal det dog gøres så in d ­ viklet? D et gæ lder i det hele taget, at væ rket i beklagelig høj g rad er præ get a f sjusket k o rrek tu r­

læsning. Isæ r i væ rkets første del kan d er på næ ­ sten hver eneste side findes retskrivningsfejl, som ikke alle kan henføres u n d e r kategorien trykfejl.

Tvede-Jensen havde stået sig ved at lade en anden gennem gå m an u sk rip tet kritisk inden trykning.

Den jæ v n e strøm a f sproglige b o m m erter afleder i alt for høj grad læ serens opm æ rksom hed fra in d ­ holdet, og det er æ rgerligt.

I væ rkets første del skildres de frem gangsrige år fra reform ationen til k øbstadsforordningen 1619.

Tvede-Jensen læ gger ud m ed en livfuld skildring a f G revefejdens ødelæ ggelser og g år derfra videre m ed en god og oplysende beskrivelse a f byens stærke fysiske udvikling i løbet a f 1500-årene. D er­

efter følger en redegørelse for det befolkningsm æ s­

sige og økonom iske forløb, udviklingen a f byens in stitu tio n er og endelig et afsnit om k u ltu r og hver­

dagsliv, hvorefter det hele afrundes m ed en statu s 1619.

K u n det topografiske afsnit, som illustreres m ed m eget fine kort og g ru n d p la n e r, og stykket om hverdagslivet, som ru m m er en levende skildring a f en lokal heksebandes huseren, er u betinget vel­

lykkede. D et sam m e kan desvæ rre ikke siges om de øvrige afsnit, og det kan ikke udelukkende tilskri­

ves et spinkelt kildem ateriale. D et skyldes også, at forfatterens faglige forudsæ tninger en d n u er for snævre. H an s referenceram m e til den alm indelige sociale og økonom iske historie og til den parallelle udvikling i a n d re købstæ der virker alt for løs - med det resu ltat, a t den ålborgensiske udvikling, som han tegner, i for høj grad udspilles i et tom rum .

Det er således kendetegnende, at han end ikke h a r a n v en d t det relevante bind a f D ansk social historie eller a n d re m oderne køb stad sh isto rier (som derfor heller ikke findes i litte ra tu rliste n ), m en lad er sig nøje m ed et a f ham selv forfattet m indre sym posiebidrag om en økonom isk tre-sek- torm odel, som h an idelig henviser til i noterne.

H vor udførligt d ette b id rag end m åtte være, kan det slet ikke bæ re den d o k u m en tatio n sb y rd e, som her tillægges det. R esu ltatet bliver derfor, a t store dele a f frem stillingen kom m er til a t frem stå som en rad a f p o stu later og u k larh ed er, d er u n d ertid en garneres m ed rene selvfølgeligheder - som n å r det s. 78 anføres, at n å r »silden udeblev, kunne det m edføre alvorlige økonom iske p roblem er for alle dem , d er v ar afhæ ngige a f fangst og eksport«.

Det forenkler heller ikke sagen, at Tvede-Jensen u d sty rer Å lborg m ed et em bede, hvis lige ikke fandtes i an d re danske købstæ der. D et d rejer sig om en »bøgem ester«, som ved n æ rm ere eftersyn blot viser sig at være byens kæ m ner. D ennes regn­

skaber betegnedes i det sam tidige reg n sk ab sm a­

teriale »bøgem esterregnskab«, og d e ra f h a r for­

fatteren affedt navnet. Im id lertid er der vel bare

225

A nm eldelser

tale om en æ ldre stav em åd e for by g m esterreg n ­ skaber, og d et angiver blot, a t byens bygninger var kæ m nerens vigtigste an sv arso m råd e. D et er derfor ganske overflødigt - som forfatteren gør s. 115 - at henføre d en n e særlige betegnelse til tysk p åv irk ­ ning. O g u n d e r alle o m stæ n d ig h ed er er det ved siden a f at in tro d u cere en helt ny betegnelse for det velkendte kæ m nerem bede. A t d et alligevel sker, er blot et konkret u d try k for forfatterens m anglende fortrolighed m ed den periode, h an b ehandler.

Trods enkelte p erler kan væ rkets første halvdel derfor desvæ rre ikke k arakteriseres som vellykket.

M an m å b eu n d re den uforfæ rdethed, hvorm ed for­

fatteren h a r g rav et løs i arkiverne, og den frejdig­

hed, hvorm ed h an frem sæ tter sine p o stu later. M en m an m å sam tid ig beklage h ans en d n u for store usikkerhed over for perioden i alm indelighed og hans svigtende kendskab til den elem entæ re faglit­

te ra tu r. D et forlener hans frem stilling m ed et let a m a tø ra g tig t præ g og efterlad er hans konklusion s.

183 frit svæ vende i luften.

I m o dsæ tning d ertil er an d e n del forfattet a f en solid historisk h ån d v æ rk er, som kendte sin periode og havde sin referenceram m e i orden. O gså her tages u d g an g sp u n k t i en krigerisk begivenhed - nem lig K ejserkrigen - som havde tunge følger for Alborg. D erefter følger et afsnit om borgerskabets politik på lan d sp lan 1629-80 (s. 192-210). H e r­

u n d e r beh an d les den jy sk e borgerbevægelse 1629, hvori Å lborgs b o rg m ester H an s Sørensen spillede en frem træ d en d e, m en tvetydig rolle. D er frem ­ lægges i d en n e forbindelse en tolkning, som på flere p u n k te r afviger fra den, R udi T h o m sen i sin tid frem førte i H istorisk T idsskrift (1944—46); men stadigvæ k k arakteriseres b o rg errø ret som rad ik alt i sit anslag. M a n kan i den forbindelse godt æ rgre sig over, at Poulsen ikke nåede a t stifte b ek en d t­

skab m ed Leon Jesp e rse n s artikel i H istorie (1987), hvori h an frem lagde en opsigtsvæ kkende ny tolkning a f hele 1629-røret p å g ru n d lag a f et nyfund a f den au ten tisk e R y-resolution. D et ville utvivlsom t have æ n d ret Poulsens tolkning på flere pu n k ter.

D erefter følger (s. 21 1—72) veldokum enterede re­

degørelser for befolkningstrenden og den økonom i­

ske udvikling, hvor d er d rages fuld ny tte a f det nu langt rigere kildem ateriale. D isse afsnit indeholder en rigdom a f talserier, som også h a r interesse uden for Å lborgs bygræ nse. M eget er resu ltat a f p ri­

m æ re analyser, og d et hele u n d erb y g g er forfat­

terens pointe, som er, at Å lborg på g ru n d a f den h astig t voksende N orgeshandel i sidste halvdel af 1600-tallet undgik at dele skæ bne m ed flertallet a f danske købstæ der, m en tvæ rtim od bevarede sin økonom iske frem drift, hvor an d re byer langsom t sygnede hen.

Efter et p a r afsnit om h ån d v æ rk ern e, lavene og fattigforsorgen (s. 273-325) ru n d es d er a f m ed et kapitel om tro og m oral (s. 326-46), som elegant er d isp o n eret efter De ti Bud. H er finder vi en d n u et p a r heksehistorier, d e ru n d e r en a f de sidste hekse­

processer, som gennem førtes i D an m ark , nem lig sagen i 1670 m od D o rth e C h riste n sd a tte r. D et hele afrundes m ed en k o rtfattet statu s 1680 (s. 347-48), hvor tråd en e h ån d fast sam les.

Poulsens afsnit frem træ d er som et velgennem - tæ nkt hele, der n å r godt om kring i stoffet. K u n for så vidt a n g å r de h astig t skiftende rekru tterin g s- m ønstre til byens m ag istrat, m å vi lade os nøje med sp red te hen ty d n in g er, hvor en system atisk undersøgelse nok havde væ ret p å sin plads - ikke m indst i b e tra g tn in g af, at perioden v ar en op- bru d stid for de gam le bystyrer. D et ville have å b ­ net m ulighed for d irekte sam m enligning m ed re- k ru tterin g sm ø n stren e, som vi nu k ender dem fra flere a n d re købstæ der.

o Som helhed er der m eget at h en te i d ette bind a f A lborgs historie, selv om det p å g ru n d a f fo rfatter­

nes forskellige fo rudsæ tninger frem træ d er noget uegalt, og u an set at en m åske for kort afleverings- trist h a r givet a n led n in g til en hel del kedelige skønhedspletter. Alligevel er det kun rim eligt at ønske byen tillykke m ed re su lta te t og d erm ed byde A lborg velkom m en i den støt voksende klub a f danske byer, som kan frem vise en p ræ sen tab el og sam tid ig velfunderet byhistorie.

Knud J . V. Jespersen

Fussingø. Udg. a f R anders Amts Historiske Samfund. Redigeret af Frits Nicolaisen under medvirken a f Palle Schødt Rasmussen. 1989.

184 s., ill. Kr. 152.

G odset Fussingø ved R an d ers ejes i dag a f staten og ad m in istreres a f Skov— og N atu rsty relsen . Byg­

ningerne er i fysisk forstand næ sten tom m e, m en både disse, p arken og ruinen a f den gam le borg er spræ ngfyldt a f historie. R an d ers A m ts H istoriske S am fund h a r taget det gode initiativ at sam le en stor m osaik om godset, som derved pustes til live.

Bogen er sæ rdeles sm uk at skue. D er er g ru n d til at frem hæ ve de stem ningsfulde fotografier a f fotograf K irsten N ijkam p sam t et h arm o n isk lay-out ved redaktøren.

A f ti forfattere, som fagligt eller personligt h a r et godt øje til stedet, føres m an ru n d t om og ind i godsets bygninger gennem 400 år. De første a rtik ­ ler o m h a n d le r bygningerne, arkæologisk og h isto­

risk. D ernæ st følger alsnit om bl.a. godsdriften, ejerne a f slæ gterne Scheel og Plessen sam t livet på og ved godset.

D et begyndte m ed ad elsm an d en A lb ret Skeels h erreb o rg fra 1550’erne, som C h r. L udvig Scheel von Plessen (1741-1801) i 1793 nedrev og e rs ta t­

tede m ed den klassicistiske hovedbygning, som en d n u står. In g er M arie H y ld g ård gør sta tu s over b orgruinens u d g rav n in g i 1951 og sam m en h o ld er resu ltatern e m ed den tidligere forskning i Fussing- øs bygningshistorie og forsøgene på rek o n stru k ­

226