Indhold 1

(1)

MEDCOM Rambøll Management Consulting 01-03-2019

Forslag til modernisering af MedCom infrastruktur

Indhold

1 Executive summary ... 2

1.1 Baggrund og formål ... 2

1.2 Hovedelementerne i POC ... 2

1.3 Erfaringer fra og evaluering af POC ... 3

1.4 MedComs forslag til modernisering af infrastruktur ... 3

1.5 Gevinster ... 4

1.6 Skitse til videre proces ... 4

1.7 Indstilling ... 5

2 Hvorfor modernisering af MedComs infrastruktur ... 6

3 Nu-situationen (0-scenariet) ... 6

3.1 Beskrivelse ... 6

3.2 Udfordringer i 0-scenariet ... 7

4 Status for eDelivery i international og national kontekst ... 7

5 Beskrivelse af projektet: modernisering af MedCom infrastruktur ... 8

5.1 Formål og rammer ... 8

5.2 Hovedelementerne i POC ... 8

5.3 Erfaringer fra og evaluering af POC ... 9

6 MedComs forslag til modernisering af infrastruktur ... 10

6.1 Gøre meddelelser tilgængelige for borgeren selv og sundhedsfaglige parter (datadeling) .... 11

6.2 Igangsætte overgangen til eDelivery-baseret meddelelseskommunikation ... 12

7 Skitse til den videre proces ... 13

7.1 Spor 1: Meddelelsesrepository ... 13

7.2 Spor 2: eDelivery ... 14

7.3 Spor 3: FHIR/REST ... 14

7.4 Spor 4: Målarkitektur ... 14

8 Omkostninger og gevinster ved en moderniseret infrastruktur ... 14

8.1 Omkostninger til meddelelsesrepository ... 15

8.2 Omkostninger til eDelivery ... 15

9 Afhængigheder og risici ... 18

10 Alternativ ... 19

11 Indstilling ... 19

Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap.

(2)

1 Executive summary

1.1 Baggrund og formål

Samtlige sygehuse, laboratorier, kommuner, apoteker og praksisydere anvender rutinemæssigt

MedCom kommunikation i det daglige samarbejde. MedComs standarder er indarbejdet i mere end 150 IT-systemer, og der udveksles månedligt ca. 5,5 millioner MedCom dokumenter mellem parterne.

MedCom kommunikationen bestod oprindeligt kun af EDIFACT beskeder udvekslet via det

kommercielle VANS-net. I takt med den teknologiske udvikling og fællesoffentlige beslutninger er der løbende gennemført moderniseringer af både standarder og distributionsmetoder. EDIFACT er dog ved at være forældet, og der er behov for modernisering, dels med en ny teknologi (eDelivery), dels med datadeling.

De primære formål for modernisering af MedCom infrastruktur er:

• At stille relevante data til rådighed for onlinedeling på forespørgsel fra sundhedsfaglige parter i samarbejde om patient- og borgerforløb

• At understøtte hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt, når patientansvaret entydigt skifter mellem sektorer

Moderniseringen har ligeledes til formål at sikre højere oppetid og driftssikkerhed i infrastrukturen samt at højne niveauet af data- og kommunikationssikkerhed i sundhedsvæsenet.

1.2 Hovedelementerne i POC

Der er med gennemførelsen af POC afprøvet forskellige tekniske modeller for

meddelelseskommunikation og datadeling, og der er i POC indhentet erfaringer, som vil være værdifulde i et kommende arbejde med at fastlægge et målbillede for en fremtidig MedCom infrastruktur.

Hovedelementerne i POC for en moderniseret MedCom infrastruktur har været en central

meddelelsesgateway og et meddelelsesrepository. Desuden anvendes de centrale komponenter i NSP infrastrukturen, fx DDS og NAS, en forventet FHIR-komponent samt en række nationale komponenter som SMP og SML (der ikke er vist i figuren herunder).

Decentralt skal hvert system/myndighed have Access Points og en eller flere Connectors, der forbinder fagsystemer med et Access Point.

(3)

Figur 1 Hovedelementerne i POC for en moderniseret infrastruktur

Med disse hovedelementer bliver det muligt at kombinere meddelelseskommunikation med datadeling.

Det bliver muligt fleksibelt og trinvist at omlægge kommunikationsmønstre fra

meddelelseskommunikation til datadeling og for at gøre data tilgængelige på portaler og mobile enheder.

1.3 Erfaringer fra og evaluering af POC

POC har på den ene side vist, at det er muligt at modernisere infrastrukturen med de løsninger, der blev afprøvet. På den anden side betyder både afgrænsningen af POC og dens resultater, at der udestår en række forhold, der kræver yderligere afklaring og modning. Evalueringen af POC er sammenfattet i nedenstående skema.

Figur 2 Erfaringer fra og evaluering af POC

1.4 MedComs forslag til modernisering af infrastruktur

MedCom foreslår

- at gøre meddelelser tilgængelige for borgeren selv og sundhedsfaglige parter (datadeling) o med etablering af meddelelsesrepository til kopi af alle relevante meddelelser o ved at give borgere adgang til meddelelser på sundhed.dk og mobile platforme o ved at give sundhedsfaglige parter adgang til meddelelser

- at igangsætte overgangen til eDelivery-baseret meddelelseskommunikation

(4)

Forslaget til modernisering anvender den eksisterende nationale sikkerhedsinfrastruktur til hurtigst muligt at opnå datadeling for borgere og sundhedspersonale med etableringen af

meddelelsesrepository. Moderniseringen af meddelelseskommunikationen med eDelivery har en længere tidshorisont og med forslaget opnås, at dette ikke forsinker datadeling.

Både meddelelsesrepository og eDelivery-infrastruktur implementeres, så det fokuserer på det minimum af funktionalitet, der gør det brugbart, og som i størst muligt omfang anvender modne komponenter, så løsningens robusthed sikres.

Arbejdet skal omfatte gennemførelse af en eller flere pilotimplementeringer med afprøvning og udvikling af de elementer, der skal indgå i en kommende infrastruktur. Dette arbejde skal

gennemføres i tæt sammenhæng med udarbejdelse af en målarkitektur for infrastrukturen, som både skal bidrage til pilotens udformning og skal tilpasses efter erfaringerne med piloten. Der skal desuden udarbejdes et roadmap for vejen fra pilotimplementeringen til implementering af målarkitekturen.

Det foreslås, at der afsættes 10 mio. kr. til at gennemføre pilotimplementeringer, analyser og arbejdet med design og målarkitektur.

1.5 Gevinster

Etablering af meddelelsesrepository vil betyde, at borgere får adgang til egne meddelelser, hvilket bidrager til borgeren som aktiv partner, ligesom sundhedsaktørers adgang bidrager til viden til tiden – begge indsatser i Strategi for digital sundhed 2018-2022.

Modernisering af infrastrukturen med overgang til eDelivery vil betyde mindre afhængighed af VANS/EDI-teknologier, både i forhold til aldrende teknologier og adgang til udviklerkompetencer.

Overgang til åbne internationale standarder og open source-komponenter vil give mindre afhængighed af et leverandørmarked, som i dag kun omfatter tre leverandører.

Derudover anses eDelivery for værende et pålideligt netværk til forsendelse og sikker levering af dokumenter. Sikkerheden baseres på udveksling af digitale certifikater og juridiske aftaler og i mindre omfang på tillid til parterne i netværket.

Med iværksættelse af overvågning af meddelelseskommunikationen bliver der skabt bedre grundlag for hurtig opdagelse af langsom transport og ikke gennemført kommunikation.

Såfremt eDelivery vælges til national udbredelse i Danmark, vil det være en fordel for sundhedsområdet at anvende teknologier med bred anvendelse både i Danmark og EU.

1.6 Skitse til videre proces

Aktiviteterne deles op i fire spor, som gennemføres i sammenhæng. Det skal vælges en model for at sikre sammenhæng mellem de fire spor og for at sikre den ønskede fremdrift til at nå de ønskede mål.

Tidligt i processen skal indholdet i de enkelte spor og arbejdsdelingen mellem sporene aftales mellem sundhedsvæsenets parter med udgangspunkt i forslagene i foregående afsnit.

(5)

Figur 3 Skitse til proces

1.7 Indstilling

På baggrund af POC og evalueringen indstiller MedCom

(6)

2 Hvorfor modernisering af MedComs infrastruktur

Kravene til arbejdet i sundhedssektoren er påvirket af en række forhold spændende fra strategier for den offentlige sektor generelt og for sundhedsområdet til udviklingen i de tekniske muligheder.

I flere strategier lægges der vægt på at sætte borgeren i centrum og yde bedre service på tværs af de forskellige dele af den offentlige sektor. Det gælder fx regeringens Sammenhængsreform fra 2017 og Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020.

I Strategi for Digital Sundhed 2018-2022 fremgår følgende af initiativ 2.1: Bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorer:

Gennem de seneste 15-20 år er der sket en gennemgribende digitalisering af de mest almindelige beskeder, der sendes mellem sundhedsvæsenets sektorer, fx henvisninger og recepter. For borgere har det styrket sammenhængen i sundhedsvæsenets indsats, da relevante oplysninger om fx en plejehjemsbeboer lettere kan fremsendes til regionen, hvis borgeren kommer på hospitalet. For at understøtte hurtigere, mere sikker og fleksibel kommunikation har initiativet til formål at gennemføre en modernisering af det tekniske grundlag for kommunikationen, så der frem for punkt-til-punkt kommunikation, hvor kommunikationen sker fra én bestemt afsender til én bestemt modtager, igangsættes en omlægning til online deling af data og mere tidssvarende og mere sikre teknologiske platforme.

Lovgivningsmæssigt arbejder Folketinget i samlingen 2018-2019 på ændring af Sundhedsloven, der skal understøtte bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet.

Disse strategier er formuleret bl.a. på baggrund af, at krav til bedre behandling betyder, at patienterne får flere skift mellem aktører, ligesom patienterne aktivt søger flere forskellige behandlere (større patient-mobilitet). Dette sammen med kortere indlæggelser og flere ambulante behandlinger giver et stigende behov for tidstro billede af borgerens forløb og status.

Samtidig er der stigende krav til indsigt for og inddragelse af borgeren i behandlingen.

På det tekniske område arbejdes der på at modernisere teknologierne til udveksling af data. Med EU’s eDelivery er der udviklet en generel løsning til udveksling af data, som i Danmark tænkes anvendt både til eFakturering, næste generation Digital Post og på sundhedsområdet.

Det giver mulighed for at teknikken kan leve op til de strategiske krav, i sammenhæng med at den tekniske gæld i eksisterende infrastruktur kan afvikles med løsninger, der sikrer sammenhæng med øvrig national infrastruktur og fælleskomponenter.

3 Nu-situationen (0-scenariet)

3.1 Beskrivelse

Samtlige sygehuse, laboratorier, kommuner, apoteker og praksisydere anvender rutinemæssigt

MedCom kommunikation i det daglige samarbejde. MedComs standarder er indarbejdet i mere end 150 IT-systemer, og der udveksles månedligt ca. 5,5 millioner MedCom dokumenter mellem parterne.

MedCom kommunikationen bestod oprindeligt kun af EDIFACT beskeder udvekslet via det

kommercielle VANS-net. I takt med den teknologiske udvikling og fællesoffentlige beslutninger er der løbende gennemført moderniseringer af både standarder og distributionsmetoder. MedComs

standarder anvendes således aktuelt på fire forskellige måder, der sameksisterer parallelt:

1) EDI/OIOXML beskeder sendes via VANS-nettet (fx epikriser og genoptræningsplaner) 2) EDI sendes til central database, hvorfra der videresendes (fx henvisningshotellet) 3) OIOXML dokumenter udstilles via webservice direkte på Sundhedsdatanettet (fx

laboratorieområdet)

4) OIOXML- og HL7-dokumenter deles online via centralt repository og den Nationale Service Platform (fx hjemmemonitorerings -og PRO data)

En stor del af den tværsektorielle dataudveksling foregår imidlertid stadig som standardiserede beskeder via VANS-nettet. Den danske sundhedssektor står samtidig overfor organisatoriske ændringer, der fordrer et understøttende paradigmeskifte i MedCom kommunikationen:

(7)

• Færre, højt specialiserede sygehuse med kortvarige patientløb og hurtig overlevering af patienter til opfølgning i kommuner og praksissektoren

• Tæt og parallelt samarbejde mellem kommuner, praksissektor og specialister på sygehuse om behandling, pleje og omsorg

• Patienter og borgere, der fra eget hjem i stigende grad aktivt tager del i håndteringen af egen helbredssituation

Der er sideløbende med udviklingen af MedCom kommunikationen sket en opbygning af en national infrastruktur til datadeling i Sundhedsdatastyrelsen med brug af HL7/XDS/CDA, der skal understøtte patientoverblik (tidligere komplekse patientforløb). Fælles Medicinkort er en del af denne infrastruktur.

Der er ligeledes gennemført et fælles udbud af telemedicin (FUT) og opbygget en infrastruktur hertil som del af Sundhedsdatastyrelsens infrastruktur.

Den nuværende MedCom kommunikation er opbygget på grundlag af en VANS-infrastruktur, som dels er en fysisk infrastruktur, dels et leverandørmarked.

Den bygger på en række standarder med omfattende anvendelse og indarbejdet i 150 kilde- og anvendersystemer. Denne standardisering repræsenterer en meget stor værdi, idet en modernisering kan bygge videre på, at disse standarder både er indbygget indholdsmæssigt i kilde- og

aftagersystemer, dels i snitfladerne mellem dem.

3.2 Udfordringer i 0-scenariet

Der er en række udfordringer i den nuværende situation.

Patienter oplever bl.a. utilstrækkelig deling af information mellem aktører, og sundhedsaktører kan opleve utilfredsstillende møder med patienter, fordi de ikke har kunne danne sig det nødvendige overblik over relevante informationer. Det betyder, at patienter skal gentage sig selv overfor diverse aktører, hvilket skaber utilfredshed.

Der er ligeledes uklarhed om, hvem der har ansvar opfølgning efter endt behandlingsforløb hos en sundhedsaktør.

Patienter kan ikke se alle relevante informationer om eget behandlingsforløb, og der er manglende inddragelse af pårørende.

Nogle af disse udfordringer bunder i tekniske begrænsninger i de nuværende løsninger. Således betyder den nuværende MedCom kommunikation begrænsninger i, hvilke data der kan deles, og hvilke informationer der kan sendes. Der er fx begrænsninger i VANS-netværket og EDIFACT-standarderne.

Nye internationale standarder giver flere muligheder, fx for understøttelse af mobil adgang til data.

Sundhedsvæsenet har flere typer infrastruktur, hvilket komplicerer og fordyrer forsendelse og

datadeling. Desuden betyder fremkomsten af nye teknologier, at indarbejdede teknologier som EDI får relativt mindre udbredelse, hvilket betyder at der mangler ekspertise. Således arbejder flere

leverandører på sundhedsområdet med nye internationale standarder som XDS/CDA og FHIR.

MedComs succes bygger bl.a. på udviklingen af EDIFACT-standarder, som i vid udstrækning er danske versioner af internationale standarder. Da omverdenen har satset på HL7 formater, er der behov for at omlægge til disse standarder for dels at drage nytte af internationalt standardiseringsarbejde, dels at kunne anvende internationale it-løsninger.

4 Status for eDelivery i international og national kontekst

eDelivery-arkitekturen er udviklet og afprøvet gennem flere EU-projekter med deltagelse af adskillige medlemslande, herunder Danmark, som bl.a. deltager i PEPPOL (e-Faktura og e-Handel) og BRIS (The Business Registers Interconnection System). Arkitekturen har vist, at den kan løse behov for sikker udveksling af data og dokumenter på flere områder/domæner.

I Danmark arbejdes der med at forberede eDelivery-arkitekturen i regi af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 under initiativ 8.1 Gode data og effektiv datadeling. Der er

(8)

udarbejdet en analyserapport om eDelivery, der peger på, at eDelivery er velegnet til ”videregivelse ved meddelelse” svarende til beskedfordeling.

Erhvervsstyrelsen forventes at stille krav om eDelivery i en kommende bekendtgørelse om eFakturering, ligesom eDelivery forventes at indgå i næste generation Digital Post.

5 Beskrivelse af projektet: modernisering af MedCom infrastruktur

5.1 Formål og rammer

Det primære formål for modernisering af MedCom infrastruktur er at facilitere sømløse sektorovergange i sundhedsvæsenet med henblik på at tilbyde borgerne en bedre og mere

sammenhængende og transparent service i opgaveløsningen. Ved modernisering af infrastrukturen til ensartet dataudveksling og -deling, jf. referencearkitektur for deling af data og dokumenter,

understøttes således Strategi for Digital Sundhed 2018-2022.

Derudover er formålene som beskrevet i PID af 27. februar 2018:

• At stille relevante data til rådighed for onlinedeling på forespørgsel fra sundhedsfaglige parter i samarbejde om patient- og borgerforløb

• At understøtte hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt, når patientansvaret entydigt skifter mellem sektorer

Moderniseringen har ligeledes til formål at sikre højere oppetid og driftssikkerhed i infrastrukturen samt at højne niveauet af data- og kommunikationssikkerhed i sundhedsvæsenet, der kan tilsvare de stigende krav til tillid og sikkerhed om data, fælles byggeblokke, interoperabilitet og juridisk gyldighed, som Strategi for Digital Sundhed 2018-2022 sætter fokus på.

5.2 Hovedelementerne i POC

Der er med gennemførelsen af POC afprøvet forskellige tekniske modeller for

meddelelseskommunikation og datadeling, og der er i POC indhentet erfaringer, som vil være værdifulde i et kommende arbejde med at fastlægge et målbillede for en fremtidig MedCom infrastruktur.

Hovedelementerne i POC for en moderniseret MedCom infrastruktur har været en central

meddelelsesgateway og et meddelelsesrepository. Desuden anvendes de centrale komponenter i NSP infrastrukturen, fx DDS og NAS, en forventet FHIR-komponent samt en række nationale komponenter som SMP og SML (der ikke er vist i figuren herunder).

Decentralt skal hvert system/myndighed have Access Points og en eller flere Connectors, der forbinder fagsystemer med et Access Point.

(9)

Figur 4 Hovedelementerne i POC for en moderniseret infrastruktur

Med disse hovedelementer bliver det muligt at kombinere meddelelseskommunikation med datadeling.

Det bliver muligt fleksibelt og trinvist at omlægge kommunikationsmønstre fra

meddelelseskommunikation til datadeling og for at gøre data tilgængelige på portaler og mobile enheder.

5.3 Erfaringer fra og evaluering af POC

På grundlag af PIDs Mål og succeskriterier samt Evaluering og gevinster samles evalueringen i følgende temaer

- Hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt - Stille relevante data til rådighed for onlinedeling på forespørgsel - Omlægning til datadeling

- Deling af data på sundhed.dk og mobile platforme

- Sundhedsfaglige og arkitekturmæssige valg ved overgangen til eDelivery og datadeling Disse temaer har sammenhæng med initiativ 2.1 Bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorer i Strategi for digital sundhed 2018-2022.

5.3.1 Hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt

POC har vist, at protokoller og værktøjer fra EU’s eDelivery og fællesoffentlige standarder kan levere hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt i en infrastruktur, der kan afløse den nuværende MedCom kommunikationsinfrastruktur.

I POC blev der afprøvet flere modeller for overlevering af data, som alle kan indgå i overvejelserne om en moderniseret infrastruktur. Der vil være behov for, at der træffes sundhedsfaglige og

arkitekturmæssige valg af model(er).

Hvor meget kæderne fra afsender til modtager vil blive reduceret ved overgang fra VANS til eDelivery og datadeling, vil afhænge af, hvilke arkitekturvalg, der træffes nationalt og decentralt.

5.3.2 Stille relevante data til rådighed for onlinedeling på forespørgsel

I POC blev der afprøvet opsamling af meddelelser i et centralt repository, som en mulig løsning på online deling af data.

Denne model har vist sig at kunne anvendes, både til deling af data med udsendelse af notifikation og

(10)

Deltagerne peger på, at der i en fremtidig datadeling med brug af NSP’ens arkitektur kan anvendes andre modeller, fx med flere centrale repositories eller ved decentrale repositories.

Det er MedComs vurdering, at et centralt besked-repository er afgørende for en trinvis

migreringsproces, hvor afsender og modtager anvender forskellige teknologier og standarder, og hvor gateway og repository muliggør fleksibel overgang.

Også her vil der være behov for at der træffes sundhedsfaglige og arkitekturmæssige valg af model(er).

5.3.3 Omlægning til datadeling

I POC indgik undersøgelse af mulighed for at omlægge kommunikationsmønstre 100% fra

meddelelseskommunikation til datadeling, da dette tema indgår som en del af initiativ 2.1 i Strategi for digital sundhed 2018-2022.

Det vil indebære en model, hvor alle meddelelser opsamles i et eller flere repositories, hvor der er notifikation til modtager, og hvor modtager derefter henter meddelelsens indhold i repository.

Deltagerne var skeptiske over for denne model med 100% overgang til datadeling, da den ville stille store krav til modtagernes it-infrastruktur, it-systemer og forretningsgange, som skal omlægges fra den nuværende beskedmodel til en notifikationsmodel. Dette vurderede flere deltagere ville betyde meget store omkostninger.

Deltagerne stillede dermed spørgsmålstegn ved dele af indholdet i initiativ 2.1.

POC testede kun dele af notifikationsmodellen, og der er derfor behov for at indhente yderligere erfaringer, og der er derfor behov for yderligere afklaring på dette område, særligt i forhold til decentrale omkostninger til modellen.

5.3.4 Deling af data på sundhed.dk og mobile platforme

POC viste, at deling af data på sundhed.dk og mobile platforme er mulig med eDelivery i kombination med værktøjer fra HL7. Datadelingsservice (DDS) på NSP blev anvendt ligesom en FHIR-løsning blev afprøvet.

Hvor DDS er en kørende service på NSP med anvendelse af nationale sikkerhedsstandarder, udestår der et arbejde med at modne FHIR og REST med nationale standarder, således at mobile platforme kan anvende data med tilstrækkelig sikkerhed.

5.3.5 Sundhedsfaglige og arkitekturmæssige valg ved overgangen til eDelivery og datadeling

Som deltagernes vurdering og MedComs og Rambølls analyser viser, skal der træffes en række sundhedsfaglige og arkitekturmæssige valg både nationalt og decentralt ved overgangen til eDelivery og datadeling.

Det kan ske i sammenhæng med arbejdet med ”Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur”.

5.3.6 Samlet konklusion og anbefaling fra POC

På baggrund af POC og evalueringen anbefaler styregruppen

- At der arbejdes på at implementere eDelivery og datadeling på en måde, der muliggør en fleksibel og trinvis migrering fra VANS til eDelivery

- At der arbejdes på at implementere datadeling i et centralt besked-repository for bedst at understøtte overgangen

- At der sker en afklaring og beslutningstagen vedrørende de forhold, der er beskrevet i evalueringen.

- At der gennemføres yderligere afprøvning og udvikling

6 MedComs forslag til modernisering af infrastruktur

POC har på den ene side vist, at det er muligt at modernisere infrastrukturen med de løsninger, der blev afprøvet. På den anden side betyder både afgrænsningen af POC og dens resultater, at der udestår en række forhold, der kræver yderligere afklaring og modning.

(11)

Det er grundlaget for følgende forslag

Forslaget til modernisering anvender den eksisterende nationale sikkerhedsinfrastruktur til hurtigst muligt at opnå datadeling for borgere og sundhedspersonale med etableringen af

meddelelsesrepository. Moderniseringen af meddelelseskommunikationen med eDelivery har en længere tidshorisont, og med forslaget opnås, at dette ikke forsinker datadeling.

Både meddelelsesrepository og eDelivery-infrastruktur implementeres, så det fokuserer på det minimum af funktionalitet, der gør det brugbart, og som i størst muligt omfang anvender modne komponenter, så løsningens robusthed sikres.

Arbejdet skal omfatte gennemførelse af en eller flere pilotimplementeringer med afprøvning og udvikling af de elementer, der skal indgå i en kommende infrastruktur. Dette arbejde skal

gennemføres i tæt sammenhæng med udarbejdelse af en målarkitektur for infrastrukturen, som både skal bidrage til pilotens udformning og skal tilpasses efter erfaringerne med piloten. Der skal desuden udarbejdes et roadmap for vejen fra pilotimplementeringen til implementering af målarkitekturen.

6.1 Gøre meddelelser tilgængelige for borgeren selv og sundhedsfaglige parter (datadeling)

For at opnå, at resultaterne af POC omsættes til brugbare løsninger snarest, foreslås det at igangsætte arbejdet nu og etablere meddelelsesrepository med data som overføres fra de nuværende VANS- leverandører. Ligeledes etableres også løsninger til at borgere kan tilgå disse data. Når eDelivery implementeres, afleveres meddelelser herfra til repository.

6.1.1 Etablering af meddelelsesrepository til kopi af alle relevante meddelelser

Der etableres et meddelelsesrepository, der skal rumme en kopi af alle relevante meddelelser. Det omfatter de meddelelser, der ikke allerede nu lagres (fx i henvisningshotel). Det skal i forberedelsen afklares, præcist hvilke meddelelser, der er relevante, fx antages det, at afregninger ikke skal indgå.

Dette meddelelsesrepository skal indgå som del af den kørende NSP-arkitektur for at opnå synergi og bruge NSPs faciliteter, fx DDS, NAS og sikkerhed. Ved at etablere det som en del af NSP-

infrastrukturen kan meddelelsesrepository implementeres både som distribuerede repositories og som et centralt repository, hvorfra data vil være tilgængelige i DDS. Distribuerede repositories skal leve op til nationalt fastsatte krav.

For at opnå en hurtig implementering og for særligt at understøtte ”små” sundhedsfaglige aktører, etableres der fra starten et centralt meddelelsesrepository. Afklaring vedrørende anvendelse af distribuerede repositories indgår i det videre arbejde.

Meddelelsesrepository modtager og lagrer meddelelser i XML¹ og udstiller dem som CDA og på sigt FHIR. Såfremt VANS-leverandørerne ikke kan levere i XML, må der findes en anden løsning til at konvertere EDI inden modtagelsen i repository.

1 De fleste EDI-standarder har en XML-version. Det gælder dog ikke afregningsstandarder, som ikke forventes at

(12)

Figur 5 Oversigt over et meddelelsesrepository

6.1.2 Give borgere adgang til meddelelser på sundhed.dk og mobile platforme

POC har vist, at meddelelser kan vises for borgere på sundhed.dk og på mobile platforme.

Parallelt med at der etableres et repository forberedes visning.

Det undersøges, om IHEs profiler for at understøtte mobil adgang med CDA kan bruges.

6.1.3 Give sundhedsfaglige parter adgang til meddelelser

Andre sundhedsfaglige parter end modtagere af meddelelser vil have adgang gennem egne fagsystemer og NSPs infrastruktur og underlagt sikkerheden her.

6.1.4 Videreudvikling af meddelelsesrepository

Minimumsløsningen kan udbygges med understøttelse af FHIR og REST, da disse standarder er enklere og billigere at implementere og drive, ligesom de bedre understøtter mobil adgang. POC har vist, at FHIR/REST kan anvendes, men der udestår også her modning særligt med hensyn til sikkerheden. Det kan ske i form af en POC eller som del af pilotimplementeringen.

En anden udbygningsmulighed er overvågning. Etablering af et meddelelsesrepository vil gøre det muligt at overvåge meddelelsestrafikken, ved at der også sendes kopi af kvitteringer til repository.

I repository skal der være funktioner til at tjekke, at der er kvittering for en meddelelse og regler for, hvad der skal ske, hvis der ikke indgår kvittering inden for en fastsat frist. Der kan anvendes software robotter til dette. Eventuelle distribuerede repositories skal levere samme funktion.

Dette vil stille krav til VANS-leverandører om at levere kopi af kvitteringer og til repository om overvågning af trafik. Der skal være software og medarbejdere til at reagere på manglende

kvitteringer, fx ved at tage kontakt til VANS-modtagere og sundhedsaktører for at opspore problemer.

Etablering af overvågning efter denne model vil være en overgangsløsning indtil der etableres overvågning i eDelivery meddelelseskommunikation.

6.2 Igangsætte overgangen til eDelivery-baseret meddelelseskommunikation

6.2.1 Minimumsløsning for eDelivery-baseret meddelelseskommunikation

POC har vist, at meddelelseskommunikationen kan moderniseres med eDelivery’s koncepter og værktøjer, og derfor foreslås det, at der igangsættes et arbejde med at modne eDelivery, således at sundhedsområdet kan være en spydspids for indførelsen af eDelivery i Danmark. Der forventes national beslutning om valg af eDelivery i 2020 og dermed også de nationale komponenter, som Digitaliseringsstyrelsen vil få ansvaret for.

(13)

Modningen af eDelivery skal sætte fokus på de områder, som udestår efter POC, fx sikkerhed (fortrolighed, pålidelighed, tilgængelighed), fejlhåndtering og skalering. Arbejdet skal omfatte

gennemførelse af en pilot med afprøvning og udvikling af de elementer, der skal indgå i en kommende målarkitektur.

Målarkitekturen omfatter design og arkitektur for den samlede infrastruktur og for de enkelte komponenter.

Det omfatter også valg vedrørende datatransporten i Sundhedsdatanettet eller over internettet, samt spørgsmål om ejerskab og dataansvar, fysisk placering af repository, gateway mv.

I forbindelse med fastlæggelse af målbilledet skal der vælges model for meddelelseskommunikation ved a) forsendelse fra A til B eller b) med brug af notifikation, fx ved en kombination af de to modeller.

Det foreslås, at nuværende meddelelsesstandarder anvendes, idet der kan være behov for at udvikle XML-standarder for de EDI-standarder, hvor det ikke allerede er sket. I forbindelse med standarder er der behov for at afdække, hvilke mapninger mellem standarder gatewayen skal udføre.

For at opnå pålidelighed, tilgængelighed og fortrolighed, skal der stilles høje krav til de deltagende aktører og komponenterne i infrastrukturen. Det kræver certificering af komponenter og leverandører samt løbende monitorering. Der kan indhentes bidrag til dette fra arbejdet med piloten.

Der skal vælges model for fremtidens model for levering af Access Points. De kan leveres af tjenesteydere (Service Providers) svarende til de nuværende VANS-leverandører, af

systemleverandører som en del af den samlede systemydelse og af sundhedsaktørerne, sandsynligvis med delvist levering af leverandører.

For at facilitere tilslutning kan der etableres et eksternt testsystem, hvor tjenesteydere og decentrale aktører kan forberede og afprøve tilslutning.

6.2.2 Videreudvikling af eDelivery-baseret meddelelseskommunikation

For at opnå øget tilgængelighed og pålidelighed kan minimumsløsningen udbygges med overvågning og monitorering af trafikken.

Der vil være behov for udvikling af nye standarder og mapning af gamle til nye standarder. Af hensyn til bagudkompabilitet og dermed reducerede omkostninger i fagsystemerne, vil det være

hensigtsmæssigt, at de nye standarder indholdsmæssigt ligger meget tæt på de nuværende

indholdsstandarder. Andre hensyn end migrering til moderniseret infrastruktur kan dog betyde krav til indholdsmæssige ændringer.

7 Skitse til den videre proces

I det følgende beskrives de aktiviteter, der vil være relevante at gennemføre i de kommende 12-24 måneder, såfremt det vælges at gå videre med en modernisering af MedCom infrastrukturen som beskrevet i det foregående. I Figur 3 Skitse til proces ses et overbliksbillede af de fire spor.

Aktiviteterne deles op i fire spor, som gennemføres i sammenhæng. Det skal vælges en model for at sikre sammenhæng mellem de fire spor og for at sikre den ønskede fremdrift til at nå de ønskede mål.

Tidligt i processen skal indholdet i de enkelte spor og arbejdsdelingen mellem sporene aftales mellem sundhedsvæsenets parter med udgangspunkt i forslagene i foregående afsnit.

7.1 Spor 1: Meddelelsesrepository

Spor 1 omfatter de første aktiviteter på vej til etablering af meddelelsesrepository med henblik på datadeling af meddelelseskommunikationen.

(14)

Der skal vælges en ansvarlig myndighed/organisation for at gennemføre pilotimplementering af meddelelsesrepository.

Der skal være dialog med VANS-leverandører om mulighederne for at sende kopi af meddelelser til repository.

MedCom skal gennemgå alle eksisterende meddelelsesstandarder med henblik på at forberede mapning til CDA og FHIR.

Der skal gennemføres analyser og pilotimplementering samt samarbejde om design og arkitektur for repository.

De forventede omkostninger til implementering af meddelelsesrepository i målarkitekturen skal estimeres.

7.2 Spor 2: eDelivery

Spor 2 omfatter de første aktiviteter i overgangen til eDelivery.

Der skal vælges en ansvarlig myndighed/organisation for at gennemføre pilotimplementering af eDelivery.

Der skal gennemføres analyser og pilotimplementering, ligesom der er behov for beslutninger på mange niveauer.

Der vil være behov med dialog med leverandører og sundhedsvæsenets parter.

Der skal samarbejdes om design og arkitektur.

De forventede omkostninger til implementering af eDelivery i målarkitekturen skal estimeres.

7.3 Spor 3: FHIR/REST

Spor 3 omfatter modning af FHIR/REST.

Der skal vælges en ansvarlig myndighed/organisation for at gennemføre modning af FHIR/REST.

Der skal gennemføres analyser og pilotimplementering.

Der vil være behov med dialog med leverandører og sundhedsvæsenets parter.

Der skal samarbejdes om design og arkitektur.

7.4 Spor 4: Målarkitektur

Spor 2 omfatter udarbejdelse af målarkitektur for meddelelseskommunikation og datadeling.

Der skal vælges en ansvarlig myndighed/organisation for at udarbejde målarkitektur for meddelelseskommunikation og datadeling.

Det skal ske i sammenhæng med ”Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur”.

Det skal ske i tæt sammenhæng med spor 1-3.

8 Omkostninger og gevinster ved en moderniseret infrastruktur

Arbejdet med at vurdere omkostningerne til en moderniseret infrastruktur er sket på et ufuldstændigt grundlag, idet der ikke er fastlagt et fremtidigt målbillede for infrastrukturen.

Nogle generelle omkostningsdrivere er høje og stigende krav til - Sikkerhed (fortrolighed)

- Pålidelighed (sikkerhed for at data når frem til modtager) - Tilgængelighed (oppetid og dermed tilstrækkelig skalering)

Alle disse dimensioner påvirker i meget høj grad omkostningerne til de løsninger, der skal etableres.

I det følgende beskrives en række forhold, der forventes at påvirke omkostningerne. I det videre arbejde skal omkostningerne estimeres.

(15)

8.1 Omkostninger til meddelelsesrepository

8.1.1 Etablering

Til at lagre indholdet af meddelelser skal der etableres et repository til meddelelserne. Dette repository skal implementeres som en logisk del af den Nationale Serviceplatform (NSP), for at drage fordel af services som National Adviseringsservice, datadeling og sikkerhedsløsninger. Selvom der er tale om store mængder meddelelser, er de tekstbaserede, så datamængden forventes ikke at være

omkostningsdrivende.

Omkostninger til repository vil afhænge af om der alene implementeres et centralt repository eller eventuelt distribuerede repositories.

Der vil være omkostninger til at understøtte eDelivery, når det implementeres.

Der vil være omkostninger til de tre VANS-leverandørers levering af kopier af meddelelser.

Der vil være omkostninger til at udvide NSP med snitflade til FHIR/REST.

Der vil være projektomkostninger til primært interne medarbejdere til projektledelse og - gennemførelse. Der vil desuden være omkostninger til udbud.

8.1.2 Drift

Der vil være omkostninger til driften af repository samt til overvågning og opfølgning/fejlhåndtering.

Dette vil dels kræves medarbejdere, dels udgifter til løbende tilpasning af software.

8.1.3 Øvrige forhold der kan påvirke omkostningerne

I det følgende gennemgås en række forhold, som også kan påvirke omkostningerne.

Den moderniserede infrastruktur med repository vil anvende en række eksisterende komponenter, bl.a.

- Dokumentdelingsservice (DDS) på NSP - Adviseringsservice (NAS) på NSP - Sikkerhedsinfrastrukturen på NSP

Der kan være omkostninger til anvendelse af disse komponenter, fx øget belastning af adviseringsservice.

Borgeres/patienters adgang til egne data i løsningen kræver tilpasninger i sundhed.dk og tilpasning/udvikling af apps til mobile enheder.

Som udgangspunkt forventes der ikke at være juridiske barrierer for implementering af

meddelelsesrepository og overvågning, fordi den ændrede sundhedslov lægger op til videre muligheder for deling af data. Der vil være omkostninger til en juridisk afklaring.

8.1.4 Gevinster ved meddelelsesrepository

Etablering af meddelelsesrepository vil betyde, at borgere får adgang til egne meddelelser, hvilket bidrager til borgeren som aktiv partner, ligesom sundhedsaktørers adgang bidrager til viden til tiden – begge indsatser i Strategi for digital sundhed 2018-2022.

8.2 Omkostninger til eDelivery

8.2.1 Implementering af eDelivery

eDelivery kan implementeres med EU's open source produkter, hvilket alt andet lige betyder lavere softwareomkostninger til indkøb eller udvikling. POC har dog vist, at der er behov for en del udvikling for at få disse produkter modnet til de forventede krav til sundheds-it.

(16)

8.2.1.1 Gateway

For at tilgodese behovet for trinvis overgang og datadeling skal der etableres en gateway, der kan håndtere op mod 100 mio. meddelelser pr år (pt. 80 mio. meddelelser). Gatewayen implementeres som en logisk del af den Nationale Serviceplatform (NSP), for at drage fordel af dennes infrastruktur fx med hensyn til sikkerhed.

Omkostningerne til gateway vil være påvirket af, hvilke opgaver den skal udføre. Skal den gennemføre mapning mellem standarder, skal den route beskeder efter forskellige regler, eller vil der kun være et begrænset antal opgaver.

Hvis behovet for datadeling kun gælder for en del af meddelelserne, giver eDelivery mulighed for direkte forsendelse fra afsender til modtager, hvilket vil reducere omkostningerne.

Med modning af open source produkter forventes en gateway at kunne etableres for et et-cifret millionbeløb.

8.2.1.2 Decentrale komponenter

eDelivery-arkitekturen lever op til kravet om løst koblede komponenter med brug af Access Points og lokale connectors.

Omkostningsdrivere er

- Udgift til det enkelte Access Point - Antal Access Points

- Udgift til Connector - Antal Connectors

Access points kan implementeres på flere måder, fx i forbindelse med - Et lokalt system i en organisation

- En lokal hub som Cloverleaf - Decentral/lokal instans af NSP - Af ekstern leverandør (som VANS)

- Af systemleverandør, som leverer et Access point til et system, der anvendes af flere kunder, fx en lægepraksissystemleverandør

De 5 regioner, som årligt sender ca. 60 mio. beskeder, har hver adskillige fagsystemer, som er afsender og modtager. Disse fagsystemer sender og modtager i dag beskeder via regionens centrale hub, hvorfra de gennem en VANS-leverandør transporteres på VANS-nettet. Fagsystemerne

sender/modtager i forskellige formater, som konverteres efter behov i hub eller hos VANS-leverandør.

Mulige løsninger med eDelivery er fortsat at have leverandører, der varetager de opgaver, som VANS- leverandørerne i dag udfører, eller at hjemtage disse opgaver. Det vil påvirke omkostningerne, hvis regionerne vælger at etablere en struktur med Access Points i forbindelse med det enkelte fagsystem og dermed opnå kortere vej mellem dem. Under alle omstændigheder skal regionernes Access Points kunne håndtere meget store trafikmængder med høj oppetid og håndtering af mange forskellige typer beskeder.

De 98 kommuner, som årligt sender mere end 4 mio. beskeder, har en række fagsystemer, som afsendere og modtagere. Der sker i disse år en konsolidering af disse fagsystemer til nogle få suiter med mange funktioner. For kommunerne er mulige løsninger at have eDelivery-leverandører, at hjemtage opgaven eller at lade fagsystemleverandøren stå for Access Point. På grund af kommunernes meget forskellige størrelser, forventes der valgt forskellige løsningsmodeller.

De 2.700 praktiserende læger og speciallæger anvender 14 praksissystemer, hvoraf kun 8 har større udbredelse. Praksissystemerne har slået sig sammen i Praksissektorens Serviceplatform (PLSP). Mulige løsninger med eDelivery er, at hvert praksissystem har en eDelivery-leverandør, at praksissystemet hjemtager opgaven med at stå for Access Point, eller at PLSP løser opgaven. Det er næppe realistisk, at den enkelte praksis selv løser opgaven.

(17)

For de mange tusinde fysioterapeuter, fodterapeuter og andre gælder sandsynligvis, at de får leveret it, og at disse it-leverandører enten selv vil stå for Access Point eller vil få det leveret af en eDelivery- leverandør.

De nuværende VANS-leverandørerne (Multimed, TrueCommerce og KMD) skal have Access Points til VANS bridges, så de kan håndtere både eDelivery og EDI i overgangsperioden.

I den praktiske implementering kan der forventes andre tilgange, når leverandørmarkedet udvikler tilbud til implementering af eDelivery. Fx kan kommunernes omkostninger blive påvirket, hvis de vælger en fælles løsning i KOMBIT-regi.

Omkostningerne til decentral implementering vil være påvirket af, om der regnes med ændringer i kilde- og anvendersystemer for at tilpasse til ændringer i standarder, eller om alle ændringer forventes at kunne mappes fra eksisterende standarder til nye standarder.

Omkostninger til decentral implementering vil være påvirket af overgangsperiodens længde, idet en kort overgangsperiode vil øge omkostningerne.

I overgangsperioden vil der være driftsudgifter til de centrale komponenter og driftsudgifter til både EDI og eDelivery i MedCom, hos VANS-leverandører og hos aktørerne.

Deltagerne peger på, at der vil være omkostninger til at omlægge mange fra

meddelelseskommunikation til datadeling med notifikation. En omlægning fra EDIFACT til eDelivery er en mere begrænset opgave med skift af protokoller end skiftet til notifikations-baseret, der forventes at kræve etablering af nye komponenter/funktioner. Hertil kommer, at der vil være løbende

omkostninger til at vedligeholde abonnementer på notifikation.

8.2.1.3 Governance

Den overordnede governance af eDelivery varetages af Digitaliseringsstyrelsen, men der kan forventes omkostninger til governance-opgaver på sundhedsområdet.

Det kan omfatte

- servicering af anvenderne med support og certificering for bl.a. at sikre en god og hurtig ibrugtagning.

- udarbejdelse af vedligeholdelse af særlige regler for sundhedsområdet, fx i forhold til sikkerhed.

- overvågning af udviklingen i anvendelse, sikkerhedsforhold, styring af oprydning

For modernisering af infrastrukturen kan dette bygge på MedComs nuværende tilbud og aktiviteter, idet der dog i en overgangsperiode vil være behov for dels at opbygge en governanceorganisation for eDelivery og forsatte arbejdet med den nuværende infrastruktur for til slut at udfase den. Udgifterne er overvejende til internt personale.

8.2.1.4 Drift af gateway

Der vil være driftsomkostninger til gateway. Omkostningerne vil være begrænsede, hvis driften afvikles i sammenhæng med meddelelsesrepository.

De decentrale driftsomkostninger skal dække driften af Access Points i form af betaling til tjenesteydere eller parternes egne omkostninger. Omkostningerne vil være påvirket af

sundhedssektorens forventede høje krav til sikkerhed, at der vil være tale om håndtering af flere typer standarder, og at markedet for sundheds Access Points vil være langt mindre end markedet for

eFakturering.

8.2.1.5 Øvrige forhold der kan påvirke omkostningerne

I det følgende gennemgås en række forhold, som også kan påvirke omkostningerne.

Der skønnes ikke at være omkostninger til organisatorisk implementering i klinikken. Der er tale om en teknisk implementering, der bygger på MedCom kommunikation, som gennem flere års arbejde er

(18)

Det antages, at den ny infrastruktur kan implementeres med meget få og små ændringer i brugernes rutiner og brugergrænseflader (fx adressering, som i dag sker med SOR og lokationsnumre, og hvor det antages at det med eDelivery kan ske med samme brugergrænseflade).

På det grundlag regnes der ikke med omkostninger til oplæring af det personale, der anvender fagsystemerne.

Der skal etableres adresseregistre (SMP og SML), som parterne kan anvende til at slå

modtageradresser op. Et adresseregister kan evt. etableres med hel eller delvis brug af SOR og CVR.

Adresseregistre etableres nationalt af Digitaliseringsstyrelsen som led i implementeringen af eDelivery.

Der skønnes ikke omkostninger hertil for sundhedsområdet.

Der kan forventes behov for kompetenceudvikling i regioner, kommuner og hos andre, der skal overgå til eDelivery. Omfanget af kompetenceudvikling vil afhænge af, i hvilket omfang der skal ske

ændringer i organisationerne.

8.2.2 Gevinster

Modernisering af infrastrukturen med overgang til eDelivery vil betyde mindre afhængighed af VANS/EDI-teknologier, både i forhold til aldrende teknologier og mindsket adgang til

udviklerkompetencer.

Overgang til åbne internationale standarder og open source-komponenter vil give mulighed for både flere leverandører (service providers) ligesom aktørerne har realistiske muligheder for selv at drive Access Points. Det vil give mindre afhængighed af et leverandørmarked, som i dag kun omfatter tre leverandører.

Derudover anses eDelivery for værende et pålideligt netværk til forsendelse og sikker levering af dokumenter. Sikkerheden baseres på udveksling af digitale certifikater og juridiske aftaler og i mindre omfang på tillid til parterne i netværket. eDelivery-arkitekturen overholder ydermere juridiske krav fastsat i eIDAS-forordningen om tillidstjenester på området (Registered eDelivery services). eDelivery arkitekturen understøttes af EU gennem centrale tjenester, governance og støtte til udbredelse.

Med iværksættelse af overvågning af meddelelseskommunikationen bliver der skabt bedre grundlag for hurtig opdagelse af langsom transport og ikke gennemført kommunikation og dermed for

fejlhåndtering.

Såfremt eDelivery vælges til national udbredelse i Danmark, vil det være en fordel for sundhedsområdet at anvende teknologier med bred anvendelse både i Danmark og EU.

9 Afhængigheder og risici

Gennemførelsen af overgangen til eDelivery og datadeling vil afhænge af, at en række forhold er på plads.

Ud over at der som nævnt er behov for en række sundhedsfaglige og arkitekturmæssige afklaringer og beslutninger på vejen til en moderniseret infrastruktur, vil implementeringen bl.a. afhænge af

- Overførsel af kopi af meddelelser til meddelelsesrepository forudsætter at der kan indgås aftale med VANS-leverandørerne og at det teknisk kan gennemføres

- Mobil adgang til datadeling, der indebærer anvendelse af FHIR og REST, kræver opbygning af en national sikkerhedsløsning.

- eDelivery forudsætter, at Digitaliseringsstyrelsen implementerer en national eDelivery- infrastruktur med fx SML og SMP og onboarding processer.

- eDelivery og datadeling forudsætter, at der er opbygget kompetencer omkring standarder og værktøjer både centralt og decentralt og hos leverandører. Denne kompetenceopbygning er påbegyndt, bl.a. med gennemførelsen af POC.

- Der skal etableres sikkerhed i Access Points og hos leverandører i overensstemmelse med de store og øgede krav til sikkerhed på sundhedsområdet.

(19)

Disse afhængigheder indebærer risici for overgangen. Andre risici er usikkerheden om omkostningerne til at implementere eDelivery og datadeling decentralt, som bl.a. afhænger af de arkitekturmæssige valg, der en nævnt i det foregående.

De omlægninger i infrastrukturen, der følger af en omlægning, vil stille krav til parternes ressourcer, som er efterspurgt til mange opgaver. Det kan medføre en risiko for en længere overgangsperiode, og dermed en længere periode med flere parallelle infrastrukturer.

10 Alternativ

Den tværsektorielle udveksling af sundhedsdata i Danmark foregår p.t. i parallelle infrastrukturer, der af historiske årsager ikke hænger sammen: Den meddelelsesbaserede dataudveksling foregår fortsat primært i det kommercielle VANS-net. Delingen af medicindata foregår via det Fælles Medicin Kort (FMK) på den Nationale Service Platform (NSP). Delingen af hjemmemålinger, Patient Rapporterede oplysninger (PRO) og data omkring ”komplekse patientforløb” er planlagt til at foregå via

dokumentdelingsservicen på NSP’en.

Hvis opbygning af en løsning til datadeling helt undlades, risikeres det, at der suboptimeres med etablering af lokale, tværsektorielle infrastrukturinitiativer, der vil betyde, at it-leverandører, der leverer løsninger til flere steder i landet, vil være tvunget til at sikre, at i øvrigt identiske IT løsninger kan anvende forskellige infrastrukturer og metoder til tværsektoriel dataudveksling. Manglende enighed på landsplan om den fremtidige infrastruktur til tværsektoriel udveksling og deling af data vil således hæmme udbredelse af den nye generation af landsdækkende MedCom standarder og dermed udhule økonomiske og forretningsmæssige gevinster ved de seneste 25 års fælles indsats for storskala ibrugtagning af tværsektoriel dataudveksling.

Hvis ikke der gennemføres en konsolidering af den samlede infrastruktur, der sikrer en sammenhæng mellem de parallelle infrastrukturer, vil det være umuligt at foretage en glidende overgang fra gammel til ny infrastruktur. Derved vil den efterspurgte modernisering af den daglige/rutinemæssige

dataudveksling forudsætte høj grad af koordinering mellem alle regioner, kommuner og praksisydere, der sikrer, at alle parter flytter infrastruktur indenfor få uger (”big bang implementering”).

Det foretrukne løsningsscenarie introducerer et fællesoffentligt anskaffet meddelelsesrepository og meddelelsesgateway som nye, centrale infrastruktur-komponenter, der skal virke i tæt sammenhæng med eksisterende infrastrukturer i regioner, kommuner, praksissektor, samt VANS, NSP og SDN.

Dermed centraliseres en række funktioner, der alternativt kunne løses decentralt. Den centralistiske tilgang forudsætter afklaring af juridiske og informationssikkerhedsmæssige forudsætninger og politiske opbakning til offentlig hjemtagning af dataudvekslingsopgaver, der alternativt kan løses i et kommercielt marked, med flere private leverandører.

En alternativ og mere decentral/distribueret datadelingsløsning er fravalgt af følgende årsager:

• Manglende mulighed for glidende migrering til moderne kommunikationsmetoder, uden at alle parter skal opretholde 2 metoder til landsdækkende udveksling af data

• Manglende mulighed for central mapning mellem MedCom’s EDIFACT, OIO-XML og HL7 standarder, der er en forudsætning for glidende udfasning af EDIFACT

• Manglende mulighed for central opsamling af statistiske oplysninger til brug for opfølgning på anvendelsen af MedCom standarder og dermed opfølgning på landsdækkende

implementeringsgrad.

• Risikoen for distribueret/fragmenteret overblik over driftsstatus

• Forudsætter 24/7 drift hos alle involverede systemer og tæt koordinering af servicevinduer

11 Indstilling

På baggrund af POC og evalueringen indstiller MedCom

- at gøre meddelelser tilgængelige for borgeren selv og sundhedsfaglige parter (datadeling) o med etablering af meddelelsesrepository til kopi af alle relevante meddelelser

(20)

o ved at give sundhedsfaglige parter adgang til meddelelser