Finansministeriets nyeste mellem- og langfristede fremskrivninger af dansk økonomi indeholder en permanent nedjustering af det danske BNP. Det viser figur 2 med opgørelsen og
1.300
Flere lande, vi normalt sammenligner os med, er kommet markant bedre tilbage efter nedturen.
fremskrivningen af det strukturelle BNP fra Finansministeriets fremskrivninger fra henholdsvis konvergensprogram 2008 (KP08), konvergensprogram 2009 (KP09) og 2020-planen. Det strukturelle BNP kan opfattes som den underliggende vækststi, som det faktiske BNP svinger omkring over tid.
KP08 blev udarbejdet kort efter finanskrisen var en realitet, men før omfanget og dybden af den efterfølgende økonomiske krise var kendt. KP09 blev offentliggjort i starten af 2010, efter krisens omfang var kendt, og 2020-planen blev offentliggjort i foråret 2011, som VK- regeringens udspil til forslaget om afskaffelsen af efterlønnen. Det skal bemærkes, at der i alle fremskrivningerne er indregnet de arbejdsmarkedsreformer, der i fremskrivningerne var krævet for at sikre holdbarhed og/eller strukturel balance i 2020.
Figur 2. Udviklingen i strukturelt BNP til 2050 (inkl. krævede reformer)
Kilde: AE pba. Finansministeriet.
Som man kan se af figur 2, blev det strukturelle BNP allerede mellem KP08 og KP09 justeret permanent nedad. Det er især i kriseårene 2009 og 2010, at niveauet er nedjusteret med ca. 1¾-2¼ pct., men der ligger også en smule på selve vækstraten (hældningen på kurven) frem mod 2025, hvor forskellen er udvidet til 3½ pct. Efter 2050 (ikke vist i figuren) indsnævres forskellen igen, så vi lander med et tab på 1½ pct. i år 2100. Mellem KP08 og KP09 har vi altså en situation, der nogenlunde svarer til forløb A i boks 1 nedenfor. At det ikke kun er Finansministeriet, der har nedjusteret BNP-niveauet for Danmark, fremgår af bilag 2.
I 2020-fremskrivningen har vi ikke alene en nedjustering af niveauet, men den fremadrettede vækstrate er ligeledes lavere. Det ses ved, at hældningen på BNP-kurven i figur 2 er mindre stejl.
Sammenholdt med KP08 ligger der stadig i kriseårene 2009 og 2010 en markant nedskrivning af det strukturelle BNP-niveau på nu sammenlagt 3½ pct. Fra 2012 til 2020 ligger afstanden til
1.000
I kriseårene blev det strukturelle BNP nedjusteret med ca. 1¾-2¼ pct.
Finansministeriet forudser en udvikling, hvor BNP-tabet bliver større år for år.
KP08-forløbet på 3-3½ pct., men fra 2020 øges den så mærkbart igen. I 2025 er der en forskel på 5,6 pct. stigende til godt 15 pct. i 2050. Det viser figur 2.
Boks 1. Nationalbanken om økonomiske forløb efter finansielle kriser
Danmarks Nationalbank analyserer i Kvartalsoversigten fra 3. kvartal 2011 de ”Realøkonomiske konsekvenser af finanskriser”. Her fremgår, at man kan forestille sig mindst fire forskellige økonomiske forløb efter en stor finanskrise.
I forløb A skades niveauet for de underliggende produktionsfaktorer permanent. Økonomien får derfor en ny permanent lavere men parallel vækststi, som økonomien kører omkring. Økonomien lider med andre ord et permament produktionstab, og vi kommer aldrig tilbage til den gamle vækststi igen. I forløb B får vi ikke alene en skade på niveauet for de underliggende produktionsfaktorer, men vækstraten tager også permanent skade. Det indebærer at tabet bliver større og større over tid sammenlignet med situationen uden krisen. Den nye vækststi bevæger sig med andre ord længere og længere vækst fra den gamle vækststi.
I forløb C genoprettes økonomien relativt hurtigt, og økonomien vender tilbage til den vækststi, som økonomien kørte omkring inden krisen satte ind. Det betyder, at væksten i økonomien i en overgangsperiode vil være højere end trendvæksten. De underliggende produktionsfaktorer skades enten ikke eller genoprettes hurtigt igen, så det langsigtede niveau for BNP er upåvirket af krisen. I forløb D ikke alene fastholdes den oprindelige økonomiske vækststi, økonomien kommer ind i en kraftig vækstperiode således at økonomien i en periode kommer over vækststien. På den måde kompenseres produktionstabet efter krisen.
Kilde: AE pba. Danmarks Nationalbanken, Kvartalsoversigt 3. kvt. 2011, del 2.
BNP
tid Forløb uden bankkrise Forløb A
BNP
Forløb uden bankkrise Forløb B tid
BNP
tid Forløb uden bankkrise Forløb C
BNP
tid Forløb uden bankkrise Forløb D
Med andre ord forudser Finansministeriet nu en udvikling svarende til forløb B i boks 1, hvor BNP-tabet bliver større år efter år. I år 2100 (ikke vist) er BNP-tabet helt oppe på næsten 27 pct. Der er ifølge Finansministeriets fremskrivning altså ikke bare tale om, at krisen har givet os et dybt konjunkturelt tilbageslag, der så blot senere end normalt indhentes igen. Der ligger ligeledes et permanent tab som følge af krisen. Og det ser endnu værre ud i situationen, hvor økonomiens underliggende vækstrate er nedjusteret.
Spørgsmålet er, hvad der er årsag til det billede, der tegner sig og, og om det alene er krisen der er årsagen? Boks 1 ser på et par nyere analyser fra Nationalbanken om netop langsigtede effekter af store økonomiske kriser.
Boks 2. Nationalbanken om den danske økonomiske historie Nationalbanken finder med udgangspunkt i den danske økonomiske historie, bl.a. at:
- den seneste nedgang har været den dybeste konjunkturnedgang siden 2. verdenskrig
- der er en klar tendens til at konjunkturnedgange i Danmark med bankkriser er dybere og længere end konjunkturnedgange uden finanskriser
- den internationale litteratur finder tilsvarende, at konjunkturnedgange i forbindelse med bank- og valutakriser er dybere og længere end nedgange uden, samt at konjunkturopgange efter en nedgang med bankkriser har en tendens til at være svagere end normalt
- man tilbage i historien (år 1815) ikke kan se nogen effekt af bankkriser på dansk økonomis langsigtede vækstrate eller langsigtede indkomstniveau per indbygger.
- tilsvarende resultat tilbage til 1870 findes for 22 lander, der tilsammen i 2008 udgjorde halvdelen af verdens produktion.
- Det kan dog ikke konkluderes, at bankkriser ikke kan have længerevarende effekter på økonomien, fordi der er en masse andre faktorer, som er afgørende for økonomiens indkomstniveau på længere sigt.
På den anden side argumenterer Nationalbanken i en efterfølgende analyse i samme publikation ”
Produktionspotentialet i dansk økonomi” for det sandsynlige i, at økonomiske kriser af den størrelsesorden vi har været igennem, vil have længerevarende konsekvenser for økonomien. Og samtidig angives det her, at den internationale litteratur finder at finansielle kriser ofte medfører permanente eller langvarige produktionstab.
Argumentet for Danmark i den nuværende situation er, at når BNP i løbet af 4-5 kvartaler falder mere end 8 pct.
(150 mia.2012-kr.) så kan man forestille sig længerevarende konsekvenser for økonomiens produktionspotentiale (side 93ff) og dermed indkomstniveau på kort og længere sigt.
Nationalbanken viser imidlertid ligeledes, at der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af økonomiens produktionspotentiale (strukturelt BNP) - især den aktuelle opgørelse. Det afspejler sig bl.a. i opgørelsen af det såkaldte outputgab, der er et mål for kapacitetspresset i økonomien beskrevet som forskellen mellem BNP og det estimerede strukturelle BNP.
I en såkaldt realtidsestimation - der viser en beregning af outputgabet med de informationer, der var til rådighed på netop det tidspunkt - opgøres outputgabet i 2006 til ½-2 pct., mens det med de informationer vi har i dag opgøres til 2½ pct. til 5 pct. I 2007 ligger realtidsestimatet mellem 1½ til knap 3 pct. mens det med informationerne i dag opgøres til 3¾ til 5¼ pct.
Selvom BNP løbende bliver revideret må den markant ændrede opfattelse af output gabet især afspejle en ændret vurdering, af det underliggende strukturelle BNP. Således hedder det efterfølgende i analysen:
”Realtidsestimaterne fra årene umiddelbart op til den finansielle krise udgør et illustrativt eksempel på denne pointe [red.: at output gab som mål ikke kan stå alene]: Med den daværende informationsmængde ville denne artikels metode have resulteret i positive estimater for produktionsgabet i disse år, hvilket ville have indikeret, at en overophedning var under opsejling. På den anden side er det også klart, at den efterfølgende udvikling har ført til en kraftig opjustering af produktionsgabet i den pågældende periode. Metoden i denne artikel ville derfor næppe have været tilstrækkelig til at afdække overophedningens alvor på det tidspunkt, hvor politiske modforanstaltninger kunne have været iværksat.”
Det er derfor muligt, at noget tilsvarende med modsat fortegn kan gøre sig gældende i dag: At outputgabet er for lidt negativt, svarende til at det strukturelle BNP ligger for lavt. Det vil ikke alene have konsekvenser for opfattelsen af hvor meget krisen har skadet det strukturelle BNP, men det påvirker også opfattelsen af kapacitetspresset i dansk økonomi, der danner grundlag for diskussionerne om finanspolitiske stimulanser. Det påvirker også opgørelse af den såkaldte strukturelle saldo, der er blevet nyt primært pejlemærke i både i EU og i et dansk mellemfristet perspektiv, hvor politikerne med tilrettelæggelsen af den økonomiske politik vil sikre strukturel balance og ”sætte to streger under resultatet”.
Krisen har ikke kun givet os et dybt konjunkturtilbageslag.
Der er ligeledes tale om et permanent BNP-tab som følge af krisen.