Anmeldelser

Anmeldelser

Norske landbrugsredskaber

F a r t e i n V a l e n - S e n d s t a d : N o r s k e L a n d b r u k s r e d s k a p e r 1 8 0 0 -1 850-å r e n e. D e S a n d v lg s k e S a m lin g e r s S k r if te r IV , L ille h a m m e r 1 9 6 4 . 3 6 4 s., ta lr ig e illu s tr a tio n e r.

D e n s to r e b o g , s o m h e r fre m læ g g e s a f le d e r e n a f D e S a n d v ig s k e S a m lin g e r i L ille ­ h a m m e r , b e te g n e r e n v æ r d if u ld la n d v in d in g in d e n f o r u d f o r s k n in g e n a f la n d b r u g s - r e d s k a b e r n e s h is to r ie . D e t e r v e lk e n d t, a t d e r fin d e s e n o m f a t t e n d e lit t e r a tu r , d e r b e h a n d le r p lo v e , h a r v e r , s p a d e r e lle r a n d r e l a n d b r u g s r e d s k a b e r . H e r s k ild r e s n o r ­ m a lt h v e r t r e d s k a b f o r sig m e d h e n s y n til ty p e m æ s s ig e v a r ia ti o n e r in d e n f o r e n la n g u d v ik lin g f r a d e æ ld s te tid e r til v o r e d a g e o g m e d h e n s y n til f o r s k e llig h e d e r f r a e g n til e g n o g la n d til la n d . E lle r s k ild r in g e n o m f a t t e r a lle la n d b r u g s r e d s k a b e r in d e n f o r e t s n æ v e r t o m r å d e , u n d e r tid e n se t i s a m m e n h æ n g m e d h e le re d s k a b s - k u l tu r e n o g d e n m a te rie lle k u l tu r p å s te d e t s o m h e lh e d . A n d e r le d e s h o s V a le n - S e n d s ta d . H a n s b o g h a n d le r o m s a m tlig e a g e r b r u g s r e d s k a b e r o g ik k e b lo t i e t e n ­ k e lt n o r s k l a n d s k a b , m e n i e n h e l ræ k k e o m r å d e r , s o m a n ta g e s a t v æ re r e p r æ s e n ­ ta tiv e f o r la n d e ts v ig tig s te d e le .

N e t o p s p ø r g s m å le t o m , h v a d d e r e r r e p r æ s e n ta tiv t, h a r f o r f . m e d r e tte tilla g t s to r b e ty d n in g v e d u d v æ lg e ls e n a f k ild e m a te r ia le t til u n d e r s ø g e ls e n . F o r h o ld e n e k a n n a tu r lig v is ik k e a n a ly s e r e s in d g å e n d e i h v e r t e n e s te so g n i h e le d e t u d s t r a k te la n d . D e r f o r u n d e r s ø g e s f e m te n o m r å d e r u d v a lg t p å g r u n d la g a f k r ite r ie r , d e r h a r a t g ø re m e d d e g e o g r a f is k e f o rs k e lle , m e d la n d b r u g e ts d r if ts s y s te m e r , m e d ø k o n o ­ m is k e o g s o c ia le f a k to r e r o g d e n e r h v e r v s s tr u k tu r e lle b a g g r u n d i a lm in d e lig h e d . I n ­ d e n f o r h v e r t o m r å d e e r u d v a lg t e t a n ta l g å r d e , s o m s k a l v æ re r e p ræ s e n ta tiv e , e n sla g s n o r m a lg å r d e , h v is u d v æ lg e ls e s k a l s ik re , a t d e r v e d s a m m e n lig n in g e r m e l­

le m f o rs k e llig e t id e r o g s te d e r e r ta g e t u d g a n g s p u n k t i d r if ts e n h e d e r , s o m e r s a m ­ m e n lig n e lig e . D e tte s p ille r ik k e m in d s t e n ro lle v e d b e n y tte ls e n a f d e t s to r e m a ­ te r ia le a f s k if te r , s o m e r in d d r a g e t i u n d e r s ø g e ls e n . V ig tig e k ild e r e r o g s å d e n la n d b r u g s f a g lig e l i t t e r a t u r i d e n p å g æ ld e n d e p e r io d e , e m b e d s b e r e tn in g e r , t o p o g r a ­ fis k e s k ild r in g e r in d e h o ld e n d e u d s a g n e lle r v u r d e r i n g e r v e d r ø r e n d e la n d b r u g e t s a m t e n d e lig b ille d m æ s s ig e f r e m s tillin g e r . T r a d i t io n s s t o f f e t e r a f e n vis b e ty d n in g f o r u n ­ d e r s ø g e ls e n , m e n f o r f . e r p å v a g t o v e r f o r d e tte s to f s b e g r æ n s e d e v æ rd i i d e n n e s a m m e n h æ n g . O g s å o v e r f o r m a te r ia le t a f b e v a r e d e g e n s ta n d e e r h o ld n in g e n s u n d t k r itis k . D e t e r o v e r o r d e n tlig v a n s k e lig t a t f a s ts lå a ld e r e n p å m a n g e a f d e la n d b r u g s ­ r e d s k a b e r , s o m f in d e s p å m u s e e r n e . E t a f f o r f .s m e to d is k e p r o b le m e r e r, i h v o r h ø j g r a d m a n k a n f o r e ta g e t ilb a g e s lu tn in g e r f r a b e v a r e d e r e d s k a b e r , d e r e r y n g re e n d d e n b e h a n d le d e p e r io d e .

D e e n k e lte r e d s k a b e r b liv e r k u n b e h a n d le t i g a n s k e r in g e o m f a n g , o g ty p o lo g i s p ille r en u n d e r o r d n e t ro lle , e r i d e t h e le ta g e t ik k e h o v e d s a g e n , m e n k u n e t h jæ lp e ­

middel. D et er velgørende for læseren, at m an h er er nået ud over redskabsforsk­

ningens første stadier, hvor der blot sorteres og ordnes. D et er netop undersø­

gelsens form ål at indpasse den elem entæ re redskabsforsknings resultater i en større sam m enhæ ng. M ed udgangspunkt i redskabskulturen og m ed inddragelse af m ange­

artet kildem ateriale belyses tilstande i norsk landbrug, og m ed en bred landbo­

historisk orientering som baggrund kan atter belyses særlige træ k af redskabskul­

turen. D etaljen interesserer kun, forsåvidt den sam m en m ed et stort antal tilsva­

rende detaljer kan belyse redskabskulturens struktur. V igtigere end form spørgsm ål er det funktionelle aspekt. V igtigere end detaljer ved spadens eller plovens indret­

ning er spørgsm ålet om, hvor m eget jord der kan bearbejdes pr. dag m ed dette redskab, eller om det er lavet af bonden selv, af den næ rm este sm ed eller på en fjerntliggende fabrik. Og det er vigtigt at fastsla, hvilke andre ting, det enkelte redskab h a r væ ret brugt sam m en med, f.eks. spaden sam m en m ed rive og rygkurv, ploven sam m en m ed harve og kæ rre. D et er også vigtigt at konstatere, om der er nogen sam m enhæ ng m ellem ejendom sstørrelse og redskabskulturens variationer. Og et hovedform ål m ed undersøgelsen er at konstatere eventuelle forandringer inden fo r perioden m ed hensyn til de enkelte redskaber, m ed hensyn til redskabssam m en- sæ tningen og m ed hensyn til, om der dukkede helt nye redskaber op.

Problem et fo r forf. er ikke m indst, hv o rn år de ellers velkendte æ ndringer i norsk landbrug sæ tter ind, hvilke forskelle der pa dette punkt er m ellem de fo r­

skellige landskaber, og hvad baggrunden herfo r er. H a n vil undersøge omstillings- og innovationsfæ nom ener i landbruget, idet de hertil knyttede processers forløb og kronologi efter hans m ening ikke hidtil h ar væ ret klarlagt. F orf. grupperer de tid ­ ligere behandlinger af disse spørgsm ål om kring en stilstandsteori og frem gangsteori.

D en første går u d på, at bøndernes jordbrug gennem første halvdel af 1800-årene stort set var stillestående, og at den frem gang, d er tidligere var begyndt for em- bedsjord og byfolks ejendom m e, for bønderne først kom ved m idten af århundredet.

D en anden teori regner m ed en vis frem gang også for bøndernes landbrug allerede fra anden halvdel af 1700-årene.

F o rf. m å nu for at kunne undersøge bevægelserne inden for første halvdel af 1800-årene sikre sig et fast udgangspunkt: H vordan var tilstanden om kring 1800?

D er gives en indgående analyse heraf, og forskellene fra egn til egn træ der klart frem . F o rf. følger herefter udviklingen for de enkelte grupper af landbrugsred- skaber i tiden indtil om kring 1850. De velkendte tekniske forbedringer bliver sat ind i bredere sam m enhæ ng, og især bliver der i tabeller givet tal for, hvor mange gårde i de forskellige om råder der lå inde m ed de om talte redskaber. Statistikken over pløjeredskaber, harveredskaber og hjulredskaber viser tydeligt den stadige vækst gennem denne periode, og dette uddybes ved brugen af m ange forskellige kilder. H ertil kom m er alle de nye redskaber og m askiner, der efterh ån d en breder sig også til andre landskaber end dem , der om kring 1800 var de m est avancerede.

M an m å regne m ed en række hæ m ningsfaktorer, som sinkede udviklingen. H er tæ nker forf. særlig på den m anglende udskiftning, som m edførte, at sm å lodder hørende til forskellige brugere lå m ellem hinanden. H an nævner også svigtende al­

m enoplysning, og at gam le sociale m ønstre, f.eks. fæstevæsenet, kunne bidrage til at styrke traditionsfaktoren. G radvis blev dette dog overvundet, og de tekniske fo r­

bedringer m ed hensyn til landbrugsredskaber blev også alm indeligt udnyttet i de landskaber, der p å dette punkt lå et par generationer bagefter de m est avancerede

dele af landet. F orf. kan fastslå, at driftsm æssige forhold ofte var af større prim æ r betydning for udviklingen end den tekniske side af redskabskulturen. A fgørende v ar sam fundets alm indelige udvikling, der m uliggjorde frem væ ksten af en redskabs- industri, som ikke ligefrem afløste, men i stigende grad indtog en plads ved siden af selvforsyningen m ed redskaber og den håndvæ rksm æssige fremstilling. Den e fte r­

hånden bedre alm enoplysning gav større im pulsm odtagelighed. R eform m iljøet var ikke m ere byfolk og em bedsm ænd, m en nok så meget de udlæ rte, professionelle landbrugskyndige, uden tvivl m ed en vis vægt på de lidt større brugsenheders miljø.

V ed inddragelse af et stort kildem ateriale af vidt forskellig k ara k ter kan forf.

således på grundlag af sam stem m ende vidnesbyrd fra de forskellige kilder k onsta­

tere både en kvalitativ frem gang i form af en hævning af redskabskulturen og en kvantitativ frem gang, der viser sig ved større stigning i udsæd og avl end i land­

brugsbefolkningens størrelse. Og forf. kan påvise, at der er tale om en gradvis vækst i fortsæ ttelse af udviklingen i 1700-årene. D en undersøgelse, der ligger bag disse resultater, om fatter et uhyre stort m ateriale. Bogen vil blive læst med interesse også uden for N orge, ikke m indst på grund af de m etodiske problem er, der her kom m er til drøftelse. Og den vil virke inspirerende ved sin kom binerede behand­

ling af m etoder og problem stillinger inden for økonom isk-historisk og etnologisk forskning.

P eter M ich elsen .

N ordiske apsidekirker

Fo l k e Ho g b l r g. Me d e l t i d a a b s i d k y r k o r i No r d f.n. En studie sårskilt anknuten till V åstergotland. Skovdeortens H em bygds- och F ornm inneforenings skriftserie nr. 10. Skara 1965. 231 sider; 78 ill. Sv. kr. 20.-.

»M edeltida absidkyrkor i N orden« skyldes en inspiration, F olke H ogberg fik ved besøg i Eriksbergs gam le kirke i V åstergotland. Sam m e im pulser videregiver fo r­

fatteren os gennem et fotografi af kirkens alter, hvis eneste udsm ykning, et kors, står i skarp silhouet m od apsidevinduet m ed en trap p efo rm et sålbænk. Fotografiet er udtryksfuldt som en billedkom position af C arl Th. D reyer, og m an forstår forf., n år han i en forsigtig konklusion efter en grundig og detailleret gennem gang af N ordens m iddelalderlige k irker søger at bevise ikke alene apsidens sakrale betyd­

ning, m en også den religiøse sym bolik, der i apsidernes østvindue anskueliggjordes for m enigheden, som sa m od alterets kors og h erfra direkte gennem lysåbningens opad stræ bende nische m od lyset, det him m elske lys. fra kristi død til opstandelse og evigt liv.

F o rfatteren indleder sin bog med en beskrivelse af apsidens oprindelse og fore­

kom st i kristen bygningskunst m ed hovedvægt på klostervæsenets betydning for ap- sidebyggeriets kulm ination, benediktinerordenens inspirationskraft som den udgik fra den m ed flere apsider udstyrede klosterkirke i Cluny, og dets o phør i sidste halvdel af 1100-tallet med den mere puritanske cistercienserordens udbredelse.

U nder sin behandling af de nordiske stenkirkers oprindelse overfører forf. M.

M ackeprangs beskrivelser af kirkebyggeriet i D anm ark til hvad han kalder det d ansk­

gotlandske kulturom råde, der foruden hvad der ligger i navnet in dbefatter Øland og Sodra M ore i sydøstre hjørne af Sm aland. Inden for dette k ulturom råde fik

nordisk stenbyggeri sin første udbredelse - i 1000-talIet, men først næste å rh u n ­ drede bliver den store byggeperiode, og, m ener forf. m ed stor støtte i refereret fag­

litteratur, tidligst fra seklets midte.

D et m å vel betegnes som tvivlsom t, når forf. påstår, at de politiske stridigheder i 1100-tallets første halvdel var hem m ende for byggeriet. M ange gange h ar det vist sig hvor lidt politisk uro betyder for landets byggeaktivitet. D er v ar heller ikke tale om stagnation i D anm ark under kong N iels’ regeringsperiode 1 104-34; det er en opfattelse, der går tilbage til A bsalons propagandist Saxo. Og landet var nok

»sondrat« af indre stridigheder hvori bisperne tog del, men sandelig kun i kongens fire sidste regeringsår.

G ennem im pulser fra vesteuropæiske lande skabtes 1100-tallets k irker i N orden enten m ed lige afsluttet kor, en grundplan der slutter sig til forgæ ngernes, træ k ir­

kernes, enkle, eller m ed apsider. A psidekirkernes antal kan ikke nøjagtigt fastslåes, m en forf. angiver i afrundede cifrer for det m iddelalderlige D an m a rk 750, Sverige 370 og N orge 60. E t kort over forekom sten af denne kirketype viser en gruppevis fordeling (lige afsluttet kor forekom m er m ere jævnt fordelt) især i det vestlige Skåne. Folke H ogberg registrerer typen i de rigeste jordbrugsbygder og de tidligst dyrkede. G ennem hele perioden for rom ansk kirkebyggeri rejstes der iflg. forf. k ir­

ker med lige afsluttet kor, h vorfor der er flest bygninger af denne type, m ens op­

førelsen af apsidekirkerne fandt sted inden for et kortere tidsrum , 1100-tallet og især dets sidste halvdel, og denne periode ophørte brat ved sekelskiftet, hvorfor apsideplanen ikke nåede ud i de fattigere egne, hvor træ kirkerne først sent er­

stattedes af stenkirker. I note 1 side 27 er der sket en lille kortslutning; Ailnoth er ikke R oskildekrønikens forfatter, og han kan ikke have lavet den efter 1171 skrevne fortegnelse over kirkebyggende konger, da hans fo rfattersk ab lå i h u n d red ­ årets første årtier.

Bogens andet afsnit giver en fyldig karakteristik af apsidekirkerne og viser bl.a.

den store betydning pragtapsiden på dom kirken i L und har haft for apsiderne i Skåne og deres antal.

V æ rkets værdi ligger i dets rige m ateriale og den system atiske gengivelse af stof­

fet. D en stæ rke understregning af østvinduets sym bolik, der bygger på den lange aftrappede sålbæ nk i en enkelt kirke, vil næppe finde godkendelse hos alle, m en synspunkterne om apsidekirkernes tilknytning til de frugtbareste og tidligst kulti­

verede egne fortjener en nøje efterforskning, selv om m an straks noterer, at bilag 1, en fortegnelse over apsidekirkerne, viser m ange landsbynavne m ed endelsen torp og d eraf afledede dannelser og andre endelser, der indicerer nyopdyrkelser fra kirkebyggeriets sam tid og de nærm est foregående århundreder.

A x e l B ol vig.

Søafm ærkningens historie

A. W. La n g: En t w i c k l u n g, Au f b a u u n d Ve r w a l t u n g d e s Se e z e i c h e n w e s e n s

an der deutschen N ordseekiiste bis zur M itte des 19. Ja h rh u n d e rts (Bundes­

m inister fiir V erkehr, Bonn 1965); 162 sider i 4°; 164 ill., ib. - DM 4 8 ,-.

Lige så vigtigt det i vore dage er at sikre landevejstrafikken ved skilte, tavler og afstribning, lige så betydningsfuldt h a r det alle dage været at sikre søfarten ved

afm æ rkninger og fyr. D et er i virkeligheden et problem af største betydning, selv om dets enorm e vigtighed i reglen h ar væ ret overset. D er findes ikke m egen sam ­ m enfattende litteratu r om dette em ne i historisk belysning.

D en in te rnationalt kendte k arto grafihistoriker D r. A. W. Lang, der bor p å øen Juist. en af de tyske østfrisiske øer, og således sidder m idt i et interessant m a ri­

tim t om råde, fuldendte 1955 et m anuskript til belysning af søafm æ rkningens hi­

storie langs den tyske nordsøkyst. F ørst nu, ti år senere, er det, takket være det tyske trafikm inisterium , lykkedes ham at få dette arbejde udgivet.

Bogen er et m eget væ rdifuldt bidrag til den m aritim e litteratur. Den holder sig nem lig ikke udelukkende til Ems-, W eser- og E lbom rådet, men m edtager m ed rette de øvrige lande ru n d t om N ordsøen: N ederlandene, D anm ark og England, idet disse h ar påvirket udviklingen på forskellig vis. N ederlandene h ar fra tidlig tid skabt det system fo r afm æ rkning, som vi stadig bygger på, og fra England og D an m ark har der til forskellige tider udgået im pulser; desuden h ar den danske stat været engageret i hertugdøm m erne Slesvigs og Fiolstens søafm æ rkningshistorie.

Dr. Lang, der h ar et stort kartografihistorisk forfatterskab bag sig (jfr. i den forbindelse hans afhandlinger om de ældste trykte frem stillinger af de danske ky­

ster, i H andels- og Søfartsm useets årbog 1955, og om det ældste kort m ed an ­ givelse af søruterne i de danske farvande, sst. 1965), h ar i årevis system atisk gen- nem støvet arkiver og biblioteker i E uropa og h ar sam let et enestående m ateriale til belysning af sine em ner: søkortenes historie, kystm orfologi, søafm æ rkning o.lign.

H an kan derfo r m ed au toritet give os den frem stilling af søm æ rkernes historie, som vi h ar savnet indtil nu. I vægtige afsnit behandler han naturlige søm æ rker (kirker, m øller, træ grupper); båker, kaber og prikker; søtønder i alle form er; fy r­

tårne og fyrskibe. E t væld af stof er sam m enfattet til en levende skildring af sø­

m æ rkernes udviklingshistorie, form ål, funktion, forfæ rdigelse, anbringelse, vedlige­

holdelse; adm inistration, financiering; nyttevirkning osv. T eksten oplyses m ed et væld af fortrinlige billeder, - hvem havde troet, at der om dette em ne eksisterede så m eget billedstof? M ed tilfredsstillelse vil en dansk læser konstatere, at en stor procentdel af illustrationerne skyldes danske forlæg, især fra F yrd irek to ratets arkiv og Søkortarkivet.

Som dansker vil m an m ed særlig interesse studere det danske stof, og det m å siges, at fo rfatteren giver D anm ark fuld h o n n ø r for dets indsats. F rederik 2 ’s ini­

tiativ 1560 ff. m ed hensyn til afm æ rkningen af den betydningsfulde sørute Skagen- F alsterbo om tales selvfølgelig. Desvæ rre er det dog m h.t. fyrvæ senet ligesom om ­ talen er blevet noget am puteret; problem et »papegøje« og »vippefyr« kom m er ikke til at stå rigtig k lart i udredningen, og Jens Pedersen G rove nævnes slet ikke, skønt hans vippefyr fra 1626 kom til at spille en ikke uvigtig rolle inden for det in ternationale fyrvæsen. I stedet for Sm eatons sekundæ re vippefyr fra 1790 (afbildet s. 64) havde m an således nok kun n et ønske en afbildning af et tidligere, dansk vippefyr. A lan Stevensons bog »The W orld’s Lighthouses before 1820« (Lon­

don 1959), der er den seneste internationale oversigt over fyrvæ snets historie, vi har, er desvæ rre ret dårligt inform eret om den danske indsats på dette om råde, derfo r ville det have været rart, om Langs bog havde givet noget m ere til op­

lysning for et intern atio n alt publikum .

Da det danske fyrvæ sen i 1960 fejrede sit 400-års jubilæum , blev fyrvæ snets hi­

storie behandlet i det festskrift, som udkom ved den lejlighed, m en en anden vigtig

side af afm æ rkningsvæ snet, nem lig vagervæsnet, m åtte m an lade ligge. D et er nu på tide, at der kom m er en dansk skildring af alle disse søm æ rker: søtønder, va­

gere, båker, kaber, veder, prikker, koste, lodsm æ rker osv. D er foreligger ikke så lidt stof herom , og Langs bog kan blive til stor hjælp ved sin fylde af detailler.

D er er én type af søm æ rker, L ang ikke skildrer, nem lig vageren, som D anm ark i begyndelsen af 1800-årene lånte fra R usland, og som hos os skulle blive meget populæ r og uhyre anvendt; m en denne m angel skal h an ikke lastes for. V ageren holdt sig nem lig til de indre, østlige farvande og brugtes kun lidt på Jyllands og hertugdøm m ernes vestkyst, som byggede på den nederlandsk-tyske nordsøtradition, og det er den, som Lang skildrer i sin bog.

H en n in g H enningsen.

Høstskik og lokalhistorie

In g e b o r g We b e r- Ke l l e r m a n n: Er n t e b r a u c h i n d e r l a n d l i c h e n Ar b e i t s w e l t d e s 19. Ja h r h u n d e r t s a u f Gr u n d d e r Ma n n h a r d t b e f r a g u n g i n De u t s c h l a n d v o n 1865. N. G . E lw ert V erlag, M arburg 1965. 569 s. + 12 tvlr. og 5 kort.

D M 7 5 ,-. V eroffentlichungen des Instituts fiir m itteleuropåische V olksforschung an der P hilipps-U niversitåt M arburg-L ahn. Band 2.

Ka r l Lo b e r: Be h a r r u n g u n d Be w e g u n g i m Vo l k s l e b e n d e s d i l l k r e i s e s/ H e s s e n. N. G. E lw ert V erlag, M arburg 1965. 344 s. + 50 farvelagte k o r t o g 24 tavler s a m t t a l r i g e tekstill. D M 7 2 ,- (V eroffentlichungen des Instituts f i i r m i t t e l e u r o p å i s c h e

V o l k s f o r s c h u n g a n der P h i l i p p s - U n i v e r s i t å t M a r b u r g - L a h n . B and 3).

Ved det gam le P hilipps-U niversitet i M arburg h ar et nydannet Institut fiir m ittel­

europåische V olksforschung påbegyndt udsendelsen af en skriftræ kke, der vidner om den intensivering af det kulturhistoriske studium , som efter krigen h a r fundet sted i den tysktalende del af E uropa (Svejts, T yskland og Østrig). T o af dem skal her næ rm ere om tales, da de giver interessante prøver på m etodiske behandlinger af stof, som også ligger dansk kulturhistorisk forskning nær.

F o r hundrede år siden gjordes begyndelsen til en system atisk indsam ling af et­

nologisk m ateriale idet W ilhelm M a n n h ard t i 1865 udsendte en try k t opfordring til indsam ling af trad itio n en om høstskikke form uleret i en lang ræ kke spørgsmål.

O pfordringen udsendtes i tusindvis af eksem plarer, der gav m ere end 2000 til dels meget udførlige svar. H o vedparten heraf stam m er fra T yskland, m en M annhardt tilstræ bte et europæ isk overblik og lod spørgelisten udsende i fransk, hollandsk og svensk oversættelse. 458 af svarene indløb da også fra de om liggende lande.

M aterialet u d nyttede M an n h ard t i sine studier »Roggenw olf und Roggenhund«

(1865), »Die K orndåm onen« (1868) og »Wald- und Feldkulte« (1875-77), hvor det frugtbarhedskultiske var hovedsynspunktet. B aggrunden for dette synspunkt og M annhardts placering i den tyske forskertradition gives i bogens to første afsnit.

E fter M annhardts død kom hans m ateriale i Berliner Staatsbibliotheks besiddelse og h ar overlevet også den sidste verdenskrig. U d fra grundsynspunktet, at m a teri­

alet giver en tilstandsbeskrivelse af høsten og de derm ed forbundne skikke for h u n ­ drede år siden, h ar W eber-K ellerm ann taget hele m aterialet frem igen og foretaget en om vurdering, idet hun ikke som M a n n h ard t forsøger en rekonstruktion ud fra

spredte enkelttilfælde, m en analyserer det i dets helhed på baggrund af de sociale og landbrugsm æ ssige forhold. D ette udgør hovedafsnittet på m ere end 200 sider.

E t hovedsynspunkt for undersøgelsen er, hvem der var bæ rere af høstskiktradi- tionen, der for overskuelighedens skyld koncentreres om skikken at binde og løse (for at få ekstraforplejning) og høstfestens udform ning. D et bliver derfor af den største vigtighed at undersøge, hvorledes bondesam fundets stru k tu r var p å den p å ­ gældende tid, og forf. h ar med stor energi forfulgt den såkaldte »bondebefrielse«

og dens resultater i hele det tyske om råde. N år m an tæ nker på Tysklands brogede politiske sam m ensæ tning og historiske forløb, kan det ikke undre, at tilstandene varierer stæ rkt fra om råde til om råde. W eber-K ellerm ann er standset ved tre ho ­ vedom råder: landene øst for Elben, de mellem - og nordtyske lande og de vest- og sydtyske lande. Tydeligst adskiller den første gruppe sig fra de to andre, og den viser også det stæ rkeste enhedspræ g med afgjort godsdom inans, der næsten helt har udslettet en egentlig bondestand. De to andre om råder viser store v aria­

tioner inden for deres respektive grænser, og forf. indrøm m er, at en anden opde­

ling var tæ nkelig og forsvarlig. T raditionsbæ rerne er følgelig forskellige fra om råde til om råde, og forholdet bliver yderligere broget ved de m ange vandrearbejdere.

der i høsttiden (og senere i roetiden) tit over lange stræ kninger søger til, hvor der er behov for frem m ed arbejdskraft. D ette særlige problem er behandlet i et særskilt afsnit og illustreret med et meget oplysende kort, hvor vandrevejene stråler ud fra en række om råder, fortrinsvis bjergegne, der på den tid h ar været tilbage­

stående i økonom isk henseende.

Som et hovedresultat af analysen frem træ der høstfolkene på det enkelte brug som en selvbevidst enhed, der ud fra deres tekniske kunnen føler sig, som det hedder: »als eigentliche M eister des Feldes« over for ikke blot frem m ede, men også over for jordbesidderen. D eraf forklares arbejdsgruppens optræ den over for h erskabet (el. bonden) m ed binde- og løseskik og med høstfesten som en selvfølge­

lig afslutning to r alle ved høsten beskæftigede, hvor bevæ rtningen er rigelig og hvor de sociale skranker nedbrydes f.eks. ved godsherrens pligt til at danse med alle høstpigerne.

F o rh o ld et er klarest øst for Elben, hvor en besiddelsesløs landarbejderbefolkning m ødte en godsejerklasse uden direkte deltagelse i landbrugsarbejdet. I den øvrige del af Tyskland, hvor de sociale forskelle ikke var så store, kom m er andre syns­

p un k ter ind. D er var endog egne, hvor det gam le landsbyfæ llesskab bestod helt op til århundredskiftet, og hvor høstskikkene prægedes heraf. F orf. strejfer da også de m uligheder for m agiske og erotiske m om enter i høstskikkene, som A lbert Eske­

rod behandlede i sin bog om høstskikkene (1947), hvor han ligeledes tog M ann- hardtskolens synspunkter op til revision. W eber-K ellerm ann anerkender da også fuldt ud den svenske indsats for revisionen på dette felt.

Bogen er ikke blot kritisk over for de m annhardtske teorier, men vender sig også im od den rom antiske opfattelse af det gam le bondesam fund som statisk. Alene forløbet af »bondefrigørelsen« i Tysklands forskellige egne taler herim od, m en sit hovedargum ent finder forf. i vandrearbejderne, hvis rolle for arbejdsorganisation og brugen af forskellige høstredskaber behandles i et særligt afsnit. Til slut frem ­ stilles æ ndringerne i høstskikkene som udtry k for en æ ndret arbejdsverden, hvor besiddelsesløse landarbejdere m ere og m ere dom inerer. Især gælder det som nævnt o m råderne øst for Elben.

Bogen har dog ikke derm ed slut. E fter et udførligt n oteapparat på 770 num re og en meget fyldig litteraturliste, følger en ordfortegnelse p å ialt 86 sider, hvor alle de »tekniske« betegnelser inden for høst, arbejdsredskaber, teknik, høstarbej­

dere, høstfest o.a.m ., som forekom m er i besvarelserne til M annhardt, er an ført og forklaret. A t bogen også er forsynet med sag-, sted- og personregister anføres for fuldstæ ndigheds skyld.

G rundlæ ggeren af den m oderne tyske folkem indevidenskab W. H . Riehl fastslog for m ere end hundrede år siden bondestanden som en »uniiberw indliche konserva­

tive M acht in der deutschen N ation«. Im od dette synspunkt, der dækkes af glosen

»Beharren« opponerer W eber-K ellerm ann i den lige anførte studie. N år L ober i sin bog stiller den over fo r dens m odsæ tning »Bewegung«, så sker det fuldt bevidst, i sin utraditionelle topografiske studie har han bestandig begge disse fak to rer for udform ningen af k ulturen i det behandlede om råde fo r øje og behandler dem m ed ægte tysk system atik i underafdelinger som: overlejringer, kulturbølger, gennem ­ brud, ødannelser og tilflugtssteder.

F orf. op n år derved at få belyst en række af de problem er, der er af værdi i al god lokalforskning og etnologisk forskning, og hans bog får derved en pæ da­

gogisk værdi, som vel er værd at stifte bekendtskab m ed, selv om et tilsvarende eksem pelstof k u n vil være tilgængeligt for få her i landet. L ober benytter nemlig, m ed et par m arkante undtagelser, hovedsageligt sprogligt og folkloristisk stof til belysning af problem erne, der anskueliggøres fortræ ffeligt ved bogens m ange kort, og han kan her bygge på det rige m ateriale, som er publiceret i de tyske atlas- arbejder over sprog, ord og etnologi.

D et om råde, som undersøgelserne dækker, er ikke stort, m en et gam m elt grænse- og gennem gangsland, hvor de fleste im pulser er kom m et fra S og V. På alle sider undtagen m od SV er det indram m et af bjerge, og det h a r naturlige je rnforekom ­ ster, hvis udnyttelse h ar præ get dets historie både i fortiden og i nutiden. Dets historie h ar gennem lange tider været forbundet m ed N assau-O ranien, og på slottet i kredshovedstaden D illenburg er W ilhelm den Tavse født. O m alt dette: landskab, klim a, historie, forvaltning og de forskellige erhverv gøres der rede i det indle­

dende afsnit, der føres helt op til i dag.

F orf.s problem stilling er nu, om det adm inistrative og økonom isk sluttede om ­ råde også dæ kker et k ulturelt sluttet om råde. D et gælder i det store hele sproget (dialekten), m en skik og brug og folkelige anskuelser er ikke så stift bundne til politiske grænser som sprogform er. D et dem onstreres derefter ved en ræ kke u d ­ valgte eksem pler ud fra de grupper, som er næ vnt ovenfor. D et er bem ærkelses­

værdigt, at blandt dem er det folkelige kendskab til og udnyttelsen af vildtvoksende planter et hovedem ne ved siden af de folkelige festskikke og lege. O m begge dele h a r forf. tidligere publiceret en ræ kke afhandlinger, og det er især interessant at gøre sig bekendt m ed det ellers ret stedm oderligt behandlede afsnit om de vilde væksters betydning i folkekulturen.

P å overbevisende m åde dem onstreres fra eksem pel til eksem pel k ulturkontakten og kulturom form ningen i kredsen, hvor den nordligste halvdel frem træ der som det, m an ville kalde et reliktom råde. D og ikke i alle forhold, idet de religiøse trad i­

tioner blander sig i forløbet. D illkredsen blev i 1533 protestantisk, m en ændredes hurtigt i kalvinistisk retning, og denne på m ange om råder »kulturfjendtlige« u d ­

form ning af den reform atoriske bevægelse blev ekstra kraftig i kredsens nordlige del m ed det resultat, at en ræ kke folkelige fester fortræ ngtes. F orf. h ar som bilag a n fø rt en oversigt over de love, forordninger og forskrifter, som den kalvinistiske øvrighed h ar udstedt p å alle om råder af kulturlivet.

I denne gam m eldags del af kredsen findes en speciel erhvervsform , der kaldes H aubergw irtschaft, et bondebrug baseret pa udnyttelse af de af egeblandingsskov dæ kkede bjergstræ kninger ved frem stilling af træ kul til jernudvinding og bark til garvning. M an får derved landsby for landsby en ca. 18-årig rotation, hvor skoven afbarkes, træ et bræ ndes til træ kul i miler, det afskovede om råde m ed kvas, græs­

tørv etc. afbræ ndes for i et p ar år at besås med rug og boghvede og derefter i nogle år at ligge hen som græsning fo r får og køer, h v orefter skoven få r lov at regenerere, idet m an lader store frøbæ rende træ er stå tilbage over stræ kningen.

H ele dette bestem te system , hvor H aubergene n orm alt udnyttedes i fællesskab af alle bønder i landsbyerne, havde sit bestem t udform ede sæt redskaber, sine sæ d­

vanem æ ssigt udform ede fordelingsregler o.s.v., der er af den største kulturhistoriske interesse, og som h er i al k o rthed er særdeles anskueligt frem stillet. D riftsm åden e r ikke sæ regen fo r D illkredsen, m en h ar videre udbredelse i tilgræ nsende egne, bl.a. i Siegerland m od NV.

Til slut forsøger forf. at opsum m ere resultaterne af den forudgående behandling over stru k tu r og k u ltu rk o n ta k ter i, hvad h an kalder: Intensitåt des Volkslebens.

D et sker ud fra en pointgivning for ialt 70 lokaliteter, hvor d er h vert sted er stil­

let 25 gam le k u lturelem enter over fo r et tilsvarende antal nye; pointgivningen sker ud fra forekom sten h era f hvert sted. V æ rdien af dette eksperim ent kan forekom m e tvivlsom t eller ialtfald overflødigt, for det viser i virkeligheden ikke andet, end hvad de enkelte behandlinger allerede h ar afsløret. D ette er im idlertid en ringe indvending. Bogen burde kunne give lokalhistorikere og etnologer m ange im pulser til deres kulturhistoriske arbejder.

H o lg er R asm u ssen .

En hjem stavnsbog fra landet mellem fjordene

Bj e r r e He r r e d s Bo g e n. G lud M useum s forlag 1963. 638 s. ill. indb.

M ange gam le skel og græ nser udviskes i vore dage. D et gælder også herredsgræ n- serne, og m angfoldige steder er det i dag de fæ rreste, der ved, hvilket herred, de bor i. M en i visse af landets egne m øder m an en klar »herredsbevidsthed« af ældgam m el rod, og det gælder nok størstedelen af B jerre herred, der ligger så vel afgræ nset m ellem H orsens og Vejle fjord. D et er heri. m an skal søge grobunden fo r et væ rk som »Bjerre herreds bogen«, udgivet af G lud M useum i 1963.

D et er nem lig ikke nogen herredshistorie, m en en udpræ get hjem stavnsbog, en bog for folk fra Bjerre h erred — dem er der m ange af, det er et fru g tb a rt land - og for dem m å det være en dejlig bog at læse i, n år også en frem m ed kan føle sig fængslet. T yngdepunktet ligger så afgjort i »m ands m inde«, og m eget både væ rdifuldt og m orsom t stof er her blevet reddet fo r eftertiden. Jeg kan ikke nære m ig fo r at videregive en enkelt lille godbid. E n dag grev F rijs k om kørende fra Boller m od H orsens, så han lidt forude P eter D ansker - en berygtet, m en snu

krybskytte - gå m ed et dyr p å ryggen. D a de indhentede ham , råbte grev Frijs ham an og sagde: »H vor h ar du skudt det dyr, P eter D ansker?« - Peter D ansker lagde sindigt dyret fra sig og sagde: »D et ska a saam æ nd saj greven, a skød et lige i a nak!« (s. 282).

D et er en stor bog, og alle sider af herredets liv er kom m et m ed i den m eget lange ræ kke af kapitler, m ere eller m indre fyldigt naturligvis. F o r eksem pel kunne m an nok have ønsket lidt m ere om æ ldre slægtleds sociale forsorg - m en der er et afsnit om fattiggården i B arrit - eller om befolkningsudviklingen i herredet.

M en som hjem stavnsbog betragtet, tro r jeg egentlig en sådan bog, i al sin brogede m angfoldighed, er rigtig i sit anlæg. D en er let at gå i kast m ed, og m an kan hygge sig m ed den i m ange ledige stunder. D en m å også kunne give sine læsere tilskyndelse til at fordybe sig i herredets historie.

D et er ikke bare en stor bog, det er også et sm ukt og stateligt værk, og m an m å virkelig im poneres over det initiativ og den indsats, der her er præ steret. D et kan kun bunde i netop en sund kæ rlighed til hjem stavnen.

Paul G. Ørberg.

N ordiske gåder

La u r i t s Bø d k e r in co-operation with Br y n j u l f Al v e r, Be n g t Ho l b e k & Le e a Vi r t a n e n: Th e No r d i c Ri d d l e. Term inology and B ibliography. C openhagen

1964. 101 s. Pris: kr. 19.75 hft.

L aurits B ødker og hans m edarbejdere h a r med denne oversigt over de nordiske gåder udarbejdet et m eget nyttigt hjæ lpem iddel til brug for enhver, der vil føres ind i, hvad der foreligger af litteratu r - og af problem er — i forbindelse m ed studiet af denne så beskedne genre inden for folkedigtningen.

O versigten er udarbejdet dels som et term inologileksikon og dels som en biblio­

grafi. M est nytte vil de fleste nok have af bibliografien, der er ord n et efter lande.

D et er første gang, at en sådan overhovedet foreligger. Bengt H olbek h ar udarbejdet den danske del, og hvad m an særligt bem æ rker sig er, at han også h a r fortegnet de steder i den lokalhistoriske litteratur, hvor der gennem tiderne er optrykt gåder nedskrevet efter folketraditionen.

P roblem erne i forbindelse m ed gådestudiet er m ange, m en hovedproblem et er at finde frem til en ensartet videnskabelig term inologi, og m an m å meget håbe, at det i det m indste lykkes at kom m e til enighed herom i N orden, således at de allerede eksisterende henim od 300 fagudtryk, som B ødker gør detaljeret rede for, ikke skal forøges alt for betydeligt. T iden synes at være inde nu, dels hvor B ødkers og hans m edarbejderes arbejde foreligger, og dels efter at den norske folklorist B rynjulf A lver i 1961 frem lagde et særdeles grundigt indlæg i debatten »Ikring spørsm ålet om eit fel- lesnordisk system for klassificering av gåter« (L. B ødker (udg.): N ordisk sem inar i fol­

kedigtning I. 1961. K bh. 1962, s. 5 8 -8 5 m ed diskussionsindlæg af Bengt H olbek og af den finske folklorist Leea V irtanen).

Iørn Pi<f>.