Vækst og velstand gennem uddannelse

(1)

Økonomiske Tendenser 2012

Vækst og velstand

gennem uddannelse

(2)

Vækst og velstand gennem uddannelse

Økonomiske Tendenser 2012

(3)

Udgivet af

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal

1651 København V.

Telefon: 33 55 77 11 E-mail: ae@ae.dk www.ae.dk

Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen

Redaktion

Kommunikationschef Janus Breck - Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe – Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen

Hovedforfattere

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen – Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl – Senioranalytiker Erik Bjørsted – Chefanalytiker Jonas Schytz Juul – Senioranalytiker Signe Hansen – Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers – Forskningschef Mikkel Baadsgaard – Forskningsassistent Jeppe Druedahl

Derudover har følgende bidraget

Stud. polit Anders P. Nielsen – Stud. polit Sune Fold von Bülow

Omslag og layout: Jan Rasmussen - Tombola

(4)

Indhold

Rapportens hovedkonklusioner 5

Tema 1: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked 5

Tema 2: Velstand og skat 5

Tema 3: Fokus på uddannelse 6

TEMA 1 – DANSK ØKONOMI, GÆLD & ARBEJDSMARKED 8 Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division 9

Arbejdsmarkedet også hårdt ramt 12

Arbejds- og boligmarked bremser den hjemlige efterspørgsel 13

Ligger vi i Danmark ikke bare, som vi har redt? 15

Overophedning? 17

Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv 19 Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld 23

Danmark i både superliga og 2. division 25

Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større 28

Gennemsnitlig nettoformue 30

Den høje bruttogæld kan i høj grad forklares 32

Formuekvote og forbrugskvote 36

Øget følsomhed 37

Faren er begrænset 38

Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast 40

Hvad er symptomerne? 44

Langtidsledigheden er mere end tredoblet 45

40 pct. af stigningen i ledigheden bliver til langtidsledighed 47 Fuldt udbytte af reformer kræver, at arbejdsløsheden ikke bider sig fast 49

TEMA 2 – VELSTAND OG SKAT 51

Danmarks velstand er undervurderet 52

BNI vokser markant mere end BNP 52

Dansk mertilvækst i BNI er i international særklasse 54

Formueindkomst har trukket BNI i vejret 56

Danske overførslers bidrag til BNI er uden sammenligning 58

Danmark er gået fra stor udlandsgæld til pæn udlandsformue 58

Markant fremgang i bytteforholdet de seneste 30 år 59

Dansk bytteforholdsforbedring er blandt de største 61

Danmarks velstandsplacering er undervurderet 63

Kan udviklingen fortsætte? 64

Krisens langvarige skader koster Danmark dyrt 69

Finansministeriet venter permanent lavere BNP 70

Lavere produktivitet forklarer lavere BNP 74

Er det krisen, der ligger bag det billede, Finansministeriet tegner? 75

Konsekvenser af den lavere produktivitet 78

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

(5)

Lavere skat på arbejde gennem jobfradrag og lavere topskat 86 Et stort og målrettet beskæftigelsesfradrag øger gevinsten ved at arbejde 86

Større beskæftigelsesgevinst for den enlige forsørger 88

Skøn over arbejdsudbudseffekter: 1.200-2.300 personer 89

Skattelettelse er stort set neutral for uligheden 90

Relativ lige decilfordeling af skattelettelserne 90

Mange almindelige lønmodtagere rammes af topskat 91

Mange almindelige lønmodtagere slipper for topskat, hvis grænsen hæves 92 På familieniveau bliver over 1,1 mio. voksne danskere ramt af topskatten 93

Overførsel af uudnyttet topskattefradrag 96

Overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag 99

Eksempel på mulig finansieringskilde: Progressiv boafgift 102

TEMA 3 – FOKUS PÅ UDDANNELSE 105

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 106

30 procent af de unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse 107 Knap hver fjerde unge mand har kun folkeskolens afgangsprøve i bagagen 108 Kun få kommer i gang med en uddannelse inden for en årrække 109 Pigerne er i mål på de videregående uddannelser, drengene langt fra 111 Der mangler tekniske og mere praktiske uddannelser til drengene 112

De ufaglærte job er forsvundet i løbet af krisen 114

De ufaglærte mænd blev hårdest ramt af krisens jobtab 115

Ikke en eneste uddannelse er en dårlig forretning 117

Store velstandsgevinster af alle uddannelser 118

Også for den enkelte kan uddannelse betale sig 119

Uddannelsen er en god forretning for de offentlige finanser 121

Stor forskel på fraværet på arbejdsmarkedet 123

Erhvervsuddannelserne giver overskud fra dag ét 124

Milliardgevinster i hurtigere fuldførelse på de videregående uddannelser 129

Alle unge skal have en uddannelse 130

Nyuddannedes ledighed koster samfundet millioner 135

Ledighed efter endt uddannelse koster dyrt på lønnen selv ti år efter 137

Dimittendledighed mere udbredt på lange uddannelser 142

Jo længere man hænger fast i ledighed, des mere koster det 142

Samfundet taber millioner på den høje dimittendledighed 144

De nyuddannede ledige belaster de offentlige kasser 145

Ledighed blandt nyuddannede er en ond spiral 146

Kapitel 7 Kapitel 6

Kapitel 8

Kapitel 9

(6)

Rapportens hovedkonklusioner

Økonomiske Tendenser 2012 er bygget op i tre temaer: ’Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked’, ’Velstand og skat’ og ’Fokus på uddannelse’.

Tema 1: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked

Det første tema har fokus på dansk økonomi, husholdningernes gæld og udviklingen på arbejdsmarkedet. Kapitel 1 viser, at målt på de offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er Danmark fortsat i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger helt nede i 2. division. Danmark adskiller sig på det sidste område markant fra vores nordiske naboer, der generelt er kommet godt gennem krisen. En af de væsentlige årsager til, at Danmark hænger fast i krisen, er udviklingen på det danske bolig- og arbejdsmarked.

I kapitel 2 undersøges de danske husholdningers gæld og formue. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har verdens største bruttogæld. I et internationalt perspektiv er det imidlertid en naturlig konsekvens af bl.a. store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld. I et historisk perspektiv har nettoformuen aldrig været større på bunden af en lavkonjunktur.

Kapitel 3 ser på, hvordan den stigende arbejdsløshed under krisen kan få langsigtede negative effekter på arbejdsmarkedet. Ledighedskøen er i dag præget af en usædvanlig stilstand, der ikke er set i nyere tid. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløsheden har det med at bide sig selv i halen – når den først er kommet op på et højt niveau, er den vanskelig at reducere. Konsekvensen kan blive, at langtidsledigheden vokser, og at der dermed skabes en ny bund under, hvor langt ledigheden kan komme ned. Hvis udviklingen ikke vendes, bliver det fremover vanskeligere at skabe vækst, velstand og sunde offentlige finanser i Danmark.

Tema 2: Velstand og skat

Rapportens andet tema handler om Danmarks velstand og de langvarige skader, som krisen har haft på dansk økonomi. Desuden diskuteres mulighederne for at lave en socialt afbalanceret skatteomlægning, der letter skatten på arbejde.

(7)

Kapitel 4 dokumenterer, at det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres, når man kigger på mere retvisende mål for velstandsudviklingen. Medregner man således formueindkomster fra udlandet og bytteforholdet, befinder Danmark sig ikke længere i den internationale bund, som når BNP benyttes som målestok, men tværtimod i top 10, som et af verdens rigeste lande.

Meget tyder på, at krisen langvarigt har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi. Dermed taber vi i Danmark relativt mere og mere af størrelsen på den samlede internationale økonomi. I kapitel 5 vises det, at årsagen til den permanent lavere vækstrate i dansk økonomi skal findes i en lavere produktivitet. Den lavere produktivitetsvækst har blandt andet konsekvenser for udviklingen i den offentlige service og for den offentlige saldo.

Regeringen har fremlagt et forslag til en skattereform, der letter skatten på arbejde markant, skaber øget arbejdsudbud, er fuldt finansieret og på mange områder har en rimelig social balance. For at nå dette mål er der en række redskaber, der kan tages i brug ved en skatteoplægning. I kapitel 6 diskuteres en række af disse elementer med fokus på et højere – og mere målrettet – beskæftigelsesfradrag samt en forhøjelse af grænse for, hvornår der betales topskat.

Tema 3: Fokus på uddannelse

Rapportens tredje tema har fokus på uddannelse. Kapitel 7 dokumenterer, at 280.000 – eller hvad der svarer til 30 pct. af de 16-29-årige – ikke er i gang med eller har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mens en del af de unge har gennemført gymnasiet, har størstedelen kun bestået folkeskolens adgangseksamen. Det er især drengene, der halter efter – både når det gælder ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Knap hver tredje unge mand har således ikke en kompetencegivende uddannelse, mens tæt på hver fjerde kun har folkeskolens afgangsprøve i bagagen. Skal ”kønsfiaskoen” brydes, kræver det, at uddannelses- systemet udvides med praktiskorienterede tilbud og flere tekniske uddannelser. Alternativet er, at vi om få årtier står tilbage med generationer af underuddannede mænd, der risikerer ikke at kunne finde beskæftigelse i Danmark.

Kapitel 8 handler om de store individuelle og samfundsmæssige gevinster af uddannelse. På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så viser beregninger, at uddannelse både er en særdeles god forretning for den enkelte, samfundet og for statskassen. Gevinsterne er faktisk så store, at samfundets velstand vokser med op til 10 mio. kr. over et livsforløb, hver gang en person gennemfører en uddannelse.

Samtidig betaler langt de fleste uddannelser sig hurtigt tilbage til samfundet. For eksempel giver erhvervsuddannelserne allerede ”overskud” i statskassen ét år efter, at de unge er kommet ud på arbejdsmarkedet.

(8)

Rapportens sidste kapitel har fokus på nyuddannedes ledighed. I kapitlet vises det, at hver tredje nyuddannet har været ledig i mindst 6 måneder, og det har alvorlige konsekvenser.

Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever markante tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i job. Længerevarende ledighed for nyuddannede koster den enkelte op til 72.000 kr. om året, mens beskæftigelseschancerne forværres med 10-20 procent for de uddannelser, der er hårdest ramt. Samfundsmæssigt betyder resultaterne tab i millionklassen.

(9)

TEMA 1 – DANSK ØKONOMI, GÆLD & ARBEJDSMARKED

KAPITEL 1

Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division

KAPITEL 2

Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større

KAPITEL 3

Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast

(10)

1 KAPITEL

Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division

Målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er Danmark fortsat i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger helt nede i 2. division. Danmark adskiller sig på det sidste område markant fra vores nordiske naboer, der generelt er kommet godt gennem krisen. En af de væsentlige årsager til, at Danmark hænger fast i krisen, er udviklingen på det danske bolig- og arbejdsmarked.

At dansk økonomi har været hårdt ramt af den økonomiske krise fremstår med al tydelighed, når vi kigger på den økonomiske udvikling i et internationalt perspektiv. I forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, har Danmark med en nedgang på godt 4 pct. fra 1. kvartal 2008 (før krisen) til 4. kvartal 2011 oplevet det 5. største fald i BNP. Det viser figur 1.A. Vi er således kun overgået af Irland, Grækenland, Italien, og Portugal, mens andre gældsplagede lande som Storbritannien og Spanien har oplevet fald på linje med os. I den modsatte ende finder vi landene Tyskland, Belgien, Østrig, USA, Norge og ikke mindst Sverige, hvor BNP nu er over før-krise- niveau.

Figur 1.A. BNP under krisen Figur 1.B. BNP under krisen – nabolande

Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 2011.

Kilde: AE pba. Eurostat.

Figur 1.B. sammenholder vores BNP-udvikling gennem krisen med vores nordiske naboer – Finland, Sverige og Tyskland. Som det fremgår, faldt BNP i starten af krisen nogenlunde lige

-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4

-10 -12 -4 -8 -6 -2 0 2 4

Irland Grækenland Italien Portugal Danmark UK Spanien Finland Holland Frankrig Germany Belgien Østrig USA Norge Sverige

pct.

90 92 94 96 98 100 102 104 106

90 92 94 96 100 102 98 104 106

08 09 10 11

indeks 2008 indeks

2008

Danmark Tyskland

Sverige Finland

Danmark har haft en enorm nedgang i BNP under krisen.

(11)

meget i Sverige, Tyskland og Danmark, mens Finland var noget hårdere ramt. Fra bunden til 4.

kvartal 2011 er BNP så vokset meget markant igen i Finland (8,3 pct.), Tyskland (7,8 pct.) og især i Sverige (10,3 pct.), mens udviklingen i Danmark har været af en markant sløjere karakter (2,9 pct.).

BNP består af en række komponenter, som groft kan grupperes i ”indenlandsk efterspørgsel” og

”nettoeksport”, hvoraf sidstnævnte er eksporten fratrukket importen.

Den indenlandske efterspørgsel måler alt forbrug (offentligt og privat) samt alle investeringer på hjemlig grund. En status for den indenlandske/hjemlige efterspørgsel i internationalt perspektiv ses i figur 2A. I figuren ses, at den hjemlige efterspørgsel i Danmark frem til 4. kvartal 2011 er faldet omkring 7 pct., og at Danmark dermed ligger i bunden kun overgået af de gældsplagede lande Irland, Grækenland, Spanien og Portugal. Irland, der er værst ramt, har indtil nu haft en nedgang i den indenlandske efterspørgsel på mere end 24 pct.

Figur 2.A. Indenl. eftersp. under krisen Figur 2.B. Indenl. eftersp. - nabolande

Som man kan se af figur 2.A, befinder alle Danmarks nabolande sig i den pæne ende af skalaen med en indenlandsk efterspørgsel, der ligger over før-krise-niveau. Figur 2.B kigger på udviklingen over tid. Som det ses, har den tyske indenlandske efterspørgsel været relativt uberørt af krisen.

Den falder dog en smule frem mod slutningen af 2009 for derefter at vokse pænt (6 pct.) igen.

Svenskerne har haft en meget markant vækst (12,3 pct.) siden bunden, men også finnerne er godt med (12,2 pct.). Som man kan se, begyndte den danske nedtur lidt tidligere end i Sverige og Finland, og samtidig varede den længere. Den fremgang, der tegner sig efter bunden, har været meget begrænset (2,2 pct.) sammenlignet med de nordiske naboer.

I appendiks 1 er udviklingen for den indenlandske efterspørgsel vist særskilt for det private forbrug, de faste bruttoinvesteringer (offentlige erhvervs- samt boliginvesteringer) og det offentlige forbrug. For både privat forbrug og investeringer har Danmark en placering i den tunge ende, men også mht. det offentlige forbrug ligger vi overraskende i den nedre halvdel.

-30 -25 -20 -15 -10 -5 0 5

-30 -25 -20 -10 -15 10 -5 0 5

Irland Grækenland Portugal Spanien Danmark UK Italien Holland Frankrig USA Belgien Tyskland Østrig Finland Sverige Norge pct.

pct.

90 92 94 96 98 100 102 104 106

90 92 94 96 100 102 98 104 106

08 09 10 11

2008

Finland Danmark

Tyskland Sverige

Den hjemlige efterspørgsel er faldet under krisen med omkring 7 pct.

Sammenlignet med vores nordiske naboer er den fremgang, vi har haft i den indenlandske efterspørgsel, meget begrænset.

For både det private forbrug og investeringer har Danmark en placering i den tunge ende.

(12)

Kigger man på eksporten i figur 3.A, indtager Danmark derimod en midterplacering. Den danske eksport lå i 4. kvartal 2011 marginalt over eksporten i 1. kvartal 2008. Som det fremgår, har Tyskland klaret sig bedre end os, mens Sveriges og især Finlands eksport fortsat ligger under før- krise-niveau. Kigger man på de kriseramte lande, ligger Spanien på en 1. plads med en eksport, der er næsten 10 pct. over niveauet før krisen, men også Irland og Portugal ligger i den bedre ende. Eksporten i disse lande har derfor kompenseret for den underdrejede indenlandske efterspørgsel. Helt i bunden finder vi Grækenland, der altså er ramt markant på både eksport og indenlandsk efterspørgsel.

Figur 3.A. Eksport under krisen Figur 3.B. Eksport – nabolande

Som det fremgår af figur 3.B, har den danske eksportudvikling været noget forskellig fra vores nabolande. I både Sverige, Tyskland og Finland var der meget store fald i krisens begyndelse frem til 2./3. kvartal 2009. Herefter er det gået kraftigt fremad igen, især for Tyskland, hvor man nu er markant over før-krise-niveau. Danmark havde, som man kan se, et betydeligt mindre fald i eksporten frem til 2. kvartal 2009, mens fremgangen efterfølgende så også har været mindre.

Resultatet er samlet set, at dansk eksport er kommet betydeligt bedre gennem krisen end Finland, marginalt bedre end Sverige, mens vi ligger noget bagefter Tyskland. Samlet er det dog ikke eksporten, der kan klandres for, at Danmark har haft en ringe udvikling, hvad angår BNP gennem krisen.

Den danske eksport kan ikke klandres for, at Danmark har haft en ringe udvikling, hvad angår BNP gennem krisen

Hvad angår importudviklingen, afspejler den i høj grad BNP-placeringen og udviklingen i den indenlandske efterspørgsel. Danmark indtager her lidt overraskende en midterplacering, idet importen siden bunden er vokset relativt kraftigt på trods af den underdrejede indenlandske efterspørgsel. Når det er sagt, ligger importen godt 3½ pct. under niveauet fra før krisen.

-25 -20 -15 -10 -5 0 5 10 15

-20 -25 -10 -15 10 -5 15 0 5

Grækenland Finland Norge Italien Østrig Sverige Belgien Frankrig Danmark Portugal UK Holland Irland Tyskland USA Spanien

pct.

70 75 80 85 90 95 100 105 110

08 09 10 11

2008

Finland Danmark

Tyskland Sverige

Eksportmæssigt indtager Danmark en midterplacering.

Dansk eksport er kommet betydeligt bedre gennem krisen end Finland, marginalt bedre end Sverige, mens vi ligger noget bagefter Tyskland.

Mht. importudviklingen indtager Danmark en midterplacering.

(13)

Arbejdsmarkedet også hårdt ramt

Man kan i den økonomiske debat godt få indtryk af, at det danske arbejdsmarked er sluppet nådigt gennem krisen. Faktum er imidlertid, at det danske arbejdsmarked er blandt de hårdest ramte, kun overgået de ekstremt gældsplagede lande. Det viser figur 4.A, der sammenligner beskæftigelsesniveauet i 4. kvartal 2010 med det, der var, før krisen for alvor satte ind (1. kvartal 2008). Som man kan se, ligger Danmark med en nedgang i beskæftigelsen på 6 pct. med det femtestørste tab i sammenligning med de øvrige 15 lande.

Figur 4.A. Beskæftigelse under krisen Figur 4.B. Beskæftigelse - nabolande

Kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal er blevet markant hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark. I et gennemsnitligt EU-15-land er beskæftigelsen faldet ca. 2½ pct. i perioden, hvorfor Danmark har mistet mere end dobbelt så mange jobs. Som man kan se af figur 4.A, er der en række lande, hvor beskæftigelsen modsat er steget mærkbart sammenlignet med før krisen.

Det gælder vores nabolande Sverige, Tyskland og Norge, men det gælder også Østrig og Belgien.

Samlet viser arbejdsmarkedsstatistikkerne, at Danmark har været blandt de hårdest ramte lande under krisen.

Danmark har haft en nedgang i beskæftigelsen på 6 pct.

Sammenlignes udviklingen fra 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2011 med Sverige, Finland og Tyskland, får Danmark i den grad baghjul. Den tyske beskæftigelse har næsten været uberørt af krisen, og i 4. kvartal 2011 lå beskæftigelsen 2,6 pct. over før-krise-niveau. I Sverige faldt beskæftigelsen også markant. Men efterfølgende er det så gået endnu mere markant frem igen. Beskæftigelsen i Sverige ligger nu 1 pct. over før-krise-niveau. I Finland var nedturen mindre markant end i Danmark, og samtidig har beskæftigelsestendensen det seneste år været positiv. Danmark ligger derimod fortsat med en svagt nedadgående tendens for beskæftigelsen, og vi ligger markant under før-krise-niveau. Det viser figur 4.B.

-20 -16 -12 -8 -4 0 4

Irland Spanien Grækenland Portugal Danmark USA Italien Finland UK Frankrig Holland Sverige Norge Østrig Tyskland Belgien pct.

pct.

92 94 96 98 100 102 104

08 09 10 11

2008

Finland Danmark

Tyskland Sverige

Det danske arbejdsmarked er blandt de hårdest ramte, kun overgået de ekstremt gældsplagede lande.

Kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal er blevet hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark.

Danmark har fortsat en svagt nedadgående tendens for beskæftigelsen, og vi ligger markant under før-krise- niveau.

(14)

Selvom Danmark kom fra et ekstremt godt udgangspunkt på arbejdsmarkedet, før krisen satte ind, så er vi strøget ned af ranglisten over lande med lave arbejdsløshedsprocenter. Ifølge den internationalt standardiserede opgørelse (Labour Force Survey) er vi dumpet fra en 3. plads før krisen til en delt 7. plads i april 2012 (sammen med Finland). Vi er således blevet overhalet af Østrig, Tyskland, Belgien og Sverige, mens Finland har indhentet os. Det viser figur 5.A.

Udviklingen afspejler, at vi målt på stigning i arbejdsløsheden kun er overgået af de gældsramte lande Spanien, Grækenland, Irland og Portugal. Udviklingen betyder også, at vi for første gang siden 1994 nu har en højere arbejdsløshed end i både Sverige og Tyskland, mens vi ligger på niveau med Finland. Det viser figur 5.B.

Figur 5.A. Arbejdsløshed under krisen Figur 5.B. Arbejdsløshed - nabolande

Anm.: For visse lande er der ikke oplysninger for april 2012. Seneste måned er da brugt.

Samlet viser arbejdsmarkedsstatistikkerne, at Danmark har været blandt de hårdest ramte lande i et internationalt sammenligneligt perspektiv kun overgået af lande, som er blevet ramt af spekulation og gældskrise. Hele det forspring, vi har haft på arbejdsmarkedet sammenlignet med vores nabolande igennem mange år, er nu sat over styr. Danmark er ikke længere i dukseklassen, hvad angår lav arbejdsløshed.

Arbejds- og boligmarked bremser den hjemlige efterspørgsel

Figur 6 viser sammenhængen mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen på tværs af landene. Der er således en klar tendens til, at de lande, der har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet, også har klaret sig skidt på den hjemlige efterspørgsel, mens de lande, der har haft en positiv udvikling på arbejdsmarkedet også har haft en positiv udvikling i den indenlandske efterspørgsel. Som det ses, er det kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal, der har klaret sig dårligere på både arbejdsmarked og indenlandsk efterspørgsel sammenlignet med Danmark.

-5 0 5 10 15 20 25

Norge Østrig Holland Tyskland Sverige Belgien Finland Danmark UK USA Frankrig Italien Irland Portugal Grækenland Spanien

pct.

jan-08 Ændring apr-12

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18

0 2 4 6 10 12 8 14 16 18

91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 pct.

pct.

Tyskland Danmark

Finland Sverige

Stigningen i arbejdsløsheden viser, at Danmark kun er overgået af de gældsramte lande.

Hele det forspring, vi har haft på arbejdsmarkedet, er nu sat over styr.

De lande, der har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet, har også klaret sig skidt på den hjemlige efterspørgsel.

(15)

Figur 6. Indenlandsk efterspørgsel og beskæftigelsen under krisen

Anm.: Analyseret som udviklingen fra 1. kvt. 2008 til 4. kvt. 2011. For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 2011.

Selvom årsagssammenhængen i figur 6 ikke er givet, viser den, hvor afgørende det er at få gang i en positiv spiral med fremgang på arbejdsmarkedet og i den indenlandske efterspørgsel. I den sammenhæng har vi i Danmark det problem, at der aldrig rigtigt er kommet gang hverken i den hjemlige efterspørgsel eller beskæftigelsen efter den markante nedtur oven på krisen. Der var godt nok en positiv tendens i den hjemlige efterspørgsel fra 2. kvartal 2008 til sommeren 2010.

Men efter VK-regeringen fik vedtaget den såkaldte Genopretningspakke har der været en uændret til svagt nedadgående tendens igen.

En meget væsentlig årsag til den underdrejede indenlandske efterspørgsel skal findes i det danske boligmarked

En anden meget væsentlig årsag til den underdrejede indenlandske efterspørgsel skal findes i det underdrejede danske boligmarked. Når huspriserne falder, påvirkes lysten til at forbruge og investere i boliger negativt. Modsat vil stigende boligpriser påvirke lysten til at bruge penge positivt. Som figur 7 viser, er der også en relativt tæt sammenhæng mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen i boligpriserne fra 2008 til 2011 (seneste år) på tværs af de forskellige lande.

IRL SPA

GRÆ POR

DNK

USA ITA

FIN

UK NL FRA

SVE NO

BEL ØST TYS

R² = 0,8222

-25 -20 -15 -10 -5 0 5 10

-16 -12 -8 -4 0 4

indl. eftersp., pct.

Beskæftigelse pct.

I Danmark har vi det problem, at der aldrig kom rigtig gang i den hjemlige efterspørgsel efter den markante nedtur oven på krisen.

Der er en relativ tæt sammenhæng mellem udviklingen i den

indenlandske efterspørgsel og udviklingen i boligpriserne.

(16)

Figur 7. Sammenhængen mellem indenlandsk efterspørgsel og boligpriser 2008-2011

Anm.: OECD’s statistik dækker ikke Grækenland, Portugal og Østrig, som ellers er med i den øvrige analyse. Opgørelsen fra 2011 er foreløbig og beregnet baglæns pba. forbrugerprisdeflatoren i OECDs Economic Outlook 91.

Kilde: AE pba. OECD og Eurostat.

De lande, der har haft faldende boligpriser, har - bortset fra USA - alle haft faldende indenlandsk efterspørgsel gennem krisen. Modsat ses stigende indenlandsk efterspørgsel i de lande, der har haft stigende boligpriser i perioden. Som det fremgår, er det kun Irland og Spanien, der overgår Danmark mht. boligprisfald i perioden. Medtog vi udviklingen gennem 2008, hvor boligpriserne også faldt i Danmark, ville kun Irland ligge værre.

Ligger vi i Danmark ikke bare, som vi har redt?

Det er et faktum, at de danske boligpriser steg stærkt fra 2003 til 2007, og at der flere steder i landet var tale om uholdbare prisstigninger drevet af skattestoppet, indførelsen af de afdragsfrie boliglån, udbredelsen af flekslån og ikke mindst forventning om fortsatte boligprisstigninger. Men hvordan ser det ud for de andre lande?

Figur 8.A. viser udviklingen fra 2003-2007. Som det fremgår, havde Danmark de højeste boligprisstigninger i perioden, om end Frankrig og Spanien følger godt med. Der var også rimelig markante husprisstigninger for Norge, Belgien, Irland og Sverige. Som det fremgår, lå alle vores nordiske naboer dog under Danmark i denne periode, og Tyskland oplevede som det eneste land faldende boligpriser.

BEL

DNK

FIN FRA

TYS

IRL

ITA

NL NO

SPA

SVE

UK USA

R² = 0,8362

-20 -15 -10 -5 0 5

-40 -35 -30 -25 -20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20

indl. eftersp. pct indl. eftersp. pct

boligpris, pct.

Fra 2003-2007. havde Danmark de højeste boligprisstigninger.

(17)

Figur 8.A. Boligpriser 2003-2007 Figur 8.B. Boligpriser 2003-2011

Anm.: OECD’s statistik dækker ikke Grækenland, Portugal og Østrig, som ellers er med i den øvrige analyse. Da der samtidig kun er tal frem til hele året 2010, kigges der på perioden 2007-2010 for både udviklingen i huspriserne (nominelt)

Kilde: AE pba. OECD

Efter finanskrisen er det bemærkelsesværdigt, at flere lande har haft fortsatte boligprisstigninger på trods af den økonomiske krise. Det gælder Belgien, Finland, Frankrig, Norge og Sverige, jf. figur 7. De seneste års udvikling har slåedes vendt noget op og ned på billedet. Kigger man på udviklingen fra 2003 til 2011, toppes listen klart af Norge, men også Belgien, Sverige og Frankrig ligger højt. Danmark er røget ned i midterfeltet, hvor vi ligger på linje med Storbritannien.

Boligpriserne stiger nu også i Tyskland, mens Irland er det eneste land, hvor boligpriserne er faldet i perioden.

Meget peger på, at Danmark frem til finanskrisen havde et problem med for stærkt stigende boligpriser. Flere andre lande har dog haft tilsvarende problemer, og med de senere års faldende boligpriser i Danmark er det svært at se, at vi fortsat skulle have et specielt stort problem på dette område i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med.

Fra 2004 steg boligpriserne i Danmark meget stejlt.

Herefter faldt de danske boligpriser ret markant fra toppen i 2007 til midten af 2009

Figur 9. sammenligner den danske og svenske prisudvikling på enfamilieshuse på kvartaler tilbage til år 2003. Fra 2004 steg boligpriserne i Danmark meget stejlt, mens udviklingen var mere jævn i Sverige. Mens de danske boligpriser faldt ret markant fra toppen i 2007 til midten af 2009, var der kun en lille nedgang i de svenske boligpriser. Fra bunden i 2009 har prisudviklingen været rimeligt stabil, men på det seneste er pilen begyndt at pege nedad for Danmark igen, mens boligpriserne, bortset fra det seneste kvartal, har været jævnt stigende i Sverige.

-10 0 10 20 30 40 50 60 70

-10 40 20 30 50 60 70 10 0

Tyskland Holland Finland Italien USA UK Sverige Irland Belgien Norge Spanien Frankrig Danmark

pct.

-20 0 20 40 60 80 100

-20 20 40 60 80 0 100

Irland Tyskland Holland USA Italien Spanien UK Danmark Finland Frankrig Sverige Belgien Norge

pct.

Efter finanskrisen er det bemærkelsesværdigt, at flere lande har haft fortsatte boligprisstigninger på trods af den økonomiske krise.

Meget peger på, at Danmark frem til finanskrisen havde et særligt problem med for stærkt stigende boligpriser.

Fra bunden i 2009 har prisudviklingen for boliger været rimeligt stabil, men på det seneste er pilen begyndt at pege nedad igen.

(18)

Figur 9. Kvartalsvis udvikling for boligpriserne for Danmark og Sverige 1. kvt. 2003 - 4.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Sveriges Statistik (Statistiska centralbyrån).

Det er ud fra figur 9 nærliggende at stille spørgsmålet, om ikke det i høj grad er boligprisudviklingen, der har været med til at trække svensk økonomi så kraftigt opad de senere år. Og det er nærliggende at spørge, om ikke svenskerne begynder at få problemer med for høje boligpriser.

Overophedning?

Udover boligprisudviklingen nævnes overophedning ligeledes som årsag til, at dansk økonomi har klaret krisen dårligere end andre lande. Nu er det meget usikkert at vurdere, hvor hårdt presset en økonomi er, men en indikator er det såkaldte outputgab, der måler, hvor langt BNP er fra sit konjunkturneutrale niveau.

Et positivt gab viser, at der er pres på økonomien, mens et negativt gab viser, at der er rigelig kapacitet. Den nyeste opgørelse fra OECD fremgår af figur 10 nedenfor. Ifølge den lå det danske BNP i 2007 4¾ pct. over det niveau, der kunne betragtes som konkjunkturneutralt. Det er i den høje ende om end mindre end i både Sverige, Finland, Grækenland og især Irland. Ifølge OECD havde alle lande dog presset kapacitet i 2007, så Danmark skiller sig på ingen måde ekstraordinært ud fra flertallet på dette område.

95 105 115 125 135 145 155 165 175

03 04 05 06 07 08 09 10 11

2003=100 2003=100

Danmark Sverige

Outputgabet kan benyttes til at måle, hvor hårdt presset en økonomi er.

Et positivt gab viser, at der er pres på økonomien, mens et negativt gab viser, at der er rigelig kapacitet.

(19)

Figur 10. OECD’s opgørelse af kapacitetspresset (outputgab) i 2007

Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook nummer 89 og 91.

Oven i købet har OECD i de seneste vurderinger foretaget en rimelig markant opjustering af det danske outputgab i 2007. I Economic Outlook 89 (juni 2011) blev det danske outputgab således opgjort til kun 2,2 pct., mens det i Economic Outlook 90 (november 2011) blev opgjort til 3,3 pct.

og nu altså estimeres til 4¾ pct., jf. figur 10. Da BNP for 2007 mellem rapporterne ikke er blevet revideret, afspejler den ændrede vurdering en nedjustering af estimatet for det konjunkturneutrale/strukturelle BNP – se kapitel 5 Langvarige skader af krisen koster Danmark dyrt.

Revisionen for Danmark illustrerer meget tydeligt den usikkerhed, der ligger i opgørelsen af outputgabet.

Som det fremgår af figur 11.A, er der ikke nogen speciel sammenhæng mellem, hvor pressede økonomierne var i 2007 målt på outputgabet, og så hvordan landene efterfølgende vækstmæssigt har klaret sig igennem krisen. Den finske, den britiske, den hollandske og ikke mindst den svenske økonomi var lige så eller mere pressede i 2007 som den danske, men har alligevel klaret sig bedre end Danmark gennem krisen målt på væksten.

Figur 11.A. Outputgab og vækst Figur 11.B. Ledighedsgab og vækst

Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 2. kvartal 2011. Ledighedsgabet er fra Outlook 90.

Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 89, 90 og 91 samt Eurostat.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0 2 3 1 4 5 6 7 8 9 10

Portugal Danmark (89) Tyskland Spanien USA Belgien Frankrig Italien Holland Østrig Norge Storbritannien Danmark Sverige Finland Grækenland Irland

pct.

BEL ØST

DNK FRA FIN TYS

GRÆ IRL ITA

NL NO

POR SPA SVE

UK USA

-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4

-10 -12 -8 -6 -4 -2 0 2 4

0 2 4 6 8 10

vækst pct.

output gab

BEL FRA

POR ØST TYS USA

GRÆ NO

SPA NL

DNK ITA UK FIN

SVE

IRL

-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4

-10 -12 -8 -6 -4 -2 0 4 2

-5 -4 -3 -2 -1 0 1

pct.

ledighedsgab 2007

Danmark skiller sig på ingen måde ud fra flertallet målt på outputgab.

(20)

Heller ikke hvis man kigger mere snævert på et mål for presset på arbejdsmarkederne i 2007 (det såkaldte ledighedsgab)¹ og den efterfølgende vækst, er der nogen speciel sammenhæng.

Det viser figur 11.B. Det synes på den baggrund svært at konkludere, at den sløje danske udvikling gennem krisen alene skyldes, at dansk økonomi var mere overophedet i 2007 sammenlignet med andre lande.

Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv

Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Som figur 12.A viser, havde kun Danmark, Finland, Sverige og Holland overskud på de offentlige finanser i 2008, da krisen satte ind. Resten havde altså underskud, og Storbritannien, USA, Irland, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland havde alle underskud over eller omkring 3 pct. af BNP, som er EU’s kritiske grænse.

Figur 12.A. Offentlig saldo 2008 Figur 12.B. Offentlig saldo 2011

Anm.: Figurerne er sorteret efter størst ændring på den offentlige saldo fra 2008 til 2011.

Kilde: AE pba. OECD.

For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 2008 til 2011. Irland, Danmark, Finland og Holland har haft de største forværringer i den offentlige saldo, mens Italien, Tyskland og Portugal har haft de mindste ændringer. Sverige adskiller sig ved som det eneste land også at have en (svagt) positiv saldo i 2011.

Det kan måske undre, at flere af de gældsplagede lande ligger i den bedre ende, hvad angår ændring i saldoen. Man burde forvente, at de lande, der var hårdest ramt på vækst og beskæftigelse, også havde de største ændringer, fordi faldende BNP og stigende arbejdsløshed betyder færre skatteindtægter og større udgifter til overførsler mv. Der er dog, for det første, stor forskel på gennemslaget fra ændringen i konjunktursituationen til de offentlige finanser, fordi der er forskel på skatte- og overførselsindkomstsystemerne i de forskellige lande. For det andet er der markant forskel på, hvordan de forskellige lande har ageret finanspolitisk. Og endelig har landene rentemæssigt på den offentlige gæld været ramt forskelligt.

1 Det viser, hvor meget arbejdsløsheden afviger fra sit strukturelle niveau, der defineres som det niveau, der skaber løn og prispres i -10 -8

-6 -4 -2 0 2 4

-10 -4 -8 -6 -2 0 2 4

Irland Danmark Finland Holland Spanien UK USA Belgien Sverige Euroområdet Frankrig Østrig Italien Tyskland Portugal Grækenland Pct. af BNP Pct. afBNP

-15 -13 -11 -9 -7 -5 -3 -1

Irland Danmark Finland Holland Spanien UK USA Belgien Sverige Euroområdet Frankrig Østrig Italien Tyskland Portugal Grækenland Pct. af BNP Pct. af BNP

Krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med.

For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 2008 til 2011.

(21)

Figur 13 viser den offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) og den offentlige nettogæld i 2011. Ifølge Vækst- og stabilitetspagten må bruttogælden ikke udgøre mere end 60 pct. af BNP. Det er kun de skandinaviske lande, der ligger under 60-procentsgrænsen, mens Grækenland, Italien, Irland og Portugal alle har en gæld, der er større end BNP. Bruttogælden i USA (ej ØMU-definition) ligger også omkring 100 pct.

Figur 13. Offentlig Bruttogæld og nettogæld i 2011, udvalgte lande

Anm: Data for bruttogælden er ØMU-gæld på nær for USA, hvor det er OECD’s bruttogælds definition. Negativt fortegn = formue.

Kilde: AE på baggrund af OECD

Hvor ØMU-gælden dækker den offentlige sektors passiver, da omfatter nettogælden både finansielle aktiver og passiver. Nettogælden ligger også meget højt for de gældsplagede lande. I Danmark var den i 2011 svagt positiv, og fra 2007-2010 havde Danmark en nettoformue. Som det fremgår af figur 13 er det kun Sverige og Finland der ligger bedre på nettogælden, idet begge lande har nettoformue. Boks 1 giver en mere detaljeret forklaring af de to gældsbegreber.

Boks 1. Offentlige gældsbegreber ØMU-gæld

Opgørelsen af ØMU-gælden sker i henhold til EU-traktaten. ØMU-gælden opgøres til nominel værdi og omfatter gæld hos stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Gælden opgøres brutto, men den offentlige sektor kan konsolidere gælden med fordringer på sig selv. Det betyder, at beholdninger af statspapirer i de statslige fonde fratrækkes i gældsopgørelsen, hvorimod fx Den Sociale Pensionsfonds beholdning af realkredit- og indeksobligationer samt indestående på statens konto i Danmarks Nationalbank ikke fratrækkes.

Offentlig nettogæld

Omfatter alle finansielle aktiver og passiver i stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde. Offentlig nettogæld opgøres til markedsværdi og påvirkes således af værdireguleringer på de offentlige aktiver og passiver. På statens aktivside indgår blandt andet statens indestående i Danmarks Nationalbank, alle aktiver i statens fonde, genudlån til de statsgaranterede selskaber, kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter og statens beholdning af aktier (eksempelvis aktieposter i DONG Energy, Københavns Lufthavne, Post Danmark og SAS).

Kilde: Finansministeriet.

-100 -50 0 50 100 150 200

Grækenland Italien Irland Portugal USA Belgien Euroområdet Frankrig UK Tyskland Østrig Spanien Holland Finland Danmark Sverige

Pct. af BNP Pct. af BNP

Bruttogæld (ØMU-gæld) Nettogæld

Kun de skandinaviske lande har ikke en bruttogæld, der udgør mere end 60 pct. af BNP.

Nettogælden ligger meget højt for de gældsplagede lande. I Danmark er den tæt på nul, og fra 2007-2010 havde Danmark en nettoformue.

(22)

I Danmark har vi oplevet at den offentlige ØMU-gæld er steget markant mere, end hvad der kan forklares af de offentlige underskud. Fra 3. kvartal 2008 til 4. kvartal 2011 er ØMU-gælden steget med hele 411½ mia. kr., men af denne stigning kan de akkumulerede offentlige underskud kun forklare 113½ mia. kr., eller hvad der svarer til ca. 27½ pct. Resten af stigningen i ØMU-gælden forklares af polstringen af statens konto i Nationalbanken, øget gæld i forbindelse med indskud og garantier til bankpakker og finansiel stabilitet, ligesom kursreguleringer kan spille ind. Staten har således optaget lån og derved øget gælden for at indsætte 150-200 mia. kr. på kontoen i Nationalbanken. Ved udgangen af 3. kvartal 2008 stod der godt 70 mia. kr. på statens konto i Nationalbanken. Ved udgangen af 4. kvartal 2011 stod der til sammenligning 224 mia. kr. Det viser tabel 1

Tabel 1. Udvikling i offentlig gæld og saldo 3. kvt. 2008 til 4. kvt. 2011

Mia.kr. 3. kvt. 08 4. kvt. 2011 Ændring - heraf off. Saldo Andet

Off. ØMU-gæld 419,4 830,9 411,5 113,7 297,8

Off. Nettogæld (negaitvt fortegn=formue) -112,6 62,8 175,4 113,7 61,7 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Problemet med ØMU-gælden er, at det er en bruttogæld, der ikke tager hensyn til, at en del af de lånte penge kan være sat i finansielle aktiver. Nettogælden, der også tager hensyn til de finansielle aktiver, herunder statens konto i Nationalbanken, har udviklet sig langt mere i tråd med udviklingen i den offentlige saldo. Nettogælden er således steget knap 175½ mia. kr. fra 3.

kvartal 2008 til 4. kvartal 2011, hvoraf den offentlige saldo forklarer knap 65 pct. Resten vurderes primært at være værdireguleringer/omvurderinger, hvilket man især så i 3. og 4. kvartal 2011, hvor nettogælden blev påvirket negativt med 81½ mia. kr., mens underskuddet på den offentlige saldo kun på var på 18½ mia. kr. Som man kan se af tabel 1, er den offentlige sektor ï perioden gået fra at have en nettoformue på 112½ mia. kr. til at have en lille nettogæld på 63 mia. kr. (3,4 pct. af BNP). Havde den offentlige nettogæld fulgt udviklingen på den offentlige saldo under krisen, ville nettogælden have været tæt på nul ved udgangen af 2011.

Figur 14.A og figur 14.B viser den akkumulerede offentlige saldo plottet mod ændringen i henholdsvis bruttogæld og nettogæld under krisen i et internationalt perspektiv pba. OECD’s tal.

Med forbehold for kursreguleringer af aktiver og passiver burde der under normale omstændigheder være en en til en-sammenhæng (stiplet linje) mellem saldo og gældsudvikling.

Lande, der i figur 14.A ligger over den stiplede linje, har haft større stigninger i bruttogælden under krisen, end de offentlige underskud tilsiger. Dette forhold gør sig gældende for en del lande udover Danmark, herunder Tyskland og Finland.

I Danmark har vi oplevet, at den offentlige ØMU-gæld er steget markant mere end, hvad der kan forklares af de offentlige underskud.

Havde den offentlige nettogæld fulgt udviklingen på den offentlige saldo under krisen, ville nettogælden været tæt på nul.

(23)

Figur 14.A. Bruttogæld og akk. off. saldo

1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra 2008-2011, mens 2. aksen angiver ændringen i bruttogælden fra 2007-2011. Data for Bruttogælden er ØMU-gæld, på nær for USA, hvor det er OECD’s bruttogælds definition.

Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 91.

Figur 14.B. Nettogæld og akk. off. saldo

Anm.: 1. aksen angiver den akkumulerede offentlige saldo fra 2008-2011, mens 2. aksen angiver ændringen i nettogælden fra 2007-2011.

Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 91. Nettogældstal for 2008-10 er fra OECD Economic Outlook 90.

Nettogælden i Danmark har, som man kan se af figur 3.B, udviklet sig bedre i tråd med den offentlige saldo i perioden, jf. at Danmark kun ligger en smule over den stiplede linje. Generelt ligger landene tættere på den stiplede linje her, om end flere lande ligger både over og under. At landene kan ligge under linjen må afspejle en bedre kursudvikling på aktiver end på passiverne.

IRL

GRE USA

POR UK

FRA SPA DNK GER NLD ITA FIN BEL

AUT SWE

-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

-10 10 30 50 70 90

Ændr. bruttogæld Ændr. bruttogæld

Akkumuleret off. saldo

IRL

GRE USA POR UK SPA FRA

DNK GER NLD BEL ITA FIN AUT SWE

-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

-10 10 30 50 70 90

Ændr. nettogæld Ændr. nettogæld

Akkumuleret off. saldo

(24)

Figurerne illustrerer, at man nemt kan få et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på bruttogælden. I Danmark har man fx valgt at låne penge for at polstre statens konto i Nationalbanken. Det har øget ØMU-gælden markant, men ikke påvirket nettogælden. Det har tilsyneladende også være tilfældet i andre lande.

Opgørelserne af bruttogæld og nettogæld siger heller ikke meget om de offentlige finansers holdbarhed på længere sig – en disciplin, som igennem mange år nu har været omdrejningspunktet i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik herhjemme. Man kan således heller ikke se det massive tilgodehavende, de danske offentlige kasser har i form af udskudte skatter i den danske pensionssektor. Beregninger fra Nationalbanken (Kvartalsrapporten 4.

kvartal 2011, del 2) viser, at der i dag ville være en offentlig nettoformue på mere end 50 pct. af BNP (900 mia. kr.), hvis man tog højde for de udskudte pensionsskatter, jf. at de fleste pensioner i dag først beskattes på udbetalingstidspunktet.

De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. Målt på den finanspolitiske holdbarhed ser tingene relativt fornuftige ud for de nordiske lande

Helt generelt viser figurerne ovenfor, at der er milevid afstand mellem den situation, der kendetegner de nordiske lande, herunder Tyskland, og de gældsplagede lande, USA og til dels Storbritannien. De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld og en meget begrænset gældsstigning under krisen. Målt på den finanspolitiske holdbarhed ser tingene også relativt fornuftige ud for de nordiske lande. For de gældsplagede lande samt USA og Storbritannien har der været store stigninger i gælden fra et i forvejen meget højt udgangspunkt, og samtidig tegner sig enorme udfordringer med at sikre den finanspolitiske holdbarhed på længere sigt. At de danske offentlige finanser i den hjemlige økonomiske debat nogen gange bliver opfattet som værende på vej mod græske tilstande er således helt ude i skoven.

Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld

De nordiske lande skiller sig sammen med Tyskland og Holland også positivt ud på betalingsbalancen med løbende poster, der generelt er meget positive. Modsat har vi de gældsplagede lande, undtagen Irland, med store underskud på betalingsbalancen. For de gældsplagede lande er situationen dog forbedret. Blot er det sket fra et meget negativt til et mindre negativt niveau. Danmark skiller sig sammen med Holland ud ved at have store forbedringer fra et i forvejen pænt positivt niveau, mens Tyskland og Sverige har haft mindre forværringer fra et højt niveau. Det viser figur 15.

Man kan nemt får et fejlagtigt billede af de offentlige finanser ved udelukkende at se på bruttogælden.

De nordiske lande har ingen eller meget lav nettogæld, lav bruttogæld, og en meget begrænset gældsstigning under krisen.

De nordiske lande skiller sig positivt ud på

betalingsbalancen med løbende poster.