EU-forbehold gør ondt nu

(1)

De danske EU-forbehold har placeret Danmark uden for en række centrale spørgsmål – Alene inden for retsforbeholdet har EU truffet 155 beslutninger uden dansk deltagelse – Forsvarsforbeholdet rammer især dansk deltagelse i konfliktløsning – ØMU-forbeholdet holder Lars Løkke uden for døren, når EU diskuterer Europas svar på økonomiske trusler

EU-forbehold gør ondt nu

små lande kan være endogmeget interessante i EU. Det har Luxembourgs premiermini- ster Jean-Claude Juncker demonstreret igen og igen. EU-landene har udpeget ham som leder af eurolandene i økonomiske spørgsmål, og gang på gang er Juncker involveret i at finde kom- promiserne, når større EU-lande står fast og blo- kerer fremskridt i EU-forhandlinger.

Men små medlemslande er ikke interessante, hvis de ikke ønsker at være det og gør en aktiv indsats. Med tre 15 år gamle forbehold på helt af- gørende politikområder for Den Europæiske Union har Danmark med al tydelighed signaleret til omverdenen, at vi ikke for alvor ønsker at være et centralt land i EU. Og derfor opfattes Danmark også sådan blandt vores EU-partnere.

“Vi lytter altid gerne til, hvad Danmark har at sige. Men på bundlinjen er det jo sådan, at når et EU-kompromis skal forhandles på plads, så er der ingen grund til at tage hensyn til danske øn- sker, der hvor Danmark har sine forbehold,"

som en erfaren udenlandsk EU-diplomat ud- trykker det over for Mandag Morgen.

De danske forbehold blev en realitet, da Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen trådte i kraft i slutningen af 1993. Men i de første år havde forbeholdene stort set ingen praktisk betydning. Det var først, da Amsterdam-traktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, at de danske forbehold for alvor begyndte at få konsekvenser.

Og i dag er der tydelige og mærkbare konsekvenser ved tre af de fire EU-forbehold.

• RETSFORBEHOLDET er blevet aktiveret 155 gange siden maj 1999. Det viser en optæl- ling, som Ugebrevet foretog i november. Se nr. 38, 2007. For øjeblikket ligger flere end

30 EU-initiativer på bordet foran EU-landenes justits- og indenrigsministre, som deres danske ministerkolleger ikke får nogen indflydelse på.

• FORSVARSFORBEHOLDET begyndte i det små at blive mærkbart fra 1996. Også her er betydningen af forbeholdet vokset gradvist.

I begyndelsen var EUs forsvarsaktioner små og begrænsede. I dag er Unionens rolle vokset betydeligt. Især i forhold til det afrikanske kontinent, hvor EU har været til stede i Congo, og hvor en europæisk mission er på vej til Tchad. Samtidig er EU for alvor ved at udvikle sig til en militær strategisk faktor med satellitcenter, strategisk hovedkvarter i Bruxelles og en egentlig EU-udenrigsmini- ster og et kraftigt opgraderet udenrigsper- sonale undervejs.

• ØMU-FORBEHOLDET har også først for alvor fået konsekvenser de seneste år. Danmark har fra starten været med i ØMUens såkald- te første og anden fase. Der, hvor EU-landene knyttede deres økonomier tættere sammen – både gennem samarbejde om økono- misk politik og gennem valutasamarbejdet i Det Europæiske Monetære System. Det sid- ste skridt i samarbejdet – nemlig introdukti- onen af den fælles valuta – har Danmark dog holdt sig uden for. Det danske “udenforskab” har frem for alt to konsekvenser:

For det første det rent praktiske, at danske- re skal veksle penge, når de rejser i resten af Europa – også selvom kronen holder en fast kurs over for euroen. For det andet de langt større politiske konsekvenser. Eurolandene

Uden for døren

De danske EU-forbehold gør det let for de øvrige lande at ignorere danske synspunkter.

(2)

er nemlig i stigende grad begyndt at koordi- nere deres økonomiske politik, og når det sker, står den danske finansminister Lars Løkke Rasmussen helt uden for døren.

Euroministrene mødes nemlig i Bruxelles dagen inden de officielle EU-møder, hvor samtlige landes finansministre deltager.

• UNIONSBORGERSKABEThar gennem alle sine 15 år vist sig ikke at have nogen praktisk konsekvens. EU har gradvist udbygget borgernes rettigheder i kraft af deres EU-bor- gerskab, men der har konsekvent været tale om ekstra rettigheder og disse har på ingen måde mindsket eller ændret de rettigheder, som borgerne har gennem deres danske statsborgerskab.

Samlet set står konsekvenserne af de danske forbehold til at vokse yderligere de kommende år.

Når den nye Lissabon-traktat træder i kraft den 1. januar 2009, vil yderligere to områder inden for det retslige samarbejde ændre karakter og an- tage en sådan form, at danske ministre må sige farvel og tak til fremtidig deltagelse i samarbejdet. Det gælder EUs politisamarbejde og EUs strafferetlige samarbejde.

Men det er ikke kun på disse to områder, at konsekvenserne af forbeholdene ventes at vokse. Udviklingen er den samme på alle tre store for- beholdsområder.

Ramt af globalisering

Der er ualmindeligt langt fra de diskussioner om Maastricht-traktaten og dens konsekvenser, som hærgede dansk politik i foråret 1992, og da- gens debat om det danske forbehold om retlige og indre anliggender. I månederne op til den danske folkeafstemning den 2. juni 1992 var netop EUs planlagte samarbejde om retlige og indre anliggender årsag til svære spekulationer i den danske debat.

En af de største bekymringer og et af de vigtigste kort for nej-siden handlede om det kommende politisamarbejde, Europol, som den tyske forbundskansler overraskende havde lance- ret i juni 1991 – midt under de igangværende traktatforhandlinger. Især billedet af tyske poli- tifolk, som – bevæbnede – ville få mulighed for at forfølge tyske forbrydere, som krydsede en ubevogtet dansk grænse, dukkede ofte op i de- batten.

Et andet argument mod Maastricht-traktaten, som ofte blev benyttet af især venstrefløjen, handlede om, hvordan en fremtidig europæisk

asyl- og immigrationspolitik ville skabe et "Fort Europa", hvor udlændinge ville blive holdt ude.

Det var med netop den type af diskussioner i baghovedet, at en usædvanlig trio bestående af oppositionens ledere, Poul Nyrup Rasmussen, Marianne Jelved og Holger K. Nielsen – uden om regeringen – fik lavet et nationalt kompromis om en dansk europapolitik, som med visse forbehold kunne betyde, at Danmark kunne la- de Maastricht-traktaten blive en realitet.

Og det var med det nationale kompromis som guide, at statsminister Poul Schlüter og uden- rigsminister Uffe Ellemann-Jensen efterfølgen- de forhandlede sig frem til den såkaldte Edinburgh-aftale, som præciserer, hvor Danmark har forbehold, og efter hvilke retningslinjer forbeholdene gælder.

Hos SF var der i 1992 ingen tvivl om, at prisen for et ja var en garanti for, at Danmark ikke blev en del af et voksende politisamarbejde og ikke blev en del af et Fort Europa. I dag er der mange hos SF, som kan se ironien. For EUs politisamarbejde er et af kun to forbeholdsramte de- le af samarbejdet om retlige og indre anliggender, som Danmark faktisk frem til i dag har kunnet deltage fuldt og helt i. For den del af EU- samarbejdet er stadig mellemstatsligt. Det samme gælder for EU-landenes strafferetlige samarbejde. Men det ændrer sig, når Lissabon-traktaten træder i kraft. Fra det øjeblik kan Danmark ikke deltage i videreudviklingen af hverken politisamarbejdet eller strafferetssamarbejdet, hvilket bl.a. rammer Danmarks deltagelse i EUs indsats i kampen mod terror.

Det danske ‘udenforskab’ fra det indre samarbejde har til gengæld haft en central betydning for, at VK-regeringen fra sin ankomst i 2001 kunne etablere en national udlændingepolitik, som på nogle punkter er strammere end den politik, der gælder i EU.

I starten af halvfemserne var EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender yderst begræn- set. Men især på grund af et ydre pres i form af globaliseringens forskellige effekter er EU-samarbejdet på disse områder inde i en rivende udvikling.

EU-landenes udlændingepolitik udvikler sig løbende og bliver stadig mere integreret og ens.

Der er et udviklet asylsamarbejde med fælles regler for både håndtering og afvisning af asyl- ansøgere. Der er også et fælles register med fingeraftryk, så det kan kontrolleres, om en person allerede har søgt asyl i et andet EU-land.

Tilsvarende har EU udviklet fælles regler for vi- sumansøgninger, og der er fælles regler for im- Fort Europa

Det danske forbehold skulle forhindre, at EU udviklede sig til et fort Europa, som holdt udlændinge borte fra Danmark.

(3)

migration. Både i forhold til, hvordan man hånd- terer illegale immigranter, men også i forhold til hvordan man sikrer, at lovlige immigranter rent faktisk får rettigheder og er i stand til at tage disse rettigheder med sig, hvis de flytter rundt mellem EU-landene.

Med ganske få undtagelser står Danmark

uden for EUs udlændingepolitik. Danmark er med i fingeraftryksregistret, men derudover er det meget bevidst for den nuværende regering, at Danmark ikke skal være med i EUs udlændin- gepolitik. VK-regeringen har klart signaleret en præference for at have en dansk politik, som er anderledes end den, der gælder i resten af Europa.

Siden 1. maj 1999 er Danmark blevet ramt af konsekvenser af forbeholdet for retlige og indre anliggender 155 gange. For øjeblikket forhandles yderligere 35 initiativer, som Danmark står uden for.

Med trods forbehold

Danmark har to muligheder for at deltage i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender uden om det danske forbehold: Den ene mulighed er, hvis Danmark og EU laver en såkaldt parallelaftale, den anden handler om vores deltagelse i Schengen-samarbejdet. Metoden med parallelaftaler er besværlig og langstrakt og har indtil videre kun resulteret i, at der siden 1999 er blevet indgået fire aftaler mellem Danmark og EU:

• Dublin-regelsættet.Handler blandt andet om kriterier og procedurer for, hvilket land som skal håndtere asylansøgere.

• Eurodac.Et register med fingeraftryk af asylansøgere. Registret skal forhindre, at samme person søger asyl i flere lande.

• Bruxelles I forordningen.En aftale, som betyder, at medlemslandene anerkender afgørelser truffet i andre EU-lande inden for civilret og i handelssager.

• Forkyndelsesforordningen.Medlemslandene forpligter sig til at for- kynde retlige og udenretlige afgørelser i civile og kommercielle sager.

Når EU træffer beslutninger, som berører Schengen-samarbejdet, har Danmark en lettere mulighed for at gå med i EU-samarbejdet – på trods af det danske forbehold. EU-landene træffer beslutningerne uden dansk indblanding. Men beslutninger, som berører Schengen- samarbejdet og fri bevægelighed for personer over grænserne, har Danmark ret til at kopiere i Folketinget. Danmark har seks måneder til at meddele EU, at Danmark laver sine egne regler, som er identi- ske med EUs. Dette accepterer EU så. I 55 tilfælde har Folketinget kopieret nye EU-regler på Schengen-området og gjort dem til dansk lovgivning. EU-regler, som Folketinget har kopieret, omfatter f.eks. regler om: transportøransvar, definitioner af ulovlig indrejse og ophold, fælles visumregler og ændringer i Schengen Information System i forhold til blandt andet terror.

Danmark helt udenfor

Hovedparten af de gange, Danmark er blevet ramt af retsforbeholdet, er det dog endt med, at Danmark ikke deltager på de konkrete områ- der. Siden maj 1999 er der vedtaget 88 sæt fælles EU-regler, som ikke gælder i Danmark:

• Såkaldte tilbagetagelsesaftaler med lande som Pakistan, Sri Lanka, Marokko, Rusland, Hongkong, Macao, Ukraine, Tyrkiet, Albanien, Algeriet, Kina, Serbien, Montenegro, Makedonien, Moldova og Bosnien-Hercegovina.

• Beslutningen om oprettelse af en europæisk flygtningefond for 2005-2010.

• Deltagelse i FN-konventionen om menneskesmugling.

• Minimumstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af masse- tilstrømning af fordrevne, inklusive en byrdefordeling mellem medlemslandene.

• Inkludering af tredjelandsborgere i reglerne i EU-forordning 1408 om socialbeskyttelse under visse betingelser.

• Regler, som giver tredjelandsborgere status som fastboende udlændinge.

• Regler, som giver midlertidig opholdstilladelse til ofre for ulovlig ind- vandring og menneskehandel, når disse samarbejder med myndig- hederne.

• Regler for indrejse for studerende, forskere og andet fra tredjelan- de.

• Mindsteregler for tildeling og fratagelse af flygtningestatus.

• Oprettelse af en tilbagesendelsesfond for 2008-2013.

• Oprettelse af en integrationsfond for 2007-2013.

• Udvekslingsprogrammet Grotius inden for civilret.

• Etableringen af et europæisk civil- og handelsretligt netværk.

• Deltagelse i etableringen af en international fond for erstatning ved skader med olieforurening.

• Mindsteregler for retshjælp i forbindelse med grænseoverskridende tvister.

Kommende forbehold

Yderligere 35 sager behandles for øjeblikket i EU. Det er områder, hvor Danmark ikke deltager i forhandlingerne, fordi Danmark har forbehold. Når beslutningerne er truffet, omfatter de ikke Danmark. De 35 sager omfatter bl.a.:

• Biometriske kendetegn i EU-borgernes pas.

• Alle beslutninger omkring Schweiz’ inddragelse i Schengen.

• EU-regler som skal etablere et EU-Visa Informations System (VIS).

• Oprettelse af et europæisk migrationsnetværk.

• Forslag om et fælles visumkodeks.

• Fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelands- statsborgere med ulovligt ophold.

• Regler for oprettelse og brug af anden generations-Schengen Information System.

• Forslag til direktiv om sanktioner mod arbejdsgivere, som beskæfti- ger tredjelandsborgere med ulovligt ophold i EU.

• Regler om mægling på det civil- og handelsretlige område.

• Regler om ægteskab og forældremyndighed samt beskyttelse af mindreårige.

• Anerkendelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende under- holdspligt.

MM | Udenforskab med konsekvenser

(4)

Symbolet på forskellen er den såkaldte 24-års-regel om familiesammenføring. For udlændinge med opholdstilladelse er det i dag sværere at få familien til Danmark, end det er for udlændin- ge i noget som helst andet EU-land.

Men ikke kun udlændingesamarbejdet har udviklet sig på grund af de voksende flygtnin- gestrømme, den illegale immigration, menneskesmugling og -handel. Politisamarbejdet har også ændret sig betydeligt i EU. Fra starten var Europol et lille kontorfællesskab i Haag med forholdsvis begrænsede beføjelser. Men efter- hånden som kriminaliteten i Europa er blevet både mere velorganiseret og mere grænseover- skridende, er politisamarbejdet vokset – ikke af politisk lyst, men af nødvendighed. Den udvikling ser ud til at fortsætte.

Virksomheder rammes

Et anden centralt område, som er vokset løben- de, og som også forventes at udvikle sig yderligere i fremtiden, er EUs civilretlige samarbejde.

Dette samarbejde handler frem for alt om praktisk samarbejde mellem retsmyndigheder i medlemslandene.

I praksis kan det være et spørgsmål som at håndtere en sag, hvor to borgere fra forskellige medlemslande bliver skilt og ikke kan enes om retten til børnene, eller der er problemer med underholdsbidraget. EU-landene har også etab- leret et samarbejde, hvor man sikrer, at en af- gørelse ved en domstol i et EU-land viderebe- fordres til relevante personer i et andet land osv.

Samarbejdet på dette område har især betydning for erhvervslivet. EU har f.eks. vedtaget regler, som regulerer, hvordan konkurser skal hånd- teres på tværs af grænserne. En regel, som sikrer, at udenlandske firmaer også får rimelige muligheder for at få deres tilgodehavender ved en konkurs.

Der findes et system, som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig EUs vedtagne regler gennem særlige aftaler. Det har Danmark gjort fire gange. Ved nogle tilfælde har Danmark bedt om en aftale, men fået afslag fra EU. Det gælder f.eks. EU-reglerne om konkurs, ligesom det gæl- der EU-reglerne for håndtering af ægteskaber og forældremyndighed.

EUs afslag er begrundet i, at når Danmark har valgt at have forbehold, så skal dette også tages alvorligt. Forklaringen på, at EU har sagt nej til danske ønsker om parallelaftaler, skyldes, at der er et område, hvor Danmark har ret til at gennemføre EUs beslutninger, når landene har taget dem. Det gælder alle de EU-regler, som

handler om håndteringen af Schengen-samarbejdet om fri bevægelighed for personer over grænserne.

Da Danmark er med i Schengen, er det nød- vendigt, at Danmark gennemfører de regler og justeringer, som EU laver af Schengen-samarbejdet, f.eks. når Schengens Information System justeres. Men på grund af Danmarks forbehold deltager Danmark ikke i forhandlingerne om, hvordan Schengen-reglerne justeres. Hvis Danmark ønsker at være en del af Schengen- samarbejdet med den frie bevægelighed for personer, så skal Danmark fuldt og helt følge reglerne i Schengen-samarbejdet. Danmark har ba- re det problem, at i 1999 stoppede Schengen- samarbejdet med at være et selvstændigt samarbejde uden for EU.

For under forhandlingerne om Amsterdam- traktaten blev EU-landene enige om at gøre Schengen-samarbejdet til en del af EU. Grænse- samarbejdet blev simpelthen skrevet ind i Amsterdam-traktaten. Og da det skete, fik det den konsekvens, at Danmarks Schengen- deltagelse blev forbeholdsramt. Vil Danmark være en del af Schengen-samarbejdet, så skal vi altså følge Schengen-reglerne. Men da Schengen nu ligger inden for EU, så må Danmark ikke læn- gere deltage i forhandlingerne om Schengens regler. Det forbyder de danske forbehold.

Resultatet er den situation, at når forhandlingerne er afsluttet, så forventes det, at et fler- tal i Folketinget kopierer EU-beslutningerne på Schengen-området. Og det har Folketinget været en ualmindelig dygtig duks til at gøre. Ifølge Ugebrevets optælling har Folketinget siden 1.

maj 1999 kopieret 55 Schengen-relaterede re- gelsæt. En pris, som Folketinget betaler for at være med i den grænseløse Schengen-klub.

Forsvaret i udvikling

Det europæiske forsvarssamarbejde har også udviklet sig dynamisk de seneste år. Det er frem for alt med aktioner i Afrika, at EU har vist sin betydning. I første omgang ved to aktioner i Congo – først for at skabe fred og stabilitet, derefter for at overvåge og sikre gennemførelsen af valg. Og senere på måneden vil EU sende en større styrke til den tidligere franske republik Tchad for at sikre fred i regionen og bl.a. hindre overgreb på de mange flygtninge i området.

EUs forsvarssamarbejde kom tøvende fra start, og det var uklart, hvilken rolle EU skulle spille i forhold til den globale sikkerhed. Men efter omfattende og langvarige diskussioner mellem EU og NATO om militære kapaciteter og meget an- Økonomisk smæk

Både borgere og virksomheder rammes af konsekvenserne af de danske forbehold for retlige og indre anliggender.

(5)

det er der ved at være defineret en nogenlunde klar rolle for EU: NATO tager sig af militært omfattende og komplicerede opgaver som Afghanistan, mens EU håndterer mindre militære aktioner som Congo og Tchad. Med arbejdsdelingen mellem de to organisationer på plads kan man derfor vente sig et mere aktivt EU i fremtiden. Blandt andet fordi Unionen nu får en egentlig uden- rigsminister, og denne får et helt diplomatisk korps spredt over kloden. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 25, 2007.

EU vil vokse som udenrigspolitisk aktør og som aktør i forhold til mindre omfattende mili-

tære opgaver. Tanken er, at EU skal kunne age- re i en omkreds af 6.000 kilometer fra Bruxelles.

Økonomisk samarbejde

Efterhånden som euroen er blevet verdens mest stabile valuta og er styrket i forhold til dollar og yen, har eurosamarbejdet fået større betydning.

Globaliseringen berører i den grad den nationale økonomi, og en lånekrise i USA kan få di- rekte indflydelse på økonomien i Danmark.

I dag agerer Europa som global stabiliseren- de økonomisk faktor, og det er Europa, som fast- lægger sin strategi for, hvordan den globaliserede

Figur 1: EUs betydning på forsvarsområdet vokser gradvist - det samme gør konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold.

Kilde: Mandag Morgen.

MM ^|Konsekvenser af det danske forsvarsforbehold Militæroperation Althea i Bosnien- Hercegovina. I 2005 overtager EU det militære arbejde med at opretholde ro og stabilitet i Bosnien-Hercegovina efter NATO.

Det sker med FN-mandat.

Minerydning i Kroatien.

I 1998 sender EU eksperter og instruktører i minerydning til Kroatien for at hjælpe med rydningen af personelminer, som er blevet placeret under konflikten på Balkan.

Politistyrke til Albanien.

I 1999 sender EU en mission til Albanien for at hjælpe med at genoprette en funktionsdygtig albansk politistyrke i landet.

Aktion i De Store Søers Område (Afrika). I 1996 vedtager EU en aktion som skal sendes til De Store Søers Område. Aktionen sendes dog aldrig af sted.

Militæroperation i Tchad.

En militæroperation forventes udsendt i slutningen af januar. Den 3.500 mand store operation skal frem for alt beskytte flygtningelejre i Tchad mod vold, som kan komme fra Darfur-regionen i Sudan.

Militæroperation i Makedonien (FYROM). I februar 2003 overtager EU det militære arbejde med at sikre ro og stabilitet i Makedonien efter NATO.

Operationen sker med FN-mandat.

Strategiske beslutninger, som Danmark ikke har kunnet deltage i pga. forbeholdet:

Oprettelsen af et europæisk forsvarsagentur. Agenturet har til formål at udvikle forsvarskapaciteter og sikre et europæisk samarbejde omkring forskning og anskaffelse af

forsvarsmateriel.

Oprettelsen af en mekanisme til finansieringen af EU-

operationer. En aftale, som udstikker principperne for, hvordan EU-operationer finansieres. Formålet er at gøre EU i stand til at indgribe hurtigt uden først at skulle finde finansieringen til Unionens militære personale.

Etableringen af EUs satellitcenter. EU overtog Vestunionens satellitcenter, som er placeret i Spanien. Centret bidrager blandt andet med udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger gennem analysering af luftfotos.

Forebyggelse og løsning af konflikter i Afrika. Som opfølgning på et initiativ fra FNs generalsekretær udarbejder EU en strategi for, hvordan Europa i samarbejde med blandt andet OAU kan forebygge og løse konflikter på det afrikanske kontinent.

Aktion om personelminer. EU-landene enes i 1996 om en fælles indsats mod brugen er personelminer. Dels en fælles EU-indsats i kampen for at få revideret og forbedret 1980-konventionen mod personelminer. Aktionen indebærer, at alle EU-lande afstår fra at eksportere miner, og at EU-landene øger deres bidrag til at hjælpe med at få miner ryddet.

Evakuering af EU-statsborgere. I 1996 enes EU-landene om at lave fælles samarbejde om evakuering af EU-borgere, hvor det måtte være nødvendigt.

Militæroperation i Den Demokratiske Republik Congo.

Den første mission var i 2003- 2004 for at hjælpe FN med at etablere stabilitet i landet.

Yderligere en mission blev vedtaget i 2006. Den mission skete for at hjælpe med at gennemføre FN-resolutioner, og formålet var at sikre en fredelig afholdelse af valg.

(6)

økonomi skal håndteres. Dette foregår på det politiske niveau en mandag hver måned, hvor finansministrene fra eurolandene mødes i Bruxelles og diskuterer økonomien sammen med deres nationalbankdirektører. Dagen efter – om tirsdagen – afholdes et møde, som alle finansministre kan deltage i. I det møde deltager finansminister Lars Løkke Rasmussen. Ofte er der ved disse tirsdagsmøder mange embedsmænd og kun få ministre. Finansministre fra Tyskland og Frankrig bliver f.eks. jævnligt borte, da det er mandagen, som tæller. Dette danske politiske udenforskab er det mest tydelige bevis på kon- sekvensen af det danske ØMU-forbehold.

Den danske krone følger slavisk euroen, og Nationalbanken følger den rente, som fastlægges af den Europæiske Centralbank. På den måde er der reelt intet, som har forandret sig i dansk øko- nomi, siden statsminister Poul Schlüter fast- lagde den danske fastkurspolitik. Dengang fulg- te den danske krone D-marken, og de danske politikere og den danske nationalbankdirektør havde ingen indflydelse på forholdene i Tyskland.

Den afgørende forskel er, at Danmark kunne vælge en plads, hvor der formelt er en ret til indflydelse i henholdsvis eurogruppen og i Den Europæiske Centralbank. Denne plads har Danmark fravalgt.

Pladsen og indflydelsen de to steder bliver gradvist mere betydningsfuld, efterhånden som

euroens betydning er vokset. Da euroen blev in- troduceret, var omverdenen afventende over for den fælles europæiske valuta og de mulige konsekvenser, den ville få for verdensøkonomien.

Men euroen har i dag bevist sin styrke. Og det er sket samtidig med en enorm svækkelse af den amerikanske dollar og den japanske yen, som følger dollaren.

Euroens betydning vokser hele tiden, og der er i dag seriøse overvejelser hos verdens føren- de olieproducenter om at begynde at handle olie og gas i euro i stedet for dollar. For den amerikanske økonomi ville det være en katastrofe, hvis dollaren mister sin plads som reservevalu- ta. For jo mere et lands valuta fylder i udlandet, jo flere penge kan en centralbank trykke, uden at landet bliver ramt af inflation.

Euroens styrke vokser allerede i dag. Flere og flere lande bruger euro i deres valutareserver, og det styrker den europæiske økonomi, samtidig med at det styrker EUs betydning i globale diskussioner om verdensøkonomien. Det danske udenforskab er det samme som tidligere. Men i firserne og halvfemserne begrænsede ØMU-forbeholdet primært dansk indflydelse på dansk økonomi. I dag begrænser det også dansk indflydelse på verdensøkonomien. ^MM

Ole Vigant Ryborg| or@mm.dk

Global begrænsning

ØMU-forbeholdet har frem for alt den konsekvens, at det begrænser dansk indflydelse på verdensøkonomien.

Bag om EU

Bag om EU ved Ole Vigant Ryborg, Ugebrevets EU-korrespondent. En række nye EU-initiativer, der vil påvirke danske kommuner og dermed dansk velfærd, er på vej fra Bruxelles. Hvordan håndterer kommuner og regioner fra andre lande varetagelsen af deres interesser? Hvem er de egentlige magthavere i EU? Hvordan er magtforholdene i Unionen ændret efter udvidelsen mod øst?

Hvor tilsandet bliver hele EU-maskineriet, hvis der ikke gennemføres grund-

læggende reformer af hele Unionens magtapparat? Et tankevækkende foredrag, som kortlægger de europæiske magtstrukturer og påviser en del dansk naivitet i forhold til at søge indflydelse i Bruxelles.

Foredraget Bag om EU kan bookes hos Meik Wiking på mwi@mm.dk eller 3393 9323.

Mandag Morgen tilbyder en række inspirerende og tankevækkende foredrag om den omfattende reformproces, Danmark befinder sig midt i. Mandag Morgens foredrag tager udgangspunkt i vores arbejde med tidens vigtigste internationale samfundstendenser og tegner de afgørende muligheder og udfordringer på fem områder: velfærd, kompetence, sundhed, klima og konkurrence. Læs mere om de enkelte foredrag på www.mm.dk

Huset Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, postboks 1127, DK 1009 Kbh K, Tlf. +45 3393 9323, Fax +45 3314 1394, mm@mm.dk, www.mm.dk

Kompetence

Sundhed Klima

Konkurrence Velfærd

MM Foredrag