Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Foreningen "Danmarks Blinde"s Ledermøde
1899.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh., 1899 Fysiske størrelse | Physical extent: 24 S.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
Foreningen Snma'ryk.
Danmarks B lin d e “s Ledermøde.
1899 .
=>8>&@<8<s<
Kjøbenhavn.
Trykt hos Valentin & Lund.
Tivoli, hvortil var indbudt samtlige Provindskredses Ledere -samt Bestyrelsens nærmeste Medarbejdere og med følgende
D agsorden:
Formanden aabner Mødet.
I. Dirigentvalg.
:2. Foredrag om Foreningens Literaturvirksomhed. (Punktskrift).
•3. Redegjørelse for Tanken ved Dannelsen af Afdelinger med Ledere., Afdelingernes Forhold til Hovedbestyrelsen og Ledernes -selvstændige Virken.
Frokostpause.
4. Meddelelse om „Hjem for arbejdsføre blinde Kvinder1'.
5. Disoussion <om eventuelle Forslag eller Ideer vedrørende Blindesagen.
6. Hvilken Aarstid vil for vore Ledere være den heldigste til de fremtidige Møder? Kan en bestemt Dag fastsættes?
Formanden* (Grosserer Bønnelykke). „Højtærede Forsamling! Idet jeg i Dag har det ærefulde Hverv at byde de Tilstedeværende „Velkommen4', vil jeg udtale Haabet om>
a t denne Sammenkomst maatte virke til at fremkalde en last og inderlig Sammenslutning blandt alle dem, der med Interesse ville virke for Blindesagens Fremme. Idet jeg bringer saavel de tilstedeværende som de fraværende Med
arbejdere Landet rundt en Tak for den Interesse og det Arbejde, De allerede have lagt i Sagen, beder jeg Dem, selv om Resultaterne af dette Arbejde endnu kunne synes smaa, dog ikke at trættes, idet vi jo alle maa erindre, at
4
enhver Begyndelse er svær; — vi liave jo dog hidtil set en jævn Fremgang, idet Antallet af vore Medarbejdere Landet over er steget til ca. 100, ligesom Antallet af Foreningens bidragydende Medlemmer ogsaa er i jævn Stigning. Men da den Opgave, vi have stillet os, nemlig at drage Omsorg for de Blinde omkring i hele Landet, ikke alene kræver Penge, men tillige et stort personligt Arbejde og indgaaende Ivjendskab til hver enkelt Blinds legemlige og aandelige Udvikling for at kunne træde hjælpende til paa rette Maade.
saa er det vort Haab, at det maa lykkes os i ethvert Sogn, enhver Kommune i hele Danmark at finde saadanne Kvinder og Mænd, der ville paatage sig det Hverv at danne en Kreds om de Blinde i deres Kærhed, at udgranske disse Blindes Evner og Egenskaber og at virke for at skaffe bidragydende Medlemmer, saa at vi tilsidst m l at te naa det Resultat, at enhver hæderlig Blind i Danmark finder den Støtte, han eller hun tiltrænger, saavel i Penge som i Raad og Vejled
ning eller Underholdning til Opretholdelse af det aandelige Liv. —
Idet jeg nedbeder Guds Velsignelse over dette vort Arbejde, erklærer jeg Mødet for aabnet, og tillader mig samtidig at foreslaa som Dirigent Hr. Overretssagfører BentzenA —
Efter at dette Forslag enstemmigt var vedtaget, takkede Dirigenten (Overretssagfører Bentzen) for Hvervet og gav derpaa Ordet til
H r. W iiljf (Bestyrer for Foreningens literære Virk
somhed): „Under vor Forenings Kavn staar der:,, De Blindes Understøttelses- og Læseforening1', — og det er denne sidste Betegnelse, Foreningens Virksomhed som Læseforening, jeg nu gærne vilde gøre lidt Bede for.
Da Foreningen i 1883 blev stiftet af forhenværende Elever af det kgl. Blindeinstitut, blev Litteraturvirksom
heden nævnet som et væsentligt Punkt blandt dens Formaal, og den er i Tidernes Løb bleven til et af de allervigtigste og spiller nu en saa fremragende Rolle i Foreningens hele Væren, at dens Udvikling med Rette kan gjøre Krav paa særlig Omtale og dens Resultat er paa at blivé saa bekjendte- som muligt blandt alle, der nære Interesse for de Blindes aandelige Liv.
Det Alfabet, som vi bruge, og som gør clet muligt for de Blinde at læse ved Hjælp af Føleevnen, er opfundet af en fransk Blind ved Navn Louis Braille, som levede fra 1809 til 1852, og som først var Elev senere Lærer ved Blindeinstitutet i Paris; i 1829 offentliggjorde han sin Op
findelse, som efter ham fik Navnet „den Brailleske Punkt- skrift“. Den maatte i Begyndelsen kæmpe med flere andre
■Systemer for Blinde, som vare fremkomne, efter at Valentin Hatiy fra først af havde opdaget den Blindes Evne til at føle og skelne ophøjede Bogstaver; men den har erobret og sejrrigt hævdet sin Plads som det ypperste blandt dem alle;
thi dels er Punktet langt lettere at føle end Linjen, og dels er Systemet i det hele taget udmærket egnet til praktisk Brug og til Meddelelsesmiddel mellem de Blinde indbyrdes, og Punktskriften har derfor ogsaa vunden stor Udbredelse overalt.
Bogstaverne i dette Punktskriftsystem bestaar af én 'eller flere af 6 ophøjede Prikker, anbragte i 2 lodrette Rækker; de stikkes i Papiret ved Hjælp af en Staalspids gennem et rektangulært Hul. En eller flere af de fire øverste Prikker betegne de 10 første Bogstaver; — ved at tilføje den
•ene af de to tiloversværende nederste faas 10 nye Tegn; —- ved at ombytte denne med den anden andre 10 og endnu 10 ved at anvende begge paa engang; de fire nederste, an
vendte paa samme Maade som fra først af de fire øverste, give sluttelig en Sum af tilsammen 50 Tegn. Der kan ialt gøres 63, og der kan paa denne Maade fremstilles ikke blot samtlige Bogstaver, men ogsaa Tal, Interpunktionstegn, ma- thematiske Tegn samt et fuldstændigt Nodesystem.
Det er dette Alfabet, der udelukkende anvendes ved vor Forenings literære Virksomhed, idet det i lige høj Grad egner sig til Afskrivning og til Trykning. I sidst
nævnte Tilfælde skrives der i Stedet for paa Papir paa en Zinkplade, der anbringes ganske som Satsen i en almindelig Bogtrykkerpresse, og Skriften mangfoldiggøres paa den Maade.
Til at fremstille denne Skrift er der i Tidens Løb opfunden forskellige Apparater. Her i Landet have vi i mange Aar betjent os af den Guldbergske Punktskriftstavle;
men i den seneste Tid har vor Forenings Bestyrelse sat sig itil Opgave at arbejde paa Indførelsen af en ny, dansk Op-
6
findelse: den Wulffske Tavle, som frembyder adskillige For
dele, blandt andre den, at man ved at skrive paa begge Sider af Papiret, medens tidligere kun den ene Side benyt
tedes, baade sparer betydelig Plads og tillige opnaar større Mellemrum mellem Linjerne, livad der i bøj Grad letter Læsningen, især for dem, der ere bievne blinde i en ældre Alder.
Apparatet bestaar af to ved Hængsler forbundne lige store Zinkplader, begge gennembrudte med 10 Rækker rekt
angulære Huller og med Plads til 32 Bogstaver i hver Linje.
Naar Pladerne lukkes sammen, falder hvert af Hallerne nøjagtigt over 6 i den modsatte Plade drevne Fordybninger, og ved at anbringe Papiret imellem Pladerne kan man skrive det fuldt paa begge Sider uden at tage det ud og uden nogen som helst Forskydning eller Omflytning af Apparatets Dele. Efter at forskellige Vanskeligheder, der i Begyndelsen frembød sig ved Fabrikationen, nu ere overvundne, da Hr.
Inspecteur Gøricke har skænket en særlig Maskine til Gen- nemhugning af Pladerne, foreligger Tavlen nu i alle Maader fyldestgørende og har begyndt at vinde Indgang ogsaa uden for Danmark, f. Ex. paa Christianias Blindeinstitut og flere
andre Steder.
Som allerførst nævnt var jo ved Foreningens Frem
komst et af dens Formaal det: at tilvejebringe god Lekture for de Blinde, en Ting, hvis store Betydning ikke noksom kan fremhæves; men som man indtil den Tid i en sørgelig
Grad havde savnet.
Til dette Formaals Opnaaelse arbejdes der nu ad 3 forskellige Veje: For det første ved det haandskrevne cir
kulerende Bibliothek, for det andet ved Bortskænkning af trykte Bøger og endelig ved den i den nyeste Tid paabe
gyndte Udsendelse af Tidsskriftet „Budstikke". Men lang og besværlig har Vejen været, før Foreningen i denne Hen
seende naaede saa vidt, som den gjorde, og endnu staar den jo langt fra ved Enden. — Den første Begyndelse blev gjort ved, at en Del Bøger blev afskrevne for Betaling af Blinde. Da Foreningen var 1 Aar gammel, bleve disse Bøger satte i Cirkulation; men Foretagendet var stærkt trykket af, at der maatte arbejdes med ganske utilstrækkelige Midler, saa at der maanedlig kun kunde udsendes en Bog til hver af de 4 Læsekredse, som de Blinde ere inddelte i. Hver
Bog indeholder ca. 100 Sider Punktskrift, hvad der svarer til omtrent 25 Sider almindelig Tryk.
Efter at der en Tid var arbejdet fremad, saa godt det lod sig gøre paa denne Maade, henlededes Bestyrelsens Op
mærksomhed p a a , hvorledes i England og Frankrig de Seende netop paa dette Omraade ydede Blindesagen en værdifuld Støtte, idet de forskellige derværende Blindefor- eninger assisteredes af Damer og Herrer, som anvendte en Del af deres ledige Timer til at afskrive god Læsning i Punktskrift, og det forsøgtes nu at skaffe en lignende Hjælp herhjemme. Der blev i den Anledning med de fleste kjøben- havnske Dagblade udsendt et Opraab om at støtte For
eningen i denne Betning; det var ledsaget af en kort Rede
gørelse foi den store Betydning, denne Hjælp havde, samt af en Prøve af Punktskriften.
Denne Henvendelse blev ikke uden Resultat: det var ikke faa Damer og Herrer, der med Iver og Lyst tog Gjær- ningen op, og samtidig med at de læsendes Antal voksede, var Virksomheden bleven saa meget udvidet, at der kunde bydes de Blinde 200 Sider Læsning om Maaneden i Stedet for 100, og det er siden stadig gaaet fremad. Der er indtil Dato afskrevet ikke mindre end 1450 Bind Punktskrift, og de Seendes Hjælp øges fremdeles.
Al Afskrivning blev i Begyndelsen udført med den al
mindelig brugte Bogstavering; men efter en Tids Forløb lod Bestyrelsen (ogsaa efter Udlandenes Forbillede) udar
bejde et Forkortelsessystem, afpasset efter vort Sprog.
Det bestaar i , at de hyppigst forekommende Ord og Sta
velser udtrykkes ved et enkelt Bogstav eller Tegn. Denne
„Kortskrift“, som vi kalde den, indskrænker Punktskriften, som i sig selv fylder meget, med henved 20 pCt. og anvendes nu til Halvdelen af de 4 Eksemplarer, hvori de haandskrevne Bøger foreligge, medens man af Hensyn til de ældre Blinde, hvem det maaske kunde falde for besværligt at sætte sig ind i det nyere System, har ment at burde bibeholde den op
rindelige Skrivemaade i den anden Halvpart af Bøgerne.
Ogsaa til vore Tryksager anvendes Kortskriften, men i mo
dificeret Skikkelse, som selv de ældre have let ved at lære.
Medens det haandskrevne Bibliothek saaledes allerede i Foreningens første Tid jævnt voksede, gik der Aar hen,
8
før der kunde tages fat paa noget saa omfattende som ved egen Hjælp at forskaffe sig trykte Ting, og først da For
eningens pekuniære Status (i Aarene omkring 1894) var bleven betydelig forbedret, væsentligst ved dens daværende Næstformand, Hitmester Allan Dalils aldrig overtrufne Agi
tation, fik den Evne til at slaa ind paa den anden af de før nævnte Veje, idet den fik sit store Ønske opfyldt: at oprette sit eget Trykkeri. Der anskaffedes et Eksemplar af de bedste paa den Tid eksisterende Maskiner, indrettede til at fremstille Punktskrift paa Zinkplader, og vi bleve derved satte i Stand til ogsaa at kunne indføre dobbelt
sidigt Tryk herhjemme, hvorved de samme Fordele opnaaedes for dets Vedkommende som før omtalt for Skrivningens paa begge Sider af Papiret.
Det første Værk, som udgik herfra, var Hovedsalme
bogen med dens første Tillæg (816 Salmer), der i Punkt
skrift fylder 5 tykke Foliobind foruden et mindre med dens Register. Den blev trykket først i 100 og senere i yder
ligere 35 Eksemplarer, som alle paa en enkelt Undtagelse nær gratis ere uddelte til Blinde. Hvert Eksemplar koster Foreningen 18 Kr.*)
Det næste Arbejde, hvorpaa der toges fat, var Pauli Brev til Romerne, og Foreningen modtog hertil saa rigelig Hjælp fra sine Velyndere, baade i Penge og ved personlig Deltagelse, at Bogen tilvejebragtes i 100 Eksemplarer uden anden Udgift for Foreningen end Indbindingen. Der fore
ligger nu trykt foruden Salmebogen samtlige 13 Pauli Breve og Hebræerbrevet.
Vi komme nu til den 3die af vore før omtalte Maader til at skaffe de Blinde Læsning, nemlig det forholdsvis nye Foretagende — Udgivelsen af Tidsskriftet „Budstikke14.
Allerede i længere Tid har saadanne Blade, trykt med Punktskrift, eksisteret i Udlandet; men noget tilsvarende var aldrig fremkommen herhjemme. Det er indlysende, hvor stor Betydning et saadant Organ har, gennem hvilket de Blinde omkring i Landet dels indbyrdes kunne drøfte deres
--- V i , ■ S
*) I Anledning af den nye Salmebogs Fremkomst agter Bestyrelsen at udgive et Hjælpetillæg til den gamle, som just i denne Tid er sat i Arbejde.
særlige fælles Interesser og dels ude fra kunne skaffe sig saadanne Oplysninger, som de ellers tidt kun vanskeligt vilde kunne tilvejebringe. Den Glæde, hvormed det første Num
mer af „Budstikke “ ved sin Fremkomst i Fjor Paaske blev hilset, og den Anerkendelse, Bladet stadig modtager fra sine Læsere, har ogsaa tilfulde bevist, at det er en ret Vej, F o r
eningen her har betraadt, selv om den i denne som i andre Retninger desværre maa vandre den med smaa Skridt.
Bladet udkommer foreløbig hver anden Maaned i ca.
120 Eksemplarer. Hvert Nummer indeholder 2 større Ar
tikler, den ene af religiøst, den anden af underholdende og belærende Indhold, — endvidere Meddelelser af alle Arter fra Blindeverdenen og en Rubrik for indløbende Spørgsmaal og disses Besvarelser; desuden medfølger der som et Slags Feuilleton Dahis: „Fremmedordbog for Folket A
Dette er altsaa i korte Træk, hvad Foreningen paa Literaturens Omraade har faaet udrettet: at vi have skabt et godt cirkulerende Bibliothek for de Blinde og vundet Publikums Sympati og Støtte for Foretagendet. Vi have foruden Salmebogen trykket flere Stykker af Bibelen og haabe at kunne føje et nyt Stykke til hvert Aar, saa at i en nær Fremtid hele det nye Testamente vil kunne foreligge i Punktskrift; vi have skaffet de Blinde deres eget Organ;
vi have indført Besparelser og Forbedringer gennem den nye Punktskriftstavle og den dobbeltsidige Skrift og Tryk og endelig Forkortelsessystemet.
Se vi tilbage paa den meget ringe Begyndelse, da er der naaet et ikke saa lille Stykke frem, men dog langt fra saa vidt, som man har ønsket. Foreningens gamle Motto, der endnu staar ved Magt, siger jo: „vort Maal er: ingen trængende Blind i Danmark A Vi kan jo lade Mottoet gælde for alle Grene af Foreningens Virken; men for Literatur- virksomheden gaar Maalet over til at blive et Ideal, som der kan stræbes efter, men som næppe kan naas; den ma
terielle Trang kan formindskes; men den aandelige Trang — Trangen til Kundskab, vil evig vokse, og derfor vil ogsaa Maalet for Virksomheden stadig rykkes fremad; men at for
følge Maalet er det, vi bestræbe os for ... bestræbe os for saa godt som muligt at tilfredsstille Trangen til Kundskab og til aandelig Udvikling hos alle Danmarks Blinde. “ (Bifald).
lo
D r. W ille, Kjøge, stillede forskjellige Forespørgsler angaaende Evnen hos dem, der i en ældre Alder miste Synet, til at lære Punktskrift, og den Tid, dette i Peglen tager, samt hvorvidt Foreningen yder Oplysninger og Assi
stance i denne Retning.
W u lff: Punktskriftsystemet læres som oftest paa faa Dage, men Evnen til at læse det ved Hjælp af Følelsen er i meget forskellig Grad tilstede hos de forskellige Menne
sker, og der kan derfor vanskeligt siges noget bestemt med Hensyn til Tiden, som medgaar for at lære dette. — E n
hver Henvendelse vil med Glæde blive besvaret paa For
eningens Contoir, hvor man ligeledes vil kunne erholde de herhen hørende Rekvisiter.
Ingenieur, cand. pol., Poulsen, Lemvig, udtalte at Brailles System var udmærket til Brug mellem Blinde ind
byrdes , men der savnedes et Meddelelsesmiddel mellem Blinde og Seende. Man burde stræbe efter i enhver Hen
seende at knytte de Blinde saa nær som muligt til de Seende. Taleren formente, at Reliefskrift havde et Fortrin her, og selv om de Blinde skulde lære begge Alfabeter, vilde dette ikke være noget større Krav at stille til dem, end naar de Seende skulde kunne læse baade Skrift og forskellig Slags Tryk. — Det maatte ogsaa være heldigt, om de Blinde lærte at benytte en Skrivemaskine.
W u lff\ Det omtalte Savn kan næppe afhjælpes ved Brugen af Skrivemaskine.
Procurist Malthe Gether gjorde opmærksom paa, at det „Guldbergske A pparat4' til Fremstillling af Blyantsskrift ogsaa i alt Fald til en vis Grad vilde kunne benyttes til ophøjet Skrift. —
Ordet blev derefter for Dagsordenens 3die Punkt givet til Inspecteur Gøricke: „Naar vi nu skulle beskjæftige os med Dagsordenens 3die Punkt) Lederspørgsmaalet, da skal jeg tillade mig ganske kort at fremføre Bestyrelsens Tanker i den Retning i Haab, om at de maa finde Tilslutning hos d’Hrr. Ledere, og at disse ville fremkomme med Tanker og Forslag til yderligere Fremme af det Formaal, vore fælles Bestræbelser gaa ud paa. —-
Der har tidligere været Tale om at dele Landet efter Amter, Provstier eller Stifter med en Kredsformand hvert
Sted, som saa atter delte dette i mindre Afdelinger, hver med sin Leder, saaledes at disse Afdelinger gensidig støttede hinanden, medens det kun var Kredsformanden, der stod i directe Forbindelse med Hovedbestyrelsen. — Denne liar imidlertid nu efter nøje Overvejelse fundet, at det heldigste for Sagen var at faa en Leder med frie Hænder i liver By og hvert Sogn i Landet, som kunde staa i dirccte Forbin
delse med Hovedbestyrelsen i Kjøbenhavn. Paa denne Ord
ning har Foreningen nu arbejdet i et Par Aar, og have vi allerede over 100 Ledere. —
Ved fortsat Yirken haabe vi, at det vil lykkes at faa Ledere i hver eneste By og Sogn.
Yi have ikke været blinde for, at denne Ordning kræver et stort Arbejde her; man alene den Fare, der er forbunden med f. Eks. i et Stift altid at skulle gøre Regning paa at tinde én, der vil paatage sig det store Arbejde, at have en hel Del Underafdelinger, og Frygten for, at der, naar en Kredsformand fratraadte, og der ikke straks var nogen til at overtage Grjærn ingen, vilde komme en stor Tilbagegang, bevægede os til at følge den her omtalte Yej, hvorved hver Leder faar et lettere Hverv, og Hovedbestyrelsen bedre kommer i directe Forbindelse med Alle
Hvormange Blinde der findes i Danmark, hvorledes disse ere fordelte og Yilkaarene, hvorunder de leve, have vi desværre ej faaet nogen Fortegnelse over, men saa meget vide vi, at vor Opgave: — „Ingen værdig trængende Blind bør findes i Danmark“ — kan gjennemføres, uden at Sagen bliver uoverkommelig. Vi staa ikke overfor et stort socialt Onde, men overfor næppe mere end mellem 500 og 1000 stakkels Blinde, som hele den øvrige Befolkning i Landet kan hjælpe til blidere Kaar, naar Sagen kun bliver ret kjendt og taget paa rette Maade.
Hvad nu Afdelingernes Forhold til Hovedbestyrelsen og Ledernes selvstændige Yirken angaar, da have vi jo i vore Henvendelser til disse udtalt os. Ledernes Yirken bestaar jo i 1) at sørge for Bidrag, 2) at skaffe Oplys
ninger om de Blinde, der findes, 3) at bistaa de Blinde og 4) i Incassationen af Beløbene hos de Bidragydende og Aflæggelsen af det aarlige Regnskab,
12
Jeg vil gærne her knytte et Par Ord til liver af disse Gjærninger til nærmere Forstaaelse af dem :
Hvad den første, at sørge for Bidrag, angaar, da vil dette meget bero paa de locale Forhold; men vi have altid tænkt os, at det bedst sker ved privat Henvendelse til Folk, ved at vække Interesse for de Blinde ved i dette Øjemed at afholde selskabelige Sammenkomster, Koncerter, Bazarer, Foredrag, Oplæsninger o. s. v. — samt ved at søge Tilskud fra Sparekasser, Sogneraad, Kommunalbestyrelser og andre mulig paa Stedet værende Institutioner eller velgjørende Foreninger. Lederne vilde ofte let finde frivillige Kræfter saav el til at bistaa ved at indsamle Bidrag som ved sin øvrige
Virken for Sagen,
Den undertiden tidligere anvendte Fremgangsmaade, at Bestyrelsen herfra foranledigede Foredrag om Blindesagen afholdte omkring i Landet, har vist sig som meget for kostbar.
Hvad det andet Punkt, Oplysninger om de Blinde, angaar, da er det vist ikke saa besværligt at faa de Oplys
ninger, der behøves til Udarbejdelsen af den Fortegnelse, Foreningen jo burde have over de Blinde, og som nu savnes saa meget.
Angaaende Punkt 3, at bistaa de Blinde, da er det jo Bestyrelsens Hovedtanke og Ønske, at det maatte komme dertil, at der blev slaaet en Ring om hver Blind, saa at denne ikke mærkede sin sørgelige Skjæbne i saa høj en Grad.
Det er ikke altid ved Penge der skal hjælpes, ja, ofte vil det endog være aldeles urigtigt at give disse, men en værdifuld Hjælp kan ydes paa saa mange andre Maader, f. Eks. ved Ledsagelse paa Spadsereture, Oplæsning, Under
holdning, Hjælp ved Afsætning af fabrikerede Varer o. lg.
Med Hensyn endelig til det 4de Punkt, Incassationen og Regnskabet, da erholder hver Leder Kvitteringer til de Bidragydende fra Foreningens Kasserer tilligemed en Aars- beretning til hvert Medlem, og indsendes da Beløbet tillige
med Regnskabet over Indtægt og Udgift. Som en Regel har Hovedbestyrelsen vedtaget, at Lederen, hvor der findes Blinde at støtte, disponerer over indtil 2/3 af Indtægten til Fordel for disse, medens lj% indsendes til Kassereren, som Bidrag til Afholdelsen af Udgifterne ved Literaturvirksom-
heden, Administration, Tryksager, Forøgelse af den faste Fond etc.
Selvfølgelig er det umuligt her at fastsætte en bestemt Norm, da der jo er Steder, hvor der ingen Blinde findes, og hvor altsaa hele Indtægten gaar til Hovedbestyrelsen, hvorimod det kan ventes, at andre Steder have saa mange Blinde, at der maa ydes Tilskud til denne Kreds, saa vidt som Kassen blot har Baad dertil.
Jeg tror nu saa nogenlunde at have omtalt de for
skellige Virkefelter for Lederne. Det er en kristelig Sag at hjælpe sin Næste, især naar denne er saa hjælpeløs, som en Blind kan være det, og ville vi da bygge vort Haab paa, at det maa lykkes overalt at finde dygtige Ledere, der med Kjærlighed og Interesse forSagen ville bistaa; — thi uden disses Hjælp og Virken indse vi tilfulde, at vort Maal ikke kan naas.“
Læ rer H ækkerup, Præstø: Hr. Inspecteur Gøricke havde nævnet som et af Agitationsmidlerne: „Foredrag“.
Men for at kunne virke paa denne eller lignende Vis, maatte man sidde inde med ret omfattende Kjendskab til Sagen i sin Helhed. Lederen burde saa vidt muligt være i Stand til at give de Oplysninger, som tidt ude fra kunde kræves.
Taleren kunde ønske Underretning om forskellige Punkter, f. Eks. om Blindesagens allerførste Fremkomst, om dens Udvikling her og i andre Lande, om Forholdet mellem Blindeinstituttet og Blindeforeningerne og mellem disse ind
byrdes, om de Blindes Antal i Danmark o. s. v.
Formanden beklagede, at Bestyrelsen ikke i Øjeblikket fyldestgj ørende kunde meddele disse Oplysninger, men den skulde bestræbe sig for at gjøre al ønskelig Underret
ning i saa Henseende tilgængelig for Lederne. Med Hensyn til Foreningernes Forhold indbyrdes og til Instituttet, da virker hver især uafhængig.
Det kgl. Blindeinstitut oplærer sine Elever dels i de almindelige Skolefag, dels i forskellige Haandværk og Be
skæftigelser og søger saaledes at sætte dem i Stand til selv at bane sig Vej i Livet. Til Instituttets Virksomhed er i den nyeste Tid bleven føjet et nyt Led derved, at der paa Refsnæs er bleven oprettet en Forskole for de Elever, der
14
m a lte tiltrænge at gjennemgaa en saadan, før de optages paa Institutet.
„Selskabet Kjæden“ virker dels ved Pengeunderstøttelser til trængende Elinde, dels derved, at den i sin Forsørgelses
anstalt og sit Asyl optager blinde Kvinder og Børn.
„Foreningen til at fremme Blindes Selvvirksomhed^
søger at opnaa den Hensigt, dens Navn tilkjendegiver, ved paa sine Værksteder at beskjæftige en Del blinde Haand- værkere i forskjellige Fag mod en højere Løn, end ved
kommende under andre Forhold vilde kunne opnaa. Foreningen holder endvidere en Butik, hvor de frembragte Arbejder forhandles, samt understøtter Blinde omkring i Landet for at hjælpe dem til Selverhverv.
„Foreningen Danmarks Blinde“ dannedes oprindelig af de Blinde selv som en Understøttelses- og Læseforening.
Den ydede den Gang kun Hjælp til gamle og svage, men strakte sig senere til at omfatte saa vidt muligt alle træn
gende Blinde og har i det Hele udvidet sin Virksomhed betydeligt i Aarenes Løb.
Taleren berørte dernæst de store Vanskeligheder ved at tilvejebringe tilstrækkeligt Materiale til at give Oplys
ninger om de Blindes Antal og Livsvilkaar. Der havde været gjort Forsøg, men uden synderligt positivt Resultat.
Man havde tænkt paa at udarbejde Schemaer til Udfyldning, og at udsende disse Landet over, men Taleren troede ikke, at der vilde naas noget i denne Retning, før Kredsdannelsen var saa vidt fremskreden, at Foreningens egne Ledere over
alt kunde skaffe Oplysningerne. Hvis der en Gang i Frem
tiden kunde opnaas en fuldstændig Organisation af samtlige Blindeforeningers og -Institutioners Virksomhed, vilde man ogsaa paa dette Punkt kunne naa længere frem. Man maatte ogsaa liaabe paa Assistance fra Kultusministeriet.
Grosserer L. W ildau vilde nævne Hr. Cand. phih E. Wildau, Lærer ved det kgl. Blindeinstitut, som en Mand, der sad inde med særligt Kjendskab til alt Blindesagen vedrørende, og som gærne meddelte enhver forønsket Op
lysning.
Ingenieur Poulsen vilde med Henblik paa de for
skellige før omtalte Maader til at skaffe Foreningen Med
lemmer udtale, at den personlige Henvendelse vistnok var
fortrinlig, men i Landkredse ofte af forskjellige Grunde blev vanskeliggjort. Taleren havde i sit meget store Distrikt forsøgt at udsende trykte Cirkulairer navnlig gjennem Præ
sterne, og Forsøget havde givet et meget godt Resultat. — De forskellige Maader maatte anvendes alt efter de for- skjellige locale Forhold. Lederne burde i det hele stilles saa frit som muligt, — ogsaa med Hensyn til Retten til delvis at disponere over de i deres Kreds indkommende Bidrag.
Taleren vilde sluttelig henstille til Bestyrelsen at søge ministeriel Hjælj) til Udgivelsen af f Ex. Lærebøger, Haand- bøger o. lgn. i Punktskrift. Øjeblikket hertil turde netop være kommet nu, da man nødtes til at tage fat paa det nye Salmebogstillæg.
Procurist Malthe Gether; Lederne ere fuldt ud frit stil
lede. Men de bør dog indsende Regnskab til Hovedbestyrelsen.
Formanden-. Bestyrelsen ordner jo sit Samarbejde med de enkelte Kredse paa forskellig V is, men det er dog ønskeligt, at den i hvert Tilfælde holdes å jour med Kred
senes Virken, navnlig gjennem Fortegnelser saavel over Medlemmerne som over de Blinde, der maatte findes i den paagjældende Kreds, ligesom at den modtager en passende Del af det indkommende til Li ter atur virk s o mhed en, til den faste Fond m. v. Jo flere Oplysninger af enhver Art, der indløber fra Kredsene, jo bedre Oversigt har man over de Blindes Forhold Landet over.
Efter en Times Frokostpause begyndte Mødets 2den Afdeling Kl. 1.
Formanden : „Af de i Dag fremkomne Udtalelser frem- gaar det jo klart, at der gives mange Maader, hvorpaa man saavel moralsk som pekuniært kan støtte de Blinde, der Landet rundt kæmpe for en Tilværelse; — men blandt de ulykkeligt stillede i Samfundet er sikkert den blinde, og navnlig den enlig stillede blinde Kvinde, den uheldigst si
tuerede. Af saadanne blinde Kvinder findes mange her i Landet, fuldt ud sunde paa Sjæl og Legeme og besjælede af Energi og Trang til Selverhverv ; men paa Grund af deres hjælpeløse Tilstand og de højst uheldige Vilkaar, hvorunder de leve, umuliggjøres det dem at finde Virksomhed og Af-
sætning for deres Frembringelser. De gribes derfor ganské naturligt af Fortvivlelse og Modløsbed og bensynke derved i en Sløvhedstilstand, hvorved deres Virkelyst tilintetgjøres.
For at raade Bod herpaa er d e t, at Tanken om Op
rettelsen af et „Hjem for arbejdsføre blinde Kvinder1' er fremkommen, og efter en Konference med Frøkenerne Eschricht og Hoffmann, Lærerinder ved det kgl. Blinde
institut, som paa deres Rejser have haft Lejlighed til at bese saadanne Anstalter i Udlandet, var det, at man i Be
styrelsen for „Foreningen Danmarks Blinde" optog Sagen.
Der blev til dette Formaals Fremme nedsat et Udvalg, bestaaende af D ’Hrr. Grosserere Christensen og Wildau samt Formanden, og Udvalget fik det Hverv at rette Henvendelse til en af vore bekjeidte Velgørere for at erhverve en Grund, hvorpaa et Hjem som det nævnte kunde opføres. Vi hen
vendte os til Hr. Justitsraad .Toseplisen, der med stor Be
redvillighed tilsagde os som Gave en Grund, ca. 3000 Q Al., paa Dron. Olgas Vej; men da vi endnu ikke ejede en Skilling til Opførelsen af Hjemmet, betingede Justitsraaden sig, at saafremt Bygningen ikke kunde blive opført i Løbet af et Aar eller halvandet, da at maatte sælge Grunden, men lo
vede os i saa Tilfælde en Grund af ikke ringere Omfang og med en muligvis endnu heldigere Beliggenhed. Der er nu hengaaet ca. 27* Aar siden vor første Henvendelse til J u stitsraaden. Den førstnævnte Grund er solgt, og i Stedet herfor er skænket os en Grund paa Mariendalsvej, 2 Minutter fra nærmeste Sporvognslinje, paa omtrent 3,500 Q Al., altsaa saavel større som heldigere beliggende.
Den næste Opgave for Bestyrelsen blev nu at skaffe Midler til Bygningens Opførelse; men da man frygtede for, at der vilde hengaa for lang Tid, hvis Pengene skulde ind
samles inden for Foreningens Ramme, blev der atter nedsat et Udvalg, hvis Formaal blev at danne en Comité af Damer og Herrer for med dennes Hjælp at indsamle Midlerne.
Denne Comité blev sammensat af 28 Damer og Herrer, og 4 Medlemmer af Bestyrelsen for „Foreningen Danmarks Blinde" tog Sæde i den. Den har derefter^i Løbet af ca.
2 Aar indsamlet omtrent 44,000 Kr., dels ved Opraab og Henvendelser af forskellig A rt, dels ved Afholdelse af en Koncert, som gav et Overskud af ca 1300 Kr. og dels ved
en i dette Foraar af Kgl. Skuespillerinde Fru Hennings arrangeret Forestilling, der gav et Overskud af ca. 2500 Kr.
De indkomne Gaver ere af højst forskellig Størrelse:
fra 5 indtil 2000 Kr.; men særlig maa fremhæves, at der for 1/2 Aar siden fremkom 10,000 Kr. fra en Giver, som ønsker at være anonym.
Hr. Grosserer Moses G. Melchior, der fremdeles virker for og modtager Bidrag af alle Størrelser, er Comitéens
Kasserer.
Endvidere er modtaget fra Hr. Forstander ved det kgl. Blindeinstitut Moldenhawer et Gavebrev paa 13,000 Kr., hvilke ved 2 navngivne Personers Død skulle tilfalde Hjemmet.
Dette vil med Montering komme til at koste 75 å 80,000 K r .; men Comitéen mente nu at ville lade det paabegynde, idet man foreløbig vilde lade optage en Prio
ritet, da der foruden den nævnte Kapital er tilvejebragt Tilsagn om aarlige Bidrag til Beløb af omtrent 800 Kr.
Comitéen skred derfor til Valg af den Bestyrelse, der vilde have at lade Bygningen opføre og indrette samt at varetage Hjemmets fremtidige Drift Til denne Besty
relse blev valgt: D ’H rr. Gehejmeetatsraad Goos, som Statens Direkteur for Abnormvæsenet, Forstander Moldenhawer, Dr.
Eiler Hansen, som velvilligst har givet Tilsagn om at være Anstaltens Læge, Grosserer Moses G. Melchior og Over
retssagfører Tegner, samt Frøkenerne Eschricht og Hoff- mann, hvis Delagtighed i Bestyrelsen har særlig Betydning ved deres indgaaende Kjendskab til de blinde Kvinders Vir
keevne, og endelig 4 Medlemmer af Bestyrelsen for ,.F o r eningen Danmarks BlindeC
I Bestyrelsen, som ved Vakance supplerer sig selv, skal denne Forening, saa længe den bestaar, være repræsen
teret med et vist Antal Stemmer, og er jo derved sikret en vis Indflydelse paa Hjemmets hele fremtidige Drift. Be
styrelsen tog straks fat paa Udarbejdelsen af Planer og Tegninger til Husets Indretning; men paa Grund af den store Lock-out er Arbejdet ikke blevet paabegyndt; dog er alt saa vidt fremskredet, at dette kan ske i samme Øjeblik, som normale Arbejdsforhold atter maatte indtræde.
Der er hermed nogenlunde gjort Rede for Foranled
ningen til Opførelsen af det første Hjem i Danmark for
18
arbejdsdygtige blinde Kvinder, og jeg skal derefter gaa over til kortelig at beskrive Indretningen af dette Hjem.
Grunden er, som før berørt, beliggende paa Marien- dalsvej med en Fagade mod denne paa 53 Al. Paa Grund af Villaservitut kan der imidlertid kun bebygges et Areal paa 43 Al.s Længde og IS 112 Aks Dybde, og denne Stør
relse vil altsaa selve Bygningen faa.
I underste Etage — nærmest at betragte som en meget høj Kælder — vil blive indrettet en stor Spisesal med til
stødende Anretterværelse, Køkken, Spisekammer og Viktu- aliekælder — alt beregnet til fælles Husholdning for hele Anstalten — Soveværelser for det kvindelige Tyende, P ort
nerbolig, 2 Rum til Karbade og 2 til Bruse- og Styrtebade, Plads til en Maskine, beregnet til Centralvarme for hele
Bygningen, samt endelig Vadskeri og Strygestue.
I næste Etage vil forefindes en stor fælles Arbejdssal, der ligesom Spisestuen faar Lys fra 3 Sider, og et Værelse, beregnet til Contoir og eventuelt Bestyrelsesværelse. Dette Rum forsynes med faste Skabe langs Væggene, idet det til
lige ønskes indrettet til at optage et Bibliothek i Punkt
skrift, som vor Forening agter successive at forsyne Hjemmet med. Fremdeles indrettes her Bolig paa 3 å 4 Værelser for en Inspecteur eller Inspectrice, et Sygeværelse samt yder
ligere 2 å 3 Værelser, hvoraf det ene tænkes anvendt til
„Danmarks Blindes** Punktskrifttrykkeri, saafremt det maatte findes formaalstj enligt at flytte dette.
Vi gaa derpaa til de følgende 2 Etager, hvis Inddeling bliver fuldstændig ens, idet der i hver af dem vil blive ind
rettet 14 Belægningsstuer samt de fornødne Toiletrum og Vandklosetter. I disse Etager vil midt igennem Bygningen løbe en bred Korridor med Lys- og Lufttilførsel fra begge Gavle, idet der i disse tænkes anbragt Svingdøre, forsynede med Rucler, og som føre ud til store Jærnaltaner. Dette Arrangement antages ogsaa at ville kunne faa stor Betyd
ning i mulige lidebrandstilfælde.
Tagetagen vil blive af en saadan Konstruktion, at der her vil kunne indrettes 6 Belægningsstuer uden Skraavægge foruden Tørreloft og de behørige Pulterkamre.
Bag ved Bygningen vil der blive det nødvendige Gaards- rum, og Resten af Arealet vil blive udlagt til en ca. 2000
□ Al. stor Have,
Jeg skal nu til Slutning kun give en kort Oversigt over den paatænkte Drift af dette Hjem:
Der vil blive at ansætte en Inspecteur eller Inspectrice, som vil have at føre det nødvendige Regnskab samt at fore- staa Husholdningen og den hele daglige Økonomi, samt — med den nødvendige Assistance — vejlede de Blinde ved deres Arbejder og virke for Salget af disse.
Ligeledes tænkes ansat en Portner, som foruden for
skellige mindre Hverv vil have at passe Centralvarme
apparatet.
Hjemmets D rift vil selvfølgelig kræve et aarligt Til
skud. Dette tænker man sig tilvejebragt dels fra de Kom
muner, hvor de i Hjemmet optagne ere hjemmehørende, dels fra de bestaaende Blindeforeninger, og endelig næres der det bedste Haab om Støtte fra Staten, idet man, da An
stalten jo tilsigter at højne de energiske Blinde ved at søge at styrke og bevare deres Energi og Trang til Selverhverv, derigennem at de i dette Hjem spore Virkningerne af deres Arbejde og derved føle Tilfredsstillelsen ved en A rt selv
stændig Tilværelse, og da der jo nu hersker fuld Enighed om, at den bedste Hjælp er Hjælpen til Selvhjælp — vel tør gøre sikker Regning paa Hjælp fra denne lige saa fuldt som fra privat Side.
Det maa i Forbindelse hermed heller ikke forbigaas, at man haaber ved denne Institution tildels at kunne ud
fylde et i Nutiden fremtrædende Hul i Blindeforsorgen ved muligvis at kunne optage til Uddannelse i en eller anden Beskæftigelse saadanne Kvinder, som paa Grund af deres.
Alder ikke kunne finde Optagelse paa Blindeinstituttet, men som dog ere for unge og kraftige til at hensidde i fuldstændig Uvirksomhed Resten af deres Liv.
Da dette Hjem er beregnet paa at optage Kvinder fra alle Dele af Landet, og dets Comité tillige staar med den Opgave at virke for Tilvejebringelsen af lignende Hjem i andre Dele af Landet, saa vil jeg nu slutte med at anbe
fale denne Sag til vore Medarbejdere, som sikkert med Glæde vil bestræbe sig for at fremme ogsaa denne Side af Blindeforsorgen sammen med deres Virken lor at skaffe Bidragydere til Foreningen og at være Vejleder og Raad- giver for de Blinde i deres Kreds, og med at bede Dem
20
have Deres Opmærksomhed henvendt paa, om der i Deres Nærhed maatte findes blinde Kvinder, skikkede til at op
tages i det her omtalte Hjem. (Bifald).
D irigenten foreslog at sætte Punkt 6 af Dagsordenen under Diskussion nu og anmodede særlig Lederne om at udtale sig angaaende de deri nævnte Spørgsmaal.
Da ingen Leder ønskede Ordet, vilde
Formanden rette det Spørgsmaal til Forsamlingen, om det kunde antages at skaffe større Tilslutning ved frem
tidige Møder, hvis disse forlagdes skiftevis til de større Provindsbyer, fremfor at fastholde Kjøbenliavn som Sam
lingssted.
Det maatte beklages, at Foreningens Midler endnu var saa ringe, at den yderste Sparsommelighed stadig maatte anvendes ved Administrationen, og at man af den Grund ikke var i Stand til at yde Lederne fri Kejse. Tanken havde været fremme om at anmode Statsbanerne om dette sidste. (Stemmer: „Det er liaabløst!“).
Kbmd. Em . Mortensen, Frederiksværk: Sommertiden vil vistnok være heldigst til Mødernes Afholdelse, navnlig Juli og August. Taleren vilde mene, at Kjøbenhavn var og blev det Sted, som lettest samlede Deltagerne.
L æ rer Hækkerup sluttede sig til disse Udtalelser.
Vintertiden var uheldig.
Inspect. Goricke: „Vilde netop denne Tid være den bedste ?“
Kbmd. E m . M ortensen: Spørgsmaalet afhænger jo meget af Ledernes Livsstilling.
L æ rer Hækkerup maatte for Lærernes Vedkommende anbefale Tiden fra Midten af Juli til Midten af August.
Formanden fremdrog, at Hr. Ingenieur Poulsen, som desværre ikke saa sig i Stand til at være til Stede ved den sidste Del af Mødet, havde foreslaaet Tiden mellem Nytaar og Paaske, idet mange da i forskellige andre Æ rinder droges til Hovedstaden; men iøvrigt antog han (Taleren) ikke, at nogen endelig Bestemmelse angaaende dette Spørgsmaal kunde træffes paa det indeværende Tidspunkt.
Man gik derpaa over til den i Punkt 5\ angivne Dis
kussion :
Procurist Molthe Gether vilde kraftigt opfordre de
tilstedeværende til at fremkomme med enhver som helst Forespørgsel eller Oplysning angaaende Blindesagen i alle dens Former, som maatte ligge vedkommende paa Hjærte.
Selv det ubetydeligste kunde faa Interesse.
Lærer Hækkervip meddelte, at der i hans Kreds landtes 2 blinde Haandværkere — henholdsvis Kurvemager og Børstenbinder —, og at disse stadig klagede over Ma
terialets Kostbarhed og Vanskelighederne ved at afsætte det frembragte. Der vilde være vundet meget, hvis der kunde skaffes de Blinde billige Materialier.
Formanden-. Foreningen havde beskæftiget sig med denne Sag tidligere. Bestyrelsen havde i sin Tid udstedt Anmodninger til blinde Haandværkere i hele Landet om at indsende Oplysninger vedrørende deres Indkjøb af Materiale samt Afsætningsforholdene; men Besvarelserne, der fremkom, afgave et alt for lidet fyldest®ørende Grundlag, til at der derpaa kunde baseres nogen egentlig Hjælp. Den Blindes Øvelse og Dygtighed maatte kunne forøges, naar han kun beskæftigede sig med ét bestemt Arbejde. Det vilde være ønskeligt, om Lederne ogsaa angaaende dette Spørgsmaal vilde lade Bestyrelsen tilflyde saa mange af deres Erfaringer som muligt.
D r. Wille mente, at en Henvendelse ud i Landet, som den af Formanden nævnte, men rettet til Lederne, vilde gavne.
Kbmd. L a n g g a a r d. A aby bro, forespurgte — med Henblik paa en tidligere falden Udtalelse angaaende Kred
senes mulige Inddeling sognevis — om Lederen paa egen Haand maatte antage andre i sit Distrikt, som paa denne Maade ønskede at virke for Sagen, som Ledere, saaledes at Kredsens Størrelse derved indskrænkedes.
Inspect. Goricke hævdede, at det netop vilde være særlig ønskeligt, om Lederne paa denne Vis vilde kunne støtte Bestyrelsens Bestræbelser for at udbrede Kredsdan- nelses-Systemet.
Grosserer W ddaa vilde overføre det gamle Ord om Krig: at den krævede 3 Ting: Penge og Penge og atter Penge, paa Foreningens Virksomhed. Medlemsbidragene var kun smaa, saa det gjaldt at skaffe saa mange Medar
bejdere som muligt. Taleren mente, det beroede paa en
22
Vildfarelse, naar der idelig klagedes over de dyre Materi- alier. M aterialierne, der benyttedes til de almindelige af de Blindes Haandværk, var saa billige i sig selv, at den Prisforskel, der overbovedet kunde blive Tale om, var al
deles betydningsløs. Det var derimod Arbejdslønnen, det stod om. De Blinde maatte udvikle deres Hurtighed og Dygtiglied saa højt som muligt. Det var uheldige Haand
værk, som væsentligst valgtes for de Blinde. Flertallet af disse kunde faktisk ikke ernære sig selv ved dem, og der maatte ogsaa kunne findes andre. De blinde Musikere vare ogsaa, paa de enkelte nær, som besad særlige Evner, saa godt som alle daarligt stillede. Taleren havde den Ansku
else, at Staten burde sørge for Landets Blinde; men An
skuelsen maatte vel være forkert, siden den ikke gjorde det.
(Munterhed). Det vilde være af stor Betydning at skaffe de Blinde nye Erhvervskilder. Kunde de ikke anvendes ved Telefonering ?
Lærerinde ved det kgl. Blindeinstitut Frk. E sch n ch t.
Det ene Forsøg, der er gjort med Telefonering, vil næppe blive gentaget.
En af de tilstedeværende vilde nævne Madratsstopning.
Formanden ytrede, at der var gjort et enkelt Forsøg paa at uddanne en Blind som Masseur. Blindeinstituttet burde muligvis give Eleverne nogen Undervisning i Anatomi.
L rk . Eschricht mente, at der til Massage fordiedes flere Kræfter, end de fleste Blinde havde. De vare vistnok
ogsaa gennemgaaende for nervøse dertil.
Grosserer W ildau kunde ønske at høre mulige l d taleiser om, hvad der kunde gøres for de gam le Blinde.
Inspect. G oricke: Ogsaa der gælder det at skaffe Penge Formanden-. Ja, netop nu, da Hjemmet for arbejds
føre Kvinder var ved at vokse frem, fristedes man til at spørge: „Hvad skal der blive af dem, naar de ikke længere ere arbejdsføre ?“ Og Spørgsmaalet stod foreløbig ubesvaret;
thi ogsaa her savnedes Organisationen. Kræfterne splittedes, ved at Foreninger og Institutioner virkede uden Sammen
hold. De bestaaende Foreninger skulde bibeholdes hver med sine specielle Virkemaader, men dog samvirkende undei en fælles Overbestyrelse. Den Hjælp, der tiltrængtes, og den Gerning, der var at gøre, vilde paa denne Maade blive
langt mere overskuelig, Kredsene vilde faa en endnu større Betydning, og Pengene vilde forslaa bedre. I Overbesty
relsen maatte jo findes en Mand, indvalgt af Staten, og denne vilde vel, naar der blev set hen til den Maade. hvor- paa der under de Forhold vilde kunne virkes, næppe nægte at yde sin Hjælp.
Procurist Malthe Gether kunde ganske slutte sig til disse Udtalelser. Ved Foreningens Stiftelse blev der udtalt, at den skulde stræbe efter at virke i Samklang med de be- staaende Institutioner, og dette bør fastholdes. Der havde været Tider, da Foreningen vilde omfatte alt muligt inden for Blindesagen. Dette havde vist sig uheldigt og umuligt.
En saa mægtig Opgave kan ikke løses uden Samvirken.
Taleren vilde minde Lederne om noget, som mange Gange havde været omtalt; men som heller aldrig kunde omtales tidt nok: de Forholdsregler, der kunde træffes mod Nyfødtes Øjenbetændelse, og han vilde bede dem i den Retning virke, hvad de kunde.
Taleren vilde tillige bemærke, at naar en Blind efter nogle Aars Uddannelse i et eller andet Haandværk — alt- saa højt regnet staaende paa samme Standpunkt som en seende Lærling — udgik fra Instituttet, og man da for
langte, at han fuldt ud skulde sørge for sig selv, da var dette Krav altfor stort. Man stillede aldrig et sligt til nogen Seende. Den Blinde maatte kunne anbringes hos en seende Haandværker og dér igen særlig ved ét bestemt A r
bejde. Fabrikation af Fjedermadratser og visse Grene af Possementmagerarbejde maatte egne sig for Blinde. Det fremhævedes atter, at Flertallet af de Blinde ikke selvstæn
digt kunde ernære sig.
Inspect, Goricke: Kunde ikke forskellige Blinde ar
bejde sammen i et Fag, hver med sin bestemte Ting?
Formanden udviklede, hvorfor Blinde ikke kunne anbrin
ges paa Fabrikker. Det umuliggjordes af flere Omstændigheder.
Forholdene vilde medføre, at de snarer,e trængtes til Side end støttedes af de Seend§. Nutidens Fagforeningssystemer o. s. v. vilde ogsaa træde hindrende i Vejen.
Man burde stræbe efter at gjøre Publikum bekjendt med, at de Blindes Arbejde kan være lige saa godt som de Seendes, men Blindesagen var slet tjent med, at de daarligt
24
arbejdendes Frembringelser gik ud blandt Folk med Fordring paa at repræsentere det, som de Blinde kunde lave.
I Tilslutning til Hr. Gethers Omtale af de store Krav, der stilledes 'efter Afgangen fra Instituttet, vilde Taleren mene, at vi manglede en Efterskole. Ogsaa til det vilde Organisationen maaske kunne hjælpe.
Grosserer J Chr. Christensen-. „Kunne Blinde ikke lave de saakaldte svenske Kurve ?“
Procurist Malthe Gether vilde anbefale alle Sagens Venner en af Hr. cand. phil. Wil dau — livis Kavn tidligere var bleven nævnet — udgiven Bog. Den indeholdt Beret
ning om en Rejse i Udlandet, særlig England og Frankrig, som Forfatteren havde foretaget for at sætte sig ind i hvad der dér gjøres i Retning af Blindeforsorg, og den var skreven med et ualmindeligt klart Blik paa alle herhen hørende Forhold. Man burde vist i mange Punkter tage Udlandet til Forbillede.
L æ rer Hækkerup vilde til sin forrige Udtalelse føje, at de blinde Haandværkere ikke kunde afsætte deres Frem
bringelser til videre Forhandling, da de saa endte med at blive for dyre. Derimod solgtes vel nok en Del til private, men denne Afsætning blev for ringe. Det var ikke almen- bekjendt, hvor godt og smukt de Blindes Arbejde tidt kunde være. Taleren havde paa en Udstilling set Blindearbejder, som paa deres Vis var at regne tor Kunst. Kunde Foi- eningen ikke rette direkte Henvendelse om Støtte til Landets bekjendte Rigmænd? F. Ex. Brygger Jacobsen.
Procurist Malthe Gether udtalte sig paany for Orga
nisationen. Han vilde endvidere paaminde enhver om af al sin Evne at hjælpe med at agitere. Hvemsomhelst man stod overfor maatte man aldrig glemme at minde om
„Danmarks Blinde“.
Da ingen yderligere ønskede Ordet, erklærede Dirigenten Mødet for hævet. —
L æ rer Hækkerup takkede derpaa tor de Oplysninger, som gjennem dette Møde var fremkomne.
