— o>> o<<o — 15. Juni 1934.

Nr. 6

HEDESESMBKS

TiDSSKKFr.

($>

m

5

ywS&ZlJHZirZA

H*t m

— o>> o<<o — 15. Juni 1934.

U d g i v e t a f

O ET DANSKE HEDESELSKAB

Viborg

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg

1934

„HESS'BRÆNDEOVNEN

m *22

i

Si * ^■

m

byder følgende Fordele:

Let Opstilling Bekvem og hurtig Optænding Nøjagtig Regulering Stort Fyrrum til langt Brænde Enkel Konstruktion Bekvem Rensning Stor Varmeevne

Leveres i 2 Størrelser Faas hos vore Forhandlere

C. M. HESS’ FABRIKKER %- VEJLE

I) en sjællandske Boridesfanth Sparekasse

■ Vfej&rvaMqadefO? Kebenhavn V

Kl. 9 — 3, Lørdag 9 — 2, Lørdag Aften 6—8.

Telefon 6666 m. Omstill Provinstlf. 6.

Indskud paa 3 Mdr., aim. Vilkaar, ChecloKonto.

Aktieselskabet

AARHUUS PRIVATBANK

— stiftet 1871 —

Aarhus: København:

Hovedkontor. Nygade 1.

Aktiekapitalen & Reserver ca. 17 Mill. Kr.

hæfter til Sikkerhed for alle Indskud.

Dansk Plantageforsikringsiorening

tegner Forsikring af Genplantningsværdien for Naaletræs- plantager overalt i Danmark. Indskud een Gang for alle 50 Øre pr. ha, dog ikke under 1 Kr. Aarlig Præmie pr ha 15 Øre, dog ikke under 50 Øre. Vedtægter og Indmeldel­

sesblanketter faas ved Henvendelse til

FORENINGENS KONTOR I VIBORG.

Herning Hede-

& Discontobank.

10—12¹/,. 2¹/*—5.

Telefon 5, 273 og 720.

Spare- og Laanekassen for Nykøbing Mors og Omegn.

Kontortid 10—12 og 2—4*/₂. Telefon 20.

KØBMANDS- OG HAANDVÆRKERBANKEN

— AARHUS — Filialer:

Hornslet — Løgten — Søby

Hotel

P H 0 N I X

Viborg Bvens Hotel

Telt. 50—257

Hedeselskabets Tidsskrift.

Nr. 6. — 15 Juni. — 1934.

Indtrædende Medlemmer indtegnes hos Selskabets Forretningsførere. Medlemsbidraget er enten aarlig mindst 5 Kr. eller en Gang for alle mindst 100 Kr. Større Bidrag modtages gerne.

Korrespondancer og Afhandlinger bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg.

Selskabets Medlemmer anmodes om stadig at holde vedkommende Forretningsfører bekendt med deres Adresse.

Tidsskriftet udgaar 1 Gang om Maaneden og sendes uden Vederlag til Selskabets Med­

lemmer. Annoncer bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg. Annoncepris efter Aftale og Tilbud.

Indhold: Velkommen til Den 4. nordiske Skovkongres. — Hedeselskabets For­

retningsførere. — En Gave fra Tuborgfondet. — Hofjægermester Jørgen Bruun. — De danske Mergelbaner. —- De samvirkende Plantningsforeninger. - Sprøjtning med Sprit-Sæbeopløsning mod Bladlus m. m. — Litteratur: Limfjordsudvalgets Betænk­

ning. — Mindre Meddelelser.

VELKOMMEN

TIL DEN 4. NORDISKE SKOVKONGRES.

For første Gang samles den nordiske Skovkongres i Danmark, for første Gang samles danske Forstmænd paa dansk Grund med Kollegerne fra Finland, Norge og Sverrig til festligt og lære­

rigt Samvær i en Række Dage, der forhaabentligt vil give et rigt og tilfredsstillende Udbytte, saaledes som det har været Tilfældet under de 3 foregaaende Kongresser i de øvrige nordiske Lande.

Det danske Hedeselskab, der Torsdag den 21. ds. faar den Glæde at se en Del af Kongressens Deltagere som dets Gæster paa en Rundtur i Plantagerne omkring Viborg, byder Kongressen hjerteligt Velkommen.

Mange af Det danske Hedeselskabs Forstmænd har været paa Studierejser i de øvrige nordiske Lande. Altid er de vendt hjem ladet med Indtryk og nye Erfaringer og med en levende For- staaelse af den uhyre Rolle, Skovbruget spiller i vore nordiske Nabolandes Samfundsøkonomi, i Forhold til hvilken det danske Skovbrug kun spiller en beskeden, ofte overset Rolle, selv om vore Skove omfattes med største Kærlighed af Refolkningen og kan betegnes som Danmarks skønneste Smykke. Altid har vore Forst­

mænd kunnet fortælle om, hvor beredvilligt Kolleger i de andre Lande støttede dem med Raad og Daad, og om hvor megen Tak, de skyldte for venlig Modtagelse.

Hyppigt har Det danske Hedeselskabs Forstmænd søgt Op­

lysninger og bygget paa Erfaringer, hentet fra de øvrige nordiske Lande, og selv om de klimatiske og andre Forhold er forskellige,

har der dog været en værdifuld Vekselvirkning i Samarbejdet til Gavn for alle Parter. Danske Forstmænd staar derfor i Gæld til Kollegerne i de 3 andre nordiske Lande og haaber, at dette Besøg i Danmark, i de danske Bøgeskove og i de nye Naaleskove paa de jydske Heder ogsaa maa kunne være til Glæde og Gavn for vore nordiske Kolleger, saavist som nye Tanker og nye Impulser altid opstaar under Besøg i nye Egne og ved Samtale med Kolleger i andre Lande. I mange Egne af Norge, Sverrig og Fin­

land vil Erfaringer fra danske Skove og Plantager have Værdi, ligesom danske Forstmænd er bleven beriget og belært gennem Besøg i de andre Lande.

Det danske Hedeselskab bringer derfor de nordiske Forst­

mænd en Tak for frugtbar Vekselvirkning, og i det Velkommen, som Hedeselskabets Tidsskrift her foreløbig bringer Gæsterne, skal udtales Ønsket om, at det Torsdag den 21. ds. maa lykkes at bibringe de nordiske Forstmænd det Indtryk, at ogsaa Det danske Hedeselskab har været med til at højne og udvikle det forstlige Arbejde her i Landet. Gennem sin Virksomhed har Sel­

skabet bidraget til at genrejse ødelagte og forsvundne Skovstræknin­

ger i Jylland, og gennem sin Virksomhed paa Læplantningsom- raadet har det bidraget til at gøre forhen øde Hedeegne beboelige og egnede til Agerdyrkning og derved som Skovbruget i de øvrige nordiske Lande gjort sit til at gavne og skabe bedre Kaar for Menneskene i det Samfund, vi tilhører.

Et Velkommen til Danmark og til de jydske Hedeskove!

C. E. Flensborg.

HEDESELSKABETS FORRETNINGSFØRERE.

Da Hedeselskabets Forretningsfører for Elsted. Distrikt, Hr.

Købmand Hermann Griis, Ulsted, har ønsket at fratræde dette Hverv, er Forretningsførerhvervet for dette Distrikt herefter overdraget til Hr. Proprietær H. G. Høst, Vadsholt pr. Ulsted.

EN GAVE FRA TUBORGFONDET.

Det danske Hedeselskab har fra Tuborgfondet haft den store Glæde at modtage 2000 Kr. til Hjælp til Iværksættelse af en For­

søgsfremstilling af Træfiber-Isoleringsplader. Efter at de indle­

dende Undersøgelser er afsluttede med tilfredsstillende Resultat, vil der herefter blive taget fat paa en Fremstilling af danske Træ- fiber-Plader.

1

HOFJÆGERMESTER JØRGEN BRUUN.

Den 21. Maj afgik Hofjægermester Jørgen Bruun til Stenalt ved Døden efter længere Tids Sygeleje i en Alder af næsten 76 Aar. Hofjægermester Bruun, der var en Søn af Kammerherre Rudolph Bruun og Hustru Christiane født Komtesse Scheel, var ugift og boede paa Godset Stenalt paa Djursland. Han var i sine yngre Dage kendt som en dygtig og interesseret Godsejer, paa hvis Ejendomme saavel Landbrug som Skovbrug holdtes i god Drift og Orden. Han ejede en Tid — fra 1881 — tillige Kokkedal pr.

Skovsgaard i Hjørring Amt, som han solgte 1912, hvorefter han bosatte sig paa sit andet Gods Stenalt, en meget smuk Ejendom ovre paa Djursland i Nærheden af Ørsted. Medens han boede paa Kokkedal deltog han som Medejer i Ledelsen af og Beplant­

ningen af de store Plantagearealer Andebjerg og Thinggaarden, ca. 600 ha, der ligger i Nærheden af Kokkedal, ligesom han paa anden Maade arbejdede for Plantningssagen i Hjørring Amt. Til­

lige interesserede han sig for Moseopdyrkning. Disse Interesser førte ham ind i Hedeselskabets Repræsentantskab, hvor han sad fra 1905 til 1929, hvilket Aar han trak sig tilbage paa Grund af Alder. Han var en fin og nobel Mand, særdeles afholdt af Kolle­

ger i Hedeselskabets Repræsentantskab, hvor han ofte talte væg­

tige Ord i Sager, der havde hans Interesse. Senere, i Aaret 1917, kom han tillige ind i Dansk Plantageforsikringsforenings Repræ­

sentantskab, hvor han i en Aarrække var Formand og øvede en ikke ringe Indflydelse paa Forhandlingerne, som han ledede med Takt og Omtanke. Det var ham vistnok en personlig Sorg, da han i 1933 maatte trække sig tilbage paa Grund af tiltagende Svagelighed.

Af andre offentlige Hverv, der tilfaldt ham, kan nævnes, at han en Række Aar var Landvæsenskommissær og Medlem af Hjørring Amtsraad samt Præsident for Understøttelsesforeningen

for jydske Landmænd og deres Efterladte, der ved hans Afgang i 1930 udnævnte ham til Æresmedlem.

Hofjægermester Bruun var en stille, beskeden Mand, men vandt sig ved sin noble og retlinede Færd og sit venlige Væsen mange Venner blandt de Mennesker, han paa sin lange Livsbane kom til at kende, og som sikkert alle med Vemod har modtaget Meddelelsen om hans Død.

Hans Minde vil blive holdt i Ære indenfor Hedeselskabets Bestyrelse og Repræsentantskab og de andre Foreninger, hvortil han var knyttet.

C. E. Flensborg.

DE DANSKE MERGELBANER.

Den 1. Juni havde Sammenslutningen De danske Mergelbaner samlet ca. 300 Bestyrelsesmedlemmer fra Landets mange Mergel- selskaber til et Møde paa Afholdshotellet i Viborg. Hensigten med Mødet var at drøfte den fornylig vedtagne Tilføjelse til Lo­

ven af 1. Juni 1929 om Begunstigelser for Mergelselskaber, hvor­

efter der gives ogsaa de ældre Mergelselskaber Mulighed for at faa deres Tilgodehavender hos Medlemmerne sikret i Ejendom­

mene forud for de faste Prioriteter.

Tillæget til Loven er vedtaget den 16. Maj og traadt i Kraft den 22. Maj, og Mødet var indkaldt saa omgaaende som muligt for at give de forskellige Selskabers Ledelser nærmere Oplys­

ninger om Lovens Udførelse i Praksis, idet Bestemmelserne om Fortrinsretten i Følge den nye Lov er særlig beskyttet indtil 1.

Oktober dette Aar, hvorfor det er nødvendigt, at de forberedende Arbejder ud over Landet straks tages op.

Direktør C. E. Flensborg, Det danske Hedeselskab, indledede med at byde Velkommen og redegøre for Mødets Hensigt.

Proprietær Marlin Sørensen, Peterslund, redegjorde som For­

mand for De danske Mergelbaner for det meget vidtgaaende Forarbejde, der havde været nødvendigt, inden det lykkedes at faa Loven gennemført.

Taleren udtrykte sin Tilfredshed med Loven, selvom Mergel- banerne nok havde ønsket, at det ogsaa var lykkedes at have faaet Renterestancerne m. m. med ind under Loven om Fortrins­

retten, idet han fandt, at naar nu de ca. 5,7 Millioner Kr. bliver sikret, kunde man nok med Rimelighed ogsaa have fundet Udveje

for de resterende 800000 Kr., der er tabt ved Tvangsauktioner, Ejendomsoverdragelser og Akkorder.

Formanden udtalte en Tak til Rigsdagen og Landbrugsmini­

steren og til Det danske Hedeselskab for Hjælp og Støtte under Forhandlingerne.

De 6,5 Mill. Kr., der ialt er Tale om, er fordelt paa ca. 13000 Medlemmer, til hvem der ialt er udkørt ca. 3,65 Millioner Kubik­

meter Mergel.

Formanden oplyste, at der er fastsat en Bestemmelse om, at Selskaberne kan betale deres Gæld nu, selvom Laangiverne i Følge Laanebetingelserne ikke hidtil har været pligtige at modtage Udbetalingen. Af et ministerielt Cirkulære fremgaar det imidlertid, at Forsikringsselskaberne som Laangivere er gaaet ind paa at sætte Renten ned til 5 %, naar Mergelselskaberne selv fremsætter Be­

gæring herom, hvilket vil være af den største Betydning for de Selskaber, der betaler 6—7, ja helt op til 8 °/o i Rente af Laan.

Efter at det var konstateret, at der var repræsenteret 32 af Sammenslutningens 42 Mergelselskaber udpegedes A. P. Frederik­

sen, Boulstrup, til Dirigent.

Martin Sørensen gennemgik derpaa overordentlig instruktivt Lovens forskellige Paragraffer, idet han knyttede en Række prak­

tiske vejledende Oplysninger til, og opfordrede Selskaberne til snarest muligt at faa Sikringen af de forskellige Medlemmers Gæld gennemført i Overensstemmelse hermed. Endelig gennemgik Formanden ogsaa det autoriserede Skema, der skal benyttes for at faa Ministeriets Sanktion for Fortrinsrettens Indførelse.

Den interessante Gennemgang af Loven paahørtes med stor Interesse og gav Anledning til en Række Spørgsmaal af forskellig Art om Detaljer i Lovens Praktisering væsentlig vedrørende, hvor meget Restgælden, der kan gives Fortrinsret for, omfatter, og hvorledes det for Fremtiden forholder sig med det solidariske Ansvar.

En lang Række Talere havde Ordet, og fra flere Sider blev der rettet en varm Tak til Martin Sørensen for det gode Resul­

tat, der var naaet.

Omstaaende aftrykkes det nye Tillæg til Loven af 1. Juni 1929:

Lov (Nr. 169 — 1934.)

orn

Tillæg til Lov Nr. 136 af 1. Juni 1929 om Begunstigelser for Mergelselskaber.

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen liar vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1.

Landbrugsministeren bemyndiges til at meddele Andelsselskaber, livis Medlemmer er Forbrugere af Mergel (Gødningskalk), men livis Mergelarbejde er tilendebragt, inden Lov Nr. 136 af 1. Juni 1929 om Begunstigelser for Mergelselskaber traadte i Kraft, Bevilling, hvorved der tillægges Selskabet den i nævnte Lovs § 1 Litra b. omhandlede Fortrinsret. Fortrinsretten an- gaar dog kun den hver enkelt Ejendom oprindelig paahvilende, nu eventuelt nedbragte, Mergelgæld — eksklusive Renterestancer, jfr. § 2.

■ Bestemmelserne i Lov Nr. 136 af 1. Juni 1929 med Tillægslove om Begunstigelser for Mergelselskaber skal ogsaa være gældende for de i denne Lov omhandlede Bevillinger, for saa vidt de efter deres Beskaffenhed kan finde Anvendelse paa samme.

§ 2.

Saafremt et Selskab ønsker at gøre Anvendelse af den ved denne Lov hjemlede Begunstigelse, skal Selskabet til Sogneraadet fremsende en For­

tegnelse — affattet paa en af Landbrugsministeriet autoriseret Blanket — over de i Sognet beliggende Ejendomme, hvis Ejere er Medlemmer af Selskabet, med Angivelse af den hver enkelt Ejendom paahvilende Andel i Udgifterne ved Merglingsarbejdet og Restgælden af samme. Rest­

gælden beregnes saaledes, at Bidrag, som i Kraft af det mellem Andelssel­

skabets Medlemmer bestaaende solidariske Ansvar alt er betalt af andre end Ejeren, kommer Ejendommen til gode:

Sogneraadet fremlægger derefter den fra Selskabet modtagne Forteg­

nelse til offentligt Eftersyn i 4 Uger paa et for Sognets Beboere bekvemt Sted. Om Fremlæggelsen udsteder Sogneraadet i de paa Egnen mest ud­

bredte Blade en Bekendtgørelse, der tillige skal indeholde en Tilkendegivelse om, at der efter Fristens Udløb bliver afholdt et Møde, paa hvilket Ejerne af de paa Fortegnelsen anførte Ejendomme under deres Kravs Fortabelse maa fremsætte deres mulige Indsigelser mod Fortegnelsens Rigtighed.

Hvis der paa Mødet, hvor saavel Sogneraadet som Selskabets Bestyrelse skal være repræsenterede, af nogen paa Fortegnelsen opført Ejer fremsættes Indsigelse mod Fortegnelsens Rigtighed, skal Sogneraadet mægle Forlig mel­

lem Ejeren og Selskabet. Opnaas Forlig, og Selskabet som Følge heraf maa give Afkald paa noget paa Fortegnelsen opført Beløb, fordeles Beløbet paa de øvrige Ejendomme. Kan Forlig ikke opnaas, henviser Sogneraadet Selskabet til at lade Sagen afgøre ved almindelig Rettergang og Dom og forsyner i øvrigt Fortegnelsen med Paategning om dens Retsgyldiglied.

§ 3.

Sogneraadet indsender derefter den paa Mødet fremlagte Fortegnelse til Landbrugsministeriet, som meddeler Selskabet Bevilling i Henhold til nær­

værende Lovs § 1 — eventuelt under Forbehold af de Indsigelser, der maatte være fremsat i Henhold til § 2. Bevillingen med tilhørende, af Land­

brugsministeriet approberede Fortegnelse tilsendes derefter Dommeren til Tinglysning. Tinglysningen skal alene gaa ud paa, at der paahviler Ejendom­

men Mergelgæld i Henhold til Bevillingen, hvorimod Gældens Størrelse ikke behøver at anføres.

§ 4.

Sager i Henhold til § 2, sidste Stykke, maa anlægges af Selskabet inden 6 Uger efter Afholdelsen af det i § 2 omhandlede Møde,

Hvis Selskabet ikke anlægger Sag, eller noget paa den i § 2 ommeldte Fortegnelse opført Beløb ved endelig Dom frakendes Selskabet, skal det paagældende Beløb fordeles paa de øvrige Ejendomme.

§ 5.

De i § 2 anførte Beløb forrentes og afdrages i et af Landbrugsmini­

steriet fastsat Tidsrum, dog højest i Løbet af 10 Aar fra 11. December 1933 at regne.

§ 6.

For Tiden indtil den 1. Oktober 1934 kan ingen Ejendom, hvis Ejet- hæfter for Mergelgæld af den i denne Lov omhandlede Art, stilles til Tvangs­

auktion, sælges, mageskiftes eller bortforpagtes, medmindre Gælden respek­

teres med samme Fortrinsret i Ejendommen som kommuuale Skatter, jfr.

Lov Nr. 136 af 1. Juni 1929 § 1 Litra b. Mergelselskabets Bestyrelse er paa Forlangende forpligtet til at give skriftlig Oplysning om Gældens Størrelse.

Den i 1ste Stykke omhandlede Hæftelse bortfalder, naar den af Land­

brugsministeriet i Henhold til § 1 meddelte Bevilling er blevet tinglyst, saa- vel som naar Landbrugsministeriet har nægtet at meddele saadan Bevilling.

§ 7.

Ved Tinglysning af Bevillingen med tilhørende Fortegnelse bortfalder det mellem Selskabets Medlemmer bestaaende solidariske Ansvar, for saa vidt angaar de Andele i Udgifterne til Mergel arbejdet, for hvilke der ved Bevil­

lingen opnaas den i §§ 1—2 omhandlede Fortrinsret.

§ 8.

Til Bistand ved Affattelsen af de i § 2 omhandlede Fortegnelser er Landbrugsministeren bemyndiget til at anvende et Beløb af indtil 5000 Kr.

§ 9.

Denne Lov træder i Kraft straks.

J. P. Olesen.

DE SAMVIRKENDE PLANTNINGSFORENINGER.

Aarsmødet i Varde.

Der var til Plantningsforeningernes Aarsmøde den 8. og 9.

Juni i Varde samlet godt 100 Delegerede.

Mødet fandt Sted i Arnbjerg-Pavillonen i Vardes smukke Anlæg.

Formanden, Gaardejer A. Levring, Væth, bød Velkommen, og fhv. Folketingsmand Randlev overtog Hvervet som Ordstyrer.

I smukke Ord mindedes Formanden de to afdøde betydende Plantningsmænd Apoteker Slrøyberg, Lyngby, og Proprietær Momsen, Skovlyst, og Forsamlingen gav Tilslutning til et „Ære være deres Minde“ ved at rejse sig.

Formandens Beretning.

Af Formandens Beretning fremgik det, at det foregaaende Aar havde været et meget normalt Aar, men at det samme ikke kunde siges om det indeværende Aar, idet der er indgaaet meget stærkt øgede Bestillinger paa Planter, antagelig paa Grund af den milde Vinter i Forbindelse med den store Arbejdsløshed. De store Bestillinger havde desværre medført, at den Del af Statstilskudet, der maatte anvendes til Indkøbet, gik ned til 23 °/₀, idet det sam­

lede Tilskud er et forud fikseret Beløb. Der havde været ført Forhandlinger om at faa Lov til at anvende ogsaa de 10 %, der af Statstilskudet skal ansættes til Demonstrationer, Præmiering o. lign. til Nedbringelse af Planteprisen, idet de enkelte For­

eninger jo var blevet noget vanskeligt stillede i Forholdet til Medlemmerne ved den ikke ventede Nedgang i Tilskudet, men det synes ikke at være muligt at opnaa den frie Dispositionsret over hele Beløbet. Ellers er Arbejdet gaaet godt, selv om det er at ønske, at de bevilgende Myndigheder maa forstaa Betimelig­

heden af at opnaa et øget Tilskud.

Direktør C. E. Flensborg, Det danske Hedeselskab, gav nær­

mere Oplysninger om Planteuddelingen i 1933. Der var uddelt 2065000 Løvtræer og godt 4 Millioner Naaletræer. Det var især de sønderjydske Plantningsforeninger, der havde været de førende, men Taleren nævnede en Bække Eksempler paa gamle Plantningsforeninger, der havde været særlig store Aftagere, saa- ledes Ribe Amts vestre Landboforening, Salling, Silkeborg, Løg­

stør, Ods Herred, Hover, Kjellerup og Lemvig, og endelig havde De samvirkende jydske Husmandsforeninger fordelt for 14000 Kr.

Planter til ca. 800 Modtagere.

Direktøren beklagede, at Tilskudet var gaaet ned til 23 °/o til Planter og 8% til de særlige Formaal, mod tidligere Aar ialt 30—45 % af de indkøbte Planters Værdi, men der var ingen, der for et Aar siden havde kunnet forudse, at Bestillingerne vilde gaa saa stærkt ind. Der er i Aar bestilt Planter for næsten 250000 Kr.

Der var Grund til at minde om den store Betydning, det har, at Plantningerne holdes vedlige og fornyes. Det gaar ikke at for­

sømme de eksisterende Plantninger eller at lade dem gaa til.

Plantningsforeningerne maa være meget vaagne overfor denne Del af Arbejdet.

De sønderjydske Plantningsforeninger er stillede noget ander­

ledes end de gamle, idet der er stillet en Sum paa 10000 Kr. til særlig Raadighed for dem, hvorved de f. Eks. i Aar har opnaaet et Tilskud paa stammende fra de 10000 Kr., foruden de normale 23 °/o. Tønder Plantningsforening har da ogsaa aftaget for 15000 Kr. Planter, hvad der viser, at der er en særlig levende Interesse for Plantning i denne træfattige Egn. Det gælder iøvrigt

j r

Stuehuset paa Rigsdagsbud Sønderbys Gaard.

hele Sønderjylland, og naar man passerer den gamle Grænse, ses det da ogsaa tydeligt, at der endnu er langt tilbage, inden Lan­

det er klædt loddent, som Dalgas ønskede det, og som Landet til­

dels er bleven i Nørrejylland.

Direktør Flensborg sluttede sin Beretning med at omtale Op­

rettelsen af Fredskovsplantager, hvortil Sønderjylland ogsaa havde faaet en særlig Bevilling paa 10000 Kr., og gentog derpaa sin Opfordring til at vedligeholde og forny de mange Tusinder af Læplantninger og Smaaplantninger, idet han lagde Tilhørerne paa Sinde at støtte Hedeselskabets Formaal ogsaa paa denne Maade.

Det er et Arbejde, der mange Steder maa gøres nu, og gøres det ikke, løftes Arven, der er betroet os, ikke paa rette Maade.

Grdjr. Lndvigsen, Sandet, bragte en Tak for det, der var gjort for Sønderjylland, og spurgte, om det ikke kunde lade sig gøre at plante Løvtræer om Efteraaret.

Karl Larsen, Sønderlade, omtalte den Betydning, Plantning og Vedligeholdelse af disse havde overfor Arbejdsløsheden. Det

er produktivt Arbejde, der her er Tale om, og ud fra den Be­

tragtning maa vi i denne Sag kunde komme i Forbindelse med Byerne.

Anders Nielsen, Vattrup Lundgaard, fandt, at hvis man tænkte paa at arbejde hen paa at lade de 8 °/₀ til de særlige Formaal indgaa i Tilskudet, maatte det i alle Tilfælde gøres til en frivillig Sag, for i mange af Foreningerne var det disse Midler, man havde mest Fornøjelse af og nødigst vilde undvære.

Formanden: Naturligvis maa det blive en frivillig Sag.

Direktør Flensborg: Plantning af Løvtræer kan udmærket ske om Efteraaret, og de, der er interesseret heri, maa saa sætte sig i Forbindelse med Hedeselskabets Forstmænd.

M. H. t. Karl Larsens Bemærkninger om Plantningen og Ar­

bejdsløshedens Bekæmpelse oplyste Direktøren, at han netop i Hedeselskabets Tidsskrift havde udformet denne Tanke med Hen­

blik paa Igangsættelse af Læplantning og Plantning af nye Plan­

tagearealer ved Hjælp af Arbejdsløse. Sagen vil blive drøftet i Hedeselskabets Bestyrelse og vil antagelig blive forelagt Arbejds- løshedsraadet. Det vilde være ønskeligt, om det kunde blive gennemført.

Lærer Øllgaard, Ølgod, ønskede, at Plantningsforeningerne kunde træde i Forbindelse med Jagtforeningerne, som næppe har meget praktisk Begreb om Tilplantninger af Mergelgrave o. lign., hvortil der jo nu bevilges Penge for Faunaens Skyld. Der er mange unge Landmænd, der har fuld Forstaaelse af den rent landskabelige Skønheds Betydning ogsaa for Faunaen.

Fromsejer, Skærbæk: Det var rart, om Plantningsforeningerne havde lidt Haand i Hanke med Forvaltningen af de Midler, Jagtraa- det bevilger. Nede hos os har vi stærk Føling med Sagen.

Banngaard, Gatten: Ogsaa hos os har vi været interesseret i dette, og der er bevilget Midler til Plantning hos os. Saa vidt jeg forstaar, sker det i den Form, at Planterne udleveres gratis.

Hakon Sørensen. Hornum, advarede mod at plante Planterne for dybt, idet Forsøg har vist, at jo dybere Jorden behandles, des daarligere trives Planterne. Man skal ved Igangsættelse af Plantningsarbejde passe paa ikke at komme ind paa noget, der gør Fortræd.

Levring; Jagtforeningerne har øjensynlig lært af os m. H. t.

Beplantning af uproduktive Arealer.

Jeg synes, at der herfra skal lyde en kraftig Henvendelse til Begering og Bigsdag om ikke at forringe Plantningsforeningernes Kaar. Der er faa Institutioner, der kan pege paa større Resulta­

ter, end vi.

Med Tilslutning hertil godkendtes Beretningen.

Regnskabet

forelagdes af Formanden og balancerede med 2614 Kr.

Karl Larsen, Sønderlade, mente, at der maatte kunde opnaas større Tilskud fra Landbrugslotteriet, hvis Overskud jo netop skulde gavne de mindre Landbrug.

Formanden gav Tilslutning hertil, men tvivlede om, at der var noget at gøre.

Fromsejer henviste til at søge nogle Legater.

Formanden oplyste, at det havde været forsøgt, men med

m

Paa Trappen op til Blaabjerg med Udsigt over Klitplantagen.

negativt Resultat. Oven i Købet havde Skrikes Stiftelse, der hidtil havde givet 200 Kr. aarligt, inddraget dette Tilskud.

Regnskabet godkendtes.

Valg.

Til Restyrelsen nyvalgtes Karl Larsen, Sønderlade, i Stedet for afdøde Proprietær Momsen.

Som Revisor genvalgtes med Akklamation Lærer Skovgaard- Jessen.

Uddeling af Sølvbægre.

Formanden foretog derefter Uddeling af 5 Sølvbægre for sær­

lig fremragende Plantningsarbejde. Bægrene tildeltes Grdjr. Chr.

Nissen, Rundbjerg, Ths. Sørensen, Lerbjerggaard ved Thyregod, Grdjr. Jens Mølgaard, Staarup, Fru Berleline Jensen, Venø, — der er den første Kvinde, der nogensinde har faaet denne smukke Belønning — og til N. A. Ladefoged, Haarup.

Der blev udbragt et Leve for hver af Præmietagerne, og disse og deres Plantningsforeningers Formænd redegjorde ganske kort

Paa Blaabjerg Top.

for Arbejdet, der var gaaet forud, idet de takkede for Paa- skønnelsen.

En Forhandling om Havgusen.

Fhv. Direktør Dalgas, Høllund Søgaard, udtalte, at han havde taget fat paa nogle Undersøgelser m. H. t. Plantningens Indflydelse paa Havgusen og bad de af de tilstedeværende, der mente at kunne oplyse noget herom, fremkomme med saadanne Oplys­

ninger.

Fischer, Hjedsbæk, og Møller Holsl, Vust i Thy, mente afgjort at have konstateret, at hvor Plantningerne var vokset til, var Havgusen forsvundet, og Peter Poulsen, Vittarp, og Offersen, Vin- derup, drog paa samme Maade Sammenligninger mellem før og nu med det samme Resultat.

Pastor Christensen, Harlev, ønskede oplyst, hvorledes Forhol­

det var, hvor der ikke var plantet, og Lærer Øllgaard, Ølgod, pegede paa, at der f. Eks. ikke kunde paapeges nogen væsentlig Ændring f. Eks. paa Holmslands Klit.

Næste Aars Mødested

fastsattes til Hobro med Udflugt bl. a. til Kornum Forsøgsstation.

Formanden oplyste, at Rejselegatet i Aar er tildelt Forst- assistent Baungaard, Gatten.

Til Slut førtes en kortvarig Forhandling, hvorunder fhv. Di­

rektør Dalgas slog til Lyd for at bevare de levende Hegn og om­

talte Udhugsten i Bjergfyrkulturerne, medens Direktør Flensborg omtalte Anvendelsen af Plantagernes Udhugst, og bl. a. pegede paa, at det syntes stadig væk at være let nok at sælge Brænde­

produktionen.

Derpaa hævedes Mødet, og Deltagerne samledes til en festlig Middag i de tilstødende Lokaler.

Udflugten.

Allerede Kl. 8 næste Morgen samledes Aarsmødets Deltagere sammen med et betydeligt Tal af Varde og Omegns Plantnings­

forenings Medlemmer paa Torvet i Varde for i et lille halvt Hundrede Biler at foretage en Udflugt ud til Kysten og op langs denne.

Det første Besøg var hos Farvehandler Hansen i dennes store og landskendte Frugtplantage et Par Kilometer uden for Varde.

Det interesserede overordentlig at høre om og nærmere bese dette ret enestaaende, der her er gennemført. Hr. Hansen ledede selv Forevisningen og besvarede beredvilligt alle mulige Spør gs- maal, saa Besøget blev en lærerig Oplevelse.

Nogle Kilometer nordpaa standsedes derpaa op hos Rigs­

dagsbud Sønderby, der paa Orten Hede har opdyrket og bygget en meget betydelig Gaard i den korte Periode siden 1920. Hr.

Sønderby gjorde nøje Rede for hele Arbejdet. I 1920 købte han 300 Td. Ld. Hede af Ribe Amts Udstykningsforening og gav 79 Kr.

pr. Td. Land. I flere Tempi har han derefter opdyrket Ejendom­

men, hvoraf oprindelig kun knap 50 Td. Ld. var under Kultur.

Der var anvendt 14—15000 Kr. til Mergel, og 5—6000 Kr. var gaaet til Dræning og Afvanding af et surt Moseareal. Ejendoms­

skylden var nu 68000 Kr., men Bygningerne har omtrent kostet hele denne Sum. Paa Gaarden findes der nu 39 Malkekøer, 11 Heste og 52 Ungkreaturer. Hr. Sønderby beklagede, at han endnu ikke havde faaet taget rigtig fat paa at plante, men det stod nu for, og det var da hans Hensigt at plante Tjørn.

I en Bue kørte man derfra ind over den tidligere nøgne og magre Orten Hede, der nu var forvandlet til Agre, og gjorde igen et kort Ophold hos Landmand Chr. Poulsen, hvor Peter Poulsen, Vittarp, interessant og levende fortalte om de 20 Husmandsbrug, der her var vokset frem siden 1914. Hver Ejendom havde plantet i alle Skellene, og hver havde et Tilliggende af 24—30 Td. Land og en Kvægbesætning paa 6—12 Køer, og — sagde Peter Poulsen — :

„her, hvor der før laa en ubrudt Hedeflade saa langt Øjet rakte,

V; k,/

Elkærdam Frugtplantage.

lever der nu en dygtig og glad Husmandsstand, som intet mærker til, at der er noget, der hedder Krise“.

Efter en hastig Visit hos Peter Poulsen selv i Vittarp fort­

sattes igennem frodigere Egne med talrige baade smukke og gode Læplantninger over til Henne Strand, hvor Frokosten indtoges.

Ved 2-Tiden samledes hele Selskabet derpaa oppe paa Blaa- bjerg, nogle Kilometer Nord for Henne, hvorfra man nød den storslaaede og ejendommelige Udsigt vidt ud over Landet, med den frodige og mægtige Bjergfyrplantage dækkende de tidligere Klitter til alle Sider. Samlet om Kmh. Thyge de Thygesens mægtige Mindesmærke fortalte Overklitfoged Thorup ganske kort, men interessant og instruktivt om Klitvæsenets Arbejde og Op­

gaver. Det fremgik heraf, at Staten nu har tilplantet ca. 26000 ha Klitter med Plantager, og Hr. Thorup mente, at af disse vilde

med Tiden ca. 10000 ha kunne bære Granskov, saa Udbyttet af denne en Gang ad Aare kunde afholde alle Klitvæsenets Udgifter.

Over Nymindegab kørtes op gennem de øde Klitter paa Holms- lands Klit til Nybyggerbyen ved jHvide Sande. Under Ingeniør Ishøys elskværdige Vejledning forevistes Sluserne, og efter et hastigt Kaffebord spredtes Deltagerne til alle Sider.

has.

SPRØJTNING MED SPR1T-SÆBEOPLØSNING MOD BLADLUS M. M.

Sidste Sommer udsendte Aktieselskabet De danske Spritfabrikker en lille Tryksag „Brug denatureret Sprit til Sprøjtning", og da Pjecen blev stærkt efterspurgt, foreligger der nu et nyt Oplag.

Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur har allerede i flere Aar an­

befalet en Opløsning af 1 Liter Sprit og 2 kg blød Sæbe i 100 Liter Vand til Bekæmpelse af Bladlus, og naar der i Forvejen er opløst 100 g Salicyl­

syre i Spritten, anbefales Opløsningen mod Meldug.

Ved denne billige og giftfri Sprøjtning med almindelige danske Hus­

holdningsartikler opnaar man en god Rengøring for Bladlus, forskellige Smaa- larver og Mider, og det fortjener at nævnes, at ogsaa den hollandske Land­

bohøjskole i Wageningen anbefaler Sprit-Sæbeopløsningen,

For vore Læsere er det af Interesse, at der paa Spritfabrikkernes For- søgsgaard „Scheelsminde„ er opnaaet et fuldt tilfredsstillende Resultat ved Bekæmpelse af Bladlus paa Pil med Sprit-Sæbeopløsning, og at Uldlus og lignende Arter med Voksafsondringer kan dræbes ved Anvendelse af denatu­

reret Sprit, fortyndet med lige Dele Vand, Ved meget udbredte Angreb heraf, bør man naturligvis gaa frem med en vis Forsigtighed, for at man ikke skal skade Planternes Bark med den stærke Spritopløsning, ligesom det om den svagere Spritopløsning gælder, at Planter med Vokslag ikke taaler Sæbe (Nelliker), og at der ved Sprøjtning under Tag som altid maa tages Hensyn til Sollysets Styrke og Planternes Udviklingstrin.

Det er en betydelig Del af Bekæmpelsen af Havernes og Plantagernes Fjender, der kan foregaa paa de her omtalte, saare simple Maader.

C. E. F.

LITTERATUR.

Limfjordsudvalgets Betænkning.

Foranlediget ved den i Rigsdagssamlingen 1931 — 32 stedfundne Drøftelse om en Vej- og Jernbanebro over Oddesund nedsatte

Ministeren for offentlige Arbejder i Forstaaelse med Landbrugs­

ministeren i Sommeren 1932 et Udvalg til Undersøgelse af Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden.

Udvalget, der kom til at bestaa af Vandbygningsdirektør C. F. Lillelund (Formand), Fiskeridirektør F. V. Mortensen, In­

geniør Garstensen, Vandbygningsvæsenet (Sekretær), Landinspek­

tør L. Mouritsen, Ingeniør Th. Claudi Westh, Husmand P. Nielsen, Vejager pr. Tvis, og Forstander J. C. Overgaard, Ladelund, jhar under 25. Januar i Aar afgivet sin Betænkning, der i det følgende kort skal refereres.

Betænkningen foreligger trykt som en Bog i stort Oktav med 165 tætskrevne Sider samt to udfoldelige Fortegnelser og et Kort 1 : 200000 over Limfjorden med Omgivelser. Heraf fylder selve Betænkningen dog kun 46 Sider, medens Resten udgøres af 4 Bi­

lag, nemlig: en kortfattet Redegørelse over Limfjordens Geologi efter Istiden, en Beskrivelse af Forholdene paa forskellige Steder ved Limfjorden, en Oversigt over Udgifterne ved forskellige af Udvalget foreslaaede Nyanlæg samt en lignende Oversigt ved­

rørende Istandsættelse og Forstærkning af bestaaende Anlæg.

Betænkningen er inddelt i 6 Hovedafsnit, nemlig: Indledning om Udvalgets Nedsættelse, Opgaver og Arbejde; Oversigt over de nuværende Forhold ved Limfjorden; Beskrivelse af Formaa- let med og Arten af de tekniske Foranstaltninger, som Udvalget mener bør træffes; Foranstaltninger, som Udvalget mener even­

tuelt bør nyde Statsstøtte; Forslag om Regler for Ydelse af saa- dan Statsstøtte; Forslag vedrørende Omraader, hvor særlige For­

hold gør sig gældende; Udvalgets Indstilling.

I Indledningen fastslaar Udvalget, at selvom Kommissoriet blot lyder paa, at Udvalget skal undersøge Dige- og Afvandings­

forholdene ved Limfjorden, og saaledes er holdt i stor Alminde­

lighed, har Udvalget imidlertid efter de Udtalelser, der faldt i Rigsdagen under den forannævnte Drøftelse, set det som sin Op­

gave alene at beskæftige sig med Forholdene, saaledes som de foreligger under Fjordens nuværende Tilstand, hvor der bestaar et frit Udløb saavel mod Vest ved Thyborøn som mod Ost ved Hals, og hvor det nuværende Gennemstrømningsprofil ved Od­

desund bevares. Udvalget har derfor ikke ment sig beføjet til at imødekomme et Lodsejerudvalgs Ønske om at medvirke til Gennemførelsen af en Dæmning ved Oddesund i Stedet for det af Rigsdagen vedtagne Broanlæg.

Om Udvalgets Arbejde oplyses, at det hovedsagelig har bestaaet i en Række Besigtigelsesforretninger, i Foretagelse af enkelte Ni- vellementer og særlige Undersøgelser samt i en Bearbejdelse af

Oplysninger, indhentede fra Sogneraadene i de til Limfjorden grænsende Sogne og fra Hedeselskabet, der har stillet et Antal (nemlig 49, hvoraf 27 gennemførte) Projekter til Inddæmnings-, Inddignings- og Pumpeanlæg ved Limfjorden til Udvalgets Raa- dighed.

I Afsnittet om de nuværende Forhold ved Limfjorden deles Fjorden i 3 Omraader: Nissum Bredning, den midterste Del af Fjorden mellem Oddesund og Løgstør, og den østlige Del af Fjorden fra Løgstør til Hals. Og der gives en Oversigt med Ka­

rakteristik over Farvandene, Kysterne og de lavtbeliggende Are­

aler i og ved disse Omraader med Henvisning til Betænkningens Bilag 2, hvori Forholdene paa forskellige Steder, ogsaa paa de Steder, hvor Dige- og Afvandingsforholdene er ordnede, er nær­

mere beskrevet. Det fremgaar heraf, at langt den største Del af de lave Arealer langs Fjorden er beskyttet mod Oversvømmelser, men at der dog endnu henligger ca. 18000 ha ubeskyttet Areal, hvoraf Hovedparten paa Grund af ringe Bredde og ringe Kvalitet dog ikke med Fordel vil kunne beskyttes; endvidere, at der mange Steder i Fjorden finder Nedbrydning af Kysten Sted.

I det følgende Afsnit gøres der Rede for, hvilke tekniske Foranstaltninger, Udvalget mener, der i Almindelighed bør træf­

fes for en rationel Ordning af Dige- og Afvandingsforholdene.

For de nødvendige Digeanlæg angives passende Digehøjder for de forskellige Limfjordsomraader, eftersom Digerne med Henblik paa Dyrkning af de inddigede Arealer skal yde fuld Beskyttelse mod Oversvømmelser eller med Henblik paa Græsning og Høslæt alene kun skal yde Beskyttelse i Vækstperioden, altsaa om Som­

meren; ligeledes angives passende Dimensioner paa Diger og Fyldgrave samt passende Bredder paa Banketterne mellem Digerne og Fyldgravene. Det fastslaas, at Arealer, der kun beskyttes af Sommerdiger, som Regel vil kunne afvandes tilstrækkeligt ved Lavvandssluser, medens Arealer, der skal dyrkes, maa afvandes ved Pumpning, og Udvalget understreger meget stærkt det ønske­

lige i, at man forlader de tidligere i saa stor Udstrækning an­

vendte Vindmotoranlæg med Vandsnegle og i Stedet anvender Eksplosionsmotorer eller Elektromotorer med Centrifugalpumper, Skruepumper eller andre Pumper med stor Nyttevirkning. For saa vidt der finder Nedbrydning af Kysten Sted, hvor Digeanlæg tænkes opført, anses det for paakrævet, at der træffes Foran­

staltninger til at bringe Nedbrydningen til Ophør, for at For­

landet foran Diget ikke skal bortskylles, og Diget derved komme i Fare; Foranstaltningernes Art — Høfder eller Parallelværker af nærmere angiven Konstruktion — maa bestemmes for hvert

Steds Vedkommende under Hensyn til eventuel Materialvandring, til Bølgepaavirkningen m. m. Med Paavisning af nogle Mangler ved Fredningsbestemmelserne angiver Udvalget endelig, at en mere effektiv Kystfredning i mange Tilfælde vil være en hensigts­

mæssig Foranstaltning.

Udfra det Kendskab, Udvalget har skaffet sig ved Besigtigel­

serne og ved de indhentede Oplysninger fra Sogneraadene og Hedeselskabet m. m., og i Henhold til de foranførte Betragtninger giver Udvalget herefter en Oversigt over de nye Anlæg og Istand­

sættelser af bestaaende Anlæg, som Udvalget mener, der even­

tuelt kan være Rimelighed for at iværksætte med Statsstøtte, uden at Udvalget dog mener at kunne udtale sig positivt om, hvorvidt det enkelte Anlæg bør iværksættes, idet dette maatte forudsætte langt mere indgaaende Undersøgelser og større Kend­

skab til Lodsejernes Stilling m. v. Udvalget mener, at Initiativet til Anlægenes Gennemførelse som sædvanlig maa tages af de vedkommende Lodsejere eller Kommunalbestyrelser, og at Af­

gørelserne paa sædvanlig Maade maa træffes af Landvæsenskom­

missioner eller tilsvarende Kommissioner, for Istandsættelsernes Vedkommende eventuelt i Kraft af bestaaende Vedtægter. Her skal gives en stærkt sammentrængt Oversigt over disse Anlæg med de anførte kalkulatoriske Overslag over Anlægsudgifterne:

Nyanlæg.

Ringkøbing Amt:

Plet Enge. Inddigning med Sommerdiger... Kr. 41000

Kysten Vest for Hellegaards Aa. Kystbeskyttelse... „ 9000

Viborg Amt: Vestkysten af Halvøen Hjortholm. Kystbeskyttelse... „ 6000

Sydvestkysten af Pur. Kystbeskyttelse... „ 4000

Engene Nord for Staarup. Vinterdige, Pumpning og Kyst­ beskyttelse... „ 89000

Engene ved Jordbro Aa. Sluse i Vejbro... „ 8000

Engene ved Fiskbæk Aa. do. ... „ 10000

Vorde Enge. Sommerdige... „ 15500

Engene Syd for Skals Aa. Vinterdiger og Pumpning... „ 74000

Engene ved Simested Aa. Sluse i Vejbro... „ ] 2000

Lynderup-Rind Enge, Vinterdige og Pumpning... „ 122000

Aalborg Amt: Kysten Syd for Alstrup. Kystbeskyttelse... „ 13500

Engene ved Risgaarde. Sommerdige... „ 5000 At overføre Kr. 409000

Overført. . . Kr. 409000

Nørkær Enge. Vinterdiger, Pumpning og Kystbeskyttelse. ... „ 255000

Vaar Enge. do. do. do. . . „ 126000

Staun Enge. do. do. do, . . . . „ 128000

Nibe-Vokslev Enge. Sommerdiger... „ 19000

Norholm Enge, vestlige Del. Sommerdiger... „ 14600

do. do. østlige Del. Vinterdiger og Pumpning... „ 66600

Sønderholm-Frejlev Enge. Sommerdiger... „ 11200

Storvorde Enge. Vinterdiger, Pumpning og Kystbeskyttelse . . „ 60000

Værholm-Langholm Enge. Vinterdiger, Pumpning og Kyst­ beskyttelse ... „ 96000

Sejlflod Enge. Vinterdiger... „ 6200

Vester Hassing Enge. Sommerdiger... „ 23700

Kysten ved Pærupgaard. Kystbeskyttelse ... „ 10000

Thisted Amt: Bebyggelsen ved Krik. Betonmur og Vinterdiger ... „ 39000

Engene langs den vestlige Del af Jegindø. Sommerdiger. ... „ 26000

Den østlige Del af Nordkysten af Jegindø. Kystbeskyttelse . . „ 5000

Engene ved Hesterodde Sommerdiger... „ 14200

Potholmene. Kuperinger ... „ 2500

Kr. 1312000 Eventuelle andre Anlæg... „ 128000

Ialt... Kr, 1440000 Istandsættelser. Ringkøbing Amt: Rønlandsinddigningen: E’orhøjelse af Dige og Is tandsættetse af Sluser... Kr. 3500 Haboøre nordre Digelag: Forhøjelse og Istandsættelse af Diger, Kystbeskyttelse paa Nordkysten... „ 58000

Harboøre søndre Digelag: Istandsættelse af Dige... „ 1000

Viborg Amt: Sønderlem Vig: Istandsættelse af Dæmning og Sluse, Kystbe­ skyttelse udfor den sydligste Del af Dæmningen... „ 6000

Hjerk Nor: Istandsættelse og E’orhøjelse af Dæmningen, Istandsættelse af Pishøfder foran Dæmningen... „ 2500

Højslev-Dommerby Inddigningen: Kystbeskyttelse foran Diget.. „ 13500

Baadsgaard-Lundø Inddigningen: Kystbeskyttelse foran nordre Del af Diget... „ 3000

Hald-Hejlskov Inddigningen: Istandtættelse af Dige og Sluser. „ 2000 Inddigningen ved „ Strandet “ Hovedgaard: Istandsættelse og E’or- højelse af Dige... „ 7000

At overføre. . . Kr. 96500

Overført... Kr. 96500 Aalborg Amt:

Inddigningen ved ,,Stranderholm“: Kystbeskyttelse foran en

Del af Diget... „ 15000

Egholin: Istandsættelse og Forstærkning af Diger, Kystbeskyttelse „ 34000 Thisted Amt: Diget fra Aggersborg til Bygholm Vejle: Istandsættelse og For­ højelse af Diget... „ 72000

Dæmningen for Bygholm Vejle: Istandsættelse... „ 1000

Dæmningen for Arup-Vesløs Vejle: Istandsættelse... „ 1000

Hovsør-Dæmningen: Istandsættelse ... „ 2000

Inddigningen under „Overgaardsminde“: Istandsættelse af Dige og Sluser... „ 3700

Inddigningen under ,,Hindsels“: Istandsættelse af Dige og Sluser „ 3300 Inddigningen ved Helligsø: Kystbeskyttelse foran Diget... „ 18000

Kr. 246500 Eventuelle yderligere Foranstaltninger... „ 23500

ialt. . . Kr. 270000 Dernæst diskuterer Udvalget Betimeligheden af, at der ydes Statsstøtte til Anlægenes Gennemførelse, hvorunder der drages Paralleler med lignende Anlæg, hvortil Staten har ydet eller yder Statsstøtte, som f. Eks. til Inddigningsanlægene langs Ringkøbing og Nissum Fjorde i Henhold til de særlige Love herfor, til Ind- dignings- og Kystsikringsanlæg ved Farvandene indenfor Skagen og til Istandsættelse af et stort Antal Digeanlæg sammesteds efter Stormfloden i 1921, til Afvandingsarbejder i Almindelighed i Hen­

hold til den gældende Grundforbedringslov m. v. Og Udvalget kommer til det Resultat, at der kan være Rimelighed for, at der ydes Statsstøtte paa nærmere angivne Betingelser og efter nær­

mere angivne Regler, saaledes som det vil fremgaa af Indstillin­

gen, der gengives her nedenfor. Som Hovedbetingelse anføres, at Staten maa have Sikkerhed for, at Anlægene udføres og vedlige­

holdes paa forsvarlig Maade, i hvilken sidste Henseende Udvalget har gjort daarlige Erfaringer med Hensyn til de bestaaende An­

læg, ikke alene de private, men ogsaa de, der henhører under Digelag og Pumpelag.

Endelig beskæftiger Udvalget sig indgaaende med nogle Om- raader, hvor særlige Forhold gør sig gældende, nemlig Holmene i Aggersborg, Gjøttrup og Klim Sogne, Øland-Attrup Inddæmnin­

gen og Bygholm Vejle, Arup-Vesløs Vejle og de omliggende Are­

aler. De nævnte Holme omfatter ca. 665 ha Land og formenes

opstaaet ved, aUTang, Sand og Slik har dannet Tuer,'der efter- haanden er vokset sammen til større Holmepartier. Det vil for­

mentlig være vanskeligt og bekosteligt at iværksætte en effektiv Beskyttelse af disse Arealer paa Grund af Jordbundens særlige Beskaffenhed, hvorfor Udvalget mener, at Spørgsmaalet bør stil­

les i Bero i hvert Fald i nogle Aar, ogsaa for at man med Hen­

syn til Sikring mod Bortskæring kan drage Belæring af nogle Værker, der i Samraad med Udvalget er anbragt for Statens Heg­

ning ved de under Aggersborggaard hørende Holme. Medens Ud­

valget ikke [har fundet Anledning til at beskæftige sig med Af­

vandings- og Pumpeanlæg, der kan tænkes gennemført paa Basis af bestaaende Inddigninger eller Inddæmninger, idet „Afvandings­

forholdene paa saadanne Steder ikke er væsensforskellige fra Forholdene andre Steder i Landet¹¹, er der ved Øland-Attrup Inddæmningen det særlige Forhold tilstede, at denne Inddæmning er udført under et meget højt Prisniveau, hvorfor Udgifterne til Forrentning og Afskrivning af Anlægslaanet samt til Vedligehol­

delsen hviler som en trykkende Byrde paa de interesserede Lods­

ejere, uden at disse ved Inddæmningen har opnaaet nogen væ­

sentlig Forbedring af deres lavest liggende Arealer. En virkelig Forbedring vil først kunne opnaas ved Pumpning, men Udgif­

terne herved vil medføre yderligere betydelige Byrder, hvorfor Udvalget foreslaar, at en Afvanding ved Pumpning, hvortil Hede­

selskabet har udarbejdet Skitseforslag, gennemføres, og at der til Gennemførelsen ydes Statslaan paa billige Vilkaar og med lang Afdragstid eller paa anden Maade, saaledes at de samlede aarlige Udgifter for Arealerne kan komme ned paa et rimeligt Niveau. — For de nævnte Vejlers Vedkommende har Forholdene mellem Staten, Koncessionshaverne og Ejerne af de til Vej­

lerne grænsende lave Arealer paa sin Vis været spændte igennem mange Aar. Nu foreslaar Udvalget, saaledes som det vil fremgaa af Indstillingen, at der søges gennemført en rationel Ordning.

Udvalgets Indstilling lyder saaledes:

Under Henvisning til det foran anførte indstiller Udvalget eensteramigt, at der søges tilvejebragt Lovhjemmel til, at der paa de foran opstillede Be­

tingelser, og med den anførte tidsmæssige Begrænsning, jfr. Side 33—

35, ydes Støtte af Statskassen saavel til Etablering af nye som til Istandsættelses- og Forstærkningsarbejder ved allerede bestaaende Dige­

anlæg, Afvandings- og Pumpeanlæg og Kystsikringsanlæg ved Limfjorden, som maatte blive bragt til Udførelse under Iagttagelse af de i den herom til enhver Tid gældende Lovgivning fastsatte Bestemmelser, saaledes:

Til Digeanlæg:

i) I Henhold til Grundforbedringsloven af 31. Marts 1933 som Tilskud ¹/₈

af den Løn, der udbetales til arbejdsløse, som finder Beskæftigelse ved Anlæggenes Udførelse.

2) Af den herefter resterende Del af Anlægsudgiften, inch forholdsmæssig Andel i Administrationsudgifter, Kommissionsudgifter og Udgifter til Areal­

udstykninger m, v., men ekscl. Udgifterne til selve Arealerhvervelserne, som Tilskud ¹/₃.

3) I Henhold til Grundforbedringsloven af 31. Marts 1933, saafremt de interesserede Lodsejere maatte ønske det, Laan af Statskassen til hel eller delvis Dækning af den Del af Anlægsudgiften, der ikke dækkes af de under 1 og 2 nævnte Tilskud eller af de Tilskud, som eventuelt maatte blive ydet fra de vedkommende Amts- og Sognekommuner.

Til Afvandings- og Pumpeanlæg:

Tilskud og Laan i Henhold til Grundforbedringsloven af 31. Marts 1933.

Til Kystsikringsanlæg:

Tilskud svarende til Halvdelen af Anlægsudgifterne.

Endvidere indstiller Udvalget,

at Kysten i alle Tilfælde, hvor der opføres Kystsikringsværker, fredes totalt, saafremt saadan Fredning efter Statens Skøn er af Betydning,

at Spørgsmaalet om, hvorvidt der maatte være Grundlag for at paabyde Fredning af flere af de under Nedbrydning værende Kyststrækninger end de, der allerede er fredet, eller til at udvide allerede udstedte Frednings­

bestemmelser, tages op til en indgaaende fornyet Undersøgelse, selv om der ikke for de vedkommende Kyststrækninger bliver Tale om Opførelse af Kystsikringsværker, at der træffes effektive Foranstaltninger til at sikre Overholdelsen af udstedte Fredningsbestemmelser, og at det med Henblik herpaa overvejes, om det maatte være muligt paa en tydeligere Maade end hidtil at angive Grænserne for de fredede Omraader,

at der søges tilvejebragt Hjemmel til, at Statskassen yder Støtte ved Laan paa billige Vilkaar og med lang Afdragstid jeller paa anden Maade til Gennemførelsen af Afvandings- og Pumpeanlæg i Inddæmningen Øland- Attrup,

at der tilvejebringes Lovhjemmel til, at de Arealer i Bygholm Vejle med Lund Fjord ogU Arup-Vesløs Vejle med Tømmerby Fjord, som maatte henhøre under Søterritoriet, henføres under Landomraadet, og at der under Medvirken af en dertil nedsat særlig Kommission oprettes Digelag omfattende Vejlearealerne og de omkring disse liggende, for Oversvøm­

melse udsatte, lave Arealer, og træffes en endelig Ordning af saavel Dige- og Dæmningsforholdene som af Afvandingsforholdene i Overens­

stemmelse med det foran anførte og i øvrigt under Iagttagelse af de i den herom gældende Lovgivning indeholdte Bestemmelser, samt

at Ejendomsretten til Vejlearealerne under Forudsætning af, at en saadan Ordning gennemføres, endelig og uden Forbehold overdrages til Kon­

cessionernes Indehavere.

Nu er det altsaa Regering og Rigsdag/ *der!skal træffe Afgø­

relse om, hvorvidt Indstillingen skal tages til Følge. I Betænk- ningen anføres, at Statstilskudet til de i foranstaaende Oversigt opførte Nyanlæg og Istandsættelser, hvis Gennemførelse er kal­

kuleret til 1710000 Kr., kan anslaas til 625700 Kr., hvoraf 171700 Kr. i Henhold til Grundforbedringsloven og Resten, 454000 Kr., som særligt Tilskud. I disse Beløb er Udgifterne til en eventuel Ordning af Forholdene ved de forannævnte Holme, Øland—Attrup Inddæmningen og de to Vejler ikke indbefattet.

Den i Indstillingen nævnte tidsmæssige Begrænsning for Ydelse af Statsstøtte foreslaar Udvalget for de særlige Tilskuds Vedkom­

mende sat til 1. April 1939, for Grundforbedringstilskudene sat til Udløbet af den gældende Grundforbedringslov eller eventuelle tilsvarende Love.

Ved Hedeselskabet har vi med Tilfredshed bemærket Udval­

gets anerkendende Udtalelser om de af os projekterede Inddig- nings- og Afvandingsanlæg ved Limfjorden, ligesom vi har be­

mærket, at Udvalgets Forskrifter for Digehøjder, Dimensioner m. v. praktisk talt er helt sammenfaldende med de af Hedesel­

skabet anvendte. Udvalgets Bemærkninger om Betydningen af et effektivt Tilsyn med Anlægenes Vedligeholdelse giver vi vor fulde Tilslutning; det vilde være meget ønskeligt, om Loven hjemlede de af Amterne udmeldte tilsynsførende Inspektører virkelig Myn­

dighed i Stedet for at begrænse deres Virksomhed til det rent konsultatoriske. Ligeledes tiltræder vi Udvalgets Bemærkninger om det ønskelige i, at man ved kunstige Afvandinger forlader Vindkraften og gaar over til Energiformer, man mere behersker.

I de sidste 5 Aar har Hedeselskabet næsten udelukkende opstillet ikke-vinddrevne Pumpeanlæg, heraf en Del som Erstatning for opslidte Vindmotorpumpeanlæg; og særlig har det været elek­

triske Anlæg, vi har opstillet, idet disse jo har det Fortrin, at de kan gøres automatiske. Det elektriske, automatiske Anlæg er paa Grund af sin sikre, hensigtsmæssige Drift og minimale Pasning det ideale Afvandingspumpeanlæg, og med Hensyn til Anskaffel­

ses- og Driftsudgifter vil det i Reglen kunne klare sig i Kon­

kurrencen med andre Anlæg, naar Udgifterne til Tilførselslednin­

ger og Elektricitet da ikke bliver for store (man kan nu til Af­

vandingsanlæg i mange Tilfælde faa Elektricitet til 7 Øre pr.

Kilowattime). Denne Udvikling med Hensyn til Pumpeanlægene er en Følge af Tidens voksende Krav til intensiv Udnyttelse af Jorden og dermed stigende Fordringer til en god og sikker Af­

vanding. Udvalgets Forslag om Gennemførelse af en Del Inddig- nings- og Afvandingsanlæg med Sommerdiger og Lavvandssluser

synes ikke rigtig at imødekomme Tidens Krav i saa Henseende, og Hedeselskabet kunde godt tænke sig, at flere af de omhandlede Forslag i Stedet burde gaa ud paa en Beskyttelse af Arealerne ved Stormflodsdiger og Afvanding ved Pumpning.

Selvom Limfjordsudvalgets Arbejde ikke som tilsigtet skulde resultere i en snarlig Ordning af Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden, vil Arbejdet ingenlunde være omsonst. I Betænk­

ningen gives en klar og overskuelig Oversigt over Opgaverne samt vigtige tekniske Vejledninger til deres rigtige Løsning, og dette kan kun virke fremmende for, at Opgaverne engang tages op, og at de løses paa en forsvarlig Maade.

Viborg i Maj 1934.

J. Parbo.

MINDRE MEDDELELSER.

En Mindesten for Professor Weiss.

I Erkendelse af den store Betydning, som afdøde Prof. Pr. Weiss gen­

nem sin Virken paa en Række Omraader har haft for vort Samfund, ikke mindst gennem de fundamentale Undersøgelser af Hedejorden,' som danner Grundlaget for den moderne, rationelle Opdyrkning af Heden, er Underteg­

nede traadt sammen med det Formaal ved Bidrag fra hans Venner at sætte ham et varigt Minde.

Et saadant har vi tænkt os i Form af en Bautasten, opstillet ved Tirs­

bjerg i umiddelbar Nærhed af Gaarden „HeimdaU, hvor den af Fr. Weiss angivne Methode for første Gang har fundet Anvendelse til Forvandling af dansk Hede til frugtbar Agerjord.

Vi anmoder om, at Bidrag maa blive sendt til medundertegnede Hj ul­

mer Jensen, Rolighedsvej 23, København V.

Jobs. E. Børresen, Aug. Goil, K. A. Hasselbalch,

Belysningsdirektør. Rigsadvokat. Dr. med.

Aage Heyman, Hj. Jensen, Knud Jorck, A. Kissmeyer,

Fabrikejer. Professor. Overretssagfører. Overlæge.

Axel Kjerulf, J. A. Lemming, Aug. Meniz,

Redaktør. Proprietær. Professor.

Fredning omkring Hald Sø.

Naturfredningsforeningen har igennem meget lang Tid arbejdet med Forberedelsen af en Plan for Fredning af meget store Arealer omkring Hald Sø.

Paa Møder, dels i København og dels i Viborg, d. J7. Maj blev den endelige Plan, der omfatter ialt 615 ha, hvoraf de 330 ha er Lyngarealer, forelagt og afleveret til Fredningsnævnet for Viborg Amt, der i den kom-

Enebærdalen i Dollerup Bakker.

M

mende Tid vil beskæftige sig med Sagen, der er den største samlede Fred­

ningsplan, som nogensinde er foretaget her i Landet.

De Arealer, der ønskes fredede, omgiver i større eller mindre Bredde hele Hald Sø og medtager baade Bøgeskov, Egeskov, dyrkede Marker, Naa- letræplantninger og Lyngheder, saaledes at Planen — om de nødvendige betydelige Pengemidler stilles til Raadighed og Fredningen gennemføres — vil gribe ind i overordentlig mange Forhold.

Fredningsplanen er tiltraadt af et stort Antal malende Kunstnere, be­

tydende Forfattere og Videnskabsmænd, der hver fra sit Synspunkt peger paa de talrige Aarsager, der er til at frede denne særprægede og ejendommeligt skønne Egn, der som ingen anden i en stor Sum fortæller om Overgangen fra Østeregnene til Vesteregnene og om Landets Tilblivelsesmaade.

Om de Arealer, der er inddraget under Planen, omfatter Dele, der ingen Grund er til at frede, eller om der var andet, der burde være taget med, vil antagelig nu blive nærmere undersøgt, og givet er det i hvert Fald, at den udkastede Plan fortjener den største Interesse og vil blive modtaget med Velvilje hos alle, der kender denne Perle i jydsk Natur.

Allerede i en Artikel i Hedeselskabets Tidsskrift i 1911 slog nuværende Prof. Mentz til Lyd for at „Lyngen ubetinget burde have Fred paa alle de Skrænter ud mod Hald Sø, hvor den endnu raader“. I samme Artikel, hvor Forfatteren beskæftiger sig med Bevoksningen af Skovfyr omkring Ravnebjerg, Stanghede og Bækkelundkløften, omtales, at der i Aarene om­

kring 1850 indlededes en Beplantning af Bakkerne omkring Ravnebjerg med Skovfyr, men at denne Plantning standsedes, da Hald Hovedgaard i 1851 kom i Familien Krabbes Eje. I 1868, det første Lejraar under Militær­

øvelserne, brændte Heden paa Ravnebjerg og dermed den største Del af det allerede tilplantede.

Ingeniør Kristian Thomsens Rejselegat.

Ingeniør Kristian Thomsens Rejselegat paa 1000 Kr. er i Aar tildelt Inge­

niør, cand. polyt. Arne Gregers Jåger, Tønder, til en Studierejse til Holland.

Statens Planteavlskontor har udsendt „Beretning fra Statens Planteavls­

udvalg for Finansaaret 1933 — 34.“

*

Planteskoleejer Karl Spejlborg, Brønderslev, der i 40 Aar har drevet Planteskolen i Brønderslev og været en meget virksom og driftig Mand i Arbejdet for at fremme Plantningen paa sin Egn, fyldte forleden 70 Aar.

*

Dansk Jagtforening fejrede den 8. Juni sin 50-aarige Stiftelsesdag.

B R Æ N D E O V N E nm

virker som Døgnbrændere.

Leveres i 8 Størrelser med eller uden Kogerum.

Rigelig Plads for ¹/₂ Meter Brænde.

$gtg»

AKTIESELSKABET

i 1. CHRISTENSEN l CO.

Kongelig Hofleverandør,

N Y K Ø B I N G M O R S .

Æ r e d e H ø n s e h o l d e r e ! S a a f r e m t D e k a n a f t a g e P a r - t i e r f r a 5 0 0 k g a f K A R E N S M Ø L - L E S a n e r k e n d t e J g l æ g n i n g s f o - d e r ” K R A F T ” o g K y l l i n g e f o d e r

w K V I K ” , g i v e r v i D e m b i l l i g t

T i l b u d p a a d i s s e K v a 1 i t e t s -

V a r e r , s o m s æ l g e s m e d A n a l y - s e g a r a n t i .

A / S K A R E N S M Ø L L E A a r h u s . T l f . 8 2 8 2 •

Mejeriernes og Landbrugets Olykkesiorsikring.

Tell. 14.350. - Gensidigt. - Reventlowsg. 14, Kbhvn. V, - Statsanerkendt,

Ansvarsforsikring Automobilforsikrinø

Henvendelse til Kredsens Tillidsmand eller til Kontoret.

HusBiandsbrandkassen for Danmark.

(Medlemsantal ca. 130,000.

Forsikringssum ca. 1 Milliard.

Reserver ca. 1,3 Mill. Kroner.) I Afdelingen for faste Ejen­

domme optages: med blødt Tag alle Ejendomme paa Landet, naar Forsikringssummen ved Indteg- niogen ikke overstiger 30,000 Kr., med blandet Tag, naar den ikke overstiger 40,000 Kr., og med haardt Tag, naar den ikke over­

stiger 50,000 Kr.

I Afdelingen for Løsøre op­

tages Løsøre beroende i faste Ej­

endomme overalt i Danmark, saa- vel paa Landet som i Stations­

byer og Købstæder.

I Tyende- og Ungdomsafde­

lingen optages: Ejendele ind­

til 2500 Kroners Forsikringssum uden Hensyn til, hvor disse be­

finder sig i Danmark.

Moderate Præmier.

Kulant Behandling.

Hurtig Afregning.

Nærmere Oplysninger faas ved Henv. til Distriktsforstanderne, Sognetillidsmændene eller til Ho­

vedkontoret :

Nørrevoldgade 16, Kbhvn. K.

Telf. 383 og 384.

1. Philipsen å Co., Viborg.

Maskinanlæg - Automobiler.

Telefon 532—1064.

Elektriske Anlæg - Vandværks­

anlæg. Telefon 174—274.

Tegn Annonce

i

J j M Telefonbog

Jydsk Telefon-Aktieselskab

Aarhus

N.

K.

T.

DANSK STAALGÆRDE-

FRA % NORDISKE KABEL'OG TRAADFABRIKER

B E D S T E O G B I L L I G S T E K R E A T U R F O L D , H A V E

^ M A R K , S K O V E T C H E G N T I L

SV, sH

-ÆtM■ .'P.D TW

SB

F a a s h o s e n h v e r I s e n k r æ m m e r o g K ø b m a n d

N.

K.

T.