• Ingen resultater fundet

Nr. 2. — o>>o<<o— 15. Februar 1934.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Nr. 2. — o>>o<<o— 15. Februar 1934."

Copied!
32
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

HEDESBSKRBEES TiDSMFr.

ss(w

M.

;s

>-2É3s=-*

-m 43 'p*

K*?r>

‘itflUUi i**

Nr. 2. — o>>o<<o— 15. Februar 1934.

U d g i v e t a f

O ET DANSKE HEDESELSKAB.

Viborg

Carlo Mortensens B o g t r y k k e r i , Viborg

1934

(2)

I C O P A L

med vulkaniseret Overflade eller rød, grøn og graasort Icopalskifer, er lunere og tættere, billigere og smukkere end et Pladetag paa Lægter.

Aktieselskabet

JENS VILLADSENS FABRIKER

KØBENHAVN V.

Telefoner: 9706 - 9726 - 9746 - 1794 - Stat 508 Fabriker: København, Ringsted, Horsens, Oslo, Malmø

Hedeselskabets Laboratorium

Takster for Jordbundsanalyser:

Kalktrangsundersøgelser 60 Øre pr. Stk.

Kalkbehovbestemmelser 200 ,, ,, ,, Mergelanalyser 100 ,, ,, ,,

Aktieselskabet

Vejle Bolte- & Møirikfabrik.

Grundlagt 1899.

„ . - / Kontor 93 & 1093.

Telefoner j F a b r i k 2120 (2 Linier).

Telgr.-Adr.: Boltefabriken.

Alle Slags Bolte Skruer og Skinnespiger.

Leverandør til De danske Statsbaner,

Annoncér i

Hedeselskabets Tidsskrift

CARLO MORTENSEN

BOGTRYKKERI

& KARTONNAGE Tlf. 355 VIBORG Tlf. 355

Dansk

Eternit

Fabrik A/s AALBORG

Tlf. 48 00

Cement-Asbest Skiler-, Bølge- 4 Beklædningsplader.

Forespørg hos Deres Bygningsmat erial forhandler.

i. Philipsen 4 Co, Viborg.

Maskinanlæg - Automobiler.

Telefon 532—1064.

Elektriske Anlæg - Vandværks­

anlæg. Telefon 174 -274.

flusDiandsbrandkassen lor Danmark.

(Medlemsantal ca. 130,000.

Forsikringssum ca. 1 Milliard.

Reserver ca. 1,3 Mill. Kroner.) I Afdelingen for faste Ejen­

domme optages: med blødt Tag alle Ejendomme paa Landet, naar Forsikringssummen ved Indteg­

ningen ikke overstiger 30,000 Kr., med blandet Tag, naar den ikke overstiger 40,000 Kr., og med haardt Tag, naar den ikke over­

stiger 50,000 Kr.

I Afdelingen for Løsøre op­

tages Løsøre beroende i faste Ej­

endomme overalt i Danmark, saa- vel paa Landet som i Stations­

byer og Købstæder

I Tyende- og Ungdomsafde­

lingen optages : Ejendele ind­

til 2500 Kroners Forsikringssum uden Hensyn til, hvor disse be­

finder sig i Danmark.

Moderate Præmier.

Kulant Behandling.

Hurtig Afregning

Nærmere Oplysninger faas ved Henv. til Distriktsforstanderne, Sognetillidsmændene eller til Ho­

vedkontoret :

Nørrevoldgade 16, Kbhvn. K.

Telf. 383 og 384.

(3)

S a a f r e m t D e k a n a f t a g e P a r - t i e r f r a 5 0 0 k g a f K A R E N S M Ø L - L E S a n e r k e n d t e Æ g l æ g n i n g s f o - d e r ’ " K R A F T ”

o g

K y l l i n g e f o d e r

’ ’ K V I K ’5 , g i v e r v i D e m b i l l i g t T i l b u d p a a d i s s e K v a l i t e t s ­ v a r e r , s o m s æ l g e s m e d A n a l y ­

s e g a r a n t i .

A / S K A R E J t f S M Ø L L E A a r b u s . T l f " . " " 8 2 8 2 7

Mouse

B R Æ N D E O V N E

virker som Døgnbrændere.

Leveres i 8 Størrelser med eller uden Kogerum.

Rigelig Plads for 1/2 Meter Brænde.

AKTIESELSKABET

Kongelig Hofleverandør,

N Y K Ø B I N G M O R S .

Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring,

Tell. 14.350, ■ Gensidigt. - Reveetlowsg. 14, Hblivo, l - Statsanerkendt.

Ansvarslopsikriug Autoraobilforsikring

Henvendelse til Kredsens Tillidsmand eller til Kontoret.

H. Struers chemiske Laboratorium

København K.

Sklndergade 38 Originale Gerbers

Apparater Comber-Apparat til

[Kalktrang-Under­

søgelse Analytisk kemisk Laboratorium

i :

Jy liandsafdeling Mejlgade 7, Aarhus Natriumfosfat til Kreaturfoder Natriumklorat til Fjernelse af Ukrudt

Aut. af Land­

brugsministeriet

Kl ICTHQ11kreaturforsikringsforening

5Jr X V-^*-? 1 —* STIFTET AF DANSKE LANDMÆND 1881

FORSIKRER HESTE, KVÆG, FAAR OG SVIN

KONTOR: HAVNEGADE 4, AARHUS TELEFON NR D00

V E L B A R B E R E D E S

Medlem

KLUB"

F o r f a t t e r e n C a r l G a n d r u p

Dersom jeg pludselig holdt op at bruge min ILKA- SÆBE til Morgenbarberin­

gen, tror jeg nok, at jeg vilde fole mig saare ilde tilpas.

Men tænk, hvilket Velvære, det vilde give, om man hid­

til havde brugt noget andet og pludselig begyndte med Ilka!

O

BRUG

I L K A

B A R B E R S Æ B E

og De er Medlem af

DE VELBARBEREDES

6§ Øre KLUB

Fabr. ILKA A/S, Kbhvn

Aktieselskabet

De danske Sukkerfabrikker

København

(4)

.HESS" BRÆNDEOVNEN

m

'A. *

•’' •>••;

byder følgende Fordele:

Let Opstilling Bekvem og hurtig Optænding Nøjagtig Regulering Stort Fyrrum til langt Brænde Enkel Konstruktion Bekvem Rensning Stor Varmeevne

Leveres i 2 Størrelser Faas hos vore Forhandlere

C. M. HESS’ FABRIKKER % - VEJLE

Kl. f - J , Uwdac 9-2, Løøéag Teiefo« 6666 —. Om««. P*.

ImUkad |nu 3 M«b, aks. Trårtmr, Aktieselskabet

AARHUUS PRIVATBANK

— Stiftet 1871. —

AlmindeUge Bankforretninger udføres Bankens Aktiekapital 12 Mill. Kr.

og Reserver 48/t Mill. Kr.

hæfter til Sikkerhed for Indskud.

Dansk Plantageforsikringsforening

tegner Forsikring af Genplantningsværdien for Naaletræs- plantager overalt i Danmark. Indskud een Gang for alle 50 Øre pr. ha, dog ikke under 1 Kr. Aarlig Præmie pr ha 15 Øre, dog ikke under 50 Øre. Vedtægter og Indmcldel- sesblanketter faas ved Henvendelse til

FORENINGENS KO'' TOR I VIBORG.

Herning Hede-

& Discontobank.

10—127,,. 2VS—-5.

Telefon 5, 273 og 720.

Spare- og Laanekassen ior Nykøbing Mors og Omegn.

Kontortid 10—12 og 2—4'/2. Telefon 20.

KØBMANDS- OG HA AND VÆRKERBANKEN

— AARHUS — Filialer:

Hornslet — Løgten — Søby

Hotel

P H 0 N X

Viborg Byens Hotel

Telf. 50- 257

(5)

Hedeselskabets Tidsskrift.

Nr. 2. — 15. Februar. — 1934.

Indtrædende Medlemmer indtegnes hos Selskabets Forretningsførere. Medlemsbidraget er enten aarlig mindst 5 Kr. eller en Gang for alle mindst 100 Kr. Større Bidrag modtages gerne.

Korrespondancer og Afhandlinger bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg.

Selskabets Medlemmer anmodes om stadig at holde vedkommende Forretningsfører bekendl med deres Adresse.

Tidsskriftet udgaar 1 Gang om Maaneden og sendes uden Vederlag til Selskabets Med­

lemmer. Annoncer bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg. Annoncepris efter Aftale og Tilbud.

Indhold: Det Danske Hedeselskab. — M. Gisselbæk. — J. Sørensen Saksager.

— Hedeselskabets Forretningsførere. -- Uddeling af Legater til Hededyrkere. — Nogle Bemærkninger i Anledning af Professor Howard Grøns Artikler: „Hvad Nytte er Skoven til?" — Frugtavl i en nordjydsk Klitplantage. — Litteratur: „Kartoflen". — Mindre Meddelelser: Ingeniør Kristian Thomsens Rejselegat. — En særlig Brænderist til Komfurer.

DET DANSKE HEDESELSKAB

Fra 15, Februar d. A. er Assistent, Landbrugskandidat K. M.

Pedersen, Odense, konstitueret som Distriktsbestyrer i Herning i Stedet for afdøde Distriktsbestyrer Gisseibæk.

Distriktet omfatter den væsentligste Del af Ringkøbing Amt.

DISTRIKTSBESTYRER VED HEDESELSKABET MARTIN GISSELBÆK.

Paa Rejse i Hedeselskabets Tjeneste kom Distriktsbestyrer Gisselbæk, Herning, alvorligt til Skade ved en Bilulykke den 9. Januar paa Landevejen mellem Herning og Ringkøbing. Uge­

dagen derefter, den 16. Januar, afgik Gisselbæk ved Døden.

M. Gisselbæk var født den 21. Februar 1878 i Villerup ved Bedsted i Thy, Søn af Gaardejer J. P. Olsen Gisselbæk. Da han i 1904 havde taget Landbrugseksamen, virkede han først et Par Aar som Lærer ved Skamlingsbankens Højskole. I Aarene 1907—1912 var han Konsulent i Planteavl for Ulfborg—Hinds Herreders m. fl.

Landboforeninger i Ringkøbing Amt, hvorefter han i nogle Aar virkede som praktisk Landmand.

Da afdøde Direktør Westergaard i 1918 blev Afdelingsleder under Hedeselskabet, blev Gisselbæk ansat som Assistent, og et Par Aar efter blev han Westergaards Efterfølger som Distrikts- bestyrer i Herning, hvilket Distrikt omfatter den væsentligste Del af Ringkøbing Amt.

(6)

i

■ft*:;

'

?

Fra sin Virksomhed som Konsulent i Ringkøbing var han godt kendt baade med Landmændene og Landbrugets Forhold i Vestjylland, hvilket |_var af stor Betydning for hans Arbejde i Hedeselskabets Tjeneste.

Med Flid og Dygtighed fortsatte Gisselbæk Westergaards be­

tydningsfulde Gerning som Landmændenes Raadgiver ved Plan­

lægning og Gennemførelse af Afvandingsarbejder og Mosekultive- ringer, og i de ca. 15 Aar, han har virket i Hedeselskabets Tjeneste, har han udført et Arbejde, som ikke vil blive glemt af Ring­

købing Amts Landmænd.

Hedeselskabet har ved Distriktsbestyrer Martin Gisselbæks Død mistet en trofast og dygtig Medarbejder, der med overor­

dentlig Flid og Interesse gik op i sin Gerning.

Indenfor Hedeselskabet vil vi bevare og ære hans Minde.

Niels Basse.

JENS SØRENSEN SAKSAGER.

Fhv. Landstingsmand og Kreditforeningsdirektør Jens Søren­

sen Saksager, Vraa, er den 18. Januar d. A. afgaaet ved Døden efter et Par Maaneders Sygdom, i en Alder af 84 Aar.

Fra 1908, gennem 24 Aar, til 1932 var Sørensen Saksager Repræsentantskabsmedlem i Hedeselskabet, og vandt sig her ved

(7)

MMI

■ mz wmm

sin rolige og interesserede Fremtræden en Række Venner, af hvem Budskabet om hans Død vil blive modtaget med Vemod.

Han var født i Budolfi Landsogn ved Aalborg, og han var i sine unge Aar hjemme paa Gaarden hos Faderen, indtil han købte Gaarden Saksager i Vrejlev Sogn. Han viste sig at være en udmærket Landmand, og hans Fæller fik ogsaa hurtigt Øje for de betydelige Evner, han sad inde med. Han kom med i Sogneraad og Amtsraad, Skoledirektion og mange andre Ting.

I 25 Aar var han Medlem af Bestyrelsen for Hjørring Landbo­

forening, i de sidste 11 Aar indtil 1907 som Foreningens For­

mand. Han levede interesseret med i de politiske Kampaar, og han forstod at bidrage til at udjævne de skarpe Modsætninger mellem Folk. Han bevarede sin politiske Interesse op gennem Aarene, og fra 1906 til 1914 sad han som Repræsentant for Ven­

stre i Landstinget.

I 1897 blev Sørensen Saksager Vurderingsmand i Viborg Kreditforening, og i 1905 valgtes han til Medlem af Repræsentant­

skabet, hvis Formand han blev i 1911. To Aar efter blev han valgt som landbrugskyndigt Medlem af Direktionen, og han røg­

tede dette Hverv til 1931, da han trak sig tilbage.

HEDESELSKABETS FORRETNINGSFØRERE.

Da Hedeselskabets hidtidige Forretningsførere for Bjerring­

bro, Bogense, Grenaa, Holsted og Sulsted Distrikter, nemlig: Kon­

sulent Kt. Møller, Skibelund, Bjerringbro, Sagfører Jul. Petersen,

(8)

Bogense, pens. Lærer H. Dvinger, Grenaa, Møller J. Ebbesen, Sønderskov Mølle, Brørup, og Gaardejer, Landbrugskandidat Sv.

Svendsen, „Lasgaard“, Ajstrup pr. Sulsted, har ønsket at fratræde disse Hverv, er Forretningsførerhvervene herefter overdraget til:- Gaardejer V. Mondrup, Møllegaard, Bjerringbro, for Bjerringbro Distrikt, Proprietær H. C. Andersen, „Lundsgaard“, Guldbjerg, for Bogense Distrikt, Hr. Ove Lunøe, Storegade 73, Grenaa, for Grenaa Distrikt, Gaardejer Jobs. Th. Johansen, Holsted, for Hol­

sted Distrikt, og Gaardejer Einar Andersen, Ajstrup Søndergaard, Sulsted, for Sulsted Distrikt.

Ligeledes er Hvervet som Forretningsfører for Nykøbing F.

Distrikt, der midlertidig har været varetaget af Assistent E. Ørn­

strup, Nykøbing F., overdraget til Landbrugslærer Gaardmand, Næsgaard Agerbrugsskole pr. Stubbekøbing.

UDDELING AF LEGATER TIL HEDEDYRKERE.

Hedeselskabets Bestyrelse har i Januar 1934 foretaget Ud­

deling af Landstingsmand Jørgen Berthelsens Legat, Frøken Bir­

gitte Lunds Legat og Sølvvarefabrikant 0. Poulsen og Hustrus Legat til følgende Hededyrkere:

Landstingsmand Jørgen Berthelsens Legat til Fordel for jydske Hededyrkere er tildelt:

Nis Gammelgaard, Dover, Lintrup,

Johannes Anders Brink, Søndernæs, Brøns, Jes L. Jessen, Grene, Glejbjerg,

Jens Peter Simonsen, Herrup, Vinderup, Husmand Marius Nielsen, Østerby, Læsø,

Husejerske Kristine Rasmussen, Staun Hede pr. Sebbersund, Mikkel Ghr. Skovbjerg, Risbjerg pr. Brande,

Landmand Laurits S. K. Lauritsen, Give Nørremark pr. Give, Husmand Niels Jacobsen, Resenholm pr. Karup, og

Anders Jakobsen, Sdr. Resen pr. Karup, hver med en Portion paa 100 Kr.

Frøken Birgitte Lunds Legat, hvoraf der hvert Aar kan ud­

deles 2 Flidspræmier hver paa 50 Kr. til Folk, der dyrker Hede­

jord, er tildelt:

Hans Lyhne, Østergaard, Tarm, og

Husmand Jens Nielsen Bro, Okslund, Brørup St.

Sølvvarefabrikant O. Poulsen og Hustrus Legat, der uddeles til trængende Hedeboere af Husmands- eller Arbejderstanden, er tildelt følgende, hver med en Portion paa 100 Kr.:

(9)

Husmand Steffen Kr. Steffensen, Engesgaard, Pandrup, Jakob Christensen, Nr. Vium, Herborg,

Husmand Hans Chr. Christensen, Bannerslund Hede pr. Kvis- sel, og

Husmand Jacob Lund Nielsen, Oiling pr. Kibæk.

Vi anfører nedenfor en kort Beskrivelse af de paagældende Hededyrkeres Virksomhed:

Landstingsmand Jørgen Berthelsens Legat.

Nis Gammelgaard, Dover, Linlrup, (indstillet af Foreningen af jydske Landboforeninger) er født 1869 i Øster Lindet og blev den 19. Maj 1899 gift med Mette Marie Thomsen, født 1872 i Vrenderup ved Faaborg, Varde.

I Ægteskabet er der 9 Børn, 4 Drenge og 5 Piger.

Ejendommen er ca. 44 ha med en Ejendomsskyld paa 29500 Kr. Det er mest mager Jord, og ca. 12 ha er Plantage og Bakker, som ikke kan dyrkes. Den blev købt og overtaget i April 1899 for 20750 Mark; et lille Stykke Eng er købt i 1910 for 1750 Mark.

Nis Gammelgaard havde sammensparet 2000 Mark, og Marie 400 Kr.

Ejendommen var i en meget daarlig Tilstand. Jorden var uren, kalktrængende og noget vandlidende, og overalt var den fuld af Sten, saa det var næsten umuligt at arbejde med Red­

skaber, og føde den lille Besætning, der var paa 3 Heste, 6 Køer, 2 Kvier, 4 Kalve, 3 Grise og 6 Faar, kunde den heller ikke.

Bygningerne var indtil 1910 forsikrede i Brandkassen for 6000 Mark, da der blev bygget ny Stald og Lade, og den gamle Lade blev lavet om til Svinehus. Siden er der bygget et Gød­

ningshus i 1912 og en Lade i 1923, men det første var en Ajle­

beholder, der blev bygget i Foraaret 1899.

Af Maskiner var der kun en Hakkelsemaskine, ellers blev alting gjort med Haandkraft. Høsten gik med Le og Tærskningen med Plejl de fire første Aar, indtil der blev Raad til at faa en Høst- og Tærskemaskine. Gælden var, da Laanet var gjort og Kontrakten betalt, 10000 Mark til Kreditforeningen i Kiel. Denne Gæld blev betalt i 1917. Endvidere 6000 Mark til Hans Kristensen, den gamle Ejer, hvilket Beløb efter Kontrakten skulde afdrages i 6 Aar. Det lykkedes ogsaa at faa dem sparet sammen i rette Tid.

Desuden var der 5000 Mark til Haderslev Bank, der blev afdraget i 2 Aar, og 1000 Mark paa en Veksel, der blev betalt det første Aar.

Naar der skulde bygges, var Pengene altid sparet sammen forinden, saa det kunde gøres uden at sætte Gæld.

(10)

Ejendommen er nu gældfri og har været det siden 1917.

Jorden er merglet, og den vandsyge Jord drænet. Den er nu i en Kultur, der kan føde Besætningen, der er paa 5 Heste, 20 Køer, 1 Tyr, 11 Ungkvæg, nogle Kalve, 7 Faar og Lam, 2 Orner, 15 Søer, 3 Gylte, 46 Ungsvin, 35 Grise og 120 Høns og Kyllinger.

Bygningerne er forsikrede i Brandkassen for 30000 Kr.

Børnene har ikke alene været Forældrene en god Støtte, men de har ogsaa sammensparet sig en mindre Kapilal til at kunne begynde en Virksomhed med selv. I 1932 døde Gammel- gaards Hustru.

Nis Gammelgaard har nu samlet saa stor en Kapital, at han kan bygge igen. Nu er det Stuehuset, som skal ombygges. I det hele taget staar man uforstaaende overfor Nis Gammelgaards Evne til at samle Kapital. Landbruget drives noget efter den gamle Skole, men dog er der Ting, som optages efler de nyere Forsøgsresultater. Som Eksempel derpaa skal anføres, at Stald­

gødningen og Ajlen opsamles og anvendes under de bedst mulige Forhold. Jorden er ren, derom vidner bl. a. Roe- og Kartoffel­

markerne.

Skal der findes en Løsning paa Spørgsmaalet om Gammel­

gaards Evne til at faa det hele til at løbe godt rundt og give Overskud, saa kommer vi ikke uden om hans Forstaaelse af Smaatingenes Værdi. „Mange Bække smaa, giver en stor Aa“. Faa har forstaaet dette som Nis Gammelgaard; han tager alt med, og lidet eller intet gaar til Spilde.

Johannes Anders Brink, Søndernæs, Brøns Sogn, (indstillet af Foreningen af jydske Landboforeninger), 49 Aar gammel, over­

tog Ejendommen efter Faderen, Anders Brink, i 1910. Denne havde i 1884 købt Ejendommen, der dengang bestod af 4 ha Jord, hvoraf Halvdelen var opdyrket, et lille lyngtækket Hus og 1 Ko, for 400 Mark.

A. Brink købte senere 15 ha mager Agerland og Hede for 3460 Mark. Da han i 1910 døde, var der 8 ha opdyrket, og Be­

sætningen vokset til 5 Køer og 1 Hest.

Nu tog Sønnen, Joh. Brink, fat og opdyrkede først de 11 ha.

Købte i 1914 2V2 ha for 600 Mark. I 1916 10 ha Hede, hvoraf ca.

3 ha var pløjet første Gang, for 4600 Mark. Mergel var tilkørt med Mergelbane til hele Stykket, men ikke udkørt. I 1930 købtes yderligere 25 ha gammel Hede for 2000 Kr., som nu er pløjet første Gang saa nær som 4 ha, der er for ujævn og derfor agtes tilplantet, hvorpaa der er begyndt.

Hele Ejendommen med Undtagelse af det sidst tilkøbte er nu opdyrket og merglet. Afvanding er foretaget ved Hjælp af Grøfter og Kanaler.

(11)

Af den oprindelige Bygning er kun lidt af Murene tilbage. I 1913 byggedes der ny Stald med Zinktag, 2400 Mark. I 1921 blev der bygget 5 Fag til det gamle Hus, som da tillige blev forsynet med ny Overdel og tækket med Istag (Rørtag), 4000 Mark. I 1928 blev der bygget ny Lade med Zinktag, 1200 Kr.

Besætningen udgør nu 10 udmærkede Køer, 2 store Heste, 10 Ungkreaturer og 10 Svin.

Af Avlsredskaber forefindes alt, hvad Nutiden fordrer. Haven er i Tidernes Løb blevet betydeligt udvidet og udgør nu med Læbælte og en lille Plantage U/2 ha.

I 1911 blev Joh. Brink gift med Kjesten Margrethe, i hvem han har haft en udmærket Hjælper. I Ægteskabet er der 7 Børn, hvoraf de 4 er konfirmerede.

Joh. Brink har gjort Krigen med fra 2. August 1914 til i November 1918, efter at have været Soldat fra 1906 til 1909.

Han slap gennem Krigen uden Men.

Hvor der i 1884 laa et lille lyngtækket Hus midt i Heden, er der nu en veldreven Bondegaard, som giver rigelig Næring til den tyvedobbelte Besætning.

Dette skyldes de to Mænd, Fader og Søn, men i særlig Grad Sønnen, Joh. Brinks, store Flid.

Jes L. Jessen, Grene, Giej bjerg, (indstillet af Foreningen af jydske Landboforeninger) er født i Varde den 5. Februar 1888;

han kom ud at tjene, da han var 10 Aar, og har siden maattet klare sig selv. I 1912 blev han gift med Marie Tuesen, der er født den 1. Maj 1888 i Tvile. De var begyndt paa bar Bund; da de blev gift i 1912 havde de hver sammensparet 500 Kr. — ialt 1000 Kr. — og købte da 18 Tdr. Land, hvoraf 5 var Hede, og opførte Bygninger derpaa. Prisen for Jorden var 4700 Kr. I 1916 købtes 9 Tdr. Land Hede for 2200 Kr., 1919 købtes 17 Tdr. Land Hede for 5000 Kr., og i 1930 købtes yderligere 12V2 Tdr. Land, hvoraf 2 er Hede, for en Pris af 3540 Kr. Heden er opdyrket og i god Kultur. Bygningerne er udvidet flere Gange, sidst i 1930, da Stalden udvidedes, og der byggedes en stor Lade. Det er en fuldt moderne Gaard med pæn Have, og alt er i Orden. Jes og Marie har været ualmindelig flittige og dygtige, men desværre døde Marie i 1928. De har to Døtre, Helga, 19 Aar, og Karen, 9 Aar. Helga har været Husbestyrerinde siden Moderens Død, alt- saa fra hun var 15 Aar, og holdt alt i mønsterværdig Orden.

Besætningen er 3 Heste, 15 Køer, 1 Tyr og 20 Ungkvæg, 2 Grisesøer og ca. 50 Svin og stort moderne Hønsehold.

Gælden er 34000 Kr.

Der er Læplantninger i Markskellene. For en Del Aar siden

(12)

anlagde Husmandsforeningen en Forevisningshave hos Jes L.

Jessen, men denne er nu nedlagt og bruges som Hønsegaard.

Jens Peter Simonsen, Her r up, Vinder up, (indstillet af Forenin­

gen af jydske Landboforeninger), født 28/3 1 903, købte i 1924 57 Tdr. Land uopdyrket Hede beliggende i Nærheden af Feldborg Statsplantage. Købesummen var 2900 Kr. Han havde selv en Kapital paa 2000 Kr., som han havde sparet fra sin Løn som Tjenestekarl. Han begyndte straks Opdyrkningsarbejdet, idet et Areal paa 20 Tdr. Land i 1924—25 pløjedes med Traktor. I de første Aar derefter var Simonsen fremdeles Tjenestekarl hos Landmænd i Egnen. En Vinter var han paa Højskole. I 1927 købte han yderligere 13 Tdr. Land Plantage beliggende ved Siden af det tidligere købte Hedeareal, og paa et ryddet Areal i Plantagen opførte han i 1928 sin nuværende Ejendom, en smuk, velbygget Gaard. I 1928 havde han naaet at faa et Areal paa 24 Tdr. Land besaaet, og 37 Tdr. Land var pløjet. I 1933 er ialt 54 Tdr. af Heden opdyrket. De resterende 3 Tdr. Land egner sig ikke til Opdyrkning, og Simonsen har yderligere købt 57 Tdr.

Land Plantage, hvoraf dog en Del er Skov, der henligger med Træstubbe. Dette Skovareal er det Simonsens Hensigt at op­

dyrke. Ejendommens samlede Areal udgør ialt for Tiden 54 Tdr.

Land opdyrket Jord, 3 Tdr. Land Hede og 70 Tdr. Land Plan­

tage.

Besætningen udgør 2 Heste, 12 Malkekøer, 10 Ungkreaturer, 3 Grisesøer, ca. 20 Fedesvin og 18 Faar. Ejendomsskyld 12800 Kr. Gæld ca. 28000 Kr.

Piantagearealet er indkøbt for ca. 12000 Kr., og Bygningerne har kostet ca. 12000 Kr. J. P. Simonsen var i 1931 budt 40000 Kr. for Ejendommen foruden 56 Tdr. Land Plantage.

Der er paa den tidligere uopdyrkede Hede i Løbet af faa Aar tilvejebragt en god Gaard, smukt beliggende og i fortrinlig Drift, og det økonomiske Resultat ved Opdyrkningen maa siges at være meget tilfredsstillende.

J. P. Simonsen blev gift i 1929 med Magda, f. Justesen, og i Ægteskabet er der 2 Børn.

Husmand Marius Nielsen, Østerby, Læsø, (indstillet af De samvir­

kende jydske Husmandsforeninger) er født 1897 og købte sin nuværende Ejendom i 1927 for 8000 Kr., hvoraf han selv ejede de 4000 Kr. Ejendommen bestod oprindelig af ca. 15 Tdr. Land opdyrket Jord og ca. 18 Tdr. Land Hede. Ejendommen var ved Overtagelsen meget forsømt, og Marius Nielsen har i de faa Aar siden Overtagelsen ikke alene bragt den opdyrkede Del af Ejen­

dommen i god Drift, men tillige opdyrket ca. 9 Tdr. Land under

(13)

besværlige Forhold, idet Arealet foruden Afvanding har krævet et omfattende Planeringsarbejde. Paa Ejendommen holdes der nu en god Besætning. Ved Overtagelsen var Besætningen kun nogle Faar og Høns.

Kristine Rasmussen, Staun Hede pr. Sebbersund, (indstillet af De samvirkende jydske Husmandsforeninger), født 1870, overtog sin nuværende Ejendom i 1894 imod at svare en Aftægt. Hendes Egenkapital var 1000 Kr.

Ejendommens samlede Areal var 58 Tdr. Land. Over Halv­

delen af Ejendommen, der i det hele taget var meget forsømt, henlaa uopdyrket. I Tiden fra 1894 til 1931 er opdyrket ca. 34 Tdr.

Land, hvilket Opdyrkningsarbejde i de første Aar blev udført med Stude som Trækkraft. Foruden det omfattende Opdyrknings­

arbejde har Kristine Rasmussen tillige udført smukke Plantninger.

Hun begyndte dermed Aar 1900. Det meste af Ejendommens Areal er nu omgivet med Læbælter.

Kristine Rasmussen har i Aarenes Løb paa forskellig Maade modtaget Anerkendelse for sit dygtige Arbejde, saaledes modtog hun i 1920 gennem Husmandsforeningen Landbo- og Husmands­

foreningens Diplom og i 1922 gennem Landboforeningen Sølv­

medalje for Landboflid.

Mikkel Chr. Skovbjerg, Risbjerg pr. Brande, (indstillet af Hedebruget) er født d. 14. Januar 1872 i Krejbjerg, Ejstrup Sogn, hvor Faderen var Landmand og havde opdyrket en Hedeejendom.

M. Chr. Skovbjerg blev ved Arbejdet i Faderens Bedrift fra Barndommen kendt med Landbrugsarbejde og Hedeopdyrkning;

fra sit 18. Aar tjente han som Karl forskellige Steder, indtil han i 1896 af sin Svigerfader købte en ubebygget Hedeparcel i Ris­

bjerg for en Pris af 3400 Kr. Ca. 10 Tdr. Ld. af Parcellen var opdyrket, medens Resten var Hede. Nævnte Aar giftede Skovbjerg sig med Kathrine Sørensen fra Risbjerg; de havde ikke Kapital at begynde med udover Hustruens Arvepart 2500 Kr., men de tog fat paa den rigtige Maade.

En lille Bygning opførtes, og lidt Besætning indkøbtes (2 Køer og et Par Stude); derefter var deres Gæld ca. 2500 Kr.

I Aarene derefter tog Mikkel Chr. Skovbjerg og hans Hustru fat paa Hedens Opdyrkning. Kultiveringsarbejdet var ret besværligt, da Mergelen skulde hentes ca. 1/2 Mil fra Ejendommen.

Da det kneb med at skaffe Penge til Ejendommens Fremdrift, maatte Skovbjerg tjene en Del udenfor Ejendommen (Dagleje og Mælkekørsel); men Opdyrkningsarbejdet er gaaet støt fremad fra Aar til Aar, og kun en lille Del af Heden er endnu udyrket.

Markerne er i god Kultur, og der holdes en Besætning paa 2

(14)

danske Heste, 13 Køer, 11 Ungkreaturer og ca. 15 Svin samt Fjerkræ.

De smaa Bygninger, der opførtes i 1896, er flere Gange ud­

videde og nyt er tilbygget; Bygningerne er nu brandforsikret for 16000 Kr.

Paa Ejendommen, der er afsides beliggende, hviler en Gæld paa 12000 Kr.

Skovbjergs Hustru har gennem de senere Aar været meget sva­

gelig, saa hun ikke har kunnet deltage i Arbejdet paa den Maade, hun gerne vilde. Sammen har de to stræbsomme Mennesker dog alligevel opnaaet at skabe et smukt og hyggeligt Hjem, og de har forlængst vundet fortjent Agtelse blandt deres Medmennesker; her er synlige Beviser paa Flid og Trofasthed.

I Ægteskabet har været 8 Børn, hvoraf 2 er døde.

Landmand Laurits S. K. Lauritsen, Give Nørremark pr. Give, (indstillet af Hedebruget), der er født i Vejle 1893, kom som fjorlenaarig ud at tjene paa Landet. Af sin Løn sparede han sammen, saaledes at han i 1918 ved Stiftelse af eget Hjem havde 2200 Kr. til Raadighed.

1918 købte Laurits S. K. Lauritsen sin Ejendom paa Give Nørremark. Købesummen var 6700 Kr., hvoraf 700 Kr. blev ud­

betalt. Ejendommen overtoges uden Besætning og Avl, og Jorden var i daarlig Stil. Af Bygninger var der kun et lille Hus, der rummede baade Beboelseslejlighed og Udhus. Den dyrkede Jord bestod af nogle magre Sandbakker.

Lauritsen indsatte snarest efter Ejendommens Overtagelse lidt Besætning paa Ejendommen; han begyndte med 1 Ko og 2 Heste; sidstnævnte skulde gøre Tjeneste ved Mælkekørsel, som Lauritsen paatog sig for at skaffe Indtægter til Hjælp ved Familiens Underhold og til Ejendommens Fremdrift.

Gennem de forløbne Aar har Lauritsen udført et betydeligt Arbejde paa Ejendommen. Der er opført nye, gode Bygninger, og Besætningen er forøget og forbedret (der holdes nu 3 Heste, 10 Malkekøer, 4 Ungkreaturer, 1 Griseso og 13 Fedesvin).

Ca. 28 ha er opdyrket og i god Kultur.

Ejendommens Gæld er nu ca. 16000 Kr., og Ejendomsskylden er ansat til 11100 Kr.

L. S. K. Lauritsen blev gift i 1918; i Ægteskabet er 6 Børn.

Husmand Niels Jacobsen, Resenholm, Sdr. Resen Sogn, (ind­

stillet af Hedebruget) er født 1871 i Resen, som Søn af Husmand Ole Jacobsen.

Da der i Fødehjemmet var trange Kaar og en stor Børne­

flok, kom han, 9 Aar gammel, ud at tjene, først paa Hjem­

(15)

egnen og senere — fra 19 Aars Alderen — i Nordslesvig, hvor han dels ved almindeligt Landbrugsarbejde, dels ved Opgravning af Mergel for egen Regning tjente en Del Penge.

For de gennem Aarene sammensparede Penge købte Niels Jacobsen forskellige Hedeparceller paa sin Hjemegn, ialt 78 Tdr.

Land. Prisen herfor var 1575 Kr.

I 1901 opførtes de første Bygninger paa Ejendommen, og de kostede 2800 Kr.

Niels Jacobsen paabegyndte Opdyrkningen af Heden i 1900.

Nu er hele Arealet bragt i god Kultur. Et til Ejendommen hørende Engareal er forbedret ved Kultivering og Afvanding.

De i 1901 opførte smaa Bygninger er gentagne Gange for­

bedret og ombygget, saaledes at de nuværende Bygninger maa betegnes som gode og rummelige.

Besætningen bestaar nu af 3 Arbejdsheste, 14 Malkekøer, 21 Ungkreaturer, 21 Svin og ca. 80 Høns.

Ejendomsskylden er ved sidste Vurdering ansat til 11700 Kr.

Ejendommens Gæld er et Prioritetslaan paa 12000 Kr.

Efter Opførelsen af de første Bygninger giftede Niels Jacobsen sig i 1902 med Petrea, f. Christensen. I Ægteskabet er der 5 Børn.

Ariders Jakobsen, Sdr. Besen pr. Karup, er født i Sdr. Resen 1883.

Anders Jakobsen købte i 1907 281/a Tdr. Land Hede, hvoraf 3 Tdr. Land var opdyrket. Jorden, der var ubebygget, kostede 325 Kr. Samme Aar opførte A. Jakobsen, delvis ved personligt Ar­

bejde, Bygninger paa Arealet. Han var Ejer af 500 Kr. og laante af en Søster 500 Kr. Han fik købt 2 russiske Heste og paabegyndte dermed Opdyrkningen, samtidig med at han kørte Mælk til Mejeriet.

I 1909 tilkøbte han for 2000 Kr. 35 Tdr. Land Hede, hvoraf 25 Tdr. Land var opdyrket, og i 1913 købtes for 1000 Kr. 28*^

Tdr. Land, hvoraf 10 Tdr. Land var opdyrket.

Heden er nu opdyrket med Undtagelse af 10 Tdr. Land, og hele Arealet er paaført Mergel. Der er plantet en Del i Marken og mellem Skifterne, og Bygningerne er udvidet, saa der efter- haanden er bleven en hel Gaard. Gælden er nu 10000 Kr. Ejen­

domsskylden 11300 Kr. Bedriften er nu naaet frem, saa der holdes 2 jydske Heste, 13 Køer, 9 Ungkreaturer, 2 Grisesøer, 13 Fedesvin og 40 Høns.

Anders Jakobsen giftede sig i 1918 med Dorthea Albertsen.

Ægteparret har 5 Børn.

Frøken Birgitte Lunds Legat.

Hans Lyhne, Øslergaard, Tarm, (indstillet af Foreningen af

(16)

jydske Landboforeninger) er født 1857, gift 1890 med Else Marie Christensen; der er 5 Børn i Ægteskabet.

Hans Lyhne kom ud at tjene, da han var 7 Aar, og tjente uafbrudt til han var 32, deraf 14 Aar paa samme Sted. En Vin­

ters Ophold paa Højskole var der dog taget Tid til.

I 1889 købte han for 3900 Kr. 65 Tdr. Land af Østergaards Hede og Mose. For hvem, der kender disse Jorder, ikke mindst Mosernes Vandholdighed, er det klart, at det var en stor Opgave at tage fat paa: Opdyrkning og Kultivering af et saa stort Areal.

Af det købte var ll/2 Td. Land pløjet og paakørt Mergel, men denne var dog ikke spredt.

Det første, Hans Lyhne foretog sig, var at købe et Par Stude, for der skulde rigtig tages fat paa Pløjning; men det gik ikke saa let, en bullen Finger greb forstyrrende ind de første Maaneder.

Senere kom der Gang i det, naar Forholdene tillod det; men ind imellem vilde Naboerne gerne have ham i Dagleje. Undertiden kunde det ogsaa lade sig gøre, men Betingelsen var, at Studene skulde med, for de skulde jo ogsaa have noget til Føden.

Det første Aar købtes Middagsmad; Resten af Madlavningen klarede han selv med „tør“ Kost.

Næste Aar blev Tørven gravet væk paa en Plet i Heden, og her opførtes et 18 Alen langt Hus, der baade rummede Stuehus, Stald og Lade, og her flyttede saa Hans Lyhne og Else ind.

Imidlertid brændte Huset ved Lynnedslag i 1893, og Modet har sik­

kert ikke staaet højt. Det lykkedes dem dog at faa bygget igen, nemlig Stuehus og Stald, og Opdyrkningen fortsattes, saaledes at det i 1897 var nødvendigt at faa udvidet Stalden og bygget Lade.

Stadigvæk fortsattes Opdyrkningen og Kultiveringen, saaledes at det igen blev nødvendigt at udvide Stalden og Laden; dette skete i 1902.

I 1905 byggedes 8 Alen til Stuehuset, og den sidste Nybyg­

ning er et Maskinhus i 1924.

Nu er der opdyrket og kultiveret 55 Tdr. Land, og endvidere er 21/, Tdr. Land pløjet og paakørt Mergel. Den største Part af Jorden er merglet 2 Gange. Der er drænet ca. 12 Tdr. Land.

Besætningen er 10 Køer, 3 Kvier med Kalv, 22 Stk. Ungkvæg, 16 Svin, 3 Heste og 40 Høns.

Den „gamle“ Have og Læplantning har i Aar maattet vige Pladsen for et nyt Anlæg.

Hans Lyhne havde som Startkapital 1800 Kr., der var opspa­

ret Løn. Ejendomsskylden er 20500 Kr., og Kreditforeningsgælden 26500 Kr., men Hans Lyhne har 20000 Kr. i Obligationer. 3 Døtre

(17)

er gift og har foruden Udstyr og stort Bryllup hver faaet 2000 Kr.

Det er saaledes lykkedes Hans Lyhne og Else at føre Kam­

pen igennem til Sejr, baade med Hensyn til Opdyrkning, Kulti­

vering og et godt økonomisk Udkomme; men nu agter de ogsaa at overlade Arbejdspladsen til en Søn, og den er ulige lettere at tage fat paa nu end i 1889.

Husmand Jens Nielsen Bro, Okslund, Brørup Si., (indstillet af De samvirkende jydske Husmandsforeninger) er født i 1874, og overtog i 1925 sin nuværende Ejendom paa ca. 38 Tdr. Land for en Pris af 12600 Kr., hvoraf han selv ejede 1500 Kr.

I Aarene siden 1925 har Jens Nielsen Bro opdyrket 11 Tdr, Land, foruden at han har udført et dygtigt Plantningsarbejde.

Sølvvarefabrikant O. Poulsen og Hustrus Legat.

Husmand Sleffen Kr. Steffensen Engesgaard, Hune Sogn pr. Pan- drup, (indstillet af De samvirkende jydske Husmandsforeninger) er født i 1893 og overtog sin nuværende Ejendom i 1919. Ejendom­

mens samlede Areal er paa ca. 20 Tdr. Land, der ved Over­

tagelsen var tildels uopdyrket. Købesummen var 13000 Kr., hvoraf Steffen Steffensen selv ejede 1200 Kr.

I det forløbne Tidsrum siden Ejendommens Overtagelse er opdyrket 16 Tdr. Land Hede og Tørvegrave. Jorden bestod op­

rindelig gennemgaaende af Sandjord, under hvilken der i 11/2—2 Meters Dybde fandtes Tørv i 1 Meters Tykkelse Det tykke over­

liggende Sandlag stammer altsaa fra Sandflugt. Beboerne af om­

liggende Ejendomme havde benyttet Arealet til Tørvegravning, hvorved Jorden blev meget ujævn og opfyldt af Tørvegrave.

Steffen Steffensen har med Spade, Skovl og Trillebør planeret Arealet, gravet Grøfter for at aflede Vandet, tilført Kalk og Mer­

gel og i det hele taget ved et utroligt Slid bragt Jorden i Kultur.

Efterhaanden som der blev indtaget Areal ved Opdyrkning^

er Ejendommens Bygninger udvidet, og der holdes nu paa Ejen­

dommen en god Besætning.

Ejendomsskylden er 8500 Kr. Prioritetsgæld 11000 Kr.

Steffen Steffensen har i 1925 og 1928 modtaget 1. Præmie for veldrevet Landbrug.

Jakob Christensen, Nr. Vium, Herborg, (indstillet af De sam­

virkende jydske Husmandsforeninger), født i 1881, overtog sin nnværende Ejendom i 1906 for 4200 Kr. Hans Egenkapital var 600 Kr. Fra 1910 til 1933 har Jakob Christensen opdyrket 18 Tdr.

Land Hede, foruden at 7 Tdr. Land tidligere opdyrket Areal, der igen var ved at gaa i Lyng, er bragt i Kultur. Han har siden

(18)

1906 merglet 35 Tdr. Land af Ejendommen, og denne Mergel har han kørt den 7 km lange Vej fra Troldhede Station.

Da Jakob Christensen i 1906 overtog Ejendommen, var Byg­

ningerne faldefærdige og Jorden enten ude af Kultur eller uop­

dyrket. Ejendommen er nu bragt i god Kultur, Bygningerne forbedrede, og Ejendommen er godt besat med Besætning og Redskaber. Dette Arbejde er udført under megen Modgang i Form af Sygdom i Hjemmet.

Jakob Christensen har paa forskellig Maade saavel fra Landbo- som Husmands- og Plantningsforeninger modtaget Anerkendelse for sit dygtige Arbejde.

Husmand Hans Chr. Christensen, Bannerslund Hede pr. Kvissel, (indstillet af Hedebruget), der er født i Mosbjerg Sogn d. 10/g 1884, købte i 1908 en ubebygget Hedelod paa 7 Tdr. 2 Skp. Land.

Arealet bestod af Rimmer og Dobber. Købesummen var 500 Kr.

Christensen, der ikke havde Kapital at begynde med, fik dog opført et Hus og ijtog fat paa Opdyrkning af Heden. Han maatte arbejde meget hos fremmede for at tjene til Hjemmets Opretholdelse, men hans Hustru, Christiane, f. Pedersen, har dog været ham en god Medhjælper. Ved fælles Hjælp har de paa Heden — under vanskelige økonomiske Kaar — skabt et godt Hjem. I Ægteskabet er 11 Børn.

I de forløbne Aar siden Ejendommens Overtagelse har Chri­

stensen opdyrket ca. 372 Tdr. Land Rimmer og Dobber.

I 1931 tilkøbtes 1 Td. Land Eng. Købesummen herfor var 700 Kr.

Ejendommens Besætning er, nu 1 Hest, 3 Malkekøer, 1 Kvie samt Svin og Høns.

Husmand Jacob Lund Nielsen, Oiling, Assing Sogn, (indstillet af Hedebruget), der er født d. 17/l2 1893, overtog i 1921 en ube­

bygget Parcel paa 20 Tdr. Land. Ca. 1 Td. Land deraf var op­

dyrket, medens Resten var Hede. Købesummen var 2600 Kr.

Jacob Lund Nielsen tog straks efter Overtagelsen fat paa Opdyrkningsarbejdet, og Bygninger blev opført i 1921.

Heden er nu bragt i god Kultur, og Mark og Besætning er velplejet. Besætningen, der i 1921 bestod af 1 Ko, bestaar nu af 2 Heste, 6 Køer, 5 Ungkreaturer, 1 So, 10 Svin og ca. 125 Høns.

Der er ydet Statslaan til Ejendommen, og Jacob Lund Nielsen har modtaget Nybyggertilskud gennem Hedebruget.

Jacob Lund Nielsen havde i 1921 ved Ejendommens Over­

tagelse en Kapital paa 500 Kr. (+ 500 Kr., som var udlaant og endnu ikke er tilbagebetalt). Han har ved Grus- og Tørvegravning samt ved Optagning af Mergel tjent en Del Penge, der foruden

(19)

til Hjemmets Opretholdelse — Jacob Lund Nielsen har Hustru og 7 Børn i Alderen fra 3 til 17 Aar — er medgaaet til Ejen­

dommens Drift og Forbedring.

Gælden paa Ejendommen, der i 1922 — efter Opførelse af Bygninger og med en lille Besætning — var 11000 Kr., er ikke siden forøget i væsentlig Grad.

Viborg, den 23. Januar 1934.

Niels Basse.

NOGLE BEMÆRKNINGER I ANLEDNING AF PROFESSOR HOWARD GRØNS ARTIKLER:

„HVAD NYTTE ER SKOVEN TIL?“

I Hedeselskabets Tidsskrift Nr. 11/1933 belyser Professor Ho­

ward Grøn Skovens arbejdsskabende /Betydning sammenlignet med Landbrugets ved Tal og vedjsmukke Anskuelsesbilleder med Økser og Træer samt Leer, Svin, Køer og Heste.

Men der vises ogsaa Forholdet i saa Henseende mellem

„Jydske Hede- og Klitplantager“ —- og „Skovbruget paa de danske Øer.tt

Billedet for de jydske Hede- og Klitplantager viser 2 Økser mellem Bjergfyr, og Billedet for Skovbruget paa de danske Øer viser 10 Økser mellem Bøg og Gran. En Økse angiver, at der paa 500 ha bevokset Skovareal er aarlig Anvendelse for 1 Skov­

arbejder i 300 Dage.

I et Resumé anfører da Professoren ogsaa, at man i grove Gennemsnitstal faar, at 500 ha giver Beskæftigelse for Helaars-

arbejdere:

Antal:

Skovbrug i Nordsverige... ca. 1 Skovbrug i danske Klit- og Hedeplantager... ca. 2 Skovbrug i Mellemsverige... ca. 3 Skovbrug paa Danmarks bedre Jorder... ca. 10 Større Landbrug paa Danmarks bedre Jorder . . ca. 60 Smaa Landbrug paa Danmarks bedre Jorder. ... ca. 77

Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan Forholdet er i Klit­

plantagerne, men for de danske Hedeplantager mener jeg, at to Økser ikke angiver det rette Forhold, samt at man, da Hedeplan­

tagerne er forholdsvis unge og i Udvikling overhovedet vanskeligt kan angive noget.

(20)

Bortset fra de faa i Slutningen af det attende Aarhundrede anlagte gamle og store Statsplantager, er de ældste Hedeplantager 60 til 70 Aar gamle, og de fleste langt yngre, og disse Plantager er saaledes paa ingen Maade i fuld Drift.

Undertegnede er fornylig fratraadt som Hedeselskabets Di­

rektør og har derfor ikke i samme Udstrækning som tidligere let Adgang til at fremskaffe Oplysninger, men idet jeg fremdeles nærer den største Interesse for Hedesagen, skal jeg tillade mig at anføre følgende:

I Hedeselskabets Tidsskrift Nr. 21/1931 skrev jeg blandt andet, at der i det 2922 ha store Plantagekompleks Syd for Her­

ning, hvor der er tilplantet 2375 ha (og da i Aarene 1869—1920), i 1930 var en Brutto-Indtægt af 85820 Kr., der væsentlig er ble­

vet udbetalt som Arbejdsfortjeneste. En lignende Indtægt er kommet i adskillige Aar, og sættes Arbejdsfortjenesten heraf til 60000 Kr., bliver det ca. 25 Kr. pr. ha tilplantet Areal, altsaa for 500 ha tilplantet Areal 12500 Kr. svarende til en Helaarsbeskæf- tigelse for ca. 6 å 8 Mand.

Dette Tal naar altsaa stærkt op imod de 10 Helaarsarbejdere paa 500 ha for Skovbruget paa Danmarks bedre Jorder, og det maa tillige anføres, at Plantagekomplekset Syd for Herning endnu paa ingen Maade er i fuld Drift, hvilket først vil være Tilfældet om 20—30 Aar.

Her paa Høllund Søgaard, hvor der er tilplantet 380 ha, forefindes tre faste Skovarbejdere i tre Arbejderboliger, og her­

udover beskæftiger jeg nu i Vinter 5 til 7 Mand ved Skovar­

bejde. Dette vil for 500 ha svare til Helaarsbeskæftigelse for ca.

8 Arbejdere, og jeg mener, at dette Tal vil blive udvidet i de kommende Aar, da Skovbruget her endnu ikke er i fuld Drift.

Til ovenstaaende vil det dog være rigtigt at anføre, at der i Skovene og navnlig i Plantagerne i Virkeligheden kun finder liden Helaarsbeskæftigelse Sted af Arbejderne. Dette gælder i hvert Fald kun ganske faa Arbejdere, idet langt den overvejende Del af Arbejderne kun beskæftiges om Vinteren i Plantagerne, og da med Akkordarbejde, altsaa i de korte Dage, i hvilke For­

tjenesten selvfølgelig bliver væsentlig mindre end i de lange Sommerdage. Om Sommeren beskæftiges de samme Arbejdere ved Landbruget eller i Tørvemoserne.

Den anvendte Betegnelse „Helaarsarbejde“ eller „En Skov­

arbejder i 300 Dage“ burde derfor egentlig erstattes af „To Skov­

arbejdere hver i halvanden Hundrede Dageu eller af „Tre Skov­

arbejdere i hver 100 Dage“.

I Virkeligheden former Forholdene sig saaledes, at der i det

(21)

nævnte Plantagekompleks paa 2400 ha tilplantet Areal beskæf­

tiges ca. 10 Helaarsarbejdere og derudover ca. 50—60 Arbejdere hver i ca. 120 Vinterdage.

Efter disse Oplysninger mener jeg, at der paa Billedet og i Teksten kunde staa i Stedet for: „Skovbrug i danske Hede- og Klitplantager: 2“, maaske: „I de ringere Hedeplantager og Klit­

plantagerne (?): 2“.

Og dette sidste saa meget mere, som Professoren selv i Redegørelsen skriver følgende: „Ved det Skovbrug, som drives i de ringere Hedeplantager og i Klitplantagerne, medgaar der fra 250 til 300 ha til Beskæftigelse af 1 Arbejder i 300 af Aarets Dage.“

Det maa ogsaa i denne Forbindelse anføres, at Professoren i sin Redegørelse skriver følgende:

„Ved Bedømmelse af Skovens arbejdsskabende Betydning maa man ogsaa i Nutiden skelne imellem 1) det allerede bestaa- ende i fuld Drift værende Skovbrugs normale Arbejdskrav og 2) den forøgede Arbejdsmulighed*), der kan tilvejebringes ved Opbygning af Skov paa øde eller fattig Jord.u

Professoren skriver dernæst i sin Artikel, at der i Skovbruget er al Anledning til at gaa et Skridt videre og iværksætte ogsaa saadanne Arbejder, som normalt*) ikke kan bære sig selv, f.

Eks. meget tidlige Udrensningshugster i Plantager med Blandings­

bevoksninger af Bjergfyr og Rødgran*).

Lige efter Professorens Artikel (i Tidsskrift Nr. 11/1933) kommer en lille Artikel fra undertegnede om Høllund Søgaards smaa Frugthaver.

Her anføres blandt andet, at der ved Tynding og (delvis) Rydning af Bjergfyr (paa ca. 1 Td. Ld.) erholdtes 60 rm Brænde, der gav Netto 90 Kr.

Dette stemmer ikke ganske med Professorens ovennævnte Udtalelse, med mindre Udbyttet paa Høllund Søgaard skulde være en Undtagelse fra Reglen (Normen), men dette er dog ikke Tilfældet.

Jeg antager imidlertid Professoren tænker paa enkelte store Plantager, hvor Afsætningsforholdene er særlig vanskelige.

I Hedeselskabets Tidsskrift Nr. 12/1933 giver Professoren bl. a.

oplysende Meddelelser om Skovopelskning i de europæiske Lande

:::) Udhævet af Underskriveren.

(22)

og Amerika og anfører bl. a., „at det er en alvorlig Misforstaaelse at tro, at Danmark ved de jydske Heders og andre øde Arealers Tilplantning har ydet en enestaaende Indsats i saa Henseende*.

I den Anledning skal jeg tillade mig at anføre:

Det er navnlig i Frankrig, der er foretaget et mægtigt Skov­

plantningsarbejde særlig i „Jes Landes* Syd for Bordeaux og da i Løbet af det nittende Aarhundrede.

I historisk Rækkefølge tager Tyskland dog formentlig først fat, men derefter Danmark — ved Anlæg af Statsplantager alle­

rede omkring 1760 og navnlig gennem Hedeselskabets Stiftelse 1866.

Stifteren af Det norske Skovselskab, Konsul Axel Heiberg, har da ogsaa erklæret, at Det norske Skovselskab blev stiftet med Det danske Hedeselskab for Øje.

Og da Direktør Westergaard og undertegnede for nogle Aar siden efter Indbydelse deltog i Det hollandske Hedeselskabs Jubi­

læum, udtaltes det ved den Lejlighed til os, ikke alene, at Det hollandske Hedeselskab betragtede sig som en Datter af Det dan­

ske Hedeselskab, men ogsaa, at Det danske Hedeselskab uden at vide det, havde en Datterdatter, idet Det belgiske Hedeselskab, der ogsaa var repræsenteret ved Festen, var en Datter af det hollandske.

I samme Tidsskrift skriver Professoren, at det er overflødigt samfundsøkonomisk at ville forsvare Hedeplantningen ved Hen­

visninger til dens gavnlige Indflydelse paa Temperatur- og Ned­

børsforholdene. Skulde det engang lykkes med Sikkerhed at paavise en saadan Virkning af Plantningerne, er det saa meget desto bedre, men det er ingenlunde afgørende for Bedømmelsen af Arbejdets sociale Forsvarlighed.

Denne Udtalelse er utvivlsom rigtig. Ingen har udtalt sig paa anden Maade.

I denne Forbindelse skal jeg tillade mig at anføre som et foreløbigt Resultat af Diskussionen herom mellem Professoren og undertegnede her i Tidsskriftet, at Direktionen for Carlsberg Fondet, efter at være gjort bekendt med nævnte Diskussion, har givet undertegnede en Bevilling til fleraarig Undersøgelse af herhen hørende Forhold, og jeg tør haabe, at disse Undersøgelser vil give Resultater.

Dernæst skriver Professoren ligeledes i samme Tidsskrift, at man ud fra et almindeligt Kendskab til de jydske Hedeplantager kan fastslaa, at enkelte er overordentlig gode og en stor Del er

(23)

gode. En mindre Del, hvilken Professoren senere betegner som rene Bjergfyrplantager af ringe Beskaffenhed, er endelig saa ringe, at den her tilvejebragte Yedproduktion ikke har større Anvendelig­

hed end det Materialudbytte, der kunde være høstet i Tidens Løb af den raa Hede.

Jeg mener, at dette sidste er ganske urigtigt, og jeg tør bede Hr. Professoren anføre hvilke Hedeplantager, der sigtes til? Jeg kender ikke saadanne, og jeg kender dog mange.

Til Belysning heraf kan iøvrigt anføres, at Bjergfyr plantede paa raa Hede ofte gror ret svagt indtil det 25. Aar og kun giver et svagt Indtryk. Men 20 Aar efter vil de samme Bjergfyrplantninger som Regel have et ganske andet Udseende og være kraftige og egnede til anden Kultur med værdifuldere Træarter.

Dette beror utvivlsomt paa, at Bjergfyrrødderne i Løbet af de sidst nævnte 20 Aar er gaaet ned i Undergrunden, eventuelt ned i og gennem Ahlen og udnytter det derværende Kvælstof.

At Rødderne gaar ned gennem Ahlen, har jeg undersøgt nær­

mere.

Det bliver da yderst faa Steder, hvor Bjergfyrren ikke kan udvikle sig til Bjergfyrskov, formentlig kun paa smaa Stykker afknøgne hvide Sande, hvor der tidligere ikke engang kunde gro Lyng.

Professoren dvæler dernæst ved Skovbrugets arbejdsskabende Betydning og anfører bl. a herom:

„I den bedste og bedre Del af Plantagerne vil Arbejdsmuligheden være stigende, efterhaanden som Plantagerne gror til, og efter haanden som Ar­

bejdet med Tilvejebringelse af anden Generation vokser i Omfang. Der vil derimod aldrig blive nogen større Arbejdsanvendelse ved Skovbruget i den ringeste Del af Plantagerne, det vil nærmere betegnet sige de rene Bjerg­

fyrplantager, der er af saa ringe Beskaffenhed, at Tilvejebringelse af an­

den Generation maa anses for urimelig, fordi den ny Generation ikke vil blive bedre end den gamle, eller maa opgives, fordi der udover de Ind­

tægter, som kan opnaaes ved Hugst af Bjergfyrkrattet, vil kræves bety­

delige Pengetilskud. Viser der sig saadanne Steder Mulighed for Jordens Anvendelse paa anden Maade f. Eks. til Agerdyrkning, bør man her ikke betænke sig paa at skride til Plantagerydning.

Agerdyrkning giver mindst 10 Gange saa stor en Arbejdsmulighed som Plantagedriften. Om der ved tinglyst Deklaration hviler Fredskovspligt paa den paagældende Plantage eller ej, kan i denne Forbindelse være aldeles ligegyldigt. Det vil kun være et Tab for Samfundet at holde fast ved denne Fredskovspligt*.

(24)

Det er en ret farlig Udtalelse, Professoren her kommer med, da der vil være adskillige, som vil se deres Fordel ved at rydde deres Plantager i Stedet for at sørge for anden Kultur, naar deres Plantager kan blive fri for Fredskovspligt.

Til det anførte kan endvidere siges:

For det første, at den Jord, der egner sig til Agerdyrkning, altid vil være i Stand til at bære ogsaa de mere værdifulde Træarter, og en Plantage paa Jord, der ikke egner sig til Ager­

dyrkning, har man dog ikke Anledning til at rydde med Ager­

brug for Øje.

Dernæst mener jeg, at Professoren undervurderer Bjergfyr­

plantagernes Betydning, herunder deres arbejdsskabende Betyd­

ning.

Bjergfyrplantninger er bleven udført uhyre billigt, endog for 10 å 20 Kr. pr. Td. Ld., og vil endog selv paa de tarveligste Arealer i Løbet af 40 til 60 Aar give sluttet Skov og en betydelig Vedmasse, hvor der navnlig bliver meget Skovarbejde ved Hugst og ved Tilvejebringelse af anden Generation.

E. Dalgas indførte Forkultur med ren Bjergfyr i Plantagerne samtidig med, at Grankulturerne blandedes med Bjergfyr.

Disse Forkulturer viser sig nu, efter at være sluttede og derefter udtyndede ved stærke Gennemhugninger, at være sær­

deles gunstige for anden Kultur med værdifuldere Træarter, naar Behandlingen bliver rigtig, det vil sige, naar anden Kultur finder Sted paa ren Bund efter meget stærk Lysstilling og i gode Huller.

Mangfoldige Steder er dette allerede bevist. Det simpleste er at plante Gran efter Bjergfyr, og navnlig anvendes da Rødgran, men ogsaa Sitkagran og Ædelgran m. fl. med Held.

Saadanne gode og udstrakte Grankulturer efter Bjergfyr ses f. Eks. i det store Plantagekompleks Syd for Herning og mang­

foldige andre Steder i de under Hedeselskabet sorterende Plan­

tager, saaledes ogsaa her paa Høllund Søgaard.

Det kan ogsaa nævnes, at der f. Eks. i Gatten Plantage Sydøst for Løgstør som Underplantning under Bjergfyr er anlagt smukke Kulturer af Eg og Bøg i Riller, der maa holdes rensede i nogle Aar med en Kultivator (Haandkultivator: Grib).

I Klelund Plantage Nord for Holsted blev store Bjergfyr­

bevoksninger paa Sande afdrevne under Verdenskrigen, og ca. 15 Aar efter, da Stødene var blevet skøre, blev disse Arealer Saks- reolpløjede i ca. 12 Tommers Dybde og tilplantede med japansk Lærk, Sitkagran med flere Træarter med et smukt Resultat.

Smukke anden Kulturer under Bjergfyr findes ogsaa i

(25)

Statsplantagerne, saaledes i Palsgaard Distrikt, og da saavel af Naaletræ som af Løvtræ.

Det er en meget interessant Udvikling, som her finder Sted, og den bør ikke undervurderes.

Angaaende Udnyttelse af Bjergfyr har det ogsaa stor Be­

tydning, at Kulpriserne paa Grund af den almindelige Plan­

økonomi er stegne og hermed ogsaa Priserne paa Bjergfyr- brænde, saaledes at det nu de fleste Steder kan sælges til pas­

sende Pris.

Det maa ogsaa tages i Betragtning, at Tørvemoserne efter- haanden opskæres, hvilket ogsaa mærkes paa Brændepriserne, idet Bjergfyrbrænde bliver en naturlig Erstatning for Tørv.

Lige overfor Spørgsmaalet om Arbejdsmulighed i Bjergfyr- plantager skal jeg endvidere anføre, at selv om Brændselaf­

sætningen indtil videre er langt det vigtigste, fremkommer der dog stadig ogsaa nye Anvendelser af Bjergfyrplantager

Den lille Olieindustri i Birkebæk er et Eksempel herpaa.

Selv om Afsætningen af Olien er begrænset, er Fremstillingen dog en god Forretning baade for Birkebæk og for de omlig­

gende Plantager, der leverer Bjergfyrkvas, og samtidig gives der Beskæftigelse til flere Arbejdere.

Og Anlæg af Frugtlræplantager i Bjergfyrplantager er en ny Mulighed, som, dersom den lykkes, vil skabe stor Arbejds­

mulighed, — pr. Td. Ld. langt større, end hvad et Hedeager- brug kan give.

Det Forsøg, Hr. Fabrikant Hansen, Varde, har udført med Plantning af Frugttræer i sin Bjergfyrplantage, er meget interes­

sant, idet han faktisk avler rigelig, stor og smuk Frugt dersteds.

Imidlertid har dette Forsøg været meget dyrt, saaledes som Tilfældet ofte er med de første Forsøg, men dette udelukker ikke, at det kan blive meget billigere.

Hedeselskabet har nu optaget saadanne smaa Forsøg under sin Virksomhed, og der er bl. a. i Hedeselskabets Tidsskrift Nr.

11/1933 gjort Rede for, hvad Tilplantning af en Td. Ld. med Frugttræer i en 40aarig Bjergfyrplantning (her paa Høllund Søgaard) har kostet, hvilket kun er blevet ca. 3 Kr. pr. Frugttræ, idet der dog fremdeles vil kræves Udgift til Vedligeholdelse og Pasning.

Hvorledes disse Forsøg fremtidig vil stille sig, vil erfares ret hurtigt, formentlig i Løbet af 4 til 6 Aar.

Jeg anfører disse Virksomheder og Forsøg for at vise Bjerg­

fyrplantningernes Muligheder, herunder ogsaa deres Arbejds­

muligheder.

(26)

Det har været Hedeselskabets Styrke, at det hidtil ufortrødent har arbejdet med nye Muligheder for Øje og derigennem efterhaam den opnaaet Resultater.

Hedeselskabets Motto har været: „Aldrig al give opu, og det er at haabe, at den nye Slægt, som nu maa fortsætte Arbejdet, vil fortsætte i delte Spor, og aldrig blive træl.

Høil und Søgaard, d. 2/i 1934.

Chr. Dalgas.

FRUGTAVL I EN NORDJYDSK KLITPLANTAGE.

Hedeselskabets Tidsskrift har ret ofte beskæftiget sig med Frugtavl paa Vestkysten, og Hedeselskabet har baade direkte og indirekte vist Sagen en levende Interesse, hvorfor det vil falde godt i Traad hermed, naar vi i det følgende fortæller lidt om det interessante og heldige Eksperiment, som Plan­

tør V. J. Himmelstrup har gennemført i Uggerby Klitplantage, hvor han i Fjor har avlet en ret betydelig Høst af Æbler paa en lille Frugtplantage,

der faktisk er groet op i det

• * bare Klitsand.

V Tæt ved Plantørboligen

ryddede PI an tør Himmelstrup i Januar 1930 et Areal paa ca. 500 Kvadratmeter for ca.

30-aarig Bjergfyr. Arealet kulegravedes, mergledes, blev gødet og indhegnet og be­

plantet med 14 Træer, 7X8 Alen. Anlægssummen androg ca. 200 Kr.

Allerede i 1932 bar flere af Træerne ikke saa lidt, og i Fjor har de fleste af dem ydet en bugnende Afgrøde, som i Fl. „Vendsyssel Tid.“

har vakt Forbavselse og Be­

undring hos alle, der har set Træerne. Mange Sorter er repræsenteret blandt de 14 Træer, bl. a. Pederstrup, Jølby, Belle de Boskop, Mag­

iem, Stribling, Møllers Venus og Skovfogedæblet. Særlig Jølby-Træet bar meget, ogsaa i 1932. 1 1933 stod særlig Møllers Venus med en Mængde store flotte Frugter. Afgrøderne i 1932

V

r

rr*'

Møllers Venus, plantet 1930.

(27)

og 1933 vilde uden Tvivl, hvis de var bleven solgt, fuldt ud have dækket Anlægsudgifterne.

Hr. Himmelstrup betegner selv Resultatet som vistnok ret enestaaende, idet det er meget fin Tilvækst, eftersom Træerne staar i Sand.

— Forsøget er meget lovende, siger han, og der er ikke Tvivl om, at Æblerne kunde gro mange andre Steder i Plantagen. Spørgsmaalet er, om Dyrkningen kan betale sig. Man maa nemlig huske, at der skal en meget tæt Indhegnina til, da Vildtet ellers ødelægger de helt unge Træer, og en saadan Indhegning er ikke billig. Endvidere skal Jorden dybbehandles, der skal mergles og gødes, og omhyggelig Pasning med Sprøjtning maa ogsaa til. Men jeg nærer ingen Tvivl om, at Træerne kan gro og bære Frugt, blot man ikke planter paa fugtig Bund, Bakterielivet efter Bjergfyr er netop sær­

lig heldig for Frugttræer.

has.

LITTERATUR.

„Kartoflen“.

I Juli 1931 udsendtes paa De danske Spritfabrikkers Foran­

ledning en lille værdifuld Bog „Kartoflen", ni Aars Erfaringer fra Forsogsgaarden „Frederikshøj", af Forsøgsgaardens Leder Thøger Frederiksen.

Arbejdet for at fremme Avlen i Danmark af Spisekartofler, Foderkartofler og Industrikartofler havde allerede dengang i en Aarrække optaget de paa dette Omraade kyndige Kræfter, og Kartoffelbogen blev modtaget af alle interesserede Kredse som en velkommen Haandbog i Kartoffelavl.

I de 3 Aar, der er gaaet siden Udsendelsen af „Kartoflen", er Kartoffelarealet vokset ganske betydeligt; Udbytterne er mange Steder blevet væsentlig forøget, den hjemlige Kartoffelmelindustri er atter kommet i Gang, forhaabentlig for stedse, og den ny Udgave af „Kartoflen", som nu er udsendt, er blevet til „Tolv Aars Er­

faringer", hvad der har forøget Bogens Indhold og Værdi som Haandbog i meget høj Grad.

De mange Aars Erfaringer er indarbejdet i en let overskue­

lig og praktisk tilgængelig Form, saaledes at Bogen kan give enhver Kartoffelavler Støtte og Vejledning i Arbejdet, og for dem, der ønsker videre Oplysning, findes der i Bogen en videregaa- ende Kildefortegnelse.

Bogen er i Kommission hos Gad og koster 1,50 Kr.

has.

(28)

MINDRE MEDDELELSER.

Ingeniør Kristian Thomsens Rejselegat

uddeler i April Maaned 1934 et Rejsestipendium paa 1000 Kr. til en Stu­

dierejse i kulturteknisk Vandbygning.

Stipendiet vil fortrinsvis blive tildelt en Ingeniør, der har Afgangsek­

samen fra den polytekniske Læreanstalt og enten har haft kulturteknisk Vandbygning som Specialfag til Eksamen eller hovedsagelig arbejder med kulturtekniske Opgaver. Dog kan Stipendiet efter Omstændighederne ogsaa tildeles andre, der virker paa den kulturtekniske Vandbygnings Omraade.

Ansøgning bilagt Afskrift af Eksamensbevis m. v. og indeholdende Op­

lysninger om den paatænkte Rejses Formaal og Udstrækning, stilet til For­

manden for Hedeselskabets Bestyrelse, indsendes inden 15. Marts d. A. til Hedeselskabets Hovedkontor i Viborg.

En særlig Brænderist til Komfurer.

Komfurer er i den sædvanlige Udførelse godt egnet til Fyring med Træ, men man kan muligvis anføre den Anke, at Fyrstedet i de mindre Kom­

furer ikke er særlig stort. Dette kan der imidlertid raades Bod paa, ved at Fyrets Udmuring foretages med tynde Sten. Derimod kunde der være An­

ledning til at forøge Fyrets Højde, men da der i Forpladen er Plads til baade Fyrdør og Askedør, og Brandloven fore­

skriver en vis Afstand fra Gulvet til Askerummets Bund, ligger heri en Be­

grænsning af Fyrets Højde, hvis ikke hele Komfuret skal blive for højt.

C M. Hess, Vejle, har derfor fremstillet en for Brændefyring specielt beregnet Fyrrist, der er afbildet ovenfor. Denne Fyrrist tjener baade til at gøre Fyrrummet større og til at samle Asken og dermed holde paa Ilden.

Da Risten er indrettet som Rysterist, kan man paa den anden Side let faa rene Gløder, før nyt Brændsel paafyldes. has.

*

I Anledning af Asmildkloster Landbrugsskoles 25-Aars Jubilæum er der udsendt et gennemillustreret Festskrift. I Tekst og Billeder fortælles om Skolens Vækst og Udvikling gennem de 25 Aar.

*

Det norske Skogselskabs og Underafdelingernes Aarsberetning for 1932 er udsendt og fremtræder som sædvanligt i et digert Bind med mange vær­

difulde Oplysninger for Forstmænd.

*

Hedeselskabet har udarbejdet og udsendt en lille Pjece om Selskabets Virksomhed gennem Aarene. Interesserede vil kunne faa den ved Henven­

delse til Hovedkontoret.

.. 1'--'■

M

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I det efterfølgende skal gives en Oversigt over den Del af Hedeselskabets Grundforbedringsvirksomhed, der i det forløbne Aar siden Lovens Vedtagelse i det

føres eller ombygges, ikke bør funderes saa dybt, at de kan taale den senere Uddybning uden Understøbning eller andre vidtløftige Sikringsforanstaltninger, og

Skove, er det utvivlsomt, at den folkehygiejniske Udnyttelse af Skovene i Europa og ikke mindst i Danmark kunde og burde være langt intensivere.. Her ligger en

Inddigningen under ,,Hindsels“: Istandsættelse af Dige og Sluser „ 3300 Inddigningen ved Helligsø: Kystbeskyttelse foran Diget... 246500 Eventuelle yderligere

Saaledes som denne Mand er gaaet i Spidsen med Plantningen paa sin Egn, kunde der nævnes andre paa andre Egne, og Mænd, der havde plantet endnu mere, men

lige meget for Kartoflerne, enten de har udgjort 10 eller 40 °/o af det samlede Foder, 50 %&gt; har ved dette Forsøg været for meget; dermed er dog ikke sagt, at m a n

Parterret maa lystre Russens Magt, O hør, O hør, hvor det dundrer — Thi naar han kjeder sig, — uforsagt Han piber som ellevehundrede O hør, O liør. hvor det dundrede!..

Produktpriserne lå for både surkirsebær og solbær på et relativt højt niveau, mens de for jordbær lå omkring et gennemsnit for de senere