Et af målene med skattereformen er at øge arbejdsudbuddet. Alternativet til bare at hæve topskattegrænsen er at indføre en mulighed for at overføre topskattefradraget fra år til år. Det er en relativ billig måde at øge arbejdsudbuddet på.
I dag betaler man topskat udelukkende efter, hvad årets indkomst er. I stedet for dette kunne man indføre en mulighed for at overføre topskattefradraget fra et år til det næste. Hvis man eksempelvis ligger 50.000 kr. under topskattegrænsen i 2012, kan man overføre dette beløb til 2013. Hvis indkomsten i 2013 er steget så meget, at man ligger 25.000 kr. over topskattegrænsen, slipper man altså alligevel for topskatten i 2013, da man kan overføre det uudnyttede topskattefradrag fra 2012.
Hvis det tillades at overføre topskattefradrag fra år til år svarende til et kvart års fradrag, vil det øge arbejdsudbuddet med 2.700 personer og koste 700 mio. kr. Tillades at overføre et halvt års topskattefradrag vil det øge arbejdsudbuddet med knap 3.700 personer og koste knap 1,2 mia.
kr., jf. tabel 11. Det svarer til en udgift på henholdsvis 264 mio. kr. og 322 mio. kr. pr 1.000 personer i øget arbejdsudbud. Dette er væsentligt mindre end udgiften er under en tilsvarende forhøjelse af topskattegrænsen, som ellers er den mest effektive justering af skattesystemet i forhold til arbejdsudbud. En generel forhøjelse af topskattegrænsen koster således godt 810 mio.
kr. pr. 1.000 personer i øget arbejdsudbud.
Tabel 11. Overførsel af uudnyttet topskattefradrag fra år til år
Overførsel – års fradrag kvart halvt ét halvandet dobbelt
Overførselsret, kr., 2014 102.275 204.550 409.100 613.650 818.200
Maksimal gevinst, kr., 2014 15.300 30.700 61.400 92.000 122.730
Udgift, mio. kr., 2013 710 1.180 1.760 2.000 2.010
Øget arbejdsudbud, pers. 2.690 3.670 4.450 4.670 4.770
Udgift pr 1.000 pers. i øget arbejdsudbud, mio. kr. 264 322 363 428 421
Ændring i gini (øget ulighed) 0,04 0,07 0,1 0,12 0,13
Fald i topskatteydere, pers. 113.100 157.200 193.400 204.000 207.600 Kilde: AE
Den primære samfundsgevinst ved at tillade overførsel af topskattefradrag kommer af, at der ikke gives et fast kronebeløb i skattelettelse til højtlønnede, der permanent ligger over topskattegrænsen. Det sker eksempelvis ved en forhøjelse af topskattegrænsen. Dette medvirker både til, at omkostningerne holdes nede, og til at arbejdsudbuddet blandt højtlønnede ikke reduceres som følge af indkomsteffekter fra den faste gevinst, der tilfalder højtlønnede.
Derudover har forslaget den fordel, at for selvstændige mindsker forslaget behovet for at udskyde indkomst, fordi de vil kunne udnytte topskattefradraget fra året før i stedet for at
For at øge arbejdsudbuddet kan man indføre en mulighed for at overføre topskattefra-draget fra år til år.
I dag betaler man topskat udelukkende efter, hvad årets indkomst er.
Hvis det tillades at overføre topskattefradrag, kan det øge arbejdsudbuddet med 2.700 personer.
udskyde indkomst til det efterfølgende år. Straffen for at have svingende indkomster fjernes også delvist for lønmodtagere, dog uden at det gøres til en fordel.
Fordelingsmæssigt er forslaget ikke helt neutralt, men dog relativt pænt, fordi skattelettelsen fordeler sig symetrisk omkring topskattegrænsen. Dermed er forslaget ’pænere’ end en forhøjelse af topskattegrænsen. Gini-koefficienten stiger med 0,02 pct.point pr 1.000 personer, arbejdsudbuddet øges, hvis ét års topskattefradrag kan overføres. Til sammenligning stiger gini-koefficeinten næsten med det dobbelte pr. 1.000 personer, arbejdsudbuddet øges, hvis topskattegrænsen hæves. Reelt undervurderer den viste gini-koefficient forslagets fordelings-egenskaber, netop fordi skattelettelserne tilfalder personer med svingende indkomster, som kun ligger over topskattegrænsen i det enkelte år. Set over flere år vil fordelingseffekterne af forslaget således være endnu pænere. I forhold til en forhøjelse af topskattegrænsen gives med dette forslag større beløb til færre personer, hvilket dog er et resultat af målretningen.
Over halvdelen af de godt 235.000 berørte vil ligge i indkomstintervallet mellem 400.000 og 500.000 kr., hvor godt 30 pct. af skatteyderne i gruppen vil have gevinst af forslaget, jf. tabel 12.
De største skattelettelser vil dog gå til de personer, der har de højeste bruttoindkomster. Alle de berørte vil dog have haft indkomster under topskattegrænen i ét eller flere foregående år. I intervallet 300.000-400.000 kr. er den gennemsnitlige skattelettelse på 2.700 kr., mens skattelettelsen i gennemsnit er 31.700 kr. for personer med bruttoindkomster over 1 mio. kr.
Tabel 12. Berørte ved overførsel af ét års fradrag, fordelt på bruttoindkomst Bruttoindkomst, inkl.
Neg. net.kap.indkomst Antal personer Andel, pct. Andel af gruppen,
pct. Gns.
skattelettelse, kr.
0 – 100.000 100 0,0 <1 4.800
100.000 – 200.000 400 0,2 <1 4.100
200.000 – 300.000 1.700 0,7 <1 3.800
300.000 – 400.000 71.500 30,3 9 2.700
400.000 – 500.000 122.100 51,8 31 6.600
500.000 – 600.000 26.200 11,1 17 15.200
600.000 – 700.000 6.900 2,9 10 19.500
700.000 – 800.000 2.500 1,1 7 23.300
800.000 – 900.000 1.100 0,5 5 26.500
900.000 – 1.000.000 700 0,3 5 28.400
1.000.000 eller derover 2.300 1,0 7 31.700
Alle 235.600 100,0 5 7.300
Anm: Bruttoindkomstgrupperne i tabellen indeholder negativ nettokapitalindkomst, derfor ses berørte med indkomst under topskattegrænsen. Kilde: AE.
Over halvdelen af de godt 235.000 berørte vil ligge i indkomstintervallet mellem 400.000 og 500.000 kr.
Skattelettelsen tilfalder primært faglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser. Disse udgør tilsammen over halvdelen af de berørte. Blandt personer med videregående uddannelser får den største andel gevinst af forslaget, og gevinsterne er i gennemsnit størst for personer med lange videregående uddannelser. Det er dog kun 14 pct. af personerne med lange videregående uddannelser, der har gevinst af forslaget.
Tabel 13. Berørte ved overførsel af ét års fradrag, fordelt på uddannelse
Uddannelse Antal personer Andel, pct. Andel af gruppen,
pct. Gns.
Skattelettelse, kr.
Ufaglært 38.900 16,5 2 7.800
Faglært 75.400 32,0 5 6.500
Kort videregående 19.000 8,1 10 7.300
Mellemlang videregående 53.400 22,7 10 6.000
Lang videregående 48.900 20,8 14 9.500
Alle 235.600 100,0 5 7.300
Kilde: AE.
For de berørte vil den disponible indkomst det efterfølgende år falde tilbage på niveauet svarende til de nuværende regler. For en stor gruppe svarer det næsten til, at de efter nuværende regler ikke behøver at justere deres forskudsopgørelse, dog med den fordel, at de undgår at betale restskat året efter. Forslaget vil også give en skattelettelse til højtlønnede personer, der selv har valgt lavere arbejdsudbud i en periode, når disse igen træder ind på arbejdsmarkedet. Fx efter sabbatår, uddannelse, eller barsel uden løn. Ligeledes vil der være et dødvægtstab fra personer, som ’næsten’ pr. automatik opnår indkomster over topskattegrænsen, eksempelvis højtuddannede efter afsluttede studier. Forslaget kunne eventuelt kombineres med en delvis tilbagebetaling af SU modtaget på til kandidatdelen af en lang videregående uddannelse.
Boks 3. Arbejdsudbudsberegninger
Arbejdsudbudsberegningerne er lavet ved at estimere arbejdsudbuddet efter samme beregningsmodel, som er anvendt i Skattekommissionsrapporten og Fordeling og Incitamenter 2004 (Finansministeriet). Modellen er efterfølgende kalbreret til at følge Skatteministeriets skøn (Skatteministeriet SAU 181 og 182, 2012). En forhøjelse af topskattegrænsen for 5,7 mia. kr. vil ifølge Skatteministeriet give et øget arbejdsudbud på 7.000 personer, hvilket må betragtes som et forsigtigt skøn. Skattekommissionen finder således, at en forhøjelse af topskattefradraget for 5 mia. kr. vil give et øget arbejdsudbud på godt 10.000 personer. Skaleres modellen til niveauet i Skattekommissionens rapport, vil det give et øget arbejdsudbud på over 7.000 personer i de modeller, hvor det tillades at overføre topskattefradrag svarende til trekvart år eller mere.
Forslaget kan have ekstra arbejdsudbudseffekter, fordi skattelettelsen er fokuseret på det år, hvor indkomststigningen har fundet sted. Forslaget er således en rabat til personer, der melder sig ind i
”topskatteklubben”. Desuden kan forslaget have større arbejdsudbudseffekter, fordi regnemodellen ikke indregner arbejdsudbudseffekter fra personer, der passerer topskattegrænsen og blot betaler en lavere topskat. I forslaget gives skattelettelsen ikke til personer, der ikke var skattepligtige i Danmark året før. Indføres en sådan ordning, vil det være en form for Braingain-rabat til højtlønnede, der vælger at flytte til Danmark. Der er i forslaget ikke
Overførsel af
topskattefradrag tilfalder primært faglærte og MVU’er.
Forslaget vil også give en skattelettelse til højtlønnede personer, der selv har valgt lavere arbejdsudbud i en periode.
nogen begrænsning i antallet af år, som topskattefradraget kan overføres, men kun på dets maksimale størrelse. I beregningerne overføres dog kun topskattefradrag for perioden 2002 til 2009.