eu’s nyeste medlemslande fra Central- og Østeuropa kan blive de helt store vindere, hvis EU- landene formår at holde fast i sine målsætninger på klimaområdet trods den økonomiske krise.
Det fremgår af rapporten “The Impact of Renewable Energy Policy on Economic Growth and Employment in the European Union”, som Europa-Kommissionen offentliggjorde i sidste uge.
Mens lande som Danmark har presset på, for at EU-landene skal gøre de forskellige økono- miske vækstpakker grønne, har en række med- lemslande fra Central- og Østeuropa været langt mere fodslæbende på klimaområdet. Ikke desto mindre er det disse lande, der står til at høste hovedparten af gevinsterne, hvis EU sætter tur- bo på sine investeringer i vedvarende energi, vi- ser Kommissionens beregninger.
Rapporten er det første samlede studie af de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konse- kvenser af EUs indsats på klimaområdet. Den har analyseret forventede effekter af de investe- ringer, som er nødvendige, hvis EU skal leve op til den erklærede målsætning om, at 20 pct. af Europas energiforbrug i 2020 skal være dækket af vedvarende energi.
Rapporten opstiller to scenarier for anven- delsen af vedvarende energi. Ét, hvor udviklingen
fortsætter i samme spor som i dag, og målsæt- ningen derfor ikke nås. Og ét, hvor Europa sæt- ter turbo på udbredelsen af vedvarende energi for at leve op til målsætningen om, at VE skal dække 20 pct. af medlemslandenes samlede ener- giforbrug i 2020.
Kommissionens beregninger viser, at det sidstnævnte, såkaldte Accelerated Deployment Policy-scenarie (ADP), vil have betragtelige po- sitive effekter for økonomien og – især – beskæf- tigelsen.
I dag er der 1,4 millioner mennesker i EU, der er beskæftiget med vedvarende energi – ca. 55 pct. direkte, ca. 45 pct. i tilknyttede erhverv.
Kommissionens beregninger viser, at de inve- steringer, der er nødvendige for at indfri 2020- målsætningen, kan skabe op til 410.000 nye ar- bejdspladser frem til 2020. Og en betragtelig del af disse arbejdspladser vil opstå i Central- og Østeuropa, hvor især Polen tegner til at blive en af de store vindere.
Økonomisk vil gevinsten ved øgede investe- ringer svare til yderligere 0,24 pct. af EUs sam- lede bruttonationalprodukt – oven i de 0,58 pct., som VE-sektoren i forvejen tegner sig for.
De europæiske investeringer i vedvarende energi var allerede i fuld gang, inden EU-lande- ne vedtog 2020-målet. Men de er endnu ikke sto-
Mandagmorgen 13
MM228. juni 2009
Jackpot
Østeuropa får en stor bid af gevinsterne, hvis EU satser hårdt på vedvarende energi.
Der er store gevinster at hente, hvis EU står fast på sine klimamålsætninger – De nødvendige investeringer i vedvarende energi kan skabe ny vækst og 400.000 job, viser ny rapport – De store vindere bliver ironisk nok EUs mest
“klimaskeptiske” medlemslande – Det kan lette det besværlige interne slagsmål forud for COP15
Østeuropa scorer
EUs klimagevinst
re nok til at opfylde den. Rapporten konstate- rer, at med det nuværende investeringstempo vil EU blot kunne dække omkring 14 pct. af sit ener- gibehov med vedvarende energi i 2020.
Det er ikke småpenge, det vil kræve at hæve ha- stigheden – 1.530 milliarder euro, når Kom- missionen frem til.
Her og nu er biomasse og onshore-vindener- gi de mest oplagte investeringer. De vigtigste in- vesteringer på langt sigt er mere teknologitun- ge og avancerede – offshore-vindkraft, solener- gi og andengeneration biobrændsel.
Østeuropæiske vindere
EUs 20 pct.-målsætning dækker over vidt for- skellige krav til de enkelte medlemslande.
Danmark er allerede et af de lande med størst
andel af vedvarende energi. Alligevel skal vi ho- norere nogle af de skrappeste krav om at gøre en ekstra indsats. Se figur 1. Sverige er det EU- land, som i 2020 skal have den største andel af sit energiforbrug – næsten 50 pct. – dækket af vedvarende energi. For Danmarks vedkommen- de skal andelen hæves fra 17 til 30 pct.
Det er ikke kun kravene, der er vidt forskelli- ge. Gevinsterne, når målsætningen skal indfris, er heller ikke ligeligt fordelt. Både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt er det faktisk nogle af de mest klimaskeptiske medlemslande, der står til de største gevinster.
Det klareste eksempel er Polen, der kæmpe- de lige til målstregen for at begrænse klima- ambitionerne – eller i hvert fald Polens del af omkostningsbyrden. Da EUs klimapakke blev forhandlet på plads i december, fik Polen ind- ført særlige ordninger, som betyder, at landet kan trække flere penge fra EU-fondene til grøn- ne investeringer. Det bliver i høj grad det øvrige EU, der skal betale for at reducere Polens CO2- udslip, mens polakkerne stryger gevinsterne.
Undersøgelsen fra Europa-Kommissionen vi- ser, at der i 2020 kan være 160.000 job i Polen inden for den vedvarende energi. Det vil betyde, at Polen om 12 år kan være det EU-land, der har flest beskæftigede inden for vedvarende energi.
Tyskland ligger på andenpladsen.
Måler man beskæftigelseseffekten i forhold til landenes størrelse, er Litauen det land, der står til at vinde mest på investeringerne. Hvis EU sæt- ter turbo på VE-området, vil 1,75 pct. af den sam- lede arbejdsstyrke i Litauen være beskæftiget med vedvarende energi i 2020. Polen, Letland og Rumænien er nogle af de øvrige vindere. Se figur 2.
Slagsmål forude
De opsigtsvækkende tal i Europa-Kommissionens 216 sider lange rapport kan blive et nyttigt værk- tøj, når EU-landenes stats- og regeringschefer i næste uge mødes til EU-topmøde i Bruxelles.
Her er det kommende klimatopmøde i København et af hovedpunkterne.
Et emne, som de efter planen skulle have di- skuteret, er spørgsmålet om finansieringen af en global klimaaftale. Men det er nu mere end usikkert, om der overhovedet bliver taget hul på dette emne.
Omdrejningspunktet for diskussionen er, at det er helt urealistisk, at udviklingslande selv kan finansiere de investeringer, der er nødven- dige for at nedbringe CO2-udslippet. Der er der- for en forventning om, at industrilandene i et Mandagmorgen 14
MM228. juni 2009
Skævheder
Hverken krav eller gevinster er ligeligt fordelt mellem EUs medlemslande.
Figur 1: Alle EU-lande skal øge deres andel af vedvarende energi. Danmark er sammen med Storbritannien det land, der forholdsmæssigt skal øge sin andel mest. Kravene til østlandene er noget mildere.
Kilde: Europa-Kommissionen.
MM |Skrappe krav
Andel vedvarende energi i 2020 i forhold til landets samlede energiforbrug, pct
Andel ved- varende energi af den samlede mængde i 2005.
Sverige Letland Finland Østrig Portugal Danmark Estland Slovenien Rumænien Frankrig Litauen Spanien EU-27 Tyskland Grækenland Italien Bulgarien Irland Polen Storbritannien Holland Slovakiet Belgien Cypern Tjekkiet Ungarn Luxembourg Malta
025 50
eller andet omfang vil bidrage. Dette anses for en del af den pris, de udviklede lande skal betale for at få en aftale i København.
Beløbets størrelsesorden er endnu helt åbent.
Den igangværende COP15-forhandlingsrunde i Bonn er end ikke i nærheden af at diskutere pen- ge.
Og dette er endda kun første halvleg. Derefter forestår slagsmålet om regningen mellem de ri- ge lande, først og fremmest USA og Europa.
Internt i EU kan man genfinde et helt iden- tisk slagsmål. Allerede i marts tog medlemslan- dene hul på forhandlingerne om den interne byr- defordeling. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen forklarede det danske presse- korps, at han havde brugt betydelig tid på bila-
terale møder med polakkerne for at få dem til at acceptere en tekst, som skulle gyde lidt olie på vandene. Men reelt er EU ikke i nærheden af at løse sine interne problemer.
I marts lagde man op til, at problemet skulle løses på topmødet i juni. Men nu er EU-diplo- mater konsekvent begyndt at tale om dæmpede forventningerne. Når det er usikkert, om EU- topmødet overhovedet skal håndtere klima- spørgsmålet, skyldes det bl.a. frygten for, at den tjekkiske præsident, Vaclav Klaus, faktisk duk- ker op til topmødet og insisterer på at lede det.
Klaus er kendt som noget nær den sidste top- politiker i Europa, der benægter, at klimaforan- dringerne er menneskeskabte.
Mange af de gamle EU-lande ønsker ikke, at den ømtålelige forhandling om byrdefordelingen skal foregå under det tjekkiske formandskab.
De overlader det hellere til den næste EU-for- mand – klimaduksen Sverige.
EU-topmødet vil snarere bruge kræfterne på en bred orienteringsdebat end forsøg på at lav- et en egentlig aftale.
Alligevel vil Kommissionens rapport være et fantastisk værktøj for de gamle medlemslande.
Her kan sparsommelige klimaskeptikere i Østeuropa med egne øjne konstatere, hvordan investeringer i vedvarende energi kan skabe be- tydelige økonomiske og beskæftigelsesmæssige
effekter. MM
Ole Vigant Ryborg | or@mm.dk
Mandagmorgen 15
MM228. juni 2009
En trumf i baghånden
Kommissionens analyse kan blive vigtig i det
komplicerede spil om byrdefordeling.
Figur 2: Østlandene Polen, Litauen og Rumænien vil opnå langt flere nye arbejdspladser end Danmark, hvis EU-landene sætter turbo på investeringerne inden for vedvarende energi.
Note1: I 2020, hvis EU-landene foretager de investeringer, som er nødvendige for at leve op til EUs klimamålsætninger.
Kilde: Europa-Kommissionen.
MM |Vinderne findes i øst og syd
Beskæftigede inden for vedvarende energi i procent af den samlede arbejdsstyrke1
Pct.
Litauen Portugal Polen Letland Rumænien Grækenland Spanien Ungarn Italien Bulgarien EU Cypern Frankrig Danmark Luxembourg Tyskland Belgien Finland Slovenien Estland Tjekkiet Storbritannien Slovakiet Irland Malta Sverige Østrig Holland
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0
