— o>>o<<o — 15. April 1934.

Nr. 4.

HEDESESflBEB TlDSSKMFT.

(S

?4S

§s2L®05

KU

-såreg?

— o>>o<<o — 15. April 1934.

U d g i v e t a f

O ET DANSKE HEDESELSKAB.

Viborg

Carlo Mortensens Bogtrykkeri Viborg

. 1934

N.

K.

T.

DANSK STAALGÆRDE

FRA % NORDISKE KABEL-OG TRAADFABRIKER

B E D S T E O G B I L L I G S T E H E G N T I L

KREATURFOLD, HAVE.

M A R K , S K O V E T C .

Faas hos enhver Isenkræmmer og Købmand.

N.

K.

T.

S I N

Ulykkesforsikring Ansvarsforsikring

Hospitalsforsikring Grundejerforsikring

Automobilforsikring

tegner man i Invalideforsikring

N O R D I S K

Liv8iopsikpingS'A/S al 1897 ■ Olykkesforsikpings-A/S af 1898

Hovedkontorer:

St. Kongensgade 128 — Grønningen 17, København K.

Telefon 2860

I n d h e n t T i l b u d !

Landbrugslolleriel.

Største Gevinst Værdi80,000 Kr. Præmie 10,000 Kr. Ialt i en Serie 38,000 Gevinster 4- en Præmie. — Tils.

Kr. 1 Million 823,460. — Trækkes samtidig med

Klasselotteriet.

Lodsedler faas hos alle Kollektørerne samt i Hoved-Kollektionen, Frede- riksberggade 2, København K.

Kampmann &- Herskind

Kul og Cokes Import

Vestergade 2 København Telefon 2628

Mejeriernes - og Landbrugets Ulykkesforsikring.

Telf. 14.350. ■ Gensidigt. • fieyentlowsg. 14, Kbhvo. V. - Slatsaoerkendt.

AnsvapstopsiRping Automobilforsikping

Henvendelse til Kredsens Tillidsmand eller til Kontoret.

Lyskopi - Zinktryk

Aarhus Lys- &

Zinktrykanstalt

Møllegade II, Aarhus

A/S Dansk

Folkeforsikringsanstalt.

(Statsanerkendt og statskontrolleret.)

Anker Heegaardsgade 13, København V.

Ingen Lægeattest.

Præmien opkræves hver Uge.

Det kgl. octr. aim.

Brandassurance-Compagni

S t i f t e t 1798 - t e g n e r a l l e Arter af Skades­

for sikring.

H o v e d k o n t o r : H ø j b r o p I a d s 1 O

Tlf C 447

MORSØ

BRÆNDEOVNE

virker som Døgnbrændere.

Leveres i 8 Størrelser med eller uden Kogerum.

Rigelig Plads for ^l/a Meter Brænde.

AKTIESELSKABET

I. L CHRISTENSEN S CO.

Kongelig Hofleverandør,

N Y K Ø B I N G M O R S .

Et Skambud.

I i'/

t N C. vA £

Ska’ vi bytte i Dag? Jeg har et Stykke rned Laks.

— Næ—Tak. Jeg har Fyffes paa det hele.

A. W. Kirkebye.

A/s

Varde Staalværk, Varde.

1. Kl. Staalstøbegods til Tip- vognshjul, Bremseklodser og andet Entreprenørmateriel. —

Ildbestandigt „Vardan“. — Manganstaal.

DU

BNi im

DANSKE CEMENTFABRIKKERS SALGSFIRMA

DANSK SPECIALCEMENT

VELOCEMENT

2h

CC _m

O

a

^OcEt^

OPNAAR EFTER 3 DAGE SAMME STYRKE SOM PORTLAND-CEMENT EF- ---TER 28 DAGE---

FORHANDLERE I ALLE RYER

C

VIBORG ANDELS-SVINESLAGTERI

Vort Udsalg bringes i Erindring TELEFON 779

Aktieselskabet

Vejle Bolle' & Møtrikfabrik.

Grundlagt 1899.

Telefoner /^i eieioner ^ ^on_{Fabrik 2}^^or 93 & 1093. 120 (2 Linier).

Telgr.-Adr.: Roltefabriken.

Alle Slags Bolte Skruer og Skinnespiger.

Leverandør til De danske Statsbaner.

HESS BRÆNDEOVNEN

W.

tf* i

Æ

't'M•...

b y d e r f ø l g e n d e F o r d e l e :

Let Opstilling Bekvem og hurtig Optænding Nøjagtig Regulering Stort Fyrrum til langt Brænde Enkel Konstruktion Bekvem Rensning Stor Varmeevne

L e v e r e s i 2 S t ø r r e l s e r Faas hos vore Forhandlere

C. M. HESS’ FABRIKKER N _s - VEJLE

I ' j i i i i i i ; l i; l i « ■ ■ ■ f ■ i ■ L i ’ i t ■ ■ • • i m • l i i u ' l i

ni

Kl. f — i, ' rritrin 9-1, I »tårn*

Tekib* 6666 m. OmmiM. P»

IxUkwi pM 3 Mdr, TUka«,

Aktieselskabet

A A R H U U S P R I V A T B A N K

— stiftet 1871 —

Aarhus: København:

Hovedkontor. Nygade 1.

Aktiekapitalen & Reserver ca. 17 Mill. Kr.

hæfter til Sikkerhed for alle Indskud.

Dansk Flantageiorsikringsiorening

tegner Forsikring af Genplantningsværdien for Naaletræs- plantager overalt i Danmark. Indskud een Gang for alle 50 Øre pr. ha, dog ikke under 1 Kr. Aarlig Præmie pr ha 15 Øre, dog ikke under 50 Øre. Vedtægter og Indmeldel­

sesblanketter faas ved Henvendelse til

FORENINGENS KONTOR I VIBORG.

Herning Hede-

& Discontobank.

10—12*/,. 2%—5.

Telefon 5, 273 og 720.

Spare- oø Laanekassen for Nykøbing Mors oø Omeøn.

Kontortid 10—12 og 2—4^l/₂. Telefon 20.

KØBMANDS- OG HAANDVÆRKERBANKEN

— AARHUS — Filialer:

Hornslet — Løgten — Søby

Hotel

P H 0 N I X

Viborg Byens Hotel

Telf. 50—257

Hedeselskabets Tidsskrift.

Nr. 4. — 15. April. - 1934.

Indtrædende Medlemmer indtegnes hos Selskabets Forretningsførere. Medlemsbidraget er enten aarlig mindst 5 Kr. eller en Gang for alle mindst 100 Kr. Større Bidrag modtages gerne Korrespondancer og Afhandlinger bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg Selskabets Medlemmer anmodes om stadig at holde vedkommende Forretningsfører bekendt med deres Adresse.

Tidsskriftet udgaar 1 Gang om Maaneden og sendes uden Vederlag til Selskabets Med­

lemmer. Annoncer bedes sendt til Hedeselskabets Hovedkontor, Viborg. Annoncepris efter Aftale og Tilbud.

Indhold: Hedeselskabets Bestyrelse. — Hedeselskabets Forretningsførere. •—

Portner Christen Mikkelsen. — En Plantningsveteran. — Den nye Grundforbedrings­

lovgivnings Betydning for Iværksættelse af Grundforbedringsarbejder og for Afhjælp­

ning af Afbejdsløsheden. — Inddigning og kunstig Afvanding af Engene ved Skive Jernbanestation. — Er der Brug for Plantning paa Øerne? Skovens arbejds- skabende Betydning. — Statsskovene 1932—33. — Kultur efter trametesangrebet Rød­

gran. — Litteratur: Beretning om Det danske Hedeselskabs kulturtekniske Afdelings hydrometriske Undersøgelser 1928—32. - Fasandyret. — Personalia. — Mindre Med­

delelser.

HEDESELSKABETS BESTYRELSE.

I Stedet for afdøde Proprietær Fr. Momsen, Skovlyst, er Godsejer A. Pontoppidan, Constantinsborg, der var Suppleant for de af Repræsentantskabet valgte Medlemmer af Bestyrelsen, indtraadt i denne, indtil et nyt Medlem kan vælges paa det kom­

mende Aarsmøde.

HEDESELSKABETS FORRETNINGSFØRERE.

Da Hedeselskabets Forretningsførere for Borbjerg Distrikt, Hr. Gaardejer Jens Meldgaard, Trabjerg, Borbjerg pr. Holstebro, og Hurup Distrikt, Hr. Husmand N. N. Steensgaard, Granly, Hurup, har ønsket at fratræde disse Hverv, er Forretningsførerhvervet for Borbjerg Distrikt herefter overdraget til Hr. Forstander Iver­

sen, Saugstrup Drengehjem, Holstebro, og for Hurup Distrikt til Hr. Sagfører, cand. jur. A. Lind, Hurup.

Endvidere har Hedeselskabet til det nyoprettede Hassing Di­

strikt antaget Hr. Konsulent Steensgaard, Hassing, Hørdum, og til Jerslev Sj. Distrikt — ligeledes nyoprettet — Hr. Havebrugs­

konsulent N. F. J. Larsen, Ubby, Jerslev Sj.

\

82

PORTNER CHRISTEN MIKKELSEN.

Natten til Langfredag afgik Portner ved Det danske Hedesel­

skab i Viborg, Christen Mikkelsen, ved Døden i en Alder af 63 Aar efter et langt og meget svært Sygeleje.

Portner Mikkelsen, der stammede fra Bruunshaab, blev ansat som Portner for 27 Aar siden, da Selskabet flyttede sine Kon­

torer til Viborg. Igennem de 27 Aar har Mikkelsen med Tro­

fasthed og Omhu varetaget sin Gerning, saaledes at alting blev udført punktligt og med den Orden, der var en Del af hans Ka­

rakter.

De, der har kendt ham gennem Aarene, vil huske ham og savne ham, ikke alene i hans Gerning, men ogsaa som Menneske.

EN PLANTNINGSVETERAN.

2. Paaskedag døde Gaardejer Morten Skov, Vester Elkjær i Alstrup, 73 Aar gammel.

Morten Skov var tilstede i den Forsamling, der 1888 var samlet i Gjedsted for at høre Oberstløjtnant Dalgas tale om Plant­

ningssagen, og han har siden ofte dvælet ved dette Møde, hvor Dalgas’s Tale vakte saa stor Begejstring.

Resultatet af Mødet blev Oprettelse af „Gjedsted og Omegns Plantningsforening", der har virket siden. For Morten Skovs Vedkommende blev det Indledningen til et langt og trofast Ar­

bejde for Plantningssagen. Fra første Begyndelse — indtil hans Søn, Niels Skov, der nu ejer Hjemmet „V. Elkjær", overtog Hver­

vet — virkede M. Skov som Kredsforstander i Alstrup Sogn, en Gerning som har præget hele Egnen.

Først og fremmest sørgede han for fornøden Læplantning om V. Elkjærs store Marker og Anlæg af Have og Frugttræplant­

ninger om Gaarden, der nu ligger lunt gemt under Bakkerne med Udsigt mod Syd over Gjedsted Bredning.

De yderste og daarligste Jorder blev tilplantede dels som Smaaplantninger, der afgiver gode Læforhold for de tilbagevæ­

rende Marker — dels som Fredskovsplantage, hvor der nu findes værdifulde Granbevoksninger.

Ikke alene ved Eksemplet, men ved direkte Agitation — med Raad og Bistand virkede Skov for Plantningssagen, og sjæl­

dent er der vel naaet et smukkere Resultat end her. Det før saa træfattige Alstrup Sogn er nu et af de tættest beplantede

83

Sogne i Vesthimmerland. Morten Skov tilkommer en væsentlig Del af Æren herfor.

Foruden gennem dette trofaste Arbejde som Kredsforstander ydede M. Skov et betydeligt Arbejde som Medlem af Plantnings­

foreningens Bestyrelse gennem ca. 20 Aar — heraf 5 Aar som For­

mand. — For faa Aar siden tildeltes Skov „De samvirkende Plantningsforeninger “s Sølvbæger.

Plantningssagen har mistet en af sine trofaste Venner, men Morten Skov har afgivet et sværkt Bevis paa, hvor stor Betyd­

ning den enkeltes energiske Arbejde og gode Eksempel kan faa for en hel Egn, og hans Gerning vil staa som et Minde om ham langt frem i Tiden.

Johs. Th. Bavn g aard.

DENgNYE GRUNDFORBEDRINGSLOVGIVNINGS BETYDNING

for Iværksættelse af Grundforbedringsarbejder og for Afhjælpning af Arbejdsløsheden.

I Sommeren 1932 var det indenfor Hedeselskabets Virksom­

hed i høj Grad mærkbart, at Landbruget savnede Midler til Gen­

nemførelse af ønskelige Grundforbedringsarbejder. Mange store Fællesarbejder, der var færdigprojekterede og ført frem til Be­

handling af Kommissioner og Vandsyn, maatte udsættes, dels for­

di man skønnede, at Landbruget savnede Midler til at udnytte disse Arbejder, dels fordi Kommunalbestyrelserne ofte hævdede, at de ikke var i Stand til at skaffe de Beløb, de forskudsvis skulde udrede til Arbejdernes Gennemførelse. Til Grundforbedrings­

arbejder hos Enkeltmand kunde der erholdes Statslaan paa ind­

til 4000 Kr. paa de sædvanlige Betingelser bl. a. „at den ved­

kommende Kommune overforStatskassen garanterer for Halvdelen af de med det enkelte Laan eventuelt forbundne Tab“, men Ydelse af disse Laan, der ellers i en Aarrække havde haft meget stor Betydning, var i Aftagende bl. a. af den Grund, at mange Kommunalbestyrelser — under Hensyn til de vanskelige økono­

miske Forhold for Landbruget — var betænkelige ved at paa­

tage sig den forannævnte Garanti.

Den 2. Novbr. 1932 blev vedtaget „Lov om Laan og Tilskud til Grundforbedring¹⁴. I denne Lov blev der indført følgende betydningsfulde Ændring i Forhold til de tidligere Love: “For- saavidt der til Arbejdet antages Arbejdere, der er arbejdsløse, og som oppebærer Understøttelse af Arbejdsløshedskasser eller af

84

det offentlige, kan der ydes et Tilskud, som kan udgøre Halv­

delen af den til disse Arbejdere udbetalte Arbejdsløn. Ved An­

tagelse til Arbejdet skal fortrinsvis komme i Betragtning Familie­

forsørgere og saadanne, som har forsikret sig mod Arbejdsløshed.

Laanene reduceres med Tilskudsbeløbene¹⁴. Samtidig blev Renten af Laanene nedsat fra 5 % til 4¹/_a % p^ a.

Denne nye Bestemmelse, hvorefter der altsaa under visse For­

hold kunde ydes et meget betydeligt Tilskud til Arbejdets Gen­

nemførelse, bevirkede, at Kravene om Laan blev meget stærkt sti­

gende, og dette i Forbindelse med, at Ministeriet ved Skrivelse af 2. Januar 1933 stillede et Beløb paa 250000 Kr. til Raadighed for Hedeselskabet til Anvendelse til Tilskud til Betaling af Arbejdsløn i Overensstemmelse med de i Lov om Laan og Tilskud til Grund­

forbedring af 2. Novbr. 1932 givne Regler til Vandløbsregulering og Inddignlngsarbejder, som foranstaltedes iværksat inden 1. April 1933 af kommunale Myndigheder eller af Bestyrelser for Dige- og Pumpelag, bevirkede en mægtig Stigning i Kravene til Hede­

selskabets Grundforbedringsvirksomhed om Udarbejdelse af Pla­

ner og Overslag saavel for Fællesarbejder som for Arbejder hos Enkeltmand.

Det blev derigennem fastslaaet, at der paa disse ændrede økonomiske Vilkaar var Mulighed for Iværksættelse af ønskelige Grundforbedringsarbejder i stor Stil til Gavn for Landbruget og af stor Betydning for Afhjælpning af Arbejdsløsheden, og det var sikkert paa Foranledning deraf, at Landbrugsministeren den 24.

Febr. 1933 fremsatte Forslag til Lov om Laan og Tilskud til Grundforbedring, der vedtoges den 31. Marts 1933*).

Vi skal her kun gengive enkelte af denne Lovs vigtigste Be­

stemmelser. Lovens §§ 1—5 omhandler Laan og Tilskud til Grund­

forbedringsarbejder hos Enkeltmand. Der kan til saadanne Grundforbedringsarbejder opnaas Laan paa indtil 4000 Kr. — i særlige Tilfælde 5000 Kr. — rentefri i 2 Aar og afdragsfri i 5 Aar, hvorefter de afdrages i 10 Aar med Vio aarlig, og der kan ydes et Tilskud paa ¹/₃ af den til arbejdsløse Arbejdere udbetalte Ar­

bejdsløn samt ¹/₃ af Udgifterne til Indkøb af Rør.

Den tidligere krævede Kommunegaranti er ophævet. I Stedet for skal Laantagerne give Staten Pant i Ejendommene med samme Fortrinsret som for kommunale Skatter.

Andragende om Laan indsendes til et i hvert Amt nedsat Grundforbedringsudvalg.

I Lovens § 6 er optaget en Bestemmelse, hvorefter Tilskud

*) Loven er optrykt i Hedeselskabets Tidsskrift Nr. 4/1933.

85

til Enkeltmand, der i Henhold til Lovens § 2, iste Stk., ikke kan opnaa Laan, kan ydes med ¹/₃ af den til arbejdsløse Arbejdere udbetalte Arbejdsløn.

Efter Lovens § 7, 1ste og 2det Stk., kan der ydes Tilskud og Laan til Afvanding, Vanding, Mergling og Kalkning, som udføres af flere Lodsejere i Forening paa Grundlag af Forlig for eller Kendelse af Vandløbsretterne. De enkelte Laan, der ikke maa overstige 100000 Kr., ydes paa samme Betingelser som Laan til Enkelt­

mand, idet der dog ikke til disse Arbejder kan opnaas Tilskud til Indkøb af Rør. I § 7, 3die Stk., bemyndiges Ministeren til at nedsætte særlige Afvandingskommissioner. Formaalet dermed er at skabe Mulighed for en hurtigere Gennemførelse af Arbejder, der af Hensyn til Arbejdsløsheden ønskes iværksat hurtigst muligt.

Disse Kommissioners Afgørelser er endelige.

En væsentlig Del af Lovens Administration udøves gennem et i hvert Amt nedsat Udvalg paa 5 Medlemmer.

I det efterfølgende skal gives en Oversigt over den Del af Hedeselskabets Grundforbedringsvirksomhed, der i det forløbne Aar siden Lovens Vedtagelse i det væsentlige maa siges at være medført af denne Lov. Oversigten er ikke noget Udtryk for Hedeselskabets samlede Virksomhed paa de paagældende Om- raader, idet de Grundforbedringsarbejder, der refererer til Lov af 2. Novbr. 1932 eller til den forannævnte Bevilling af 2. Januar 1933, samt de Arbejder, til hvis Gennemførelse der ikke søges Grundforbedringslaan, ikke indeholdes i Oversigten.

Af de paa omstaaende Side anførte detaillerede Oplysninger vil det fremgaa, at Hedeselskabet i det forløbne Aar har mod­

taget 5264 Anmodninger om Udarbejdelse af Planer og Overslag for Arbejder, der søges udført ved Laan og med Tilskud i Hen­

hold til Loven, nemlig:

311 Anmodninger om Planer for Regulering af Vandløb.

55 Anmodninger vedr. kunstige Afvandingsanlæg.

4751 Anmodninger vedr. Detailafvandingsarbejder m. m., for­

trinsvis Dræningsarbejder, idet der dog ogsaa heri indeholdes Anmodninger om Planlægning af Merglings- arbejder, men Anmodninger af denne Art er forholds­

vis faa, idet Hedeselskabet i overvejende Grad har hen­

vist disse Planlægningsarbejder til stedlige Konsulenter, samt

147 Anmodninger angaaende Planer for Hedeopdyrkning.

Af de indgaaede 5264 Anmodninger om Bistand er i Aarets Løb færdigprojekteret 3399 Arbejder omfattende et Areal paa

Oversigt vedrørende Grundforbedringsarbejder,

der iværksættes i Henhold til Lov af 31. Marts 1933 om Laan og Tilskud til Grundforbedring.

Amt

Anmodn om Bistand Færdigprojekterede Sager

Arbejds­

dage for færdig­

projekt.

Arbejder

Antal Drænrør

til færdig­

projekt.

Arbejder Vandløbs- regul. Kunstig Afvanding Detail- | afvand, m. m. i Hede­ opdyrkning

Vandløbsregulering. Kunstig Afvanding Detailafvand, m. m. Hedeopdyrkn.

Antal i Areal

ha

Overslag Kr.

Antal

Areal ha

Over­

slag

Kr. Antal

Areal ha

Over­

slag Kr.

Antal

Areal ha

Over­

slag Kr.

Hjørring... 10 1 286 1 4 194 12300 227 1452 418780 47900 3244600

Aalborg... 21 2 187 5 13 354 40175 1 6 6000 143 668 201100 5 79 13920 21920 1083020

Thisted... 9 3 186 7 3 278 81430 3 50 30250 180 768 133345 ’ 5 18 1910 25205 733475

Viborg... 45 6 461 38 36 575 93305 2 36 44000 306 1664 472645 32 331 99300 43270 2000130

Randers... 21 8 236 3 19 513 104890 1 68 51300 140 750 286050 1 10 3000 31770 1112730

Ringkøbing ... 17 8 400 61 .11 482 65250 5 88 31500 285 1601 450550 46 308 23400 45505 2226330

Aarhus ... 3 1 190 3 76 24800 84 229 115205 7695 376520

Skanderborg ... 5 2 100 3 149 65600 2 58 46000 49 237 89125 11880 287000

Vejle... 8 1 303 3 3 53 24800 1 41 20400 207 1309 310300 3 10 1700 25200 986000

Ribe ... 29 449 28 13 904 98785 169 1178 345575 23 125 27300 42625 1885500

Haderslev... 9 1 509 1 4 309 46700 1 69 30000 311 2254 619273 47197 3500000

Tønder... 27 413 25 1302 81650 258 1694 416600 56625 4000000

Aabenraa-Søn-

derborg 19 1 128 8 655 77050 1 38 30000 102 436 151000 23625 511160

Odense... 16 13 141 5 312 55600 5 35 14000 99 346 130200 12700 576700

Assens... 6 64 3 129 33500 53 140 73700 6900 233500

Svendborg ... 10 1 162 9 231 57800 1 177 34000 127 742 257700 22850 1123100

Holbæk... 8 2 139 7 510 49000 2 1006 51500 63 222 98100 18000 225000

Sorø ... 9 1 85 7 25 7000 1 17 8000 70 225 96000 11000 374800

Præstø... 2 3 1 15 10000 2 28 10200 2000 65000

Roskilde... 1 1 4 1400 100 1700

Frederiksborg . . 4 43 4 695 59000 40 168 54400 9000 150500

København... 1 1 4 1 30 6500 1 ' 194 55000 4 13 4800 6000 19000

Maribo... 32 3 261 18 548 66000 2 9 4500 135 798 342300 43000 1641000

311 55 4751 147 200 8339 1161135 29 1892 456450 3055 16926 5078348 115 881 170530 561967 26356765

87

27938 ha [med et Bekostningsoverslag paa 6866463 Kr. De fær- digprojekterede Arbejder fordeles sig saaledes:

200 Vandløbsreguleringer med et interesseret Areal paa 8339 ha og et Bekostningsoverslag paa 1161135 Kr.

29 kunstige Afvandingsanlæg med et interesseret Areal paa 1892 ha og et Bekostningsoverslag paa 456450 Kr.

3055 Detailafvandingsplaner m. m. med et interesseret Areal paa 16926 ha og et Bekostningsoverslag paa 5078348 Kr. og endelig

115 Hedeopdyrkningsplaner med et interesseret Areal paa 881 ha og et Bekostningsoverslag paa 170530 Kr.

Det fremgaar endvidere, at disse færdigprojekterede Arbejder kan anslaas til at omfatte ca. 562000 Arbejdsdage, idet der deri kun er medregnet det Antal Arbejdsdage, der skønnes at ville medgaa ved Jordarbejdernes Udførelse. Til de færdigprojekterede Arbejder vil medgaa ca. 26¹/₈ Mill. Drænrør.

Af de færdigprojekterede Arbejder er i Aarets Løb 2236 Ar­

bejder fuldførte eller under Udførelse.

Loven af 31. Marts 1933 om Laan og Tiiskud til Grundfor­

bedring har været af ganske overordentlig stor Betydning for Landbruget og for Afhjælpning af Arbejdsløsheden, og den har givet Hedeselskabets Grundforbedringsvirksomhed et mægtigt Omfang.

Viborg, den 7. April 1934.

Niels Basse.

INDDIGNING OG KUNSTIG AFVANDING AF ENGENE VED SKIVE JERNBANESTATION.

Den 7. Marts d. A. afsagde en af Landbrugsministeriet i Hen­

hold til Grundforbedringsloven af 31. Marts f. A. nedsat Afvan­

dingskommission Kendelse om Gennemførelse af et af Hede­

selskabets kulturtekniske Afdeling udarbejdet Forslag til Inddig- ning og kunstig Afvanding af Engene ved Skive Jernbanestation.

Enhver, der er kendt i Skive, vil vide, at Engene langs Skive Aa helt fra Jernbanebroen ved Lund til Fjorden store Dele af Aaret staar under Vand, ja, mange vil have befaret Viborgvej og set sig omgivet af Vand paa begge Sider. Disse Oversvøm­

melser indtræffer, naar en nordvestlig Vind har presset Vester­

havets Vand gennem Tyborøn Kanalen ind i Limfjorden og der foraarsaget Højvande, som ved Skive kan naa indtil 1,4 Meter over Daglig Vande i Skive Havn; under „Julestormen “ i 1905 steg Vandet endda til mere end 2 Meter over D. V. Engene, der kun ligger fra 0,1—1,0 m over D. V., er meget vandlidende, ikke

88

alene paa Grund af de hyppige og ofte langvarige Oversvømmel­

ser, men ogsaa paa Grund af for højt liggende Grundvandstand.

Jordbunden er af udmærket Beskaffenhed, idet den hovedsagelig bestaar af kalkholdig Dynd, og Beliggenheden af Arealerne kan med Hensyn til en intensiv Udnyttelse — Bebyggelse, Havebrug o. 1. —, hvis en saadan var mulig paa Grund af Vandstandsfor­

holdene, ikke vel være bedre.

I Erkendelse af, at en Beskyttelse mod Oversvømmelser og en rationel Afvanding af disse Arealer vilde være af stor Betyd­

ning for Grundejerne og dermed for Skive By, henvendte Byraadet sig i 1929 til Hedeselskabet om at faa undersøgt Mulighederne og Betingelserne for en saadan Beskyttelse og Afvanding. I For- aaret 1930 kunde der forelægges Byraadet et Projekt, der gik ud paa, at der etableredes 4 af hinanden uafhængige Afvandingsan­

læg, nemlig 2 ovenfor Storebro henholdsvis Nord og Syd for Aaen, og 2 nedenfor Storebro ogsaa henholdsvis Nord og Syd for Aaen. Projektet, der omfattede ialt ca. 175 ha, blev foreløbig henlagt.

I Sommeren 1932 fik Hedeselskabet imidlertid Anmodning fra Byraadet om detailleret at gennemarbejde Forslaget til et af de forannævnte Afvandingsanlæg, nemlig det, der nu skal gen­

nemføres, omfattende et ca. 30,5 ha stort Areal Nord for Jern­

banen, Øst for Engvejen, Syd for Skive Aa og Vest for Glattrup Bæk.

Forslaget gaar i Hovedtrækkene ud paa, at der langs Arealets Nord- og^jØstside (paa Vest- og Sydsiden danner henholdsvis Engvejen og Jernbanedæmningen den fornødne Beskyttelse) bygges et Dige med Kronen beliggende 1,9 m over D. V., at der an­

lægges en Hovedafvandingskanal paa Indersiden af den nordlige Digestrækning, og at der i den østlige Ende af denne Kanal op­

stilles et automatisk, elektrisk Pumpeanlæg i Forbindelse med en Frisluse.

Med disse Anlæg skulde Arealet være sikret mod Oversvøm­

melser, naar bortses fra ganske ekstraordinære Højvande som i 1905, og der skulde være skabt Betingelser for, at hele Arealet kan faa mindst 1,2 m Afvanding,"samtfat'værende og kommende Bebvggelse, naar den nødtørftigste [Opfyldning^ finder Sted, kan kloakeres tilfredsstillende.

Bekostningerne ved Arbejdets Gennemførelse er kalkuleret til ca. 40000 Kr., men den Omstændighed, at Skive Kommune og Skive Landsogn — Besen Kommune mod et Tilskud paa henholdsvis 4000 Kr. og 250 Kr. har faaet Tilsagn om, at der ved Arbejdet udeluk­

kende skal beskæftiges Arbejdsløse fra de to Kommuner i skif-

m

naan

vj s nota

s\t

SKIVE h m *

i&

4"4V

nda rtUS '3 El

m

FJORD :

ynrit \Z7^r

'tériér

7 32

Kort over Engene ved Skive. Det Areal, der nu skal inddiges og afvandes, er fremhævet med Krydsskravering.

ooCO

90

tende Hold efter Turnus, vil formentlig sætte Bekostningerne op til henimod 45000 Kr., hvilket Beløb Landbrugsministeriet har givet Tilsagn om maksimalt at stille til Raadighed som Laan i Henhold til Grundforbedringsloven. Med Fradrag af Kommu­

nernes Tilskud og et paaregneligt Statstilskud i Form af Tilskud til Arbejdslønninger i Medfør af Grundforbedringsloven bliver Anlægsudgifterne, som Grundejerne skal betale, ca. 33000 Kr.

eller gennemsnitlig ca. 1080 Kr. pr. ha. Udgifterne skal i Hen­

hold til Kendelsen fordeles saaledes, at ca. 10400 Kr. paalægges Facadegrundene langs Viborgvej og Engvejen i 30 m Dybde fra disse Veje med ca. 25,8 Øre pr. m² for ubebygget og det halve for bebygget Areal, at ca. 7000 Kr. paalægges Arealerne umiddel­

bart bag ved Facadegrundene indenfor et Bælte af 70 m Bredde med fra ca. 4,3 til 12,9 Øre pr. m², samt at ca. 13600 Kr. paa­

lægges de øvrige Arealer, der i hvert Fald for en Aarrække kun har jordbrugsmæssig Interesse i Afvandingsanlæget, med fra ca.

689 til 947 Kr. pr. ha. Medregnet Forrentning af Anlægskapitalen og Afskrivning af de tekniske Anlæg er de aarlige Udgifter kal­

kuleret til ca. 2700 Kr. eller gennemsnitlig ca. 89 Kr. pr. ha.

Udgifterne er altsaa ingenlunde ubetydelige, og kun Arealets særlige Beliggenhed gør, at Foretagendet kan ventes at blive rentabelt. Efter de Oplysninger, der fremkom ved Kommissions­

møderne, fremgik det, at Grundejerne overvejende var stemt for Forslagets Gennemførelse, ikke mindst de, hvis Grunde er saa- ledes beliggende, at de ret omgaaende vil kunne realiseres som Byggegrunde. Uden Tvivl vil hele Arealet før eller senere blive bebygget eller udlagt til Haver.

Ved forannævnte Kendelse om Forslagets Gennemførelse blev der samtidig oprettet et Pumpelag, og den foreløbige Styrelse for dette har nu henvendt sig til Hedeselskabet om Assistance ved Arbejdets Udbydelse og Tilsyn ved dets Udførelse m. v.. Arbej­

det skal være fuldført senest 1. Maj 1935.

Som anført omfatter Anlæget kun en ringe Del af de ved Skive By beliggende vandlidende Arealer; forhaabentlig bliver Anlæget i enhver Henseende saa tilfredsstillende, at det maa bi­

drage til, at Hedeselskabets Forslag af 1930 bliver gennemført i hele sit Omfang.

Viborg, den 24. Marts 1934.

Frode Ebert.

Ingeniør, cand. polyt.

91

ER DER BRUG FOR PLANTNING PAA ØERNE?

I Horns Herred findes der ligesom i den øvrige Del af Fre­

densborg Amt foruden gode og middelgode Jorder ogsaa en Del magre Sandjordsarealer. Selv om der i Herredet fra gammel Tid findes et forholdsvis stort Skovareal, vil det dog under de nu herskende landøkonomiske Forhold være økonomisk fordel­

agtigt at tilplante disse Arealer eller en Del deraf med Naaletræ.

Ved Siden heraf er det, da Egnen ligger meget udsat for vestlige og nordvestlige Vinde, ønskeligt, at der mange Steder blev anlagt Læ- og Hegnsplantninger for at beskytte Marker og Haver mod Stormens Ødelæggelser.

I 1925 blev der — for at fremme Plantningssagen — væsent­

lig paa Initiativ af den daværende Ejer af Gaarden „Pedersholm", Proprietær P. Christensen, stiftet en Plantningsforening omfat­

tende Horns Herred og Egnen mellem Frederiksværk, Frederiks­

sund og Jyllinge paa den anden Side af Roskilde Fjord. Plant­

ningsforeningen har efterhaanden, som det vil fremgaa af neden- staaende Oversigt over de gennem Foreningen i Aarene 1926—34 udleverede Planter, faaet en ret stor Betydning.

Udleverede Planter gennem Horns Herreds Plantningsforening.

Aar Naaletræer

Stk.

Løvtræer

Stk.

1926 7750 2815

1927 16012 5231

1928 6000 510

1929 19570 6251

1930 12400 382

1931 22900 5904

1932 74767 10084

1933 63000 4432

1934 109270 9340

Der er ved Foreningens Virksomhed anlagt en Del Læhegn til Værn for Markerne og ikke saa faa Læplantninger om Haver og Ejendomme, men den største Del af de gennem Foreningen udleverede Planter er anvendt i Smaaplantager. Der er af Land­

boer der i Egnen anlagt mange Plantninger af Størrelse fra 1—10 Tdr. Ld. paa tidligere dyrkede magre Sandmarker. Hovedtræ­

arterne i disse Plantager er Rødgran og Sitkagran; dog har man ogsaa anvendt en Del Hvidgran. Grunden hertil er, at der fra

92

Nordsjælland hvert Aar sælges ikke saa faa Hvidgraner som Jule­

træer til København, hvor de gaar under Betegnelsen Blaagran.

De forskellige Plantageanlæg staar som Helhed godt.

Foreningens første Konsulent var, indtil sin Død i 1931, Skovrider Smith, og Foreningens nuværende dygtige Foimand er Gaardejer Ole Hansen, Lyngerupgaard.

Ved Siden af Horns Herreds Plantningsforening virker ogsaa Frederiksborgs Amts Plantningsselskab der paa Egnen, blandt andet ved Uddeling af Planter til nedsat Pris. Rundt om i Her­

redet findes en Del Smaaplantager væsentlig bestaaende af Rød­

gran, østrigsk Fyr og Skovfyr, som skylder Plantningsselskabet deres Oprindelse.

Selv om de danske Øer gennemgaaende har gode Jorder, som altid vil give det største økonomiske Udbytte ved at anvendes til Landbrugsjord, vil der dog ved Siden heraf ogsaa i andre Egne end i Horns Herred findes magre Sandmarker, som det ogsaa økonomisk set vil være fordelagtigt at tilplante med Skov.

Saadanne Arealer findes navnlig i Odsherred og paa Sydvestfyn.

Viborg, den ¹⁹/₃ 1934.

Fr. Piper.

SKOVENS ARBEJDSSKABENDE BETYDNING.

Svar til fhv. Direktør Chr. Dalgas.

I Hedeselskabets Tidsskrift Nr. 2/1934 har fhv. Direktør Hr.

Chr. Dalgas fremsat en Række Bemærkninger til min Artikel i samme Tidsskrift Nr. 11/1934 om Skovens arbejdsskabende Be­

tydning. I den Anledning tillader jeg mig at fremføre følgende:

Den officielle Skovbrugsstatistik, der desværre er noget for­

ældet (1923), angiver, at Hugstudbyttet fra de Arealer, der be­

tegnes som Plantager, andrager 1,4 m³ pr. ha gen. aarlig, medens Hugstudbyttet fra de egentlige Skove andrager 7,2 m³ pr. ha aar­

lig. I Forhold hertil synes et Arbejdsforbrug af henholdsvis 2 og 10 Helaarsarbejdere pr. 500 ha at stemme godt. Selvfølgelig er der særdeles store Udsving fra dette Gennemsnitstal. I den af mig givne Tekst til de omtalte Illustrationer er Tallet 2 Mand pr. 500 ha da ogsaa begrænset til kun at gælde for de ringere Hede- og Klitplantager, for hvis Vedkommende det muligvis endda er for stort.

En Ændring af den almindelige Skovbrugsterminologi er iøvrigt i denne og andre Forbindelser ønskelig. De virkelig gode Plantager som f. Eks. Gjøddinggaard Plantage og Palsgaard Plan­

93

tage kan man med Rette kalde Skov. I Fremtiden bør disse og alle tilsvarende Plantager ved statistiske Opgørelser regnes sam­

men med det egentlige Skovareal. Desværre savnes stadig en rationel Gennemgang af samtlige Plantagearealer med en objek­

tiv Klassificering af deres Bonitet og fremtidige Anvendelighed.

Hr. Direktør Dalgas beder mig anføre Eksempler paa rene Bjergfyrplantninger, hvoraf Materialudbyttet har været saa ringe, at den raa Hede i Tidens Løb vilde have givet et mindst lige saa stort Udbytte. Jeg kan i saa Henseende henvise til store Dele af Giudsted Plantage, af Frederikshaab Plantage, af Utoft Plantage og af Harreskov Plantage. Selv om man ved Hugst af gammel Bjergfyr, som af Direktøren angivet, kan opnaa et Netto­

udbytte af 90 Kr. pr. Td. Land, hvilket endda betegnes som gun­

stigt, saa giver det dog for en Produktionstid paa ca. 45 Aar kun

2 Kr. pr. Td. Land om Aaret, rent bortset fra Renter. Mon den raa Hede ved Lyngskæring, Bærplukning m. m. ikke kan give lige saa meget?

Vigtigere er det imidlertid, at Direktør Dalgas synes at have misforstaaet mine Bemærkninger desangaaende. Jeg har anført

3 Forhold, som kan gøre Anlægget af Hedeplantager samfunds­

økonomisk forsvarligt, selv om det privatøkonomisk stiller sig kummerligt. 1: Den arbejdsskabende Betydning. 2: Forarbejde for Dyrkning af bedre Træarter. 3: Forøgelse af den indenlandske Materialproduktion. I Tilfælde som de nævnte maa det sidste Forhold betragtes som bortfaldet. Dette udelukker imidlertid ikke, at de to første Forhold for sig alene samfundsøkonomisk kan have gjort de paagældende Anlæg fuldt forsvarlige.

Direktøren betegner endelig min Udtalelse om, at man ikke stædigt bør fastholde Fredskovspligten paa de ringere Plantager, som farlig. Dette maa jeg bestemt tilbagevise. Faren ligger tværtimod paa den anden Side: faglig eensidig Hævdelse af Træ- dyrkning som den enesle tilladelige Anvendelse af de paagældende Arealer. Hr. Direktør Dalgas’s Stilling til dette Spørgsmaal for­

bavser mig saa meget desto mere, som han omfatter Frugttræ­

plantningen i Plantagerne med levende Interesse og Sympati.

Jeg kan ikke indse, at det principielt gør nogen Forskel, om Bortrydningen af Bjergfyr sker til Fordel for Plantning af Frugttræer eller til Fordel for Græs-, Rodfrugt- og Korndyrk­

ning. Ogsaa ved Frugttrædyrkningen tilsidesætter man de til Fredskovspligten knyttede Bestemmelser. Fornuftigvis er der hidtil for Hedeplantagernes Vedkommende set igennem Fingre hermed. I de gamle Skovegne vilde det ikke blive taalt.

Jeg tiltræder ganske Direktørens Udtalelse om, at det har

94

været Hedeselskabets Styrke, at det hidtil ufortrødent har arbejdet med nye Muligheder for Øje. Det er derfor ogsaa af mange blevet opfattet som et beklageligt Svaghedstegn, naar Hedesel­

skabets tidligere Ledelse har stillet sig modvilligt overfor Fri­

givelsen af fredskovspligtige Plantagearealer, der af Ejeren øn­

skedes udnyttet paa en anden og efter alt at dømme bedre Maade, end det sker ved Dyrkning af rene Bjergfyrbevoksninger.

Søllerød i Feb. 1934.

A. Howard Grøn.

STATSSKOVENE 1932—33.

Statsskovdirektoratet har udsendt en „Oversigt over de danske Statsskoves Udbytte i Ved og Penge* for Finansaaret 1932—33.

I Oversigten er Distrikterne inddelt i: 1) Fuldt producerende Skovdistrikter, 2) Hedeskove og ikke fuldt producerende Distrik­

ter og 3) Lystskovdistriktet.

Den skovede Vedmasse af .alle Træarter paa samtlige Distrik­

ter, med Undtagelse af Lystskovdistriktet, udgjorde 269.000 m³, hvilket er ca. 17 °/o mindre end de paagældende Distrikters nor­

male Hugsttal og skyldes Hensynet til den stærkt formindskede Efterspørgsel i Forbindelse med de i Forhold til Forbruget me­

get betydelige Indførsler af Træ fra Udlandet.

De fuldt producerende Skove omfatter 58 °/o af det samlede Areal og har leveret 72 % af hele den skovede Vedmasse, medens Hedeskovene og de ikke fuldt producerende Skove, der dækker 42 %, har givet 28 °/₀. Af den skovede Vedmasse paa 269.000 m^s var 113.000 m⁸ eller 42 °/o Gavntræ, der igen fordeles med 3845 m³ Eg, 17.520 m⁸ Bøg, 89.892 m³ Naaletræ og 1744 m³ for­

skelligt Løvtræ, henholdsvis med en Gavntræprocent paa 56, 19, 60 og 9. Af den samlede Hugst var 3 % Eg, 34 °/₀ Bøg, 56 % Naaletræ og 7 % forskeli. Løvtræ, medens Udhugningen udgjorde 68 % af den samlede Hugst.

For de fuldt producerende Skoves Vedkommende er der op- naaet følgende gennemsnitlige Bruttomiddelpriser i Skoven pr.

m³: Eg 15,62 Kr., Bøg 9,62 Kr., Naaletræ 11,04 Kr., forskeil.

Løvtræ 8,33 Kr. De laveste Priser for Eg er 8,46 Kr. i Kron­

borg-Distriktet og de højeste 21,18 Kr. i Sønderborg-Distriktet.

For Bøg lavest 8,20 Kr, i Kronborg og højest 12,28 Kr. i Boller.

For Naaletræ lavest 8,07 Kr. paa Falster og højest 13,99 Kr. i Gurre.

For Hedeskovene og ikke fuldt producerende Skove er de gen­

95

nemsnitlige tilsvarende Priser: Eg 10,73 Kr., Bøg 8,96 Kr., Naale- træ 7,16 Kr. og Løvtræ 7,26 Kr.

Bruttoindtægten for samtlige Distrikter, med Undtagelse af Lystskovdistriktet, har været 3.076.670 Kr., og de samlede Udgifter 3.545.167 Kr., saaledes at der fremkommer et samlet Underskud paa 468.497 Kr., hvortil kommer Udgifterne til Direktoratet for Statsskovbruget og Skovreguleringen med 102.985 Kr.

De fuldt producerende Skove, der er vurderet til en Ejen­

domsskyld af 20,5 Mill. Kr., har givet et Underskud paa 159.260 Kr. Der er Tale om 35.794 ha.

Hedeskovene og de ikke fuldt producerende Skove, der er vurderet til en Ejendomsskyld af 4,45 Mill. Kr., har givet et Un­

derskud paa 309.237 Kr. De er her ialt et Areal af 34.060 ha.

KULTUR EFTER TRAMETESANGREBET RØDGBAN.

Hedeselskabet Tidsskrift har faaet tilstillet følgende Artikel fra Statens forstlige Forsøgsvæsen:

I 1934 anlagde det forstlige Forsøgsvæsen et Forsøg med Kultivering af en Række forskellige Træarter paa et Areal i Staurby Skov ved Middel­

fart, hvor der var afskovet en meget stærkt trametesangrebet Rødgranbe­

voksning. Formaalet var at undersøge hvilke Træarter der bedst kunde kultiveres paa saadanne inficerede Arealer. Der udarbejdes i Øjeblikket en Beretning om Resultaterne, man da Stormen d. 8. Februar har gjort Spørgs- maalet stærkt aktuelt i dette Foraar, mener Forsøgsvæsenet at burde frem­

komme med nedenstaaende ganske kortfattede foreløbige Meddelelse, idet vi dog udtrykkelig maa fremhæve, at Erfaringerne naturligvis kun kan tillæg­

ges absolut Gyldighed paa Steder, der m. H. t. Klima og Jordbund staar Forsøgsarealet nær (Lillebæltkystens milde, middelfugtige Klima, kraftig, leret, men temmelig dybgrundet Jord med god Vandafledning) og kun op til Bevoksningens nuværende Alder af lidt over 20 Aar.

I omstaaende Tabel angives hvor mange Træer der er skovet ved de fire hidtil førte Udhugninger 1925, 28, 30 og 33/34 og hvor mange af disse der var angrebet af Trametes, samt tilsvarende Tal for sidste Hugst i Efteraaret 1933, heri tillige indbefattet væltede Træer fra Februarstormen 1934.

Der var i Almindelighed plantet 340 Træer af hver Træart paa 1X1 m og fordelt til 4 Parceller, saaledes beliggende over Forsøgsarealet at Sandsynligheden for Infektion maatte siges at være ens for alle Træarter.

Trametesangrebet paa den afskovede Bevoksning var omhyggeligt opgjort for hver enkelt Parcel inden Tilplantningen. De omstaaende Tal svarer til 340 plantede Træer af hver Art, af Bøg dog 1360, idet der her var sat 4 Planter i hvert Hul.

96

Udhugningens Stamtal.

1925—34 1933—34

Træart Ialt Trametes Ialt Trametes

Rødgran... 123 24 69 16

Sitkagran... 169 117 63 54

Douglasgran. . . . 205 92 57 9

Ædelgran... 112 0 70 0

Abies Nordm. . . 151 0 85 0

„ grandis. . . 179 45 48 6

„ concolor.. 119 9 84 1

Skovfyr ... 151 68 44 1

Østr. Fyr... 223 54 52 10

Pinus contorta. . 272 74 51 9

Europ. Lærk . . . 288 165 22 4

Japansk „ ... 256 115 39 8

Bøg (1360 PI.) . 515 17 108 0

Stilkeg... 163 1 101 1

Rødeg ... 98 5 28 0

Hvidbirk... 127 22 40 2

Vortebirk... 228 32 33 1

Rødgran har hidtil ikke været videre stærkt angrebet, og endnu^mær- kes der ingen paafaldende Forværring.

Sitkagran er den stærkest angrebne af alle Træarter. Angrebet er tiltagende, og Parcellerne har desuden lidt af Stormskade.

Douglasgran har været ret stærkt angrebet i Begyndelsen, men An­

grebet synes at være stærkt aftagende. Paa Forsøgsvæsenets Prøveflader er Angrebet da ogsaa betydningsløst undtagen paa en Prøveflade i Ravne­

holmene (Let podsoleret Bund; mere blaa Form), hvor Angrebet er meget alvorligt. Parcellerne har lidt overmaade stærkt ved Februarstormen, og ogsaa tidligere Storme har gjort en Del Skade.

Almindelig Ædelgran og Nordmannsgran er fuldstændig uberørte af Svampen. Førstnævnte var som ventelig ganske uegnet paa den renaf- drevne Kulturflade, og er først kommet i Vækst efter at være blevet be­

skyttet af de omgivende Parceller.

Abies grandis er mindre angrebet end Douglasgranen, og Angrebet aftager ligeledes med Alderen. Den er Forsøgsarealets mest hurtigvoksende og velformede Træart og har været særdeles stormfast.

Blaa Abies concolor er kun svagt angrebet af Trametes, men den er langsomtvoksende, og Erfaringer fra andre Steder i Landet viser, at den kan blive fuldstændig ødelagt af et endnu ikke bestemt Svampeangreb.

Maa derfor fraraades.

Hos Fyrrearterne har der været en Del Angreb paa de første Ud­

97

hugningstræer, men det er aftagende; hos Skovfyr er Angrebet be tydnings løst.

Contorta har lidt meget af Stormskade baade nu og tidligere; den og Doug- lasgranen har vist sig langt mindre stormfaste end de øvrige Træarter.

De to Lærkearter har begge været en Del angrebet særlig i Ungdom­

men. Man kan sige, at Douglasgran, Abies grandis og Lærkene viser stor Lighed i Angrebets Forløb, idet Bevoksningerne ligesom Fyrrene, men i Modsætning til Sitkagran og Rødgran, er blevet sundere med Aarene.

Hos Bøg optræder Trametes som en rudpræget Børnesygdom,"der vel nok kan lave nogle Huller i de unge Plantninger, men senere™er Bøgen praktisk talt immun.

Hos de to Egearter optræder Svampen ligeledes som Børnesygdom, men uden nogensomhelst praktisk Betydning.

Birkene har været stærkere angrebet end de forannævnte Løvtræer, men ogsaa her er Angrebet i de senere Aar uden nævneværdig Betydning.

LITTERATUR.

Beretning om det danske Hedeselskabs kulturtekniske Afdelings hydro metriske Undersøgelserfl928—32.

Hedeselskabets kulturtekniske Afdeling har i December 1933 udsendt en Beretning om de af Afdelingen i Aarene 1928—1931 udførte hydrometriske Undersøgelser. Beretningen, der slutter sig nøje til de tidligere udsendte, er ligesom disse udarbejdet af In­

geniør Techt-Hansen, der leder Undersøgelserne for Afdelingen.

Beretningen, hvis Hovedindhold er en Opgørelse med tabella­

riske Oversigter over de i Aarene 1928—1931 indsamlede Maale- resultater, Hylder 73 Sider med 12 Figurer i Teksten og kan af særligt interesserede faas tilsendt fra Hedeselskabets Kontor i Slagelse.

De hydrometriske Undersøgelser, hvis Hovedformaal det er at klarlægge, hvor stor en Del af Nedbøren der til forskellige Tider og i de forskellige Egne af Landet tilflyder vore Vandløb, omfatter 67 Maalestationer fordelt over hele Landet. Af disse 67 Maalestationer er de 35 forsynede med selvregistrerende Vand- standsmaalere, medens Resten betjenes ved daglige Aflæsninger af Vandstanden paa et almindeligt Vandstandsbræt. I Forbin­

delse med disse Vandstandsmaalinger udføres der, for at kon­

statere Forbindelsen mellem Vandstanden og Vandløbenes Vand­

føring, jævnligt direkte Vandmængdemaalinger ved Maalestatio- nerne. I Aarene 1928—31 er der gennemsnitlig foretaget ca. 200 saadanne direkte Vandmængdemaalinger ^fordelt over hele Aaret og alle de faste Maalestationer.

98

Beretningens første Halvdel er optaget|af en Oversigt over Maaleresultaterne fra 33 Maalestationer, [indeholdende for hver af Stationerne en Oversigt over de hver Maaned maalte Afstrøm­

ninger samt en Aarsoversigt over Nedbør, Afstrømning og Af­

strømningen i Procent af Nedbøren. For hver Station er foruden Maaleresultaterne for hvert af Aarene 1928—31 ogsaa anført

Vandløb Opland

k'rn²

Afstrømning 1 Sek. pr. km²

Afstrømmet af Nedbøren 0/lo Maks. Min. Middel

Uggerby Aa... 1917 1931 151 60,0 1,0 10,4 50,5 Lindholm Aa... 1918—1931 106 86,6 0,1 8,7 43,5 Morup Mølleaa... 1918—1931 235 38,0 1,2 11,4 48,0

Lindenborg Aa... 1926-1931 225 10,6 47,0

Simested Aa... 1917—1931 147 69,5 3,3 9,6 46,5 Nørre Mølle Aa... 1917 1931 28 30,5 4,6 10,1 48,0 Nørre Aa, Vejrum... 1917—1931 239 33,5 3,8 11,6 52,0 Gudenaa, Tvilum... 1917—1931 1289 33,1 4,8 12,3 54,5 Funder Bæk... 1919—1931 42 66,0 16,0 19,8 83,0 Gudenaa, Aastedbro... 1917—1931 187 127,0 2,5 13,4 57,0 Gudenaa, Aale... 1927—1931 164 116,0 2,5 12,6 54,5 Holstebro Aa... 1917-1931 738 105,0 3,4 12,3 52,0 Skern Aa, Alergaarde . . . 1924- 1931 1056 (96,0) 4,0 13,4 56,5 Skern Aa, Hesselvig . . . . 1920—1931 724 94,0 4,2 11,9 51,5 Aarhus Aa... 1919—1931 120 46,5 1,0 9,3 45,5 Varde Aa... 1918—1931 562 96,0 4,4 13,0 50,0 Vejle Aa... 1917—1931 206 54,0 9,9 17,6 71,5 Stiide Aa... 1918—1931 30 106,0 2,6 9,4 39,0 Brede Aa... 1922—1931 292 90,0 1,9 11,4 47,0

Jyndevad Møllestrøm.... 1923—1931 258 64,5 2,1 9,1 38,0

Hellerup Aa... 1925 1931 35 78,6 0,09 8,7 43,5 Villumstrup Aa... 1925—1931 20 60,0 0,2 8,6 42,5 Odense Aa... . 1917—1931 303 73,0 1,0 9,6 46,0 Brende Aa... 1919-1931 73 80,0 0,01 8,3 40,0 Halleby Aa... . 1921 — 1931 286 ■ 63,0 0,05 6,4 34,5 Tude Åa... 1919-1931 42 47,5 0,6 6,4 35,5

Harrested Aa, Møllebro . 1922- 1931 6,6 80,0 0 6,2 33,5

Harrested Aa, Kramsvad . . 1922-1931 15,4 114,0 0,2 6,3 34,5 Saltø Aa... . 1919—1931 68 114,0 0,01 6,7 35,5 Tryggevælde Aa... 1917—1931 131 111,5 0,2 7,1 35,0 Lomose Aa... 1918— 1931 9,1 220,0 0,0 5,3 27,5 Hunse Aa... . 1917—1931 77 24,7 0,0 4,6 23,0 Bagaa ... . 1921—1931 52 (130,0) 0,3 6,0 28,0

Middeltallet for Maaleresultaterne fra tidligere Aar, og tilsidst er Middeltallene for alle Maaleresultater indtil 1931 gjort op.

Efter disse Maaneds- og Aarsoversigter for de enkelte Maale­

stationer findes ovenstaaende sammenlignende Oversigt over Op­

land, Afstrømning og Afstrømningsprocent.

Til denne Oversigt bemærkes der i Beretningen, at de fleste Maksimumstal er konstaterede ved det pludselige Tøbrud i Marts

99

1924, men den voldsomme Nedbør i den sydlige Del af Landet i Juli 1931, hvorunder man maalte den største Nedbør i eet Døgn, som hidtil er konstateret her i Landet, foraarsagede trods Aarsti- den en saa stærk Afstrømning i Vandløbene, at den flere Steder medførte en Overskridelse af de største tidligere maalte Afstrøm­

ninger. Saaledes maaltes der ved denne Lejlighed en Afstrøm­

ning paa 220 1/sek. pr. km² i Lomose Aa, hvilket er den største Afstrømning, der hidtil er konstateret i Danmark. Ved en Sam­

menligning med den tilsvarende Oversigt i sidste Beretning ses det, at der foruden de Forandringer i Maksimumstallene for en Del Vandløb i den sydlige Del af Landet, som hidrører fra det nævnte Sommerregnskyl i Juli 1931, ogsaa er sket Ændringer i Minimumstallene for adskillige Vandløb, mest for Varde Aa, hvor Minimumsafstrømningen nu angives at være 4,4 1/sek. pr. km² imod tidligere 6,0; disse Nedskrivninger af den mindste konsta­

terede Vandføring hidrører formentlig fra den tørre Sommer i 1930. Ikke alene med Hensyn til de konstaterede Maksimums- og Minimumsvandføringer har den sidste 4-aarige Periode med­

ført Forandringer, men ogsaa Tallene for Afstrømningen maalt i Procent af Nedbøren, som er angivet i Tabellens sidste Kolonne, er ændret overraskende meget, helt op til 7 % for Hellerup Aa (fra 50,5 til 43,5 %). At Udslaget er bleven saa stort for dette Vandløbs Vedkommende hidrører fra, at det tidligere Tal var beregnet alene paa Grundlag af Maalinger i de to Aar 1925—26 og 1926—27, der begge var vaade Aar med en forholdsvis stor Afstrømningsprocent. Men ogsaa for andre Vandløb, hvor Maa- lingerne strækker sig over en længere Aarrække, er der adskillige ikke ubetydelige Ændringer i Afstrømningsprocenten.

At Afstrømningsprocenten varierer med Jordbundens Beskaf­

fenhed og med Terrænforholdene, kan ikke overraske, men at Afstrømningsprocenten, indenfor et saa ensartet og lidet udstrakt geografisk Omraade som Danmark, varierer saa stærkt som fra 23 % for Hunse Aa til 83 % for Funder Bæk, vilde maaske alligevel de færreste have ventet, og paa Baggrund heraf bliver igen Ensartetheden indenfor de enkelte Landsdele ganske over­

raskende. Det sidste af de i Tabellen anførte Vandløb, Bagaaen, er fra Bornholm, de to foregaaende med en Afstrømningsprocent under 30 er fra Lolland, de følgende 6 fra Saltø Aa til Halleby Aa med en Afstrømning paa ca. 35 % er fra Sjælland, derefter følger Fyn og Sønderjylland med Vandløbene fra Brende Aa til Stiide Aa med en Afstrømning paa ca. 45 o/₀ og derefter de øst- jydske Vandløb, Aarhus Aa, Nørre Mølle Aa, Simested Aa, Lin- denborg Aa og Lindholm Aa med 45—50 %, medens de øvrige

100

jydske Vandløb har en Afstrømning paa 50—60 °/„. Funder Bæk og Vejle Aa optræder i denne Forbindelse som særlige Undtagel­

ser med en Afstrømning paa henholdsvis 83 og 71,5 % af Ned­

børen. Den store Afstrømningsprocent for Funder Bæk, i et en­

kelt Aar 1928—29 angives Afstrømningen at have været 100 o/o, maa forklares med, at dette Vandløb, som for en stor Del faar sit Vand fra Kildevæld, igennem disse modtager Vand fra andre Nedbørsomraader end det, der efter de topografiske Forhold kan henregnes til Funder Bæks Opland. Funder Bæk stjæler saaledes saa at sige sit Vand fra Naboomraaderne. Noget lignende er om­

end i mindre udpræget Grad Tilfældet ved Vejle Aa.

Efter de tabellariske Oversigter findes en samlet Oversigt over^Vejr-, Vegetations- og Afstrømningsforhold i hvert af de i Beretningen specielt omhandlede Aar, og saa følger en Forteg­

nelse over forskellige specielle Maalinger, som er udført i For­

bindelse med de almindelige Afstrømningsmaalinger efter særlig Anmodning fra andre Institutioner eller fra Enkeltmand, en For­

tegnelse, som tydeligt viser den voksende Forstaaelse af disse Undersøgelsers Værdi og praktiske Anvendelighed.

Beretningen slutter med nogle Eksempler paa de grafiske Fremstillinger, der anvendes ved Bearbejdningen af de indsam­

lede Maaleresultater, idet der hertil er knyttet en kort Omtale af nogle Vandstandsobservationer, som er paabegyndt ved Kysterne.

Da de Oplysninger, der hidtil har kunnet fremskaffes om Vand­

standsforholdene ved vore Kyster, har været saa uensartede og baseret paa saa tilfældige og delvis upaalidelige Iagttagelser, at deres Anvendelse har været meget usikker og utilfredsstillende, ser man med Glæde denne Opgave taget op og maa haabe, at der efterhaanden kan blive Raad lil at udvide disse Undersøgel­

ser betydeligt udover den beskedne Begyndelse, der her er gjort.

Til allersidst er der paa Beretningens 72. Side vist Varigheds­

kurver for Afstrømningen for seks typiske Vandløb fra forskel­

lige Egne i Landet, nemlig for Lomose Aa, Saltø Aa, Tryggevælde Aa, Odense Aa, Gudenaaen og Vejle Aa, Disse Varighedskurver for Afstrømningen angiver i hvor lang Tid af Aaret, Vandløbets Afstrømning overstiger en bestemt Størrelse, og de giver ganske umiddelbart et meget tydeligt Indtryk af Forskellen paa Vand­

løbene. Sammenligner man de to mest forskellige af de nævnte seks Vandløb, Vejle Aa og Lomose Aa, ses det saaledes, at Vejle Aa aldrig har mindre Afstrømning end 10 1/sek. pr. km², medens Afstrømningen i Lomose Aa er 0 i ca. ¹/₃ af Aaret og kun i 60 Dage naar op paa 10 1/sek. pr. km², saaledes at Afstrømningen i Lomose Aa altsaa i de resterende 300 Dage af Aaret er mindre end Afstrømningen i Vejle Aa paa Aarets tørreste Dag.