— o>>o<<o — 15. Marts 1934.

Nr. 3

HEDtSESKMB

TiDSSKrøT.

(W

m

i

i**

— o>>o<<o — 15. Marts 1934.

U d g i v e t a f

O ET DANSKE HEDESELSKAB.

Viborg

Carlo Mortensens Bogtrykkeri Viborg

1934

LØSENET I AAR |

er at producere flest mulige Foderenheder men hertil kræves gødningskraftig Jord.

•

Nedgangen i Staldgødningens Mængde og Værdi maa opvejes“^ved|"ekstra Tilskud af

Kunstgødning:

S u p e r f o s f a t — K v æ l s t o f — K a l i . I

D E T D A N S K E G Ø D N I N G S - K O M P . D A N A P I N P R Æ P A R A T E R

fremstillet med Bjergfyrolie af

DET DANSKE HEDESELSKABS OLIEDESTILLATION.

INDREG. VAREMÆRKE

Medicinske Bade præparater.

Sæbe & Shampoo Præparater.

Kosmetiske Præparater.

Luftfornyelses Præparater.

Eau Danapin Præparater.

Styrk dig selv. - Støt dit Land.

Landbrugslolleriel.

Største Gevinst Værdi 80,000 Kr, Præmie 10,000 Kr. Ialt i en Serie 35,000 Gevinster + 1. Pr. — Tils. 1,688,185 Kr. — Trækkes samtidig

med Klasselotteriet.

Lodsedler faas hos alle Kollektørerne samt i Hoved-Kollektionen, Frede- riksberggade 2, København K

- A/S D A N A P I N - K Ø B E N H A V N - K| |C-rnQ“ KREATURFORSIKRINGSFORENING

,,r\VJO I WO STIFTET AF DANSKE LANDMÆND 1881 FORSIKRER HESTE, KVÆG, FAAR OG SVIN

KONTOR: HAVNEGADE 4, AARHUS TELEFON NR. 1300

R E M I N G T O N

Redste og mest benyttede Skrivemaskine.

Eneforhandler for Danmark:

L . K R I S T E N S E N . 75, Raadhuspladsen,

København V.

N.

K.

T.

DANSK STAALGÆRDE

FRA % NORDISKE KABEL-OG TRAADFABRIKER

B E D S T E O G B I L L I G S T E H E G N T I L

K R E A T U R F O L D , H A V E ,

^ M A R K , S K O V E T C .

Éf> -i Al," ' I

VAh

F a a s h o s e n h v e r I s e n k r æ m m e r o g K ø b m a n d

N K.

T.

l'r) >

Si

virker som Døgnbrændere.

Leveres i 8 Størrelser med eller uden Kogerum.

Rigelig Plads for ¹/₂ Meter Brænde.

AKTIESELSKABET

i 1. CHRISTENSEN S CO.

Kongelig Hofleverandør,

N Y K Ø B I N G M O R S .

V A R M E O V N E N

„BEKKASINEN

Den mest økonomiske og billigste Ovn til Udnyttelse af dansk Tørv og Brænde. Ovnen er i Brug Landet over til Opvarmning af alle Arter Lokaler og Kogning af Mad. Brændeprøve foretaget af Teknologisk Institut af Ovn Nr. 3 udviser ved Fyring med Brænde en Nyt­

tevirkning af ‘80,5 %• Ved Monteringen af det normale 1 Meter Røgaftræksrør forhøjes Nyttevirkningen yder­

ligere, da Rørets Varmegivning ikke er medregnet i Prø­

ven. Røret vil forhøje Nyttevirkningen med ca. 10 %.

Almindelig Størrelse, Nr. 3: Kr. 36,00.

Ovnen leveres i 4 Størrelser - Forlang Katalog

Maskinfabriken „Hekla“

J. Bech

AUingaabro

A

/

Varde Staalværk, Varde.

1. Kl. Staalstøbegods til Tip- vognshjul, Bremseklodser og andet Entreprenørmateriel. —

Ildbestandigt „ V a r d a n — Manganstaal.

Stryg elektrisk

CEMENT CENTRAL

DANSKE CEMENTFABRIKKERS SALGSFIRMA

PRIMA DANSK

*

"fe Cl

fe;

fe 4*

^CENTRAL*

TRYKSTYRKEN AF NORM- PRØVELEGEMER GARANTE­

RES AT VÆRE 400 KG/CM² ---EFTER 28 DAGE---

FORHANDLERE I ALLE RYER

Aktieselskabet

De danske Sukkerfabrikker

København

Lyskopi ^ Zinktryk

Aarhus Lys- &

Zinktrykanstalt Møllegade 11, Aarhus

i. Philipsen s Co., Viborg.

Maskinanlæg - Automobiler.

Telefon 532—1064.

Elektriske Anlæg - Vandværks­

anlæg. Telefon 174—274.

„HESS-BRÆNDEOVNEN

rT s

byder følgende Fordele:

Let Opstilling Bekvem og hurtig Optænding Nøjagtig Regulering Stort Fyrrum til langt Brænde Enkel Konstruktion Bekvem Rensning Stor Varmeevne

L e v e r e s i 2 S t ø r r e l s e r Faas hos vore Forhandlere

C. M. HESS’ FABRIKKER VEJLE

Bert sjællandske bondestand? Sparekasse

Vestetvaldqade 107 Ktfbenhavn V

IndskW put Måt TULml CWkg- *•

a Aktieselskabet

A A R H U U S P R I V A T B A N K

— stiftet 1871 —

Aarhus: København:

Hovedkontor. Nygade 1.

Aktiekapitalen & Reserver ca. 17 Mill. Kr.

hæfter til Sikkerhed for alle Indskud.

Dansk Plantageforsikringslorening

tegner Forsikring af Genplantningsværdien for Naaletræs- plantager overalt i Danmark. Indskud een Gang for alle 50 Øre pr. ha, dog ikke under 1 Kr. Aarlig Præmie pr ha 15 Øre, dog ikke under 50 Øre. Vedtægter og Indmeldel­

sesblanketter faas ved Henvendelse til

FORENINGENS KONTOR I VIBORG.

Herning Hede-

& Diseontobank.

10—\2% 2¹/*—5.

Telefon 5, 273 og 720.

Spare- og Laanekassen lop Nykøbing Mors og Omegn.

Kontortid 10—12 og 2—4'f,₂. Telefon 20.

KØBMANDS- OG HAANDVÆRKERBANKEN

AARHUS — Filialer:

Hornslet — Løgten Søby

Hotel

P H 0 N 1 X

Viborg Byens Hotel

Telf. 50'—257

I Er Deres Blyant dansk?]\

__________

Hedeselskabets Tidsskrift.

Nr. 3. - 15. Marts. - 1934.

Indtrædende Medlemmer indtegnes hos Selskabets Forretningsførere. Medlemsbidraget er enten aarlig mindst 5 Kr. eller en Gang for alle mindst 100 Kr. Større Bidrag modtages gerne.

Korrespondancer og Afhandlinger bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg.

Selskabets Medlemmer anmodes om stadig at holde vedkommende Forretningsfører bekendt med deres Adresse.

Tidsskriftet udgaar 1 Gang om Maaneden og sendes uden Vederlag til Selskabets Med­

lemmer. Annoncer bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg. Annoncepris efter Aftale og Tilbud.

Indhold: Arbejdsmuligheder ved Plantning. — Februarstormen. — Plantnings­

arbejdet i Sønderjylland. — Vejbrolægning med kløvet Bøgetræ. Litteratur; Beskyt­

telsesforanstaltninger mod Vinden for Skove og ved Landbrugskulturer. - Aarbog for Gartneri. - Dansk Kartoffelsago. - Forstlig Statistik. — Nye Plantagearealer. — Under­

støttelsesfondet for Hedeselskabets Tjenestemænd, — Det Jenssen Buchske Legat.

A R B E J D S M U L I G H E D E R V E D P L A N T N I N G .

Arbejdsløshedsraadet er blevet suppleret med en halv Snes nye Medlemmer og har faaet den særlige Opgave at udarbejde og forelægge Rigsdagen nye Muligheder for Arbejders Igangsættelse til Afhjælpning og Mildnelse af Arbejdsløsheden. Det udvidede Raad maa opfattes som et Udtryk for, at der skal sættes ekstra virkningsfuldt ind, og det hedder da ogsaa, at det skal overvejes

— „om man kan forøge Beskæftigelsen i Landbruget, om de se­

nere Aars Foranstaltninger kan danne Forudsætningen for en vi­

dere Udvikling af Beskæftigelsen i andre Erhverv, om man kan faa Folk over en vis Alder lil at opgive deres Beskæftigelse til Fordel for yngre, om der kan gennemføres Maksimalarbejdsdag i visse Arbejdsgrene, endvidere 40 Timers Arbejdsuge, maaske med en vis Erstatning for det derved opstaaede Løntab, om der kan indføres Minimalløn og skrides ind mod Bierhverv og Dob­

beltbeskæftigelse, i det hele taget alle de Spørgsmaal, der tangerer Arbejdsløsheden".

I Fjor blev der med særdeles gode Resultater sat ind med Grundforbedringsarbejder, Arbejder, hvoraf en meget stor Del endnu er under Udførelse, og som vil betyde overordentlig me­

get for de paagældende Jorder.

Et naturligt Led i Tilslutning til de store Grundforbedrings­

arbejder og i nøje Overensstemmelse med Formaalet at skaffe Arbejde til arbejdsløse rundt i Kommunerne vil det sikkert ogsaa være at søge Læplantningsarbejdet i de vest-, midt-, nord- og sydjydske Kommuner taget op og gennemført paa en bredere Basis.

For et meget betydeligt Antal jydske Sogne gælder det stadig, at de i høj Grad trænger til Læplantning. Vestenvinden er stadig en Svøbe, der hærger, hvor der ikke er Læ. I Foraaret rejses Sandfog og Jorderne tørres ud, og i Sommermaanederne og Hø­

sten piskes Kornmarkerne, saa Udbyttet forringes med mange Procent, og de udegaaende Dyr lider stærkt. Der findes endnu mange jydske Sogne, hvor der faktisk ingen Læplantning er ud­

ført, men hvor den i allerhøjeste Grad var tiltrængt.

Og, som nævnt, vilde en effektiv Læplantning sætte stærkt ind mod Arbejdsløsheden. I Foraars- og Efteraarsmaanederne kunde Kommunerne beskæftige et betydeligt Tal, i adskillige mindre Kommuner sandsynligvis alle de arbejdsløse, saafremt Læplantning efter moderne Metoder søgtes gennemført med Læbælter og Læhegn i nord- og sydgaaende Retning. Der vilde i Løbet af et kortere Aaremaal paa denne Maade skabes værdi­

fuldt Læ, og der vilde tillige — hvad man skulde synes, at f. Eks.

Dansk Jagtforening burde have Øjnene aabne for og være in­

teresseret i — skabes Skjulesteder og Hjemsteder for saavel den fjerede som den haarklædte Fauna.

Søgtes en bredt anlagt Læplantning gennemført overalt i de paagældende Kommuner med en væsentlig Del af Udgifterne re­

funderet som Tilskud fra Staten, var der ingen Tvivl om, at Op­

gaverne vilde have de respektive Sogneraads Interesse, ligesom man vilde have Grund £til at forvente, at den nødvendige Jord vilde blive stillet til Raadighed af de interesserede Jordbrugere, navnlig hvis de yderligere fik Sikkerhed for, at Arbejdet med Renholdelse i de første 4—6 Aar omkostningsfrit for Ejerne blev udført af Kommunerne.

De danske Planteskoler kan formentlig skaffe Planter nok, saaledes at Arbejdet straks kan bringes til Udførelse, og Tilsyn og Udarbejdelse af Planer vil ikke medføre særlige Udgifter, idet det Arbejde, der her skal til, naturligt vil kunne bestrides af Det danske Hedeselskabs Forstmænd, som jo allerede findes spredt faktisk over hele Jylland.

Endelig vilde af de samlede Omkostninger mere end ved noget andet tænkeligt Nødhjælpsarbejde gaa direkte til Arbejds­

løn, og Planen vilde tilmed rumme den Fordel, at Arbejdet rundt i Sognene kunde tilrettelægges efter netop det Antal arbejdsløse, det gjaldt om at skaffe Beskæftigelse.

Dette om Læplantningen!

I Aarevis har der spøget en Tanke, der dog aldrig har naaet at tage fast Form, baade hos Politikere og praktisk indstillede Privatpersoner. Den gik ud paa paa en eller anden Maade at søge

den demoraliserende, [konstante Arbejdsløshedshjælp afløst af produktivt Arbejde, selvom saa de dertil anvendte Penge ikke kom til at forrente sig nu eller senere. Tanken har været fremme Gang paa Gang, men som nævnt uden at tage endelig Form.

Der er en Side af produktivt Arbejde her i Landet, der al­

drig har givet helt og fuldt Udbytte, men som man alligevel har anerkendt Berettigelsen af, fordi det paa saa mange Omraader alligevel havde sin store samfundsmæssige Betydning. Hermed tænkes paa de to sidste Slægtleds Arbejde paa at forvandle de golde Hedestrækninger til Skov. Det viste sig under Krigen at være af uvurderlig Betydning, at vi havde disse Plantager, og hvad har de ikke paa anden Maade betydet for Jylland!

Der er i Dag endnu store Strækninger af Hede, der naturligt burde klædes med Skov. Der er Hede nok, som ikke er særlig egnet til Dyrkning, og som heller ikke rummer saadanne land­

skabelige Skønhedsværdier, at der er Grund til at lade dem ligge hen som fuldstændig uproduktive Flader. Forvandlede til Plan­

tager vilde de efter en Aarrække glide ind som et naturligt og værdifuldt Led i hele den nationaløkonomiske Husholdning. I den Selvforsyningspolitik, vi er tvunget ind i, har det jo den største Betydning, at Hedeplantagerne kan forsyne Landet med stadig stigende Mængder af værdifuldt Brændsel og Tømmer, som ellers skulde hentes hjem fra Udlandet.

I Øjeblikket anvender man en Del Maskinkraft i Form af Traktorer og Beolplove ved Forarbejderne til Anlæg af en Plan­

tage, men der er intetsomhelst i Vejen for, at hele Arbejdet kan ud­

føres ved Haandkraft, hvorved et meget betydeligt Antal Hænder kan komme i Virksomhed. Tænker man sig f. Eks. et Areal paa 100 ha, anlagt udelukkende ved Haandkraft og gaar ud fra, at den daglige Fortjeneste pr. Arbejder skal ligge mellem 7 og 8 Kr., vil der kunne skaffes 36250 Arbejdsdage, fordelt paa følgende Maade:

Slaaning af Lyng og Kulegravning 35000 Dage, Plantning 500 Dage, Hegn 250 Dage, Veje m. m. 500 Dage, og Udgifterne vilde forde­

les • saaledes med henholdsvis 250000 Kr., 4000 Kr., 2000 Kr. og 3500 Kr., hvortil vilde komme 7500 Kr. til Planter, saa Udgifterne for en Plantage paa 100 ha ialt vilde andrage 267000 Kr., d, v. s.

ca. 2670 Kr. pr. ha. Ogsaa Tiltrækning og Fremskaffelse af Plan­

ter vil give Arbejde og Fortjeneste til Mennesker.

Erfaringerne har vist, at Anlæget af Plantager paa 300—400 ha er de mest formaalstjenlige økonomisk set, og det er tillige doku­

menteret, at det som Regel er muligt at beskæftige de omliggende Kommuners arbejdsløse ved Vinterarbejder i saadanne Plantager, naar de med Tiden er vokset til. Men allerede i de første Aar

kræver Plantagerne vedvarende Arbejde med Renholdelse, og ef­

ter ganske faa Aars Forløb med Udhugst. Anlæget af nye Plan­

tager betyder saaledes ikke blot Beskæftigelse i saa og saa mange Arbejdsdage i Starten, men vedvarende Arbejde i Egnen, og vel at mærke meget hurtigt lønnende Arbejde.

Der synes Grund nok til at henlede Arbejdsløshedsraadets Opmærksomhed paa ogsaa dette Forhold.

Anlæget af en Plantage paa 300 ha vilde skaffe Arbejde til 500 Mand i 200 Dage. Antages der udelukkende unge uafhængige Mennesker, var der intet i Vejen for, at de kunde indkvarteres i Barakker paa selve Arbejdspladsen.

Tre saadanne Plantager paa hver 300 ha, en i Nordjylland, en i Vestjylland og en i Sydjylland, vilde være en sund og god Indsats med Betydning af den største Vægt langt frem i Tiden.

For den vestlige Del af Sønderjyllands Vedkommende vil Anlæg af større Plantager kunne betegnes som værende af den allerstørste Betydning. Landsdelen er i højere Grad end de an­

dre træfattig og er særlig præget af Mangel paa Læplantning og Plantagesystemer, der tillige kan dække det lokale Behov af

„smaat“ Træ, Brænde og lettere Effekter.

Der er i de sidste Aar anmeldt et bemærkelsesværdigt stort Antal nye Fredskovsarealer i denne Egn, i nogen Grad foranle­

diget af det ekstraordinære Tilskud fra Landbrugsministeriet hertil, saaledes at Tilgangen er i saa stærk Vækst, at Begræns­

ningen af Tilskudet til foreløbig 10000 Kr. maa beklages stærkt, idet dette Beløb desværre kan forudses ikke at ville slaa til.

En Forøgelse af Tilskudet med en snarlig større Udbetaling end den Tredjedel eller Fjerdedel, som der kan blive Tale om i Aar, vil betyde, at Arbejdet vil komme i Gang paa en stor Del af disse nye Fredskovsarealer, hvorved et meget stort Antal Per­

soner kan komme i Arbejde til megen Glæde for saa vel Ejerne som de Kommuner, hvori Arealerne er beliggende. Arbejdsløs­

heden vil blive aflastet, og samtidig bringes der dog nogen Kapital til Egnen.

C. E. Flensborg.

F E B R U A R S T O R M E N .

Orkanen, der den 8. Februar gik hen over Landet, anrettede meget store Skader paa en Del af de danske Skove. Skaderne lokaliseredes dog i nogen Grad inden for et Bælte, gaaende fra Nordvest over Viborgegnen og Midtjylland over Aarhus, Kalund-

borg og Holbækegnen for at fortsætte ud over Østersøen fra Sydøstsjælland.

Denne Orkan har uden Tvivl stormfældet betydeligt mere Træ rundt i de ramte Skove, end man har kendt det i Mands Minde. Februar- stormen i 1894 og Julestor­

men 1902 satte sine meget kraftige Spor i Skovene, idet der da blev væltet Naale- træsmasse til en anslaaet Mængde af henholdsvis 140000 og 200000 Kubikme­

ter. 1 begge disse Tilfælde svarede det til den samlede danske Naaletræshugst for et helt Aar. Februarstormen i Aar, der som nævnt i Mod­

sætning til de to nævnte tid­

ligere Storme har været stærkt lokaliseret, har — saa vidt det kan skønnes paa indeværende Tidspunkt — fældet 250000-300000 Ku­

bikmeter, væsentlig i ældre Bevoksninger, altsaa stort og værdifuldt Tømmer, og sva­

rende til godt og vel et helt Aars normale Hugst af svært Tømmer i alle de danske Naaletræsskove.

Stormene i 1894 og 1902 satte Fart i Oparbejdningen af dansk Gavntømmer, og der er næppe Tvivl om, at den sidste Storm vil virke fremmende i samme Retning.

Trods den uventede og store Ekstra-Fældning, Stormen gav Anledning til, synes det nu, omtrent en Maaned efter,

•KJ*®'

Hundrede Tdr. Land raseret Skov i Margrethelund Plantage. Fot. Bech 1934.

at kunne fastslaas, at det danske Marked for Tømmer ikke er blevet svækket eller overfyldt, idet meget store Partier er blevet solgt til den før Stormen raadende Dagspris, og der ikke har vist sig nogen Tendens til svigtende Priser.

Alle de ældre Naaletræskove i Midtjylland i Egnene begræn­

set af Silkeborg, Viborg og Aarhus har lidt meget stærkt under Stormen. Der er Plantager og enkelte Afdelinger, hvor helt op til 80 % af Bevoksningen er væltet. Det synes dog, at Største-

V ■ >

Gammel Skov væltet paa Roden i Neckelmanns Plantage. Fot. Bech 1934.

delen er væltet paa Roden, saa at kun 10—20 °/o af det er knæk­

ket over.

For Hedeselskabets egne Plantager gælder det, at disse synes at være sluppet billigt, idet det er de færreste Plantager, der har lidt nævneværdigt, og Tabene her vil ikke være vanskelige at genoprette.

Ganske anderledes er det gaaet i en Række af de ældre pri­

vate Plantager og Skovene i Midtjylland og paa Sjælland.

Hvor stor en Skade, der er anrettet paa de yngre Plantager, som Følge af at Granerne er rusket løse og derved sættes tilbage i Vækst og Udvikling, kan ikke gøres op, lige saa lidt som det kan opgøres, hvor meget det vil komme til at betyde i de kom­

mende Aar, at en Mængde Naaletræers Rødder er bristede og sprængte, saa Rodsvampen kan trænge ind og begynde sit Øde­

læggelsesarbejde. Galt har det ogsaa været, at Plantageudkanterne mange Steder er revet op, hvorved der er fremkommet Huller,

som har Tilbøjelighed til senere at udvide sig, hvorved nye Storme kan faa let Adgang til at anrette nye Skader.

Orkanen den 8. Februar 1934 vil blive husket i mange Aar, men de store Skader havde selv den dygtigste og mest erfarne Forstmand ikke kunnet værne sin Skov imod. Stormen har hær­

get uden Hensyn til den forstlige Side af Skovenes Behandling.

En Ting af Betydning vil den imidlertid medføre, at store Arbejdsstyrker i lange Tider vil kunne beskæftiges i de storm- hærgede Skove, og at der vil blive oparbejdet og lagret betyde­

lige Mængder af godt dansk Gavntømmer. Paa samme Maade vil der blive meget Arbejde med Udbedring af Skaderne i Skovkan­

terne, hvor der mange Steder maa plantes hurtigtvoksende Læ­

kapper, ligesom der naturligt maa sættes ind med store Efter- plantningsarbejder paa de fældede Arealer.

has.

P L A N T N I N G S A R B E J D E T I S Ø N D E R J Y L L A N D .

I en Ugestid sidst i Februar har der paa Foranledning af Hedeselskabets Forretningsfører for Vojens, Bestyrer Bent Jensen, Billundgaard, været af­

holdt en Række Møder i Sognene omkring Vojens. Ved disse Møder, der næsten overalt havde samlet stor Tilslutning og alle Vegne meget interesseret Tilslutning, talte Sekretær Skodshøj om Hedeselskabets Historie og Ud­

vikling og viste ved Hjælp af en Serie Lysbilleder, hvorledes den jydske Hede gennem de sidste to Slægtled var bleven forvandlet, og hvor store de Resultater er, der er blevet naaet siden Hedeselskabet blev stiftet i 1866.

Den interesserede Tilslutning. Møderne overalt fik, gav sig forskellig­

artet Udtryk, men fælles var en hjertelig Tak til Det danske Hedeselskab for dets Arbejde i Sønderjylland siden Genforeningen og Enighed om at støtte dets Arbejde, der, som det fra fremtrædende Side blev sagt, havde sin store Andel i den reelle Gennemførelse af den formelle Genforening, som fandt Sted i 1920.

Møderne var særlig arrangeret paa Baggrund af den overordentlig stærke Interesse, der i stigende Grad gør sig gældende i det hegnsfattige og skovmauglende Midt- og Vestsønderjylland, og der blev da ogsaa alle Vegne stillet interesserede Forespørgsler om Plantningssagen.

En lang Række af kendte Mænd i disse Egne har i de sidste A aringer gjort et betydeligt Arbejde for at øge Tilslutningen til Plantningsforeningerne, og er som oftest selv gaaet i Spidsen med Tilplantning, saavel i Hegn som i større Plantninger. De forskellige særlige Tilskud til Læ- og Hegnsplant­

ning i Sønderjylland har baaret overordentlig rig Frugt, idet det ikke mindst er disse, der har stimuleret til øget Plantning af Læhegn, men ogsaa de

<*%

iim ff

Lærække af Bjergfyr og Tjørn langs Landevejen Bevtoft—Toftlund.

Alder ca. 50 Aar. Bjergfyrren udlevet.

4aarigt Pilehegn (Salix lanceolota) i Løgumkloster Planteskole.

Plantningen udført paa reolpløjet Agermark.

særlige Tilskud til Anlæg af Fredskovsarealer kar været virkningsfulde.

Fra alle Sider af Sønderjylland er anmeldt større eller mindre nye Fred­

skovsarealer, saaledes at der snart findes saadanne i næsten alle Sogne.

Under den tyske Tid blev de mange Steder meget lette Jorder ikke drevet nær saa intensivt, som det er nødvendigt nu, og Resultatet er da blevet, at de sønderjydske Landmænd, der rundt omkring sidder paa de jævnt store Gaarde, nu finder det rimeligt at tilplante en Del af de fra Gaardene fjernest liggende Arealer til Skov, naar de ved Fredskovsdeklara­

tion kan opnaa saadanne Tilskud, at Arbejdet kan udføres uden særlig øgede Udgifter. Der er Eksempler paa, at Tilplantningen af saadanne af­

sides liggende magre Arealer ved passende Udhugning, og naar denne Udhugst bar kunnet sælges som Juletræer faa Aar efter, at Tilplant­

ningen var begyndt, har givet Indtægter, der i disse Krisetider har be­

tydet en væsentlig Hjælp for hele Ejendommens Budget. Oprettelsen af Fredskovsarealer har saaledes haft og har stadig de større sønderjydske Jordbrugeres levende Interesse. Adskillige Steder er Tilplantningen sket Tid efter anden, naar det passede ind i Gaardens normale Arbejdsplan, hvorved en øjensynlig økonomisk Fordel er opnaaet.

Som et særligt smuk Eksempel paa Plantningsinteresse paa disse Egne kan nævnes, at der paa Billundgaard i de sidste Aar er plantet ialt 19 ha.

Plantagen er dels anlagt som meget brede Bælter omkring en Række af Markerne, der allerede nu har faaet et meget værdifuldt Læ, og dels paa begge Sider langs Vejen fra Vojens til Billundgaard, saaledes at denne Vej i Løbet af nogle Aar vil være særlig smukt hegnet af lunt Læbælte.

Paa det afsluttende Møde i Jægerup Forsamlingshus blev der da ogsaa talt fortjente, smukke Ord for Plantningsforeningens Formand, Bestyrer Bent Jensen, Billundgaard, der havde gennemført denne værdifulde Plantning, der har forskønnet hele Egnen Vest for Vojens By.

Saaledes som denne Mand er gaaet i Spidsen med Plantningen paa sin Egn, kunde der nævnes andre paa andre Egne, og Mænd, der havde plantet endnu mere, men fælles for dem alle er, at de i en Landsdel, hvor Tidens Strømninger paa godt og ondt, økonomiske og kulturelle, maaske brydes som vel intet andet Steds, har formaaet at tage store og krævende Arbejder op og søgt dem gennemført til Gavn for ikke alene dem selv og deres Egn, men til Gavn for hele det Samfund, de hører til.

has.

V E J B R O L Æ G N I N G M E D K L Ø V E T B Ø G E T R Æ .

I „Ingeniøren¹⁴ har Afdelingsingeniør S. Abrahamsen offent­

liggjort nogle Erfaringer vedrørende Vejbrolægning med Træ, fo­

retaget i Sommeren 1932 forskellige Steder paa Sjælland, idet han redegør for Arbejdernes Udførelse, saavel Fremgangsmaade som Omkostninger ved de forskellige Vejbaner. Prøvebrolægningen foretoges paa mindre trafikeret og paa stærkt trafikeret Vej, og de indhøstede Erfaringer synes at være meget tilfredsstillende, idet Ingeniøren slutter med at sige, at det fremgaar af Forsøgene, at Træbrolægning meget vel kan konkurrere med almindelig top- lagsfyldt Macadam, hvad Priserne angaar.

Det hedder endelig:

Den færdige Vejbane har et overordentlig tiltalende Udseende og kan, naar den har henligget i nogen Tid, saaledes at Træet er blevet mørkt, let forveksles med Ghaussebrolægning.

De Steder, hvor Belægningen har været udsat for Trafik, har Forfatteren indtil December 1933 ikke konstateret Ulemper af nogen Art.

Der har saaledes ikke vist sig nogen Tilbøjelighed til, at San­

det lader sig opsuge af Fugerne, ej heller har Befæstelsen vist nogen Tendens til at blive glat i fugtigt Føre.

Saafremt det viser sig, at Befæstelsen opfylder Forventnin­

gerne m. H. t. Holdbarheden, skulde man mene, at den havde en Fremtid for sig herhjemme, særlig under Hensyn til, at Vedlige­

holdelsesomkostningerne maa antages at blive saa ringe, at de praktisk talt er uden Betydning. Særlig anvendelig vil Befæstel­

sen være, hvor der er Tale om Ombygning af Sogneveje ude i Landet paa Egne, hvor der findes Skov i Nærheden.

Det vil formentlig faa særlig stor Betydning for Forstvæsenet, hvis der gennem Anvendelse af Træbrolægning kan skabes øgede Afsætningsmuligheder for den mindst værdifulde Del af Træet, nemlig Knippelbrætidet.

Da de hidtil udførte Forsøg har vist, at kløvet Knippel giver en tilsyneladende lige saa god Vejbane som Fagot og Klov, er det muligt, at man kan gaa over til udelukkende at anvende dette.

Udgifterne til Vejbefæstelsen bliver dog ikke mindre ved Anven­

delse af Knippel, idet Besparelsen paa Træet opvejes af Fordy­

relsen ved Sætningen.

Enhver vil kunne forstaa, at Sagen har en meget stor øko­

nomisk Betydning gennem de Muligheder, den aabner for An­

vendelse af dansk Materiale og for at skabe Arbejde til danske

Arbejdere, og det maa haabes, at Vejteknikerne Landet over vil vise den Interesse ved at udføre Forsøgsstrækninger, saaledes at Befæstelsens Værdi under forskellige Forhold kan blive prøvet.

has.

L I T T E R A T U R .

Beskyttelsesforanstaltninger mod Vinden for Skove og ved Landbrugs­

kulturer.

Hedeselskabet har modtaget en Afhandling, der i Rom i 1933 er udgivet af International Landbrugsinstitut. Bogen indeholder 264 Sider og koster 22 Lire.

En saadan Monografi er fremkommet som Følge af Bestem­

melser tagne paa den 1. internationale Skovkongres i Rom 1926.

Bogen indeholder detaillerede Meddelelser om Vindens ska­

delige Indflydelse paa saavel forstlige som paa Landbrugs-Kul­

turer, samt Meddelelser om de Fremgangsmaader, der er anbefalet i forskellige Lande, hvor der er bemærket betydelig Forskel i Virkningen af Forebyggelser eller af Arbejder til at forringe saadanne Katastrofer.

Af de 27 Kapitler, som Bogen indeholder, er de vigtigste de som behandler: 1) Midler til Beskyttelse mod Vinden (Kap. 7), 2) Frembringelse af Læbælter til Beskyttelse mod Vinden (Kap.

8), 3) Beskyttelse af Arealer, beliggende i Nærheden af Sand­

klitter (Kap. 9), 4) Rettidig Udrensning og Gennemhugning (Kap.

10), 5) Forstandig Ordning af Hugstfølge (Kap. 11), 6) Behandling af Skov, som har lidt af Vindskade (Kap. 13), 7) Bestemmelse af Størrelsen af Arealer, der kan beskyttes ved Læbælter (Kap. 16), samt endelig Omtale af de vigtigste Lovparagraffer angaaende Anlæg af Læbælter (Kap. 26)

I Kapitel 3, der omhandler Vindens skadelige Indvirkning, er der givet en Oversigt over de heftigste Storme i de sidste 10 Aar, med Anførelse af Skade og Tab, foraarsaget af disse Kata­

strofer.

I et Tillæg til Bogen findes en, i alfabetisk Orden, opstillet For­

tegnelse over Træarter, der egner sig til at anvendes i Læbælter.

Udgivelse af denne Monografi er ikke alene baseret paa de sidst fremkomne Oplysninger, men tillige fremstillet efter Mate­

rialer, der er modtaget som Svar paa Forespørgsler hos Autori­

teter og Personer, der er mest kompetente i de forskellige Lande.

Man ser saaledes, at Bogen indeholder originale Besvarelser

af de Spørgsmaal, der ikke tidligere har været offentliggjorte, og saaledes vil være vanskelig at fremskaffe paa anden Maade.

Aarbog for Gartneri.

Aim. dansk Gartnerforening har udsendt 15. Aargang af „Aar­

bog for Gartneri*. Den smukt kartonerede Bog paa næsten halv­

tredje Hundrede Sider fremtræder ogsaa i Aar som en fyldig og værdifuld Haandbog for enhver Gartneriinteresseret med et rig­

holdigt statistisk og oplysende Materiale.

Dansk Kartoffelsago.

Fra Dansk Gæringsindustri er tilstillet Tidsskriftet et Særtryk af cand. polyt. K. Erik Jensens interessante Beretning om For­

søgene og Arbejdet for at fremstille danske Sagogryn i Tilknyt­

ning til Kartoffelmelfabrikationen. Det hedder i Beretningens Konklusion, at i teknisk Henseende maa en dansk Kartoffelsago- fabrikation anses for at være gennemførlig, og med den Støtte mod udenlandsk Konkurrence, som den tidligere omtalte nye Kartoffelordning er i Stand til at yde, vil ogsaa det økonomiske Grundlag kunne blive forsvarligt.

Forstlig Statistik.

Det internationale Landbrugsinstitut i Rom har, ved Siden af sin Virksom­

hed for Landbruget, i de sidste Aar stærkt udvidet sit Arbejde for den forst­

lige Virksomhed.

Blandt Resultater af sidstnævnte Virksomhed maa man særlig lægge Mærke til Instituttets forstlige Aarsberetning, som nu er udkommen.

Bogen indeholder i sin første Afdeling Meddelelser og Beretninger fra 52 forskellige Lande — i alt Fald saa meget af det indkomne Materiale som Pladsen tillader — om hvad der specielt angaar Arealer og Skoves Sammensætning vedrørende Træarter, endvidere Ejendoms- og Forvaltnings­

forhold, Inddeling af Skove efter Træart og Alder, samt det forhaandenvæ- rende Vedforraad og endelig efter aarlig Tilvækst, Masseproduktion og For­

brug af Skoveffekter.

I det andet Afsnit anføres Tal for Ind- og Udførsel af Træ i Tidsrum­

met 1925 — 32 i 14 europæiske Lande, der spiller en dominerende Rolle paa Træmarkedet, samt fra Rusland, Canada, Nordamerika’s Forenede Stater og Japan.

Alle Opgivelser er, saa vidt muligt, ordnede i Bogen i letoverskuelig Form, medens man i Indledningen har anført en sammentrængt Oversigt over de forskellige Landes forstlige Produkter.

Paa denne Maade indeholder Bogen en Samling Tal for Resultater fra de anførte forskellige Lande, hvilke Resultater er vanskelige og vilde

forlange stort Arbejde at indsamle i et saa righoldigt Antal Offentlig­

gørelser.

Nytten af disse Aarsberetninger er øjensynlig for alle, der interesserer sig for forstlig Virksomhed, og man bemærker ligeledes, at Bogen har sin særlige Værdi som Basis for nøjagtige Studier af national forstlig Statistik.

Det herværende Arbejde ved at samle Opgivelser af givne Resultater har muliggjort at paavise Aarsager til Forskellighederne i de enkelte Lande.

N Y E P L A N T A G E A R E A L E R . Nr. 2797 A.

Nr. 2798 A.

Nr. 2799 A.

Nr. 2800 A.

Nr. 2801 A.

Nr. 2802 A.

Lynderup Brunbakke Planlage, ca 7,4 ha, Lynderup Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt. Plantagen ejes af Gaardejer Svenningsens Enke, Lynderup pr. Skals.

Arealet bestaar af gammel Agermark.

Arbejdet ledes af Forstassistent Bavngaard.

Stoustrupgaard Plantage, ca. 5,7 ha, Aadum Sogn, Nørre Herred, Ringkøbing Amt. Plantagen ejes af Gaardejer Karl Kristiansen, Stoustrupgaard pr. Tarm.

Arealet bestaar af gammel Ager. Arbejdet er paabe­

gyndt.

Arbejdet ledes af Forstassistent J. Fr. Jensen.

Veslers Plantage, ca. 70,0 ha, Hemmed Sogn, Nørre Herred, Randers Amt. Plantagen ejes af Fru Godsejer H. de Mylius-Benzon, Benzon. Arealet bestaar af gam­

mel Agermark.

Arbejdet ledes af Skovrider Thyssen.

Klovtoft Sønderhede Plantage, ca. 8,8 ha, Hellevad Sogn, Aabenraa Amt. Plantagen ejes af Gaardejer Ghr. Sørensen og Carsten Carstensen, Klovtoft pr. Hel­

levad. Arealet bestaar af Hede. Arbejdet er paabegyndt.

Arbejdet ledes af Skovrider Fromsejer.

Møgeltønder Kommune Plantage, ca. 16,1 ha, Daler Sogn, Tønder Amt. Plantagen ejes af Møgeltønder Kommune. Arealet bestaar af gammel Hede. Arbejdet er paabegyndt.

Arbejdet ledes af Skovrider Fromsejer.

Branderup Plantage, ca. 18,8 ha, Branderup Sogn, Branderup Herred, Haderslev Amt. Plantagen ejes af Nørre Rangstrup Herreds Plantningsforening. Are­

alet bestaar af gammel Ager. Arbejdet er paabegyndt.

Arbejdet ledes af Skovrider Fromsejer.

Nr. 2803 A. Løgumkloster Banks Planlage, ca. 5,9 ha, Løgumkloster Landsogn, Lø Herred, Tønder Amt. Plantagen ejes af A/S Løgumkloster Bank. Arealet bestaar af gam­

mel Ager. Arbejdet er paabegyndt.

Arbejdet ledes af Skovrider Fromsejer.

Nr. 2804 A. Sindaløsler Kommune Plantage, ca. 11,7 ha, Sindal Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt. Plantagen ejes af Sindal Kommune, Arealet bestaar af gam­

mel Agermark. Arbejdet er paabegyndt.

Arbejdet ledes af Skovrider Horneman.

Nr. 2805 A. Hallundbæk søndre Plantage, ca. 6,8 ha, Ejstrup Sogn, Vrads Herred, Aarhus Amt. Plantagen ejes af Gaardejer K. S. Johnsen, Hallundbæk pr. Ejstrupholm.

Arealet bestaar af gammel Hede. Arbejdet er paa­

begyndt.

Arbejdet ledes af Skovrider Piper.

Nr. 2806 A. Sdr. Grene Plantage, ca. 181,2 ha, Hoven Sogn, N.

Horne Herred, Ringkøbing Amt. Plantagen ejes af Fru Statsgælddirektør Andersen, København. Arealet bestaar af gammel Plantagegrund og er fuldt tilplantet.

Arbejdet ledes af Skovrider J. Holt.

U N D E R S T Ø T T E L S E S F O N D E T

F O R H E D E S E L S K A R E T S T J E N E S T E M Æ N D . Fondet blev oprettet den 13. August 1907.

Fondets Formaal er at understøtte særlig uheldigt stillede En­

ker eller Børn efter afdøde Tjenestemænd og særlig uheldigt stil­

lede Tjenestemænd eller forhenværende Tjenestemænd.

Fondet opretholdes og forøges af de Midler, der ifølge Hede­

selskabets Forsørgelseskasses Vedtægter tilfalder det, samt ved fri­

villige Gaver.

I Henhold til Fondets Vedtægter har der for Aarene 1934, 1935 og 1936 været afholdt Valg af et Medlem til Bestyrelsen. Udfal­

det af Valget blev, at Kasserer V. Iversen, der afgik efter Tur, genvalgtes.

Regnskab for 1933.

Indlægt:

Beholdning fra 1932 ... 2864 Kr. 69 Øre Modtaget efter Konstruktør Alb. Larsen... 1669 „ 15 Provision fra Hedeselskabet for de af Tjeneste-

mændene i 1933 indmeldte Medlemmer... 18 „ 75 Renter... 1751 „ 70

6304 Kr. 29 Øre Udgift:

Udbetalte Understøttelser... 2690 Kr. 00 Øre Køb af 3000 Kr. J. Landkreditf.

Obl... 2642 „ 64 „

--- 5332 „ 64 „ Kassebeholdning pr. 31. December 1933 ... 971 Kr. 65 Øre

Foruden foranstaaende Kassebeholdning ejer Fondet:

6000 Kr. 5 S. 4% jydske Landejendomsb. Kreditf. Obligationer 34000 Kr. 6 S. 4¹/₂⁰/₀ do. do. do. do.

Viborg, den 3. Februar 1934.

V. Iversen. J. P. Olesen. J. Parbo.

Regnskabet efterset og sammenlignet med Bøgerne. Behold­

ningen i Sparekassen og Værdipapirernes Paalydende fandtes overensstemmende med det i Regnskabet opførte.

Viborg, den 3. Februar 1934.

Vilh. Land.

D E T J E N S S E N B U C H S K E L E G A T

I Henhold til derom i Fundatsen for „Det Jenssen Buchske Legat'⁴ indeholdte Bestemmelser offentliggøres her Regnskabet for 1933 for Legatet og for Plantagen.

Regnskab for Legatet 1933.

Kr. ø. Kr. 0.

I n d t æ g t : U d g i f t e r :

Kassebeholdning pr. Vi Tilskud fra Legatet til

1933 ... 2916 81 Plantagen ... 1 202 22 Indvundne Renter... 688 91 Kassebeholdning pr. ³¹/i2

1933 ... 2403 50 Summa Indtægt. . . 3605 72 Summa Udgift. . 3605 72 Foruden ovennævnte Kassebeholdning paa 2403 Kr. 50 Øre ejer Legatet Kreditforeningsobligationer med Paalydende 16000 Kr.

Regnskab for „Den Jenssen Ruchske Plantage⁴⁴ 1933.

I n d t æ g t : ^Kr. ø . Salg af Skoveffekter... 3748 39 Andre Indtægter af Ejeu-

dommen... _» „

Planteskolen ... 167 63 Statstilskud... 45 Tilskud fra Legatet... 1202 22

S u m m a Indtægt. . . 5163 24

Kr. 0.

U d g i f t :

Skovningsarbeider... 1889 17 Nykultur . . ...

2den Kultur... „

Efterbedring og Kultur-

pleje... 60 Veje ... 59 40 Hegn og Brandlinier . . . . 7 2 Tjenestejord og Bygninger 317 23 Lønninger ... 1550 Skatter og Afgifter... 802 69 Redskaber ... V

Adskilligt... 412 ■75 Summa Udgift. . . 5163 24 I Bestyrelsen for „Det Jenssen Buchske Legat¹⁴

Chr. Liillichau. A. Mourier-Petersen.

Regnskabet revideret og befundet overensstemmende med Bøgerne, og Beholdningerne befundet at være tilstede

Viborg, den 3, Februar 1934,

Vilh. Lund.

bestil da rigeligt

Kalksalpeter Norig.

Kun Betegnelsen Norig er ny, men Varen er frem­

deles den samme velkendte, hvide, kornede Sal- petergødning, der leveres i fine, imprægnerede Specialsække og indeholder 15V₂ % Kvælstof og 28 % Kalk (svarende til 50 % kulsur Kalk).

D e t d a n s k e G ø d n i n g s - K o m p a g n i .

Mejeriernes og Landbrugets lllykkesinrsikring.

Tell. 14.350. - Gensidigt. Reventlowsg. 14, Rbhvn. ^{I -} Statsanerkendt.

A n s v a r s f o r s i k r i n g A n i o n i o i t i l l o r s i k r i i t g

Henvendelse til Kredsens Tillidsmand eller til Kontoret.

m

m

*■.

i - ''

Husmændeies

Ulykkesforsikring.

Oprettet 1916.

Anerkendt al Socialministeriet.

Tegner lovpligtige og frivillige Forsikringer efter Ulykkesforsik- ringsloven med Adgang til Stats­

tilskud, samt Ansvarsforsikringer for mindre Land-, Skov- og Ha­

ve-Brugere, Uaandvæikere og ligestillede.

De frivillige Ulykkesforsikrin­

ger omfatter alle Ulykkestilfælde, der indtræffer indenfor Europas Grænser.

Ansvarsforsikringen omfatter blandt andet ogsaa Skader for­

voldt af Hunde.

Laveste Præmier!

Kulant Behandling!

Foreningen omfatter ca. 160.000 Personer.

Udbetalt i Erstatninger ca. 6 Millioner Kroner.

Nærmere Oplysninger faas ved Henvendelse til Distriktsforstan­

derne, Tillidsmændene eller Ho­

vedkontoret :

Nørre Voldgade Nr. 16, København K.

Telefon Central 383.

Tegn Annonce i

H O L S T E B R O S V I N E S L A G T E R I

HØJESTE DAGSPRIS BETALES FOR SVIN TLF. NR. 40 UDSALGET NØRREGADE TLF. NR. 457

JjM Telefonbog

Jydsk Telefon-Aktieselskab

Aarhus

Hwnfri sek kb fhsiimn, naar vi overtager

Brandforsikring

Indbrudsforsikring

Vandskadeforsikring m. m.

♦ F o r l a n g T i l b u d p a a a l l e A r t e r F o r s i k r i n g e r . ♦ G r a t i s V e j l e d n i n g . ♦

A/8 M01QJDI§1K IBIfijØMlDrØlQSIlKMMØ

G R Ø N N I N G E N 2 5 - K Ø B E N H A V N

Skovværktøj ^/™

Zinck, Godthaab.

Skovspade, smedede Trin, bøjet Træhulskaft, lange Skinner, Løbe-Nr. 51.

Rigtig Facon, bedste Kvalitet, billig Pris.

Udtyndingssaks, Løbe-Nr. 180, Længde 90 cm, Vægt 3 kg, klipper^'Grenc indtil 65 mm,

— den rigtige Saks, hvor^der stilles store Fordringer.

Plantehakke, HedeselsKabets Model. Løbe-Nr. 185.

Forlang Tilbud hos Deres Forhandler-.

A/S Dansk

Folkeforsikringsanstalt.

(Statsanerkendt og statskontrolleret.)

Anker Heegaardsgade 13, København V.

Jngen Lægeattest.

Præmien opkræves hver Uge.

7M

Aktieselskabet

Vejle Bolle- S Malrikfabrik.

Telefoner

Grundlagt 1899.

/ Kontor 93 & 1093.

\ Fabrik 2120 (2 Linier).

Telgr.-Adr.: Boltefabriken.

Alla Slags Bolte, Skruer og Skinnespiger.

Leverandør til De danske Statsbaner.

•v

Sophus Berendsen ^A li

København Aarhus

Raadhusplads 37 Kannikegade 18

Alt Entreprenørmateriel.

Damp- og Motorlokomotiver, Gravemaskiner, Tipvogne,

Spormateriel.

Leverandør til Hedeselskabet.

U R L O M O R T E N S E N

BOGTRYKKERI

& KARTONNAGE Tlf. 355 VIBORG Tlf. 355 Annoncér i

Hedeselskabets Tidsskrift

Planteskolernes Prisfortegnelse,

samlet og udgivet af Det danske Hedeselskab, kan faas gratis tilsendt ved Henvendelse til Hedeselskabets Hovedkontor i Viborg.

I Fortegnelsen er bl. a. optaget:

Lund Planteskole, Lund St. ved Horsens Dybvad Planteskole, Dybvad St.

Gravens Planteskole, Brønderslev K. Spejlborgs Planteskole. Brønderslev Riis Bjerregaards Planteskole, Lunderskov Oscar Bangs Planteskole, Nykøbing Mors P. Alsteds Planteskole, Grejsdal St.

St. Lihme Planteskole, Lihmskov St.

Vejle Amts Planteskole, Børkop Brostrøms Planteskole, Viborg

Hulkærhus Planteskole, pr. Rødkærsbro Skals Planteskole, Skals St.

Forstplanteskolen, Faaborg.

J. Hjortsøes Planteskole, Svebølle Paludans Planteskole, Klarskov Vipperød Planteskole, Vipperød

Kampmann 8- Herskind

Kul og Cokes Import

Vestergade 2 København Telefon 2628

V I B O R G A N D E L S - S V I N E S L A G T E R I Vort Udsalg bringes i Erindring TELEFON 779

De mest vækstsikre Planter, der kan faas.

Har endnu flere Hundrede Tusinde:

Sitkagran ²/₂ Rødgran ^s/₃

Douglasgran % & ² , Skovfyr */₀

Lærk ²/₀

alt i prima, prima Kvalitet.

Forlang Prøve og Tilbud.

N. Andersens Planteskole,

Hjørring.

Brostrøms Planteskole. Viborg

v. C. Nielsen. a

Haardføre, jydske « Planter for Have,

Mark og Skov.

Telefon 42.

MATHIESEN*!

PLANTESKOLE |

•KORSØR*

- *

PRIS FORTEGNELSE S FRANCO wm

u

I ntUGTTMER‘RQ5ER*FRUGTBUSKE|

I Sirbuske • 5irtr*«r • All«lr*cr_t II garanteret fejlfri Vare.

J tittruKKcn paa aabeaWa.ituden lad

/^*N

BENZIN PETROLEUM

PALUDANS

P L A N T E S K O L E

STANDARD

MOTOR OLIER

130 Tdr. Land.

V-y

BRÆNDSELSOLIER

Skovplanter, Hæk- og Hegnsplanter, 10 Millioner Prikleplanter.

Forlang Prisliste.

Hedeselskabets Laboratorium

Takster for Jordbundsanalyser:

Kalktrangsundersøgelser 60 Øie pr. Stk.

Kalkbehovbestemmelser 200 ,, ,, ,, Mergelanalyser 100 ,, ,, ,,

F r ø c o n t o r e t

(for undersøgt Markfrø)

— Grundlagt 1887 K O L D I N G

Telefon 43

/

x

øl

M ineralvande

y l s s u r a n c e - C o m p a g ' n z e f

B A L T I C A ⁴

København K.

,s Bredgade 4 2 .

J. C. HALVORS EN

Kroghsgades Cementstøberi A A R H U S Kontor: Dannebrogsgade 20

Telf. 5019—5020

Imprægn. Cementrør, anerk. af Autoriteterne som fuldstændig Erstatning for glass. Lerrør.

Monierrør. Maskinstampede Rør. Brøndringe.

Dagens billigste Pris.

— — Forlang Tilbud.---

De iorenede Kalkværker

A/s De forenede Teglværker

ved Aarhus

Hovedkontor Parkallé 15 - Tlf. 644—6444

♦

Christens buede HVÆLVINGSHULSTEN (Patent)

Ellidshøj Kridt- og Kalkværker

ved Chr. Sørensen.

Telefon 4. Ellldshøj St. Telefon 4.

Fabrikation af prima Gødningskalk (95 %). pulveriseret og upulveriseret, samt Foderkridtmel til billigste Dagspriser.

Foreninger indrømmes Rabat.

Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker.

Hovedkontor: Vesterbrogade 12, København V. Tlf. Central 282 Mursten — Tagsten — Drainrør

Kalk m. m.

Vore anerkendte

- R Ø D E D R Æ N R Ø R -

føres altid paa Lager fra l*/,* til 8“.

Tilbud til Tjeneste.

A S Gammelgaard Teglværk,

Telefon 187. Skive.

Tlf. 25 Thisted Tlf. 25 Fabrikation af prima pul­

veriseret Gødningskalk (97 %) samt pulveriseret brændt Kalk

„Separator Pulverkalk⁴⁴ til saavel Gødnings- som Mu­

rerbrug. — Billige Priser og fordelagtige Betingelser.

Foreninger indrømmes Rabat.

Nivaagaards Teglværk.

Telf. Nivaa Nr. 9. Nivaa St.

Drænrør i alle Dimensioner fra 2* til 15*. — Lerrør med og uden Muffe fra 6“ til 15".

— Forlang Tilbud. —

Drænrør.

Røde Drænrør fra 2*—8‘ al­

tid paa Lager. Forlang Tilbud.

l/8 Aalborg Teglrærlur.

Boulevarden 21, Telf. 24 & 305.

A|S L. Hammerich A Co.

Specialforretning i Bygnings­

artikler. Grundlagt 1854.

Telefon Nr. 7050 (3 Linier).

Aarhus.

Redaktion: Afdelingsleder N. Basse og Direktør, Skovrider C. E. Flensborg, Viborg.

DENATURERET SPRIT

M Ø R K E B L A A S N E D K E R S P R I T

E M B A L L A G E G U L E M B A L L A G E