Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Straf for insiderhandel og kursmanipulation
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
N R . 1 0 · D E C E m b E R 2 0 1 2
RøddeRne i
lokalsamfundet
U D G I V E T A F A D V O K A T S A m F U N D E T
Det skal være mere attraktivt at
tage del i det lokale arbejde.
I n d h o l d
LEDER KORT NYT
TEMA: KREDSBESTYRELSERNE
Mere inddragelse af kredsbestyrelserne skal forme det lokale arbejde. Tre bestyrelsesmedlemmer giver deres bud på, hvad kredsbestyrelserne kan tage fat på i fremtiden.
JULEGAVE FRA DREYERS FOND TIL ADVOKATVAGTERNE
KEND DIN LØGNER
Det er de små, ufrivillige handlinger, der afslører den, der lyver.
EFTERUDDANNELSE I DANSESALEN Alternativ og billig efteruddannelse på Frederiksberg.
CHRISTIANSBORGKLUMMEN
Jeppe Mikkelsen (R) skriver om en bedre kriminalforsorg.
Fagligt
EU-RETSPOLITIK: STRAF FOR INSIDERHANDEL OG KURSMANIPULATION
TEMA: TAVSHEDSPLIGT
SKAT – PLIGT TIL TAVSHED ELLER OPLYSNING KONKURS – TAVSHEDSPLIGT OG
KONKURSRAMTE KLIENTER
MEDIER – RETTEN TIL AT OFFENTLIGGØRE LÆKKEDE OPLYSNINGER
NÆVNSARBEJDE:
FIRE ÅR I PROCESBEVILLINGSNÆVNET NYE BØGER
Nyt om navne
NYT JOB: MADS BAY RASMUSSEN, KROMANN REUMERT
NYE ADVOKATER ETC.
5 6 8
20
22
26
30
32
35 36 40
42
44
46
48
49
8
26
22
ADVOKATEN 10/12 3
Vi har gjort adVosys 4 app endnu bedre
Advosys 4 app’en til iPad og iPhone er kommet i en ny og forbedret version 2.
Advosys 4 er både det mest effektive og
med app’en også det mest fleksible it-system til advokater. Brug det, hvor som helst – når som helst.
direkte adgang til:
• sager
• dokumentbehandling
• Fremnoteringer
• Kontaktinformationer
• udvidet tidsregistrering
du kan downloade app‘en gratis og bruge den med det samme, hvis du allerede anvender unik advosys 4.
Kontakt os på tlf. 7642 1100, hvis du er i tvivl.
Genialmultifleksibeleffektivt
uniK system design · 7642 1100 · Vejle · KøbenhaVn · uniK.dK · uniK@uniK.dK
OPENING.DK . 13048
13048_App ann advosys4_iPad_215x280.indd 1 29/06/12 10.04
K o l o F o N
AdvokAten 91. årgAng
DirEKTE KOmmuNiKATiONsOrgAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige.
Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.
uDgiVEr/rEDAKTiON: ADVOKATråDET Kronprinsessegade 28 · 1306 København K
Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50 samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk
Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol
Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside.
signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret.
For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.
mEDlEm AF DANsK FAgprEssE issN 0107-5616 issN 1901-4546 (online) Christoffer Badse, institut for
menneskerettigheder
Anja Cordes, advokat
Ole Dybdahl, landsdommer, Østre landsret
Thomas Elholm, professor, syddansk universitet
Carsten Fode, advokat
Anne Birgitte gammeljord, advokat
Arne gram, vicepolitidirektør
svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre landsret
rass Holdgaard, advokat
peter pagh, professor, dr.jur., Københavns universitet
Karsten Havkrog pedersen, advokat
Birgitte Holmberg pedersen, retspræsident, Helsingør
lars lindencrone petersen, advokat
Anne pindborg, advokat
Jens røn, statsadvokat
Henrik stagetorn, advokat
Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk redaktør: Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk redaktionel sekretær: Vibeke sejer mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk
ANNONCEr:
Frontmedia Høgevej 5D 3400 Hillerød Telefon 48 22 44 50 Zandra pihl
advokaten@frontmedia.dk www.frontmedia.dk
lAyOuT:
Adman Kommunikation Vesterbrogade 15 1620 København V Telefon 33 77 42 00 info@ad-man.dk www.ad-man.dk
TryK:
Jørn Thomsen / Elbo As Essen 22
6000 Kolding Telefon 76 37 60 00 jto@jto.dk rEDAKTiONspANEl:
www.orrlitchfield.com
Lad os hjælpe dig Let us help you
Anglo-Danish business lawyers
Anglo-Danish Lawyers
London office 0044 (0)20 7395 2180 enquiries@orrlitchfield.com
Copenhagen office 0045 38 88 16 00 enquiries@orrlitchfield.com Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13)
Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk
Bestyrelsen i Dansk Kræftforsknings Fond arbejder gratis, og midlerne fordeles af et ulønnet udvalg af anerkendte kræftforskere. Derfor kan fonden donere hver en krone til
landets mest lovende forskningsprojekter.
Hver en krone går til
kræftforskning
75869_dkf_90x116_4f.indd 4 06/06/11 10.45
ADVOKATEN 10/12 5
l e d e r
Jul, nytår – og valgår….
A F S Ø R E N J E N S T R U P , F o R M A N D F o R A D V o K A T R Å D E T
Kære kolleger!
Må jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Med en enkelt undtagelse vil jeg ikke gøre status over 2012 endnu – det kom- mer vi nemlig tilbage til på Advokatmødet 7. juni 2013, der sammen med Årsfesten for de nye advokater finder sted på Tivoli Hotel i København. Skriv datoen og mødestedet i kalenderen allerede nu.
Undtagelsen er samarbejdet med kreds- bestyrelserne. I 2012 har vi revitaliseret og udbygget samarbejdet med de otte kredsbe- styrelser. Først og fremmest har vi trukket hårdt på kredsbestyrelserne, som har leveret en meget stor indsats i forberedelsen af kla- gesager i Advokatnævnet. En indsats som sammen med benhårdt rugbrødsarbejde i Advokatnævnet og i nævnets sekretariat har betydet, at sagsbunken i Advokatnævnet nu støt og roligt bliver mindre. Tak til alle, der har ydet en stor indsats på dette område!
Men samarbejdet er også styrket på an- dre områder. Som nærmere omtalt andet steds i denne udgave af Advokaten vil kredsbe- styrelserne frem over blive inddraget mere i Advokatrådets arbejde. Hjørnestenen er klagesagsbehandlingen, men andre opga- ver vil også kunne løses med lokal bistand.
Samtidig håber jeg, at flere og mere ind- holdsrige arbejdsopgaver vil styrke fælles- skabet lokalt, og at det f.eks. kan føre til flere arrangementer i kredsene af faglig og social karakter. Sekretariatet har allerede været på ‘road show’ i mange af kredsene med opdaterende kurser i advokatreguleringen – kurser, som foreløbig mere end 300 af jer har deltaget i. Vi stiller fortsat gerne vores
viden til rådighed, hvis det ønskes, og jeg vil desuden opfordre alle til at byde ind, hvis de har forslag til arrangementer eller problemstillinger, der kan tages op lokalt.
Jeres indsats i det kollegiale arbejde – hvad enten det foregår i kredsene, i Ad- vokatnævnet eller i Advokatrådet og dets udvalg – er frivilligt og som sådant ikke honoreret. Værdien af dette arbejde for advokatstanden er enorm. Vi har løseligt regnet os frem til, at værdien af det frivil- lige arbejde i Advokatsamfundets regi udgør op imod 20 millioner kroner om året. Til sammenligning har Advokatsamfundet et samlet budget på et par og tredive millioner kroner. Men selvom det er tidskrævende, er det heldigvis også både givende og udfor- drende. Jeg er endnu ikke stødt på kolleger, der har fortrudt, at de har brugt tid på det kollegiale arbejde, og mange af os er endda blevet bedre advokater af at være med.
Det kollegiale arbejde er navnlig beri- gende, fordi det foregår i samarbejde med andre gode kolleger. Derfor vil jeg opfordre alle advokater til at medvirke til at sikre, at det fortsat er de bedst kvalificerede, der bliver valgt til de kollegiale poster. Alle kan hjælpe til – ved selv at tage en tørn, eller ved at opfordre en kollega til at stille op – og selvfølgelig ved at deltage i valghandlingen på kredsmødet. Hen over foråret vil I alle sammen modtage indkaldelse til kredsmø- det, hvor valghandlingen finder sted. Brug det som en anledning både til at mødes lokalt og til at øve indflydelse på valgene.
God jul – og godt valg – til alle.
Vi har løseligt regnet
os frem til, at værdien
af det frivillige arbejde
i advokatsamfundets
regi udgør op imod 20
millioner kroner om
året. til sammenligning
har advokatsamfundet
et samlet budget på et
par og tredive millioner
kroner.
Markant hæder til
højesteretspræsident Børge Dahl
Specialforeningen Ansættelsesadvokater har tildelt højesteretspræsident Børge Dahl årets H.
G. Carlsen-pris. Børge Dahl modtager prisen som en hæder for en ekstraordinær, mangeårig indsats på det arbejds- og ansættelsesretlige område.
Børge Dahl har gennem mange år ydet et markant bidrag til udviklingen inden for arbejds- og ansættelsesret. I første række gennem sin omfattende dommervirksomhed, hvor han siden 1996 har virket i Højesteret – siden 2010 som præsident – og som først næstformand og siden formand for Arbejdsretten fra 1998-2010. Som dommer har Børge Dahl været med til at afsige en lang række domme om væsentlige og principielle ansættelsesretlige spørgsmål inden for hele det arbejds- og ansættelsesretlige område.
Årets prismodtager har også været en flittigt benyttet opmand i faglige voldgiftssager og afskedigelsesnævnssager for arbejdsmarkedets parter.
Blandt striben af andre vigtige hverv, som Børge Dahl har varetaget, er posten som formand for Beskæftigelsesministeriets udvalg om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Betænkningen fra udvalget har siden 2007 været grundlaget for arbejdsretslovens nye regler om faglige voldgiftsretter.
Samtidig med hæderen modtager Børge Dahl en pris på 25.000 kroner. Prisen tildeles som en påskønnelse af “en særlig indsats på det ansættelses- og arbejdsretlige område”. Priskomiteen består af tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen, professor, dr. jur. Jens Kristiansen og advokat Jørgen Boe. Prisen er opkaldt efter advokat H.G. Carlsen, som var pioner i den ansættelsesretlige disciplin.
den europæIske unIons domstol:
Nyt procesreglement trådt i kraft
På baggrund af et stadigt stigende antal sager, med en klar overvægt af præju- dicielle forelæggelser, har Domstolen ændret sine procesregler. Den 1. november 2012 trådte Domstolens nye procesreglement i kraft for i højere grad at tage hensyn til denne sagstypes særlige karakter. Samtidig skal det nye reglement styrke Domstolens kapacitet til at afgøre alle sager inden for rimelig tid.
informationsmøde om landsretskonstitution
Begge landsretter afholder i februar 2013 in- formationsmøde for jurister, der overvejer at søge en konstitutionsstilling. På møderne vil der blive orienteret om tilrettelæggelsen af en konstitutionsperiode, og en udnævnt lands- dommer og en konstitueret landsdommer vil orientere om arbejdet som konstitueret dommer i de respektive landsretter.
Informationsmødet i Østre Landsret afholdes torsdag 7. februar 2013 kl. 16 til ca. kl. 17.30 i Østre Landsret, Bredgade 59, København K.
Informationsmødet i Vestre Landsret afholdes torsdag 7. februar 2013 kl. 16 til ca. kl. 17.30 i Vestre Landsret, Gråbrødre Kirkestræde 3, 8800 Viborg.
Frist for tilmelding til informationsmøderne er 1. februar 2013. Tilmelding bedes ske pr.
mail til Østre Landsret på Infomoedekst@
oestrelandsret.dk og til Vestre Landsret på Sekretariatet@vestrelandsret.dk. Ved tilmel- ding bedes navn, titel og tjenestested oplyst.
Har du spørgsmål til arrangementerne eller til konstitutionsforløbet, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Ellen Busck Porsbo på mail EllenBusckPorsbo@Oestre- landsret.dk eller på telefonnr. 99 68 62 12 eller sekretariatschef Berith Linnebjerg på mail BerithLinnebjerg@vestrelandsret.dk eller telefonnr. 86 62 62 00.
k o r t n y t
ADVOKATEN 10/12 7
GRATIS
MED I DANSKE ADVOKATER ADVOKATFULDMÆGTIGE
I kontingentet for det nye år skal der ikke læn- gere betales for advokatfuldmægtige. Husk alligevel at registrere dine fuldmægtige, så de uændrede fordele stadig kan udnyttes fuldt ud.
Som f.eks. på de nye A-Z kurser herunder.
I foråret 2013 udbyder vi
29. jan. 2013 Personselskaber A–Z 4. mar. 2013 Boligrådgivning A–Z
14. mar. 2013 Personskadeerstatning A–Z 19.- 20. mar. 2013 Konkurs A–Z
27.-28. maj 2013 Selskabsret A-Z
Efteruddannelseskurser A–Z
– SÆRLIGT TIL ADVOKATFULDMÆGTIGE!
Advokatfuldmægtige skal som bekendt også gennemføre 54 timers efteruddannelse i løbet af den treårige fuldmægtigperiode. Danske Advo- kater udbyder i løbet af 2013 et antal fagkurser, der særligt retter sig til har fuldmægtige og yngre advokater.
Foreningsaftale med
Det koster kun 100 kr. at få et LIC-kort, som gi- ver adgang til en lang række rabatter og fordele.
• Adgang til LIC's store varehuse i Herlev og Aarhus, hvor du kan foretage indkøb af alt fra fødevarer, klassiske lamper, møbler m.v.
• Adgang til www.lic-netshop.dk, hvor der også er et stort udvalg af mærkevarer.
• Bestillinger af brænde, møbler og hårde hvidevarer, som efterføl- gende leveres til døren.
• LIC MasterCard, der automatisk giver fra 2 – 35 % rabat i de over 3.000 butikker, LIC har aftaler med. Kortet fungerer også som almindeligt MasterCard og giver mulighed for op til kr. 30.000 i kredit.
• Rejser og oplevelser til fordelagtige priser
• Mobiltelefoni og bredbånd, som giver dig fordele i særklasse.
Se mere på:
danskeadvokater.dk / medlemsfordele / rabataftaler Som medlem af Danske Advokater har alle virk-
somhedens medarbejdere en unik mulighed for at blive medlem af Lærernes IndkøbsCentral - LIC - en af landets største indkøbsforeninger.
H.C. Andersens Boulevard 45 • 1553 København V
danskeadvokater.dk • 33437000
Ingen gider være med, hvis det bare er en kaffeklub. Sådan lyder det fra formanden for det udvalg, der har vurderet om kredsbestyrelserne skal nedlægges eller udvik- les. Kontakt til landets otte kredsbestyrelser har vist, at der er et stort ønske om at værne om kredsbestyrelserne – men det skal ske med nye, meningsfulde opgaver, der former det lokale arbejde. og her er der masser af ideer. Klagesagsbehandling, advokatetik og uddannelse står højt på ønskelisten, som skal gøre det endnu mere attraktivt at være Advokatsamfundets rødder i lokalmiljøet.
A F H A N N E H A U E R S l E V , P R E S S E c H E F , A D V o K A T S A M F U N D E T F o T o : M o R T E N H o l T U M
Advokatsamfundets rødder i
lokalsamfundet
t e m a : k r e d s b e s t y r e l s e r n e
ADVOKATEN 10/12 9
ARBEJDSoPGAVERNE I kredsbestyrelserne skal være vigtige. De skal give mening. Ellers er der ikke noget for advokaterne at mødes om. Det konstaterer advokat og rådsmed- lem lars Rasmussen, der siden 2011 har stået i spidsen for en arbejdsgruppe, som er nedsat af Advokatrådet, og som har haft til opgave at vurdere kredsbestyrelsernes rolle i fremtiden.
- Spørgsmålet er, om kredsbestyrelserne bør nedlægges, eller om de skal bevares mod til gengæld at få en rolle, så det også bliver attraktivt at tage del i bestyrelsesarbejdet, forklarer lars Rasmussen.
Inden reformen i 2008 var kredsbestyrel- serne involveret i klagesagsbehandlingen ved Advokatnævnet. De tog sig af salærkla- ger, hvor de afsagde kendelser som første instans. Samtidig tog de del i behandlin- gen af adfærdsklager, hvor opgaven var at udarbejde indstillinger til Advokatnævnet.
Med reformen blev kredsbestyrelserne stort set taget ud af klagesagsbehandlingen, da begge opgaver herefter blev varetaget af Advokatnævnet.
Efter de nye regler kan kredsbestyrelser- ne bistå nævnet ved behandlingen af klager over advokater, og det gælder især i princi- pielle sager og komplicerede salærklager.
- Men det har Advokatnævnet stort set ikke
benyttet sig af frem til 2012, og det har be- tydet, at kredsbestyrelserne ikke havde en vigtig opgave at mødes omkring, siger lars Rasmussen.
det skal være attraktivt at være med
Tilbage stod efter 2008 primært den kolle- giale samtale, det kollegiale tilsyn og opga- ven med at varetage valget af medlemmer til Advokatnævn og Advokatråd.
- Men fra 2009 til 2011 blev der på lands- plan alene gennemført 13 kollegiale samta- ler. Det siger noget om, at behovet har været meget begrænset, og det er naturligvis ikke nok til at gøre kredsbestyrelsesarbejdet inte- ressant – også set i lyset af, at der rundt om i landet findes advokatforeninger, der ikke er forankret i Advokatsamfundet. Mange af dem fungerer rigtig godt, og visse steder står
de for afholdelsen af både sociale- og faglige arrangementer. Jeg ser ingen grund til, at kredsbestyrelserne går i konkurrence med advokatforeningerne, siger lars Rasmussen, der via arbejdsgruppen har haft kontakt til alle kredsbestyrelser.
- Tilbagemeldingen fra kredsbestyrel- serne har været helt klar, fortæller lars Ras- mussen. Kredsbestyrelserne ser sig gerne be- varet. Men det er under den forudsætning, at de får tilført meningsfulde opgaver, som kan danne en ramme for arbejdet. Det skal være attraktivt at være med i bestyrelsesar- bejdet – og ingen gider være med, hvis det bare er en kaffeklub.
Øverst på ønskelisten fra kredsbestyrel- serne over opgaver står deltagelse i behand- lingen af klagesager ved Advokatnævnet.
- Klagesagerne er interessante at deltage
t e m a : k r e d s b e s t y r e l s e r n e
Advokatetikken er en kerneværdi, som kredsbestyrelserne skal være med til at værne om. Sådan lyder det fra for- manden for den arbejdsgruppe, som har set på, hvordan det lokale arbejde skal udvikle sig i fremtiden.
Nyt liv til
kredsbestyrelserne
VæRdien af det kollegiale aRbejde Rigtig mange advokater deltager på forskellig vis ulønnet og på frivillig basis i det kollegiale arbejde. Det sker gennem posterne i Advokatrådet, Advokatnævnet og kredsbestyrelserne, som medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper, som deltagere i det lovforberedende arbejde,ved afgivelse af høringssvar osv. Forestiller man sig, at dette arbejde skulle ske mod sædvanlig advokatbetaling, ville værdien heraf være enorm. Et groft skøn er, at der baseret på tidsforbrug udføres arbejde for op imod 20 millioner kroner pr. år. Det skal ses i forhold til Advokatsamfundets samlede budget på godt 30 millioner kroner pr. år.
ADVOKATEN 10/12 11
i, fordi det er forbundet med arbejde, der dybest set handler om at forholde sig til sa- lær- og adfærdsspørgsmål og dermed også til god advokatskik, siger lars Rasmussen. For medlemmerne af kredsbestyrelserne giver
det rigtig god mening at holde sig ajour og samtidig have indflydelse på, hvad god ad- vokatskik er – og i det hele taget at tage del i bestræbelserne på at holde fanen højt for standen i forhold til omverdenen.
- Det hænger tæt sammen med, at advokat- etikken er en kerneværdi for alt det arbejde, der foregår i Advokatsamfundets regi – og derfor også noget, som kredsbestyrelserne konstant skal arbejde med, siger lars Ras- mussen, der imidlertid også ser andre mu- lige arbejdsopgaver for kredsbestyrelserne.
andre opgaver for kredsbestyrelserne - Kredsbestyrelserne skal være bindeled til Advokatrådet og Advokatnævnet. De er helt naturligt et talerør i lokalmiljøet for Advokatsamfundet. Det kan være i for- bindelse med orientering om væsentlige advokatmæssige spørgsmål og indsatsom- råder – eller det kan gå den anden vej – for kredsbestyrelsesmedlemmerne er de lokale øjne, der vil kunne opfange og orientere Advokatsamfundet, hvis der i relation til en kollega måtte opstå behov for støtte- eller til- synsforanstaltninger, siger lars Rasmussen.
Mægling er et eksempel på en anden opgave, som i visse sammenhænge kunne ligge i regi af kredsbestyrelsen.
- Det kan være, hvis to advokater er i kon- flikt, for hvis en sådan konflikt kan løses af kredsbestyrelsen ved mægling, betyder det jo, at der kommer en klagesag mindre i nævnet.
spørgsmålet er, om kredsbestyrelserne bør nedlægges, eller om de skal bevares mod til gengæld at få en rolle, så det også bliver attraktivt at tage del i bestyrelsesar- bejde.
lARS RASMUSSEN, ADVoKAT
laRs Rasmussen
Advokat, partner i Kielberg Advokater A/S, Odense og medlem af Advokatrådet siden 2009. Tidligere formand for kredsbestyrel- sens 5. kreds – nu 4. kreds.
- I BUND oG GRUND kan jeg godt li’ det kollegiale arbejde. Det er givende på mange forskellige måder. Jeg oplever, at der er mas- ser af interaktivitet, fordi vi arbejder med noget fælles. Jeg får en god føling med, hvad der rører sig i branchen, og jeg er samtidig med til at påvirke udviklingen af arbejdet i kredsene, siger Flemming Hartvig Pedersen, der på sjette år er med i kredsbestyrelsen på Fyn. Han kom oprindelig med, fordi der på hans arbejdsplads er en tradition for at involvere sig i kredsbestyrelsen.
- Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er en kultur, vi har her på kontoret, fordi vi synes, at kredsbestyrelserne spiller en vigtig rolle for branchen. Vi får jo ikke honorar for det arbejde, vi lægger her, men til gen- gæld får vi meget andet. Et godt netværk er en stor del af det, og det er med til at skabe et behageligt arbejdsklima i hele retskredsen. For når vi taler sammen og kender hinanden, bliver vi også automatisk bundet tættere sammen. Vi har fælles mål i kredsbestyrelsesarbejdet, og det smitter af på andre planer – også når vi er modparter.
Jeg har oplevet, at jeg knytter mig mere til nogle end andre, og det helt tætte netværk er værdifuldt for mig, hvis jeg for eksempel skulle få en sag, som jeg må henvise til en anden på grund af habilitetskonflikt, siger Flemming Hartvig Pedersen.
en uformel snak med kolleger
Efter en lang periode, hvor kredsbestyrel- serne primært har taget sig af vanskelige, principielle sager, som Advokatnævnet sendte i høring, er der nu fokus på at bistå Advokatnævnet med at forberede sager.
- Vi får stadigvæk sager til høring, og det er super godt,
for jeg ser det som en meget naturlig opgave for bestyrel- serne at give input i disse sager. Men igennem det seneste år har vi forestået hele forberedelsen af alle typer klagesa- ger, som indbringes for Advokatnævnet, dvs. såvel adfærds- som salærklagesager.
Selvfølgelig tager det tid. Fra overvejelse til indstilling tager en
sag mindst fire timer. Men vi får et godt indblik i reglerne og en klar fornemmelse for, hvordan snittet skal være – eksempelvis i en sag om et rimeligt salær – fordi vi hele tiden skal tage stilling og forholde os til problematikken.
Ud over sagsbehandlingen fungerer kredsbestyrelsen også som et kollegialt organ.
- Det er en del af berettigelsen ved at have en kredsbestyrelse. I praksis betyder det, at du som advokat kan rette henvendelse til os som en god kollega for at få en uformel
snak. Det kan ske i forbindelse med interne konflikter eller i en situation, hvor der er et behov for at få vejledning og mediation. På samme måde har Advokatrådet mulighed for at kontakte os, hvis man herfra skøn- ner at det kunne være en god idé med en samtale. På den måde er der altid en lokal
advokat til at tage sig af problemer i nær- området.
- Det er jo i sig selv genialt, for det styrker retssikkerheden for den lokale advokat, der måske er kommet ud på et vildspor – det giver mere ro i situationen, end hvis hen- vendelsen kom direkte fra Advokatrådet, som jo af gode grunde ikke har den samme lokale indsigt, som vi har. Som lokal advokat har du en god føling med, hvad der sker i din egen kreds – i alt fald når man sidder med i kredsbestyrelsen. Det giver os en unik mulighed for at se nuanceret på en sag.
jeg oplever, at der er masser af inter- aktivitet, fordi vi arbejder med noget fælles. jeg får en god føling med, hvad der rører sig i branchen, og jeg er sam- tidig med til at påvirke udviklingen af arbejdet i kredsene.
FlEMMING HARTVIG PEDERSEN, ADVoKAT
t e m a : k r e d s b e s t y r e l s e r n e
Vores arbejde sikrer et nuanceret syn på sagen
flemming HaRtVig PedeRsen Advokat, partner hos Focus Advokater i Odense. Medlem af kredsbestyrelsen fjerde kreds på Fyn siden 2007, den seneste periode som formand.
Netværket og ønsket om at deltage i det kollegiale arbejde er det, der har fået
advokat Flemming Hartvig Pedersen fra odense til at bruge seks år på arbejdet i
kredsbestyrelsen. Han ser masser af udviklingsmuligheder for kredsbestyrelses-
arbejdet i fremtiden.
ADVOKATEN 10/12 13
- JEG BlEV EN DEl AF kredsbestyrelsen i Søn- derjylland – nu femte kreds – da en kollega for seks år siden ringede og sagde, at jeg var den næste i rækken på den alfabetiske liste.
Efter en periode som menigt kredsbestyrel- sesmedlem, blev jeg formand. Til foråret falder jeg for reglen om, at man højest kan sidde i kredsbestyrelsen i tre valgperioder.
Til gengæld har jeg fået smag for at engagere mig i kollegialt arbejde, og derfor overvejer jeg at engagere mig i andre fora – enten i Advokatrådet eller i Advokatnævnet, siger claus Guldager, der generelt synes, det er berigende at deltage i det kollegiale arbejde.
- Først og fremmest har det givet mig kontakt til kolleger over hele landet. Med- lemmerne fra kredsbestyrelserne mødes med Advokatrådsrepræsentanter og advo- katmedlemmer af Advokatnævnet til den årlige Fællessamling. Jeg har også mødt kolleger i forbindelse med udvalgsarbejde – det gælder for eksempel i organisations- udvalget, som jeg har været engageret i. Det har givet mig et andet netværk, end jeg el- lers ville have fået mulighed for at få del i.
- Dernæst synes jeg, at det er spændende at være med til at løfte de opgaver, som på- hviler Advokatsamfundet. Som medlem af kredsbestyrelsen bistår du Advokatrådet og Advokatnævnet. Som kredsbestyrelsesmed- lem er du dermed tæt på advokatregulering, tilsyn og klagesagsbehandling.
- Jeg ser det som en pligt at deltage i det kollegiale arbejde. Men det er ikke en sur
pligt. Hvis ingen stiller op til råd, nævn og kredsbestyrelser, kan det her vigtige arbejde ikke lade sig gøre. og så er uafhængigheden truet.
nye vinkler på fagligheden
- Arbejdet i bestyrelsen har givet mig nye vinkler på min faglighed. Især arbejdet med at vurdere, hvad der er god advokatskik, er jeg blevet skarp til. Tidligere behandlede vi mange klagesager i kredsbestyrelsen. Vi afgjorde salærklagesager i første instans, og vi afgav indstillinger til Nævnet i ad- færdsklagesager. Efter en periode, hvor vi kun sjældent blev spurgt til råds, er vi nu igen behjælpelige med klagesagsbehand- lingen. Vi er ofte ude i en vurdering af, om en kollega har trådt ved siden af, og vi dis- kuterer rammerne for advokaters virke og beregning af honorar på
møderne.
- Det har ført til, at jeg siden er blevet spurgt, om jeg vil undervise i faget advokatskik på Ad- vokatuddannelsen. Det var næppe sket, hvis jeg ikke havde været kredsbe- styrelsesmedlem – og jeg havde på den anden side måske heller ikke sagt ja, for jeg mener, at det er en ansvarsfuld opgave, som kræver, at jeg er helt inde
i stoffet og de etiske problemstillinger, siger claus Guldager.
- Det kollegiale arbejde er tidskrævende, og det er selvfølgelig noget, som man skal forholde sig til, når man stiller op. Allige- vel vil jeg gerne anbefale andre at gøre det samme, for jeg har fået nogle dimensioner på mit virke, som jeg ellers ikke havde fået.
Som kredsbestyrelsesmedlem får jeg mu- ligheden for at træde ind i en anden rolle, når vi bistår Nævnet. Her er vi en slags dommere. Der er altså enormt stor forskel på det arbejde, og det, som jeg udfører for mine klienter.
Det er grunden til, at claus Guldager håber, at kredsbestyrelserne også fremover skal bistå Advokatnævnet – også når sags- puklen er nedbragt.
- Forberedelsen af nævnssager er en
Medlem ved
en tilfældighed
t e m a : k r e d s b e s t y r e l s e r n e
claus Guldager kom med i kredsbestyrelsen, da han stod for tur. Det kom som en overraskelse, men i dag synes han, at det både har givet ham netværk, mulighed for indflydelse og nye vinkler på fagligheden.
jeg ser det som en pligt at deltage i det kollegiale arbejde. men det er ikke en sur pligt. Hvis ingen stiller op til råd, nævn og kredsbestyrelser, kan det her vigtige arbejde ikke lade sig gøre. og så er uafhængigheden truet.
clAUS GUlDAGER, ADVoKAT
grundsten i kredsbestyrelserne. Men der bruges rigtig mange timer til det arbejde.
Derfor synes jeg, at man kan overveje at skabe mulighed for at vælge flere ind i kreds- bestyrelserne, så der bliver flere hænder til at løfte sagerne.
En anden opgave, som claus Guldager synes kunne ligge naturligt i kredsbestyrel- serne, er at sørge for, at der er god kontakt til byretterne.
- Kredsbestyrelserne kunne være et godt forum for kontakten til domstolene. Jeg kunne godt se os holde et årligt møde med de tre byretspræsidenter i min kreds.
undervisning af lokale kolleger
Efteruddannelse i advokatret står også på listen over ideer til fremtidige opgaver.
- Det handler ikke om at drive kursusvirk- somhed, men nu hvor vi sidder inde med ekspertisen og den gode kontakt til Kron- prinsessegade 28, ville det være naturligt
at undervise lokale kolleger i eksempelvis advokatetik og andre advokatretlige emner, der eventuelt kan godskrives som lovpligtig efteruddannelse.
- Spørgsmålet er også, om kollegerne kun- ne bruge kredsbestyrelsesmedlemmerne mere aktivt? Jeg kunne godt tænke mig, at vi forsøgte at hjælpe med at forebygge nogle af klagesagerne. Måske vi også kunne være med til at løse visse klagesager i opløbet. Vi ser desværre for mange elementære overtræ- delser af reglerne om god advokatskik. Det løbende tilsyn er godt, og det er kommet for at blive. Men jeg tror, det kunne gøre en stor forskel, hvis kolleger i højere grad benyttede muligheden for at kontakte en kollega – for eksempel et kredsbestyrelsesmedlem – for at få et godt råd eller hjælp, når en klagesag er under opsejling.
- Hvis en kollega ringer til mig for at få råd eller hjælp, ville jeg være klar med det samme, understreger claus Guldager.
ADVOKATEN 10/12 15
Claus guldageR Advokat siden 1998.
Møderet for Højesteret.
Mediator i 2005. Certificeret bestyrelsesadvokat 2011.
Underviser i God Advokat- skik 1 (Advokatuddannel- sen). Medlem af Procesrets- udvalget siden foråret 2012.
Valgt til kredsbestyrelsen og formand for daværende sjette kreds – siden femte kreds – med virkning fra januar 2007.
ADVOKATEN 10/12 17
FoR BloT FÅ ÅR SIDEN blev de advokatetiske regler opdateret. Det er udtryk for, at vores værdier og måde at tænke på flytter sig over tid. Det mener advokat Birgitte Frølund, der i de seneste to år har siddet med om bordet ved bestyrelsesmøderne i første kreds.
Her er principielle sager ofte til diskussi- on, og det er hele grundstenen i det arbejde, som kredsbestyrelsen udfører, mener hun.
- Når man skal flytte værdierne, er det vigtigt, at de bliver flyttet den rigtige vej.
Derfor er det helt afgørende, at nogen gider være med til at gøre det stykke arbejde.
- Når økonomien er presset i samfundet, kommer de etiske regler under pres – også
i vores stand. Her er det rigtig vigtigt at minde hinanden om at holde fast, og derfor spiller kredsbestyrelserne en særlig rolle som supplement til Advokatnævnet. Når vi drøfter de principielle sager, tager vi et værdibaseret udgangspunkt i stedet for et partsbaseret. Vi ser på de konflikter, der fore-
ligger ud fra, hvad er den rigtige løsning for hele professionen. Derfor er vi meget ofte inde og vurdere kerneværdierne. Det er helt klart det, der driver værket for mig, og som betyder, at jeg her i foråret gerne stiller op til endnu en valgperiode.
prøv de utraditionelle argumenter af Birgitte Frølund ser kredsbestyrelsens ar- bejde som et ekstra debatforum.
- Det er her, vi kan prøve argumenterne af – og jeg mener virkelig, at det er vigtigt, at man ikke holder sig tilbage i diskus- sionen. Vores debatforum her i første kreds er perfekt til at prøve de utraditionelle ar- gumenter for at komme hele vejen rundt om en problemstilling. De fleste i branchen er vant til at blive konfronteret med problemstillinger, og de færreste holder sig tilbage med deres tanker. Det er ikke særlig svært. Men vi skal et par spadestik dybere i det her forum, hvor vi skal teste de umid- delbare synspunkter, fordi vores svar er væsentlige for hele standen. Det synes jeg både er vigtigt at tage del i og samtidig rigtig sjovt.
Et godt eksempel fra diskussionerne fra kredsbestyrelsen er en sag, der var på dags- ordenen sidste efterår.
En advokat blev ansat hos modparten under en sag. Vedkommende havde været godt inde i sagen på sin første arbejdsplads, og spørgsmålet var, om man kan importere
en interessekonflikt ved at ansætte den advokat, der har været på den anden side.
Kan man overhovedet lade sig ansætte hos modparten, og vil det gøre nogen forskel, hvis den nye arbejdsplads gør alt for at for- hindre, at der bliver videregivet fortrolige oplysninger?
- Diskussionen var utrolig spændende, fordi vi gik dybere end den umiddelbare gammeldags fortolkning af interessekon- flikten – selvom vi endte med at meddele Advokatnævnet, at ja, der var tale om en interessekonflikt.
- Både denne type af sager og de nævns- sager, som ikke er spor principielle – men som vi alligevel bruger lang tid på at disku- tere i vores kredsbestyrelse – skærper min faglighed. De skubber også til min interesse for at yde et bidrag til, at vi bliver ved med at holde en høj standard for advokatetikken i branchen. Det er mine primære grunde til at bruge en del af min fritid på det arbejde.
- Men derudover får jeg også et stort netværk. Jeg møder mange interessefæller fra alle mulige kroge af branchen. Der er mange ildsjæle, og ingen af os er drevet af kommercielle interesser. Vi stiller op, fordi det er sjovt, givende og udfordrende på en anden måde, end vi møder i dagligdagen.
t e m a : k r e d s b e s t y r e l s e r n e
Vi kommer et
spadestik dybere
når økonomien er presset i samfun- det, kommer de etiske regler under pres – også i vores stand. Her er det rigtig vigtigt at minde hinanden om at holde fast, og derfor spiller kreds- bestyrelserne en særlig rolle som supplement til advokatnævnet.
BIRGITTE FRØlUND, ADVoKAT
biRgitte fRølund
Advokat siden 1992. Møderet for Højesteret. Mediator 2005.
Underviser på Advokatuddannelsen gennem mange år – for tiden i God Advokatskik I.
Medlem af kredsbestyrelsen for 1. kreds.
Hver gang kredsbestyrelsen får en principiel sag, er Birgitte Frølund med til at vur- dere kerneværdierne for branchen og tage stilling til, hvordan værdierne beskyttes.
Det er vigtigt i en tid, hvor de etiske regler er under pres, mener hun.
1. kreds
Kredsbestyrelsen:
Karen Larsen (formand) Asger Bagge-Jørgensen Birgitte Frølund Majken Johansen Klaus Kastrup-Larsen Thomas Weisbjerg
Advokatrådet:
Pernille Backhausen - kan ikke genopstille.
Jens Rostock-Jensen - kan ikke genop- stille.
Line Sofie Bytoft - kan genopstille for yderligere 2 år.
Søren Juul - kan genopstille for yderligere 2 år.
Jeppe Skadhauge - kan genopstille for yderligere 2 år.
Sysette Vinding Kruse - er ikke på valg i 2013.
2. kreds
Kredsbestyrelsen:
Henrik Oehlenschlæger (formand) Christoffer Iversen
Wiwi H. Larsen
Advokatrådet:
Henrik Høpner – kan ikke genopstille.
3. kreds
Kredsbestyrelsen:
Mariann Jørn Hansen (formand) Jens Otto Johansen
Anders Brøndtved
Advokatrådet:
Jens Klokhøj
– er ikke på valg i 2013.
4. kreds
Kredsbestyrelsen:
Flemming Hartvig Pedersen (formand) Peter Flint Jensen
Iben Lindhardt
Advokatrådet:
Lars Rasmussen – kan genopstille for yderligere 2 år.
5. kreds
Kredsbestyrelsen:
Claus Guldager (formand) Ann Schrøder
Jens Graven-Nielsen
Advokatrådet:
Lars Lindhard – kan ikke genopstille.
6. kreds
Kredsbestyrelsen:
Erik Jensen (formand) Jytte Smidstrup Ole Bukhave
Advokatrådet:
Jørgen Merrild Bie – er ikke på valg i 2013.
Jørgen Holst – kan genopstille for yderligere 2 år.
7. kreds
Kredsbestyrelsen:
Henrik Tinggaard (formand) Jens H. Bangsgaard Per Buttenschøn
Advokatrådet:
Kristian Dalsgaard – er ikke på valg i 2013.
8. kreds
Kredsbestyrelsen:
Casper Nørgaard (formand) Carl-Sejr Jespersen Mogens Pahl Christensen
Advokatrådet:
Hanne Bruun Jacobsen – kan genopstille for yderligere 2 år.
Valg til de kollegiale organer 2013
t e m a : k r e d s b e s t y r e l s e r n e
DER AFHOLDES VALG til posterne i Advokatrådet og kredsbestyrelserne i første halvdel af 2013. Valgene foregår på kredsmøderne, og alle advokater vil modtage en indbydelse fra deres lokale kredsformand til at deltage i valget og kredsmødet.
Valgperioden løber fra Advokatmødet 7. juni 2013.
Valgperioden for medlemmer af Advokatrådet er fire år med mulighed for genvalg for yderligere to år. Der skal gennemføres valg til ti pladser i Advokatrådet.
Valgperioden for medlemmer af kredsbestyrelsen er to år, og
alle kredsbestyrelsesmedlemmer er derfor på valg. Valgperioden for medlemmer af Advokatnævnet er seks år uden mulighed for genvalg.
Ingen af de siddende advokatmedlemmer af Advokatnævnet er denne gang på valg.
Valget til Advokatrådets formand sker på Advokatmødet 7. juni 2013.
Nuværende formand, Søren Jenstrup, kan genopstille for yderligere to år.
Reglerne for valg til de kollegiale organer findes i Advokatsam- fundets vedtægt.
Valgene i de enkelte kRedse
ADVOKATEN 10/12 19
• Visa
• Selskabsetablering og selskabsret
• Ansættelsesforhold
• Tvistløsning
• Immaterialret
•• Erhvervslivets aftaler
• Agreements that grow your clients’ business
“Vi taler dit sprog”
Helping Danish business expand to the US since 1995
w
“
Vi har
solgt aktiver for over kr. 30 mio. ”
Sælg konkursboaktiver på netauktion.
– vi står for hele salgsprocessen.
Konkurser A/S | Tlf: 33 70 70 70 | info@konkurser.dk
solgt aktiver solgt aktiver
•
Rådgivning om fransk-danske arveforhold ”
•
Skifte af fransk-danske dødsboer
•
Køb og salg af fast ejendom i Frankrig
•
Pant i fransk ejendom
BRUG FOR EN
FRANSKKYNDIG
KOLLEGA?
Advokatfirmaet
Tommy V. Christiansen
Ann-Sofie Kold Christensen
AdvokatAvocat-conseil auprès de l’Ambassade de France au Danemark
asc@tvc.dk
•tlf. 70 11 08 00
•www.tvc.dk
A F H A N N E H A U E R S l E V , P R E S S E c H E F , A D V o K A T S A M F U N D E T F o T o : M o R T E N H o l T U M
JulegAVe frA Dreyers foND
MED EN BEVIllING PÅ 450.000 kroner fra Dreyers Fond til Advokat- vagterne blev der – ud over en ny hjemmeside og logo – penge til indkøb af tablets til de Advokatvagter, der har haft internetadgang på ønskelisten.
Derfor var humøret også højt hos de fire advokater fra Advokat- vagten på Nørrebro i København, Mads Krøger Pramming, Anders Schønnemann olesen, Rasmus Bjerre og Rune Asmussen, da Ad- vokatrådets formand, Søren Jenstrup overrakte dem deres tablet.
- Det betyder, at vi nu kan søge på Retsinformation, når vi rådgi- ver, ligesom vi altid kan finde de rette ankenævn, så det bliver nem-
mere for klienterne at komme videre med en sag. Som det er i dag, har vi ikke adgang til en computer, sagde Mads Krøger Pramming.
33 advokatvagter fra hele landet har ansøgt om 55 tablets. Alle, der har søgt, får en tablet. Resten bliver fordelt efter behov.
- Formålet er blandt andet at sikre nem adgang til information, da det giver advokaterne mulighed for at rådgive både hurtigere og mere præcist, sagde Søren Jenstrup og understregede, at enga- gementet i de mere end 80 Advokatvagter rundt om i Danmark skaber stor værdi for både samfundet og standen.
læs mere på advokatvagterne.dk.
a d v o k a t v a g t e r n e
ADVOKATEN 10/12 21
Advokaten-iPhone_September_215x280ƒ+.indd 1 23/09/11 14.23
“NAturligvis hAr jeg ikke taget doping, og jeg tager afstand fra alt, hvad der hedder doping”.
Sådan lød det fra cykelrytteren Bjarne Riis i Grenoble i 1998. Han havde bedt om direkte tv-tid på TV2 Sporten for at afkræfte rygterne om ulovligt dopingmisbrug.
Som bekendt valgte han knap ti år senere at indrømme sin løgn. Men han havde al-
lerede afsløret sig selv under tv-interviewet.
Det mener Michael Sjøberg fra Human Ad- visor, der her en kold efterårsdag er mødt op hos Advokatfirmaet Bruun og Hjejle for at give en gruppe jurastuderende indblik i, hvordan de spotter en løgn.
- Et typisk tegn på at personen lyver, er, at han gentager sig selv mange gange. Det
A F H A N N E H A U E R S l E V , P R E S S E c H E F , A D V o K A T S A M F U N D E T
Hold øje med hænder, fødder og mund for at afsløre en løgner. Det er nemlig de helt små og ufrivillige hand- linger, der afslører den, der lyver.
l ø g n
KeND DiN løgNer
miCHael sjøbeRg aRbejdeR med fiRe tyPeR af løgn
• Den direkte løgn – at sige
“jeg har aldrig taget doping,”
når man rent faktisk har.
• Den udeladende løgn – når man undgår den direkte løgn ved at tale udenom.
• Kopiløgnen – når man genfortæller andres oplevelser som sine egne.
• Den sminkede løgn – når man overdriver vigtigheden af andre ting for at undgå at tale om løgnen.
gjorde Bjarne Riis under interviewet, hvor også hans kropssprog afslører, at der er ugler i mosen, fortæller Michael Sjøberg, der har en karriere i Forsvaret bag sig, hvor han har arbejdet med afhøringsteknikker.
Munden er et godt sted at starte, når det gælder om at afsløre en løgn.
- Vi bliver stressede, når vi skal lyve, og det betyder, at vores vejrtrækning bliver påvir- ket. Pulsen stiger og lungerne suger mere luft ind. Derfor vil den, der lyver, ofte have proble- mer med at kombinere tale og vejrtrækning.
Det klassiske eksempel er, at vedkommende suger luft ind mellem tænderne inden eller
lige efter, at han fortæller sin løgn. Det gør Bjarne Riis rent faktisk i interviewet, forkla- rer Michael Sjøberg.
hold øje med hænderne
Den stressede situation, det er at lyve, bety- der også, at der er mere af hormonet adre- nalin i kroppen. Det gør løgneren urolig, og det bliver svært at holde hænder, fødder og øjne i ro.
- Mange suger læberne ind, og munden bliver til en tynd streg. Det er, som om per- sonen ikke bryder sig om løgnen, og forsøger at spise sine egne ord igen. Måske tager han sig også til munden.
ADVOKATEN 10/12 23
foRklaRingen findes i HjeRnen Den del af hjernen, som styrer vores ubevidste kropssprog og ansigtsmimik kan ikke lyve.
Amygdala, hjernens alarmcentral, øger vores stressniveau, når den opfatter fare – for eksempel når vi ser gyserfilm eller er i gang med at lyve.
Vi kan forsøge at begrænse den afslørende adfærd med den rationelle del af hjernen – frontallapperne. Men jo mere adrenalin vi har i blodet, jo dårligere virker frontallapperne.
mange føler trang til at massere nak- ken, og hænderne søger der op et kort øjeblik for at skabe ro. andre tager sig til halsen eller ansigtet, mens mændene bruger hele hånden og ofte lige hiver ud i skjortekraven for at ventilere.
KeND DiN løgNer
bliV bedRe til at sPotte løgneRen...
• Øv dig i bevidst at observere andres kropssprog – for ek- sempel under forhandlinger eller i retten.
• Start altid med at vurdere personens generelle krops- sprog.
• Læg mærke til ændringer i kropssprog, adfærd og tale – spørg dig selv “hvorfor gjorde han det?”
• Kig efter rækker af tegn – løgnen er oftest ledsaget af flere reaktioner...
Når vi lyver, forsøger dele af hjernen at be- rolige os, så vi slapper mere af og dæmper vores stress. Her kommer hænderne i spil, og derfor er det en god idé at holde øje med, hvor de befinder sig.
- Mange føler trang til at massere nakken, og hænderne søger der op et kort øjeblik for at skabe ro. Andre tager sig til halsen eller ansigtet. Mens mændene bruger hele hånden og ofte lige hiver ud i skjortekraven for at ventilere, bruger kvinderne typisk fingerspidserne. De piller ved halskæden, og hvis der er en perle i, kan den lige få en
grundig omgang massage. Alt sammen har det samme funktion, som når vi giver en sut til det grædende barn. Der kommer ro på.
når højrehåndede lyver
Øjnene kan også afsløre os, når vi er kreative og digter løgnehistorier, for de viser, hvilken del af hjernen vi bruger.
- De fleste højrehåndede kikker op til venstre, når de konstruerer historier. Når de kikker op til højre, husker de noget, som de genfortæller. Når de ser ned, handler det om følelser. Hos venstrehåndede fungerer det modsat.
kroppens ærligste del er fødderne
- Fødderne er super ærlige, fordi de er så langt væk fra ansigt og hænder, at vi helt glemmer at tænke på dem. Fødderne og benene kan ganske enkelt ikke lyve. læg mærke til, om de ser ud, som om de leder efter udgangen eller om de klamrer sig til stolen for at holde fast i situationen, siger Michael Sjøberg.
At lægge benene over kors og vende sig væk fra en person kan også betyde, at personen føler sig for tæt på sidemanden – selvom han med ord giver udtryk for det modsatte. Men det kan også være, fordi han sidder bedst på den måde.
- Tag derfor løgne-teorierne med en god portion fornuft. Der kan være en god forkla- ring på kropssproget, men det er brugbare indikatorer at have med sig, og med tiden kan man blive rigtig god til at spotte en løgn, siger Michael Sjøberg, der anbefaler at studere børns adfærd for at få godt fat i, hvordan vi med kropssproget afslører os selv.
- Børn har endnu ikke opbygget et forsvar for at skjule deres løgne. Så når de bliver spurgt, om de har skrevet deres eget navn på sofaen med kuglepen, så nægter de gerne, mens de suger luft ind, tager sig til halsen og gnider sig i øjnene for at lukke verden ude.
Læs mere om kropssprog og løgn på www.lyverdu.dk.
l ø g n
fødderne er super ærlige, fordi de er så langt væk fra ansigt og hænder, at vi helt glemmer at tænke på dem. fødderne og benene kan ganske enkelt ikke lyve.
miCHael sjøbeRg
Partner i rådgivnings- og kursus- virksomheden Human Advisor, som har udviklet specialkurser i løgne- detektion. Tidligere afhørings- og efterretningsofficer, cand.scient.pol.
og en af grundlæggerne af forsvarets koncept for gidseloverlevelse.
Hold øje med…
• Fødderne – de har det med at pege i den retning vi gerne vil – for eksempel flygte ud ad døren.
• Vejrtrækningen – vi får adrenalin i blodet, når vi lyver.
Det får puls og vejrtrækning op.
• Hænderne – stressede personer har det med at holde godt fast i bordet, stolen eller i sig selv.
• Beroligende adfærd – mange masserer hals eller nakke ubevidst for at berolige sig selv.
• Skift i tale – løgnere taler ofte langsommere for at lyde overbevisende.
ADVOKATEN 10/12 25
Søndag kl. 12.15 investerede Mette 275.000 kr. af sin pensionsopsparing i et amerikansk energiselskab
Hos Danica Pension kan du nu helt selv vælge præcis hvilke værdipapirer, du vil investere din pension i. Du kan vælge mellem 15.000 værdipapirer på 17 børser i Europa og Nordamerika. Og med Danmarks bedste selvbetjeningsløsninger kan du oven i købet handle, præcis når og hvor det passer dig. På mobil, tablet eller computer.
Kontakt os på 70 12 21 21 eller læs mere på danicapension.dk/select.
Fuld frihed med Danica Select – til dig, der kan og vil
investere selv
37198_DP_select_Advokaten_Mag_Ann_215x280.indd 1 14/11/12 15.08
ADVOKATEN 10/12 27
I en gammel dansesal på Frederiksberg tilbyder en advokat alternativ og billig efteruddannelse for kolleger over hele landet. Konceptet har udviklet sig til også at være en erfa-gruppe og er lige til at kopiere for
advokater, der gerne deler viden med andre.
HVAD GØR EN ADVoKAT, som skal i gang med den obligatoriske efteruddannelse, men ikke rigtig synes, at udbuddet er perfekt, og faktisk har svært ved at finde tiden til det?
Han gør det selv.
Anders lindqvist, partner i advokatfir- maet Martinelli på Frederiksberg, har i tre år udlevet sit entreprenør-gen og arrangeret efteruddannelse for advokater. I begyndelsen var det mere af nød end af lyst, men i dag er det lysten, der driver ham til at planlægge og afholde en uges efteruddannelse hvert
år for godt 50 advokater fra hele Danmark.
Hans koncept er simpelt. lige til at ko- piere.
Et antal advokater slår sig sammen om hver især at undervise kolleger 45 minut- ter i et emne, som de brænder for. I Anders lindqvists koncept er der plads til omkring 50 advokater, og det betyder, at der i løbet af en uges efteruddannelse på Frederiksberg er mulighed for at følge 54 lektioner.
Emnerne spænder vidt – fra lejeret, insol- vensret, bobehandling til selskabsret, person-
og familieret – og så er de sat i system. For eksempel er al undervisning i lejeret helliget mandagen, hvilket gør det lettere for delta- gerne at få undervisningen til at passe ind i en travl hverdag.
Med Anders lindqvists koncept er der rig mulighed for at få papir på en stor del af de påkrævede 54 lektioners efteruddannelse over en treårig periode.
- Da jeg tog initiativ til mit tilbud i 2010, kunne de fleste advokater godt se, at de manglede temmelig mange lektioner. Det
A F c H R I S T I A N A N D E R S E N , J o U R N A l I S T F o T o : T R I N E B U K H
efter-
uDDANNelse
i dansesalen
e F t e r u d d a n n e l s e
gjaldt ikke mindst for kollegerne på vores eget kontor, siger Anders lindqvist.
ingen slipper for at undervise
- De store advokatkontorer sender folk fra den ene afdeling til den anden og underviser hinanden. Så har de udfyldt uddannelseskra- vene. Så har de fået et flueben. Jeg tænkte:
lad os sætte noget lignende i system, fortæl- ler han.
Anders lindqvist sendte herefter invita- tioner bredt ud i sit netværk, for eksempel til kolleger i retshjælpen. Hans tilbud om efteruddannelse var møntet på mindre og mellemstore advokatfirmaer ligesom Mar- tinelli.
Tilbagemeldingen fra netværket var overraskende positivt. Han havde håbet på 14 tilmeldinger. Der kom 50, og deltagerne kommer fra hele landet.
Den største udfordring var at få folk til at
undervise. Sådan var og er konceptet. Ingen slipper for at undervise kollegerne.
- Jeg måtte pace et par af deltagerne til at undervise. Folk, der ikke vidste, hvad de skulle tale om, fik besked om, at de i så fald ville få emnet ‘kuldlysning og mellemdøde børn’. Det er et emne, som alle dumper i til første årsprøve på jurastudiet. Så meldte de lynhurtigt tilbage med et emne, og var parate til at undervise, fortæller Anders lindqvist med et smil.
grebet af undervisning
- Til stor overraskelse var deltagerne entusia- stiske. Jeg havde frygtet, at folk bare sad og var lidt fjerne i blikket med deres bærbare pc’er og bare skulle have de her lektioner overstået. Men det blev vildt spændende.
- Mange advokater tænkte, at det var for lang tid at undervise i 45 minutter, men når folk først kom i gang, kunne man næsten
ikke stoppe dem, siger Anders lindqvist og nævner, at han har måttet indføre et poker- ur, som tæller ned for at få underviserne til at stoppe efter de 45 minutter.
- Normalt når man sidder til et kursus, kan man godt falde hen og tænke, ‘jeg skal bare være her’. Du er ikke så engageret, fordi du ikke selv er en del af undervisningen og ikke rigtigt kender dem, som underviser.
Nogle gange har du måske krydset et kursus af, som ikke var det mest interessante. Men her hører du på den ene efter den anden, som fortæller om den mest interessante ting, de overhovedet interesserer sig for. Det er svært ikke at blive grebet, mener Anders lindqvist.
efteruddannelse og erfa-gruppe
Det alternative uddannelsestilbud på Fre- deriksberg har en sidegevinst. Gruppen af undervisere, som jo også er deltagere, har udviklet sig til at blive en erfa-gruppe.
- Jeg havde for eksempel en sag, hvor jeg sad med entrepriseret, hvor entreprenøren tilfældigt havde en kone, som var fra udlan- det og havde problemer med opholdstilla- delsen. Jeg sad og nørklede med sagen med opholdstilladelsen, men besluttede at sende sagen til en af deltagerne, som er specialist i udlændingeret. Der gik ingen tid, før jeg fik sagen tilbage og i øvrigt til en brøkdel
e F t e r u d d a n n e l s e
adVokat andeRs lindqVist
Specialiseret inden for fast ejendom og insolvensret. Er udpeget som sagkyndig lægdommer (boligdommer) ved retterne i Roskilde og Helsingør. Har særligt erfaring med entreprisesager, udstykning af taglejligheder og ejendomsretlige sager. Er kurator i flere konkursboer.
Tidligere arbejdet ved domstolene.
ADVOKATEN 10/12 29
af den pris, som det havde kostet, hvis jeg selv skulle sætte mig ind i sagen, fortæller Anders lindqvist.
- I begyndelsen syntes jeg, at kravene til efteruddannelse var noget fanden havde skabt ud fra devisen om, at en fornuftig advokat, som har specialiseret sig, nok selv skal sørge for at holde sig opdateret på de forskellige retsområder. Det irriterede mig også, at der var en favorisering af de store advokatkontorer, som havde mulighed for at sætte undervisningen i system internt,
siger Anders lindqvist, men med tiden har han fået en anden opfattelse af kravene til efteruddannelse.
- Vi er gået mere fra at være undervisning til at være en slags erfa-gruppe, hvor vi ud- veksler erfaringer på et større niveau. Nu er jeg en stor tilhænger af efteruddannelse.
Advokater er almindeligvis et konservativt folkefærd, som ikke vil have påduttet noget, men at få mulighed for at snakke med kol- leger og udveksle meninger er faktisk ikke nogen dårlig idé.
standen må hjælpe
- Det ville være rart, hvis standen kunne stå sammen og få alle med, så ingen falder igennem kravene til efteruddannelse. Stan- dardbøden for at ignorere kravene er 10.000
kroner. Man bliver også offentliggjort med navns nævnelse og bliver nævnt på Advo- katsamfundets hjemmeside. Det er bare ikke fedt for advokatstanden, at der pludselig bliver hængt advokater ud med navns næv- nelse for at have overtrådt god advokatskik, understreger Anders lindqvist.
- Vi må gøre noget. Fortæl folk, som er ved at falde igennem, hvad mulighederne er. Der er faktisk gode muligheder for at finde rele- vant efteruddannelse, når først man kommer i gang med at undersøge markedet. Jeg har al- lerede planlagt næste års lektioner. De falder fra 16. til 20. september 2013, og jeg er klar til at planlægge en ekstra uges undervisning, hvis det viser sig, at mange kolleger bliver ramt af efteruddannelseskravene.
Vi er gået mere fra at være undervisning til at være en slags erfa-gruppe, hvor vi udveksler erfaringer på et større niveau. nu er jeg en stor tilhænger af efteruddan- nelse. advokater er almindeligvis et konservativt folkefærd, som ikke vil have pådut- tet noget, men at få mulighed for at snakke med kolleger og udveksle meninger er faktisk ikke nogen dårlig idé.
ANDERS lINDqUIST, ADVoKAT
En uges undervisning inklusive forplejning koster 5.000 kroner hos Lindqvist/ Mar- tinelli. Læs mere på adv-martinelli.dk.
c h r I s t I a n s b o r g k l u m m e n
FæNGSlERNE ER oVERFylDTE.
Årsagen skal findes i, at man har hævet straffene uden at tænke på konsekvenserne. og derudover har man været for dårlig til at nedbringe recidi- vet.
Begge problemer har den nye fireårige aftale om krimi- nalforsorgen som mål at gøre noget ved. Forhandlingerne skulle naturligvis strande un- dervejs på grund af klassisk christiansborg-fnidder. Efter- hånden er det vel nærmest et lille ritual, vi opfører sammen med medierne i forbindelse med hver finanslov for at få vo- res arbejde til at fremstå mere dramatisk, end det egentlig er.
Men ser man bort fra det lidt kaotiske forhandlingsfor- løb, er det endelige resultat faktisk blevet meget godt. Først og fremmest tager aftalen hånd om overbelægningen. Det er til- trængt, da overfyldte fængsler har mange negative bivirknin- ger. Arbejdsmiljøet forringes markant for de ansatte, det bliver sværere at undgå over- fald mellem de indsatte, og mu- lighederne for resocialiserende tiltag begrænses, da det kniber med tid og rum til andet end den fysiske opbevaring.
Aftalen sætter midler af til omkring 300 nye pladser. Der bliver både talt om åbne og luk- kede konventionelle pladser,
men vi udvider også brugen af fodlænker og øger antallet af pensionspladser. Det kan godt ærgre mig lidt, at vi nu bruger mange millioner på mursten.
Jeg ville ønske, jeg kunne have brugt dem til at få folk ud af kriminalitet. Men som regering har vi ganske enkelt overtaget en regning, som ikke var betalt, og vi må tage hånd om de mest akutte problemer først. Især strafskærpelsen i forhold til hjemmerøverier gjorde ondt på kriminalforsorgen, da der ikke fulgte penge med. Vi stod ikke i spidsen for de mange skær- pelser. Men som regering tog vi ansvaret på os, selvom det ikke var den festligste opgave.
vigtigst at begrænse antal af ofre Heldigvis udvider vi også mar- kant brugen af resocialisering.
Eksisterende tiltag udvides, nye oprettes, og vi tager nye metoder i brug til at målrette indsatsen, så de rigtige tilbud bliver givet til de rigtige indsat- te. Uddannelse får et markant løft. De kriminelle får
bedre mulighed for at holde kontakten til deres familier. Vi styrker arbejdet med at gøre de indsatte klar til beskæftigelse eller uddannelse efter deres fængselsophold.
og vi ser på, hvordan
kriminalforsorgen og kommu- nerne i højere grad samarbej- der om at holde folk væk fra fængslerne.
Alt sammen fordi vi ved, det virker. Straf skal ikke blot være opbevaring. Straf skal arbejde i retning af mindre kriminalitet i samfundet og dermed færre ofre. Når man sidder i et for- handlingslokale og forhandler flerårige økonomiaftaler, bliver alting lynhurtigt kogt ned til kapacitet, effektiviseringspo- tentialer og finansieringsele- menter. Her spiller mindre recidiv naturligvis også en rolle, da det er klart, at bespa- relsespotentialet er enormt, eftersom hver tredje fængsels- dømte recidiverer inden for to år. Det er dog ikke det vigtigste.
Det absolut vigtigste er at be- grænse antallet af ofre. og kan vi så samtidig spare lidt penge, ja så siger vi da ikke nej tak.
en bedre kriminalforsorg
De seneste par måneder har kriminalforsorgen fyldt meget på den politiske scene. og det var på tide. For der har gen- nem mange år været store problemer i de danske fængsler.
A F J E P P E M I K K E l S E N , R E T S o R D F Ø R E R F o R D E T R A D I K A l E V E N S T R E
straf skal ikke blot være
opbevaring. straf skal ar-
bejde i retning af mindre
kriminalitet i samfundet
og dermed færre ofre.
ADVOKATEN 10/12 31
find en advokat
Find den rigtige advokat – hurtigt, nemt og gratis.
Med denne app kan du søge blandt alle landets advokater. og finde lige præcis
den advokat, du skal bruge.
Du kan:
- søge på advokatens navn - søge på advokatfirmaets navn
- søge på advokater i din by eller lokale område - søge på advokatens speciale
- søge på advokatens sprogkundskaber
Denne app er en særlig version af Advokat- samfundets database, som du finder på www.advokatsamfundet.dk.
Download den gratis i AppStore eller på Google Play.
Ny app til iPhone, iPad og Android
X X X X X X X X X
A F X X X X X X X X X X X X X X X Xe u r o p æ I s k r e t s p o l I t I k
A F T H o M A S E l H o l M , P R o F E S S o R , S y D D A N S K U N I V E R S I T E TDIREKTIVET oM STRAFFERETlIGE SANKTIoNER har været til for- handling i løbet af 2012 og er formentlig snart klar til vedtagelse.
Formålet med direktivet er at fastsætte fælles minimumsregler i EU for, hvad der skal straffes som insiderhandel og kursmanipulation.
Direktivforslaget udmærker sig ved at være mindre vidtgående i sine krav til strafferetlig sanktionering end megen anden EU- regulering i de senere år.
Det fremgår af direktivforslagets art. 1, at det vedrører mindste- regler for de alvorligste overtrædelser af bestemmelserne om insider- handel og kursmanipulation. Kommissionen har dermed valgt alene at regulere de grovere overtrædelser af reglerne. Det er naturligvis et udsagn, hvis rækkevidde er stærkt afhængig af, hvad man forstår ved grove overtrædelser. Begrænsningen ligger dels i, at direktivet objektivt set i det væsentligste holder sig til kernen i insiderhandel og kursmanipulation, dels i at de grovere overtrædelser i subjektiv henseende er begrænset til at angå forsætlige handlinger. Desuden er det i præamblen præciseret, at der kun er tale om alvorlige over- trædelser, hvis disse har en vis (herunder potentiel) skadeindvirk- ning, eller hvis personerne har en særlig stilling. Det er dog værd at nævne, at der er tale om minimumsregler, så landene kan frit vælge at indføre strengere regler end påkrævet efter direktivet.
Definitionerne af insiderhandel og kursmanipulation i direktiv- forslaget er i et vist omfang baseret på de øvrige lovgivningsinitiati- ver, som Kommissionen har fremsat. Definitionen af ‘intern viden’
og ‘finansielt instrument’ er blandt andet hentet fra forslaget til en forordning om insiderhandel og kursmanipulation. Men herudover defineres i direktivets art. 3 og art. 4, hvilke typer af insiderhandel og kursmanipulation der skal gøres strafbare i medlemslandene.
Insiderhandel er efter direktivet brug af intern viden til for egen eller andens regning at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører. Det omfatter også brug af sådan viden til at aflyse eller tilpasse en ordre vedrørende et finansielt instrument, hvor ordren er modtaget før den interne viden. Endelig er videregi- velse af intern viden omfattet, medmindre det sker som led i lovlig udøvelse af ansættelses- eller erhvervsmæssige funktioner. Det er i
et vist omfang begrænset til at angå bestemte personer med særlig tilknytning til den interne viden (medlem af bestyrelser, direktion, tilsynsorganer m.v.).
hvad er kursmanipulation?
Ved kursmanipulation forstås i direktivet blandt andet forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende signaler vedrørende udbud af, efterspørgsel efter eller prisen på et finansielt instrument eller en relateret såkaldt spotvarekontrakt. også sikring af prisen på sådanne produkter på et unormalt eller kunstigt niveau er omfattet.
omfattet er endvidere indgåelse af en transaktion, placering af en handelsordre eller enhver anden aktivitet på finansielle markeder, der påvirker prisen på finansielle instrumenter m.v. via et fiktivt instrument eller anden form for bedrag eller påfund. også mani- pulation med beregning af benchmarking er omfattet. Endelig omfatter direktivet videregivelse af oplysninger, der giver falske eller misvisende signaler om finansielle instrumenter m.v., hvor de involverede for sig selv eller andre opnår en fordel eller et udbytte ved videregivelsen. Der gælder en række nærmere begrænsninger i kriminaliseringskravet.
Efter direktivets art. 5 skal såvel visse former for forsøg på som medvirken til disse overtrædelser gøres strafbare i medlemslandene.
Kriminaliseringskravet er nærmere afgrænset.
Art. 7 og 8 vedrører juridiske personers ansvar. Efter art. 7 skal medlemslandene sørge for, at juridiske personer kan gøres ansvar- lige. Det gælder dog kun, hvis overtrædelserne er sket i den juridiske persons interesse. Desuden skal der være tale om handlinger, som enten er foretaget af en fysisk person med en ledende stilling (el- ler lignende) i virksomheden, eller som er et resultat af svigtende ledelse eller kontrol i virksomheden.
ny og mere forsigtig eu-tendens
Det nugældende direktiv om insiderhandel og kursmanipulation er udstedt i 2003. På daværende tidspunkt havde EU ikke eksplicit kompetence i traktatgrundlaget til at fastsætte regler om straf i
