Anmeldelser
H iku in 1-17. Forlaget H ikuin. H øjbjerg 1974—
1990.
H ikuin er et tidsskrift, som d et altid er en glæde at få i h ån d en . F ra sta rte n i 1974 h a r d et væ ret p ræ get a f sm ukt boghåndvæ rk. H v e rt b ind h a r sin egen kom position i form a f elegante b o rte r a f sm å v ignetter, alt naturligvis m ed relation til indholdet.
O g in d h o ld et kan altid m åle sig m ed in d p a k n in gen. H ikuin, som h a r til huse på M oesgård, u d gives a f arkæ ologen J e n s Vellev. E m nekredsen o m fatter først og frem m est arkæ ologi (forhistorie og m id d elald er), m en d er gives også plads for af
stikkere til an d re h jø rn er a f k u ltu rh isto rien , hvis b id rag et ellers falder inden for det enkelte binds em nekreds. D er findes nem lig tre slags H ikuiner, som veksler m ellem h in an d en . F ø rst er d er dem , h vor red ak tio n en h a r sam let b id rag til belysning a f et u d v alg t em ne, siden er d e r sym posieberetninger, og endelig er d et blevet til en stribe a f festskrifter - senest til rig san tik v ar O la f O lsen i 1988. I reglen u dkom m er d er et bind om året. I 1990 er d et dog blevet til to.
H ik u in 16 h a r han d el og udveksling i D an m ark s o ldtid som tem a. D e gam le arkæ ologer ville m ed b ag g ru n d i deres egen sam tids økonom i blot have talt om han d el, m en fra m id ten a f v ort årh u n d re d e h a r d et stået klart, a t oldtidens d istrib u erin g a f v a re r over læ ngere afstan d e sn arere skulle ses i en sociologisk sam m en h æ n g (gavegivning etc.). E fter en in d led en d e artikel a f M arie L ouise Stig S øren
sen om de teoretiske asp ek ter om kring begreberne h an d el og udveksling følger seks artik ler om u d valgte em n er fra m esolitikum til vikingetid. H e r
ved kom m er m an hele sp ek tret igennem fra de æ ldre p erioders gaveudveksling til frem kom sten a f den såk ald te aftaleh an d el i rom ersk je rn a ld e r. H elt rø ren d e er P eter V ang Petersens b eretn in g om K ongem ose- og E rteb ø lletid en s storvildtjæ gere på de d anske øer, d er efter storvildtets forsvinden i stedet h a r m å tte t skaffe sig de eftertrag ted e våben og sm ykker a f urokse, elg etc. gennem gaveudveks
ling. Rækken afsluttes a f Stig Je n s e n s artikel om h an d el m ed d ag lig v arer i vikingetiden. E m n et be
lyses m ed u d g a n g sp u n k t i det righoldige fu n d m a
teriale fra R ibe og om egn. M ed vikingetidens be
gyndelse sker d e r et skift i fjernhandelen. N u gæ l
d er det ikke m ere alene luksusvarer, m en tillige - og i stigende g rad - basisvarer. H er fremlægges forekom sten a f fire o ld sag sg ru p p er : K v æ rn sten a f b asaltlav a, hvæ ssesten, klæ bersten og Pingsdorf- keram ik. Disse im p o rtsag er forekom m er i b e tra g telige m æ ngder ikke blot i R ibe, m en også i de om kringliggende landbebyggelser, og viser at d is
trib u tio n en rak te langt u den for b ycentrene. D et h a r altid væ ret et problem for arkæ ologien a t b e
døm m e, hvad de h an d len d e m ed b rag te a f såd an n e vigtige forbrugsvarer, som kun vanskeligt lad er sig påvise arkæologisk: F ø d ev arer og trælle. A d b ag vejen finder m an m åske et svar, n å r han d elen s veje og frem toninger bliver b ed re udforsket.
B indet ru n d es a f m ed en k u ltu rh isto risk perle:
B irger S to rg aard s og Sven T h o rsen s artikel om den om strejfende h a n d elsm an d P eder R asm ussen, der virkede som opkøber for N atio n alm u seet gen
nem en m enneskealder, fra 1898 til 1930. H ans virke v ar på k an ten a f loven, og en enkelt gang m åtte h an d a også m øde i retten , hvor han blev d ø m t for ulovlig h an d el m ed danefæ . N a tio n a lm u seets d irek tø r S ophus M u ller slog dog ikke h ån d en a f ham a f den g ru n d . D ertil v a r R asm ussen (og h ans kolleger) for vigtig en del a f m u seu m sap p ara- tet. K øb a f oldsager v ar en vigtig vej til forøgelse a f sam lingerne - ikke blot på N atio n alm u seet, m en også p å de frem spirende lokalm useer. H e r er virke
lig sto f til eftertanke for enhver m u seu m sm an d , d er i sine sam linger h a r indkøbte oldsager. E r pro- veniensen den korrekte, eller h a r h an d elsm an d en tilpasset fu ndoplysningerne for at gøre m aterialet salgbart?
H ik u in 17 er et a f de b ind, d er giver plads til en sym posieberetning. I d ette tilfælde d rejer det sig om indlæ ggene på det 3. nordiske m øde for kirke
arkæ ologer, som afholdtes i Å bo 1987. De 21 b i
d ra g o m h a n d le r et b re d t sp ek tru m a f em ner fra D an m ark , N orge, Sverige og F in lan d . K irk eark æ o logi kan lyde m eget specialiseret, m en resu ltatern e h a r ofte konsekvenser lan g t udover d et snæ vert kirkehistoriske. Jø rg e n Steen Je n s e n skriver såle
des om m iddelalderlige m ønters om løbstid ud fra m øntfund i kirkegulvene, K eld G rin d e r-H a n se n om de såk ald te d ø d em ø n ter i gravene, en ganske livskraftig skik som kendes fra rom ersk je rn a ld e r til op i 1700-tallet, og endelig kan m an næ vne et b id rag a f Ja k o b K ieffer-O lsen om m iddelalderens gravskik i D an m ark . På m æ rkelig vis h a r dette cen trale arkæ ologiske em ne væ ret stedm oderligt b eh an d le t hv ad m id d elald eren an g år. Således ved vi gennem gående b edre besked for de forhistoriske p erioders vedkom m ende, m en d en n e m angel er b la n d t a n d re artiklens forfatter i færd m ed a t rette op på.
K irk ern e og kirkegårdene er jo en i sæ rlig grad v elbevaret g ru p p e a f arkæologiske objekter. K ir
kerne er d a også velundersøgte, m en d er er en d n u m eget a t kom m e efter, n å r lejligheden b y d er sig, som den for eksem pel gjorde d et i G undsøm agle kirke ved R oskilde Fjord i 1987. A ltertavlen b ræ n d te, og kirken blev alvorligt sodskadet. T abet
A nm eldelser
a f altertav len v ar sm erteligt, m en dog ikke m ere end, a t det lod sig opveje a f den h elhedsunder- søgelse a f kirkebygningen, som den o m fatten d e re
sta u re rin g lagde op til. F rem rag en d e kalkm alerier fra o. 1100 blev frem draget, og tagvæ rket lod sig dendrokronologisk d a te re til sam m e tid. D a der tillige blev udført u n dersøgelser i gulvet, kunne det lade sig gøre a t rek o n stru ere kirkens oprindelige in d retn in g i usæ dvanligt om fang. A rtiklens for
fatter er en a f vore frem m este inden for kirkegul
vets specielle arkæologi: B irgit Als H an sen . D et lad er sig ikke gøre at om tale alle bidrag.
M an m å selv give sig til at læse. H ikuin in d tag er en cen tral plads i skaren a f d anske ku ltu rh isto risk e tidsskrifter. På sm ukkeste vis lever d et op til den dan sk e tra d itio n , at historie og arkæ ologi lad er sig form idle b red t, så d et b åd e ap p ellerer til fag m an den og den læge interesserede. For den lokalhisto
risk in teressered e løn n er det sig således at holde øje m ed bøgerne fra M oesgård. M an g e vigtige u n dersøgelser far her deres publicering. M a n glæ der sig h erefter til bind 18, som vil o m h an d le renæ s
sancens arkæ ologi, et vigtigt og sp æ ndende hjørne a f arkæ ologien, som dog kun i ringe om fang findes beskrevet på tryk.
M ichael Andersen
Peder H ansen Resen: A T L A S D A N I C U S . M øn.
Facsim ile a f håndskriftet U ldall 186 fo l . I I I pag.
2 -121 med oversættelser og kommentarer p å dansk og tysk (L ateinisch-D ånish-D eutsch) ved H enrik H ertig. O dense U niversitetsforlag 1990. 111.
305 s. 298 kr.
P eder H an sen R esen (1625-88) blev båd e præ si
d en t (o verborgm ester), i K ø b en h av n , professor i ju r a og in d to g m ange a n d re vigtige p oster ved o p b y gningen a f enevæ ldens forvaltning. H an s stø r
ste projekt v ar dog u b etin g et en sto rslået beskri
velse på latin a f alle egne i D a n m a rk b aseret på in d b e re tn in g e r fra især p ræ stern e m en su p p leret m ed egne stu d ie r og iagttagelser. V ærket var egentlig try k k lart ved hans død, m en a f økonom i
ske g ru n d e blev d et ikke udgivet, størstedelen b ræ n d te i 1728, og først i d e tte å rh u n d re d e h ar m an i v arieren d e form udgivet dele a f R esens A tlas (B ornholm , S ydsjæ lland, Å rhus og R ibe stifter, Fyn, L o llan d -F alster og G rø n lan d ).
N u er også b in d e t om M øn kom m et i en særlig fornem udgave. D en latinske h åndskrift er gen givet i faksim ile, og den er endvidere oversat a f rek to r H en rik H e rtig til såvel d an sk som tysk og forsynet m ed et sto rt n o te a p p a ra t ligeledes på så
vel d an sk som tysk.
D et er dog kun en m in d re del a f bogen, der egentlig skyldes P eder H a n se n R esen, nem lig det in d led en d e afsnit s. 3-50, d er på g ru n d a f den
latinske navnelighed (M ona) både h a n d le r om øen A nglesey, som Resen forveksler m ed Isle o f M an begge i D et irske H av og det rigtige M øn. Resen skildrer M øns historie ud fra flittige ek serp ter a f Saxo og H u itfeld t og afskriver en lang række d ip lo m er vedr. kongelige privilegier for Stege. D e dansk-sprogede breve gengiver H u itfeld t på dansk, og lidt u nderligt h a r udgiveren valgt a f »over
sæ tte« disse til m oderne dansk (og tysk).
R esten a f bogen optages a f e n sæ rdeles vidtløftig beskrivelse a f M øns herlig h ed er forfattet a f sogne
præ st i Stege og provst over M øn: H an s Je n s e n V iborg. En stor del a f hans tekst synes a t væ re præ dikener, som han h a r udøst over de syndige m ønboeres hoveder, m en egentlige historiske eller topografiske in fo rm atio n er er ganske få. M est in teressan t er egentlig en fortegnelse over p la n te r på M øn u d arb ejd et a f Niels R asm ussen T eilgaard, d er v ar rektor for latinskolen i Stege og H an s J e n sen V iborgs svigersøn.
N å r denne p rag tb o g kan sælges for kun 298 kr., skyldes det ru n d h å n d e d e tilskud fra m ange fonde, og d et er naturligvis glæ deligt a t noget s å d a n t kan lade sig gøre i en tid, hvor m an ellers skal økono
m isere stæ rkt m ed ressourcerne såvel de finansielle som arb ejdskraften.
D et m å i den an led n in g være an m eld eren tillad t at o p træ d e som Je ro n im u s og spørge, hvad er egentlig m ålg ru p p en for en så d a n publikation?
H vis det er de latinske filologer, som bogen h e n ven d er sig til, så m å det beklageligvis bem æ rkes, at faksim ile-gengivelsen a f den latinske tekst m ange steder er så utydelig, at virkelige specialister allige
vel m å ty til m an u sk rip te t på D et kgl. bibliotek.
H vis bogen tag er sigte på læsere, d er er in te r
esserede i M øns historie og topografi, så er jeg bange for, at disse bliver skuffede. D er er faktisk intet i bogen, som m an ikke h a r bedre k endskab til i a n d re p u b lik atio n er.
Til gengæ ld vil d er nok b la n d t de m ange tyske tu riste r på M øn væ re en vis efterspørgsel efter bogen. D enne k undekreds søger m ed rette på M øns M useum og i bogh an d len tysksproget lit
te ra tu r om M øns historie, og d a d er i realiteten intet findes, vil R esen nok k unne sælges til disse, m en m on ikke de fleste a f disse købere også vil blive skuffede?.
N aturligvis h a r denne fine udgave a f R esen stor interesse for stu d ier i 1600-tallets ånds- og v id en skabshistorie, så anm elderens Jero n im u s-ro lle hæ nger selvfølgelig sam m en m ed, at d er er et m e
get u d ta lt behov for en m oderne M øns historie skrevet på et videnskabeligt g ru n d lag til afløsning a f F rede Boj sens A f M øns Historie, d er udkom i årene 1905-26. D er h a r im id lertid hverken ku n n et skaffes ressourcer til en såd an endsige til en revi
d eret udgave a f Bojsens værk, m en m an kan jo håb e, a f den ved R esen-udgaven d em o n strered e interesse for M øns historie kan virke stim u leren d e for så d an n e aktiviteter.
K arl-E rik Frandsen
Aage M ensing-K ristensen: Johannes M ejers kort over Sorøegnen. M ed en efterskrift a f Ib Rønne K ejlbo. U dgivet a f Sorø lokalhistori
ske Selskab. 1990. R edaktion: L ena K risten sen. Sm udsom slag og kort bearbejdet a f Egon Sloth A rentzen. 111. 193 s. 230 kr. (Bestilles hos: L ena K ristensen, A kadem igrunden 10, 4180 Sorø).
J o h a n n e s M ejer (1606-74) v ar den første danske kartograf, d er p å et v idenskabligt g ru n d lag foretog topografiske o pm ålinger. S tørstedelen a f de bev a
rede kort blev udgivet a f N . E . Nørlund: »Johannes Mejers Kort over det danske Rige« I - I I I , 1942. H ans enkeltopgave v a r en kortlæ gning a f lan d sb y ern e i Å b en rå a m t i m ålestokken 1: 12.500, der blev u d ført i årene 1639—41, m en også m eget b ety d n in g s
fuld v ar kortene over Slesvig og H olsten, d er blev stukket i k obber og udgivet a f D an ck w erth i 1652.
I perioden m ellem 1640 og 1670 arb ejd ed e J o han n es M ejer som kongelig m ath em aticu s m ed kortlæ gningsopgaver på øerne, såvel m ere gene
relle oversigtskort som d e tailk o rt b aseret på op
m ålinger. M edens h ans b red d em ålin g er v ar over
raskende gode, havde h an store vanskeligheder m ed at bestem m e læ ngdepositionerne. A fstanden m ellem p u n k tern e i terræ n et fastslog h an dels ved direkte m ålin g er m ed m ålestan g og dels ved m å lingen a f vinkler til k irk etårn e eller a n d re større g en stan d e i terræ net. M en d et allerm este blev kla
ret ved visuel bedøm m else a f afstanden til m a r
kante træ k i lan d sk ab et.
T idligere o v e rk a rto g ra f ved G eodæ tisk In stitu t, A age M en sin g -K risten sen (f. 1905), h a r igennem m ange å r a rb e jd e t p å en analyse a f J o h a n n e s M e
je rs k ort over Sorøegnen m ed henblik p å såvel en katografisk v u rd erin g a fk o rte n e som en tolkning a f disses historiske kildevæ rdi.
R esu ltatet er blevet en m eget flot illu streret bog, d er in d g åen d e fortæ ller om Jo h a n n e s M ejers o p m ålingsteknik. Bogens m est in teressan te hovedaf
snit er en re k o n stru k tio n a f de m ålestatio n er, som J o h a n n e s M ejer m å have b ru g t i sit arbejde. Aage M en sin g -K risten sen foretager en d etaljeret g en nem gang af, h v o rd an M ejer tilsyneladende h a r u d ført kortlæ gningen, og h a n n å r på side 118 til den lidt triste konklusion: »at Sorøkortet ikke uden videre kan bruges som illu stratio n a f Sorøegnen på den tid«, sim pelthen fordi kortene er fyldt med fejl, såvel m ed hensyn til m åling a f afstandene som ved fejlplacering a f navne m .v. D ette vises særdeles illu strativ t på tre kort placeret bag i bogen, hvor d et ene er forfatterens »grove korrektioner« til M e
je rs d a ta , d et a n d e t er et forsøg på en karotgrafisk
» rekonstruktion« af, h v o rd an Sorøegnen b u rd e have væ ret tegnet a f jo h a n n e s M ejer, og endelig er det tredje kort M ejers originalkort.
M en sin g -K risten sen lad er sig dog ikke slå ud, m en un d ersø g er p å siderne 129-82 m eget d e ta l
je r e t J o h a n n e s M ejers oplysninger om kongevejen fra R ingsted til A ntvorskov sam m en h o ld t m ed V i
denskabernes Selskabs k ort og de original m a tri
kelkort. R esu ltatern e a f undersøgelsen (s. 181-82) er ikke helt entydige, og i b e tra g tn in g a f den store usikkerhed der ellers u tv ety d ig t gør sig gæ ldende ved benyttelsen a f jo h a n n e s M ejers kort, kan m an nok rejse spørgsm ålet, om undersøgelsen h a r væ ret um agen væ rd.
D e fleste a f bogens kort er gengivet sk arp t og fint, og læ seren får et g odt in d try k a f 1600-tallets kartografiske teknik. D erfor m å m an nok sige, at bogen først og frem m est h a r videnskabshistorisk interesse, idet det store og om hyggelige arbejde m ed al tydelighed h a r vist, a t J o h a n n e s M ejers kort er aldeles uanvendelige til historiske u n d e r
søgelser.
K arl-E rik Frandsen
Je n s H olm gaard: A lt p å sin rette plads. A fh a n d linger om konjunkturer, statsfinanser og reformer i D anm ark i 1700-tallet. U dgiverselskabet ved L andsarkivet for N ørrejylland. V iborg 1990.
330 s. ill. 335 kr.
D en 29. sep tem b er 1990 fyldte fhv. lan d sark iv a r J e n s H o lm g aard 70 år. Ved denne lejlighed u d sendte U dgiverselskabet ved L an d sark iv et for N ørrejylland en sam ling a f h ans afh an d lin g er om k o n ju n k tu rer, statsfin an ser og reform er i D an m ark i 1700-tallet. D enne h an d lin g m å betegnes som yderst forbrugervenlig. A fhandlingerne h a r alle væ ret pu b liceret før, m en i forskellige tidsskrifter og sam linger, hvorfor de h a r k u n n et sam m enlignes m ed sp ån er fra en høvlebæ nk; nu frem træ d er de i en helhed, d er gør det å b e n b a rt, a t her er tale om en kritisk forskning, d er i flere tilfælde ry ster ved gam m elv an te forestillinger om forholdene i d et 18.
årh u n d re d e . U d v alg et a f afh an d lin g er er foretaget a f J e n s H o lm g aard selv, og h an h a r valgt tolv, som for en stor del d rejer sig om forholdene i la n d b ru get. R evideringen a f vore forestillinger om la n d boreform erne og lan d m ilitsen blev for en stor del lanceret i forbindelse m ed stav n sb ån d sju b ilæ et i 1988, m en d et frem gik ikke altid tydeligt, a t det var J e n s H o lm g aard s forskning, der i m ange tilfælde lå til g ru n d for denne revidering. A rtiklerne bringes kronologisk som de ligger i J e n s H o lm g aard s for
fattersk ab i perioden 1954-1988.
I artiklerne: De nordsjællandske landboreformer, Landboreformerne og A lt på sin rette plads redegøres for landbokom issionernes arbejde. F orfatteren frem hæ ver h er den ideologiske konflikt m ellem finans- kollegiet, d e r ganske utilsløret a rg u m e n te re r for reform erne a f hensyn til kongens og staten s fi
nanser, og ren tek am m eret, d er i lan g t højere grad havde offentlighedens øjne p å sig, og derfor i h en hold til tid sån d en lagde m ere vægt p å de b o n d e
A nm eldelser
venlige og h u m an e m otiver bag reform erne. M ed tørre tal do k u m en teres staten s fordele a f de refor
m er p å krongodset, d er blev gennem ført i 1785 i N o rd sjæ llan d , og den succes som reform erne her var. D et er ikke J e n s H o lm g aard s æ rinde at for
kaste de tidligere forklaringer på drivkræ fterne bag lan d b o refo rm ern e, og h er tænkes først og frem m est på E d v ard H olm , V. Falbe H an sen , H an s Jen sen , F. S k ru b b eltran g og S igurd Je n s e n , m en at su p plere og m odificere. F orfatteren er således ikke tilhæ nger a f de forklaringer, d er er frem kom m et ved at lægge en bestem t sam fundsteori over tid ligere tiders em piriske forskning uden væ sentligt b id rag a f nyudforskning a f k ildegrundlaget. U d fra opfattelsen af, a t m an for at forstå la n d b o refo r
m erne, m å kende ko n ju n k tu rfo rlø b et i løbet a f 1700-tallet, redegør J e n s H o lm g aard for la n d brugskrisen i 1730’erne, og de fo ran staltn in g er re
geringen og dens em bedsm æ nd gjorde i den a n ledning, og som ifølge forfatteren viste, a t der fak
tisk v ar tale om kom p eten te og realistiske s ta ts
ledere. De stigende k o n ju n k tu rer fra m idten a f 1700-tallet m edførte en intensivering a f H oved- g å rd sd riften ved en stra m n in g a f hoveriet og stav n sb ån d et. D a d en n e p roduktionsudvidelse havde n ået sin græ nse, m å tte m an erkende, at en yderligere p ro d u k tio n su d v id else lå i bondejorden, d er udgjorde 9/10 a f den sam lede lan d b ru g sjo rd . D et v ar ønsket om p ro d u ktionsudvidelse, d er frem m e d e - j a nødvendiggjorde reform erne. S tatsm ag t, godsejere og b ø n d er d rog fordele a f lan d b o refo r
m erne. T ab ern e i bestræ belserne for a t intensivere d y rkningen a f b o ndejorden blev husm æ ndene.
F orfatteren n e d to n e r således de agrartek n isk e og socialpolitiske m otiver bag lan d b o refo rm ern e uden dog at afvise, hvilken b ety d n in g de havde for be
g ru n d elsern e for deres gennem førelse. F orfatteren piller ved den nim bus d er s tå r om de kendte la n d borefo rm ato rer, især C .D . R eventlow , som til s ta dighed befan d t sig i en konfliktsituation m ellem hensynet til staten s finanser og de ideologiske h en syn som m en n esk erettig h ed ern e og den personlige frihed.
Ikke m in d re en gyser er afh an d lin g en om En dansk handelsekspedition, h vor J e n s H o lm g aard re h a b iliterer c a rg a d ø r Severin E richson, en re h a b ili
tering den stakkels m a n d ikke h a r så m eget for
nøjelse af, eftersom den kom m er henved 200 å r for sent. D et er historien om et hand elsk o m p ag n i, K a n alk o m p ag n iet, dets totale fiasko, dets udygtige og uvederhæ ftige a d m in istra tio n og historien om en ligeså uvederhæ ftig realisationskom ission, sam t d et desvæ rre alt for vellykkede forsøg på a t finde en syndebuk, d er kunne fritage k o m p a g n ia d m in istra tionen for a n sv aret for fiaskoen.
I E n jy s k godsslagtning b ru g er forfatteren salget a f S tå ru p gods i åren e 1794—1804 som eksem pel på en typisk jy sk godsslagtning, som alle drog fordel af, godsejerne, staten sam t b ønderne. I forbindelse m ed salget blev godset udskiftet og udparcelleret.
T eorien om , a t d er ved selvejersalget v ar tale om
en p ro test fra godsejernes side i m od regeringens reform politik afviser forfatteren m ed ordene: »M ig forekom m er det lid t søgt, n å r en sim pel økonom isk b e tra g tn in g kan give en fuld accep tab el forklaring på salgene«, og han påviser, a t g o dsslagtningerne frem m ede såvel udskiftningen som selveje, d er v ar h o v ed p u n k tern e i regeringens reform program .
O m lan d b ru g sk risen i 1730’erne findes d er et righoldigt arkivm ateriale. I Baroniet Lindenborgs ti
ender, viser J e n s H o lm g aard , hvorledes d en n e krise afspejles i b o rtfo rp ag tn in g en a f de tien d er som L indenborgs besiddere ejede. U m id d e lb a rt synes tab en e ikke store, m en tien d ern e v a r en d etalje i det sam lede billede, d er viser en tendens. S a m m enlagt m ed tab en e m ed forpagtningsafgiften på hovedgården og bø n d ern es landgilde m en er for
fatteren, sikkert m ed rette, at de sam lede ta b h a r væ ret betragtelige.
Baggrunden fo r kornprisstigningen i 1740 skyldes ikke, som hæ vdet, kun m isvækst. U d b y tte t a f hø
sten v ar m eget forskellig fra landsdel til landsdel, og m ange sted er v ar den slet ikke dårlig. For
klaringen til kornm angelen og prisstig n in g ern e skyldtes ifølge J e n s H o lm g aard sn arere de p risstig ninger, d er opstod i E u ro p a som følge a f krigene der, et forhold, d er fristede de korn ek sp o rteren d e købm æ nd til at holde k ornlagrene tilbage i for
ven tn in g om stigende priser. R egeringens u dfør
selsforbud skaffede ikke m ere korn til de misvæk- stra m te m a rg in a lo m rå d e r og byerne, d a korneks
po rtø rern e blot afventede forbudets ophævelse.
Bogens læ ngste artikel Brændevinspolitikken i D an
mark 1757-1776 er et g ru n d ig t studie i 1700-tallets lovgivningsprocesser og cen tra la d m in istra tio n . Særlig in teressan t er gennem gangen a f de m otiver, d er ligger bag bræ ndevinslovgivningen. K onflik
ten /sam sp illet m ellem sta te n s/p riv a te in teresser og om sorgen for alm uens velfærd. E fter læ sning a f artiklen er m an ikke i tvivl om , a t 1700-tallets bræ ndevinspolitik v ar lige så præ g et a f en god po rtio n hykleri, som den såk ald te alkoholpolitik er det i dag.
I tre m in d re stu d ier om lan d m ilitsen og stav n s
b å n d e t Går den, så går den, Eksercitsen bag kirkerne efter gudstjenesten, og E r Stavnsbåndet indført 1733? sæ t
ter forfatteren spørgsm ålstegn ved flere a f vore trad itio n elle forestillinger om lan d m ilitsen , v o r
ned sk ab og stav n sb ån d .
J e n s H o lm g aard s a rb ejd er m etodisk m ed en for
billedlig g ru n d ig h ed og selv om nogle a f hans syns
p u n k ter efter anm elderens m ening kan diskuteres, så stå r J e n s H o lm g aard unæ gtelig m eget stæ rk i sin a rg u m en tatio n . H a n forholder sig kritisk til tidligere forskning uden a t hovere eller latterlig gøre. H a n udviser tvæ rtim od respekt for den, selv om h an føler sig kald et til a t revidere nogle a f konklusionerne og påviser, a t d er i m ange tilfælde er sket en fejl- eller selvm odsigende fortolkning a f kilderne. F o rfatteren belæ rer læ seren til a t udvise den største forsigtighed, d a h a n også kan påvise, at de prim æ re kilder er behæ ftede m ed fejl og selv
m odsigelser. J e n s H o lm g aard s styrke ligger i, at han, d e r hvor h an m øder tilsyneladende selvm od
sigelser, spørger hvorfor?, og m ed en detektivs ildhu søger årsag er og m otiver. D en sæ rdeles o m fatten d e bibliografi over J e n s H o lm g aard s a rb e j
der, d er bringes sidst i bogen, d o k u m en terer, at J e n s H o lm g aard er en sæ rdeles flittig og engageret forsker, og m an m å håb e, a t h an også i sit otium vil bidrage til den historiske forskning m ed sine k riti
ske og læ rerige analyser.
Karin Kryger
A nders V æ gter Nielsen: Husmændene - land
bosamfundets tabere? E t studie i fæstehusmændenes vilkår på Erholm-Søndergaarde fr a landboreformer til love 1770-1850. U dgivet a f L andbohistorisk Selskab. O dense 1991. 142 s., ill. 80 kr.
A t h u sm æ ndene fik ringere kår i perioden fra land- boreform tiden til 1840rne, h a r d e r ikke væ ret dis
kussion om . D iskussionen h a r gået på, om d et skete i forbindelse m ed lan d b o refo rm ern e eller i slu tn in g en a f perioden. H vis m an tag er u d g an g s
p u n k tet i lan d b o refo rm tid en s lovgivning, er der ingen tvivl. D er skete d a en væ sentlig forringelse - hu sm æ n d en e blev glem t ved udskiftningen, livs- fæstet, h overireguleringen og ophæ velsen a f tugtel- sesretten.
M en h vad betød d et i praksis? Vi ved ikke meget om hu sm æ n d en e i tiden 1800-40. F orfatteren h a r u n dersøgt hu sm æ n d en e p å godset E rholm -S ønder- g aard e på Vestfyn, et m in d re til m ellem stort gods beliggende m id t i skovbygdsom rådet; en v elstå
ende egn rig på skove, m oser og enge. A n tallet af fæ stehusm æ nd u n d e r godset lå om kring 60, og de fleste fik 4—6 tdr. land jo rd p å landb o refo rm tid en .
U ndersøgelsen lægger vægt på de klassiske, k v an titativ e aspekter: fæste-, erhvervs-, bolig- og velstandsforhold. F æ stevilkårene v a r gode; en gen
nem snitlig fæ stetid på over 20 år, lan g t de fleste fæster afsluttedes med godvillig afståelse efterfulgt a f en aftægt. Fam iliefæ stet v a r d et alm indelige.
T id sp u n k te t for forbedringerne v arierede lidt, gerne m ellem 1790 og 1810. P å den an d en side steg indfæ stningen kraftigt, ligesom også p lig tarb ejd et øgedes kraftigt fra o. 1820.
E rhvervsm æ ssigt v a r d er flere a n d re m uligheder end dagleje, hvor lønnen ikke adskilte sig fra det sæ dvanlige i o m råd et. E n del havde håndvæ rk.
M an g e h av d e købt jo rd til - således levede 9 a f h u sm æ n d en e i 1845 a f deres jo rd . V elstanden satte sig også spor i h u sd y rh o ld et, efter 1800 v ar det alm indeligste to stk. kvæg på et brug.
T ilsv aren d e voksede bygningerne, og 2- og 3- læ ngede ejendom m e blev d et helt d o m inerende ef
ter 1800. T il dels h a r udflytningen spillet ind. D er v ar allerede kakkelovne i over 40% a f husene i
1790.
V elstandsm æ ssigt skete et skifte o. 1790, h vor
efter de fleste skifter viste overskud. Både m .h.t.
indbo (kakkelovne, k obberkar, egekister, slagure) og k o n ta n te r/u d e stå e n d e fordringer v ar m ange velstående. Særligt steg velstan d en op m od 1840.
M en der v ar m eget stor forskel i velstan d en de enkelte h u sm æ nd im ellem.
K onklusionen bliver, at d er skete en forbedring a f husm æ ndenes forhold i forbindelse m ed la n d boreform tiden. V æ sentligst for denne v ar tild elin gen a fjo rd , ligesom også godsets interesse for h u s
m æ ndenes a rb ejd sk raft spillede ind.
Bogen er et let o m arb ejd et speciale, og det bæ rer den selvfølgelig præ g af. P å tid er kan d et virke lidt tungt, til gengæ ld giver de m eget udførlige og væ sentlige overvejelser om de enkelte kilders udsagn den en pæ dagogisk væ rdi. M an skal m åske passe en anelse p å, hvor m eget m an kan bygge på ark i
valierne fra før lan d b o refo rm tid en - indim ellem kan der være et sto rt spring fra dem og til virkelig
heden.
D er er ingen tvivl om , a t h usm æ ndene på godset generelt havde d et godt efter udskiftningen. M a terialet a n ty d e r dog også flere steder, at de havde det godt forinden. O g forringelsen op m od 1840 skete kun p å enkelte o m råd er, velstadsm æ ssigt var de sandelig godt m ed. M åske skete d er sn arere en stratifikation i denne tid. For h u sm æ nd er så m ange slags, og fæ stehusm æ ndene v ar de bedste stillede, sæ rligt m ed deres jo rd tillig g en d e. F orfat
teren er selv inde på, at de gode forhold ikke gjaldt lejehusm æ ndene.
E t a n d e t forbehold er, a t d et v ar en velstående egn, befolkningsm æ ssigt ikke u n d e r stort pres, og den v a r rig p å a n d re resurser. I an d en forbindelse h a r je g tidligere gennem gået godsarkivet og blev også slået a f de rige husm andsskifter. B lan d t skif
terne v ar en del, som in d h o ld t værktøj og lagre a f p ro d u k ter i forbindelse m ed forskelligt træ arbejde.
E n del a f velstanden kunne netop skyldes u d n y t
telse a f skovene.
M en skal derfor væ re forsigtig m ed a t drage for generelle slu tn in g er a f d ette m ateriale. F æ stehus
m æ ndene u n d e r E rh o lm -S ø n d erg a ard e adskiller sig m a rk a n t fra de lollandske og sjæ llandske h u s
m æ nd, som nok h a r væ ret do m in eren d e i h isto ri
kernes bevidsthed. Flere studier, både i a n d re hus- m an d sty p er og a n d re lokaliteter, skal til. M åtte d ette udm æ rkede studie være en in sp iratio n til disse.
Peter Korsgaard
Lisbeth Nielsen og Poul Porskæ r Poulsen, Kæltringer og skikkelige f o l k i Gødvad sogn og dets mennesker belyst gennem Herredsretten 1858-1890.
168 s. illustreret. Pris kr. 100,-. U dg. a f L an d bohistorisk Selskab 1991.
Anm eldelser
I lokalsam fundene på lan d et h a r sam spillet m el
lem m ennesker tra d itio n e lt væ ret reguleret a f en række u u d ta lte spilleregler, som ikke desto m indre er en in teg reret del a f de fastboendes sprog og erfaringsverden. H verdagslivets spilleregler skal tjene til a t u n d g å »definitive« konflikter. De skal forhindre, a t n ab o er og sognefæller kom m er m ed æ rekræ nkende u d talelser eller ryger i to ttern e på h in an d en , så de ikke frem over kan være i stue sam m en. Sognefolkene »glider af« p å konflikterne, fordi de lever i et lukket sam fund, hvor de er tvungne til også næ ste dag a t om gås h inanden.
D enne konfliktskyende adfæ rd i sprog og n orm er ræ kker langt tilbage i b o n d ek u ltu ren , og er vel først for alvor u n d e r opløsning efter 1960.
M en n aturligvis kunne b ru d og konflikter ikke helt undgåes. Æ rek ræ n k en d e u d talelser og b ru d på de gæ ldende n o rm er fan d t sted, enten uforvarende eller fordi d e r skulle afprøves græ n ser for m agt og indflydelse i sognet. H ero m h a n d le r den glim rende bog Kæltringer og skikkelige fo lk i Gødvad sogn.
F orfatternes u d g an g sp u n k t er et k a n d id a tstip e n d ium , hvor de b eh an d le d e em n et M ennesker, m en talitet og k u ltu r i et m idtjysk bondesam fund, næ rm ere betegnet G ødvad sogn 1840 - 1940. I bogen er tid sp erio d en begræ nset til åren e 1858 - 1890, og k ild em aterialet er p rim æ rt en række sager fra h e rred sretten i K jellerup. U d fra d ette spæ n
d en d e m ateriale lykkes d et forfatterne a t fortælle ganske m eget om m agt, ære og personligt om døm m e i n æ rsam fu n d et, og d erm ed også om m en
ta lite t og k u ltu r i det d an sk e b o ndesam fund i for
rige årh u n d re d e .
Bogen koncentreres om to hovedtem aer: Æ re og o m døm m e, belyst ud fra injuriesager, hvor det for m æ nds vedkom m ende isæ r d rejer sig om beskyld
nin g er for uhæ derlighed og løgnagtighed, m ens det for kvindernes vedkom m ende p rim æ rt d rejer sig om dyd og m oral. S am t m ag t og prestige, belyst ved hjæ lp a f ank lag er re tte t m od sognefogeden og ud fra en sag m ellem hu sm æ n d og g ård m æ n d om betalin g a f en græ sningsafgift.
M ange a f konflikterne, d er v ed rø rte m æ nds ære og om døm m e, verserede m ellem ligem æ nd i det sociale hieraki. In ju rie rn e o m h an d led e, a t d er i lokalsam fundet v a r sket kræ nkelser a f det p erso n lige om døm m e eller b ru d p å gæ ldende n o rm er for an stæ n d ig h ed . E ksem pelvis a t C h resten Sørensen V æver kaldte en an d en G ø d v ad -m an d for en kæl
tring. M o d p a rte n havde overskredet en græ nse for acceptabel adfæ rd i det in d b y rd es forhold, og tin gene skulle derfor sæ ttes på plads. H erred sk o n toret fungerede i sagen ofte blot som et redskab.
In d sen d elsen a f klagen tjente tit alene som et helt nødv en d ig t d em en ti, d e r i sig selv stillede kræ nkel
sen i bero.
R etssager om kvinders æ re er fåtallige. F orfat
tern e h a r givetvis ret, n å r de forklarer d et m ed, at sam fu n d et i vid u d stræ k n in g havde bygget græ nser o m kring kvinden i form a f et o m døm m e kn y ttet til dyd og seksualitet. K v in d er skulle væ rne om deres
om døm m e, m en det skulle ikke ske offentligt via h erred sretten . A t fa sin æ rb arh ed op i en offentlig diskussion i lokalsam fundets rygter og slad d er var en betæ nkelig sag og kunne m åske skade næ sten lige så m eget som at tie. Bogen b rin g er en sag om sypigen C h ristin e, hvorm ed forfatterne p å g lim rende vis redegør for p roblem atikken. D erim od forekom m er en gru m b eretn in g om fødsel i dølgs
m ål i alt fald delvis a t falde udenfor bogens h oved
sigte.
I en læ ngerevarende konflikt m ellem sognefolk og sognefoged C h resten H an sen sæ tter forfatterne fokus på m agtforholdet i lokalsam fundet. M an g e spæ ndende asp ek ter belyses, m en ud fra det kilde
m ateriale, d er benyttes i bogen, virker d et for læ
serne ikke helt overbevisende, n å r de ser sognefo
gedsagerne som et led i en m ag tk am p m ellem d et gam le sognecentrum , G ødvad by, og yngre selvbe
vidste g ård m æ n d i u d fly ttero m råd et N ørreskov.
M ag tk am p en h a r givetvis væ ret til stede, blot kan d et retslige k ildem ateriale ikke stå alene til be
lysning a f specielt dette.
U a n se t denne lille in d vending er d et ab so lu t værd a t frem hæ ve d et fru g tb are i a t belyse sogne
forhold p å g ru n d lag a f h erred sretten s m ateriale.
F orfatternes hovedm ål er ikke a t påvise san d h ed en i de enkelte sager, m en derim o d a t få m ere a t vide om den lokale m en talitet og k u ltu r. D et lykkes på en ganske insp ireren d e m åde, og bogen kan kun tjene som et forbillede for a n d re, d er a rb e jd e r m ed k u ltu rh isto rie og m en talitetsh isto rie. Som en eks
tra h ån d sræ k n in g til videre stu d ier afslu tter de to forfattere bogen m ed en diskussion a f historiske og antropologiske m eto d er i stu d iet a f lokalsam fun
det.
Henning Ringgaard Lauridsen
O le Degn: Fra den stråtækte til amtets største skole, O ver lund skole i Viborg 1 7 4 0 - 3 0 . november - 1990.
U dgivet a f O v erlu n d Skole. 96 s. ill. kr. 60.
C h ristia n 6’s sk oleanordning fra 1739/40 p åb ø d , at d er o veralt i la n d e t skulle o p rettets skoler, hvor d egnene k unne undervise i b ørnelæ rdom . I for
bindelse m ed loven v ar d er ikke tag et højde for finansieringen a f skolen, og m ange sted er opfyldte m an derfor ikke lovens krav. I O v erlu n d ejede C h a rlo tte A m alie L ange fra A sm ild K lo ster kirken og sam tlige g ård e i sognet. H u n tog kongens lov alvorligt, og som følge h e ra f skæ nkede h u n et hus m ed jo r d i O v erlu n d til degnebolig og skole. G ave
brevet er d a te re t 30. novem ber 1740, og det er derfor blevet O v erlu n d Skoles » d åb sattest« . 250 års dagen i 1990 m arkeredes bl.a. m ed d en n e bog.
F orfatteren begynder m ed en redegørelse for b ag g ru n d en for skolens ju b ilæ u m og g å r d erefter over til en generel g ennem gang a f p eriodens skole
love, tilsyn og økonom i, som k o rtfattet og klart
fremlægges m ed gode eksem pler på, hvad lovene betød i praksis for O v erlu n d Skole.
Skolens bygninger bestod i 1740 a f to længer, h v o ra f den ene var stald og den an d en delt m ellem læ rerbolig og skolestue, m en efter adskillige om- og tilbygninger v ar skolen i 1972 blevet am tets stø r
ste. D enne bygningsm æ ssige udvikling følger O le Degn m in u tiø st - m åske for m inutiøst for de fleste læsere.
Skolens læ rere v a r trofaste m od deres kald; i perioden fra 1805 til 1916 var d er således kun an sa t fire læ rere på skolen, og det til trods for, at læ rergerningen v ar ringe b etalt. 1 1845 døde læ rer L aursen, og efter 40 års tjeneste på skolen v ar boets overskud så beskedent som 17 rdl. - til sam m enligning kostede L au rsen s begravelse alene 30 rdl.
U d over a t holde skole skulle læ reren efter skole
loven i 1814 også være kirkesanger. E n stor del a f læ rerlønnen bestod a f n a tu ra lie r, i form a f la n d b rugsafgrøder o g jo rd , således a t skolelæ reren også v ar la n d b ru g e r som de fleste a f foræ ldrene til hans elever.
E levtallet i skolen voksede naturligvis også, ef
te rh å n d e n som skolen blev udvidet. I 1740rne var d er i g en n em sn it 61 elever i skolen, og det tal var i 1980erne vokset til over 800. M ere overraskende er det nok, a t klassekvotienterne ikke altid h a r væ ret så høje, som b eretn in g er om tidligere tiders skole
g ang ofte lad er ane; ganske vist viser O le Degns undersøgelse, at klasserne generelt havde flere ele
ver tidligere i d ette å rh u n d re d e , m en f.eks. i perio
den 1910-29 v a r der faktisk ikke flere børn i klas
serne end i vore dage. M ed til billedet a f de store klasser h ø rer også, at forsøm m elserne i tidligere tider v ar ganske om fattende, fordi foræ ldrene be
høvede børnenes arb ejd sk raft, og d erm ed blev det faktiske a n ta l elever i klasserne noget lavere.
I kapitlet, d er o m h a n d le r skolebørnene, h a r for
fatteren valgt a t bringe 10 helsides skole/klassebil
leder fra ca. 1900 til 1986 m ed nav n en e på hoved
p a rte n a f eleverne. Id een m ed a t vise skolebørn til forskellige tid er er god, m en den kunne nok være gennem ført m ed lidt færre billeder.
D et sidste store kapitel i bogen h a r forfatteren kald t »Skolegangen og undervisningen«. H eri be
h a n d le r h an en lang række vidt forskellige em ner såsom skolestuens in d retn in g , frikvarterets lege, skolefag og skolebøger, aftenskolen osv.
Bogen afsluttes m ed en fortegnelse over sam tlige læ rere og a n sa tte på skolen fra 1740 til 1990 sam t en o m fatten d e litteratu rliste , d er bl.a. indeholder en fortegnelse over a n v en d te bøger ved skolen i p erioden ca. 1814—1920.
F orfatteren h a r ho ld t m eget s tra m t p å den em- nem æssige opdeling, og isæ r i bogens sidste halv
del b rin g er det læ seren frem og tilbage m ellem 1740 og 1990 i så h u rtig en rækkefølge, a t d et virker noget uoverskueligt. Illu stratio n ern e u n d e r
streg er d ette generelle in d try k - f.eks. p å opslaget side 78-79. T il v en stre ses et foto a f skolens nye
edb-lokale, og på m o d ståen d e side gengives et u d snit a f geografibogen fra 1842!
Forfatteren h a r skrevet en bog m ed m ange o p lysninger og tal, b aseret p å en o m fatten d e g ennem gang a f det relevante kildem ateriale. H a n h a r for
søgt at sæ tte forholdene ved O v erlu n d Skole ind i en stø rre sam m enhæ ng, hvilket også i vid u d stræ k ning er lykkedes. Bogen er et g ru n d ig t og g en n em a rb ejd et stykke lokalhistorie, som også kan læses m ed sto rt u d b y tte a f skolehistorisk interesserede uden for O v erlu n d .
Holger Dyrbye
P reben M ellbye-H ansen: D e D anske Kronjuve
ler. R osenborg 1990, 213 sider. Grafisk til
rettelæggelse T h o ra Fisker.
T æ nk, hvis d ro n n in g M a rg re th e indlevered den lille fine sorte kuffert m ed kronjuvelerne til A rje G riegst og bad ham sam m en sæ tte et eller flere nye sæt sm ykker a f de eksisterende ju v eler. Vi ville finde d et forbløffende. M en den b eretning, P reben M ellb y e-H an sen giver os i sin bog om de danske kronjuveler, er b eretn in g en om deres forvandling.
F ra d ro n n in g Sophie M ag d alen e løfter d ro n n in gens ju v e le r ud a f den personlige sfære ind i m o
narkiets, så de far sam m e statu s som kronregali- erne, til d ro n n in g A lexandrine sta n d se r fo rv an d lingsprocessen. H u n levede i en tid, hvor m an satte æ rbødighed m od fortiden og forgæ ngerne lig med bevaring. J a allerede de to foregående d ro n n in g er nøjedes egentlig m ed beskedne tilføjelser oftest a f historisk k a ra k te r til de fire store sm ykkesæ t som d ro n n in g C aro lin e A m alie i 1840’erne havde lad et den tyske ju v e lle r C. M . W eish au p t fra H a n a u udføre i den stil N apoleons h o f havde gjort efter
tra g te t i E u ro p a. For C aro lin e A m alie og hendes forgængere v ar k ronjuvelerne ikke ensbetydende m ed de eksisterende sm ykker, m en m ed de eksi
steren d e æ delstene. D et v ar deres strålekraft, d et v ar dem d er som herskerinsignier skulle følge kro
nen frem for personen, ikke deres indfatning.
D enne k unne følge m oden og den personlige sm ag.
M en så d a n er d et ikke læ ngere i en tid, d er tvivler på sin kvalitet. På den m åde gik det til, a t de d anske kronjuveler »stivnede« i de fire sæt C h ri
stian 8.s d ro n n in g lod frem stille. D et v ar d ro n n in g Lovisa, d er sam lede disse i d et tra n sp o rta le skrin, hvor hv ert sm ykke h a r sin tilm ålte plads, og hvor foranderligheden b e stå r i, a t de kan skifte o p h o ld s
ted fra sk atk am m eret p å R osenborg til den til e n hver tid regerende d ro n n in g , hvilket nu sker lejlig
hedsvist.
D et er et form idabelt overblik og et særdeles om hyggeligt arkiv- og g e n stan d sstu d iu m , d e r lig
ger til g ru n d for P reben M ellbye-H ansens bog.
R ek onstruktionen a f sm ykkernes tilblivelses- og forvandlingshistorie er e n d t m ed foruden en vægtig katalogdel a t blive en uhøjtideligt skrevet fortæl-
A nm eldelser
ling, d e r for nogle m åske kan skjule, hvor stor en ku n st den er. O v er for et s å d a n t arb ejd e får jeg lidt den sam m e triste følelse som ved erkendelsen a f at tilhøre den sidste gen eratio n , d er kan synge med på G ud Ske Tak og Lov. G o d t at R osenborg lige
som m ed G u d m u n d Boesens bog om K ronregali- erne fra 1987 lægger sig som flagskib i den gen- stan d srelev an d te forskning, for form idlingen a f vore rige p erm an en te sam linger, som uden viden om kring sig langsom t dør.
Bogen er djæ rvt lagt an m ed et kapitel for hver a f de syv im plicerede d ro n n in g er, et om Frederik 4 .s d a tte r prinsesse C h a rlo tte A m alie som ligesom sin svigerinde interesserede sig stæ rkt for de konge
lige ju v e le r og deres skæ bne. E ndelig er G revinde D a n n e r m ed i rækken.
Teksen v in d er i overskuelighed efterh ån d en som den skrider frem. O p sam lin g en a f ju v elern es h isto
rie før Sophie M ag ad alen es tid gør første kapitel kom pliceret. M en det er flot at følge f.eks. te s ta m entets »store firkantede b rillan t« frem til den i æ n d ret form o p træ d e r som m id tersten i den store b rillan th alsk æ d e, hovedstykket b la n d t kronjuve
lerne. H e r m anøvreres fra arkivalske oplysninger til identificering a f de bevarede og stem plede til
oversblevne in d fatn in g er til kærlig og m inutiøs gen n em g an g a f selve g en stan d en .
D e m ange også m in d re kendte dron n in g ep o r- træ tter, d er p ry d er bogen, er m ed til at give krop og liv til sm ykkerne. Selvom m alern e ofte h a r haft den uvane, at forsyne deres m odeller m ed rene fantasism ykker og p o rtræ tte rn e derfor ikke h a r den do k u m en tarisk e væ rdi h istorikeren k unne ønske sig, er de gode kilder, for læ seren et helt u u n d væ rligt »duftm ateriale«. M en også forfatterens egen skildring a f de perso n lig h ed er d er b a r sm yk
kerne er en vigtig dim ension i bogen, hans hjerte synes a t ligge hos d ro n n in g ern e sn arere end hos guldsm edene.
In d led n in g en lover os d ra m a tisk e p o in ter i ju v e lernes historie, og d er hentydes n aturligvis til C a roline M ath ild es o m gang m ed ju v elern e, d er ender m ed et salg p å åb en gade i H am b o rg . H elt u im o d ståelig er redegørelsen for d et sam m en stø d der finder sted m ellem W orsøes m o d ern e antikvariske sy n sp u n k ter ifølge hvilke de kongelige skatte bør udstilles for offentligheden og bourgeoisen Louise R asm ussens b lan d en tingene sam m en i levet p ri
vatliv.
K u n den d e r er inde i stofom rådet på forhånd kan b ruge b illedteksterne uden først at have læst bogen. D enne er til gengæ ld u hyre nem at o rien tere sig i, hvilket for en sto r del m å skyldes T h o ra Fiskers tilrettelæ ggelse i den klassiske d anske tr a dition. K lassisk i sam m e forstan d som K åre K lin t og Lis A h lm an , nøgterne, stra m t og funktionelt, m en m ed d et stæ nk a f h u m o r som også præ ger teksten. E n sæ rlig - kvindelig? - sans for detaljen p ræ ger bogen, som n å r vi får blikket skæ rpet for den lille løse b rilla n t, d ro n n in g Louise far in d fattet hos hofjuveler M ichelsen fordi T h o ra Fisker hæ ver
den ud og lad er den være p u n k tu m ’et for historien.
D et kan h u n gøre fordi hu n k ender teksten godt og ho ld er a f m aterialet.
M ette Thelle
H enry H ansen: Politikens H avekoloni »Val/løj«.
R ødovre Lokalhistoriske Sam fund 1989. 117 sider, illustreret.
H er er en lokalhistorisk bog om et afgræ nset em ne, som ikke sæ tter sit em ne ind i en bred sam m en hæ ng og ikke b ru g er plads på p erspektivering til højre og venstre. M en det krav om b red d e og udsyn fra det lokale, vi n o rm alt sæ tter som krav til god lokalhistorie, er nok et krav, d er i stigende grad bø r afviges fra. L okalhistorien befinder sig heldigvis ikke på sam m e stad e som for 20 å r siden, og d er er stadig flere o m råd er, hvor nye lokal- historriske bøger kan stå på skuldrene a f æ ldre bøger. D et er b ag g ru n d en for, a t b red d en og p e r
spektiveringen ikke savnes i H en ry H an sen s bog.
R ødovre kom m une fik sit lokalhistoriske b asis
værk i slu tn in g en a f 70’erne, R ødovre 1901—76, hvor de b rede udviklingslinier forbilledligt blev beskrevet. Så n å r en forfatter g år i d y b d en m ed et lokalt em ne, m å d et ikke blot væ re legitim t m en endog en dyd ikke at bruge plads på ram m eb esk ri
velser, d er allerede er trykt. I d et perspektiv er d et ingen kritik, at »Politikens H avekoloni« V alhøj« er en enkelt havekolonis historie, og at m an ikke far de d anske havekoloniers historie p ræ sen teret side
løbende og heller ikke den øvrige lokale historie indenfor em nets tid sram m e.
D et er historien om havekolonien V alhøj i R ø d ovre, d e r fik en levetid på 11 år. D ag b lad et Politi- ken etab lered e kolonien i 1909 som et socialfilan
tropisk in itativ på et tid sp u n k t, hvor socialfilantro- pien ellers længe ikke havde væ ret den b æ rende ideologi. M en in itiativ et retted e sig m od k øben
havnske skolebørn, og overfor b ørn v a r filantropi stadig acceptabel.
H istorien om V alhøj er naturligvis e k stra o rd i
næ rt godt dok u m en teret, idet Politiken som koloni
ens b ag m an d ikke forsøm te a t slå jo u rn a listisk m ønt a f sit initiativ. O m ta le rn e i avisen h a r givet forfatteren et m ateriale, d er fortæ ller om an d re asp ek ter a f havekoloniens liv, end dem , m an m ø
d er i så d an n e foreningers forhandlingsprotokoller.
Bogen fortæ ller m eget levende koloniens u d v ik lings- og hverd ag s/festh isto rie på d e tte g ru n d lag , og kild eg ru n d lag et betin g er en rep ræ sen tatio n a f godgørerens h o ldninger, som m an ellers sjæ ldent m øder i beskrivelser a f socialfilantropiske projek
ter.
Bogens u d sty r er, som altid n å r d et gæ lder u d givelser fra R ødovre L okalhistoriske S am fund, for
nem t.
Poul Sverrild
B ertel Petersen: Som je g husker det - erindringer fr a en amagergård. D ragør Lokalhistoriske A r
kiv 1990. 111. 173 s. 200 kr.
H verdagslivet i H ollæ n d erb y en eller Store M ag leby på A m ag er i første halvdel a f d ette å rh u n d red e er efterh ån d en sæ rdeles godt belyst i erin- d rin g slitte ra tu re n takket være to frem ragende ek
sem pler på d en n e genre: J a n Dirchsen: Hollænderbyen og dens mennesker. N atio n alm u seet 1982, (om talt i Fortid og N u tid 1983 s. 230 f.) og B ertel Petersens ovennæ vnte bog.
De to frem stillinger su p p lerer h in an d en på b ed ste m åde. J a n D irchsen (f. 1904) er fra H o llæ n d er
g ård en m id t i Store M agleby og k o n cen trerer sine erin d rin g sb illed er om livet i selve lan d sb y en hen im od 2. verdenskrig, m ens Bertel Petersen (f.
1896) er fra u d fly tterg ård en »A ldershvile«, der lig
ger tæt på græ nsen til D rag ø r, og h an b e re tte r især om tiden fra 1905 og indtil slutningen a f tyverne.
Bertel Petersen, d er siden 1929 h a r væ ret g å rd m an d i S m ørum , er en glim rende fortæ ller, der først kom i gang m ed at skrive erin d rin g e r på foranledning a f N atio n alm u seets Etnologiske U n dersøgelser, m en han fik senere lyst til at skrive m ere udførligt om barn e- og un g d o m såren e på A m ager.
Bogen o p træ d e r såvel fagligt som æstetisk meget fint. G u n v o r Petersen p åb eg y n d te red ak tio n en a f m an u sk rip tet, og efter hendes alt for tidlige død blev d ette arb ejd e videreført a f den fhv. leder a f D rag ø r L okalhistoriske A rkiv, B irte H jo rth , der h a r forsynet frem stillingen m ed korte og præcise n o ter og henvisninger sam t en nyttig indledning om byens, g ård en s og fam iliens historie. Y derm ere h a r det væ ret så heldigt, a t fotograf D irch Ja n s e n , d er er forfatterens nevø, b ebor »A ldershvile«, og h an h a r ku n n et illustrere bogen m ed en række g lim rende fotos a f g en stan d e og m øbler, som B er
tel Petersen fortæ ller om i erin d rin g e rn e, sam tidig m ed at h an m ed et vellykket re su lta t h a r stået for den grafiske tilrettelæ gning a f bogen, d er bl.a. o m fatter en m orsom g ru n d teg n in g a f g ård en og dens om givelser tegnet a f B ertel Petersen i 1905, sam t et m atrikelkort, d er viser g ård en s sp red te jo rd e r.
J e g skal afstå fra et egentligt referat a f bogen, m en blot påpege at ud fra en lan d b ru g sh isto risk synsvinkel, er noget a f det m est væ rdifulde i bogen, Bertel Petersens gru n d ig e og m eget interessante, v elillustrerede fortæ lling om arbejdsprocesserne i det trad itio n elle am ag e rla n d b ru g , hvor hovedvæ g
ten lå p å dyrk n in g a f g rø n tsag er p å friland til det næ re m arked i K ø b en h av n , m en hvor d er im id lertid også indgik kornavl og et vist k reatu rh o ld , som dog isæ r fan d t sted a f hensyn til gødningen.
K arl-E rik Frandsen
C h ristian C hristiansen: Syv år blandt krigsfan
ger - Erindringer 1942-48. O dense U niversitets Forlag, 1991.
T id til at s k r iv e ----
D enne bog h a n d le r om h u m a n itæ rt arb ejd e b la n d t krigsfanger i T yskland, E n g lan d og E gypten u n d er an d en V erdenskrig.
F ra foråret 1942 til maj 1945 v a r der syv u d sendinge fra K F U M s V erdensforbund tilknyttet krigsfangearbejdet i T yskland. To a f dem v ar d a n ske. D en ene, den unge teolog C h r. C h ristian sen , var d erefter selv en slags krigsfange i R u slan d et års tid, m en fo rtsatte så sit arb ejd e indtil 1948.
I kraft a f aftaler m ed de tyske m y n d ig h ed er og m ed G eneve-konventionen om krigsfangers vilkår i ryggen havde K F U M s K rigsfangehjæ lps m e d a r
bejdere en sta tu s o m tren t som R øde K ors folk.
C h r.C h ristia n se n k unne altså aflægge besøg i lejre m ed allierede krigsfanger. H an s geografiske virke
om råd e v a r d et nordlige og sydøstlige Tyskland.
H an s arb ejd e v ar at m edvirke til, a t de fangne so ld ater k unne fa noget fornuftigt ud a f en ellers ørkesløs tilværelse, at bringe hjæ lp og o p m u n trin g a f åndelig a rt - og lejlighedsvis også a f m ateriel k arak ter - m en ikke a t inspicere.
D a kan o n ern e tav i maj 1945, v a r C. C. i Berlin og blev derfor »befriet» a f russerne. D e anså ham å b e n b a rt for at være fordægtig. H an blev sen d t til M oskva og kom selv til a t tilbringe et helt år i krigsfangelejr og fængsel. N u havde h an p å sk ra p peste vis læ rt på egen krop, hvad det vil sige at være berøvet friheden. E n viden, som h an givetvis kunne gøre b ru g a f i sin frem tidige in d sats b lan d t fanger og internerede. O g d et tør nok siges, a t C.
C. h a r gjort en indsats. F ø rst i forlængelse a f anden V erdenskrig b la n d t tyske krigsfanger i E ng lan d - stadig u n d e r K F U M S V erdensforbunds auspicier - d ern æ st i engelske lejre m ed tyske krigsfanger i E gypten. Senere v ar h an i årevis tilk n y ttet hjæ lpe
arb ejd et b la n d t P alæ stina-flygtninge; og h an h a r arb ejd et for U d en rig sm in isteriet m ed u-lands- og flygtningespørgsm ål.
Syv å r b la n d t krigsfanger h a n d le r om årene 1942-48. D isse å r gav C. C. en væ ldig indsigt i k rigsfangearbejdet. En oftest overset del a f krigen og dens følger. Bogen er blevet til på opfordring a f sty rin g sg ru p p en for projektet K irken u n d er be
sæ ttelsen, som O d en se U n iv ersitet u n d e r A age T rom m ers ledelse h a r haft i gang i nogle år. D en er udgivet m ed stø tte fra en række stæ rke fonde. - A lle im plicerede h a r ære a f d ette værk.
A nden V erdenskrigs um ådelige sum a f begiven
heder fulde a f død, lidelser og elendighed h a r som b ekendt affødt et m eget sto rt a n ta l bøger om selve krigen. K a m p en e på alle fro n ter er b e h an d le t og g en b eh an d let i talløse bøger og film. K Z -lejrene er beskrevet igen og igen. O g stadig kom m er d er nye frem stillinger. Syv å r b la n d t krigsfanger forekom m er ikke desto m in d re at væ re en bog, hvor m an
A nm eldelser
uvilkårligt tæ nker: endelig! — E ndelig en forfatter, som på en stilfæ rdig, m en indsigtsfuld og en g a
geret m åd e tag er fat på a t berette om , hvad der skete, n å r k am p en for den enkelte soldat v ar forbi, og h an på u b estem t tid blev fange hos fjenden. C.
C. skriver om d et m ed b ag g ru n d i egen erfaring og på basis a f egen in d sats, m en m ed en objektiv d istan ce til begivenhederne. A t R øde K ors a rb e j
d ede i krigsfangelejrene er en kendt sag, m en at K F U M s V erdensforbund ydede en storslået in d sats a f den k arak ter, C. C. v ar m ed i, var nyt for mig.
Som P ræ dikeren siger: D er er en tid til at tie og en tid til at tale; og C. C. refererer, at h an blev indskæ rpet d et første, a t tie, d a h an i 1942 kom til Berlin. N u 50 å r efter er det i høj g ra d tid til at tale;
og d et gør h an så. B lottet for tra n g til a t d ra m a ti
sere eller bringe sig selv i fokus b e re tte r C. C. løs om engelske so ld ater i tyske lejre, om polakker, franskm æ nd og am erik an ere sam m e sted, om ru s
siske krigsfanger hos tyskerne og om tyske hos russerne og englæ nderne. - I et lille afsnit fortæ ller h an om et besøg hos d anske politifolk i D resden- L eipzig o m råd et. F ra K Z lejren B uchenw ald v ar de takket være det dan sk e u d en rig sm in isteriu m og D ansk R øde K ors blevet overført til krigsfangelejre u n d e r den tyske hæ rledelses kom m ando og o m fattet a f G eneve-konventionens bestem m elser.
D ette v a r afgørende.
I et in d led en d e kapitel gør forfatteren opm æ rk
som på, a t d er v ar en verd en til forskel på, om m an som K Z -fange v a r en retsløs person u n d erk astet SS, staten s forgodtbefindende, eller om m an som krigsfange blev b e h an d le t efter gæ ldende regler og aftaler. D et er godt a t fa slået fast, a t de m ilitæ re tyske m y n d ig h ed er sto rt set overholdt reglerne i forhold til de vestallierede og i hvert fald også delvis, n å r det g jald t polske krigsfanger. I lejrene v ar d er bibliotek, biograf, ja , d er v a r eksem pler på univ ersitetsp ræ g et u ndervisning. D et bedste a f ty pen oven i købet i en lejr m ed polske officerer.
O rk estre i stil m ed sym foniorkestre forekom . S port og u n d erh o ld n in g a f alle a rte r havde fangne so ld a
ter god lejlighed til a t tage del i. G od o rden og tåleligt h u m ø r v ar lan g t fra altid nogen m angel
vare - især ikke i de lejre, d er ru m m ed e engelske soldater.
På den an d en side er det tragisk ud over alle em otionelle græ nser en d n u en gan g a t blive m indet om , a t de kæ m pem æ sssige tal a f russiske krigs
fanger sim pelt hen v ar en uoverkom m elig opgave for de m ilitæ re tyske m y n digheder, og at m an føl
gelig lod de arm e so ld ater gå til g ru n d e i h u n d red tusindvis, ja , vel 2-3 m illioner m an d , som følge a f m angel p å m ad og den m est nødtørftige beskyt
telse m od vind og vejr.
C. C. b eretter n ø g tern t og sagligt og ikke så lidt d ip lo m atisk om sit personlige arb ejd e b la n d t krigs
fangerne og om sine k o n tak ter m ed lejrlederne.
U n d e rtid e n forekom m er det mig, a t h ans stem m e
føring er for kontrolleret, for objektivt refererende.
D et er dog et a f verdenshistoriens m est m ak ab re hændelsesforløb, h an var m id t i. H a n overvæ rede således på få kilom eters afstand d et engelske b o m b a rd e m e n t a f D resden i feb ru ar 1945. På et h æ n gende h å r v ar h an næ r selv kom m et til byen tids nok til at blive et a f de talløse ofre, h an næ ste dag så » stablet op i lange høje ræ kker langs je rb a n e sta - tionen i hele dens læ ngde - som m an sta b le r træ stam m er ude i en skov ru m m eter efter ru m m eter.«
- Som ved tyskernes overgreb på de værgeløse russiske so ld ater igen h er ved en allieret krigsfor
brydelse: en tilsyneladende lidenskabsløs k o n sta
tering a f et hæ ndelsesforløb. E r d et kirkens m an d , der hold er sig sit » døm m er ikke!« for øje? N ej, det er d et ikke; og de vidste, h vad de gjorde p å begge sider; m en C. C. kan den k u n st a t holde sig til det, han ser som sin opgave: at b erette om K F U M s V erdensforbunds in d sats i krigsfangelejrene og så alligevel få sagt alt det, som stadig skal siges om alle de frygtelige begivenheder, krigen bestod af.
C. C. kipper m ed flaget for såvel engelske som tyske lejrk o m m an d an ter, d er h an d led e p å en m e n neskeligt ansvarlig m åd e - ofte i strid m ed det system , de selv gjorde tjeneste i.
U n d e r læ sning a f bogen får m an ikke lejlighed til at glem m e, at det er en kirkens m a n d , en kristen praktiker, d er fører pennen. Selv om krigsfangesek
retæ ren også løser en m asse m aterielle p ro b lem er hen ad vejen - u n d e r slu tk am p en e om B erlin v ar han en halv snes dage tra v lt beskæ ftiget m ed at køre ru n d t m ed R øde-K ors pakker - er d et allige
vel som oftest den kristelige om sorg, d er bliver dvæ let ved. D er berettes om g u dstjenester, om a l
tergang og a n d a g t, om p ræ dikener, foredrag og studiekredse, om bøn og salm esang. A lt sam m en stilfæ rdigt og professionelt; og m an får et stæ rkt in d try k a f den trøst, et frit og ak tiv t m enneske m ed h jertet på rette sted i kirkens tjeneste k unne bringe til krigsfangerne, u an set hvilket land de kom fra, og u an set hvilken tro de m å tte have.
O p h o ld e t i russisk krigsfangelejr og i fængslet i M oskva ru m m e r b erettig et et p a r k ap itler for sig.
G roteske og p arad o k sale scener veksler m ed rø rende og grib en d e situ atio n er, alt beskrevet a f en m an d , d er helt g ru n d lø st blev u d sa t for N K V D s og S talin-tidens vilkårlighed. M eget sm uk er beskri
velsen af, hvorledes C h r.C h ristia n se n i søvnløse n æ tter lod tan k ern e gå tilbage til den lykkelige barn d o m i V iborg og derved fik styrke til at holde ud og sæ tte sin vilje op im od det system , h an var prisgivet. M a n får på fornem m elsen, a t d er er en sam m en h æ n g m ellem denne glæ de ved e rin d rin gen om b a rn d o m m en i V iborg og d et lid t over
raskende, a t bogen h a r et forord ikke a f A age T rom m er og ikke a f p ro jek tg ru p p e n s form an d V in cent L ind, m en a f biskoppen over V iborg stift. D et kan ikke alene være tæ nkt som en ad æ k v at a rtig hed fra en kirkens tjener gennem 50 år. Jo h s . W.
Ja c o b s e n kv itterer d a også sm ukt ved a t udtrykke
