Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Ørsted, Anders Sandøe.; af A. S. Ørsted.
Titel | Title: Til Belysning af Fæstesagen med særdeles
Hensyn til den paa sidste Rigsdag angaaende Samme tagne Beslutning
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Gyldendalske Boghandling, 1856 Fysiske størrelse | Physical extent: XI, 71 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
1 3 0 0 2 1 2 7 2 4 8 6
!
T il Belysning as
/ l e s l e s a g e n
w ed scerdeles H ensyn til
sen xaa M e Hig^sag angaaelcke Samme tagne Hejlutning.
Af
A . S . O r Z t r d , Geheimeconferentsraad.
København.
G q l d e n - a l s k e A o g h a n d l i n g ( F . H e g e l ) . Trykt hos I . H. Schultz.
1 8 5 6 .
A t t e r har jeg fundet mig opfordret til at tråde frem for at belyse et D a g sa n lig g c n d e a f sårdeles V ig t ig h e d , nem lig den In d g r ib e n i Ejendom sretten over B o n d e g o d s , der i mange A ar har vcerct G jc n - stand for de Partibestroebelfer, hvori den sidstforsamlede R ig s d a g har indblcest ny t Liv. N a a r jeg ledsager det A rb cid e, som jeg i dette Hensyn foreloegger mine M ed b o rg ere, med et F o r o r d , saa er det for strax at udbede m ig Lasernes Opmærksomhed for de historiske O p l y s ninger, som jeg i et A n h a n g har vedfoiet den A fh an dling, der udgjor S k r i f tets H oved b estan d d el. I denne har jeg vistnok med en U dfsrlighed, som jeg kun veed at undskylde med den besynderlige Tilstand, hvori M eningerne om vore offentlige F o rh o ld befinde sig, gjennem gaaet alt, hvad der er sagt for at begrunde den In d g r ib e n i E jendom sretten, som m an har sat i B e v a g e lse , og jeg tor paastaae, at det Uretfoerdige, U billige og F o r dærvelige i denne In d g r ib en er sat i et saa klart L y s , at der sik
kert intet a lvorligt F o rsog vil blive gjort pa a at gjendrive det.
M en desu agtet tor jeg ikke g jsre R eg n in g paa, at det F o rm a a l, jeg har havt for O ie, v il blive opnaaet. I Scerdeleshcd har jeg tcrnkt m ig, at der blandt de just ikke M a n g e, der ville ulejlige sig med at fslg e den hele Undersogelse, ville voere A dsk illige, d er, skjsndt de intet sinde at indvende mod noget Led i S a m m e , dog ikke ville have M o d til at fatte og vedkjendc sig den bestemte O v e r b e v is n in g , hvorpaa det kommer a n . H vad der maafkee mere end andet vil troede i V eien herfor, er, at de a f de B la d e , hvorfra de Fleste have
I V
a l deres Kundskab om vore offentlige F o r h o ld , ere blevne ledede til at tro e, at de M e n in g e r , som jeg saa bestemt forkaster, have, og allerede i nogle A a r fsrend vor nuvoerende S t a t s f o r f a t n i n g have h a v t , en alm indelig S t e m n i n g for sig h o s oplyste og frisindede F æ d relan d sven n er. I denne F orudsæ tning, og under den Forsagthcd og M a g e lig h e d , der altid viser sig, naar der er T a le o m , at binde an med d e t, der udgiver sig for den offentlige M e n i n g , ville M a n g e holde sig t i l , at S a g e n er tv iv ls o m , og der v il saaledcs udenfor den D e e l a f S a m f u n d e t , h v is R et og Velfcerd um iddelbart tru es a f den Lov, der er i Gjcere, ncppe mode den alvorlige M o d stand, som turde vcere fornoden, naar hine fordcervelige Bestræbelser
skulle lide et fuldstændigt N ed erlag .
D e t turde derfor vcere a f V ig tig h e d , at U rigtigheden i bemeldte F oru d sæ tn in g b lo tte s , og hertil b e h s v e s ikke a n d et, end at de klare historiske V id n esb y rd , som O rdforerne i P ressen stedse have skjult, og som de omsider selv rim elig v iis have g le m t, brin ges for D a g e n . M a n g e ville deraf med F o ru n d rin g erfare, at hine Bestræbelser for- lcengst p a a det Eftertrykkeligste ere blevne fordsm te a f M oend , der endnu staae i h s i Anseelse som V en n er og Befordrere a f alle F o l kets Friheder. Forst og fremmest stal jeg bede mine Loesere, at kaste et O ie p a a det A ndragende a f 2 Ide D ecem ber 1 8 4 4 fra 5 0 M e d lemmer a f den da tilendebragte S tæ n d e rfo rsa m lin g for Ostifterne, der som B i l a g ll. findes i fornoevnte A n h a n g S . X X V — X X V I I I . B em eld te A nd ragend es store B e ty d n in g med soerdeles Hensyn til de N a v n e, der findes under samme, er udviklet i B ila g e t S . X X I I — X X III.
D e tte B i l a g turde, saaledes som bcmcerket S . I, i det Hele give et klart In d b lik i hiin B evcegclscs oeldre H istorie, n a v n lig skal jeg her hen
vise til S . I X , h v o ra f det kan s e e s , at m a n , tvertim od hvad D a tiden s P resse ssg te a t indbilde lettroende Lcesere, endog havde vceret nok saa uheldig i V ib o rg som i R oeskilde med de F o r j o g , der gjordes for at bevirke soranforte In d g r ib en i Ejendom sretten. Ester den S t i l l i n g , hvori S a g e n nu er kommen, ere der isv rig t to as de
V
Moend, der have underskrevet hiint moerkelige A n d ra g en d e, der ander
ledes bor fremhæves end det skeete i D ila g e t davcerende P ro fesso r (nu J u stitia r iu s i Hoiesteret) Larsen og davcerende E ta tsr a a d og Bankdirckteur (n u C onseils-Prcesident) B a n g . D e t er nem lig disse to, med F s ie scerdeles anseete, Retslcerde, der, ved senere at tage sig a f de Bestroebelser, som de i 1 8 4 4 saa haardelig havde ford sm t, have givet disse en N cering, uden hvilken d e , efter min O v e r b e v i s n i n g , forlcengst vilde have voeret hen d od e; i S æ r d e le sh e d har P ressen i den seneste Tid brugt den Forstncevnte som en A utoritet, hvormed den kunde nedtordne de M c e n d , der sogte at vcerge om deres E jendom sret mod den F a r e , som den sidste R i g s d a g s B e
slu tnin g syntes at berede den. D e t er mcerkeligt og selv under den ganske sceregne T ilsta n d , hvori den offentlige Meddelelse h o s o s befinder sig, vanskeligt at begrib e, i hvilken G r a d det er lykkedes P r e s s e n , at begrave foranfsrte A ndragende i dyb G lem sel (jevn- sor S . X X I I I ) . D e t e r , saavidt jeg v e e d , intet andet S t e d at sinde end i den Berlingske N v i s , og jeg har med F o ru n d rin g er
faret, at det var fremmed endog for de ivrigste Modstandere a f hiin B evcrgelse; det turde derfor ikke voere uden N y t t e , at jeg forfrisker E rindringen om den K je n d sg je r n in g , der foreligger i dette u im o d sigelige historiske V idnesb yrd.
H vad i S crrd elesh ed de tvende ovenm eldte R etslcerde an gaaer, kan og v il m an n a tu r lig v iis sige, at det kun er, fordi de senere ere komne til en bedre O v e r b e v iisn in g , at de n u have stillet sig p a a den anden S id e . D e r kan in gen voere mere tilb sie lig end jeg til at lade dette i det storst m ulige O m fan g gjcrlde forsaavidt det skulde bruges mod A ngreb p aa deres V illie . M en naar M cend, der i m ange A ar have hort til vore meest betydende R etslcerde, i en S a g som d en n e, efter at have, p aa en saa skarp M a a d e , er- kloeret sig mod en M e n in g , siden forvan d les til dens Forere og S t o t t e r , saa kan dog det N a v n , som de ellers have erh vervet, ikke voere nok til at give den M e n in g , h vortil de omsider ere gaaede
VI
o v e r , en sårdeles Voegt. D e t vilde derimod vcere fo rn od en t, at de med nye og indlysende G run de kunde retfcerdiggjsre denne Om skiftning i M e n in g . M e n hvad d e , efter at vcrre gaaede o v e r , have fremsat til F orsvar for en Lov i foranfsrte R e t
n i n g , er i S a n d h e d saa lo s t , at det endog vilde have sat mig i F o ru n d rin g , om det var kommet fra en R etskyn dig af en uden S a m m e n lig n in g lavere R a n g , og jeg kan ikke, saa gierne jeg end v ild e , tillcegge det noget F o r t r in , for hvad der allerede var fremsat til Fordeel for en saadan Lov, inden de deeltoge i hiin skarpe Udtalelse imod samme. Uden at udpege nogen Enkelthed skal jeg henvise til den hele U ndersogelse, fom jeg her m eddeler, og o p fordrer E n h v er til at ncevne nogen D e e l i deres til Bedste for en tvun gen Afstaaclse af Fcestegods afgivne B etæ nkninger, som ikke til- stroekkelig er gjendrevet. J e g anscer det og for afgjort, og jeg troer, at det netop er den for dem fo rd ela g tig ste Forudsæ tning, at det ikke saa meget er de nu a f dem paabcraabte G r u n d es S ty r k e i og for s i g, der har fremkaldt hiin M e n in g s O m s k iftn in g , som den F o re
stilling, de have gjort sig om den frygtelige M a g t , fom det under N a v n af B on deven nern e bekjendte P a r t i havde erhvervet, og den dertil skottede T a n k e, at det for S t a t e n s R o var nødvendigt at komme dem imode ved J n d ro m m elser, som kunde fore til en ta a lelig Udjoevning. I A n h an get S - X llIX N ote har jeg hcn- viist til et S t e d i den udgivne Tidende om F orhand lin gerne ved R ig sfo rsa m lin g e n af 1 8 4 8 — 1 8 4 9 , hvori den nuvcrrcnde C o n seils- p r a s id e n t , da In d e n r ig sm in iste r , med scerdeles S ty r k e udtalte hiin Forestilling. D e n n e Udtalelse var vel la n g t fra at aande Kjcerlig- hed til bemeldte P a r t i. H a n yttrede e n d o g , at den K am p og de A g ita tio n e r , som den af S a m m e attraaede O m o rd n in g a f vore Landboforhold i de senere A a r havde frem kaldt, maafkee vare den msrkeste S k y i vort offentlige Liv ( S p . 3 1 4 9 ) . M e n , ligesom den M a g t der her tilla g d es P a r tie t, m aatte bidrage til at hoeve dets M o d , saaledes er det og allerede a f h iin t Foredrag kjendeligt, at han for
VII
S t a t e n s S k y ld fandt det tilraad cligt at komme det i M s d c , medens han dog erkloerede, at dets F o r d r in g e r , i den Udstrækning, de havde f a a e t , ikke kunde indrom m es a f en retfcerdig N cgfering (^L>p. 3 1 5 0 ) . H an havde derhos allerede den T i d , saaledcs som om talt i den ovennæ vnte N o te, i sin Egenskab som In d en rig sm in ister, gjort meget betydende S k r id t til Jnd rom m elser. O g s a a vidner, som ligeled es der bemcerket, h a n s Foredrag o m , at han erkjendte nogen Berettigelse i de paatrcengende B e g jcerin g er, der gjordes as hiint P a r t i , om indgribende Forandrin ger. I Saerdelcshed viste de Y ttringer, som han der lod falde om de A flo sn in g er, der i de sore- gaaende D ecen nier vare iveerksatte i mere fremskredne S t a t e r , at h a n , hvad der og fra en crldre Tid var mig bekjendt, neerede en v is F o rk æ rligh ed for de R eform er i Landboforholdene, der vare forc- gaacde i nogle, n a v n lig sydtydske, S t a t e r . N a a r han d esu agtet fom Stcenderdeputcret stod mod de F o r d r in g e r , der i lige R etn in g be
gyndte at rore sig her i L andet, (hvorved ogsaa hine S t a t e r s E x - emvel og et meget udbredt tydsk O r g a n for de G rundsæ tninger, som deri have gjort sig g ja ld e n d e , havde havt en stor Ind flyd else*) saa forklares dette ved hvad han senere i R igsfo rsa m lin gen udtalte om, at de i hine S t a t e r soregaacde O m ord ninger, efter den Tilstand, hvori vore L andbo
love alt vare bragte ved de i S lu tn in g e n af forrige Aarhundrede begyndte store R eform er, her vare mindre fo rn od n e, og derhos, naar man ei skulde treede Retfærdighed og B illig h e d for ncer, forbundne med store Vanskeligheder. M ed en s han derfor p a a et tidligere og roligere Trin af vort politiske Liv havde fundet, at det, der ester h a n s M e ning var fortrinligere i hine S t a t e r , heller m aatte s s g e s opnaaet ved en rolig U dvikling, end frem tvinges ved betænkelige Love, kunde han v el, efter den store F o ra n d rin g i Forholdene, som A aret 1 8 4 8
') S ee „Af m it Livs og min T ids Historie", 1ste Bind S . 312—313.
VII!
allerede i sin B egyn delse havde bragt med sig, antage, at m an nu burde indslaae en anden V e i. J e g vilde kunne tilfsie Adskilligt til yder
ligere Bestyrkelse for ovenm eldte F o rk la rin g , men det A n fsrte turde vcere tilstrcekkeligt baade for at kunne tilbagevise den B etydenhcd som m a n , p a a G r u n d a f B a n g s velerhvervcde Anseelse som R e ts - lcerd , v il tillcegge h a n s M e n in g i denne S a g , og for pa a den anden S i d e ikke at give A n led n in g til uretfcrrdig B ed sm m else af en M a n d , som j e g , ogsaa med H ensyn til vore celdre personlige F o r h o l d , ugjerne vilde tilfsie nogen Uret. M ed H ensyn til L a r s e n finder i det V æ sentlige det S a m m e A nvendelse. I S tcrnd erforh an dlingern e om vore Landboforhold havde han la n g t
fra ikke taget saa megen D e e l som B a n g , ligesom ha n og senere end denne er traadt frem til F orsvar for T v a n g til Fcestegodsets A fhændelse. M e n sa n d sy n lig v iis have disse tvende Mcend ogsaa ved denne Leilighed indvirket p a a h in a n d e n , og det er at formode,
at n a v n lig den Tanke om B o n d ev en n ern es overlegne M a g t , hvoraf B a n g var saa dybt g reb et, har meddeelt sig h a n s med disse F o r hold mindre bekjendte V e n . J s v r i g t er det for selve S a g e n lig e g y ld ig t, hvorvidt m an v il erkjende, hvad jeg har a n fsrt til Forklaring a f visse personlige F o rh o ld , som ere komne i B ersrelse med S a g e n ; kun har jeg a f ovenanforte G ru n d e troet ikke ganske at burde forbi- g a ae den. M e n det er og har stedse vceret min M en in g , at B a n g i h s i G r a d overvurderede den M a g t , som B o n n d ep a rtiet havde, da G r u n d lo v ssa g e n var under S p s r g s m a a l , og at det saaledes allerede af den A arsag var u h e ld ig t, at han sluttede sig saa meget til samme. I Ståenderne havde d e t, som vi have scet, p a a ingen M a a d e kunnet g jsre sig gjoeldende, og hvad der iscer fortjener at bemcerkes, e r , at selve de B o n d e r , der havde P l a d s sammesteds, ald eles ikke lode sig vinde for Bestræ belser, der gik ud p a a at g jsre In d g r eb i A ndres R ettigheder. S o m bcmcrrket i A nh anget S . X X I II , blev den som B i l a g k meddeelte a lvorlige Udtalelse mod
IX
slige Bestræbelser underskreven a f alle de B o n d e r , der havde S c r d e i den roeskildske S tcen d erfo rsa m lin g. O g s a a opgave de D ep uterede a f Bondestanden saavelsom de ovrige M edlem m er a f den roeskildske Stcenderforsam ling for 1 8 4 2 i det Vcrsentlige deres heftige K lager over H uusm oendenes B e h a n d lin g , esterat de n a v n lig a f den kongelige C o m m issa riu s vare blevne bedre oplyste om de L oves I n d h o ld og B e t y d n i n g , h vorp aa de grundede disse B e sv ce rin g er, idet de aabent erkjendte deres Fejltagelse i Scerdelesh ed med Hensyn til den F o r u d sæ tn in g , hvorfra de vare gaaede u d , at der ogsaa hvilede Fceste- tv a n g pa a H use. B a n g har selv i den i A n h a n g et S . X llIX N o te omtalte til den i 1 8 4 9 nedsatte L a n d b o-C o m m isfio n afgivne B etæ n k ning udhcevet denne Omstcendighed. O v e r a lt fandt j e g , m edens jeg havde den SCre at fungere i Stcenderne som kongelig C o m m is s a r iu s , at Bondestanden havde villige O r c n , for hvad der fra R e t
færdighedens S i d e v a r ' a t indvende imod de O nsker, som enten vare oprundne i S t a n d e n selv eller fremkaldte ved A nd res P a a - virkning, saa at j e g , u a g tet alle de Bestræbelser, som i den senere T id blevc anvendte for at fremkalde A ngreb p a a Ejendom sretten, ingen F r y g t ncerede for, at disse vilde saae O v erh a a n d i denne S t a n d . Vistnok var S te m n in g e n siden blcven en D e e l sorvcerret ved den Bearbejdelse as B o n d esta n d en , som i de ncermestsslgende A a r med stor I v e r og ftsrstedeels uhindret dreves ad de V eie og M id le r , som findes omhandlede i B ila g e t O g s a a var det en F s lg e saavel af den V a lg m a a d c . hvorved den i 1 8 4 8 sammenkaldte R igsfo rsa m lin g var d a n n et, som a f det forelagte G run dlovsud kast, at der i denne F o rsam lin g fand tes en ganske anden Fcengsomhed for deslige Bestrcebelser end i de forrige Stæ n d erforsam lin ger. M e n a f B ila g e n e v og L sees d o g , at en overvejende Fleerhcd i denne F o rsam lin g var imod den omhandlede T v a u g s lo v , og at den med en mcerkelig Varsomhed ssgte at afværge Bestemmelser, som kunde synes at aabnc en V ei for samme.
X
D e t forekommer mig heller ikke, at den Sk jo eb n e, S a g e n har havt p a a R ig s d a g e n , giver nogen synderlig F o rm o d n in g om, at den har Fleerheden i begge dens A fdelinger for s i g , ligesom jeg heller ikke kan a n t a g e , at N egjeringen v il gaae ind derpaa. J e g lever d erfo r, som alt u d t a lt , i det H aab, at det S k r i d t , der blev taget p a a sidste R ig s d a g netop v il fore t i l , at den hele Bevcrgelse omsider v il lcrgge sig. Hermed forbinder jeg det O n f l e , at der m aatte blive gjort alt m u lig t for h o s Bondestanden og d e m , der have taget sig a f S a g e n , at udbrede den O v c r b e v iis n in g , at den omhandlede T v a n g s l o v , foruden at have al R et og B illig h e d imod s i g , vilde vcere hoist fladelig for selve hiin S t a n d . D e m ange agtede og oplyste M c e n d . der tcrnke ligesom jeg angaacnde dette A n lig g e n d e , vilde hertil kunne virke g a v n l i g e n , h v is de toge M o d til sig for ret kraftig at udtale deres O v c r b e v iisn in g . M e n ogsaa vilde det vcere g o d t , om N egjeringen i at tilk jen d eg iv e, at den ei kunde indlade sig pa a hiint A ndragende, vilde meddele en klar U d vikling a f de G run de, der fra saa m ange S i d e r g jsre dette um u lig t.
E i heller vilde det vcere u n y ttigt, om N egjeringen udtalte det H aab, at saavel G odsbesidderne fom Fcesterne, efter at vcere komne til V ish e d om, at der ingen anden V e i er til at fremme Fcestes O v e r g a n g til S e lv c ie n d o m eller Arvefceste end frie O vereen sk om st, vilde fra begge S i d e r med desto storre I v e r og V elv illie benytte denne V e i, og at n a v n lig Godsbesidderne selv i de T ilfceld e, hvori billige T ilb u d ere blevnc tilbageviste i Tanke til den paatcenkte T v a n g s lo v , ikke derfor vilde vcere u v illig e til at tilstaae lempelige V ilkaar.
E n d n u skal jeg tilfsie den B em crrk n in g , at d e r , uagtet hvad der forhen er forklaret om F o rh o ld et mellem den A f h a n d lin g , hvor
med dette S k r if t begynder og det S a m m e tilfsied e A n h a n g , dog i dette findes optaget et og andet, som egentlig vilde hore hjemme i selve hiin A fh an d lin g . S a a l e d e s have de In d v e n d in g e r imod den
XI
om handlede T v a n g s lo v , der lig g e i selve den G r u n d lo v sp a r a g r a p h , h vori B erettigelsen for sam me ssg e s fornem m elig faact deres P la d s i B ila g e t v ( S . til E n d en ), fordi det der meddeelte til B e ly sn in g a f P a r a g r a p h e n s H istorie tjenende S tyk k e a f et celdre S k r ift m aa bidrage til at fo rsg e disse In d v e n d in g e r s V cegt.
D e n 17de J u l i .
A n h a n g .
h a r fu n d et det hensigtsm æ ssigt her a t lade aftrykke en tem m elig lan g A rtikel i N y e C ollegial-T idende for 1 8 4 5 N r. 4 8 , der indeholder en u d fo rlig B e ly s n in g af de heftige A ngreb, som B la d e t „Foedrelandet" havde gjort p a a det C ancelli-C ircnlcere af 8de N ovem ber s. A ., hvorefter P o litio v rig h ed ern e havde a t holde v aag en t O ie med P e rs o n e r, der reiste om kring for ved fo rv a n skede F rem stillin g er af B o n d estan d en s R etsfo rh o ld a t opcegge denne S ta n d til paatroengende B egjoeringer om In d g re b i A n dres velerhvervede R ettig h ed er; og fom i S æ rd e le sh e d u n d e r
kastede de ta lrig e F o rs a m lin g e r, som m a n d a idelig holdt til F o rh a n d lin g af hine F o rh o ld , den In d sk ræ n k n in g , a t de forst skulde veere anm eldte for P o litim esteren og dennes T illadelse dertil erhvervet. H v ad der h ar beveeget m ig til her a t gjengive fornoevnte A rtikel er a t d en , ister u a a r m a n i F orbindelse m ed S a m m e vil laste de der p aab eraab te S toeder i S tam d ertid en d ern e, giver et klart In d b lik i M a a d e n , h v o rp a a de B estræ belser for a t berove en vigtig D eel af S ta te n s B o rg e re deres lovhjem lede R e ttig h e d e r, der u n gaae igjen i en noget anden Skikkelse, fra sorst as bleve d re v n e , og hvorledes de den T id bleve bedom te af L an d ets oplyste og frisindede M a m d , tildeels as dem, der se
nere have lad et sig finde ib la n d t d em , der fortsoette det Vcrrk, som de den T id sordom te. V o re nnvoerende O rd fo rere saavel p a a R ig sd a g e n som i P re sse n synes a t have glem t de dybere
II
gaaende F o rh a n d lin g e r, som de P a a sta n d e , hvilke de n n soge at gjore g jeld en d e, allerede p a a et tidligere T rin af vor politiske U dvikling have vcrret underkastede. I det m indste er det dem kjendelig om a t g jo re, a t de blive glem te i A lm eenheden; og dette h a r d e t, u n d er den nuvoerende T ilboielighed til a t dom m e og U lyst til a t undersoge, voeret let a t n aae. D e r er vist og kun F a a af d e m , som solge disse O rd fo re re s F a n e , der vide N o g et as de oeldre F o rh a n d lin g e r a t sige. M e g e t af hvad der indeholdes i ovennoevnte A rtikel vil forekom m e de fleste Loesere u tro lig t, m en de behove kun a t gjore et m eget loseligt B e k e n d t
skab m ed de p a a b e ra a b te B ev iser for a t blive n o d te til a t troe.
B la n d t B ev iissted ern e er der eet, som jeg , m ed H ensyn til dets K o rth e d , og det I n d t r y k , som det noeppe kan fo rs tile , strax
efter noervcerende A rtikel m eddeler som A n h a n g L .
H v a d ellers ovennoevnte A rtikel indeholder til R etsoerdig- gjorelse for det angrebne C ancelli-C ircnloere, staaer vel ikke i n o gen u m id d e lb a r F o rb in d else m ed det M m n e , som fo rh an d les i dette S k rift. M e n jeg h a r saa m eget m in d re villet skjcere det bort, som jeg to r an tag e, a t det indeholder et ikke u v ig tig t S to s til rig tig B cdom m else as den d a herskende G joering m od R egje- rin g en , og den M a a d e , h v o rp a a denne behandlede sam m e. D e n , som vil scette sig n o g en lu n d e ind i det her om handlede A n lig gende , saav el i dets nuvoerende T ilstan d som i dets historiske U d v ik lin g , m a a , n a a r h a n ikke er hildet i de soedvanlige P a r t i lidenskaber, erkjende, a t det S k rid t, hvorover m a n den T id forte fa a b ittre B esv o erin g er, v a r ikke blot fu ld b erettig et, m en ogsaa ald eles hensigtsm æ ssigt, og h vad der foregaaer den D a g idag tu rd e indeholde et yderligere B e v iis herfor. H v a d der i den sindige D eel af B efolkningen derim od tu rd e vcrre T v iv l u n d er
kastet, er, om R eg jerin g en gjorde vel, da det, efter o m tren t 6 M a a - n ed ers F o r lo b , d a F o rm a a le t an to g es a t voere o p n a a e t, igjen blev ophoevet. J e g holder for, a t det vilde have tm ret heldigere, om dette ei v a r skeet, og jeg havde heller ikke til den T id nogen fu ld F o rtro stn in g til, a t h iin F o ra n s ta ltn in g kunde uden S k a d e tag es tilb ag e. M e n , m ed en s der dog io v rig t ikke m anglede G ru n d e h e rfo r, v a r det a t fo rn d see, a t der vilde ved den sorestaaende
III
Stæ nderforsam linger reises en S to rm otier den sormeentlig krcen- kede A ssociationsfrihed. D ersom det haode veeret m m Lod ved disse som ved alle foregaaende Stæ nderforsam linger a t voere Kongelig C o m m issariu s, saa sknlde jeg ikke have frygtet sor denne S to rm ; men det var allerede bestemt, at dette tzErinde nn sknlde betroes en anden M an d .
D e n ovennoevnte A rtikel i N y C ollegial-T idende for 1 8 4 5 N r. 4 8 lyder sa a le d e s:
C o llegial-T idendens U dgiver kan i A lm indelighed ikke in d lade sig p a a de A nker, der i en D eel a f B la d litte ra tu re n d ag lig fo res over Love og R e g je rin g s-F o ra n sta ltn in g e r, n a v n lig og over dem, som herigjennem cre bragte til offentlig K undskab. B la n d t de enkelte T ilfalld e, m ed H ensyn til hvilke der dog kan vcere A n led n in g til a t gjore en U ndtagelse, er det A ngreb, som i B l a dene og n a v n lig i „F æ d relan d et" er g jo rt p a a den C ircnlairskri- velse af 8de d. M . , hvorved C ancelliet h a r sogt a t ham im e de fordæ rvelige Bevoegelser i B o n d estan d en , som ere u d g aaed e fra den saakaldte liberale P r e s s e , og fra dem, som have vceret den behjæ lpelige i a t m islede denne S ta n d . D ette er dog ikke, fordi dette A ngreb sknlde voere as storre in d v o rtes B e ty d e n h e d , end hvad m an ellers pleier a t see fra den K a n t; m en „ F æ d re la n d e ts"
R ed actio n h ar dog opb n d t al den K rast og K unst, der staaer til dens R a a d ig h e d , for a t godtgjore, a t den F o ra n sta ltn in g , C a n celliet saaledes h ar tru ffe t, indeholder et A tte n ta t p a a F olkets helligste R ettig h ed er, en A nm asselse as den lovgivende M y n d ig - hed og en Kroenkelse af den S toenderne tilsagte V irk ek red s, og for a t give disse S ig te lse r desto storre In d g a n g hos Loeserne, m eddeler den en saad an F rem stillin g af en i 1 8 4 0 i de H ol- steenske og S lesvigske S ta m d e r fo rh an d let S a g , og det U dfald, som denne fik ved den i A n led n in g deraf fald n e K ongelige R e solution, at de soedvnnlige flygtige Loesere let knude b rin g es til a t troe, a t der over det om handlede S k rid t allerede forloengst v a r afsagt en forkastende D o m ikke blot af hine S ta m d e r, m en og.
saa af selve H a n s M ajestoet K ongen. D ette er den egentlige G ru n d v o ld , h v o rp a a A ngrebet hviler. A llerede den 5. N o v em ber begyndte „F æ d relan d et" en A rtik el, hvori In d h o ld e t af det
I V
ifolge B em y n d ig else fra det K ongelige S lesvig-H olsteen-L anen- borgske C ancelli af den Slesvig-H olsteenske R eg jerin g n nder 1 3 . D ecem ber 1 8 3 8 udstedte C ircn laire an g aaen d e offentlige F o r sam lin g er m eddeles, og de F o r h a n d lin g e r , som derved soranledi- gedes i de ovennæ vnte S to m d e rfo rsa m lin g e r, u d fo rlig en og m ed v a rm R o e s gjen n em g aaes, og endelig den K ongelige R eso lu tio n , hvorved C irc u la ire t blev sat ud af K raft, a n s o r e s ; hvilket fo rt
sattes den 6. og 7. N o v e m b e r, saa a t denne D eel af A rtiklen netop v a r fcrrdig den 8. N ovem ber. I d e t F o rfa tte re n n u denne D a g vilde g aae over til a t frem stille A sso ciatio n sfrih ed en s H i
storie i D a n m a rk u n d er C h ristian den O tte n d e s R eg jerin g , fore
finder h a n strax det i C ollegial-T idenden fam m e D a g offentlig
gjorte C ircn laire, ved h v is M eddelelse h an allerede troer a t p aa- vife den m eeft p aafald en d e C o n trast m ellem d e t, fom K ongen i 1 8 4 2 besluttede m ed H ensyn til hine to H ertn g d o m m er, og h vad det ene a f A llerhoistsam m es C ancellier den 8. N ovem ber 1 8 4 5 h a r tilla d t sig a t foreskrive i D a n m a rk , og i de for 10., 1 1 ., 1 3 . og 1 7 . N ovem ber udkom ne N n m m ere vedblive B esvæ ringerne over C ancelliet. Im id le rtid er der i hine forste tre N n m m ere M e g e t, som ty d er p a a , a t h a n allerede dengang havde A nelse o m ,'a t der vilde blive tru ffet en F o ra n s ta ltn in g i den paapcgede R e tn in g (see f. E r. N r. 2 0 3 6 2 den S p a lte , N ote). D e n efter
tæ nksom m e Lceser m a a tte vel allerede af „F æ d relan d ets" egen F rem stillin g kunne skjonne, a t de A nkeposter, som i de Holsteenske og S lesv ig sk e S ta m d e r bleve frem forte im od det ovennoevnte af den Slesvig-H olsteenske R eg jerin g udstedte C ircn laire, ing en lu n d e vilde ra m m e den F o ra n s ta ltn in g af det D a n ste C an celli, h v o ri
m od m a n n u p a a b e ra a b e r sig bem eldte S to en d ers A u to r ite t, og a t endnu m in d re den K ongelige R eso lu tio n p a a S ta m d e rn e s A n d rag en d er staaer i fjerneste M odsigelse m ed den G ru n d sæ tn in g , h v o rfra C irc u la ire t af 8. N ovem ber 1 8 4 5 g aaer u d , m en a t denne tv ertim od p a a det B estem teste er anerkjendt i H a n s M a - jestrets R eso lu tio n , ja endog i selve S ta m d e rn e s A rg u m en tatio n . M e n den O pm æ rksom hed, som behoves fo r tydelig at see dette, findes ikke hos F lecrheden as Lceserne, og kun fa a as disse have vel noiere K undskab til og levende E rin d rin g as, hvad der i hiin
S a g foregik i H e rtn g d o m m ern es S to e u d e r, ligesom iieppe Heller- M a n g e gjore sig den U leilighed a t efterloese S tcrn d ertid en d ern e for a t ikasse lig sa a d a n K undskab. D e t er disse B e tra g tn in g e r, som bringe U dgiveren til m ed nogle O rd a t udvikle, hvor ald e
les den S to lte brister „F oedrelandet", som det soger i de p aa- beraabte S to en d erfo rh an d lin g er.
D e n Slesvig-H olsteenske R e g je rin g s C ircn laire af 1 3 . D e cem ber 1 8 3 8 gik for det F o rste nd p a a , a t alle offentlige F o r sam linger , de m id ta g n e , som have H jem m el i C o m m n n alfo rfat- nin g en eller an d re anordningsm oessige I n d r e tn in g e r , eller i saa- d an n e S a m fn n d s -O ie m e d , som fo ru d havde P o litie ts A u to risa tio n , skulde voere betingede a f P o litio v rig h e d e n s S a m ty k k e , saa a t der uden dette hverken m a a tte afholdes nogen sa a d a n F o rs a m ling eller In d b y d e lse dertil m o d tag es i offentlige B la d e . D e t fastsattes d e rh o s , a t denne T illadelse ikke m a a tte g iv e s , m ed m in d re F o rm a a le t for den attraaed e F o rsa m lin g v a r opgivet for P o litio v rig h e d e n og as denne sundet tilsted elig t, og a t ikke desto m in d re P o litie t skulde overvoere og controllere F o rsam lin g en for a t vaage o v e r, a t m a n ikke gik udenfor det bifaldte F o r- m a a l, og i m odsat Tilfeelde oplose F o rsa m lin g e n . F rem d eles blev det indskoerpet P o litio v rig h e d e rn e , a t der ikke nogensinde m a a tte m eddeles T illadelse til F o rsam lin g er, der gik nd p a a A f
fattelsen af P e titio n e r om F o ra n d rin g i S ta ts fo r fa tn in g e n eller F o rv a ltn in g e n , hvilket S l a g s F o rsa m lin g e r derim od m ed a l A l
vor skulde fo rh in d res. E n d elig indeholdt C irc n la ir e t, at foran- sorte Forskrifter og skulde an vendes p a a C ircnleringen af P e t i tioner, der gaae ud p a a hine O ie m e d , og S a m lin g a f U n d er
skrifter p a a saad an n e P e titio n e r, om end ingen F o rsa m lin g i den A n led n in g holdes. D ette C ircn laire v ar, da S tåen d ern e sam ledes i 1 8 4 0 , i fuld V irksom hed, og det blev, p a a O p fo rd rin g , as deri K ongelige C o m m issarin s tilk e n d e g iv e t, a t det ikke v a r til
sigtet eller anseet fornodent a t foreloegge sam m e for S ta n d e rn e , saalidet som R eg jerin g en v ar sindet a t ophoeve de deri givne Forskrifter (Holsteenske S t . T id . s. 1 8 4 0 S . 7 2 — 7 3 ).
N a a r a ltsaa de Holsteenske og S lesv ig sk e S tc rn d e r ankede o v e r, at en saad an B estem m else blev givet, uden a t deres B e-
V
VI
toenkning derover v a r indhentet, saa kan m a n , om m a n end ikke in d ra m m e r denne A nkes fn ld e G y ld ig h e d , dog finde sam m e be
gribelig. M e n disse S to m d e r v are m eget la n g t sra den ethvert su n d t B eg reb om de borgerlige F o rh o ld og P o litim y n d ig h e d e n s V irksom hed m odsigende M e n in g , a t denne ingensinde uden u d trykkelig A u to risatio n af en Lov knude voere befoiet til a t forbyde og forhindre, h vad der u n d er de aieblikkelige F o r h o l d , fljo n d t u d en fo r de alm in d elig e S tra ffe lo v e s V irk e k re d s, kunde tru e den offentlige R o lig h ed . D e erkjendte p a a det A llerbestem teste. a t P o litie t endog i et starre O m fa n g end det, hvorom her spurgtes, m a a tte vrrre befoiet til saaledes a t gribe ind i den soedvanlige borgerlige F rih e d (see det 2det B ila g sh e fte til den H olsteenfle S tcen d ertid en d e S . 9 7 2 og til den S lesv ig sk e S toendertidende S . 4 8 2 ). H v a d den R e so lu tio n a n g a a e r, som H a n s M ajestoet asgav igjennem de i 1 8 4 2 udstedte K nndgjorelser til ostm eldte S to en d er, d a h a r den p a a ingen V 7aade in d ra m m e t G y ldigheden af den B e sv c rrin g , der so rtes over L irc u la ire t, m en indeholder k u n , a t K ongen i T illid til, a t U dstedelsen af lignende A n o rd n in g e r ester H e rtn g d a m m e rn e s B eb o eres loyale S in d e la g ikke p a a n y vilde fre m k a ld e s , indvilligede i dets Ophoevelse, hvorhos H a n s M ajestall dog tilfoiede, a t det blev P o litia v rig h e d e rn e over
la d t a t ndove den i deres alm in d elig e E m b e d sp lig te r grundede O p s y n s re t m ed offentlige F o rs a n ilin g e r, saaledes a t de kunne derfor staae til A n sv a r (H olst. S t . T id . for 1 8 4 2 1ste B ila g s hefte S . 1 0 og S le s v . S t . T id . for s. A . 1ste B ila g sh e fte S . 9 ). H e rv e d 'b le v p a a en m eget bestem t M a a d e R eg ierin g en s M y n d ig h e d forbeholdt t i l, h v is O m stæ ndighederne i F re m tid e n skulde fordre det, d a endog a t troeffe en ligesaa indgribende F o r a n staltn in g som den, der v a r fleet ved C ircn lairet as 1 8 3 8 , lige
som det og i A lm indelighed blev indfloerpet P o litio v rig h e d e rn e - a t fare T llsy n m ed offentlige F o rsa m lin g e r. S a a v e l de H ol- steenfle som de S lesv ig sk e S to en d er fa n d t sig i den G ra d til
fredsstillede ved dette K ongelige S v a r , a t de i deres strax efter F o rsa m lin g e rn e s A a b n in g in d g iv n e A d resser derfor b rag te H a n s M ajestcet deres allerunderdanigste T ak (see H olfl. S t . T id . for
V!I
1 8 4 2 S . 6 3 , S le s v . S t . T id . for s. A . 2 d et B ila g sh e fte S . 2).
N u er det a a b e n b a rt, a t C irc u la ire t a f 8. N ovem ber sidst
leden in g en lu n d e er af en saa indgribende N a tu r som h iin t C ir- cnlaire af 1 8 3 8 . D e r er intet S l a g s F o rsa m lin g e r, som derved fo rb y d e s, og det er kun en enkelt A rt af F o rs a m lin g e r, h v o rtil der efter sam m e krceves P o litie ts T illa d e lse * ), hvilken heller ikke v il blive at ncegte , hvor det lad er sig an tag e, at F o rsa m lin g e n v il gaac ud p a a en sindig og ro lig F o r h a n d lin g ; det er kun den folkesorsorende In d v irk n in g , som skal holdes ude af hine F o rs a m linger. U nder F o ru d sæ tn in g af, a t der virkelig h a r m ist sig ti l
strækkelige sactifle G ru n d e til, as de i C ircu lairet betegnede F o r sam lin g er a t befrygte en fordeervelig V irk so m h ed , er C ancelliets F o ra n s ta tn in g i fuldkom m en O vereensstem m else m ed den i de allerhoieste K undgjorelser a f 1 8 4 2 til H ertn g d o m m e rn e s S to en d er hjem lede G rn n d sc e tn in g , ja endog m ed d e t , som begge disse S tæ n d e rfo rsa m lin g e r have u d ta lt. V e l bemoerkes det i „Fordre- lan d et" S . 1 6 3 5 0 , a t F o ra n sta ltn in g e n , som det is v rig t anseer for en V irkning af den M n g s te ls e , der havde bemoegtiget sig
„enkelte G o d seieres flette S a m v ittig h e d eller en eller an d en P o litim esters skjorhovede M a g e lig h e d " ( S . 1 6 3 4 9 ), i a l F a ld m a a tte have indskroenket sig til enkelte S te d e r (s. Ex. til H olbeks A m t) og til en v is kort T i d , s. Ex. 3 M a a n e d e r. M e n dette vilde vist have voeret et stort F eilg reb . B e l er det h id til fornem m elig i H olbeks A m t, a t det er lykkedes d e m , som d erp aa have la g t an, a t bringe A g itatio n en saa vidt, a t den h a r fo rn ro lig et m ang-
*) Herved er det naturligviis ikke antaget, at Politiovrigheden ikke ogsaa har at vaage over andre offentlige Forsamlinger. D ette vilde staae i den bestemteste Modsigelse med hvad der saavel i den allerhoieste Resolution af 1842 som ellers i Almindelighed erkjendes som N o g et, der ligefrem horer til Politiets Virksom
hed. Kun er det ikke fundet fornodent fra Overpolitibestyrelsens S id e at lade nogen scerlig Opfordring eller Forskrift med Hen
syn til slige Forsamlinger udgaae; de bor kun forbydes i de en
kelte Tilfcelde, hvor soerdeles OmstLndigheder give Anledning til at tillcegge dem en farlig Retning.
VIII
foldige af A m tets B eb o ere, ikke blot G o d se je re * ), m en ogsaa A n d re , der haoe saa m egen E fte rta n k e , a t de indsee, hvorledes a l E iendom , den m in d re saavelsom den ftorre, K jobstad-E iendom saavelsom L a n d - E ie n d o m , den ro rlig e saavelfom den n ro rlig e, vilde u n d erg rav es, h v is det knude scettes igjennem , at en B r u g s haver knude im od E ieren s V illie erholde E je n d o m sre t over det, der v a r h a m o v erlad t til B r u g , eller faae de i lovlige C ontracter in d g aaed e V ilk a a r foran d red e til sin F ordeel, og at ikke „m agelige og skjorhovede P o litim e fte re ", m en netop O v rig h ed sm cen d , der fole v a rm t for deres P lig te r og m ed S k jo n so m h ed vide at be- dom m e de F o rh o ld , der om give d em , have fu n d e t, a t S a g e n fortjente R e g je rin g e n s a lv o r ln M O pm æ rksom hed. Im id le rtid h a r A g ita tio n e n ogsaa drevet sti S p i l udenfor H olbeks A m t.
O m in tet an d et B e v iis h a v d e s , saa sindes det i de ta lrig e P e t i tioner, som i fo rrig e A a r indkom til S tåenderne, saavel i V ib o rg fon: i R oeskilde, netop om , a t Feestegaardm oend saavelsom Foeste- eller Leie - H n n sm a m d allevegne n ia a tte fo rv a n d le s til S elv ejere eller A rvefæ stere im od et a f en saaknldet upartisk C om m ission bestem t V ed erlag , som dog ikke knude fo rd res strar u d b etalt, m en h v o rtil A fd ra g ste rm in e r bleve a t bestemm e. D isse Petitioner- vare, om ikke alle, saa dog storstedeels frem kaldte ved de sam m e E m issairer, fra hvem B evæ gelserne i h iin t A m t hidrore. D en n e
*) „Fædrelandet" antager i sin scedvanlige M aneer, at det knn er Godseiere med slet S am v ittig h ed , der kunde tage Forargelse af det Bondervre, som man har faaet fremkaldt. M en om end ikke den sunde Forstand allerede sagde det, vise og Forhandlingerne iden sidste Roeskildske Stænderforsamling, hvorledes selv de Godseiere, der ere almindelig erkjendte for Venner af Bondestandens stprre Ud
vikling, og som dertil have rakt virksom Haand, med den sivrste Uvillie forkastede den Forestillingsmaade, hvorved Bevcegelses- partiet har svgt at bearbeide Bondestanden. M an skal her blot henvise til Grev Knuths flere Foredrag angaaende denne Gjenstand, og navnlig Ledes lagt Mcerke til hans Commentar S . 3032 over
en anden D eputerets A ttrin g , at, naar Forandringen ikke skete nu, medens det er D a g , saa kunde N atten bryde frem, og det vilde blive meget vcerre.
IX
A g ita tio n leed et ynkeligt N ed erlag i begge S ta n d e rfo rs a m lin g e r.
D e t, der fo refald t i B ib o r g , have O rd fo re rn e i de saakaldte liberale B la d e fn n d et deres R e g n in g ned saa m eget sone m n lig t a t sordolge, og der er maaskee m an g e L a se re , der stndse, n a a r Ni m eddele dem , a t N ed erlag et der n a r endnn fnldstcendigere, m en kun m in d re h a r tild ra g e t sig O pm æ rksom hed og m in d re h a r benaret sig i E rin d rin g e n , fordi den P ro p o sitio n , som i denne R e t
n in g blen in d g iv et af en S tam d erd ep n teret, ald eles ingen U nder- stottelse sa n d t, end ikke fra selve P ro p o n e n te n , og derfor blen asniist nied 4 8 S te m m e r m od 2 , efter a t den K ongelige Com - m issa rin s i K orthed havde udviklet det U retfæ rdige og a l E ien- domssikkerhed R ystende i de G ru n d sæ tn in g e r, h v o rfra P e titio n e n gik nd, sam t u d ta lt sig over det ald eles U grundede i den T anke, som et nist P a r tie havde sogt a t bibringe B o n d e sta n d e n , a t den n a rv a rc n d e R eg jerin g ikke n a r stem t for a t gjore alt, hvad der retsoerdig og billig kan gjores til B o n d estan d en s V el, og a t den hoisalige K onge ligeledes i sine sidste R e g je rin g sa a r havde fo r
la d t de for B o n d estan d en velvillige G ru n d sæ tn in g e r, der havde udmoerket h a n s tidligere R eg jerin g (see V ib . S t . T id . S . 7 7 1 - 7 7 5 ) . E ster dette N ed erlag hvilede hiin A g ita tio n en T id la n g . D e B la d e , hvori de T heorier vare preedikede, som bem eldte P e titio n e r gik nd p a a a t gjore gjoeldende, vovede ikke noget F o rjo g p a a a t retsoerdiggjore sam m e m od de strenge, m en velbegrundede D o m m e, som i S ta n d e rs a le n derover vare afsagte, uren indskrcenkede sig til i fo rp id te alm indelige T a le m a a d e r a t give ondt a f sig m od de Roeskildjke A ristokrater; om de jydske S tåen d er ta n g m a n heller, fordi m a n v ild e , a t P n b lic n m skulde tro e, a t de sym pa- thiserede lned den an p rijte R e v o lu tio n i E jendom sforholdene.
M e n e ste rh a a n d e n , som ln a n ester hiillt N ed erlag igjen v ar komilien til A a n d e , h a r ln a n sogt ad andre B eie a t drive det igjennem , som sorgjeves v ar sorsogt igjennem S tcen d ern e og den 4^eel as B la d iitte ra tlire n , der dog i det A ele er beregnet p a a at lcrses i den dannede K la ss e .* M a n h ar ved personlig I n d virkning p a a de store F o rsa m lin g e r as B o n d e r, som m a n i dette D im ed h ar faaet sam m en k ald t, sogt a t gjore de vildfarende M e n in g e r g jaldende, som have trukket sig tilb ag e fra de S te d e r.
X
hvor m a n m a a tte fry g te fo r G jen d riv else; og p a a sam m e T id h a r m a n ssrg et for a t skaffe disse M e n in g e r et O r g a n i et p a a B o n d estan d en beregnet B l a d , som der er skaffet alm in d elig U d
bredelse i denne S t a n d , m edens det uden fo r sam m e noesten ikke k je n d e s, og som den K yndige ikke let kan udholde a t loese. I dette h a r m a n netop b en y ttet S tc e n d e rfo rh a n d lin g e rn e , m en ester den sæ dvanlige, af en h o itag tet D e p u te re t i de Roeskildske S tc e n d e r* ) udho ev ed e, T a k tik , „ a t m a n u d elad er og fordreier h vad der a f disse ikke behager" (R oesk. S t . T id . for 1 8 4 4 S . 3 5 5 0 ), en Taktik, som m a n i dette B la d h ar kunnet gjennem - sore m ed en D ristighed og i et O m fa n g , h v o ri det dog ikke lod sig gjore i de B la d e , der ogsaa tild ra g e sig de K yndigeres O p m ærksom hed. F o r desto bedre a t soette B o n d estan d en i Bevoegelse, h ar m a n idelig og idelig givet den a t fo rsta a e , at, d a dens re t
fæ rdige S a g ikke kunde vente U nderstottelse enten i K ongens R a a d eller i S tc e n d e r n e , m a a tte den soge at hjoelpe sig selv.
D e t er af tilsceldige A arsag er, a t disse B estræ belser fornem m elig have h a v t F re m g a n g i et enkelt A m t, der ester de n a tu rlig e F o rh o ld ald eles ikke frem byder en bedre J o rd b u n d for flig A g i
ta tio n end an d re D ele as R ig e t. M e n A g itatio n en h a r ogsaa i den senere T id su n d et B e i til an d re A m ter og P ro v in d s e r, og det kan ikke vcrre tv iv ls o m t, a t den, h v is den b lo t troengtes til
bage i et enkelt A m t, vilde vise sig desto virksom m ere a n d et
ste d s, ligesom og h iin t A m ts B a n d e r vilde fo rm an es til at stram m e hen til de S te d e r , hvor den F rih e d herskede, som de ikke kunde finde hjem m e hos sig selv **). A t d rage en D em ar- catio n slin ie m ellem de D ele af L a n d e t, hvor m a n uden F a re kunde taale, a t B o n d estan d en bearbeides i hiin R e tn in g , og dem, hvori dette m a a tte fo rh in d res, vilde saaledes voeret ligesaa nklogt, som det vilde voeret fornoerm eligt for disse sidstes B eboere.
S n a r e r e knude det s y n e s , a t m a n kunde have indfkroenket sig til
*) Nuvcerende Conseils-Prcesident B ang.
**) Kun med Hensyn til Bornholm , hvor aldeles ingen Godsforhold finde S ted , er gjort en Undtagelse, saa at der ingen Forkyndelse af Circnlairet er foranstaltet.
XI
at instruere L ynghederne om at soette hine F orholdsregler i K raft p aa de S te d e r, hvor den S tem n in g var blevet udbredt, der begrundede deres N odvendighed. M e n , foruden at den hele Foranstaltning derved vilde have faaet en m indre aaben C harakteer, vilde der heller ikke kunne gjores R egning p aa en saa fast og lige F rem gangsm aade af de forskjellige D vrigheder, som nu kan v e n te s , og de enkelte D v rig h ed er, der viste meest Energie, vilde voere udsatte for M iskjendelse og Uvillie. M e n hertil kom m er, at C irc n la ire t, uagtet sin A lm indelighed, dog bliver uden Anvendelse i de E g n e , hvor ingen Forsam linger i den der betegnede Charakteer a ttra a e s , og i dette T ilfald e er uden T vivl den storste D eel af R ig e t, og vel saagodt som hele Fyen og Jy lla n d . S a a fre m t im idlertid Beboerne i saadanne Egne skulde, i den Forndsoetning, at F oranstaltningen var bygget p aa nogen M istillid til dem, derved finde sig kroenkede, kan det ei voere vanskeligt for D vrigheden at overbevise dem om det V ildfarende i denne Forndsoetning. D et var saaledes neppe ilde overveiet, at Cancelliet valgte F orm en as et alm indeligt Circn- laire, nagtet m an vist nok var opmoerksom p aa de G runde, der talte for en stsrre Indskrænkning. F orud at soette en bestemt Tid, hvormed det igjen skulde troede nd af K raft, var noget, hvorom der end ikke sornuftigviis kunde blive S p s rg s m a a l.
D et lader sig ikke bestemme, til hvilken Tid de falske Forestillinger, som et vist P a r ti har ndstroet i B ondestanden, ville mere sor- troengte, og der er I n te t sandsynligere, end at, hvis det B aan d , der er lagt p aa sam m e, skulde uden videre ophore om 3 M aaneder eller en anden vis kort T id , vilde P a rtie t benytte dette M ellem rum for ad alle de V eie, som ei kunne tilspoerres dem, at ved
ligeholde og sorstoerke A gitationen, for at den med desto storre K raft knude troede frem i det D ieblik, dette B a a n d blev lost.
S a a fre m t derimod en saadan F rist kun skulde M e s i den For- udsoetning, at den ved dens Udlob igjen vilde eller i det mindste knude blive fornyet, saa var den satte Tid kun illusorisk, og S p o rg sm a a le t om Fornyelsen vilde kun give A nledning til nye Vanskeligheder og ny Spoending. D et N aturligste er derimod, at Foranstaltningen vedbliver saaloenge, indtil m an erfarer, at
dens G ru n d er o p h o rt; og skjondt den da egentlig af sig selv vilde b o rtfa ld e , knude det maaskee dog voere p a sse n d e , efter- haan d en som O m stæ ndighederne tillade d e t, a t m odificere eller om sider ald eles a t ophoeve den. E irc n la ire t er saaledes allerede i sin N a tu r en te m p o ra ir F o ra n s ta ltn in g , og om m a n io v rig t m aatte i E et og A lt in d ro m m e de i de Holsteenske og S lesv ig sk e S tc rn d e r u d ta lte G rn n d so e tn in g e r, saa knude der dog ald rig n u vcore T a le om noget B r u d p a a S tc e n d e ra n o rd n in g e n ; th i be
m eldte S tå e n d e r, og selv „F oedrelandet", in d ro ilim e r, a t R egje- rin g en m a a voere befoiet til provisorisk, og in d til S iv en d ern es B etæ nkning knude e rh v e rv e s, a t forbyde og standse offentlige F o rs a m lin g e r, som den finder skadelige for den alm in d elig e R o lig h e d og S ik k erh ed , og om hiin F o ra n s ta ltn in g behover a t gjores gjalldende for loengere T id , kan endnu aldeles ikke vides.
D e t er m eget toenkeligt, a t den i sig forstandige og sindige og kun p a a enkelte S te d e r m isledede B o n d e sta n d , endnu inden S ta m d e rn e i 1 8 4 6 sam le sig, ov eralt vil komme til Erkjendelse af de L a-rdom m es U rim elig h ed , som m a n h ar villet indproente d e n , og de B estræ belsers U re tfæ rd ig h e d , som m a n derved h ar sogt a t frem kalde, og d a vil der jo flet ikke voere T a le om at soreloegge S to en d ern e et L ovudkast as In d h o ld som E ircn lairet.
H v a d der u n d er den m odsatte Forndsoetning vil skee, er N oget, som i sin T id v il blive G jen stan d for H a n s M ajestoets allerhoieste B e slu tn in g . D o g v il i a lt F a ld det Lovudkast, der m aatte blive a t soreloegge, neppe soerlig komme til a t a n g a a e hiin B o n d e ag ita tio n , m en snarere blive af m ere a lm in d elig t in d h o ld og komme til a t g aae ud p a a en udtrykkelig L ovsanction for den M y n d ig h e d , der allerede, ifolge S a g e n s N a tu r og de gjoeldende L oves A a n d , tilkom m er P o litio v rig h ed ern e til a t hoemme F o r- sam lin g er as en fa rlig N a tu r, og p a a a t foreskrive visse alm inde, lige B etingelser og noermere B estem m elser for denne M y n d ig h ed , h v is A nvendelse i det givne Tilscelde dog altid bliver en R e- g jerin g ssag . S a a f r e m t h a n s M ajestcet ikke m aatte finde dette n o d v en d ig t eller onskeligt, saa ville jo S toenderne have det i deres M a g t a t besvoere sig over E irc n la ire t og an d rag e p a a dets O phoevelse, h v is denne ci allerede er so reg aaet, og ville deri
x m
kunne bevcege sig med saa illegen m ere F r i h e d , som dets B e stem m elser ikke ere srem traad te i H a n s M a je stw ts eget allerhoieste N a v n , m en knn i C ancelliets. E fte r den M a a d e , h v o rp a a begge S toen d erfo rsam lin g ern e behandlede de P e titio n e r, som i 1 8 4 4 in d kom til S a m m e i den R e tn i n g , hvori m a n siden m ed soroget A nstrengelse h ar ad an d re V eie bearbejdet B o n d e sta n d e n , er det im id lertid ikke an tag elig t, a t S toenderne ville finde sig foranledigede til sa a d a n K lage.
S a a nbefoiet er altsaa den A nke, a t S tc rn d c ra n o rd n in g e n er bleven tilsidesat ved den om handlede F o ra n s ta ltn in g . Ikke m in d re g ru n d lo s er den P a a s ta n d , a t den i al F a ld vilde have kroevet K ongens egen u m id d elb are B e fa lin g . S o m allerede mist har netop den i 1 8 4 2 til begge H e rtn g d o m m ern es S tæ n d e r forsam linger givne Besked p a a det A llerbestem teste erkjendt P o l i tiets R e t og F o rp lig telse til a t hoemme offentlige F o rsa m lin g e r m ed en for den borgerlige R o lig h ed og O rd e n fa rlig T en d en ts, og have de locale P o litio v rig h e d e r en saad an R e t og F orpligtelse, saa m a a vistnok O verpolitibestyrelsen ogsaa voere berettiget og fo rp lig tet ti l, ved alm indelige F o rh o ld sre g le r a t lede deres V irk som hed i saa H enseende, n a a r O m stæ ndighederne gjore det sor- nodent. E n aldeles to m T a le er det en d elig , at, ligesom i sin T id E irc n la ire t as 1 8 3 8 havde begrundet en for H ertn g d o m m ern es B eboere kramkende U lighed m ellem disses og de D anskes R e ttig heder, saaledes m a a tte n n , dersom den her skete F o ra n s ta ltn in g v ar A n d et end en af det D anske E ancelli begaaet A nm asselse, K ongens U n d ersaatter i K ongeriget dybt beklage, a t de ikke vare ligesaa gode som S le s v ig e rn e og H o lsten ern e, a t hines R e ttig heder og F rih ed er ikke vare K ongens H jerte, ligesaa dyrebare som disses („ F æ d relan d et" S . 1 6 3 9 4 ). D a der i H ertn g d o m m ern e I n t e t findes af den S t e m n i n g , der h a r g jort den om handlede F o ra n s ta ltn in g nodvendig i D a n m a rk , saa knude der ikke voere S p o r g s m a a l om der a t treeffe en lignende.
A t der n n virkelig i D a n m a rk har, saaledes som E ircn lairet forndsoetter, viist sig ivrige B estræbelser for ad m ange sorskjellige V eie at bibringe B o n d estan d en „saadanne a a b e n b a rt vran g e F orestillinger om dens R e tsfo rh o ld , som knude fore til U tilfred s-
XkV
hed og frem kalde O nsker og F o rd rin g e r, der ikke kunne tilfre d s
stilles uden Kroenkelse af uom tvistelige E jen d o m srettig h ed er og lovgyldige C o n tra c te r, a ltsa a ikke u den a t ryste G ru n d v o ld e n fo r enhver B o rg e rs Velscerd og Sikkerhed," og a t denne V irk som hed p a a enkelte S te d e r h a r frem kaldt en Bevcrgelse i B o n d e s ta n d e n , som v a r saa betoenkelig, a t O verpolitibestyrelsen vilde have h a n d le t u fo rsv arlig t, h v is den loengere derved v ar forbleven p assiv , er N o g e t, hvorom ingen U p artisk , der ikke er aldeles frem m ed fo r det offentlige Liv her i L andet, kan voere uvidende.
D e t er oven blevet m ist, hvilken afg jo rt F o rd o m m elsesd o m S tcen d ern e have u d ta lt over de P a a s ta n d e , hvorfor A g itato rern e have sogt a t vinde B o n d estan d en . I de jydske S teen d er vare disse im id le rtid , som allerede bem oerket, blottede for al U n d er
støttelse, ligesom og F o rh o ld en e i denne P r o v in d s , hvor den storste D eel af B o n d ejo rd en er S e lv e ie n d o m , m ed fo rte, a t hine B estræ belser ei der knude saa let saae nogen betydelig V irkning, og derfor v a r der i disse S tåen d er ingen A n led n in g til m ed nogen scerdeles S k a rp h e d a t troede frem im od sam m e. A n d e r
ledes fo rh o ld t S a g e n sig derim od i den Roeskildske F o rsa m lin g , hvor hine B estræ belser havde sine T alsm oend, og n a v n lig tvende D ep u tered e i F o re n in g tra a d te frem m ed en P ro p o sitio n i en sa a d a n R e tn in g . V el vovede disse M oend ikke bestemt a t u d ta le sig for Fcesterens R e t t i l , uden E ieren s V illie a t erholde E ien d o m over d e t, h an h a r foestet, eller i a lt F a ld a t saae de lovlige C o n tra c ts - V ilk a a r for h a n s B ru g s r e t forandrede til sin F o rd e e l, hvorim od de om hyggelig sralag d e sig al A ndeel i a t opvcekke saad an n e T anker hos B o n d e n . M e n idet de ffildrede B o n d e n s T ilsta n d som fo r try k t, og n d ta lte sig, som om G o d s ejernes E ie n d o m sre t over B o n d erg o d set v a r tvivlsom , p a a b e ra a b te de s ig , a t der i B o n d estan d en herskede en B evoegelse, som vilde tru e m ed voldsom m e O p tr i n , og a n g a v e , a t de ved P e titio n e r sra Ve allerfleste m in d re L anddistrikter ( s io ) vare opfordrede til a t virke for B o n d estan d en s endelige E m a n c ip a tio n . D e erkloerede det derhos for deres O v e rb e v iis n in g , a t saavel den hele ^ t a t s Velvoere i N u tid og F re m tid som B o n d estan d en s virkelige I n t e r esse og uafviselige R e t ubetinget f o r d r e r , a t det sra S ta te n s
XV
S id e endelig anerkjendes og uden loengere F o rh a lin g i G je rn in g soges forberedt og gjennem fort, a t denne S ta n d fnldstam dig norder em anciperet til virkelig F rih ed og Lighed for P e r s o n , E ien d o m og V irksom hed m ed S ta te n s o v rig e B o rg ere. U den io v rig t a t udvikle, hvad der i B o n d e n s R e tstilsta n d behover A fh jæ lp n in g , soresloge de, a t F o rsa m lin g e n skulde hos K ongen an d rag e p a a en C om m ission til a t undersoge de F o rh o ld og V ilk a a r, h v o ru n d er B o n d e sta n d e n , og iseer dens g o d sb n n d n e (m c ) M ed le m m e r be
finde s ig , og gjore F o rfla g til sam m es F o rb ed rin g i den oven betegnede R e tn in g . D e havde heller ikke u n d la d t a t yttre deres T v iv l om , a t K ongens nnvoerende M in istre og R a a d skulde have E v n e og S in d til a t rcekke H a a n d til en v i i s , retfoerdig og til
fredsstillende O m o rd n in g as de om handlede F o rh o ld , ligesaalidt som de tu rd e noere noget sård eles H a a b til S ta n d e r n e s M a jo rite t, hvorim od de dog tcenkte sig, a t N ogle b la n d t dem , der ellers ikke vare V en n er as en sa a d a n R efo rm , knude i deres egen In te re sse , og n a v n lig med H ensyn til L a n d a lm n e n s velbekjendte S te m n in g , finde en soerlig O p fo rd rin g til netop i dette V ieblik idetm indste noget a t komme dem unode. D en n e P ro p o sitio n blev m ed stor S ty rk e angrebet, saavel for dens hele T e n d e n ts , som i S æ rd e le sh e d foo
den fuldkom ne M a n g e l af al virkelig B e g ru n d e lse , af enhver U dvikling as L an d b o lo v g iv n in g en s F e il eller hvad der kunde voere a t gjore til dens F o rb e d rin g ; en M a n g e l, som P ro p o n e n - terne ikke u n d er F o rh a n d lin g e rn e sorm aaede a t hoeve. D e re s A n d rag en d e fa ld t o g , uden a t S a g e n kom til C om iteebehandling (D . 1 0 9 7 — 1 1 3 8 ). M e n K am pen fo rtsattes m ed stort Liv under F o rh a n d lin g e rn e over et A n d ra g e n d e , sigtende til S e lv - eiendom s eller A rvefæ stes U dbredelse, som strax efter kom til F o rh a n d lin g og ester eenstem m ig B e slu tn in g blev sat u n d er E om iteebehandling ( S . 1 1 3 8 — 1 1 4 6 ). H vilken skarp og dygtig M o d fia n d der herunder m odte im od det, der v a r T endentsen m ed hiin forste P ro p o sitio n , selv fra deres S id e , der stedse have viist sig som B o n d estan d en s varm este V e n n e r, hvilke h aard e O rd de ovenm eldte D epu tered e m a a tte h o re , og hvor aldeles de bleve slagne af M a rk e n , viser den Roeskildske S teen d ertid . for 1 8 4 4 . E n hensigtsm æ ssig B earbejdelse as det S t o f , som findes der
