BRUXELLES - Prisen for det danske EU-medlemskab står til at stige, hvis den britiske premierminister Tony Blair får held med at samle opbakning til sine ideer om finansierin- gen af fremtidens EU. Og de ekstra penge, som Danmark skal betale til EU-kassen, går ikke til de nye fattige medlem- slande fra Central- og Østeuropa. Pengene vil i stedet gå til at finansiere en stribe nye rabatordninger, som gavner fire af EUs rigeste medlemslande - Storbritannien, Tyskland, Hol- land og Sverige.
Beregninger, som Mandag Morgen har foretaget, viser, at den danske stat fra 2007 årligt skal indbetale 1,8 milliarder kr. ekstra til EU-kassen som Danmarks bidrag til at finansi- ere de fire landes nye og udvidede rabatordninger. Se tekst- boks.
I dag betaler danske skatteborgere årligt 1,2 milliarder kr.
ekstra til EU-kassen, sådan at Storbritannien kan betale mindre i EU-kontingent. Storbritanniens rabat til EU-kas- sen har i dag en samlet årlig værdi af 42 milliarder kr. Hvis Tony Blair får sin vilje igennem og får gennemført det nye forslag til rammeaftale for EUs finansiering, stiger rabat- regningen for de danske skatteborgere altså med 50 pct.
Blair foreslår en ny britisk rabatordning, som ifølge Uge- brevets beregninger vil koste de danske skatteborgere ekstra 300 millioner kr. Og derudover foreslår det britiske EU-for- mandskab en række nye rabatordninger til henholdsvis Tyskland, Holland og Sverige. Rabatterne til de tre lande vil koste Danmark yderligere 350 millioner kr. Samlet set bety- der det, at den danske stat årligt vil indbetale 1,8 milliarder kr. ekstra til EU-kassen, sådan at de fire rige lande Storbrit- annien, Tyskland, Holland og Sverige alle kan betale min- dre.
Rabatregnestykket er en alvorlig streg i regningen for statsminister Anders Fogh Rasmussen, som på torsdag
mødes med sine EU-kolleger for at diskutere det britiske formandskabs budgetforslag. I dag betaler Danmark 14,5 milliarder kr. om året til EU-kassen. Det beløb er Danmark villig til at hæve, så længe de øgede indbetalinger går til at forbedre vilkårene i EUs nye medlemslande fra Central- og Østeuropa eller til ekstra EU-indsatser inden for områder som f.eks. forskning og uddannelse. Med det britiske for- slag kan den årlige danske regning stige med op imod en halv milliard kroner. Men de ekstra penge vil ikke gå til de nye medlemslande, men derimod til nye rabatter til nogle af de gamle rige lande. Et forslag som den danske regering er kraftigt modstander af.
Voksende underskud
Med det forslag, som det britiske EU-formandskab fremlag- de i sidste uge, er det samtidig klart, at Danmark ventes at få færre penge udbetalt fra EU-kassen i fremtiden. Af de 14,5 milliarder kr., som Danmark sidste år indbetalte til EU-kas- sen, vendte knap 12 milliarder tilbage til Danmark i form af forskellige typer af EU-tilskud. Langt hovedparten lander som forskellige typer af tilskudsordninger til dansk land- brug og danske fødevareproducenter. Se figur 1. For eksem- pel modtager Arla Foods årligt mere end 1 milliard kr. i EU- tilskud, og Danisco modtager op mod en halv milliard kr.
Den type af landbrugsstøtte vil EU-landenes stats- og re- geringschefer ikke røre ved under deres møde i Bruxelles.
Til gengæld vil der blive skåret i andre af de tilskudsordnin- ger, som Danmark i dag nyder godt af.
Står det til det britiske EU-formandskab, vil der blive re- duceret kraftigt i regionalstøtten til de rigeste EU-lande. Det gælder f.eks. tilskuddene fra EUs strukturfonde, som an- vendes til forskellige typer af regionale udviklingsaktiviteter i områder som Nordjylland og Lolland-Falster. Og det gæl-
10| Nr. 43 | 12. december 2005
Mandagmorgen
Blair koster danske skatteborgere dyrt
EU
Ekstraregning.Forslag til langsigtet EU-budget mindsker pengene til EUs fattige og giver dem til de rige - Forslaget afvises næsten overalt, men har dog en chance for at blive til virkelighed - Blair satser alt på, at ingen har lyst til at blokere en ny aftale - Dan- mark skal med Blairs forslag betale ekstra 1,8 milliarder til EU-kassen for at finansere rabatter til EUs fire rigeste medlemslande
der bidragene fra EUs socialfond, som bl.a. bidrager til mange efteruddannelsesaktiviteter i Danmark. Alene sidste år fik Danmark knap 1,4 milliarder kr. udbetalt fra EU-kas- sen til støtte af regionale projekter, efteruddannelse osv.
Danmarks Teknologiske Institut har tidligere evalueret de danske ordninger og karakteriseret dem som yderst ef- fektive: Med EU-penge er der gennem de seneste par år skabt op mod 3.000 nye arbejdspladser, og op mod 25.000 personer har haft mulighed for at forbedre deres kvalifikati- oner gennem kurser finansieret med EU-penge, hedder det i evalueringen fra DTI. De penge bliver det meget sværere for Danmark at få del i fremover. Og dermed stiger den danske nettoudgift, hvis aktivitetsniveauet skal holdes.
Derudover modtog Danmark sidste år 328 millioner kr.
til forskellige typer af landdistriktsudvikling. Den konto står også over for store besparelser ifølge det britiske EU-for- slag, og det kan ikke forventes, at Danmark i fremtiden vil kunne hente lige så mange penge ind fra EU-kassen på dette område.
Sidste år modtog danske regionale og sociale projekter 1,7 milliarder kr. i EU-støtte. Det er umuligt at sige, hvor stor en del af den støtte som forsvinder, når det samlede EU- budget på dette område bliver mindre. Udbetalingerne af strukturstøtte sker til konkrete projekter, og størrelsen af den danske andel afhænger af, hvor aktive danske kommu- ner vil være til at søge EU-støtte. Hidtil har en stor del af støtten været søgt af amterne. Men de nye regioner får svært ved at søge støtten, da udbetalingerne kræver 50 procents medfinansiering. Og da regionerne ikke kan opkræve skat- ter, bliver det langt sværere at finde pengene til medfinansi- eringen. Det betyder i praksis, at det i fremtiden bliver kom- munerne, som skal søge pengene fra strukturfondene. Alle de eksperter, Mandag Morgen har talt med, er enige om, at der samlet set vil blive færre penge til danske projekter, end der er i dag.
Dermed øger også det danske nettounderskud, som i dag er på 2,6 milliarder kr., og som i fremtiden kan vokse til op mod 4 milliarder kr. - afhængig af fremtiden for den fælles landbrugspolitik.
Mindre budget
De største tabere i forhold til det britiske EU-formandskabs budgetforslag er de nye medlemslande fra Central- og Øst- europa. Disse nye medlemslande står stadig til at få et stort tilskud til forskellige typer af udviklingsprojekter. Men med et enkelt pennestrøg har den britiske premierminister og hans embedsmænd mindsket tilskusdene til de nye med- lemslande med mere end 100 milliarder kr. målt i forhold til, hvad landene tidligere var blevet stillet i udsigt.
Mindskningen af udbetalingerne til de nye medlemslan-
de bruges til tre forskellige formål. Først og fremmest bru- ges pengene til at holde EUs samlede budget i ro. Faktisk er det det britiske formandskabs plan, at EU-budgettet i frem- tiden skal være endnu mindre, end det er i dag. Budgettet for 2006 udgør en samlet ramme, som svarer til 1,09 pct. af medlemslandenes BNI. Briterne foreslår, at fremtidens bud- getramme bliver 1,03 pct. af BNI.
På enkelte områder lader det britiske EU-formandskab budgettet vokse. Det gælder bl.a. inden for forskningen, hvor der er lagt op til en stigning i EU-budgettet på 64 pct.
Men det er væsentligt mindre end den fordobling af EUs rammeforskningsprogram, som Europa-Kommissionen tidligere har foreslået. Og endelig anvendes den store sænk- ning af støtteordningerne til de nye medlemslande til at fi- nansiere de nævnte nye rabatordninger.
De dyre rabatordninger
Det britiske formandskab har brugt store kræfter på at til- fredsstille ønsker hos fire af Unionens mest velhavende medlemslande. Ud over Storbritannien selv er det Tyskland, Mandagmorgen
Nr. 43 | 12. december 2005 | 11
Blair - et dyrt bekendtskab
Prisen for EU-medlemskabet 2004:
Indbetalinger til EU-kassen 14,5 milliarder kr.
Udbetalinger fra EU-kassen 11,9 milliarder kr.
Nettounderskud = 2,6 milliarder kr.
Prisen for Blairs rabatter:
Storbritanniens rabat udgør i dag 42 milliarder kr. om året.
Rabatten stiger ifølge det britiske forslag til 52,5 milliarder kr. årligt. Danmark betaler i dag 1,2 milliarder kr. om året til den britiske rabat. Ekstraregningen til en forøget britisk rabat er på 300 millioner kr. om året.
Danmarks andel = 1,5 milliarder kr.
Ny momsrabat til Tyskland, Holland og Sverige på 15 milliarder kr. om året.
Danmarks andel = 285 millioner kr.
Ny BNI-rabat til Holland på 1,6 milliarder kr. og ny BNI- rabat til Sverige på 800 millioner kr. om året.
Danmarks andel = 45 millioner kr.
Ny toldrabat til Holland på 1,1 milliarder kr. om året.
Danmarks andel = 21 millioner kr.
Ekstra årlige danske indbetalinger til EU-kassen som følge af andre rige EU-landes rabatter = 1.851 millioner kr.
Holland og Sverige. Tre lande, som alle kan blive vigtige al- lierede, når Blair skal forsøge at kæmpe sine nye budget- rammer igennem ved EU-topmødet.
Storbritanniens rabatordning - på 42 milliarder kr. - blev gennemtrumfet af den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher ved et EU-topmøde i Fontainebleau i 1984. Ordningen blev indført på et tidspunkt, hvor Storbrit- anniens velstandsniveau var væsentligt lavere end EU-gen- nemsnittet - og væsentligt lavere, end det er tilfældet i dag.
Men ordningen kan kun ændres med enstemmighed, og briterne har siden 1984 holdt fast i ordningen. Den britiske rabat er yderligere sådan indrettet, at den automatisk vokser i værdi, hver gang EU udvides. Selv de nye fattige medlems- lande skal betale ekstra til EU-kassen for at mindske Stor- britanniens bidrag til EU. Og hvis den britiske rabat føres fuldstændig uændret videre, vil dens værdi næsten fordob- les. Dermed vil Storbritannien blive det EU-land, som for- holdsmæssigt betaler næstmindst til EU-kassen - kun overgået af Cypern.
En sådan videreførelse vil være helt uacceptabel i EU, og det britiske formandskab foreslår derfor, at den britiske rabat kun skal vokse med en årlig værdi af godt 10 milliarder kroner. Dermed betaler Storbritannien - ifølge landets egen
selvopfattelse - til EUs udvidelse. Andre lande har svært ved at acceptere den logik. Udover en forøgelse af den britiske rabat har Storbritannien foreslået yderligere rabatordninger til tre andre lande.
Tyskland får en særlig årlig rabat på omkring 11 milliar- der kr. Rabatten er kædet sammen med den del af de årlige indbetalinger til EU-kassen, som beregnes ud fra et lands momsindtægter. En tilsvarende momsrabat foreslår det bri- tiske formandskab, at Sverige og Holland tildeles. Deres momsrabat svarer til omkring 5,6 milliarder kr. årligt.
Ud over momsrabatterne til Tyskland, Holland og Sverige får de to sidstnævnte lande også en anden rabat. Storbritan- nien giver Holland lov til at reducere landets årlige indbeta- ling til EU-kassen med 1,5 milliarder kr., og svenskerne kan sænke deres indbetalinger med 750 millioner kr. Endelig får Holland lov til at beholde en ekstra andel af den told, som landet opkræver på EUs vegne, når varer til det indre marked ankommer i havnene i Amsterdam og Rotterdam. Denne ek- stra toldrabat har en årlig værdi på 1,1 milliarder kr.
Samtlige rabatter skaber et hul i EU-budgettet, som skal finansieres af alle øvrige medlemslande - inklusive de nye fattige lande.
Blairs gambling
Det britiske udspil til EU-finansiering blev diskuteret af EU- landenes udenrigsministre på et møde i Bruxelles i onsdags, og det fik en meget hård medfart. Forslaget blev mødt med en storm af kritik fra stort set samtlige medlemslande. Det eneste land, som fra starten støttede det britiske forslag, var den tidligere britiske koloni Malta.
Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, erklærede efter mødet, at Storbritannien vil fremlægge et nyt revideret forslag i starten af denne uge. Men det er forventningen, at Storbritannien reelt kun vil justere marginalt på sit forslag, selvom de dygtige britiske spindoktorer forventes at sælge det nye reviderede forslag som en stor imødekommelse af sidste uges voldsomme kritik.
I mange europæiske medier spekuleres der i, hvor stor chancerne er for at opnå en aftale ved topmødet. Den nye af- tale skal først gælde fra 2007, og umiddelbart er der ikke den store panik, hvis det ikke lykkes. Selv hvis det heller ikke i løbet af 2007 lykkes EU-landene at nå til enighed om en langsigtet finansieringsaftale, vil der stadig være den mulig- hed at lave årlige budgetter eller at forvalte EUs aktiviteter fra måned til måned.
Men en langvarig budgetaftale er ideel for alle parter, og der er også en række andre hensyn, som betyder, at det vil være bedst at få problemet løst nu. De to problembørn Sve- rige og Holland står begge over for valg det kommende år, og det betyder, at det bliver sværere at forhandle med dem
12| Nr. 43 | 12. december 2005
Mandagmorgen
Ungdom, kultur og uddannelse Energi og miljø Forbrugerbeskyttelse Forskning
Bønderne scorer EU-kassen
EU-støttens allokering til Danmark i 2004
Figur 1: Årligt udbetales der knap 12 milliarder kr. fra EU-kassen til personer og virksomheder i Danmark. Langt de fleste penge vender tilbage til landet i form af støtte til dansk landbrug.
Kilde: Europa-Kommissionen.
Direkte støtte
Eksportstøtte Landdistriktsudvikling Andet
183.4 19.8 35.3
6.3 73.2
Strukturfonde
851,4
257,7 43,8 68,8
Mio. euro Landbrug Strukturfonde og
indre politikker
Totalbeløb, mio. euro:
Landbrug 1.221,6 Strukturfonde 183,4
Indre politikker 138,4
Alt inklusive 1.590,7
senere. Og generelt er der blandt EU-landenes stats- og re- geringschefer et udbredt ønske om at få indgået en aftale om noget stort. Med en budgetaftale kan Unionen demon- strere, at den stadig fungerer efter nej’et ved folkeafstem- ningerne i Frankrig og Holland tidligere i år.
Alt dette ved Tony Blair, og meget tyder på, at han har valgt nøjagtig den samme forhandlingsstrategi, som den franske præsident Jacques Chirac valgte i forhandlingerne om Nice-traktaten i december 2000. Dengang indledte Chi- rac de afgørende forhandlinger med at fremlægge et forslag, som var totalt uacceptabelt for alle lande. Derefter fremlag- de han et nyt revideret forslag, som på papiret så noget bedre ud, men som reelt ikke udgjorde den store forskel.
Erfarne diplomater, som Ugebrevet har talt med, vurde- rer, at det britiske EU-formandskab kopierer Chiracs taktik og nu kommer med et nyt udspil, der giver nogle symbolske, men forholdsvis ubetydelige indrømmelser i forhold til den britiske rabat. Blandt andet vil stigningen i rabatten kunne mindskes - samtidig med at det fastholdes, at den fremtidi- ge værdi vokser, hver gang Unionen udvides. Det vil ligne en indrømmelse, men reelt stadig være et fremskridt for briter- ne.
Blairs gambling går ud på at få EU-landene til at sige ja til en aftale for at få løst problemerne nu. Og man kan allerede se en bevægelse i den retning. Da briterne først lancerede principperne i sit nye forslag, blev det afvist overalt blandt de nye medlemslande. Men efterfølgende er det lykkedes
briterne at blødgøre flere af de nye medlemslande. Især med argumentet om, at hvis de ikke siger ja til en aftale nu, vil deres bidrag fra EU-kassen, hvis der ikke er nået nogen af- tale overhovedet, falde med omkring 33 pct. fra den 1. janu- ar 2007.
“Dette er penge, I kan få nu - ta’ dem,” lød Blairs budskab under en rejse til Estland og Ungarn. Og det britiske pres har effekt. Regeringerne i Slovakiet og Tjekkiet er ikke læn- gere helt afvisende, og det samme gælder den estiske rege- ring. Polakkernes retorik er også blevet opblødt.
Det store spørgsmål i hele spillet er Tyskland. Indtil vide- re har den nye tyske forbundskansler, Angela Merkel, holdt meget lav profil. Hendes gøren og laden ved topmødet vil blive nøje fulgt. Vælger hun at alliere sig med den franske præsident og holde fast i det traditionelle fransk-tyske sam- arbejde, får Blair det svært. Men Blair har brugt mange kræf- ter på at alliere sig med Merkel, og Merkels udenrigsmini- ster antydede i onsdags, at han ikke vil udelukke det britiske udspil som en mulighed for at finde et kompromis. Viser det sig, at Blair har Merkel med ombord i sine tanker og sine udspil, har han en reel chance for at få sit budgetforslag ved- taget.
Hvor Merkel præcis står i forhandlingerne, bliver næppe klart før fredag aften og nat. Og da falder også regningen til de danske skatteborgere.
Ole Vigant Ryborg | or@mm.dk
Mandagmorgen
Nr. 43 | 12. december 2005 | 13
