Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Møller, Otto.; af Otto Møller.
Titel | Title: Konfirmation
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Karl Schønberg, 1880 Fysiske størrelse | Physical extent: 32 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
KONFIRMATION.
1 1 03 0 8 01901 7
•
KONFIRMATION.
Af
O t t o M ø l l e r .
K j e - b e n h a v n .
K a r l S c h ø n b e r g s F o r l a g - .
1880.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.
v i d e , a t „ v e d K o n f i r m a t i o n e n b e k r æ f t e d e u n g e Kristne deres Daabspagt, i det de selv offentlig f o r M e n i g h e d e n a f l æ g g e d e t h e l l i g e D a a b s l ø f t e "
(Balslevs Katekismus-Forklaring); naar man samtaler med Konfirmanderne selv om, hvad de forestille -de-w-r det er, de gaa i Mode, kan man nok træffe paa lidt afvigende Forestillinger som, at „nu skal vi selv til at svare for vort Levned" o, 1., men i Al
mindelighed vil man mødes med den ovennævnte horklaring, der ikke blot staar i den „avtoriserede Lærebog", men virkelig er i Begreb med at gro fast og blive medfødt baade hos læg og lærd. Dersom det derfor var ønskeligt, at en noget anden Betragt
nings* og Udtryksmaade kunde vinde Indgang, er det vist fornødent at skynde sig med at fremsætte den, da det ellers kunde blive umuligt at skaffe den sat under Overvejelse hos selve Folket.
Den nævnte Betragtningsmaade er ikke tvetydig, hvilket altid er et Gode, og det er et ikke mindre (jøde, at man véd med Vished, hvorfra den skriver sig, i det den endnu ikke er ældre, end at den kan forfølges til sit Udspring. Den 13. Jan. 1736 udstedte Kong Kristian 6. efter Bluhmes og Schrøders Raad
4
og til Minde om Reformationens Indførelse den For
ordning, der har grundlagt den nærværende Kon
firmations-Betragtning; thi ganske vist er Konfirma
tionen noget meget gammelt, og man nævnede ogsaa den Gang, at det, man vilde indrette, var „efter den oprindelige Kirkes Skik", men det eneste gamle er i Grunden Navnet, Resten er nyt og fornægter paa ingen Maade sin Herkomst. Forordningen forlanger
„ D a a b s l ø f t e t s h ø j t i d e l i g e G j e n t a g e l s e " o g kalder selve denne Handling Konfirmationen; vel er der ogsaa Antydning af, at Handlingen skulde være en Forberedelse til Nadveren, men ellers sættes dens „Natur, Beskaffenhed og Vigtighed i, at de u n g e s e l v s k a l g j e n t a g e o g s t a d f æ s t e d e n Pagt, som Fadderne ved deres Daab have gjort for dem, og de skal paamindes, at de nu i disse Dage vel maa prøve sig for Herren, hvorledes de have holdt deres Daabspagt, og om de befinde sig i den Stand, som Gud ved Daaben haver sat dem udi, saa som de ellers ikke vare værd at komme frem for Herren og for den kristne Menigheds Ansigt . Der forlanges en forudgaaende „bevislig Undervisning i Skole eller af Lærere, og det paalægges Præsten at tage dem hjem til sig i Huset nogen Tid (i det mindste et Fjerdingaar) før Konfirmationen to Gange om Ugen; og denne Undervisning skal ej alene gaa ud paa at bibringe det fastsatte Pensum af Børne
lærdom, men meget mere paa at opvække dem og gjøre dem opmærksomme paa deres Sjæls Tilstand og den forestaaende Daabsbekræftelses, hele Livet omfattende Betydning. Kirkeakten skulde indrettes saaledes, at den saa vel maatte blive gribende for
de unge som et Opvækkelsesmiddel for den hele Menighed. Eksaminationen træder derved tilbage,
— indledet med faa Ord skulde den foretages efter en ledende Ide, hvorved den kunde blive frugtbar for hele Menigheden; der er ikke Tale om, at dens Udfald kunde have Indflydelse paa Barnets Kon
firmation som ved den ældre Eksamen; derimod skulde Præsten indlede Konfirmationen med en Tale om Daabsloftet, tage det af enhver især med Mund og Haand og „efter Kristi Eksempel" med Haands- paalæggelse og Bon indvie Konfirmanden1). Forst ved Forordningen af 25. Maj 1759 blev det bestemt, at Konfirmationen skulde finde Sted mellem det 14de og 19de Aar. Biskop Engelstoft siger, at denne Forordning er „Kristian den sjettes storste Velgjer- ning mod Kirken", samt, at „i Konfirmationshandlingen er ingen betydelig Forandring foregaaet, og der er nu næppe nogen, som ønsker nogen væsenlig". Kun tilføjer han i en Anmærkning: „at Brugen af Djæve
lens Navn kunde aflægges eller gives fri, er den nødvendige Konsekvens af det samme Ønske med Hensyn til Daabsformularen. At den moralske For
pligtelse maatte fremtræde stærkere og i en positiv Form (som i den svenske og preussiske Kirke) er ligeledes ønskeligt, men ej nødvendigt, da Troen indeholder alt."
Ganske vist er denne Handlings Form ikke under- gaaet nogen væsenlig Forandring; men det var dog umiskjendeligt, at man i vor nærmeste Fortid, den rationalistiske, betragtede den paa en anden
') Engelstoft: Liturgiens Historie S. 247 ff.
6
Maade og lagde et andet Indhold ind i den. Den var egenlig Udskrivning af Skolen, den Skole, som Rationalismen kan rose sig af som af sit Mester
stykke, Skolen med Balles Lærebog og den evan
geliske Psalmebog og alt det muntre Ramseri, som deri var repræsenteret. Der „udskreves" lige frem
„til Konfirmation", og Hovedsagen ved Konfirmations- handlingen var den straalende Eksamination i alt det lærte og den „moralske Forpligtelse" saa „stærk og positiv", som man kunde overkomme den. En saadan Konfirmationsdag var en meget stræng Dag for dem, der skulde rede for sig, men den blev da ogsaa anset for Aarets vigtigste Højtidsdag, og de ældre huske endnu paa deres Fingre med megen Selvfølelse, hvor de „stod paa Kirkegulvet", hvilke Stykker de
„læste for Præsten", og kunde gjøre det endnu, om det forlangtes, og der var noget at opnaa derved.
Hovedsagen var Eksaminationen frem for alt i Plig
terne, ikke mindst dem i „de besynderlige Stænder", og saa den moralske Forpligtelse til nu „selv at svare for sit Levned". Naar man i vore Dage er kommet saa temmelig bort derfra igjen, som jo da den tørre Rationalisme slet ikke er i Mode mere, da er man i Almindelighed vendt tilbage til det, som man forlod; man er vendt tilbage til Betragtnings- maaden i Forordningen af 1736, Kristian den sjettes
„største Velgjerning mod Kirken"; og nu har man hørt de mest rørende Bønner om ikke at røre derved;
„fordærv det ikke, der er en Velsignelse derved", var for nogle Aar siden bleven det Skjold, man paa den ømmeste Maade holdt over Konfirmationen fra 1736. Det er nu ogsaa historisk i sin gode Orden,
at Vejen tilbage fra Rationalismen gaar igjennem Pietismen, da det var igjennem den, man naaede frem til hin; og naar man vender tilbage til Betragtnings- maaden i Forordn, af 1736, sejler man lige midt ind i Pietismen. Thi deraf kan da ingen tage fejl, at K r i s t i a n d e n s j e t t e s K o n f i r m a t i o n e r æ g t e P i e t i s m e ; d e t e r d e u n g e s e l v , d e r s k a l b e k r æ f t e D a a b s - l ø f t e t , a l t s a a , d e t e r M e n n e s k e t s e g e n G j e r n i n g , der her fremhjælpes; den hele Handling med dens F o r b e r e d e l s e s i g t e r f o r s t o g s i d s t p a a O p v æ k k e l s e og Erkjendelse af egen Sjæls Tilstand, altsaa paa, hvad man den Gang kaldte Gjenfødelse. Man er her midt inde i den pietistiske Fabrik; de unge skal gjøres til Kristne, de skal vækkes, de skal selv begynde deres „gudelige Øvelse"; hele denne Ind
retning er det væsenligste. Pietismen har efterladt sig, og for saa vidt Kristian 6. har velsignet den danske Kirke, kan man nok sige, at Konfirmationen er den betydeligste af hans Velsignelser, i det mindste den mest varige. Men Pietisme er og bliver det hele, og i Almindelighed er det ogsaa ren pietistisk Betragtningsmaade, man bevæger sig i og handler ud af, hvor denne Handling nu synes mest bevægelig.
Selv om nu end ikke Konfirmationsforberedelsen væsenlig bestaar i Bestræbelse for at „vække" de unge, hvad den vist endda ikke saa sjælden gjor, saa henvendes dog Tiltalen paa Konfirmationsdagen i Almindelighed til dem, og det udtrykkelig med det Sigte at tale dem til Hjærte, at lægge dem Handlingens og hele Livets Ansvar paa Sinde. Jo mere indtrængende der kan tales til dem, saa de kan komme i Rørelse, saa der „ikke er et tort Øje
8
i Kirken" den Dag, jo heldigere fristes man til at tro, at man er kommen fra det. Og dette afsted
kommes jo ved at tale først og sidst om „Loftets"
Betydning og Ansvar. Hvor man nu er tilfreds med et gudeligt Skin, man kan ikke engang sige et smukt vSkin — thi det er langt fra at være smukt at se en Flok grædende Børn, der egenlig ikke véd, hvad de græde over, men kun græde, fordi der tales græ
dende og begrædeligt til dem, — hvor man kan nøjes med et gudeligt Skin, der kan jo dette nok tilfredsstille. Man mener at have udrettet noget i Retning af Vækkelse, at have bragt Alvor ind i det unge Sind, Alvor, der kan danne Ballast i Livet; og Familie og Venner, der mene at have bragt et gudeligt Offer ved at være med til at græde baade over den svare Byrde, der lægges paa de unge, at de nu skal selv osv., samt græde ved at tænke paa, hvordan de selv i sin Tid græd og forvandt det, de kan nu ovenpaa denne Rorelse med god Samvittighed holde Fest og til Gavns tage Oprejsning; det er dog alt sammen indledet med noget, der saa meget gudeligt ud. Men kan man ikke nøjes med det gudelige Skin, at dette skal ses under Synspunktet a f e n f r i v i l l i g o g b e v i d s t O v e r t a g e l s e a f D a a b s - løftet, i det den tilstedeværende Familiekreds giver med dens Liv Forklaringen af, hvordan det er at forstaa, at det nemlig er ingen Ting, men kun et gudeligt Skin, da bliver hele denne Konfirmations- betragtning vanskeligere og vanskeligere at bevæge sig i. Véd man saa vist, som man overhovedet véd noget, at her er mindst af alt Stedet til at tale om Frivillighed, at det hele er det mest vanemæssige
af alt, næsten mere vanemæssigt end baade Daab og Altergang, der dog ikke saaledes foregaar til be
stemt Dag og Time; véd man, og véd det bedre end alle de andre tilstedeværende, hvor lidt Grund der er til at tale om noget velbevidst her, da det hele meget mere i Almindelighed er saa ubevidst som alt ikke-oplevet er, saa uforstaaet netop som Ramsen om den „besynderlige Ægtestand" i sin Tid var; har man endelig faaet Øje for den hele Mislig
h e d , d e r h æ n g e r s a m m e n m e d B e g r e b e t D a a b s l o f t e , at det er en Forvrængelse af hele Begrebet Daabs- pagt, som ført og sidst er Guds Pagt med os og mindst en Pligt, der kræves at os, — véd man alt d e t t e , a t d e t f r i v i l l i g e , v e l b e v i d s t e D a a b s - løfte er en hel og holden Misforstaaelse, da bliver den hele Handling let en ulidelig Plage, som der da ogsaa har været nok, der har vaandet sig under, og ikke færre, der har prøvet paa at udtænke Raad og Lindring for.
Man kan saaledes gribe til det at vende sig ganske bort fra de umyndige Børn og enten tale til Forældrene som dem, der ved denne Lejlighed er de egenlig ansvarhavende, hvorunder man dog snart vil mærke, at man slet ikke 'faar mere Hold i dem end i Børnene, da de jo i Grunden med rette skyde sig ind under, at de er tvungne om ikke af andet saa af den Skik og Vane, som Kristian den sjettes største Velgjerning har fremavlet, og at de kan umuligt møde med deres Børn i bedre aandelig Stand end den, de selv er i, eller indestaa for, at de kan holde „Loftet"
bedre, end de selv og „alle andre" har kunnet, og mod alt dette tales der som mod en død Væer. — o '
IO
eller man kan blot tale ora Sagen i Almindelighed og ønske saa meget godt ind i den og ud af den som muligt; ganske vist synker det hele let sammen til noget fuldstændigt haabløst, thi hvad Haab kan der knyttes til en Gjerning, der skal være en frivillig, velbevidst Selvhandling, naar man er nødt til at tvivle om Tilstedeværelsen af alt det, der hører til en saadan Gjerning. Men saa længe man bliver staaende paa det rene pietistiske Stade af 1736, be
t r a g t e r H a n d l i n g e n s o m M e n n e s k e t s G j e r n i n g , som en „gudelig Øvelse", som Overtagelsen af et Løfte, en Forpligtelse, et Ansvar, en Selvydelse, saa længe er der ingen anden Maade at forholde sig paa; og jo mindre Skin man ønsker ind i Hand
lingen, jo mere maa man spare paa sin Tale til Børn og Forældre, thi den Alvor, der bringes til Veje ved at binde tunge Byrder og lægge paa dem, den er slet ikke af det gode og bærer heller ikke andet end ulystelige Frugter. Dette maa man nu gjøre sig klart, at hvad vi her have med at gjøre, er et Stykke rent og skjært Fietisteri, hjemmelavet og kun halvandet hundred Aar gammelt. Meningen dermed e r , a t B ø r n e n e s o m v a k t e s k a l s e l v b e k r æ f t e deres Daabsløfte. Daabspagtens Betydning ses under Skikkelse af et Løfte til Gud; dens Indhold er en Lov, de unge paatage sig at holde; man maa af al Magt lukke Øje for, at man „lægger et Aag paa Disciplenes Halse, hvilket hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære;" thi det udtalte man jo frit paa samme Tid, man paa det haardeste for
langte, at Løftet skulde aflægges, at man ikke selv holdt det, og at dette i Grunden ogsaa var i sin
synges: „o gid det da var al vor Agt at holde fast ved Daabens Pagt, saa Kjodets Lyst og Verden ej os lokke af fra Dydens Vej." „Da holde vi saa vel vor Pagt og faa, hvad Gud os har tilsagt." „O, mind mig altid om min Ed, og hvis jeg da paa Banen gled, hjælp, jeg det strags fortryder." „Min Gud , jeg svor dig hellig Ed, at tro jeg dig vil dyrke." Men paa samme Tid man talte om disse ubrødelige Eder, sang man igjen: „se jeg har brudt min Pagt med dig, med dig du evighoje" og „min Frelser ak den Pagt jeg brød, jeg brød den mig til evig Død." Man har funden det fornødent at udelukke alle de første Rim af den ny Psalmebog, men man har beholdt de sidste; og dog ere de ganske Sidestykker til hinanden og ere alle ligefremme Afifødninger af Konfirmationen af 1736; thi det er det følgerette Udtryk for Konfirmationen, at den er en „hellig Ed", og det er ligesaa unægteligt, at set saaledes paa, da er denne Ed brudt uafbrudt fra den Stund, den blev svoret. Nu er det nok saa, at de alier fleste kan ikke mere forlige sig med alle disse stygge Udtryk; men holder man Betragtningen fra 1736 fast, saa har man den Rod, hvoraf de atter vil skyde f r e m , t h i s k a l M e n n e s k e t s e l v b e k r æ f t e s i t Daabsløfte ved Konfirmationen, er det Me
ningen med denne Handling, saa kan vi lige saa godt først som sidst tage alt det andet med. I Grunden ligger den hele Betragtning udtrykt i den nyere Skrivemaade af Ordet: Konfirmant; man kan ikke k o m m e f r a , a t d e r e r n o g e t , d e r s k a l b e k r æ f t e s eller konfirmeres; men man sidder fast i, at det
12
er Daabspagten, der skal konfirmeres, og det er de døbte, der skal konfirmere den, og det vil sige: man er Pietist, man taler som en Pietist, tænker som en Pietist, dommer som en Pietist. Det forer til Selv
retfærdighed, hvor man tager det gudelige Skin for gode Varer, og det fører til idel Sjæleplage, hvor man ikke gjør det; det er, som vi véd. Følgerne af alt Pietisten: enten Selvretfærdighed og Hovmod i selvgjort gudelig Øvelse eller Sjæleplage og For
tvivlelse under et ulideligt selvtaget Aag, og det er selvfølgeligt, at den Konfirmation, som Pietismen har efterladt os som sin varigste Foranstaltning, har netop de samme uheldige Virkninger.
Da Pietisterne i deres Tid indførte Konfirmationen, paastode de, at de gjorde det efter „primævæ eo clesiæ ritum". Og vil man gaa tilbage og se efter, hvad det da er, der i den gamle Kirke skal svare dertil eller være Forbillede derfor, vil man se, hvor megen eller liden Sandhed der var i deres Foregivende.
Der er og har, saa langt man kan gaa tilbage, altid i den katholske Kirke, saa vel den græske som r o m e r s k e , v æ r e t e n H a n d l i n g , d e r d a n n e d e O v e r g a n g e n o g F o r b i n d e l s e n m e l l e m D a a b e n o g Nadveren; før den døbte fik Del i Nadveren, fore
toges en kirkelig Handling med ham, og denne H a n d l i n g v a r i V e s t e n r e g e l m æ s s i g f o r b e h o l d t Biskoppen at udføre. Denne Handling hedder i den romerske Kirke: confirmatio; dog er dette Navn ikke det gamle; det er ukjendt i den gamle Kirke og har først vundet Hævd i Middelalderen.
Men selve Handlingen, der siden hen og til vore Dage kaldes Konfirmation, er meget gammel og er
formodentlig lige saa gammel som selve Daaben.
Den katholske, særlig den romerske Kirke, der jo kalder denne Handling et Sakrament, har naturlig
vis hævdet, at den er instiftet af Herren selv, og har bestaaet som et selvstændigt Sakramente fra Be
gyndelsen af. Man henviser til, hvad der Ap. Gj. 8, 17 og 19, 6 fortælles om den Helligaands Meddelelse ved Haandspaalæggelse af Apostle. Dette, siger man, er Konfirmationen, hvorved de døbte blev vel
signede med Aanden, og det er der tilstrækkelig betonet, at det kun er Apostle, nu Riskopper, ved hvem denne Meddelelse kan ske. Her gjores noget andet ud af disse Steder, end der ligger i dem; thi det første Sted fortæller kun om, hvorledes Aandens overordentlige Gaver meddeltes i Samaria; det andet Sted oplyser, at Johannes-Daaben ikke kan meddele Aanden. Der er ikke i den apostoliske Kirkes skriftlige Efterladenskaber noget Mærke af et saadant selvstændigt Sakramente, saa lidt som Katho-
liken selv har eller kan paavise noget Sakrament- Ord fra Herren som det indstiftende. Men dermed er det ikke sagt, at man ikke i det ny Testamente finder Hentydning til det, som Kirken fra gammel Tid har overleveret som Mellemled mellem Daab og Nadver og nu som sagt kalder Konfirmation.
Vende vi os til den græske Kirke, hvor i det hele alle de gamle Kar er bevaret mest urørte, h v o r m a n f i n d e r d e t g a m l e L i v l i g e s o m f o r s t e n e t , da findes den nævnte Handlincr O der under Navnet S a l v e n {%piafia) eller især Seglet {Gtppayiq). I den græske Kirke har man, som bekjendt, bevaret den Skik fra den gamle Kirke, da det jo hovedsagelig
I4
var voksne, der døbtes, at Daaben strags efter
f ø l g e s a f D e l a g t i g h e d i N a d v e r e n . D e d ø b t e Børn tages til Alters, og det, som danner For
bindelsen mellem Daab og Nadver er Salven eller Seglet, der altsaa her knyttes umiddelbart til Daaben. Handlingen bestaar i, at det døbte Barn salves under Korsbetegnelse, i det der udtales d i s s e O r d : „ S e g l e t p a a d e n H e l l i g a a n d s G a v e "
{aippayiQ dcopsag Trveofiazog åyin). For denne Handlings Ælde og Betydning er der Vidnesbyrd nok fra de græske Fædre; saaledes siger Cyrillus Hierosolym:
„ogsaa os blev paa samme Maade Salven givet, da vi s t e g e o p a f d e h e l l i g e F l o d e r s D a m "1) . A t S e g l e t ligeledes bruges om en Handling i Forbindelse med Daaben, kan man f. Eks. se af Eusebs Kirkehist. III, 23, hvor den bekjendte Historie findes om Johannes og Ynglingen. Det hedder her om Præsten, hvem Johannes havde overgivet det unge Menneske til, at han „tog ham hjem til sig for bestandig at have h a m u n d e r Ø j n e o g s p a r e d e i n g e n P l e j e e l l e r O m h u ; omsider døbte {éfwzias) han ham. Fra den Tid for
mindskede han sin Varetægt i den Tanke, at man under Herrens Segl [ocppayic) er vel forvaret" 2)- Hvorledes Seglet, der fortrinsvis er Handlingens Navn, er knyttet til selve Daaben, fremgaar maaske klarest af etSted af Dionys. Areopag. „Man bringer den døbte, efter at man har iført ham Daabsklæd- ningen, til Præsten igjen, der salver ham med den
') OPP- ^ Reischl & Rupp. II. P. 366 og m. fl. St.
s) Jvfr. Euseb. Hist. eccl.- ed. Heinichen I, S. 232, hvor der findes Vidnesbyrd nok for, at baade (pwriaiia og cxppafiq betyde Daaben.
ham for værdig til at deltage i det allerhelligste Taksigelsesmaaltid" 1).
Vi se altsaa heraf, at i den græske Kirke af
s l u t t e s D a a b e n m e d e n H a n d l i n g , d e r k a l d e s S e g l e t eller Salven, bestaar i en symbolsk Salvelse og Haandspaalæggelse, er Udtryk for Meddelelse af den Helligaand, og giver Ret og Adgang til Deltagelse i Nadveren. Man kan vanskelig overse, at der i det ny Testamente er Hentydning hertil. 2 Kor. 1, 21.
22 skriver Pavlus: „han, som holder os med eder faste ved Kristus, og som salvede os, er Gud, som og beseglede os og gav os Aanden til Pant i vore Hjærter." Man kan ved disse Udtryk ikke tænke paa andet end det, som skete i Daaben, og maa nødvendig finde Samstemningen med den græske Talebrug slaaende. 1 Joh. 2, 20. 27 hedder det:
„I have Salve af den Hellige og vide alt; — og Salven, I modtog af ham, bliver i eder, og I have ikke behov, at nogen skal lære eder; men ligesom den samme Salve lærer eder alt og er sand og er ikke Løgn, saa bliver i den, ligesom han lærte eder."
Hvor skal vi føre dette hen, naar vi ikke kan hen
vise til den Helligaands Salve i Daaben? Ef. 1, 13 hedder det: „i hvem (Kristus) ogsaa I, da I hørte Sandhedsordet, eders Frelses Evangelium, i hvem ogsaa I, da I trode, besegledes med Forjættelsens Helligaand." Atter her kan vi ikke overhore, at der sigtes til Velsignelsen ved Daaben. Atter hedder det Ef. ^4^ 20: „bedrøver ikke Guds Helligaand,
') Augusti Handbuch der christl. Archæol., II, 486.
i6
hvormed I besegledes til Forlosningsdagen." Disse Apostel-Udtalelser synes tydelig nok at henvise til en Velsignelse med den Helligaand, der hedder Salven eller Seglet, og vi kan ikke undlade at tænke derved paa, hvad der i den gamle græske Kirke er bevaret og gaar netop under disse Navne, n e m l i g D a a b s a f s l u t n i n g e n s o m O v e r g a n g o g I n d b y d e l s e t i l N a d v e r e n .
Gaa vi nu til den romerske Kirke, der jo er vor egentlige Moderkirke, for at erfare, hvorledes den forholder sig til denne gamle Overlevering, da udtaler allerede Tertullian: „naar vi gaa ud af Badet, salves vi efter gammel Skik med velsignet Salve"1);
— „derpaa følger Haandspaalæggelse med Velsig
nelse, paakaldende og indbydende den Helligaand"2).
Her er, som vi se, god Overensstemmelse med den græske Brug. Cyprian skriver: „det er ogsaa nød
vendigt, at den, der er dobt, salves, for at han, naar han har faaet Chrisma, det er Salvelsen, kan være Guds salvede og have i sig Kristi Naade"3). „De, der døbes i Kirken, føres frem for Kirkens For
standere, og modtage ved vor Bøn og Haands
paalæggelse den Helligaand og fuldendes ved Herrens Segl"4). Med rette gjor Augusti (Handb. IL 499) opmærksom paa, at Cyprian ganske stemmer med, hvad Augustin skriver: „ingen af Disciplene gav den Helligaand; de bad nemlig om, at han maatte komme over dem, som de lagde Hænder paa, men de gav ham
') De baptismo 7.
3) Smst. 8.
3) Epist. LXX.
4) Epist. LXXIII og fl. St.
sine Forstandere"1).
vSaa vidt kan man sige, at Kirken i Vesten er i Overensstemmelse med den gamle i Østen; men nu v a r d e t s o m b e k j e n d t s a a i V e s t e n , a t m a n m e r o g m e r h ø r t e o p m e d a t t a g e S p æ d b ø r n t i l A l ters, og, i det altsaa Daab og første Altergang i Almindelighed fjærnedes flere Aar fra hinanden, blev Spørgsmaalet, hvor Salven og Seglet var at hen- lægge, om efter Daaben eller foran Nadveren. Sand
h e d e n e r , a t m a n h a r b e h o l d t d e n b e g g e S t e d e r , men Romerkirken selv taler kun om, at den salver og besegler eller konfirmerer foran Nadveren.
Denne Handlings Udførelse blev efterhaanden, i Strid med den græske Kirke, der lader enhver Døber salve og besegle, forbeholdt Biskoppen. Man har en Udtalelse af Hieronymus, hvor han siger:
„jeg nægter ikke, at det er Skik i Kirkerne, at til dem, der i Smaabyerne er døbte af Presbytere og Diakoner, drager Bisspen ud for at lægge Haand paa dem og paakalde den Helligaand"2). Heraf ser man, at allerede i femte Aarhundrede foretog Bi
skopperne Visitatsrejser til Konfirmation lige
som nu, og heraf kom det, at denne Handling fore
toges med Børn fra 6 til 12 Aars Alder, i det der i Almindelighed gik 7 Aar mellem Bispernes Visitatser. Augusti (Handb. II. 494) gjør opmærksom paa, at baade i Gelasius' og Gregors Sakramen- tarium sættes Konfirmationen endnu i umiddelbar
') De trin. XV. 26.
2) Contr. Lucifer. 4.
9
i8
Forbindelse med Daaben, og at det først er fra det 13de Aarhundrede, at Konfirmationen overalt udskilles som en egen Akt foran den første Altergang.
Men hvad der i Almindelighed overses, er, at d e n r o m e r s k e K i r k e i V i r k e l i g h e d e n h a r d e n ved enhver Daab. Rituale Romanum foreskriver ved enhver Daab, at efter selve Daaben skal Præsten dyppe højre Tommelfinger i den hellige Salve (chrisma) og salve den udvalgte paa Issen i Form af et Kors, sigende: „den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som har gjenfødt dig af Vand og den Helligaand og givet dig alle Synders F o r l a d e l s e , h a n s a l v e d i g s e l v m e d F r e l s e n s Salve (f) i samme Jesus Kristus vor Herre til det
e v i g e L i v "1) . D e t t e e r i V i r k e l i g h e d e n S a l v e n o g Seglet, som Grækerne tale om, saa at denne i den
romerske Kirke aldrig er skilt fra Daaben, men følger den og vil vedblive dermed. Men i det Nad
veren folger flere Aar derefter, har man ganske naturligt gjentaget den foran denne, for at betegne og betone, at Daaben er Adgangen til Nadveren.
Ved selve den biskoppelige Konfirmation kræves af Konfirmanderne, blandt meget andet, at d e s k a l k j e n d e : T r o e n , B u d e n e , F a d e r v o r o g Ave Maria; selve Handlingen udførtes med disse Ord i den ældre Tid: „Kristi Tegn til det evige Liv", indtil Eugenius IV, 1439 fastsatte følgende Formel: „jeg tegner dig med Korsets Tegn og be
') Som bekjendt sluttede Grundtvig altid Velsignelsen under Haandspaalæggelse efter Daaben paa samme Maade, og det er aldeles rigtigt, at denne Mindelse om „Salven af den Hel
lige" der udtales.
kræfter (confirmo) dig med Frelsens Salve i Navnet Faderens og- Sønnens og den Helligaands" 1). Blandt de ledsagende Ceremonier, hvoraf den romerske Kirke jo ved alle Lejligheder har en Overflødighed, er den snurrigste den, at Biskoppen giver hver Konfirmand et Ørefigen, for dermed at betegne, at nu skal Kampen i Verden begynde, I de romersk-katholske Katekismer bliver det, saa vidt mig bekjendt er, stedse betonet, at Konfirmationen er til Bestyrkelse i T r o e n o g B e k j e n d e l s e n , o g d e r t a l e s i k k e o m , a t den staar som Adgang til Nadveren, hvad jo ogsaa Skrift emaalet ganske og aldeles gjør. Men enten det udtales eller ikke, staar Handlingfen lig^e fuldt ' O o foran Nadveren og knytter denne sammen med Uaaben, ligesom Romerkirken ogsaa stedse, naar den nævner sine syv Sakramenter, nævner dem i denne Orden:
Daab, Konfirmation, Nadver osv.
Naar man altsaa betragter Handlingen saa vidt man kafl i sin oprindelige Skikkelse og Betydning, da er den en Salvelse, et Segl, en Stadfæstelse af Uaabens Naade. Det er ligesom Daabens Afslutning eller Besegling, et Segl under alle Daabens For
jættelser og dermed ogsaa et Adgangsbrev til Nad
veren, thi gjennem Nadvernydelsen tilegnes jo Daabens inderste Livsforjættelser. Der er hverken i den græske e l l e r r o m e r s k e K i r k e n o g e n G j e n t a g e l s e a f D a a b s -
p a g t e n , e n d m i n d r e n o g e t t v u n g e n t D a a b s l ø f t e ; men det er selvforstaaeligt, at det forudsættes, at Konfirmanden siger Ja til sin Daabspagt; i den græske Kirke er der jo svaret Ja til denne umiddelbart
') Augusti Handb. II. 517.
20
foran ved Daaben, i den romerske Kirke ligesaa, for saa vidt vi tænke paa selve Salvelsen ved Daaben;
ved den senere selvstændige Handling, hvor der ganske vist blandt Betingelserne kræves at kjende Pagten, forlanges der intet Daabslofte, men det er en selvfølgelig Forudsætning, at den, der efter ka- tholsk Talebrug vil bekræftes i Naade til Tro og Bekjendelse, ogsaa i sit Hjærte siger Ja til at mod
tage denne Naade, som jo er Daabsnaaden. At det er Biskoppen, der ordentligvis har Ret til at kon
f i r m e r e , e r - d e t k a t h o l s k e U d t r y k f o r , a t d e t e r G u d selv, der konfirmerer, og ikke som i Pietismen Børnene, at det er Daabsnaaden, der konfirmeres og ikke som hist Daabsløftet, saa at denne Betragt
ning altid vil skrive: Konfirmander og ikke som vi paa Stadet af 1736: Konfirmanter, og i disse tvende Skrivemaader er den gammelkirkelige og den ny-
pietistiske Betragtningsmaade kort og godt betegnede.
Ved Reformationen opgav man i flet hele den i den romerske Kirke udformede, fra Daaben adskilte særegne Konfirmationshandling. Kun faa Steder beholdt man virkelige Bisper, der kunde tage Prærogativet i Arv, og frem for alt kunde man ikke erkjende denne Handling for et Sakrament. Selv i den engelske biskoppelige Kirke, hvor man beholdt Bisperne og ogsaa forbeholdt dem Eneret til at kon
firmere, blev Konfirmationen dog væsentlig det samme som i de andre protestantiske Lande, og det var noget, der helt afveg fra den romersk-katholske Ind
retning. Hvad man ganske vist ogsaa i Pavedømmet havde lagt Vægt paa, at Konfirmanderne skulde være underviste i Bornelærdommen, det blev i den
1
lutherske Kirkeafdeling Hovedsagen; at kjende Lu
thers Katekismus blev den almindeligfe Fordrino-O o ' der stilledes til dem, der vilde til Alters, baade unge og gamle, og naar Forældre vilde have deres Born med forste Gang, var det Betingelsen, at de forst for Præsten godtgjorde, at de kunde Katekismen;
det, som indledede til Nadveren, blev derfor hoved
sagelig en Overhøring, og der er hverken Tale om Bekræftelse af Daabsnaade (det gamle) eller af Daabslofte (det senere). Enkelte Steder gjorde man vel Tilløb til dette sidste, saaledes Melanchton i Saksen og Chemnitz i Brunsvig, ligesom man under
ligt nok fulgte efter i dette Stykke oppe paa Island1);
men i det hele, og navnlig da her i Danmark, blev man staaende ved Overhøring i Katekismus, der kunde finde Sted fra det 6te Aar af. Men hermed er nu ikke sagt, at man ikke havde en Handling i Kirken foran Nadveren, der kunde tjene som en Ind
ledning til denne. Engelstoft anfører (242), hvorledes denne Handling f. Eks. beskrives i Resenii lille Bøo- de executione visitationis catecheticæ 1627; De ung-e eksamineres „efter Sædvane midt i Kirken"; „dersom da nogle findes at have lært det godt med Forklaring og Fromheds Øvelse, da skal de ikke blot roses d e r f o r , m e n o g s a a k o n f i r m e r e s m e d H a a n d s - paalæggelse enten af Superintendenten eller af Præsten, naar saadanne skulle stedes til Herrens Nadvere". At heri ligger en Erindring om det gamle, kan ikke nægtes, hvorvel det nok er lige saa sikkert, at det ikke var det almindelige, men at ofte Over-
') Engelstoft: Liturgiens Hist. .24044.
22
horingen foregik hjemme hos Præsten, og, som det endog siges, „det hele bestod i nogle Komplimenter og Lykonskninger, for hvilke Præsten endda ofte fik en Dusør". Man kan derfor vist nok med rette sige, at de sidste Levninger af den papistiske Konfirmation vare glemte, da Pietismen kom med sit nye. Det, man holdt paa, var Overhoringen, ganske i Overens
stemmelse med den augsburgske Bekjendelse, der siger, at „Herrens Legeme ikke plejer at rækkes uden til de forhen undersogte (nisi antea explo- ratis)1' (Conf. Aug. II. 4), hvilket netop vil sige dem, der ved Overhøringen have vist, at de kjender Kate
kismen. Man havde hele Opmærksomheden henvendt netop paa det, som den romerske Kirke især havde t a b t a f S y n e : A d g a n g e n f r a D a a b t i l N a d v e r , o g det kan ikke siges, at man gav slip paa Salve og S e o d , t h i v e d D a a b e n b e h o l d t e s b a a d e H a a n d s -O ' p a a l æ g g e l s e o g K o r s t e g n . I d e n e n g e l s k e H ø j kirke, hvor man som sagt fastholdt, at kun Biskoppen kan konfirmere, og at ved Haandspaalæggelsen der den Helligaand meddeles paa særegen Maade, be
tonede man tillige, at Daabspagten der fornyes; det hedder i Common Prayer book, at „Ingen skal frem
deles konfirmeres uden saadanne, som kunne sige Trosbekjendelsen, Herrens Bøn og de ti Bud og lige
ledes kunne svare paa saadanne andre Sporgsmaal, som indeholdes i den korte Katekismus, hvilken Forordning det er meget passende at iagttage, for at Børn, nu komne til Skelsaar og Alder efter at h a v e l æ r t , h v a d d e r e s G u d f æ d r e o g G u d m ø d r e l o vede for dem i Daaben, kunne selv med egen Mund og Samtykke offentlig for Kirken stadfæste og be
kræfte samme og ligeledes aflægge Lofte om, at de ved Guds Naade ville bestandig selv stræbe troligen a t i a g t t a g e d e T i n g , h v o r t i l d e m e d d e r e s e g e n Bekjendelse have givet deres Samtykke." Bi
skoppen tilspørger: „fornyr I her i Guds og denne M e n i g h e d s N æ r v æ r e l s e d e t h ø j t i d e l i g e L ø f t e o g Forpligtelse, som blev gjort i eders Navn ved eders Daab, stadfæstende og bekræftende (ratifying and confirming) samme i eders egne Personer og er- kjendende, at I ere forpligtede til at tro og gjøre alle de Ting, som eders Gudfædre og Gudmødre den Gang lovede for eder" (og for saa vidt er der i England nogen Mening i denne Tale, som der ved d e n h ø j k i r k e l i g e D a a b l o v e s m e g e t b e t y d e l i g t ) . Derefter følger en meget passende Bøn i god Sammen
hæng med Slutningsbønnen ved Daaben i den al
mindelige Kirke, og under Haandspaalæggelse siger da Bispen: „beskyt, o Herre, denne din Tjener med din himmelske Naade, at han maa forblive din i Evighed og dagligen tiltage i din Helligaand mere og mere, indtil han kommer til dit evige Rige."
Man er her kjendeligt inde i hele det Spor, som Pietismen fulgte, og som i Danmark frembragte den Konfirmationshandling, vi nu have, og som ingen
lunde alle, naar der • ses paa dens Indhold saa vel som Form, kan kalde „den største Velgjerning mod Kirken"; thi den er et meget stærkt Brud med det almenkirkelige og en Bestræbelse for at gjøre hele Kristendommen til en ny Lov, „et Aag paa Discip
lenes Halse, som hverken vi eller vore Fædre har kunnet bære", og Loven har vi, saa snart vi er
24
inde paa det „højtidelige Løfte og Forpligtelse", Daabsløfte i det hele.
Vil man nu, saa vidt det er muligt, og saa ærlig som man kan, samle, hvad der historisk kan siges om denne Handling, da er det dette: det gamle, da D a a b e n v a r v æ s e n t l i g v o k n e s D a a b , e r , a t D a a b e n . Seglet og Nadveren høre sammen: Seglet er ligesom Baandet mellem de to Sakramenter, Gjenfødelsens og Fornyelsens Naademidler; det, der afslutter Daaben, indleder Nadveren. Saaledes er det endnu i den græske Kirke med dens forstenede Liturgi. Skilles nu Daab og Nadver ad i Tiden, hvad man i Al
mindelighed gjorde i Vesten med de barnedøbte, da ligger det nært at tage fat foran Nadveren der, hvor m a n s l a p m e d D a a b e n , a l t s a a i G r u n d e n a t g j e n - tage Seglet eller Salven for dermed at betegne vSammenhængen, i det man tager fat igjen der, hvor man slap. Men den romerske Kirke udformede det gjentagne eller gjenoptagne Segl til et eget Sakrament, hvilket Værk fuldførtes i det 13—15de Aarhundrede, afsluttedes ligefrem 1439. Dette selvlavede Sakra
ment, der er uden paaviselig Indstiftelse, Sakra- mentord og ejendommelig Naadevirkning, stiller Pa
pisterne hen uden nogen væsentlig Sammenhæng med Daaben foran og med Nadveren bagefter; det er i alle Maader et løsrevet Stykke, og Pa
pisterne bekjénde da ogsaa selv i de mindste Kate
kismer, at denne Konfirmation ikke er nødvendig til Salighed. At Handlingen i denne Skikkelse og For- staaelse er betydningsløs, gik meget snart op for Reformatorerne, der derfor efter kun kort Betænkning lod den falde. Hvad man i den Alder, hvor Konfir
mationen var henlagt, forlangte i de protestantiske L a n d e , v a r e n f o r n u f t i g F o r b e r e d e l s e t i l N a d veren, og i dette Stykke kunde man jo optage Pa
pisternes Fordring om Kjendskab til Troen, Fadervor og Budene, hvilket derfor ogsaa blev Hovedindholdet af Katekismerne med Tillæg af Daabens og Nadverens Indstiftelsesord. Man saa her udelukkende fremad til Nadveren, men glemte til Dels, at den rette Maade at gjøre dette paa, er at se paa samme Tid tilbage til Daaben. Hvad der i den forste Tid efter Luther findes som Forberedelse til den forste Nadver, har slet intet Hensyn til Daaben, uden for saa vidt som d e t e r I n d ø v e l s e o g O v e r h o r i n g i O r d e n e f r a D a a b e n , Troen og Fadervor. At her er en Mangel, at man ikke til begge Sider med lige Held har grebet den af Papisterne overrevne Traad, er umiskjendeligt, og det er et Savn i denne Retning, der føles baade af Melanchton og Chemnitz, indtil man endelig i Pie
tismen igjen ligesom slap Hensynet til Nadveren for ret med begge Hænder at gribe efter Traaden fra Daaben. Men i det det er Pietister, der paatage sig denne Reformation, ligger det i Sagens Natur, at de udføre den som Pietister, saa at naar de vende dem til Daaben, er det til det, de lagde Vægt paa, eller r e t t e r e s a g t s e l v l a g d e i n d i D a a b e n , d e t e r D a a b s - løftet, hvortil de med mangfoldige baade ældre Forgængere og samtidige gjorde Daabspagt om.
For Pietister er Kristendommen, hvordan de saa end søge at skjule det, en ny Lov, og Daaben har den B e t y d n i n g , a t d e r g i v e s L o v e n ; d e r f o r e g a a e r F o r pligtelsen til den. Vil de derfor ved det store og afgjørende Skridt i Livet hen til Nadverbordet række
26
tilbage for at komme i Sammenhæng med Begyndelsen, d a g r i b e d e t i l D a a b s l ø f t e t s V e d k j e n d e l s e eller Fornyelse; i Pietisternes Konfirmations- betragtning er egentlig intet andet Hensyn til Nad
veren end dette, at den folger efter; Hovedhensigten er ufordulgt at vække, vække dem. Handlingen foretages med, og dem, der see paa den, og under dette Synspunkt var det ganske rigtig nødvendigt at skyde den saa langt frem i Livet som muligt, hvorfor man ogsaa horer, at der paa denne Tid vakles mellem 14 og 16 Aar som den tidligste Alder. Men som Reformation af det daværende er det i det hele et Misgreb, der lider af de samme Misligheder og Misvisninger, som alt Pietisten gjor. Det er derfor heller ikke til at overhore, at alle dybere Naturer nu fole sig utilfredsstillede ved Konfirmationen i den gamle eller pietistiske Betydning. Derfor skriver Martensen i sin Dogmatik, „at det maa være Op
gaven at arbejde hen til, at Konfirmationen i Sand
hed kan faa en opvækkende Betydning, kan tjene til at opvække ikke blot hellige Forpligtelser og Forsætter i de unge, men fremfor alt den hellige Glæde over Daabens Naadegave, over den For
jættelsens Rigdom, som er dem tilegnet under den nye Pagt" 1). Denne Tale viser bort, langt bag ved
l72>6 og
Hvad de alvorlige Kristne, der i vore Dage vaande sig under den overleverede Konfirmation, og det overleverede, selv om det kun er hundrede Aar, har en forunderlig Magt til at holde sig og trykke,
1) Den kristl. Dogmatik S. 517.
s a m m e , s o m M a r t e n s e n u d t a l e r , „ d e n h e l l i g e G l æ d e o v e r D a a b e n s N a a d e g a v e , o v e r d e n F o r j æ t t e l s e n s R i g d o m , s o m e r t i l e g n e t u n d e r d e n nye Pagt", med hvad han ogsaa udtrykkelig nævner i samme Sammenhæng: „Optagelse i de myndiges Rettigheder", o; Adgang til Nadveren. Men dette Ø n s k e e r i G r u n d e n d e t s a m m e s o m , a t d e n g a m l e Besegling gjenoptages foran Nadveren, at denne Handling tjener til at paapege Sammenhængen mel
lem Daab og Nadver, Begyndelsen og Fortsættelsen.
Det er det gamle Segl, som vi jo ingenlunde har bortkastet ved vor Daab, hvorvel det er det rigtige, at det der siges, at det er Salven, der meddeles,
— det er dette Segl, vi onske kaldt i Minde eller gjenopvakt. Og Haandspaalæggelsen betyder jo Beseglingen, er Seglet paa Pagten og Pagts- Velsignelsens Overforele paa den enkelte. Vi onske paa ingen Maade nogen ny Aandsmeddelelse, som Papisterne, men kun Mindelse om og Bekræftelse i den gamle, den oprindelige ved Daab en, men det v i l n e t o p s i g e , v i o n s k e B e s e g l i n g e n g j e n o p t a g e t og bragt til Bevidsthed og Brug. Det er kjendeligt nok i Sammenhæng med samme Tankegang, at Grundtvig sanger om Beseglingen, som naar det hedder: „han, som paa Jorden bejler til Troskab uden Svig, naar vi kun vil, besegler sin Pagt om H i m m e r i g " ; o g : „ F a d e r v o r i h ø j e S a l e k o m d i n Pagt med os i Hu, Sandheds Aand i dybe Dale, o bekræft, besegl den nu", ligesom da samme Grundtvig ofte nok i sine Konfirmations-Salmer ud
taler, at det er Gud, der bekræfter, hvad der
28
trænger til Bekræftelse; og det er kort og godt det, v i t r æ n g e t i l : G u d s B e k r æ f t e l s e a f D a a b s - naaden og afDaabsretten, at vi staa i hans Naade og have Ret til Forjættelserne og Velsignel
s e r n e , s o m D a a b e n l o v e d e . A t n u M o d t a g e l s e n af denne Bek ræftelse forudsætter det samme Ja til Daabens Pagt, som krævedes i Daaben, og at der foran Nadveren forudsættes et selvsagt Ja dertil, er jo selvfølgeligt, saa at der i sig selv intet kan være til Hinder for, at Daabspagten fornyes; det kan tvært imod siges at være i sin gode Orden, kun dette ikke tager Overmagten, saa d e t h e l e k o m m e r t i l a t b l i v e v o r B e k r æ f t e l s e a f Daabspagten, i Stedet for at det overvældende o g h o v e d s a g e l i g e r G u d s B e k r æ f t e l s e a f D a a b s - naaden. At det var heldigst om det tredje Spørgs- maal: vil du blive i saadan din Daabspagt osv., var borte, er vist nok, thi hermed er vi inde paa Daabs- lofte og det hele Lovvæsen, som dertil hører; men at udelade det nu, da det har overleveret Hævd, har den Vanskelighed, at det kan forklares, som om det altsaa ikke gjælder om at blive i Pagten. Det er saa med alle disse velmente Forbedrino-er af det, O ' som i sin Enfold er godt nok, at de ere saare van
skelige at komme af med, naar man føjet br befængt med dem. Ved Nadverens Uddeling er det jo vel umuligt at slippe Ordet „sande", da Udeladelsen vilde forstaas, som om det nu ikke længere var det „sande", og ved Konfirmationen vil man ligesaa vanskeligt s l i p p e f r i f o r d e t h j e m m e g j o r t e D a a b s l ø f t e .
Vi maa i det hele gjore os fortrolige med, at der ikke i lange Tider vil blive tilladt nogen som helst Forandring i Formen. De, som staa forStyret, anse det kjendeligt mer og mere for deres Opgave at holde paa de overleverede Former og ikke med god Villie at tilstede den mindste Afvigelse, hverken i uvæsentligt eller væsentligt. Der er Tider, da Forandring og Forbedring er Løsenet; man sukker og stønner af Længsel efter Forandring i Formen, haabende, at nye Klæder skal hjælpe paa det syge Legeme; saaledes var Tiden fra 1800—1840. Der er Tider igjen, da man holder paa de arvede Former, som var det Livet om at gjøre, at Barken ikke revner, og intet nyt Skud bryder igjennem den, eller nogen vissen Gren falder af; det er en saadan Tid, vi leve i. Ethvert Forsøg paa at røre ved Konfir
mationens Form vil rejse en sluttet Modstand, som vil være uovervindelig. Det er derfor et stort Gode, vi ikke noksom kan paaskjønne og da ogsaa se en naadig Styrelse i, at Konfirmationens Form, der stammer fra en meget sygelig og forvreden Tid, alligevel er saadan, at den med god Vilje kan bruges og rumme det, vi trænge til at lægge i den.
Det er, (MifV mw saa vil, et meget rummeligt Kar, hvori de/w wJmit Vin godt kan rummes tilligemed den n y, at man behøver at frygte for, at Vinen spildes, selv om Karret efterhaanden blev u b r u g e l i g t . I d e t h e l e g j æ l d e r d e t f o r a t b l i v e r e t vendt meget mere om at vende sig selv end om at vende Førmen om; Forandringer i Formen gjør som oftest hverken fra eller til, mens den, der selv vender
3°
sig den rette Vej, kan finde sig til rette i meget ubekvemme Former. Har man derfor Syn for, hvilken den gammelkirkelige, ja bibelske Tankegang er om denne Sag, om Skridtet fra Daaben til Nad
veren og Hjælpen fra det hoje dertil, da skal man kun frit se paa den med dette Syn, og ved den Lejlighed tale forst og sidst ud fra dette Syn, saa læmper Formen sig stille derefter. Dette vil nu sige, at paa Konfirmationsdagen lige som da i al Tale om den forud, skal vi slet ingen Vægt lægge paa Overhoringen, det er der da vel ogsaa i vore Dage kun saare faa der gjor. Dette vil ikke sige, at man ikke skal lægge al Flid paa Forberedelsen og Undervisningen i Halvaaret foran, men der skal ingen Vægt lægges paa, hvordan der „læses paa Kirke
gulvet"; det horte den rationalistiske Tid til og vil glemmes med den. Man skal dernæst ikke heller lægge nogen sær Vægt paa „Loftet", hvilket er det pietistiske; det er ikke Meningen, at man skal over
springe Daabspagtens Fornyelse, som Alterbogen kræver det, men dels skal man betone, at det er Daabspagt, Guds Pagt med os, og ingenlunde hovedsagelig vort Lofte til ham, en Løfte-Ed for hele Livet. Man lægge saaledes inge^vVa^t paa det, som Vægten ikke ligger paa, men ^(ui/u&ege i sin O m t a l e o g U d t a l e a l V æ g t p a a H a O / n / d s ^ a a l æ g - g el s en og den dertil hørende Bon, der, om den end ikke er, som man
i
alle Henseender kunde ønske den, dog er meget bedre, end man kunde vente den; thi den udtaler, hvad der skal udtales, at d e n G u d , d e r a n t o g o si
D a a b e n o g g j o r d eo s t i l A r v i n g e r a f d e t e v i g e L i v , h a n s e l v v i l d e o p h o l d e o s i v o r D a a b s n a a d e o g s t a d fæste vor Tro til Salighed. Her har vi Hen
visning baade til Seglet og til den rette Salve, her har vi den rette Henvisning til „Daabens Naadegave"
og hele „Forjættelsens Rigdom"; og at det alt kun udtales i Form af Bøn til Gud derom, er i fuld Over
ensstemmelse med den gamle Kirke, som Augustin sagde: „ingen af Disciplene gav den Helligaand, men bad om, at han maatte komme over dem, de lagde Hænderne paa". Ganske vist var det ønskeligt, at, selv om vi ikke vil gaa ind paa den symbolske Handling med en Salvelse, at Ordet „salve" kom til at lyde igjen ved Konfirmation som ved Daab, men det er jo aldrig Ordlyden, hvorom det gjælder, men kun om, at vi forbinde de rette Tanker med de Ord, vi skal bruge; og Ordene i Konfir- mationsbonnen ere baade smukke og meget rum
melige.
Mit Raad gaar derfor ud paa, at enhver, som har haft Vanskelighed ved at finde sig til rette med Konfirmationen fra 1736, skal blot vende sig selv om til at tænke, som de gamle Kristne gjorde, og saa se og paaskjonne, hvor bekvemt den gamle Tanke
gang endnu kan rummes i den ny Form.
Den eneste Reformation, vi vel tør vente, at Tiden vil bringe os paa dette Omraade, er den meningsløse Aldersgrænses Ophævelse; det er uforsvarligt at blive ved at forbyde Altergang for med det 14de Aar, og det er saa uheldigt som muligt at sætte Konfirmationen i nogen som helst Forbindelse
32
med at slippe ud af den tvungne Skole. Tvangen paa dette Punkt tør man vist vente hævet, naar kun de, som lide under den, vil ikke blive ved at tie; thi vi har dog oplevet at se adskillig me
ningsløs Tvang hævet, uden at derfor det bestaaende faldt, som der blev forudsagt, det vilde.
