Ønskes både at øge arbejdsmarkedsdeltagelse og lighed kan en løsning være at tillade overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra år til år. Overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag øger gevinsten ved at komme i arbejde og reducerer marginalskatten det år, hvor beskæftigelsesindsatsen øges. Alle, der ikke permanent modtager det maksimale beskæftigelses-fradrag, vil få gevinst af forslaget. Personer, der permanent ligger over grænsen for beskæftigelsesfradraget, vil ikke opnå et fast forhøjet fradrag, hvilket medvirker til, at uligheden reduceres, og omkostninger holdes lave.
I dette forslag analyseres en model, hvor loftet for beskæftigelsesfradraget forhøjes med værdien af uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra året før. Samtidig hæves satsen tilsvarende. Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås således fortsat ved et indkomstniveau svarende til 320.000 kr. i 2013. Forslaget vil øge satsen for beskæftigelsesfradraget fra 4,5 pct. til 9,0 pct., hvis et helt års beskæftigelsesfradrag overføres. Samtidig øges gevinsterne og dermed incitamenterne til at tage arbejde med op til 4.700 kr. for personer uden beskæftigelse i det foregående år.
Forslaget vil berøre knap 1,5 millioner beskæftigede og koste det offentlige 1,2 mia. kr. Tillades kun at overføre den første halvdel af beskæftigelsesfradraget fra året før, vil det koste 230 mio.
kr. og berøre 630.000 beskæftigede. Fordelingsmæssigt bidrager forslaget til en marginal reduktion af uligheden, svarende til et fald i gini-koefficienten på 0,05 pct.point.
Tabel 14. Overførsel af beskæftigelsesfradrag
Overførsel af beskæftigelsesfradrag Halvt fradrag Helt
fradrag
Overførselsret, kr., 2013 7.200 14.400
Skatteværdi (32,6 pct.), kr., 2013 2.347 4.694
Udgift, mio. kr., 2013 230 1.210
Berørte beskæftigede, 1.000 personer 630 1.480
Gennemsnitlig skattelettelse, kr. 365 818
Øget arbejdsudbud, helårs personer* 600 1.900
Ændring i gini-koefficient -0,01 -0,05
Beskæftigelsesfradragssats første år i beskæftigelse, pct. 6,8 9,0 Anm: Timearbejdsudbudseffekterne er regnet i forholdt til forslagets effekter på marginalskatten første år.
Ønskes både at øge arbejdsmarkedsdeltagelse og lighed kan en løsning være at tillade overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra år til år.
Overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag øger gevinsterne og dermed incitamenterne til at tage arbejde.
Forslaget vil berøre knap 1,5 millioner beskæftigede.
For den enkelte afhænger gevinsten af lønniveauet. Højt lønniveau medfører et større beskæftigelsesfradrag og dermed også større mulighed for at overføre et uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra året før. Ved en lønindkomst svarende til dagpengeniveauet på 209.300 kr. opnås en samlet ekstra gevinst på 3.070 kr. første år i beskæftigelse, svarende til 250 kr. pr måned og en permanent årlig gevinst på 1.170 kr., jf. figur 2.A.
Modellen har et toppunkt, når halvdelen af den maksimale overførselsret udnyttes, jf. figur 8.
Personer med permanente indkomster i intervallet fra toppunktet til overførselsretten udnyttes fuldt ud hvert år, vil få øgede incitamenter målt det første år men reducerede incitamenter ved permanente indkomststigninger. De reducerede langsigtsincitamenter skyldes, at de gradvist mister den nye mulighed for permanent at overføre uudnyttet beskæftigelsesfradrag fra år til år.
Der er ikke lavet et samlet skøn over forslagets arbejdsudbudseffekter. Forslaget bidrager samlet set til øget deltagelse på arbejdsmarkedet ved at øge gevinsten ved at komme i arbejde. Dertil øges gevinsten af ekstra arbejdsudbud det første år. Den permanente gevinst ved øget arbejdsudbud er positiv i første halvdel af det berørte indkomstinterval, men reduceres tilsvarende i anden halvdel af det berørte indkomstinterval, jf. figur 2.B.
Figur 2.A. Gevinst første år Figur 2.B. Permanent årlig gevinst
Kilde: AE.
I modsætning til ved en generel forhøjelse af beskæftigelsesfradraget gives der med forslaget ikke en fast skattelettelse til personer, der permanent opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Dette medvirker både til at reducere udgifterne til forslaget, og til at arbejdsudbuddet blandt højtlønnede ikke reduceres som følge af indkomstgevinster.
Skattelettelsen vil primært tilfalde personer med bruttoindkomster mellem 200.000 og 300.000 kr. I dette interval vil mere end 60 pct. af lønmodtagerne få gevinst af forslaget, jf. tabel 15. Mere end 98 pct. vil have bruttoindkomster under 500.000 kr. Det er således kun 6 pct. af dem med bruttoindkomster over 500.000 kr., der vil blive berørt. Ved en generel forhøjelse af beskæftigelsesfradraget vil alle beskæftigede over grænsen derimod opnå den maksimale
0
0 50000 100000 150000 200000 250000 300000 350000
Kr.
0 50000 100000 150000 200000 250000 300000 350000
Kr.
Kr.
Halvt Helt
Gevinsten for den enkelte af muligheden af at overføre uudnyttet 200.000 og 300.000 kr.
gevinst. Det er dog personerne med de højeste bruttoindkomster, der opnår den største gevinst ved forslaget.
Tabel 15. Overførsel af beskæftigelsesfradrag ét år, fordelt på bruttoindkomst Bruttoindkomst Antal personer Andel, pct. Andel af
skattepligtige Gns. Skattelettelse,kr.
0 – 100.000 151.500 10,6 24 500
100.000 – 200.000 388.800 27,1 35 800
200.000 – 300.000 610.600 42,5 60 800
300.000 – 400.000 229.400 16,0 28 800
400.000 – 500.000 35.200 2,5 9 1.100
500.000 - All 20.400 1,4 6 1.500
Alle 1.435.900 100,0 33 800
Skattelettelsen tilfalder primært faglærte og ufaglærte. I begge grupper vil 35 pct. få en skattelettelse, mens kun 27 pct. af personerne med lange videregående uddannelser vil få gevinst af forslaget. Det gælder dog også her, at de højtuddannede i gennemsnit får en større gevinst.
Forslaget medfører et vist dødvægtstab fra personer, som ’næsten’ pr. automatik opnår et fuldt beskæftigelsesfradrag, eksempelvis højtuddannede efter afsluttede studier. Dette kunne eventuelt modgås med en tilsvarende reduktion i ekstra SU-klip til overbygningsstuderende.
Tabel 16. Overførsel af beskæftigelsesfradrag ét år, fordelt på uddannelse
Uddannelse Antal personer Andel, pct. Andel af
skattepligtige Gns. Skattelettelse,kr.
Ufaglært 646.000 45,0 35 800
Faglært 485.200 33,8 35 700
Kort videregående 56.200 3,9 28 800
Mellemlang videregående 153.300 10,7 29 900
Lang videregående 95.100 6,6 27 1.100
Alle 1.435.900 100,0 33 800
Forslaget vil også give en skattelettelse til personer, der selv har valgt lavere arbejdsudbud i en periode, når disse igen træder ind på arbejdsmarkedet. Fx efter sabbatår, uddannelse, eller barsel uden løn. Straffen for at have svingende indkomster fjernes delvist for lønmodtagere, dog uden at det gøres til en fordel at have skiftende arbejdsudbud.
Modellen kan justeres, så negative incitamentseffekter på lang sigt undgås. De negative incitamenter kommer ved, at personer, der ikke udnytter beskæftigelsesfradraget fuldt ud, permanent kan overføre beskæftigelsesfradrag fra år til år. Dette kan undgås, hvis uudnyttet beskæftigelsesfradrag i stedet overføres som en forhøjelse af det maksimale
Skattelettelsen i at overføre beskæftigelsesfradrag fra år til år tilfalder primært faglærte og ufaglærte.
Overførsel af
beskæftigelsesfradrag vil give en skattelettelse til personer, der selv har valgt mindre arbejde i en periode.
beskæftigelsesfradrag til uændret sats. Personer med indkomst over 320.000 kr. vil således kunne udnytte beskæftigelsesfradrag fra året før. Dette vil dog være mindre effektivt i forhold til at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet.