BRUXELLES – Der vil være skuffede miner, når Jacques Chirac, Anders Fogh Rasmussen og en række andre europæiske stats- og regerings- chefer om en måned præsenteres for Europa- Kommissionens rapport om yderligere udvidel- ser af EU.
Rapporten blev bestilt af EUs ledere ved top- mødet i juni. Nogle af EUs ledere – anført af den stærkt udvidelseskritiske østriske forbund- skansler, Wolfgang Schüssel – ønskede, at fol- keafstemningerne i Frankrig og Holland skulle få konsekvenser for de igangværende forhand- linger med især Tyrkiet. Resultatet blev et kom- promis, hvor EU-landene bekræftede de eksi- sterende løfter, men samtidig bad Europa- Kommissionen udarbejde en rapport om unio- nens “absorptionskapacitet”. Håbet var, at rap- porten ville levere nye argumenter for at træde på bremsen, når det gælder optagelse af nye med- lemslande. Se Ugebrevet nr. 24, 2006.
Men meget tyder nu på, at politikerne får op- gaven tilbage i hovedet som en boomerang.
Internt i Kommissionen er der betydelig fru- stration over den opgave, som EU-landenes stats- og regeringschefer har udstukket. Flere kom- missærer har den holdning, at EU-landenes po- litiske ledere selv må tage ansvaret for beslut- ningen, hvis de ønsker at bremse yderligere EU- udvidelse.
Ifølge kilder tæt på Kommissionen vil rap- portens konklusioner gå i en helt anden retning, end de udvidelsesskeptiske politikere håber:
Udvidelsen skal fortsætte. Den bør kombineres med institutionelle reformer. Og folkelig be- kymring skal ikke bremse den, men imødegås
med en massiv oplysningskampagne – gen- nemført af EU-landenes regeringer.
Modstand pr. stedfortræder
Spillereglerne for optagelse af nye medlemslande i EU er indrettet, så et enkelt land kan blokere for videre fremskridt i optagelsesforhandlin- gerne. Hver gang Kommissionen mødes med f.eks. de tyrkiske forhandlere, skal den have et for- handlingsmandat med fra EU-landene. Det får den ikke, hvis blot et enkelt land modsætter sig.
Tilbage i 60’erne blokerede Frankrig på denne måde for Storbritanniens optagelse i det da- værende EF.
I dag ønsker intet EU-land at tage ansvaret for at stoppe eller bremse forhandlingerne med Tyrkiet. Flere stats- og regeringschefer er dybt skeptiske over for optagelse af Tyrkiet. Men det land, der decideret modarbejder tyrkisk med- lemskab, risikerer lynhurtigt at påkalde sig vre- de fra mange sider: først og fremmest fra en ræk- ke muslimske lande og fra USA. “Jeg har gjort det meget klart, at jeg anser det for at være i USAs in- teresse, at Tyrkiet bliver optaget i EU,” sagde den amerikanske præsident, George W. Bush, da han i sidste uge mødtes med den tyrkiske premier- minister, Recep Tayyip Erdogan.
Det er baggrunden for den bestilte rapport om unionens “apsorbtionskapacitet”: Hvis Kommissionen konkluderede, at det var nød- vendigt at bremse eller stoppe udvidelsen, ville de politiske ledere kunne gemme sig bag argu- mentet om, at de blot fulgte Kommissionens an- befalinger.
Men efter alt at dømme har Europa-
Mandagmorgen 29
MM349. oktober 2006
Magtspil om udvidelsen
EUs ledere satsede på, at Kommisssionen ville levere argumenter mod tyrkisk medlemskab...
... men kommissærerne spiller bolden tilbage til politikerne.
EU-Kommissionen har ikke tænkt sig at stoppe Tyrkiets vej mod medlemskab – Unionens politiske ledere havde håbet, at ny rapport ville levere argumenter mod yderligere udvidelse – Men kommis- særerne vil ikke acceptere udvidelsesskeptikernes præmisser – De spiller bolden tilbage til EUs ledere
Kommissionen nægter
at træde på bremsen
Kommissionen ikke tænkt sig at spille med.
Rapporten er stadig under udarbejdelse og skal efterfølgende gennem en diskussion blandt de 25 kommissærer, inden den offentliggøres den 8. november. Men internt i Kommissionen har der allerede været en række diskussioner, der klart viser, hvilken vej vinden blæser.
En vigtig strømpil er Kommissionens ønske om at erstatte begrebet “absorptionskapacitet”, med “funktionskapacitet”.
Da begrebet om absorbtionskapacitet første gang blev nævnt – i forbindelse med de såkald-
te Københavns-kriterier i 1993 – blev absorpti- onskapacitet beskrevet som “Unionens kapaci- tet til at optage nye medlemslande, mens man op- retholder momentum i den europæiske inte- gration.” Siden har nogle politikere forsøgt at omdefinere det til også at omfatte kulturelle og religiøse værdier og folkelig opbakning. Det gæl- der ikke mindst det udvidelsesskeptiske Frankrig, der ligefrem har talt om “assimilationskapacitet”.
De udvidelsesskeptiske ledere havde håbet, af Kommissionens rapport ville tage den folke- lige udvidelsesbekymring og de kulturelle for- Mandagmorgen 30
MM349. oktober 2006 Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, er gået i tæn-
keboks. I løbet af de nærmeste uger skal han afgøre, hvordan den fremtidige EU-Kommission skal se ud.
Fra 1. januar skal to nye kolleger fra Rumænien og Bulgarien overtage en del af de nuværende 25 kommissærers arbejdsopgaver. Det giver Barroso mulighed for at rokere rundt i Kommissionen.
Selvom de nye kommissærer først tiltræder ved årsskiftet, haster det med rokaden. De nye kommissærer skal nemlig først igennem Europa- Parlamentets høringsprocedure, hvor de vil blive udspurgt om deres personlige forhold, politiske fortid og planer for, hvordan de har tænkt sig at udføre deres arbejdsopgave. Parlamentet har afsat tid til hørin- ger den 27. og 28. november, og hvis de nye kommissærer skal have en chance for at sætte sig ind i deres portefølje, skal de have tildelt arbejdsopgaverne hurtigst muligt.
Både Rumænien og Bulgarien forhandler i øjeblikket i det skjulte med José Manuel Barroso om egnede kandidater til kommissærposterne fra de to lande.
På papiret er det to kvinder, der er favoritter til posterne: Rumæniens justitsminister, Monica Macovai, og Bulgariens europaminister og EU- forhandler, Meglena Kunova. Men også andre kandidater er i spil.
I Rumænien er der et kompliceret indenrigspolitisk magtspil i gang.
Monica Macovai er den rumænske præsidents yndling, mens premier- ministeren hellere ser sin nære medarbejder Leonard Orban, statsse- kretær i Europaministeriet, på posten.
Oppositionen i Rumænien har lugtet politisk blod og truer med at offentliggøre kompromitterende materiale om Monica Macovai, hvis hun udnævnes til kommissær. Hun har en fortid som offentlig anklager under Ceausescu-regimet, og premierminister Calin Popescu-Tariceanu har derfor lovet, at han vil bede om at få lov til at se det hemmelige politi Securitates filer om den kommende kommissærkandidat.
I teorien har Barroso mulighed for at benytte udvidelsen til at foretage en større rokade og flytte kommissærer, der ikke fungerer på posten.
Internt i Kommissionen er der f.eks. udpræget utilfredshed med den svenske EU-kommissær, Margot Wallström, og med hendes optræden i kølvandet på folkeafstemningerne i Frankrig og Holland.
Men kommissionsformanden finder næppe den mulighed særlig til- trækkende.
For det første vil alle kommissærer med nye arbejdsopgaver skulle stil- le op til høringer i Europa-Parlamentet, selvom det ikke er en formel betingelse for udnævnelsen. Sårene fra den seneste godkendelse af Kommissionen, hvor Barroso gjorde en meget uheldig figur, er netop helet, og portugiseren ønsker næppe at give Parlamentet en ny lejlig- hed for at markere sig som Bruxelles' mest magtfulde institution.
For det andet vil en stor rokade åbne et uoverskueligt slagsmål om for- deling af porteføljer, som ikke kan undgå at skabe uønsket opmærk- somhed om hele spørgsmålet om Kommissionens indretning. EU-lande- ne skal næste sommer indlede nye forfatningsforhandlinger, og et af de store spørgsmål bliver her Kommissionens fremtidige sammensæt- ning. Negativ omtale i forbindelse med rokaden vil give ny ammunition til dem, der ønsker at svække Kommissionens rolle.
Meget peger således i retning af, at Barroso går efter en meget be- grænset tilpasning for at få plads til de to nye kommissærer.
Umiddelbart samler interessen sig om tre poster, hvor den nuværende portefølje kan splittes op mellem flere kommissærer.
Den cypriotiske kommissær, Markos Kyprianou, er både kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse – fra fugleinfluenza til fødevarer. Det vil være en nærliggende mulighed at dele de to områder ud på to kom- missærer.
Det samme gælder de to områder, der i dag varetages af belgieren Louis Michel: udviklingshjælp og nødhjælp. De to porteføljer har tidlige- re ligget hos to forskellige kommissærer.
Mest opsigtsvækkende er de vedholdende spekulationer om, hvorvidt den italienske kommissær Franco Frattinis portefølje med ansvar for retlige og indre anliggender skal deles op i to. Det ville i praksis føre til en slags justitskommissær med ansvar for områder som politisamar- bejde, retsligt samarbejde etc., og en indenrigskommissær, som især fik ansvaret for spørgsmål om immigration.
Da den ene af de to mulige kandidater til kommende kommissær er jurist, er den mulighed absolut til stede. Men som flere diplomater i Bruxelles påpeger, kan det være svært at argumentere for, at en politi- ker fra Rumænien eller Bulgarien skal have ansvaret for den euro- pæiske retssikkerhed, da det netop er det område, hvor EU har kritise- ret de to lande hårdest. Tanken om at lade to “udvandringslande”
være ansvarlige for immigrationen i EU vil også være en svær kamel at sluge for mange.
Det er naturligvis også en mulighed, at Barroso helt enkelt opretter en eller flere helt nye porteføljer. Den franske avis Le Figaro har eksempel- vis lanceret historien om en mulig post som kommissær med ansvaret for "bedre lovgivning".
I princippet har Barroso retten til at fordele porteføljerne i
Kommissionen efter sit eget forgodtbefindende. Men i praksis er han nødt til at forhandle med de øvrige kommissærer, da han ikke har nogen mulighed for at udskifte kommissærer.
MM| Kommissærrokade under opsejling
Ingen ny ammunition
Kulturelle forskelle og folkelig skepsis skal ikke bremse udvidelsen, mener Kommissionen.
skelle mellem de nuværende EU-lande og Tyrkiet med i betragtning – kriterier, som ikke har været anvendt tidligere.
Men Kommissionen ser ud til at afvise tan- ken om at benytte kulturelle eller religiøse pa- rametre, når potentielle medlemslande skal vur- deres. Til gengæld vil den påpege, at EU får pro- blemer med yderligere udvidelse, hvis ikke der vedtages en erstatning for forfatningstraktaten.
Dét er en klassisk holdning i Kommissionen:
Udvidelse og integration går hånd i hånd.
Når det gælder den udvidelsesskeptiske be- folkning, er Kommissionens bud, at EU skal flyt- te borgernes holdninger gennem en omfatten- de informationsindsats. Hovedansvaret bør iføl- ge Europa-Kommissionen ligge hos medlems- landene.
Forfatning på dagsordenen
Kommissionens rapport skal efter planen of- fentliggøres 8. november. Og spørgsmålet om fremtidige udvidelser bliver et hovedtema ved EU-topmødet i Bruxelles i december.
Den nuværende EU-formand, Finland, hører til unionens mest udvidelsesvenlige lande. Det var Finland, der i 1999 skabte det store gennembrud i forholdet mellem EU og Tyrkiet, som efterføl- gende gjorde det muligt at indlede forhandlin- ger om medlemskab. Og det er flere tegn på, at Finland igen er i gang med en ekstraordinær indsats for at få bragt de igangværende for- handlinger ud af dødvandet.
En af de helt store knaster er Cypern-spørgs- målet. Den finske premierminister, Matti Vanhanen, fortalte i sidste uge i det finske par- lament, at regeringen er i gang med en mæglings- indsats og håber, at uenighederne kan løses, så der igen kan komme fart på forhandlingerne.
Den tyske forbundskansler Angela Merkel var
i sidste uge på sit første officielle besøg i Tyrkiet, og rejsen blev i tyske medier betegnet som Merkels mest besværlige udlandsrejse som kan- sler.
Merkels retorik over for Tyrkiet er stadig kri- tisk, men ser man på hele den store regerings- koalition, er billedet mere broget. Den tyske uge- avis Die Zeit har peget på, at Merkel og hendes socialdemokratiske udenrigsminister, Frank- Walter Steinmeier, spiller good cop – bad cop i Tyrkiet-spørgsmålet. Steinmeier, der var kansler Schröders kabinetschef, er manden, der holder Tyskland fast på den protyrkiske kurs, mens Merkel kan lufte mere skepsis og tilfredsstille sit kristdemokratiske bagland.
Da Merkel ved åbningen af det internationa- le Bertelsmann Forum i forrige uge, holdt en ta- le om tysk europapolitik og det kommende tyske EU-formandskab, holdt hun trods en kritisk ret- orik fast i, at indgåede aftaler med Tyrkiet skal overholdes.
Talen fokuserede dog først og fremmest på fremtiden for EU-forfatningen. Tyskland over- tager formandskabet ved nytår, og Merkel har lagt op til, at forfatningen vil være i fokus i an- den halvdel af formandskabet – efter det fran- ske præsidentvalg. Ifølge Merkel vil det ikke være nødvendigt at nedsætte nye ekspert- eller vis- mandsgrupper. Hun foreslår, at man går direk- te i gang med forhandlinger om en ny forfatning og afslutter dem under det franske formandskab i anden halvdel af 2008.
I forfatningsdiskussionerne vil et hovedem- ne være, hvordan EU-samarbejdet kan indret- tes, så det kan fungere med optagelsen af nye
medlemslande. MM
Ole Vigant Ryborg | or@mm.dk
Mandagmorgen 31
MM349. oktober 2006
Forfatningen i fokus
Indretningen af samarbejdet bliver hovedemnet for decembertopmødet.
Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen.
Direktør Lars Jannick Johansen.
UGEBREVET
Noa Redington, redaktør, Mette Schmidt, redaktions- chef, Kalle Jørgensen, redaktionssekretær.
Redaktionen Poul Albret, Torben K. Andersen, Poul Anders Pedersen, Ole Vigant Ryborg (Bruxelles), Marianne Kristensen Schacht, Bjarke Wiegand.
Grafik Nynne-Cecilie Schmidt, Sune Watts.
Korrektur Lise Nielsen. Research Anders Lindholm Pedersen.
STRATEGISK FORUM
Marianna Lubanski, udviklingsdirektør, Johannah
Christensen, projektchef, Katrine Bundgaard, Helle Bager Eriksen, Morten Fisker, Ulla Møller Hansen, Anders Hede, Verner Kristiansen, Laila Kærgaard Laursen, Jes Lind, Bjørn Borbye Pedersen, Martin Møller Bøje Rasmussen, Ida Strand, Laura Storm Svendsen, Torben Vemmelund, Meik Wiking.
SALG OG MARKEDSFØRING
Susanne Handberg, salg- og marketingchef, Tina Ronæs Dreyer, Martin Frost, Elisabeth Snejbjerg, Marianne Stidsen.
Annonce Sidsel Bogh.
ADMINISTRATION
Anette Højgaard Jønson, administrationschef, Jonas Andreasen, Søren Werner Borgquist, Stine Mia Claussen, Nina Due-Jensen, Lisbeth Ann Johnson,
Sanja Lukic, Merete Midtgaard, Heidi M. Rasmussen.
Økonomi Eva Elsborg, økonomichef, Jørgen Dalsgaard Olsen.
Tryk Ekspressen. Design e-Types
Ugebrevet udgives af Huset Mandag Morgen A/S og udkommer hver mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN0905-4332.
Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler.
Etiske regler Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk.
Abonnement Halvår kr. 3.700,- ekskl. moms. Helår kr. 6.900,- ekskl. moms.
MM| Kolofon
