I en vurdering af de danske husholdningers gældssituation er det også vigtigt at se på hvilken gældstype, der er tale om. Der findes ikke nogen gode internationale sammenligninger af de renter, som husholdningerne låner til, men man må forvente, at renten på boliglån altid er lavere end renten på forbrugslån mv., da disse ikke optages med samme grad af sikkerhedsstillelse.
Figur 5 viser, at boliggælden i pct. af husholdningernes samlede bruttogæld kun ligger højere i Holland end i Danmark. Da boliggæld er ”billig” gæld, burde den vægtes lavere end traditionel forbrugsgæld, hvilket ville mindske de danske husholdningers bruttogældskvote.
Den høje danske boliggæld kan bl.a. forklares med vores veludviklede danske realkreditsystem, som gør det let og billigt både at låne til køb af bolig og belåne en bolig, der allerede ejes. Et velfungerende realkreditmarked gør husholdningernes boligaktiver mere likvide, hvilket betyder, at ændringer i belåningsgraden i højere grad kan bruges til at udjævne indkomstudsving, og derfor mindskes faren ved at have en høj bruttogæld.
ØST BEL
Bruttogæld i pct. af disponibel
indkomst Bruttogæld i pct. af
disponibel indkomst
Virksomhedernes opsparing i pct. af husholdningernes disp. indkomst 95-10
De danske formuer sætter spørgsmålstegn ved, om husholdningers gældssitua-tion er særlig alvorlig i et internationalt perspektiv.
Gældstypen er vigtig, når man ser på gældssituationen.
Boliggælden er høj i Danmark.
Figur 5. Boliggælden i pct. af den samlede bruttogæld i 2011
Kilde: AE pba. af ECB, FED og Statistics Canada.
Internationalt set viser figur 6, at der er en tæt sammenhæng mellem IMF’s Realkreditindeks (opgjort i 2008), der måler, hvor udviklet et lands realkreditsystem er, og husholdningernes bruttogældskvote. Det ses, at IMF vurderer, at kun det amerikanske realkreditsystem er mere udviklet end det danske.
Figur 6. Realkreditindeks og bruttogæld i 2010
Anm.: Se boks 1.
Kilde: AE pba. af Nationalbanken, IMF og OECD.
Figur 7 viser, at der internationalt set også er en tæt sammenhæng mellem pensionsformuen og bruttogældskvoten. De danske pensionsformuer er de næststørste internationalt set og overgås kun af Holland. Det gør, at de danske husholdninger eksempelvis ikke i så høj grad behøver
0
Bruttogæld i pct. af disponibel indkomst Bruttogæld i pct. af
disponibel indkomst
basere sig på at have en stor friværdi, når de skal pensioneres. Det skal bemærkes, at effekten godt kan være indirekte i den forstand, at de danske husholdninger ikke er bevidste om den præcise størrelse af deres pensionsformue, men at de modsat i mange andre lande til gengæld ikke bekymrer sig om, at de skal spare op til alderdommen på anden måde.
Figur 7. Pensionsformue og bruttogæld i 2010
Kilde: Anm.: Se figur 1.
Anm.: AE pba. af Nationalbanken og OECD.
Samlet set har vi altså fire afgørende forklaringer på, hvorfor at de danske husholdningers bruttogæld er så høj.
• Den danske bruttogæld er ”billig” boliggæld.
• Det høje danske rentefradrag gør bruttogæld fordelagtig.
• De danske pensionsformuer er høje.
• Det danske realkreditsystem er veludviklet.
Herudover kan det nævnes, at der internationalt set er en forholdsvis tæt negativ sammenhæng mellem den offentlige nettogæld og bruttogældskvoten i husholdningerne. Stor offentlig nettogæld vidner om uholdbare offentlige finanser og derfor udsigt til fremtidig stigende skatter og faldende overførselsindkomster (herunder offentlige pensioner) og forringelser i servicen.
Risikoen for sådanne ændringer kan få husholdningerne til at nedbringe deres gæld i dag. Den danske offentlige nettogæld er meget lav i forhold til andre lande, hvilket altså også kan være med til at forklare den høje bruttogældskvote i husholdningerne.
Endelig kan et højt dansk offentligt forbrug og stort socialt sikkerhedsnet samt en lav langsigtet arbejdsløshed også bidrage til øget risikomulighed og -villighed i husholdningerne, resulterende i
AUS
Bruttogæld i pct. af disponibel indkomst Bruttogæld i pct. af
disponibel indkomst
Pensionsformue i pct. af disponobel indkomst
Der er en forholdsvis tæt negativ sammenhæng mel-lem den offentlige nettogæld og bruttogældskvoten i husholdningerne.
en højere bruttogældskvote. Boks 2 ser på sammenhængen mellem bruttogælden og en række af de nævnte forklaringsfaktorer. Der er intet, der tyder på, at den danske bruttogældskvote er ekstraordinær høj i dag, sammenlignet med tidligere.
Boks 2. Regressionsanalyse af bruttogælden
Samlet trækker en række afgørende faktorer altså i retning af, at de danske husholdningers bruttogæld ikke er så stor en outlier internationalt set, som figur 1 umiddelbart vidnede om. Alle disse sammenhænge ser ud til at være nogenlunde robuste over tid. Da det kun har været muligt at skaffe data for 17 lande over en forholdsvis kort periode fra 1995-2010, hvor de forklarende variable svinger forholdsvist lidt, er det svært at lave en egentlig statistisk analyse.
En simpel regression af bruttogældskvoten på pensionsformuen, den offentlige nettogæld i pct. af BNP, det offentlige forbrug i pct. af BNP, den langsigtede arbejdsløshed og IMF’s realkreditindeks i hhv. 1995 og 2010, og uden hensynstagen til den statistiske signifikans, viser, at den forklarede del af den danske bruttogæld i begge år ligger på ca. 40 pct. af den disponible indkomst2. Det viser figur 8.
Figur 8. Residualer fra regressionsanalyse i hhv. 1995 og 2010
AE pba. af Nationalbanken, EU, IMF og OECD.
Dette resultat kan forklares med, at det er de samme ikke-kvantificerbare forhold, som trækker den danske bruttogældskvote ekstraordinært op i både 1995 og 2010. Hvis det vurderes, at den danske bruttogældskvote er ekstraordinær høj i dag, følger det derfor, at problemet ikke er nyt, men tværtimod også fandtes i midten af 1990’erne. Der er altså ikke sket en forværring.
Ser vi på udviklingen i den finansielle nettoformue relativt til Danmark i lande, som vi normalt sammenligner os med, så viser figur 9, at det kun er de svenske husholdninger, som har øget deres nettoformue mere i procent af den disponible indkomst end de hollandske. Vi ser desuden, at dette er sket oven på de store fald i de danske boligpriser, som har haft en afgørende negativ betydning de seneste år, mens boligpriserne er steget i Sverige, hvilket har trukket den modsatte vej.
Figur 9. Nettoformuen over tid i udvalgte lande relativt til Danmark
Anm.: Se boks 1. Norge ikke med grundet datamangel før 2002.
Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD.
Formuekvote og forbrugskvote
En mere detaljeret historisk analyse af de danske husholdningers formue- og gældssituation muliggøres af en række lange kvartalstidsserier begyndende i 1973, som Nationalbanken har opstillet. Figur 10A og 10B viser udviklingen i forbrugs- og nettoformuekvoten hhv. helt uden pension og med en antaget efter skat-værdi på 50 procent.
Det ses, at nettoformuen helt uden pension er på 230 procent af den disponible indkomst. Dette er dog næsten en halvering siden begyndelsen af 2007. Historisk set er det dog højere end alle kvartaler på nær perioden 2005-2010. Medtager vi 50 procent af pensionsformuen, kravler nettoformuen op på 375 pct. af den disponible indkomst, hvilket historisk set er meget højt.