Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) ARCHITEKTEN M E D D E L E L S E R. FRA. AKADEMI SK ARCHI TERTF ORENI N G REDAKTIONSUDVALG: KAY F I S K E R • L . H Y G O M • V. L A U R I T Z E N REDAKTION:. STEEN EILER RASMUSSEN WI LLY H A N S E N. XXX B I N D. A K A D E M I S K. A R C H I T E K T F O R E N I N G. 19 2 8. K Ø B E N H A V N.

(4) TI L D E T T E B I N D ER D E R Y D E T S T Ø T T E AF KØBENHAVNS SKOLEDIREKTION UNDERVISNINGSMINISTERIET NY C A R L S B E R G F O N D E T. T r y k t hos B ia n c o L u n o , Æ ts n in g e rn e udført a f F. H e n d r ik se n . P a p i r f ra De forenede P a p ir f a b r i k k e r ..

(5) IND HOLD Om BernstorfE Slot og dets Forbilleder, af C. E l lin g ............................................. Fem Privatboliger, af Architekterne Heliveg-Møller, Arne Jacobsen, F. C. Lund og K ay F isk er............................................................................................................ Nogle Eksempler paa engelsk Møbelkunst i det attende Aarhundrede, af Archi tekt OZe Wansc/ier.................................................................................................... Store Mariendals Have, af Havearchitekt C. Th. S ø re n se n .................................. Fra Thorvaldsens M useum ................................................... Gaardbelægningen i Thorvaldsens Museum, af Architekt Kaare K lin t. . Thorvaldsens Afstøbninger, af Dr. Otto Brendel.............................................. Et Hus i Søholms Park, af Architekt Henning H a n sen......................................... Beretning om Konkurrencerne om to kommunale Skoler i Husum og paa Amager....................................................................................................................... Københavnske Kommuneskolebygninger gennem et halvt Aarhundrede, af W . H ............................................................................................................................ To enetages Skoler, ai S. E. R ....................................................................................... Roskilde Katedralskole, af Architekt Christen Borch.................................... Byer og Boliger, af Architekt Vilhelm W ittru p ........................................................ Tre Boligkarréer, af Architekt K ay F isk er................................................................ Haveboligkvarterer planlagt af Stockholm By, af Ingeniør Axel Dahlberg. . . . Anton Rosen. Mindeord af Architekterne Edvard Thomsen, E. Monberg, K ay Fisker, Poul Holsøe, Tyge Hvass, Povl Baum ann, Direktør Vilhelm Slomann, Architekterne Aage Rafn, B. Helweg-Møller, Povl Stegmann, Ivar Bentsen, Ejnar Dyggve, Gjerløv-Knudsen, Axel G. Jørgensen, K a j Gottlob, L. Hygom, Viggo Sten Møller, H ans Hansen og Svend M ø ller................... Heerings Gaard paa C hristianshavn........................................................................... De gamle Bygninger, af Adjunkt Fr. W eilbach................................................ De nye Bygninger, af Architekt B. H elw eg-M øller......................................... Akademiets Guldmedaillekonkurrence 1928.............................................................. * Boligbyggeriet i Wien efter Omvæltningen 1918, af Architekt Frits Schlegel. . Engelsk Architektur i den nyeste Tid, af Architekt Howard Robertson........... Presseudstillingen i Køln, af Architekt Tyge Hvass .............................................. Thurahs Tegninger til det utrykte Bind af Den danske Vitruvius, af C. Elling Danske Bygningstegninger fra Baroktiden i Det fyrstelig Stolbergske Bi bliothek i Wernigerode, af C. E llin g ................................................................... Om Træmøbelkunsten, af Architekt Ole W anscher................................................ Indledning.................................................................................................................. Stolen.......................................................................................................................... Sofaen og S e n g e n .................................................................................................... B o r d e t........................................................................................................................ S k a b e t........................................................................................................................ Mekaniske og sindrige Møbler................................................................................ 1 11 23 29 33 36 38 47 53 84 99 105 109 121 137. 157 173 173 186 189 193 213 229 T61 257 265 265 271 283 287 291 297.

(6) A L F A B E T I S K NAVNE- OG S A G R E G I S T E R. Abel, Adolf: Presseudstillingen i Køln 229. Adshead (og Ramsey): Hus i Sydlondon 225. Amalienborg Plads 241—43. Atkinson, Robert: Kirke i Hammersmith 222. Baumann, Povl: Anton Rosen 161. Bentsen, Ivar: Anton Rosen 164. Berckentins Palæ 247. Birch, Ludvig (og J. 0. Pedersen-Krogboe) : Ke delanlæg i Karréen ved Vognmandsmarken 135. Blomfield, Sir Reginald (og flere Architekter) : „The Quadrant“ 217. Blondel, J. F. : Grundplan til Landsted 2. Boligbyggeriet i Wien. Af Frits Sclilegel 193. Boligkarréer, Tre. Af Kay Fisker 121. Boligspørgsmaal 109, 121, 137, 193. Brandt, G. N. ; Store Mariendals Have 30. Brendel, Otto: Thorvaldsens Afstøbninger 38. Briggs, Ella: .,Pestalozzihof“ i Wien 200 ft. Borch, Christen: Roskilde Katedralskole 105. Burnett, John: Adelaide House 224. Byer og Boliger. Af Vilhelm Wittrup 109. Carrere (og Hastings): Devonshire House 219. Cardaud, J. S. : Château de Montmorency 4. Chamblin, Bullet de: Château de Champs 5. Christensen, N. C. : Kommuneskole ved Nyboder 94. Kommuneskolen i Sundbyvester 93. Clemmensen, A.: Friskolen i Oehlenschlægersgade 87. Dahlberg, Axel: Haveboligkvarterer planlagt af Stockholm By 137. Dehns Palæ 244. Dyggve, Ejnar: Anton Rosen 165. Easton, J. Murray (i Samarbejde med Howard Robertson) : The Royal Horticultural Insti tute 215. Elling, C.: Bernstorft' Slot 1. Thurahs Tegninger 237. Tegninger i W'ernigerode 257. Emberton (ogWestwood) : Kontorhus i London226. Engelsk Architektur i den nyeste Tid. Af Howard Robertson 213. Fenger, L. : Friskolen paa Enghavevej 90. Fri skolen ved Haderslevgade 89. Kommune skolen i Raadmandsgade 89. Fisker, Kay: Tre Boligkarréer 121. Hus i Helle bæk 21. Forslag til en Kommuneskole paa Amager 83. Forslag til en Kommuneskole i Husum 81. Anton Rosen 158.. Frederiksberg Have og Søndermarken 258. Frederiks Hospital, Det kgl. 245. Frederiks tyske Kirke 253 ff. Frelsers Kirke 251. Frank, Josef: Boligkarré i Wien 206. Gjerløv-Knudsen: Anton Rosen 169. Gottlob, Kai: Forslag til en Skole i Husum 60. Anton Rosen 168. Guldmedaillekonkurrencen 1928 189. Hansen, Anton: Den danske socialdemokratiske Presses Udstilling i Presseudstillingen i Køln 236. Hansen, Hans: Anton Rosen 170. Hansen, Henning: Et Hus i Søholms Park 47. Hansen, K. E.: Forslag til en Skole ved Irlands vej 79. Harboe’ske Enkefruekloster 248. Hastings (og Carrere): Devonshire House 219. Haveboligkvarterer planlagt al Stockholm By. Af Axel Dahlberg 137. Havning, Thomas: Forslag til en Skole i Husum 69. Hedegaard, R. C. C.: Forslag til en Skole ved Irlandsvej 77. Heerings Gaard paa Christianshavn. Af B. Helweg-Møller 186. Helweg-Møller, B .: Heerings Gaard 186. Hus i Charlottenlund 11. Hus i Holte 11. Anton Rosen 162. Hennell, C. Murray (og C. H. James): Række huse i Welwyn 225. Herholdt (og Koch): Katedralskolen i Roskilde 104. Hirschholm, Lysthuset i 260 ff. Holmgaard, Knud: Forslag til en Skole ved Irlandsvej 80. Holm, Hans J .: Friskolen i Matthæusgade 86. Friskolen i Tietgensgade 88. Holstein-Ledreborgske Palæ 249. Holsøe, Poul: Kommuneskolen ved Enghavevej 97. Anton Rosen 159. Hvass, Tyge:. Presseudstillingen i Køln 229. Anton Rosen 160. Hygom, L .: Anton Rosen 168. Hørner, Johan: Lauritz de Thurah 239. .lacobsen, Arne: Hus i Hellerup 11. Forslag til et Nationalmuseum i Klampenborg 188. James, C. H. (og C. Murray Hennell): Rækkehuse i Welwyn 225..

(7) Jardin, N. H.; BernstorfT Slot 9. Bernstorll Slots park 7. Jensen, Erik: Forslag til en Skole i Husum 68. Jørgensen, Axel G.: Anton Rosen 167. Jørgensen, Holst: Opmaaling af Frederiksdal Slot 3. Kenyon, Arthur W. (og Louis de Soissons): Skole i Welwyn 101. Klint, Kaare; Bord til Fotografier og Kataloger 33. Gaardbelægningen i Thorvaldsens .Mu seum 36. Stol 282. Koch (og Herholdt); Katedralskolen i Roskilde 104. Kommuneskolebygninger, Københavnske 84. Kongens Nytorv 237. Konkurrencerne om to kommunale Skoler 53. Larsen, S. C. (og Kay Fisker): Boligkarré ved Englandsvej 128. Lund, F. C.; Hus i Charlottenlund 11. (1 Sam arbejde med C. F. Møller): Forslag til Skolen ved Irlandsvej 74. Lunding, Ib; Forslag til en Skole i Husum 65. Lutyens, Sir Edwin: Britannic House 220. Monberg, E .: Anton Rosen 158. Mortensen, Salling (og William Nielsen): Forslag til en Skole ved Irlandsvej 78. Møbelkunst 22, 265. Møller, C. F. (og F. C. Lund): Forslag til Skolen ved Irlandsvej 74. Møller, Svend: Anton Rosen 171. Møller, Viggo Sten; Anton Rosen 170. Nash, Sir John: „The Quadrant“ 216. Newton, Ernest (og flere Architekter); „The Quadrant“ 217. Nielsen, William (og Salling Mortensen): Forslag til en Skole ved Irlandsvej 78. Nyebølle, Victor: Kommuneskolen ved Grøndals vænget 96. Opfostringshuset 252. Paxton, Sir John: Crystal Palace i Hyde Park 214. Pedersen-Krogboe, J. O. (og Ludvig Birch): Ke delanlæg i Karréen ved Vognmandsmarken 135. Petri Kirke 250. Presseudstillingen i Køln. Af Tyge Hvass 229. Prinsens Gaard, Frederiksberg 259. Rafn, Aage: Store Mariendal 30. Forslag til Sko len ved Irlandsvej 76. Anton Rosen 162. Ramsey (og Adshead); Hus i Sydlondon 225.. Riephahn, Wilhelm; Enétages Skole i Mauenheim 99. Risom, Sven: Forslag til en Skole i Husum 63. Robertson, Howard: Engelsk Architektur i den nyeste Tid 213. (I Samarbejde med J. Murray Easton) :The Royal Horticultural Institute 215. Rosen, Anton 157. Roskilde Katedralskole. Af Christen Borch 105. Schackerl, Iranz (og Franz Schuster); Have kolonier i Wien 207 fl. Schlegel, Frits: Boligbyggeriet i Wien 193. (I Samarbejde med Edv. Thomsen); Forslag til en Skole i Husum 58. Schuster, Franz (og Franz Schackerl); Have kolonier i Wien 207 IT. Scott, Sir Giles Gilbert; Liverpool Cathedral 227. Shaw, Norman: „Piccadilly Hotel“ 217. Skjøth, N. Chr.: Forslag til en Skole i Husum 66. Skoler 53 il . Slomann, Vilhelm: Anton Rosen 162. Soissons, Louis de (og Arthur W. Kenyon): Skole i Welwyn 101. Stegmann, Povl; Anton Rosen 163. Stockholm, Haveboligkvarterer 137. Stolbergske Bibliotek. .\f C. Elling 256. Sørensen, C. Th.: Store Mariendals Have 29. Tejsen, Johs. Strøm: Forslag til en Skole ved Irlandsvej 72. Thomsen, Edvard: Anton Rosen 157. (I Sam arbejde med Frits Schlegel): Forslag til en Skole i Husum 58. Thonning, C.: Kommuneskole ved Bispebjerg 12. Thorson, John; Forslag til en Skole i Husum 67. Thorvaldsens Museum, Fra 33. Thurah, Lauritz de 239. Thurahs Hus 246. Wanscher, Ole: Engelsk Barberkommode 22. Engelsk Møbelkunst 23. Chippendale Stol 28. Om Træmøhelkunst 265. Skrivebordsstol 280. Skrivebord 302. Webb, Sir Aston (og flere Architekter); „The Quadrant“ 217. Weilbach, Fr.; Heerings Gaard. De gamle Byg ninger 173. Wernigerode 257. West, J. G.: Kontorbygning i London 226. Westwood (ogEmberton): Kontorhus i London 226. Wien 193. Wittrup, Vilhelm: Byer og Boliger 109. Wright, H. B.; Kommuneskole i Brønshøj 95. Kommuneskole i Vognmandsmarken 91..

(8) fiU. •■,Ä^'. t; -. ■J.

(9) OM. BERNSTORFF OG. DETS. SLOT. F O R B I L L E D E R. Den franske Rokokoarchitekturs mest karakteristiske Typedannelse er Land stedet, Lystslottet i lille Maalestok, „la maison de plaisance“. Det opfylder Tidens Krav om forfinet Boligkultur i fuldeste Maal og giver den klareste Genspejling af dens intellektuelt prægede Stilidealer. Ingen anden Bygningstype gav Rokokoarchitekten saa rige Muligheder for at bringe Rummenes kølige, sarte Dekoration i Samklang med den ydre Opbygning, for paa harmonisk Vis „den Innenraum zu verwirklichen“ (Schmarsow). Landstedets Beliggenhed i den lineært beherskede Par terrehave, der i denne Periode mister sit Præg af barok Monumentalitet og bliver mere spinkel og bizar, og dets Bestemmelse som Rammen om nogle Sommermaaneders tvangfri Selskabelighed tillod det kun en diskret Opstaltudformning.— De so ciale Faktorer, der i det 18. Aarhundredes første Halvdel fremkaldte Omsvinget fra Hofbarokkens pompøse Plangivning til Rokokoens intime, har ogsaa betinget „la maison de plaisance“. Aristokratiet, — og det er jo først og fremmest det, der kom mer i Betragtning som Bygherre — trættes af Repræsentationens Pligter og ønsker et Levesæt i commodité’ens Tegn. I de adelige Hoteller i Paris skrumper de store, kraftfuldt plastisk dekorerede Sale og Gallerier ind til mere beboelige Saloner og Boudoirer, og de enkelte Rum bringes i mere levende Kontakt med hinanden. Land slottene gennemløber en lignende Udvikling indenfor Rumfordelingen, og Anlægs typerne skifter gradvis Karakter. Barokkens Trefløjsskema („Trikliniumskemaet“) forenkles, idet Sidefløjene gøres kortere og Hovedfløjen følgelig vinder øget Betyd ning. Det sidste Skridt var at reducere Sidefløjene til Risalitter. Slottet fremtræder da som en rektangulær Blok, axialt komponeret sammen med Parterrehave og et Komplex af Staldbygninger. I denne Anlægstype har den franske Rokokos karak teristiske „maison de plaisance“ sit Udgangspunkt. Dets Bestemmelse betinger en Nedsættelse i Maalestok og dets Rumfordeling befrugtes af Bypalæernes Planer i Henseende til smidig Gruppering af Værelserne og Pladsøkonomi. Rokokoens her skabelige Landsted havde fundet sin Form. I Louis X IV ’s sidste Leveaar var Typen skabt og gennem Regentskabstiden og Louis XV’s første Regeringsperiode vandt den Udbredelse, fra 1730erne ogsaa udover Frankrigs Grænser. — J. H. E. Bernstorffs Sommerbolig staar udenfor al Tradition i vor hjemlige Landslots- og Herregaardsarchitektur. Det er et rent fransk „Lysthus“ paa dansk Grund, et af de smuk keste Vidnesbyrd om den dansk-franske kunstneriske Alliance i det 18. Aarhundrede. Den her gengivne Plan fra Jean-François Blondels Værk: „De la distribution des maisons de plaisance et de la décoration des édifices en général“ (1—2, Paris 1737—38), som man sammenligne med Bernstorffs, er et Normalgrundrids til et X X X . 1.. 1.

(10) J . F. B lo ndel: G r u n d p la n til Landsted. (J. F. Blo ndel: De la distribu tion des m a iso n s de plaisance^ 1737).. Landsted af gennemsnitlig Størrelse og ganske uden slotsagtige Prætentioner. Blon dels Værk, en grundig theoretisk og praktisk Lærebog, fik den største Betydning for Udbredelsen af den franske Rokokos raffinerede Plankunst til det øvrige Europa. De smukke Bind med Frontispicer af Cochin fils og en Vrimmel af herlige Kobber stik efter Forfatterens egne Tegninger er blevet raadspurgt af talrige fyrstelige og adelige Bygherrer hinsides Rhinen og Alperne naar moderne Sommerresidenser à la française var under Planlæggelse. Falkenlust ved Brühl (1729—37) og Amalienburg ved Nymphenburg (1734—39), begge af Cuvilliès, Mosczinska-Palæet i Dresden (1740; Schwarze), Sanssouci (1745—47; Knobelsdoriî efter Friedrich IFs Skitser) og Benrath ved Düsseldorf (1756 ff; Pigage) er de vigtigste franskprægede Rokoko„Lysthuse“ i Tyskland, vexlende i Opstaltudformning og Dekoration, men alle af samme Type, alle byggende paa Blondels Værk eller paa de Monumenter, der er dets Forudsætninger. Alfieri i Italien og Hårleman i Sverige har lært af det. Ogsaa her i Danmark øvede det sin Mission og tilmed paa et forbavsende tidligt Tidspunkt. J. S. Schulin, den Statsmand, der klart og bevidst indledte den fransk-danske Kunst politik, havde 1740 og følgende Aar opført sin Lystgaard Frederiksdal med Blondel’ske Mønstergrundrids som tydelig Inspirationskilde. Schulins Architekt, — utvivlsomt E igtw edt— overtog ikke blot selve Plantypen, som han, karakteristisk nok, skematiserede noget og gjorde mindre flydende i Rumfordelingen (streng sym metrisk Gruppering), men han laante ogsaa adskillige dekorative Detailler direkte fra den franske Mester, f. Eks. putti-Reliefferne i Havesalens fire Hjørnepanneaux. J. H. E. Bernstorffs Forgænger som Udenrigsminister havde saaledes skabt Præ cedens for at tage Sommerophold i et franskpræget Landsted, beskedent af Størrelse men boligkulturelt fuldt moderne, i Stedet for at holde Hof paa et vidtløftigt Lyst slot som J. L. Holstein paa Ledreborg og Chr. Lerche paa Lerchenborg. Formelt set har Frederiksdal dog ikke staaet i første Række som Forbillede for Bernstorff Slot. Den Eigtwedt’ske Stil i Opbygningen maa have forekommet en 2.

(11) Frederiksdal Slot. Stueplan. 1:4 0 0 . Efter O p maaling af Holst Jorgensen. (Æ. N. A.).. connaisseur som Bygherren en Kende démodé. Her, som ved Udstyrelsen af sit Palæ i Bredgade, søgte han umiddelbar Tilknytning til Samtidens bedste franske Kunst. Da han i 1759 forhandlede med sin Architekt Jardin om Planerne til sin Sommer bolig, har hans Tanker mangen Gang søgt tilbage til de fornemme Landsteder i Paris’ Omegn, som han saa hyppigt besøgte i sin Gesandtskabstid (1744—50) som Gæst hos Ministre og Hofmænd. Det var dem, han vilde ligne, som dem, han vilde bo, og vi ved fra hans bevarede Brevvexling, at han forskrev Planer over flere af disse aristokratiske „maisons de plaisance“ til Brug for sin Architekt. De to Byg ningsværker, der gengives her efter Stik i Mariette’s „L’Architecture françoise“. Paris 1727, tør anses for Bernstorff Slots nærmeste Forbilleder. Det er betydnings fuldt, at netop disse to Bygninger, Montmorency og Champs, kan sættes i Relation til Bernstorff, thi de nød Ry som de prægtigste Landsteder i Datidens Frankrig. 1 glorværdig Historie overgaas Montmorency kun af Petit Trianon.— I den smukke bakkede og skovrige Egn omkring Flækken Montmorency, nord for Seinen og et Par Mil fra Paris, byggede Charles Lebrun i 17. Aarh.’s Slutning et Landsted, som André Lenotre indrammede i magtfulde Haveanlæg. Efter Hofmalerens Død solgte dennes Arvinger Ejendommen til Pierre Crozat, den eventyrlig rige Finansmand og navn kundige Kunstsamler, hvis Navn er uløseligt knyttet til W atteau’s. Crozat lod i 1708 den nu lidet kendte Bygmester Cartaud, som Blondel imidlertid kalder „un de nos plus célèbres architectes“, opføre den her afbildede nye Hovedbygning med tilhø rende Parterrehave; Lebruns og Lenôtres Anlæg forblev i det væsentlige urørt. Flere af de dejlige Landskabsbaggrunde i W atteau’s Malerier og en enkelt af hans Tegninger skyldes Indtryk fra Parken i Montmorency. (Se Afbildningen Side 10). Ved Crozats Død 1740 gik Landstedet over til en Brodersøn, Marquis du Chåtel. Denne og de følgende Ejere af hans Familiekreds hørte til Bernstorffs nær meste Omgang i Paris. Marquis’ens Broder, Baron de Thiers, stod ham overordent lig nær, og netop i Kunstspørgsmaal øvede den højt kultiverede franske Aristo3.

(12) J.. s. C a rtaud:. Chådeau de M ontmorency. Ha vefaça de og Grundrids.. 1:400.. (M a riette: L'A rchitecture françoiae,. 1727).. krat stærk Indflydelse paa den danske Statsmand. Da Jardin blev kaldt til Køben havn kunde han takke Thiers for de varmeste Anbefalinger. Marquis du Chåtel’s to Døtre kastede ved deres Ægteskaber fornyet Glans over det allerede berømte Montmorency. Den ene Frøken du Chåtel ægtede Hertugen af Gontaut-Biron (f. 1708) og blev Moder til den celebre Don Juan Hertugen af Lauzun, den anden giftede sig med Hertugen af Choiseul, maaske Frankrigs betydeligste Statsmand i det 18. Aarhundrede. Bernstorffs Venskabsforhold til Choiseul blev indledt medens denne endnu kun var den sprudlende talentfulde Lediggænger og Levemand; det blev fortsat da de begge senere var deres respektive Landes førende Ministre. Da Bernstorff i 1759 arbejdede med Planerne til sit Landsted, beboedes Mont morency, der netop da maatte leve stærkt i hans Erindring, ikke mere af Choiseul. Aaret i Forvejen havde Marskalinden af Luxembourg taget det i Besiddelse. Med denne Dame havde Lebruns gamle Ejendom faaet en Herskerinde, der ikke stod til4.

(13) tea UycaiÙD^uiinoruaiett. Bullet de Chamblin: Château de Cha mps. Havefaçade og G ru n d p la n . 1 : 4 0 0 . (M a riette: L ’Architecture française, 1727 ).. bage for sine Forgængere i Ry. Som purung Hertuginde af Boufflers vandt hun uvisnelige Laurbær i Versailleshoffets chronique scandaleuse; i sin modnere Alder indtog hun en ubestridt Førsteplads i det mondæne Selskabsliv. Bernstorff, der kendte hende særdeles godt og satte megen Pris paa hende, bevarede ogsaa her hjemme Forbindelsen med hende. Det er en fængslende Tanke, at netop i de Aar, da Bernstorff Slot rejser sig under Jardins Hænder for at blive paa een Gang en Stormands Sommerresidens, et litterært Centrum og Udgangspunktet for Landbo reformerne,— netop da lever Rousseau som Gæst paa den Ejendom, der i det Ydre var Bernstorffs Forbillede, og skriver dér „La nouvelle Héloïse“, „Le contrat social“, „Émile“, Værker, der gjorde Montmorency til et litterært Valfartssted og skabte Betingelserne for de Reformbevægelser, der faa Aar senere udgik fra Bernstorff. — Slottet Champs (i Brie),bygget 1719 af Bullet de Chamblin, det Indre moderniseret 1757 ff., har ikke spillet en saa betydningsfuld Rolle i den franske Rokokos Kultur5.

(14) historie som Montmorency. Men for den her foretagne Undersøgelse er det væsentligt at konstatere at det hørte til Bernstorffs kæreste Sommeropholdssteder, da han var Gesandt i Paris. Hans Værtinde, den fortryllende Hertuginde af La Valliére, kappe des med Marskalinden paa Montmorency om Førerstillingen i Salonernes Verden. Vi har nu set hvad man kunde kalde den kulturhistoriske Baggrund for Bernstorfls Landsted og har kunnet paavise, at dets direkte Forbilleder var at finde i et fransk Milieu, med hvilket Bygherren var dybt fortrolig. Afgørende bliver det, hvor ledes Architekten benytter disse Forbilleder. Det her publicerede Kort af Jardin over Terrainet ved Bernstorff giver god Besked om, i hvor høj Grad det laa Bygherre og Bygmester paa Sinde at give Land stedet en saa god Beliggenhed som muligt med fuldeste Hensyntagen til Udsigten. Planen, der bærer Paategninger med Jardins og Joachim Wasserschlebes Haand, stammer formentlig fra 1759; tre Variantforslag til Hovedbygningens Placering og til Anlæggelse af Parterrehave og Tilkørsel er indklæbet paa Klapper. Intet af disse Projekter er helt blevet fulgt ved Opførelsen— Slottet er, som bekendt, lagt om trent solret — men som Vidnesbyrd om Jardins kunstneriske Hensigter er de selvsagt af den største Interesse. Kortet er orienteret med Nord i nederste v. Hjørne, Skraalinjen til venstre fra „E“ til Runddelen er Jægersborg Allé, knækket i en stump Vinkel mod Jægersborg (nederste h. Hjørne, „G.“). Skovpartiet er den saakaldte Brødskov mellem Trianglen og Vældegaard; paa den rektangulære aabne Plads laa den gamle kgl. Fasangaard, der var Bernstorffs første Bolig herude. Hans nye „Sommerhus“ (som det oprindelig benævnedes) skulde ikke ligge indesluttet i Skoven men flyttes ud paa den aabne Slette, der skraanede ned mod Charlottenlund og Strandvejen med den videste Udsigt over Sundet, Rheden, Havnen og Hovedstadens Taarne. Disse „vue’r“ er med stor Omhu indtegnet paa Kortet. En saadan Placering af et Landsted — højt, frit, med Haveanlæg sænkende sig mod Syd — havde Bernstorff lært at skatte paa Montmorency; den bedaarende Udsigt herfra nedover det milde, frodige Seine-Landskab roses i alle samtidige Beskrivelser som et af dette Land steds største Aktiver. Ogsaa Architekturtheoretikerne anbefaler høj og fri Beliggen hed for „maisons de plaisance“ (f. Eks. Blondel, anf. Værk I, 8; Laugier; Essai sur l’architecture (1753), p. 140), medens store Slotsanlæg nu som i Barokken breder sig ud paa plant Terrain med dybe Perspektiver.— Hvad angaar „den ydre Distribu tion“ (for at bruge Blondels Udtryk) er Analogien mellem Montmorency og det her offentliggjorte Bernstorff-Projekt ret slaaende. Hver af Bygningerne ligger isoleret fremskudt paa en Terrasse, axefast komponeret sammen med Tilkørslens Allé- og Plæneanlæg og den forsænkede Forhave mod Syd med de to store „parterres de broderies formées par du gazon“ (Bernstorff: „parterres å l’angloise“). Det bemær kes, at begge Landsteders Økonomiiløje er anbragt paa samme Maade: paa venstre Haand fra Indkørslen. Men iøvrigt følger Jardins Udkast til Parterrehaven ganske Rokokoens Normalskema, som ogsaa er gennemført ved Champs, omend i større Forhold. — I Henseende til Opstaltbehandlingen vil en Jævnførelse mellem de her meddelte Stik efter de tre Bygningers Havefagader give saa klar Besked om, hvad Jardin har villet overtage og hvad han har maattet vrage, at en detailleret Kom mentar ikke synes paakrævet. Naar det betænkes, at Jardin bygger Bernstorff i 1760’ernes Begyndelse, altsaa paa Tærskelen til den nyklassicistiske Periode, og at begge hans Forbilleder stammer fra Louis X IV ’s sidste Leveaar, kan man selvfølge-. 6.

(15) B ern s lo rjj Slotspark.. T eg n in g a f J a r d in i K g l. B ib lio th e k . — K la p p ern e er lu k k e t. I d e t h e r gengivne V a ria n lp ro je k l b e m æ rk e r m an , a t S lo tte ts G ru n d rid s afv ig er fra d en o p fø rte B yg n in g s, id e t d er e r a n b r a g t en k v a d ra tis k P a v illo n for h v e r a f G avlene. P a a en a nden K la p er de fje rn e t h e rfra og i S te d e t for b le v e t p la c e re t p a a T e rrassen ved U d m u n d in g e n a f In dkørselsalléerne, s y m m e trisk m ed H o v e d b y g n in g en som M id tax e. De tæ n k e s b e n y tte t h e nholdsvis som S ta ld og D o m e stik b y g n in g ; den lange Ø konom i fløj t.. V.. fa ld t d a b o rt. — O re d re v e t m ellem S lo tte t og S ko v en v a r iflg. W asserschlebes P a a s k r if t veleg n et til U d g ra v n in g a f e t s to rt B assin ; J a r d in h a r a n ty d e t dets m ulige F o rm m ed p u n k te re d e L inier. —.

(16) lig ikke vente noget udpræget Slægtskab i Facadernes Formsprog. Det afgørende er Architektens Anvendelse af selve Bygningstypen, som han iklæder en moderne Stil dragt. I Helhedskarakter (plastisk Udformning) staar Bernstorff nærmest Montmorency,— en rektangulær Blok uden Siderisalitter og Fløj ansatser, men forsynet med et apsideagtigt Midtparti. Ogsaa i Silhouetvirkningen og Fagadens Afslutning opadtil er Slægtskabet udtalt. Champs’ Havefagade, et ikke betydeligt Arbejde i Hardouin-Mausarts Stil, kunde ikke virke stærkt inspirerende paa en Kunstner som Jardin. Den traditionelle Anvendelse af Bossagemotivet til Fremhævelse af Midt- og Sidepartier overtager han imidlertid i tillempet Form. Montmorencys Pi lastre i „stor Orden“ maa han have følt som for paatrængende paa et Landhus, naar de ikke indskrænker sig til at fremhæve en Midtrisalit (Marienlyst). Fra Champs-Fagaden overtager han ogsaa Apsidens Udformning, som han moderniserer ved at fjerne den skulpturprydede Fronton og erstatte den rundbuede Indgangsdør med en rektangulær, guirlandeomhængt Portal. Da BernstorlTs Sidepartier ikke — som Champs’ — gør sig gældende ved Fremspring og kun omfatter hver een Axe, giver han dem fornøden Vægt i Kompositionen ved helt at bossere dem. Endvidere ser han det som en Nødvendighed at opdyrke Fagadens Mellempartier, der hver om fatter fire Axer mod Champs’ to, ved Paalægning af flade Lisenefelter. Han befrier Vinduerne for de typiske Rokokorammer og lader dem virke som blotte Aabninger over Saalbænke. Bernstorifs „Nyklassicisme“ er af udpræget dekorationsmæssig Karakter; som Organisme er Bygningen ren Rokoko. Dens Overensstemmelse i Plangivning med de anførte franske Landsteder fremgaar klart af de gengivne Stik. Nederste Stokværk deles i to Rumfølger, med Blondels Udtryk i „doubles apparte ments“, den ene vendende til Haven, den anden til Gaarden (Indkørslen). Dette System yder det mest fuldkomne i Henseende til Pladsøkonomi og bekvem Rum forbindelse og betegner den yderste Reaktion mod Barokkens ødsle Distribution. Det f remby der kun een Rumaxe med et vist repræsentativt Præg; Vestibule-O valsalon. Bemærkelsesværdig er Trapperummets Indføjelse i Planen. Med den Motive ring, at man instinktmæssig vender sig til højre ved Indtrædelse i et Hus, fordrer Tidens Architekturtheori, at Trappen lægges til denne Side (jfr. f. Eks. Blondel, anf. Skr. I, 42; Boffrand: Livre d’Architecture, 31; Laugier: Essai, 148); i Praxis er det dog mindst ligesaa hyppigt at finde den anbragt til venstre for Indgangen,— saaledes ogsaa i de her omtalte Landsteder. Den centraliserende Monumentaltrappe med to Løb havde udspillet sin Rolle allerede ved Aar 1700.— De to Rumfølger har, skønt de er i stadig Føling med hinanden, tilsyneladende virket og skullet virke som isolerede, først og fremmest betinget af de forskellige Formaal, de har tjent. Væ relserne mod Haven, „les grands appartements“, har været bestemt dels til Husher rens private Beboelse, dels til Selskabsbrug. Her — vendt bort fra Indkørsel og Landevej, fra Stalde og Avlsbygninger— kulminerer Rummenes Rangforordning. Theoretikeren Laugier formulerer denne Anskuelse som en Lov, der iøvrigt har be varet sin Gyldighed i vore Dage: „Repræsentationsgemakkerne bør lægges mod Ha ven og i Flugt (enfilade)“ (Essai, 150). Dette sidste Krav om Flugt er den anden Grund til den tilsyneladende Isolering af hver af „les doubles appartements“. Det uhindrede Syn gennem en Suite Værelser i hele Husets Længde og deraf den letfattelige Erkendelse af de enkelte Rums intime Tilknytning til hinanden har virket tilfredsstillende for Rokokomennesket. Det er da ogsaa karakteristisk. 8.

(17) at et Centralrum undgaas i Grundplanen som sprængende Systemet. Bygningens Hovedrum, den ovale Salon, ^lægges i Skæringspunktet af Husets Dybdeaxe og Haveværelsernes Længdeaxe og kommer saaledes til at udgøre Kernen i „l’eniilade principale“. Kun naar den lægges her „kan man nyde Synet af Rummenes Flugt“ (Blondel: Architecture françoise I, 30). Havesuiten hestaar konstant af en stor Salon, et Par Selskahsgemakker med vexlende Betegnelse („Appartementssal“,. II. III 11 csa. i. m. __ -. Il. .... '............... N . II. J a r d i n : B ernsto rff Slot. H avef agade. 1: 400. ( S tik af Rosenberg.) G rundpla n. 1 : 4 0 0 . ( T e g n in g i Nationalm useet).. „Grand Cabinet“, „Cabinet d’Assemblée“) og et Sovegemak med Paradeseng mod Langvæggen overfor Vinduerne. Denne Gruppe kan selvfølgelig udvides med et eller flere Værelser efter Bygherrens Behov (f. Eks. Forværelser, mindre Kabi netter), ligesom Placeringen af de enkelte Rum naturligvis er foranderlig. Det er dog indlysende, at Sovekammer altid komponeres sammen med Kabinet og „Apparte mentssal“ regelmæssigt lægges Side om Side med Ovalsalon. Disse almene Træk i Sammensætningen af Haveværelserne finder vi baade paa Bernstorff, Champs og Montmorency; en speciel Kompositionslighed mellem de to førstnævnte Bygningers Planer finder vi i Grupperingen af de tre Værelser mod Haven, længst tilvenstre i Hjørnet,— Husherrens Sovekammer med Kabinet og Gar derobe. Den ovale Salon var siden Levau’s Dage (Vaux-le-Vicomte) en stærkt yndet Form for Pragtrummet baade i Hoteller, Lystslotte og Landsteder. Undertiden blev 9.

(18) den, som paa Montmorency, ført op i to Stokværks Højde og benævntes da „å l’italienne“, et Navn, der viser tilbage mod Barokkens Italien. Den modne Rokoko tog Afstand fra denne Salontype som forældet ved sin Monumentalitet. Ved An bringelsen af Spisesalen paa Bernstorff afviger Jardin fra de to franske Mønster anlæg, idet han skyder den ud af Suiten mod Haven og lægger den til Gaarden. Byg herren har vel foretrukket at udvide sit „Appartement“ med endnu et Opholds værelse, og han kunde iøvrigt paaberaahe sig den gennemraisonnerte Blondel, der udtrykkelig fraraader at lægge en Spisesal til Haven fordi det vil forstyrre Husher ren at have Tjenerskabet saa nær ind paa Livet (Areh. fr. 1,32). De øvrige Værelser til Gaarden udgjorde en Gæstelejlighed; paa Montmoreney var samtlige Rum paa begge Sider af Vestibulen beregnede for Gæster.— Jardins Bernstorif — hans frieste og modneste Arbejde indenfor Profanarchitekturen — er et af de sidste Bygnings værker herhjemme, der er støbt i Rokokoens Form; tillige er det et af de tidligste, der viser nyklassicistiske Stiltræk i Fagadernes og Rummenes Dekoration. Først efter at Jardin og hans Beskytter Bernstorif i 1771 havde forladt Danmark fik den egentlige Nyklassicisme sit Gennembrud og Barokkens aarhundredgamle Byggec. E L L I N G tradition sit Banesaar.. p ß o s p F X /r u s. L A P E R S P E C T IV E «. iitu L u i- .'! p c û itf (M fn i' <»noi/iec. A n to in e W a tte a u : La n d ska b med M o tiv f ra P a rken ved Montmorency. Stik.. Literatur om Montmorency og Champs:. J. F. Blondel: Cours d’Architecture (Paris 1771—77) II, 250, III, 103, IV, 142 IT, VI, 477; Reg. Blomfield: A history of French architecture 1660—1774, II, 79; A. E. Brinckmann: Bauk. des 17. u. 18. Jahrh.s in d. rom. Ländern, 315, 323; Clément de Ris: Les amateurs d’autrefois, 184 iï., Ed. Pilon: Watteau et son école, 79 ff; Le Normand: Lettres à Jennie sur Montmorency, (Paris 1818), pass. Om Bernstorff-.. Aage Friis: Bernstorfferne og Danmark I, 191-92, II, 284 ff.; Eiler Nystrøm: Gentofte Sogn, 129 ff.; Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder II, 4 ff.; Mario Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstne riske Forh. i 18. Aarh.,pass.. 10.

(19) FE M. P R I V A T B O L I G E R. Ingeniør Porsdals H us i Holte er bygget i Sommeren 1923. Garagen er tilføjet i Aar. Til Muren er anvendt røde haandstrøgne Sten, der paa Sidefløjen er muret med hvertandet Skifte tilbagetrukket. Trempelvæggen bestaar af Brædder paa Klink, malet skiftevis sorte og h vid e.— Taget er lagt med graa Tagsten. Murermester A. Christensen, Holte, Tømrermester Lau. Jørgensen, Holte, og Smedemester Holst-Andersen, København, har medvirket ved Husets Opførelse. Kontorchef I. Andersens H us paa Dalgasvej i Charlottenlund er bygget i Som meren 1925. Huset er muret med udsøgte, flammede Mursten. Indgangsparti og Baand er af Klinker. Trempelvæggen er af Brædder paa Klink og malet brun. Taget er lagt med graa Tagsten. Murermester Glatrup, Gentofte, Tømrermester Lau. Jørgensen, Holte, Sned kermester Marius Pedersen, Gas- & Vandmester Dahlberg, Malermester Jørgen Laursen, Installatør A. P. Andersen og Smedemester Holst-Andersen, København, har medvirket ved Husets Opførelse. h elw eg m øller Prof. S. Wandels H us er opført i Vinteren 1926—27 paa en Grund i Hellerup, der er adskilt fra Hellerup Kirkegaard ved en ea. 4 m gammel Tjørnehæk. Byg ningen er opført af flammede Sten og Taget dækket med almindelige røde Teglsten. Huset er udstyret med 2 W.C. og Badeværelse (flisebeklædt Badekar og Vægge), 3 Haandvaske (koldt og varmt Vand) samt Centralvarme. Opholdsrum og Sovevæ relser er sydvendte. Pigeværelset er mod Vest. Den samlede Byggeudgift var 29,000 Kr. Murermester Ball, Hellerup, har haft Huset i Hovedentreprise. a r n e jac o rsen Overretssagfører O. P. Schlichtkrulls hus er bygget i sommeren 1927 paa en smuk grund— en del af en gammel have— ved Sofievej i Charlottenlund. Grundens ringe bredde — 15 m paa det bredeste sted — muliggjorde kun en plaeering af huset paa langs af denne. Beliggenheden, saa nær vejen som muligt, er dikteret af ønsket om at holde haven samlet og afspærret fra indblik; tillige gav den omgivende høje træbevoksning mindst skygge her. Da husets sydlige langside kom ret nær ind paa nabogrunden er værelserne saa vidt muligt orienterede mod øst og vest (vej og have). Forstuen, som adskiller daglig-og spisestue— hvilket iøvrigt var et speeielt ønske fra bygherrens side — er indrettet som opholdsrum (hall). Paa første sal ønskedes m ange— og sm aa— rum, saaledes at hvert af fami liens medlemmer kunde faa sit. Det var derfor naturligst at bygge i 2 fulde etager. Fagaderne er farvet kalkgrønne, skodderne er hvidmalede, taget af graa vingetegl. Skodder ønskedes overalt af sikkerhedshensyn og vinduerne blev følgelig indadgaaende (uden midterpost). Paa haven skulde der ikke ofres meget. Foran vestgavlen med veranda stræk ker sig en stor græsplæne med et par fritstaaende gamle frugttræer, og i havens vest lige ende er bibeholdt et eksisterende frugtespalier. Her findes ogsaa lidt køkken have og legeplads for børnene. f . c. lu nd. 11. ^ /.

(20) Helweg Møller: H u s i Holte. 1 : 2 5 0 .. 12.

(21) Helweg Mølle r: H u s i Charlotienlund. 1 :2 5 0 .. 13.

(22) lllllll. •. 1,. f f C i < SLJi. 1. ,. 1. A r n e Ja co b sen : H u s i Hellerup . 1 : 2 5 0 .. 14.

(23) A r n e Jacobsen: H u s i Hellerup. T i lk e n d t Gentofte K o m m u n es P ræ mier for gode og sm u k k e Bygninger.. 15.

(24) ■ J ,. ■ '. ,. □. [1 % .. IQ "V-. rfi: i; k lN | i H i i i i; : ;i. '-I. i r. !|. i:. J.'L„^i. lR& Q. íá i-. F. C. L u n d : H u s i Charlottenlund. 1: 250. I la vep la n . 1 : 1 0 0 0 .. 16.

(25) F. C. L u n d : H u s i Charlottenlund.. 17.

(26) K a y F is ker: H u s i Hellebæk.. 18.

(27) K a y F isker: H u s i Hellebæk.. 19.

(28) 3. I 1/. K a i / F is ker: H u s i Hellebæk. 1 : 2 5 0 .. 20. i. :.

(29) H us i Hellebæk. Det Side 20 gengivne Hus er opført i Eftersommeren 1926 paa en Grund nord for Strandvejen mellem Hellebæk og Ellekilde, omgivet af Skov. Husets lidt specielle Plan skyldes Ejerens særlige Brug og Ønsker. Den ydre Udformning er betinget af Grundens uregelmæssige Højdeforhold og dens tætte Be plantning, der kun paa Sydsiden aabner sig ud imod en Plæne med enkelte gamle Frugttræer. Paa Nordsiden fører en græsklædt Sti gennem Beplantninger op til Hoveddøren.. O. y^. V. O n. 0> <1. ^ Cb. K a y F is ker: H u s i Hellebæk. S itu a tio n s plan. 1 : 1 0 0 0 .. Huset er opført af gule haandstrøgne Sten, med 1 cm tilbageliggende Fuger. De ind- og udvendige Trapper er af gule Klinker. Vinduerne og Dørene er af Staal, System F. W. Braat, indadgaaende uden Midtpost. Vinduerne er sortmalede. Skod derne er hvide. Alle Ydervægge, Gulve og Lofter er isoleret med Kork. Gulvene i alle Værelser er lagt af Egestave. Køkken, Bad og Toiletrum har flisebeklædte Vægge til Loft og Korkgulve. Køkkenet er forsynet med indbyggede Skabe, frithængende fireclay Dobbeltvask og bevægelige Køkkenborde af forniklede Messingrør med Gum mibelægning paa Pladerne. Under Køkkenfløjen er indrettet Økonomikælder og Kedelrum. Murermester G. Lilleballe, Helsingør, havde Arbejdet i Hovedentreprise. K A Y F ISK E R. 21.

(30) E n g elsk Barberkommode. K u n stin d u strim u seeL 1:10. M a a lt af Ole Wan scher . E n k e lte a f de løse Dele fo ro v en er ikke orig in ale. R in g b eslag en e og K n a p p ern e e r ligeledes fornyede.. 22.

(31) N O G L E. ENGELSK I DET. E K S E M P L E R. PAA. MØ B E L K U N S T. ATTENDE. AARHUNDREDE. Kunstindustrimusæet har indledet det nye Aar med at aabne en omfattende Udstilling af engelske Møbler i dansk Besiddelse.* Med stor Sporsans og Energi har Direktør Slomann opspurgt og samlet Materialet Stykke for Stykke, væsentligst hos private Familier; og da kun et Faatal af Ejerne er Samlere er det Ting som i 100—150 Aar har været i dagligt Brug og stadigt er det. Det er en morsom Idé at sammen sætte en Udstilling af virkelige Brugsgenstande. Beundringen for engelske Møbler er her i Danmark af gammel Oprindelse, som alt andet naturligvis i første Række modebestemt, og Hovedæren herfor maa vist tilskrives Det kgl. danske Møbelmagasin, der som bekendt omkring forrige Aarhundredskifte med Statsunderstøttelse indforskrev engelske Tegninger og Modeller som Forbilleder. Uanset det indlysende svage med en bevist Efterligning af et andet Folks og en anden Tids Idéer, har det fremmede Element i dette Tilfælde været en virkelig Fornyelse, og man forstaar let, at et stærkt traditionsbundet Folk som det engelske stadig med stor Pietet dyrker sine Stilmøbler, samlet i de ret svævende * Skrevet medens Udstillingen kun var under Forberedelse.. 23.

(32) Hovedgrupper: W illiam ^ M ary, Queen Anne, Chippendale, Adam , Hepplewhite og Sheraton, og under Kælenavne for enkelte Møbler som grandfather-chair og love-seat (en lille Sofa med Plads til H/ 2 Menneske). Det gælder nemlig som en sammenfattet Karakteristik af engelsk Møbelkunst, at de elementære Krav om absolut Anvende lighed og Soliditet ikke paa noget Punkt træder i Skyggen for Udfoldelsen af en Fantasi, der indtager en fuldstændig Særstilling. En overdreven spinkel Sheratonstol har alligevel Træ nok i Samlingerne. At samtidig mange af Sheratons, Adams og Hepplewhites Møbler er boudoiragtige og pyntede, er en Sag for sig. Den Periode, som for en moderne Kunstner giver det stærkeste Indtryk af Særprægethed og frodig Kraft, er Chippendales, der falder omkring 1740—80. Det, der for andre bliver en nbehagelig Vanskelighed: ikke at gøre Vold paa Træets Natur og den rigtige Dimensionering, og som enten omgaas ved Underernæring eller altfor tydeligt afspejler s ig — f. Eks. i Chr. VIII Tidens klodsede, men kon struktivt set gode Chatoller og Sofaer — synes her at blive benyttet som et Motiv mere. Møblerne kan være kraftige og svære, kun sjældent klodsede, og det er vel gørende at fornemme, at de er tegnede til Udførelse i Træ, ikke ligesaagodt i Sten eller Metal, at Profilerne er Træprofiler og ikke hører hjemme paa et Gravmonument, og som det mest iøjnespringende, at Størrelserne aldrig er forknebne eller smaalige; en Stol gøres hellere et Par Tommer for bred end blot en Anelse for smal. Det er karakteristisk, at Sansen for det raffinerede netop ved ganske neutralt men ægte Træ, slankt Cuba — eller det fornemme, helt homogene Domingo-Mahogni, som ved en simpel Voxbehandling bliver mørkere og stofligt smukkere med Aarene, er lige klart udtrykt i de kasselignende Møbler paa den fremspringende Rammeunderdel med svære Sprodser, som i Chippendales sindrigt udskaarne Borde og Stole. En kunsthistorisk Udredning af Stilarternes Oprindelse og Sammenhæng er i denne Forbindelse uden Interesse. Men det har Værdi at kunne finde Kilderne til den haandværksmæssige Glæde ved Trækonstruktionerne og den kunstneriske Følsomhed, som i Forening ikke skaber Nøgenhed og Tørhed af de strenge Linier, og trods de fineste Udskæringer dog bevarer Møblernes Trækarakter og Præget af uaffektert, godt Haandværk. Og, hvor paradoxalt det end lyder, er en af Hoved kilderne utvivlsom t de kinesiske, matslebne Lakmøbler. — Den,rene Træoverflade er sjælden, naar undtages f. Eks. nogle af de stadig stærkt efterspurgte Kamfertræs Kister og de fortrinlige Bambusting. I Kina møder man den samme Fornemmelse af, at det er den stoflige Ægthed, der gør et Møbel fornemt og gedigent; fra Kina stammer de rene Flader og Stolpebenene, de svære udvendige Broncebeslag og den bløde fine Profilering, hvis Funktion ikke er at udtrykke Bevægelse, men kun den simple at danne Overgangsled og tage det skarpe af en Kant. Og fra Kina kender man de fantastiske udskaarne Stole— i europæiske Øjne ubegribeligt umagelige — der i al deres Overlæssethed dog har noget af den samme Ro og den samme Ud tryksfuldhed, som man finder i Chippendales bedste Stole. Forbindelsen mellem England og Kina var livlig og de hjembragte, stærkt efterspurgte Lakmøbler, hvoraf mange dateres til det 15. Aarh., gav Stødet til et stærkt Kineseri. Chippendale lavede Møbler i „kinesisk Smag“ — Himmelsenge med Pagodetag og Drager; men da Moden var forbi, blev Aanden og Idéerne tilbage. Det første af de afbildede fire Møbler er en af de for engelsk Opfindsomhed meget karakteristiske Barberkommoder — shaving-commode — og er nylig erhvervet 24.

(33) E ngelsk Skrivebo rd udført o. 1750.. af Kunstindustrimusæet. Den hører til de teoretisk-praktiske, sindrigt kombinerede Møbler, en Krydsning mellem en Servante, en Kommode, et Toiletbord og et Skrive chatol, som, naar det kommer til Stykket ikke er saa forfærdelig praktiske endda. Man vil vist som oftest kun benytte den i een af Egenskaberne. Hvis den kunde tæn kes anbragt i en smal Skibskahyt, er Kombinationen forstaaelig, men ikke-nagelfast Inventar i et Skib var sikkert ukendt i Midten af 18. Aarh., da Møblet blev lavet. Det er under alle Omstændigheder et fint og nydeligt Stykke Haandværk, udført i Cuba-Mahogni, som efter at være blevet mørkt, igen er bleget af Sollyset. De riflede Ben, der slutter sig lidt svagt til Overdelen og de ikke originale Ringbeslag, er nær mest franske, men hver Detaille er ellers typisk engelsk. I Underdelen findes 3 Skuf fer, fordelt, som vist paa Opmaalingen, med to til venstre, en blyforet til Vandfad og Sæbekopper og med en Hane til eventuelt Spildevand, en til Linned e. 1. og en dyb Skuffe til højre med Plads til Vandkande. Skrivepladen er filtbetrukken, og foroven er der grupperet om Spejlet en Mængde fint sammensinkede Smaaæsker og Rum til Skriveredskaber, Barberknive, Strygerem, etc. Den fine, 3 mm brede Halvstav, der markerer den delvist teroretiske Skuffe inddeling og Laagets Underkant, er en „Finérbeskytter“, en Trætykkelse, der paa næsten alle engelske Møbler fra den Tid er limet langs Skufifekanterne for at forhindre Fineren i at blive stødt a f; en af de mange virkelige Finesser, som viser den sunde haandværksmæssige Basis. Det tilsvarende Hjørneprofil er ^ / 4 Staven med samme Diameter, der ridses ind i Træet og som et fint Hængsel kan forbinde to Flader. Paa det store Dobbeltskrivebord— library-table— er det slaaende, hvor af gørende Reliefvirkningen af den smalle Stav, som afmærker den klare Skulfeinddeling med aftagende Størrelser efter Højden, er for hele Karakteren af det massive Møbel. Bordet er udført ca. 1750, ligesom Barberkommoden i nu solbleget CubaMahogni og er et af de faa Møbler, som aldrig stedbindes eller forældes i Formen; en international Type, men med sin Herkomst skrevet i hver Linie. Den eneste Ud smykning er det indskaarne Mønster i Kanten af den skindbetrukne Plade og i Pro filet under Overdelen. En berettiget Kritik kunde rettes mod det lidt forknebne 25.

(34) ,,C h ippendale StoV*. D a n sk Privateje.. Midterrum; Tredelingen er tillige her forkert af optiske Grunde; Skuffestykkerne syner væsentligt bredere end det aabne Rum. Beslagene er ikke oprindelige, og rig tige glatte Haandtag af samme Model som paa Siden af Kommoden vilde være bedre. Den første af de to Chippendale-Stole — vist i Opmaaling S. 28 — kan løseligt dateres til Midten af det 18. Aarh.; Betrækket er nyt og har sikkert oprindeligt været Skind; Træet er oppoleret. Den er i hele sin Gennemførelse et klart Udtryk for Sti lens Ide: en stærk Frontvirkning, og det nedadbuede,faststoppede Sæde,som er saa behageligt at sidde paa, har den anselige Bredde af 22^4", men kun en Dybde paa 1672"- Opbygningen er haandværksmæssig rigtig tænkt med Agterstave og Midter stykke som et selvstændigt Hele, der tappes sammen med den anden Del: Sæde og Forben, og de tykke Sprodser, som binder dem sammen, forskudt, dels af konstruk tive Hensyn, dels for ikke at sidde i Vejen. Rygmønstret er næsten overdreven ele gant i sin Bevægelighed med stærk opadstigende Tendens og højtliggende Tyngde punkt, og meget gratiøst i den Maade, hvorpaa Kopstykkets Spidser med det un derlige fingerlignende Ornament vender og fortsætter sig i de slanke, riflede Agter stave. Det spinkle Fletværk er i Virkeligheden overordentlig stærkt og Overgangen paa Bagsiden til Kopstykkets større Trædimension er klaret blødt og naturligt. Billedskærerarbejdet er kraftigt og sikkert med tydelige Snitflader og af samme Karakter som selve Snedkerarbejdet, kun lidt for groft i Midterstykket. Benene paa Chippendales Stole er enten som her tømmeragtige, nærmest Køl ler (ofte ikke engang riflede), og affasede paa Indersiden for ikke at syne tykkere over X, eller svajede og udskaarne, endende i en Gribbeklo, der spænder over en Kugle— claw ^ hall — undertiden i en Løvefod. Det er utvivlsomt, at Kontrasten 26.

(35) r f. IX* k f. ,,Ch ip p en d a le StoV*. K u n s tin d u sir im u seei.. mellem den svære Underdel og den udskaarne Ryg, der varieres i det uendelige, er et yderst bevidst Motiv, og endnu mere overbevisende virker det ved de Exemplarer, som har smaa kinesiske Hjørneknægte paa Forbenene; i dette Tilfælde er desværre kun de tydelige Spor tilbage. Den primitive Afskæring af Agterstavenes Indersider, med 3 lige Snit, markerer rigtigt, at Hovedtrykket ligger her, og at Stavene derfor maa være saa usvækkede som muligt og tillader samtidigt, at Sideriglerne tappes vinkelret ind. En anden Ting er det, at den grove Underdel maaske oprindelig kun er tænkt som noget ganske neutralt, naar det var ugørligt haade at udskære Ryg og Ben. Men at den foreliggende Type, hvordan det end forholder sig, til den mindste Enkelthed er Resultatet af den omhyggeligste Gennemtænkning, viste sig ved Opmaalingen i et betegnende Træk: For at gøre den Hulkehl, der forbinder Midter stykket og Sædet, større og dybere uden at forøge Højden, er Agterriglen, som Tegningen bedst forklarer, sværere paa Midten. Det lyder som Pedanteri, men er det ikke i Virkeligheden. Til Sammenligning er medtaget en Stol, som tilhører Kunstindustrimusæet, og menes at stamme direkte fra Chippendales Værksted. Den findes afbildet ret nær i hans Gentleman and Cabinet-Maker s Director, og et af Beviserne for Ægtheden er kuriøst nok, at den kun i Hovedmotiverne holder sig til Tegningen. Efterlignerne holder sig mere slavisk til Typerne i Værket. Med sit henrivende Billedskærerar bejde, Uøvebenene og Agterstavenes flade Sugefødder, er den af en fornemmere Karakter, mere gennemført, om man vil, end den anden, men samtidig placeret i den Gruppe Kunstindustri, hvor man beundrer Tingene snarere som fine Træ skulpturer end som Møbler. ol e w a n s c h e r 27.

(36) Chippendalestol. Dana k Privateje, 1 : 5 , M a a l t a f Ole W ansc her. F ro n tb ille d e t af R y g g en e r v is t i U dl'oldning. D e t lo d re tte M id te rsn it e r in d p u n k te re t i S id e b ille d e t. Som T eg n in g en viser, er S k æ v h e d ern e og F rih e d e n i S n e d k e ra rb e jd e t p a afald en d e .. 28.

(37) STORE. MARIENDALS. HAVE. Ejendommen Store Mariendal i Hellerup var i Architektens X X I årgang gen stand for en indgående omtale af Einar Dyggve. Den tilhører generalkonsul F. C. Glad, som i årene 1918—19 lod foretage omfattende forandringer og istandsættelser under ledelse af Aage Rafn, og ved denne lejlighed hlev haven også sat i stand. Efter ejendommens årelange brug til restauration, og dens beskæringer ved vejudvidelser var der intet andet tilbage af den gamle landstedshave end en del store træer, hvoraf nogle er meget værdifulde. Havens plan— som skyldes G. N. Brandt— er sjælden simpel og klar og der for af særlig interesse. Den falder i tre hoveddele: ubrudte græsflader om bygningen, økonomihave med hønseri, der er rykket tilbage mod nord, hvor den ganske selv følgelig hører hjemme, og endelig en særlig afsondret blomsterhave i det sydvestre hjørne. Dispositionen er ualmindelig, men den er rigtig. 1 dette særlige tilfælde gør den udelte græsflade, at bygningens skæve beliggenhed for nær det østre skel ikke fornemmes så stærkt og heller ikke så ubehageligt, som hvis der lå en aksebetonet blomsterhave ud for det regelmæssige hus. Men også i almindelighed er der noget rigtigt i denne måde. En blomsterhave tager sig i virkeligheden slet ikke godt ud hele året, den må i de allerfleste tilfælde synes grå og trist hele den lange vinter, da haven netop ses inde fra. Græs er der imod altid grønt, det er i vintertiden anderledes oplivende end bedenes sorte jord, selv om det vides, at denne gemmer aldrig så mange blomster. Roser er i så hen seende de uheldigste; om disse er jorden absolut grå og nøgen og buskens grene så triste og visne. Er bedene indfattede med buksbom eller lavendel og dækkes de med gran hjælper dette jo noget. Med stauder er forholdet bedre, nogle har lidt grønt over jorden om vinteren og de begynder at vokse meget tidligt om foråret. Bedst tager den slags lave stauder sig ud, som i daglig tale sammenfattes i begrebet sten højsplanter, mange af disse er kønne hele året, enkelte er særlig kønne om vinteren. Dog, alt i alt er græs det kønneste, det simpleste og i virkeligheden det mest oplivende. Haven set inde fra stuerne er, i særdeleshed i vintertiden, noget andet end op levelsen ved at færdes i den. Derfor er det forkert at slutte, at når blomsterne ude i haven er det element der sættes højest, så må det samme gælde når haven ses inde fra, da skal blomsterne også kunne ses. Ja, eranthis og crocus der vokser op i græsset og under buske vil det være en stor glæde at se, men denne må heller ikke betales med mange måneders udsyn til sort jord. Dette er sagt nogle gange før, det vil vist nok også synes ganske rigtigt for de fleste, når sagen i det hele taget gøres til gen stand for eftertanke, men der handles meget sjældent derefter. Lægges blomsterhaven, som her ved Store Mariendal, helt tilside forenkles ved ligeholdelsen meget. Bedene behøver ikke at holdes i samme ordentlige og fine stand hele Aaret, som når de ses indefra og det er teknisk set meget heldigt, at jorden i en 29.

(38) Store M ariendal. Ombygningen ved A a ^ e R a jn .. G. N. B r a n d i : Store M a rie n d a ls llave.. 30.

(39) 6^ J^Æ^n. MBeK I. Store M ariendal. Ombygningen ved A age R a fn .. G. N. B r a n d i : Store M a rie n d a ls Have.. 31.

(40) afsides liggende blomsterhave kan dækkes med gødning, vissent løv, eller behandles på anden formålstjenlig måde, uden at noget er til hinder derfor. Overraskelsesmomentet i det bortgemte blomsterflor og kontrasten mellem de to havedele er sikkert også af stor værdi. Blomsterhaven ligger mellem vesthegnet og en syrenplantning og indrammes af et lavt tremmeværk der bærer slyngplanter oppe. Nærmest indenfor dette vokser højere og over en mur om det midterste lave parti halvhøje stauder. I midten er et kanallignende bassin med nogle åkander og enkelte andre vandplanter, og mellem dettes fliseafdækning og muren er der lave stauder— stenhøjsplanter. Beplantningen er et interessant eksempel på en kulturmæssig omplacering. De lave, nøjsomme planter vokser nede ved bassinet, de højeste oppe og ude ved hegnet, således fornemmes det umiddelbart mest tiltalende, dybden fremhæves der ved, og da det hele må plejes gartnerisk og vandets tilstedeværelse i et bassin ikke betinger fugtig jord, er der i og for sig intet urigtigt deri, men det er en æstetisk be stemt placering. Ud fra en naturmæssig indstilling måtte man tænke sig høje frodige planter på den lave jord nede omkring vandet og lavere, mere nøjsomme ovenfor stenmuren. Så vilde vandet om sommeren ses i bunden af en smal dyb rende mellem planterne, og niveauforskellen vilde udviskes. Der er for en moderne betragtning noget overordentlig tiltalende i de beher skede synspunkter, som havens omlægning bærer vidne om. Netop da denne fandt sted, var det næsten en selvfølge, at der altid skulde gøres meget ud af tingene, hvilket selvfølgelig ofte førte til meget uheldige resultater, som ensidige indstillinger nødvendigvis må. c. t h . S ø r e n s e n. 32.

(41) K a a r e K l i n t : B o rd til Fotografier og Kataloger. 1 : 2 0 . Thorvaldsen s M use um.. FRA T H O R V A L D S E N S M U S E U M I Thorvaldsens Museum er der i de senere Aar foretaget en Del Bygningsfor andringer, som vil interessere alle, der sætter Pris paa Bindesbølls Museumsbygning. I Gaarden er den grimme Asfaltering erstattet med en Fliselægning, der svarer til den oprindelige. (Paa de følgende Sider vil man finde Architektens, Kaare Klints, Teg ninger og Beskrivelse af dette Arbejde.) Samtidig har Direktionen sørget for at give Offentligheden Adgang til en Del af de Museet tilhørende Samlinger i Kælderen, som tidligere var lukket for Publikum. Det er Samlingen af Thorvaldsens Ungdoms arbejder (i tre Rum i Fløjen mod Christiansborg), en Del af Thorvaldsens Malerier og Tegninger (i Fløjen mod Kanalen), og endelig Thorvaldsens Samling af Afstøbninger (i Korridorerne). I Artiklen Side 38 paaviser den tyske Arkæolog Otto Brendel, der har katalogiseret denne sidste Samling, hvor betyningsfuld den er. Alle Genstandene har faaet meget smukke Omgivelser i de nyindrettede Rum, og Museet som Helhed har vundet ved denne Ombygning. Fra Trappen kommer man først ind til et snæ vert, meget højt tøndehvælvet Rum med mørkerøde Vægge. Alle de andre har flade hvide Hvælvinger over lysegule Vægge. Gulvene er i Rummene med Ungdoms arbejder Terrazzo, i Korridorerne Klinker og i Køjerne mod Kanalen de oprindelige sorte Asfaltgulve. Man mærker, naar man gaar her slet ikke hvilke Vanskeligheder, det har voldet at omskabe de tidligere grimme underjordiske Rum gennemtrukket af Varmerør og andre Ledninger til smukke Museumslokaler. X X X . 2.. 33.

(42) K a a r e K l i n t : Gaardbelægningen i Thorvaldsens M useum . Æ kvid ista n cen 10 mm, Coier i mm. 1 : 1 5 0 .. 34.

(43) Tho rvaldsens M u seu m . Gaarden.. Tho rvaldsens M u seu m . Gaardbelsegningen. 1 : 2 5 0 .. 35.

(44) T h o rva ld sen s M u seu m . N y e Lokaler i Kæ ldere n til Thorvaldsen s Ungdomsarbejder.. GAARDBELÆGNINGEN I THORVALDSENS MUSEUM Gaarden i Thorvaldsens Museum, var oprindelig, efter M. G. Bindesbølls Teg ning, udført i en Art Betonmosaik. I to Farver, hvid paa sort Bund, var der afbildet Planen af en antik Rendebane, der spændte over hele Gaardens Længderetning og omsluttede Thorvaldsens Grav. Rendebanen var som Dekoration udført i nøje Til knytning til Dekorationen paa Gaardmurerne, hvor den omløbende Frise, med de kørende Genier fremstiller selve Løbet. Begge Dekorationer maa opfattes som et simpelt Symbol paa Livsløbet. Om de oprindelige Materialer og deres Behandling skriver Bindesbølls Kon duktør J. F. Holm i sin Bog om „Vejledning ved Udførelsen af Frescomalerier Stuk og Cementmosaik“. Efter at Underlaget og Grovbetonen udførligt er beskre vet, staar der følgende om Slidlaget. „Sammenblandingen af dette 3die Lag bestaar af eet Maal Cement, 10 Maal Skjelsand og fire Maal sønderslagne Kampesten af om trent en halv Tommes Kubikindhold. Denne Masse blev udrørt saa seig, som mu ligt, og efter at den var paalagt blev dette Lags Overflade afrettet med det sæd vanlige Træ Rivebrædt og lidt senere glittet med et Staalbrædt. Det sorte Felt, som er anbragt midt i Gaarden, og det, som løber langs med Murene, bestaar af den samme Blanding, som det hvide Felt, paa det nær at her er til Massen sat tysk Køn røg i følgende Forhold: 5 Maal Cement, 9 Maal Skjelsand og 1 Maal Kønrøg.“ Naar denne oprindelige Gaardbelægning har holdt saa daarligt, ligger det dels i, at Betonen er støbt i en ubrudt Flade, dels i den løse opfyldte Grund, og endelig maa Overfladen ret hurtigt have antaget en ru Karakter, fordi Kampestensskær verne og Cementen ikke har samme Modstandsevne overfor Slid, Vejr og Vind. 36.

(45) Tho rvaldsen s M u seu m . N y e Lokaler i Kæ lderen til T horv aldsens Samlinger aj M alerier i. Opgaven ved Gaardens Istandsættelse var da at fremstille et holdbart Ma teriale, som i Stof og Farve nærmede sig den oprindelige Belægning. Fremgangsmaaden har i Korthed været følgende: Efter at Grunden er blevet stampet og vandet, er der paaført et Lag fint Sand 2 cm ty k t; over dette er lagt Tag pap og herpaa er Grovbetonen støbt (1:4:6) i en Tykkelse af 10 cm, og med et Indlæg af Strækmetal Nr. 12. Støbningen er inddelt i Felter, der blev adskilt ved Bræd der med Pap paa begge Sider. Slidlaget, der er paaført medens Grovbetonen var frisk, er udført i to Farver, hvidt og sort. Stenmaterialet er Feldspat, da dette har samme Modstandsevne overfor Vind og Vejr som Cementen, derved opnaaes en glat Overflade, som ikke er modtagelig for Snavs. (Se Københavns Fortovsfliser, som er støbt af bornholmsk Grus, der hovedsageligt bestaar af forvitret Feldspat). Til det hvide Slidlag er anvendt 1 Del hvid Portlandcement og 2 Dele hvid Feld spat. Til det sorte Slidlag er anvendt 1 Del (3 kg) Portlandcement (Andelscement) og 2 Dele mørk Labrador, som hovedsagelig bestaar af Feldspat, og som har en sort grøn Farve. Desuden er der tilsat 400 g Cementsort. Efter at Slidlaget var hærdnet og Brædder og Pap fjernet blev det slebet med Terrazzo-Slibemaskine. Til Slut blev Fugerne fyldt med Asfalt. Til Brug for Udformningen af selve Rendebanen fandtes gamle Afbildninger, og endeligt og væsentligt fandtes der under det senere paa førte Asfaltlag store Partier af den oprindelige Gaardbelægning. Gaardens Profilering vises i en medfølgende Tegning; her skal blot tilføjes, at Fugen, der betegner Skellet mellem hvidt og sort, overalt er gennemført vandret. Københavns Kommunes egne Haandværkere har udført Arbejdet med stor Omhyggelighed, og Architekt Mogens Koch har været mig en fortrinlig Medhjælper. K A A R E K L IN T. 37.

(46) THORVALDSENS AFSTØBNINGER Fornylig er der i Thorvaldsens Museum aabnet en Samling af Gipsafstøbnin ger for Publikum. Det er Thorvaldsens Samling, tilvejebragt i Rom. Den bestaar i Hovedsagen af Afstøbninger efter antik Skulptur. Man vil straks finde, at det er en meget smuk Samling, simpelt og naturligt opstillet som den er i Kælderens lange Korridorer. Det er lutter gamle Afstøbninger, og de har ikke den nye Gips’ fatale hvide Farve; de nærmer sig i Farvetonen snarest lyst Ler, de er graa af Ælde. Saaledes ser man straks ved Indgangen den store „Ilissos“-Torso fra Parthenons Østgavl; den ligger der som et mægtigt Stykke Skulptur foran den lysegule Væg. Og en bedre Gengivelse af Tornudtrækkeren fra Capitol kan næppe tænkes. Dens vanskelige Komposition kan faktisk ikke fanges af noget Fotografi; i Afstøbningen ligesom foran Originalen føres Øjet let fra et Plan til et andet, og mellem de spinkle Arme ses den elastisk bøjede Krop med sit fine Hudlag som en fast plastisk Masse. Men til Trods for disse enkelte udmærkede Stykker staar det os fra Begyndel sen klart, at denne Samling er et Stykke Museum i ganske anden Forstand end f. Eks. den kongelige Afstøbningssamling er det; den er til og med et Stykke Thorvaldsen-Museum, og den mangler noget af den Aktualitet, som en moderne Arbejdssamling altid har. Men det er da rimeligt, at Samlingen engang har haft en saadan Betydning. Den repræsenterer maaske ikke saa fyldigt de arkæologiske Kundska ber, Thorvaldsens Samtid havde; det er den alligevel for lille til, men den giver os et godt Begreb om de Ting, som i det nittende Aarhundredes Begyndelse spiller en Rolle for en Kunstner med megen teoretisk Interesse. Det var en aktuel Sag at an lægge en Afstøbningssamling af Antiker, og enhver af de unge romerske Kunstnere gjorde det, forsaavidt han havde Raad til det. De brugte Samlingerne som noget, der hørte med til Haandværket, paa samme Maade som en Filolog sit Leksikon. En Snes Aar før Thorvaldsen kom til Rom var det Maleren Rafael Mengs, der prægede Kunstlivet i Rom. Han havde en stor Samling af Afstøbninger; det fortælles, at den fyldte 120 Kasser, da den flyttedes til Madrid, og man kan være sikker paa, at den gjorde et stærkt Indtryk paa de unge Kunstnere, ligesaa vel som alt, hvad Rafael Mengs malede eller docerede. Blandt de Antiker, Rafael Mengs kendte, havde han fem Yndlingsstatuer, som han brugte som Eksempler paa de fem Klasser af Skønhedslinjer, der efter hans For mening fandtes i Skulptur. Det var den borghesiske Fægter, som dengang endnu stod i Rom, den belvederiske Apollon, Laokoongruppen, den farnesiske Herkules og den belvederiske Torso. Disse fem manglede da heller ikke i Thorvaldsens Samling; fra Laokoongrup pen er der i det mindste to af Hovederne, og ligeledes findes Herkules’ kolossale Hoved. (Det er ikke udstillet.) De ansaas som de uundværlige Antiker for en ung Kunstner, og de stod i alle Akademier og Tegnestuer; Interessen for dem fik Thor valdsen altsaa nedarvet fra den ældre Kunstnergeneration. Hvilket Indtryk den borghesiske Fægter har gjort paa Thorvaldsen, ved jeg intet om. Han har i sine Værker i hvert Fald ikke benyttet sig af Statuens beundrede Detaljer, den noget tørre anatomiske Muskulatur. Det er muligt, som Direktør Op permann gør mig opmærksom paa, at en Erindring om dens Omrids ligger til Grund 38.

(47) T h o rva ld s en s: Briséis* Bortførelse. Thorvaldsens M u seu m .. for Archilles’ vidt udfaldende Fægterholdning paa Briseis-Relieffet. Men Detaljerne viser ingenting af den, heller ikke Overkroppens Tegning. Denne sidste kan meget snarere være taget fra den af Niohiderne i Florens, der flygter op ad et Klippestykke*. Der er ikke noget usandsynligt i en saadan Fremgangsmaade. Thorvaldsen selv be tragtede Niobe-Gruppen og Niohiderne som et Eksempel paa en antik Fremstilling af Lidenskab og Smerte. (Han har selv ejet Afstøbninger af fire Hoveder fra denne Gruppe, Niobes og tre af Børnenes, Nr. 130—133). Og netop denne Figurs i Forvejen reliefagtige Opstilling egner sig fortræffeligt til at gengives i Relief. At Achilles’ Ho ved er drejet fremad i Stedet for den florentinske Ynglings bratte og haarde Tilbage drejning slutter Figuren bedre, skønt det skader Relieffets Komposition. Komposi tionen er, som P. Johansen har gjort opmærksom paa („Før Thorvaldsen. Rom— København.“ S. 51, 53) i Grundtrækkene bestemt af en Tegning, som findes blandt den engelske Billedhugger Flaxm anns Homer-Illustrationer. Thorvaldsen har ejet dem i en Kobberstikgengivelse af Piroli. Men han har ligefrem revideret Tegningens Figur-Detaljer, og erstattet nogle af dem med andre antike Figurer. Ikke alene den „Niobide-Achilles“, som vi lige har omtalt, men ogsaa den staaende Figur ved Siden af er fuldkommen forskellig fra Flaxmanns. Denne staaende Patroklos, som lægger sin Haand paa den bortførtes Skulder, røber med sin smukke brede Stilling snarere et Forbillede som den saakaldte Ares Borghese, der nu er kommen til Louvre i Paris. Ogsaa Naukydes’ Diskoskaster, hvis Afstøbning er en af de bedste i Thorvaldsens egen Samling (Nr. 48), kan her have været Forbillede. Saaledes kan man ved dette Relief følge Figurernes Sammensætning i alle Enkeltheder. Achilles’ Hoved for Eksempel er ikke Niobidens, men ligner mere en anden Antik, Hovederne af de to Hestebetvingere paa Montecavallo. Som man kan se i det nyaabnede Ungdoms værelse, har Thorvaldsen kendt dem meget godt, han har lavet en Statuettekopi efter en af disse Statuer, og han har ejet Afstøbninger af begge de kolossale Hove der. For os er der noget besynderligt i denne Maade at sammensætte en Figur paa. * J e g a n ta g e r , a t d e t er d e n n e F ig u r , R o se n b e r g (T h o r v a ld s e n , S. 2 9 ) sig te r til.. 39.