NV-FORLØB 2005-2006
Forløbets titel og deltagende fag. Skolens navn og deltagende lærere.
Tårnby Gymnasium, 1.y
Forløb om energi (vedtaget som fælles emne for alle klasse på skolen):
Peter Johansen (fysik) og Ruth Wahl Jørgensen (kemi) som deltagere i Projekt Verdensklasse. Herudover også lærerne i biologi og naturgeografi.
Forløbets placering i semestret (er det fx første eller andet nv-forløb)
Forløbet har været det andet for hvert fags vedkommende. Det første har fungeret som introduktion til hvert enkelt fag
Tidsramme for forløbet – forbrugt undervisningstid
Formelt har undervisningstiden i hvert fag udgjort ca. halvdelen af den samlede undervisnings tid i nvg, altså 30 timer. Fysikdelen af nvg. er dog blevet afholdt som en integreret del af det selvstændige fysikfag.
Det fælles naturvidenskabelige faglige input i forløbet o Planlægning af forløbet
Planlægningen er sket på baggrund af forsøg afholdt på Tårnby Gymnasium i skoleåret 2004-2005. For kemidelens vedkommende dog i stærkt modificeret form.
o Start på forløbet
Der har ikke været afholdt nogen fælles introduktion til forløbet.
o Kompetencer – hvilke kompetencer skal eleverne arbejde med Naturvidenskabelig metode, eksperimentelt arbejde i laboratoriet,
bearbejdning af resultater, journal- og rapportskrivning.
o Progression i forløbet og fra forløbet til næste forløb
Grundbegreber, naturvidenskabelig arbejdsmetode, eksperimenter Konlusioner
Enkel Kompliceret o 2-lærerordninger
Nej
o Bearbejdning
Mundtlig gennemgang, skriftlige redegørelser, opgaver, journaler og rapporter.
o Evaluering – herunder hvad fungerede og hvad fungerede ikke.
Forløbet i fysik har som nævnt været kørt sideløbende med undervisningen i det ordinære fysikfag. Dette har fungeret tilfredsstillende. Imidlertid har undervisningen i kemi været som hovedregel afviklet med en enkelt
skemalagt time om ugen (7. lektion). 4 timer er gået til øvelser i laboratoriet.
Kun 10 timer har været tilbage til klasseundervisning, der af den grund er blevet meget fraktioneret Det har set ud fra et pædagogisk synspunkt været et dårligt grundlag for at opfylde målene med nvg. som helhed.
o Forløbets/forløbenes betydning for skolen – for de naturvidenskabelige fag.
Forløbet specielt kemidelen kan på baggrund af ovennævnte ikke siges at have haft nogen positiv betydning. Eleverne har kun fået et overfladisk indtryk af faget.
Det første fags faglige input o Læst stof, kernestof, fagtermer
Lokale noter udarbejdet af kollega på skolen i forbindelse med forrige års forsøg.
Emner: Arbejde, bevægelse, energi, måleenheder for energi, energiformer og energiomdannelse, nyttig energi og nyttevirkning.
o Links
o Opgaver
Opgaver stammer fra de nævnte noter.
Det drejer sig om opgaver i omregning mellem forskellige måleenheder.
Opgaver om sammenhængen mellem energi, masse, temperaturændring og specifik varmekapacitet, opgaver om energiomdannelse (energikæder).
Det første fags eksperimentelle del og eller den FÆLLES EKSPERIMENTELLE DEL
o Vejledninger (vedlægges eventuelt som bilag)
Fællesforsøg: Bestemmelse af vands specifikke varmekapacitet. Elevforsøg:
Nyttevirkning og effekt (vejledning vedlagt) o Efterbearbejdning
Alle i klassen skriver rapport over elevøvelsen – En ¼ heraf (udvalgt ved
”lodtrækning”) kommer derpå til faglig samtale med udgangspunkt i en udvidet rapport, hvor der lægges større vægt på teorien bag øvelsen end i den oprindelige version. De faglige samtaler fandt sted i december. Der deltog kun eleven og læreren i det fag pågældende havde ”trukket”. Altså heller ingen 2-lærerordning i denne forbindelse. Ej heller nogen ”censor”.
o Videreudvikling
Det andet fags faglige indhold o Læst stof, kernestof, fagtermer Lokale noter og opgaver
Myginds Kemi-C, s. 61-68 Isis Kemi-C, s. 40-49
Elvekjær: Viden & perspektiv, s. 27-29
Emner: Energi, kovalente bindinger, organisk kemi.
o Links
o Opgaver
Om carbonhydrider, molekylbyggesæt, afstemning af reaktionsligninger, diverse småopgaver.
Det andet fags eksperimentelle del, hvis ikke der primært er tale om fælles eksperimentelle dele
o Vejledninger (vedlægges eventuelt som bilag)
Diverse småforsøg om forbrænding, flammefarve, lyset brænder – men hvorfor?. Destillationsøvelse (vejledning vedlagt)
o Efterbearbejdning
Alle elever skriver rapport om destillationsøvelsen. En ¼ heraf skriver
udarbejder herudover et større skriftlig produkt på baggrund af øvelsen med henblik på den faglige samtale.
o Opgaver
Fælles nv-evaluering o Eleverne
Forskellige vurderinger o Underviserne
Fagligt, herunder sværhedsgraden i teksterne, hvad fungerede, hvad fungerede ikke
Sværhedsgraden i teksterne har efter vores opfattelse været passende. Det har dog som før nævnt været et stort problem, at læreren i kemi kun har set eleverne en enkelt gang om ugen. Og i flere tilfælde med endnu længere intervaller.
Struktur
Det fælles emne, energi, var som før nævnt aftalt fælles på skolen. Det er i kemisammenhæng et tungt emne.
Fysikdelen: 1 ugentlig skemalagt lektion. Reelt medfører dette 4 fysiktimer om ugen – en fordel.
Kemidelen: Ligeledes en enkelt skemalagt ugentlig lektion, men kun det. Det var ikke muligt at ændre væsentligt herpå bortset fra på enkelte flexdage med sammenhængende lektioner. Det er under disse forhold svært at fastholde viden hos elever.
MatNat05
