Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Paton, John.; besørget oversættelse af Regnar Westenholz.
Titel | Title: Om Jernbanerne i Jylland og Slesvig
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Louis Kleins Bogtrykkeri, 1856 Fysiske størrelse | Physical extent: [6], 55 s., 1 falset tav.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
/ s f é
r ' . / • ■ ‘M ' r r ■ > " > . - ^ . ' " V
; ■ ;" \* - « k ø £ '<
-’ixæfcA
' * * m
wÆ^y
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 34 I 8°
1 1 34 1 8 04940 7
‘
I
U
I
:
OM J E R N B A N E R N E
I
JYLLAND OG SLESVIG
AF
■JOHN PATON,
IN G EN IEU R VED DEN SY D SLE SV IG SK E JERN BA N E.
KJOBENHAVN.
L O U I S K L E I N S B O G T R Y K K E R I .
1856.
T I L H A N S M A J E S T Æ T K O N G E N .
DERES MAJESTÆT!
Hvis det e r ' lykkedes mig ved mine Bestræbelser at belyse nogle af de Principer, der bør tages i Betragt
ning ved et Jernbaneanlæg gjennem Jylland og Slesvig, vil jeg have den Tilfredsstillelse at troe, at den aller- naadigste Tilladelse til at dedicere Deres Majestæt følgende faa Linier ikke har været givet en Uværdig.
Flensborg den 21de April 1856.
Deres Majestæts
allerunderdanigste
JOHN PATON.
M i ' ? . '
:r
TT
agtet den Beretning, der er afgiven af Ingenieur J. Paton.som det vil sees, egentlig kun er rettet til et engelsk Publi- cum, antager jeg dog, at den ogsaa kunde have Interesse for en Deel af det Danske, og jeg har derfor ladet besørge nær
værende Oversættelse.
Den engelske Ingenieurs Opgave har været, ikke alene at udfinde den billigste Linie at anlægge, men tillige en saa- dan, som med Hensyn til Drift vilde være mest lønnende, eller, med andre Ord, den i commerciel Henseende fordeel- agtigste.
Dette var dengang der fra engelsk Side begyndtes paa de danske Jernbaner, saameget mere nødvendigt, som der ikke var Tale om nogen Regerings-Garanti, eller deslige, og Foretagendet maatte staae og falde ved sig selv. Hele Ca- pitalen var sikkret, og den sydslesvigske Bane skulde blot danne første Section af den hele „Royal Danish Raihv'ay lige til Frederikshavn.
(Den daværende Regering, hvoraf den nuværende Conseil- præsident var det denne Sag nærmest vedkommende Medlem, maa bære Ansvaret for eller have, som maaskee Andre ville mene, Fortjenesten af — at Banen i sin Heelhed ikke er fuldendt, eller sin Fuldendelse meget nær.)
Man kan derfor muligen finde, at der i Hr. Patons Be
retning ikke er taget saadanne politiske eller andre Hensyn, som fra dansk Side kunde findes ønskelige, men den har da
s t e d l i g e og particulaire Interesser, som ellers altid maae og ville gjøre sig gjældende.
Der kunde maaskee været Anledning til fra min Side at gjøre et Resumé af Underhandlingerne lige siden 1851-52, men da derved jo ikke opnaaes noget positivt Resultat for selve Sagen, har jeg indskrænket mig til blot at tilføie nogle faa Anmærkninger, hvor jeg troede at disse kunde tjene til nogen Oplysning, eller indeholde Vink, der i Fremtiden maa
skee maatte komme under Overveielse.
Saameget som .jeg i alt Væsentligt kan samstemme med Forfatteren, saa er der dog mangen Sætning, som jeg ikke ubetinget kan underskrive; da jeg imidlertid kun har ønsket, at det lille Skrift skulde forelægges i tro Oversættelse, har jeg ikke troet, i hvert enkelt Tilfælde, at burde fremsætte m in afvigende Anskuelse.
Naar Forfatteren har dediceret sin lille Piece til Hans Majestæt, saa har han, efter min Mening, rettet den til Den, der har et klarere Omdømme i, et større Kjendskab til, en varmere Interesse for Sagen og fremfor Alt en bedre Villie til at fremme dette for Fædrelandet vigtige Anliggende, end de Mænd, hvis Kald det ellers synes at maatte og burde være at lede vor materielle Udvikling.
Mattrup i Mai 1856.
Regnar Wéstenholz.
E f t e r at Underhandlingerne angaaende den jydsk-slesvigske Jernbane, som nylig ere bievne førte med den danske Rege
ring, nu ere endte, og et Forslag er blevet gjort til at føre denne Bane gjennem de østlige Byer, kan der ikke være Noget i Veien for at offentliggjøre følgende Fremstilling, og medens Forfatteren tillige stoler paa Publicums Upartiskhed og det -almindelig herskende Ønske, at Landets Interesser maatte fremmes paa en passende Maade, vover han at haabe, at dette Skrift idetmindste vil blive modtaget med Velvillie og overveiet med Omhyggelighed. Mange forskjellige For
slag ere i den senere Tid bievne gjorte i mere eller mindre direct Forbindelse med Jernbanespørgsmaalet. Enhver Forfatter har havt sine særegne Anskuelser og har fremstillet sin Plan med større eller mindre Dygtighed; Alle synes dog at stemme overens i den Mening, at man forgjæves vil vente almindeligt Bifald for n o g e n s o m h e ls t Plan, der ikke op
fylder den Betingelse: „at Banen skal gaae forbi hver Mands Dør.“ I ethvert af de nævnte Projeeter er det væsenligste Punct — hvorpaa, Alt vel overveiet, hele Sagen beroer — blevet næsten ganske tilsidesat eller slet ikke taget i Betragt
ning. Det kunde heller ikke være anderledes, naar man betænker, at ikke en eneste af de omtalte Forfattere har
i
gjort det til sin Opgave personlig at undersøge Landet med specielt Hensyn til Jernbanecommunicationen.
Hvis der behøves noget Forsvar for at bringe denne Gjenstand frem for Offenligheden, kan Forfatteren anføre, at han, som Overingenieur i Danmark for den sydslesvigske Jernbane, personlig og alene har udkastet Planen til denne (nu færdige) Linie *), og ligeledes Planen til den nordslesvigske og jydske, som nylig er bleven tagen under Overveielse.
Baade Hr. Robert Stephenson og Hr. Bidder inspicerede per- sonligen den sydslesvigske Linie og billigede udtrykkelig den foreslaaede Retningslinie, dog blev den paa deres Anbefaling ført 1 engelsk Miil nærmere Slesvig end Forfatteren oprindelig havde foreslaaet.
Det er endvidere paa Resultatet af hans Undersøgelser af Nordslesvig og Jylland og de deraf foranledigede Rapporter og Beregninger, at det sidste Forslag til Anlæggelsen af disse Linier er bleven baseret. Som uafhængig Ingenieur énsker han derfor nu, efter at Underhandlingerne ere endte, at offenliggjøre de Hovedprinciper, der have ledet ham med Hensyn til denne vigtige Gjenstand, da det nu almindelig er blevet anerkjendt ikke blot af Fagmænd men ogsaa af Andre, at det første Valg af en Jernbanelinies Retning udfordrer den mest grundige Overveielse og altid ansees for at være en Prøvesteen for en Ingenieurs Dygtighed, hvorfor han ogsaa
*) Jeg troer at burde tilføie, at skjønt Linien, saaledes som den op
rindelig blev foreslaaet, er bleven billiget af Hr. Overingenieur Bidder, hvis Dom i England aldrig er bleven underkjendt, man dog ifølge Regeringens Fordringer i nogle af Detaillerne har fraveget den oprindelige P lan ; saaledes er Tilknytningspunktet blevet ført læn
gere henimod Vest end det oprindelig var proponeret, og derved er en skarp Curv', paa en steil Stigning bleven gjort nødvendig til aabenbar Ulempe for Liniens Drift. Flere andre Tilfælde, hvor Tab og Uleilighed eer foraarsagede, kunde opregnes.
3
ønsker at underkaste sine Anskuelser hans egne Landsmænris mere overlegne Bedømmelse og mere udstrakte Erfaring.
Der blev først i 1853 overdraget ham at anstille en Undersøgelse af Landet fra Flensborg over Viborg til Aalborg og Frederikshavn, uden videre Instrux1) , end dem In-
*) Den i hostrykte Skrivelse af Indenrigs-Ministeren udtalte Anskuelse havde naturligvis øvet sin Indflydelse paa hin Instrux.
(Aftrykt efter „Fædrelandet11.)
„Indenrigsministeriet.
Kjøbenhavn den 25. December 1852.
Ved Rescript af 22de ds., hvoraf Gjenpart følger, har Hans Maj.
Kongen ved at tilstille Indenrigsministeren det ligeledes vedlagte Forslag fra Sir M. P e t o til Fuldførelse af det jydske Jernbanesystem, paalagt mig at afgive allerunderdanigst Betænkning om, paa hvilken Maade denne Sag bedst kunne være at behandle, saaledes at den fremmes med saamegen Hurtighed, som kan forenes med dens store Vigtighed.
For at afgive denne allerunderdanigste Betænkning, er det mig, saavidt skjønnes, aldeles fornødent at erfare saavel Finansministeriets som det slesvigske Ministeriums Anskuelser af dette Spørgsmaal, og idet jeg nu først tjenstligst henvender mig til Finansministeriet, skal jeg tillade mig at forelægge nogle f o r e l ø b i g e Bemærkninger om samme, som jeg, efter at have confereret med JustitsraadDr. P o u l s e n , der har indleveret det ommeldte Forslag, har troet allerede nu at kunne fremsætte.
Medens det vistnok ikke kan negtes, at en Tilveiebringelse af det fortrinligste Communicationsmiddel mellem de vigtigste Hovedpunkter paa den hele jydske Halvø Norden for den Husum - Flensborgske Tverbane vil være af stor Nytte for denne Hoveddel af Monarchiet, og medens Tilveiebringelsen af de store dertil fornødne Capitaler forudsættes at skee ved Actietilskud i Udlandet, og derfor umiddel
bart vil indvirke paa de danske Oreditforhold, saa tør det dog ei tabes af Sigte, dels at Statskassen vil komme til i en Række af 20 til 25 Aar, for hvilket Aaremaal Garantien af 4 pCt. Rente af 800,000 Lstr.
bliver fordret, at tilskyde 150 å 200,000 Rdl. aarligen, idet Banen fra Viborg til Frederikshavn maa ventes at blive saalidet rentabel, at man neppe i den første Tid vil naae 1 å l l/2 pCt. i N e t t o u d b y t t e , og først efter nogle Aar høist 2 pC t., dels at naar saagodt som alle Actier ere i Udlandets Hænder, vil en meget betydelig aar- lig Sum maatte udredes af Landets Indbyggere til Udlandet som Vederlag for Benyttelsen af det tilveiebragte Communicationsmiddel,
1*
genieurer sædvanlig erholde, nemlig at udlinde den b e d s t e Linie imellem de nævnte Steder, men derved altid at tage
nemlig Driftsomkostningerne og Aetionairernes Udbytte, som anslaaede tilsammen til 6 pCt. vil udgjøre 180,000 L s t., eller l 1/'* Million Rdl.
aarligen, hvilken Udgift ei lielt kan siges at være productiv, forsaa- vidt nemlig en Del af Personbefordringen paa Banen angaaer. Det burde derfor være at overveie, om denne Byrde, som slige overordenlig betydelige Anlæg ville medføre, ikke for Tiden staaer i Misforhold til Landets Kræfter. En Beregning herover lader sig imidlertid ikke let anstille. I ethvert Fald vil uden Tvivl den Anskuelse, at An
læggene ere i høi Grad tilraadelige, paa Rigsdagen vinde stor Pluralitet, paa hvilken de jydske Rigsdagsmænd skulle agte strax efter Nytaar at bringe Sagen frem , hvis det ei skeer fra Regeringens Side, Jeg skal imidlertid ei længere opholde mig .ved disse Momenter i Sagen, der nærmest maae høre under Finansministeriets Bedømmelse. Der
imod skal jeg tillade mig at gjøre nogle Erindringer med Hensyn til flere Hovedpunkter ved Planen.
Det er paatænkt, at Banelinien, som iøvrigt, dog ei ganske nøi- agtigen, er antydet paa det Kort, som er vedhæftet den hoslagte af Justitsraad Poulsen mig leverede Brochure, skal føres f r a F l e n s b o r g t i l B a l l u m . og først derfra ad Ribe til. Justitsraad Poul
sen har i saa Henseende meddelt, a t, efterat Peto ved 2 Ingenieurer i l ' / t Maatied har ladet denne Kyst undersøge, anseer han det let udførligt — hvad den i f. A. nedsatte kgl. Undersøgelsescommission fandt altfor bekosteligt — at opføre en Dæmning eller Mole fra Ballum til Sydspidsen af Romø, og der ved Listerdybet at danne en fuldstændig Havn, som vilde have et Indløb af 17 Fods Dybde ved Lavvande og 24 Fods Dybde ved Højvande, og at derhos derved vilde kunne vindes saameget fortrinligt Marskland, at han vilde paa
tage sig Dæmningens Opførelse, mod at erholde Halvdelen af det Marskland, der efterhaanden kunde indvindes. Det er iøvrigt ogsaa af fornævnte Undersøgelsescommission — Dæmningens Opførelse for
udsat — erkjendt, at den fortrinligste Havn paa Vestkysten og den bedste Nødhavn for Skibene i den tilstødende Del af Nordsøen vilde kunne dannes ved Benyttelsen af Listerdybet. Efter Justitsraad Poulsens Yttringer til mig skal Peto ogsaa være villig til at overtage sig Opførelsen af hin Dæmning og Havneanlæget, uafhængigt af de omhandlede Jernbaneanlæg. Banelinien skulde dernæst fra Ballum føres temmelig nær forbi Ribe og derfra i Nordost et Par Mile nær Veile, omtrent ved Randbøl; nærmere kunde Hovedbanen ikke bringes Veile, formedelst de høist ugunstige Terrainforhold omkring denne By, som derimod vil kunne faae en Tverbane, i alt Fald en Hestebane.
5
Hensyn til Hovedpunktet, nemlig Stigningerne. Han begyndte denne forste Undersøgelse i Februar Maaned og endte den i
S a a v i d t k a n d e r n u f o r m e n t l i g ei v æ r e T v i s t om B a n e l i n i e n s H o v e d p u n k t e r — den specielle Bestemmelse af Linien naturligvis forbeholdt nærmere Forhandling efter fuldført Nivellement.
Ei heller kan der være Tvivl om Baneliniens Hovedpunkter fra Vi
borg forbi Hjarbek over Aalborg til Frederikshavn. Men desto mere omtvistet vil Linien blive mellem Raiidbøll (ud for Veile) og Viborg.
Efter det foreliggende Forslag skulde den føres forbi Horsens til Aarhus og derfra til Viborg i Stedet for lige til Viborg over den flade Hede
ryg. Herfor taler, at Banens Rentabilitet voxer ved at føres gjennem Jyllands rigeste Egne, og det er naturligt, at her, hvor den locale Interesse næsten altid bestemmer de Vedkommendes Vota, ville saa- godtsom alle Rigsdagsipænd for denne Del af Jyllands Østside paa det heftigste anbefale denne Linie. Imod den taler imidlertid, at den gaaer over et høist vanskeligt Terrain, hvor Jorden derhos vil være meget dyr, medens den lige Linie gaaer over et fladt heldigt T errain, hvor Sten og Grundmateriale er strax ved Haanden og Jordens Anskaffelse lidet bekostelig, og det er at forudsee, at naar disse Momenter tages i Betragtning, ville de 12 Mile fra Randbøl lige til Viborg langt fra koste saameget, som de 9*/e Mile fra Rand
bøl forbi Horsens til Aarhus. Mod den foreslaaede Linie taler dernæst i Særdeleshed, at (som et Blik paa Kortet strax viser) hele Midterpartiet af Jylland, for ei tale om Vestkysten aldeles udelukkes fra Banen, og at denne saaledes slet ikke vil bidrage til de her lig
gende store Strækningers Opdyrkning og Fremkomst, navnligen det store Hammerum, Tyrsting og Vrads Herreder, hvilke derimod, naar man vælger den lige Linie fra Randbøl til Viborg, Hile blive gjen- nemskaarne af Banen, som da ogsaa kommer til at gaae omtrent midt imellem den vestlige og østlige Hovedlandevei, som snart ville være fuldendte. Herefter synes den lige Linie at maatte gives For-, trinet fra Statens Standpunkt, for hvilken Rentabiliteten af Banen søndenfor Viborg efter Forslaget bliver ligegyldig, og Pluraliteten af de uinteresserede Rigsdagsmænd ville uden Tvivl tiltræde denne Mening.
Justitsraad Poulsen antager, at Peto ei vil haveuioget herimod, da denne Retning ogsaa oprindeligen af ham har været paatænkt.
Derimod maa Banen fra Viborg til Aarhus — der skal skære Gudenaa paa det Sted (ved Bering), hvorfra det er givet, at Damp
skibsfart kan finde Sted ad Aaen til og fra Randers --- i ethvert Fald optages i Systemet, da denne Bane bringer hele det nordvest
lige Jylland, navnlig Salling, Thy og de flere gode Egne ved Lim
fjorden paa den fordelagtigste Maade i Forbindelse med Aarhus
Juli, efter personlig at have gjennemvandret den hele Stræk
ning og selv opmaalt 200 Miil af Hovedlinien, foruden ad-
(hvis store og gode Havn i de nærmeste Aar vil blive fordybet til 18 å 20 Fod) og derved tillige med H o v e d s t a d e n , der ellers ved Banesystemet blev afskaaren l’ra mange af dens jydske Forbindelser.
Den eneste By, der taber noget ved denne Retning, er Horsens, men selv den vil kun have c. 3 1 2 Mil til den nærmeste Station paa den lige Linie fra Randbøl til Viborg, og Anlæggelsen af en Tverbane som Hestebane paa denne Strækning vil neppe koste mere, end hvad der kan spares paa at vælge Linien fra Randbøl til Viborg i Stedet for at bygge Strækningen fra Randbøl forbi Horsens til Aarhus.
Dersom Regeringen derfor skulde beslutte sig til nu at begjære af Rigsdagen Bemyndigelse til at overtage den begjærte Garanti, saa maatte formentligen Begjæringen bl. a. knyttes til, at Regeringen efter nærmere Undersøgelse og Forhandling kunde forenes med Entre- preneuren om Anlæggelsen af en Længdebane gjennem den jydske Halvø fra Flensborg over Ballum forbi Ribe til Randbøl eller et andet Punkt noget nærmere ved Veile, derfra til Viborg og forbi Hjarbæk over Aalborg til Frederikshavn, med en Tverbane fra Viborg til Aarhus, og om muligt med Tverbaner, i alt Fald som Hestebaner, til Veile og Horsens; Justitsraad Poulsen har iøvrigt her tilføiet, at Peto uden Tvivl vilde være villig til dels at supplere det hele danske Jernbanesystem ved at anlægge en Bane fra Endepunktet ud for Veile over Fredericia gjennem Fyen til Nyborg, saavidt jeg forstod, uden nogen Garanti, dels at indrømme, at alle Actier i de af ham anlagte Baner, d e r u n d e r i n d b e f a t t e d e de a l l e r e d e c o n - c e d e r e d e s y d s l e s v i g s k e efter en vis Aarrække skulde kunne indløses af Staten til pari.
Jeg bar i det Hele forudsat, at det første Spørgsmaal — Kjernen i Sagen — bliver det finansielle, og at dette først og fremmest inaa gaae ud paa, om der er tilstrækkelig Anledning for Regeringen til nu at begjære Samtykke af Rigsdagen til at overtage den fornødne Rentegaranti. Er man paa det Rene hrrmed, maa det næste være af udnævne Mænd til nærmere at forhandle med Petos Befuldmæg
tigede om Vilkaarene for det store Foretagendes Udførelse, som man kan stole paa, efter min Mening dermed ei for mange. Som saa- danne Mænd tillader jeg mig at nævne den forhenværende Stift
amtmand Greve S p o n n e c k , hvis han er at formaae dertil, og Khr.
Amtmand I l e l t z e n i Aabenraa, med en tilforordnet Ingenieur- officier eller anden Techniker som Consulent; og kunde disse For
handlinger formentligen gjerne begynde, forinden det Rigsdagen fore
lagte Spørgsmaal var tilendebragt.
7
skillige Sidelinier og afvigende Retninger. Han undersøgte ogsaa omhyggelig og udforskede nøiagtig de Fordele, der herved vilde ydes alle de østlige Byer, og efter at have for- skaffet sig tilfredsstillende Oplysninger i disse Henseender og overbeviist sig om, at det var aldeles væsenligt: for Landets Interesser og Jernbaneliniernes Fremgang, at de skulde bygges p aa en o e c o n o m i s k M a a d e , indberettede han Følgende:
„Det er en stor Vildfarelse, naar man antager, at den danske Slette2) , der omtales af nogle Autoriteter, uaf
brudt udstrrekker sig gjennem den jydske Halvø. Tvert- imod er Høideryggen i alle Retninger gjennemskaaret at dybe Dale, medens jeg i mange af de omgivende Land
strækninger finder store Søer, udstrakte Moradser, steile og skovbevoxede Bakker og andre naturlige Hindringer. Hen- imod Øst og op til Viborg have vi en Jordbund af Rulle- steensformationen og en bølgeformig Grund, der frembyder * I
Idet jeg overgiver disse Bemærkninger til Finansministeriets Be
dømmelse, tillader jeg mig derhos at henstille, om samme ei vil til
stille Hs. Exe. Ministeren for Slesvig Sagen og foreslaaø denne, at vi trende nærmest vedkommende Ministre forhandlede den i en mundlig Conference, under hvilken man kunde komme overeens om den Fremgangsmaade, som maatte være at anbefale til Hs. Majestæt Kongen.
B a n g .
Til Finansministeriet.11
E . IV.
») Det er tilgiveligt at en saadan Vildfarelse kunde herske hos det engelske Publicum.
I Ministeriets Skrivelse hedder det jo bestandig „den flade Hede- ryg“ , „et fladt heldigt Terrain" etc., og det er først i N o v e mb e r 18 5 5 at Hr. Major Dreyer har underrettet Ministeren om , at han har fundet „Hederne langt mere bølgeformige e n d h a n ha vde troet, og det paa mange Steder endog i høi Grad.“
(vide Indenrigsministerens Beretning til Rigsdagen, Bilag E Pag. 24.) R. W.
Vanskeligheder for en Jernbanelinie. Jeg har derfor for Tiden (og for at sikkre mig de bedste Stigninger) anseet det for ønskeligt, at følge Høilandet saalænge som Grunden vedblev at være temmelig gunstig, og siden gaae ned i Dalen ved Silkeborg, hvorfra v i, med Undtagelse af lidt strængt Arbeide ved Vium, have en temmelig god Grund til Viborg.
Fra Viborg følger jeg Dalen hele Veien til Aalborg, da Kridt
formationens overordenlige Uregelmæssighed i de omgivende Landstrækninger gjør dette absolut nødvendigt, uafhængigt af andre Omstændigheder.. Paa denne Deel af Linien maae vi passere to Banker ved Sødal og ved Snæbum, hvilket ikke ved nogen af dem lader sig gjøre med bedre Stigninger end omtrent 1 —90. I det nordlige Jylland er Landet mere bølge- formigt, end jeg havde ventet. Jeg har derfor anseet det for nødvendigt, fra Aalborg af at holde sig til Østkysten3), da der slet ikke kan være Tale om den directe Linie over Hallum.
Landet er alligevel ujævnt og gjennemskaaret af mange Fordyb
ninger, der udfordre Broer, og herved vil denne Deel af Linien blive den mest kostbare paa den hele Strækning. Den her valgte Retning undgaaer de bjergige Egne i Vest og de talrige Strømmekrydsninger i Øst, som vilde forøge Omkostningerne uden tilsvarende Fordele.
Ved saaledes at udfinde den mindst bekostelige og mest directe Retningslinie til Frederikshavn, er jeg bleven ledet af locale Omstændigheder, og det er min faste Overbevisning, at der ikke i nogen Retning lader sig udfinde en Linie, der med lignende Stigninger vil udfordre mindre Anlægsomkostninger.
3) Efter min Anskuelse burde man ikke uden me g e t v æ s e n t l i g e Grunde opgive at inddrage Hjørring i Systemet, og efter de Tilsagn jeg paa min Forestilling dengang erholdt af Vedkommende, vilde man nok have vidst at overkomme Vanskelighederne og dog ført
Banen om ad Hjørring. R. W.
9
Den Linie, som jeg har valgt fra Flensborg til det syd
lige Jylland, gjennemskærer Landet, hvor det er tættest be
folket, samt berører de fornemste Kjøbstæder (Leck, Tønder, Haderslev m. fL). Fra det sydlige Jylland til Viborg gaaer Linien gjennem et tyndt befolket Land af ringe Frugtbarhed; saa langt nordlig som Viborg boer den største Deel af Befolk
ningen nærved .Østkysten, og en Linie, trukken nær ved Kolding, Veile, Horsens, Aarliuus og Randers, vil gjennem- skære de rigeste og mest befolkede Districter. A f disse Grunde vilde en Jernbane, der fulgte en saadan Retning saa nøie som Landets Beskaffenhed tillod, besidde en local Trafik af l a n g t s t ø r r e Værdi, hvortil vilde komme Producterne fra det Indre af Landet, h v i l k e u n d e r a l l e O m s t æ n d i g h e d e r s e n d e s t i l K j ø b s t æ d e r n e v e d de ø s t l i g e F j o r d e . En Linie, der omfattede disse Byer, vilde dog forøge Banens Længde med omtrent 30 engelske Miil. Fra Viborg til Aalborg har man næppe noget Valg. Halvøen trækker sig mere sammen, Befolkningen bliver mere ligeligt fordeelt, Landet paa begge Sider af den frugtbare Dal mere bølgeformigt og vanskeligt, og det er absolut nødvendigt at lade Banen gaae over Liimfjorden tætved Aalborg.
Jeg troer derfor, at man nord for Viborg ikke kan vælge nogen anden Retning, uden overordenlig meget at forøge Omkostningerne, hvorved ikke heller nogen tilsvarende For- deel hverken med Hensyn til Befolkning eller Trafik vilde vindes, og selv som det er, vilde Linien fra Viborg til Frederikshavn kunne beregnes at ville koste en Trediedeel mere pr. Miil end den sydlige Deel af Banen. Skulde Re
geringens politiske Interesser udfordre, at nogen særskilt By blev berørt, kan dette let og paa en tilfredsstillende Maade skee ved Sidelinier, der lob langs med Dalene østen for den proponerede Linie.
Saaledes kan en Linie føres til Aarhuus, den fornemste og vigtigste By ved Østkysten, langs med Dalen ved Taastrup, for samme Anlægsomkostninger som Hovedlinien med Und
tagelse af Udgifterne for Grunden."
Det oven Anførte er taget af Forfatterens første Rapport, for at det ikke skulle antages, at han anbefalede to Linier af forskjellig Retning, først en gjennem Midten af Jylland og siden en anden langsmed Gudenaa-Dalen. Han har siden to Gange reist med Hr. G. R. Stephenson gjennem Landet til og fra Aalborg, og udpeget for denne Retningen af de Nivelle- ments, han personlig havde optaget, der vilde give den kor
teste og mest directe Yei til Frederikshavn, og den bedste Linie med Hensyn til Stigningen, ligesom ogsaa Retningen langs med Gudenaa-Dalen, hvor han antog at Jernbanen under alle Omstændigheder burde passere, og Hr. Stephenson fore
slog ikke den mindste Afvigelse.
Dette er blevet særskilt fremhævet, fordi man, da der først var Tale om denne Gjenstand, lagde stor Vægt paa Nødvendigheden af lette Stigninger. Man antog, og det var ogsaa Tilfældet i Virkeligheden, at, hvis en Linie ikke kunde tages der, hvor man var vis paa at finde lette Stig
ninger , store og mangfoldige Vanskeligheder vilde blive Resultatet. Altsaa foreslog man da at anlægge en Midtlinie*) og at forbinde med den den mindst bekostelige og mest directe Vei til Frederikshavn.
Landet blev deelviis undersøgt af Forfatteren i 1851, og tre eller fire Gange med Omhyggelighed i 1853, og alle mu
lige Oplysninger bleve samlede angaaende Befolkningen m. m.,
*) Denne Linie skulde gaae fra Randbøl gjennem Ringgive, Donnerup- lund, Tyregod, Hastrup, nærved store Skovlund til Dalen ved Funder - kirke, vesten for Bølling Sø, over Heden til Thorning, forbi Vium, Skabers Mølle og Viborg.
i l
hvorefter han sidstforløbne Aar (1855) atter begyndte en yderligere Undersøgelse af de Districter, der ligge imellem Østkysten og Guden-Aaen.
Han gjennemgik med største Opmærksomhed enhver Miil af Grunden langs med Dalene fra Vandet Mose (nærved Vi
borg) til Randbol, idet han optog det hele Nivellement, ligesom ogsaa af Sidelinierne til Aarhuus og Horsens. Han kan lige
ledes paastaae at kjende enhver Ry og enhver Dal paa Øst
kysten. og uden at ville rose sig af nogen overlegen Kund
skab, troer han dog trygt at kunne sige, at han temmelig nøiagtig kjender Landet og dets ejendommelige Egenskaber. Det var dette praktiske Kjendskab til Æmnet, der i det sidst
forløbne Aar, før Underhandlingerne vare begyndte, satte ham i Stand til at gjøre de engelske Capitalister følgende Med
delelser angaaende den projeeterede slesvigske og jydske Jernbanes Udstrækning:
„Jeg troer det nødvendigt at forelægge Dem saadanne detaillerede Omstændigheder, som forekomme mig at burde have en større eller mindre Indflydelse paa Underhandlingerne om dette vigtige Spørgsmaal.
Linien paa den vedlagte Plan*) viser den almindelige Retning af den Jernbane, jeg foreslaaer Dem at tage under Overveielse. Det er med faa Ord den e n e s t e Linie, der nogensinde vil opfylde de vigtige Betingelser, som det er det udmærkende Træk hos ethvert offentligt Arbeide at sikkre.
nemlig den største Fordeel ved Anvendelsen af den mindst mulige Capital.
Den beskriver den Retning, som jeg har sigtet til i min Beretning af 1853, hvori jeg viiste, at den var 30 Miil læn
*) Den Linie, som jeg lier sigter til, skulde gaae fra Randbol til Jel- ling langs med Gudenaadalen.
gere end den directe Vei til Frederikshavn, og jeg kan nu trygt sige, at hvilketsoinhelst Compagnies Interesser vilde være godt tjente med en saadan almindelig Retningslinie, for naar Tiden kommer at imødekomme den danske Regerings An
skuelser. Den Idee, hvorom der er bleven talt, at lade Hoved
linien gaae igjennem de østlige Byer, Veile, Skanderborg, Aarhuus og Randers, og siden til Viborg, kan der efter min Mening slet ikke være Tale om. Det vilde forøge Omkost- mngerne uhyre, og man kunde ikke med Sikkerhed stole paa en forøget Trafik. Den proponerede Linie gaaer gjenneni Dele af de rigeste og mest befolkede Distrikter, og med Sidelinier til Horsens og Aarhuus vil De indbefatte dem ganske (eller i det Nærmeste) og erholde Trafikken fra det Indre, som De ellers (med Hovedlinien gjennem Byerne) ikke kunde faae. Jeg har udkastet Linien med tilbørligt Hensyn baade til Trafikken og Oeconomien, jeg er fuldkommen overbevist om. at det er den eneste Retning, en Jernbane i Jylland bør h a v e under hvilkensomhelst Omstændigheder, og at Aarhuus i alle Tilfælde skulde forbindes dermed ved en S i d e l i n i e (Hovedlinien gaaer gjennem Viborg).
Jeg siger dette med Bestemthed af forskjellige Grunde:
1. En meget betydelig Deel af den locale Trafik gaaer nu fra det Indre til de østlige Fjorde. — Den tager hoved
sagelig denne Retning eller ogsaa mod Sydost. Det vilde derfor være til stor Fordeel for Landet, og af Vigtighed for Entrepreneurernes Interesser, om prisbillige Sidelinier kunde anlægges for at sikkre sig denne Trafik, og hvis De seer paa Kaartet, vil De finde, at der ikke gives nogen bedre Plan og at ikke heller en saa stor Del af Befolkningen kunde accommoderes paa anden Maade.
2. I enhver anden Retning vil Jernbanen idetmindste koste dobbelt saa meget som den nu proponerede.
3. Ved Anlæggelsen af denne Bane vil De være istand til at anlægge en Sidelinie til Randers* 4), hvis Regeringen for
drer en saadan, med en Bekostning, der ikke overstiger den for Hovedlinien, og ligeledes at berøre alle andre Steder paa Østkysten, og endelig belinder De Dem ogsaa, naar De kom
mer til Dalen ved Viborg , paa et Punct, hvorfra Jernbanen nødvendigt maa fortsættes til Aalborg.
Hvis der fordres, at Linien shal ende i Viborg, bør en Sidelinie anlægges til Hjarbek *) en lille Havn ved Liimfjorden.
som vilde' aabne Trafikken for de rige Districter i det nord
vestlige Jylland, og virkelig drage de fornemste af de Pro
vindser, som grændse til Liimfjorden. indenfor Liniens Om- raade og Indflydelse.
Jeg betænker mig derfor ikke paa at erklære som min Overbevisning, at ingen anden Linie er practicabel i commer- ciel Henseende, eller vilde svare Regning for Capitalisterne.
Paa denne behøvede heller ikke nogen Begrændsning atgjøres med Hensyn til Stigninger og Curver, som paa den syd
slesvigske Jernbane.
») Under alle Omstændigheder vilde det være meget ønskeligt, at denne korte Sidelinie til Iljarbek blev forbundet med Hovedlinien.
4) En Linie til Kanders har efter min Opfatning altid været en ufra
vigelig Betingelse. Randers, med sit rige Omland, er i flere Hen
seender Jyllands vigtigste Handelsplads, men dens store Fremtid ligger i dens Opland mod Vest. Seirer By-Bane-Projectet, saa vil største Delen af dette Opland være tabt, idet en vestlig Bane fra Viborg og Silkeborg, som dog engang maa og vil komme, ikke vil gaae til Randers men til Aarhuus, og man vil dog vel ikke troe, at Gudenaaens Seilbargjørelse til Randers vil kunne udholde Concurrence med Jernbanen til en endog bedre Havn. En l i ge Linie fra Randers til Aarhuus vil jo rigtignok for en stor Deel af Aaret gjøre denne By til Udskibningshavn for hin, og det maa være fra dette Stand
punkt, at Randersegnens Repræsentanter paa Rigsdagen og hos Re
geringen betragte den korteste Vei til Aarhuus som saa langt vig
tigere for Randers end det Opland, der vandtes og sikkredes ved den
vestlig bøiede Linie. ^ *
13
Hvis Regeringen forlanger, at Fredericia skal berøres, kan dette skee ved en Linie, der føres gjennein Kolding fra Nærheden af Christiansfeldt og gaaer forbi Steppinge etc.
Med Hensyn til Retningslinien gjennem Slesvig, er liden eller ingen Afvigelse bleven foreslaaet fra Linien i min op
rindelige Plan. Den vil passende gaae ud fra Tilknytnings
punktet ved Ørstedt, saaledes som jeg før bar projecteret;
men det synes, at politiske Motiver ganske ville udelukke dette Punkt fra at blive concederet.
Med Hensyn til denne Gjenstand vil jeg videre' bemærke, at Grunden er bleven vurderet til £ 30 pr. Acre, dog ere alle Reregninger, der angaae Expropriationen, baserede paa mere eller mindre usikkre Grunde. Som Beviis herpaa kan jeg anføre de Priser, man tilsidst vil komme til at betale for Grunden til den sydslesvigske Jernbane og for andet til Ex
propriationen Henhørende. Disse ville beløbe sig til lidt mindre end £ 140 pr. Acre for Grund med Tilbehør i Mar
skerne og til omtrent £ 60 pr. Acre i Geestlandet, hvilket er omtrent tre Gange mere end hvad der oprindelig blev be
regnet *).
Da nu ved Loven. 183/ Maximum af Priserne for Grund til offenlige Arbeider i Hertugdømmerne er bestemt til
160 Rdl. for Geestland .
240 — — Marskland ( pr. Steurtonne 320 til 480 — — Haveland j
og da denne Lov endnu er gjældende for Chausseer og andre offenlige Arbeider (med Undtagelse af Jernbaner), er det aabenlyst, at der ligger en stor Modsigelse i de uhyre Priser, der betales ved den sydslesvigske Jernbane.
*) Man vil af det Følgende see, at de virkelige Omkostninger for Grun
den betydelige, overstige det her anførte Beløb.
15
Jeg troer derfor, at, hvis Regeringen udførte Expropri- ationen, og blev tilbudt de høieste Priser, der ere bestemte for Jord af bedste Qualitet, vilde dette være det høieste, hvortil noget Tilbud kunde gaae. Det hele Beløb vilde da dækkes af omtrent £ 30.
Ved at tage det foregaaende til Veiledning, troer jeg med .Sikkerhed at kunne antage, at naar passende Omhyggelighed og Oeconomi iagttages, saa kan en Linie, der opfylder alle forlangte Betingelser, bygges i den udkastede Retning og for
synes med det nødvendige Driftsmateriale etc. lor den nævnte Capital af £ 8000 pr. engelsk Miil*). -
Havnearbejder ved de forskjellige Endepuncter ere ikke indbefattede i dette Beløb, da det antages, at de maatte danne en ganske særskilt Udgiftspost og at Regeringen skulde overtage Bekostningen derfor.“
Det Foregaaende udgjør den fornemste Deel af de i Aarene 1853 og 1855 til Hr. Bidder og de engelske Capita- 1 ister afgivne Beretninger, og man vil see, at den sidstnævte proponerede Linie berører eller grændser til følgende Steder:
Ilolzkro, Leck, Tønder, Brede (med Sidelinie til Ballum), Lygumkloster, Arrild, Jersdal, Jernhytte (I 1/® dansk Miil fra Haderslev) Sommersted, st. Andst (med Sidelinie gjennem
#Kolding til Fredericia), Verst, Randbøl, Jelling (17a dansk Miil fra Veile) og langs med Gudenaa-Dalen forbi Bresten- bro (med Sidelinie til Horsens), Rye Mølle, st. Venge til Aarhuus. Fra Rye Mølle forbi Alling til Silkeborg, Resen- bro, Svostrup, Roe nærved Kongens Bro (med Sidelinie til Randers), Ands, Tange, Rødskjærs Bro, Vandet Mose til Skabers Mølle og Viborg (med Sidelinie til Hjarbek) Rød-
*) Grundene, hvorfor et større Beløb er blevet forlangt pr. Miil, for
klares i det Følgende.
<ling, Kleitrup, Snæbum (V4 Miil fra Hobro), Volstrup, Rold- Skov, Buderup Kirke og langs med Dal til Aalborg, passe
rende Liiinfjorden vesten for Byen og lobende forbi Dronning
lund, Rugtved og Sæby til Frederikshavn.
Ovennævnte Steder ere de fornemste, som berøres af Linien; Kaartet vil dog nøjagtigere oplyse Retningen.
Efter at have paapeget Hovedtrækkene i Forbindelse med den projecterede Vei, foreslaaes det nu at discutere dem og om mulig at forvisse sig om , hvorvidt de i Beretningen for
svarede Meninger støtte sig paa Kjendsgjerninger og kunne antages som rigtige,
1. Med Hensyn til Linien igjennem Slesvig ville vi da spørge; hvilket Øiemed har en Jernbane i Danmark? Vi svare, at et vigtigt Øiemed for ethvert Jernbaneforetagende bestaaer i at accomodere den største Befolkning med de mindst r mulige Omkostninger, thi hvor Befolkningener. der vil Industrien og Landets sande Interesser være at finde; og i Forening der
med at paaskynde den fremskridende Forbedring af de ube
folkede og uproductive Landsdele.
Dette forekommer Forfatteren at være det store Maal, som bør naaes ved enhver Jernbane. Hvor findes da Hovedbefolkningen i Slesvig? er det ikke notorisk, at den findes paa Vestkysten, som støder til Byerne Husum, Bred
sted, Leck, Tønder, Brede, Ballum og omliggende Lands
byer? er den ikke en producerende Befolkning, og følgelig af langt større Vigtighed end Befolkningen i en blot nærings
drivende Comune? Hvis vi trække en Linie fra Flensborg gjennem Aabenraa, Haderslev og Kolding, og sammenligne Befolkningen (saaledes som det længere hen vil skee) og den effective Production med Samme paa Vestkysten, ville vi linde, at den sidstnævnte har en uendeligt større Værdi; thi med næsten ufremkommelige Veie, næppe en eneste, idet-
17
mindste ingen god Havneplads, uden virksomme Midler til at fremme hurtige Fremskridt i Cultur, blomstre Districterne.
og den productive Industri skrider fremad i ligesaa stor, ja endnu større Udstrækning, end i de mere begunstigede Egne paa Østkysten med dens fortrinlige Chausseer, beundrings
værdige Havne, høist gunstige physiske Eiendommeligheder og dens lette Communication med alle de øvrige Dele af Konge
riget. Hvori bestaaer. Aabenraas, Haderslevs og Christians- felds Vigtighed ? Sikkerlig ikke i deres indre Værdi eller deres indbyrdes Søhandel; den gives dem af de omgivende Districter, som gjør dem til Afsætningssteder for disses Producter og Markedspladser for disses Varer, og da det er af aabenbar Vigtighed at understøtte denne naturlige Fremgangsniaade, er Jernbaneprojectet blevet udkastet i det Øiemed, paa een Gang at benytte og udvide de Hjælpekilder, som fornemmeligst grunde sig paa de producerende Indvaaneres Energi og Trang;
tilbørligt Hensyn er altid blevet taget til Liniens Fortsættelse gjennem Jylland. Hovedsagelig af disse Grunde er altsaa den vestlige Linie til Ballum5) og siden til Østkysten bleven anbefalet. *)
*) I Valget af Linien fra Flensborg til Ballum har foruden Havnens store Fortrin og de mange andre Fordele, som Forfatteren har frem
hævet, for mig især et Motiv været det Bestemmende, nemlig, om muelig at b r y d e d e n S t r ø m der hidtil er løben langs Øst- og Vestkysten l i g e i m o d S y d , og saaledes har gjort især Vestkysten fremmed for de øvrige Dele af Monarchiet, navnlig i alt Handels- samqvem; —'hvilken Indflydelse, dette atter har havt i politisk og national Henseende, behøver jeg neppe at fremhæve.
Ved den angivne Retning af Banen vil hele Vestkysten være bragt umiddelbar til Flensborg og saaledes Hovedstaden ligesaa nær som nogen anden større Handelsplads, og det hele Danmark erholde en Udskibningshavn imod Vest, der vil staae langt over samtlige Havne paa Elben og Eideren.
For ikke at misforstaaes af mine kosmopolitiske Landsmænd maa jeg her tilføie, at jeg ikke kan ønske i a l l e r r i n g e s t e Maade at afskære eller besværliggjøre vor Handelsforbindelse med Syden og
En anden Gjenstand, som her ikke godt kan tilsidesættes ved Betragtningen af den slesvigske Linie, er Nødvendigheden af at have en fordeelagtig Havn paa Vestkysten, hvorfra Sø
farten paa England kunde vedligeholdes. De Fordele, som i den Henseende kunde vindes ved Ballum, vilde være større
\
end paa noget andet Sted af hele Vestkysten. Denne Plads kunde med relativ ringe Bekostning bringes til at tjene Lan
dets contmercielle Interesser i en Udstrækning, som ingen anden kunde overgaae. Desuden vil Liniens Forbindelse med denne Havn skænke Fordele, som ville have en meget vel- gjørende Indflydelse paa Landets indre Communication.
De særegne Omstændigheder ved Indløbet til Lister Dyb ere unegtelig af Vigtighed. Skibe kunne seile ind naar- somhelst det gjøres fornødent, til alle Tider, baade Vinter og Sommer; Fordele som ikke eies af noget andetsted paa den danske Halvø.
Den store Canal, som dannes af Soltsand og Risten Sandf er ganske fri for lis og meer end 20 Fod dvb ved lavt Vand*).
i Denne naturlige Ilavn er fuldkommen beskyttet af Land og der gaaer aldrig høi Sø omkring den sydlige Spids af Romø.
navnlig ined Hamborg; tvertimod ønsker jeg a l l e vore gamle Han- delsveie ikke alene vedligeholdte, men udvidede og forbedrede.
Men jeg troer tillige, at vi maae og bør aabne os alle de nye, som Forholdene ville tilstede, skaffe os flere og større Markeder for vor Afsætning og derved forhøie Værdien af vor Production:
Mon ikke den directe Qvæg-og Product-Udførsel til England, selv hvis den, som Mange synes at mene, ikke har Bragt nogen directe Fordeel, dog har havt en betydelig Indflydelse; mon ikke denne Concurrence har gjort vore gamle Kunder mere føielige end tidligere, hvor de vidste at vi vare udelukkende anviste paa dem, og mon ikke saaledes selv den Producent, der har ivret imod den nye llandelsvei og aldrig forsøgt den, dog har sporet dens heldbringende Virkning?
R. W.
*) Angivelsen af Havnens Dybde er tagen fra det Danske Søkort over Helgolands Bugten og kan altsaa ansees som authentisk, hvorfor For
fatteren heller ikke har anstillet nogen personlig Undersøgelse.
19
Der vil ikke være nogensomhelst Vanskelighed ved at an
bringe Communication med den dybe Strøm for en rela
tivt ringe Bekostning, medens de store Fordele, som ville Ilyde af et saadant Arbeide, næsten ere uberegnelige. S a a - l e d e s v a r d e n n e C a n a l a a b e n i L ø b e t a f V i n t e r e n 1 8 5 5 ( J a n u a r , F e b r u a r , Mar t s ) , da de n s æ d v a n l i g e S ø f a r t v a r s t a n d s e t , i d e t E l b e n o g E i d e r e n v a r e t i l f r o s n e . Det vil under saadanne Omstændigheder skjønnes, hvormeget denne Havn maatte bidrage til det almindelige Bedste-, og paa samme Tid hvor ønskeligt det er, at man.
lor at opnaae dette Øiemed, sikkrer sig en Forbindelse imellem Fastlandet og Dybet.
Ingen nok saa fristende Argumenter bør udelukke denne fortræffelige Plads fra at komme i Betragtning. Indløbene til Elben*), Eideren og alle andre Steder paa Vestkj^sten kan ikke et Øieblik sammenlignes hermed. Om man end anvendte en Sum af en Million Rigsdaler paa et af disse Steder, vilde dette ikke yde saa store Fordele, som allerede nu eies af der.ne af Naturen begunstigede, men af Mennesker for
sømte Plads. Desuden vilde en Hestebane kunne anlægges til Dybet for omtrent en Fjerdedeel af den Sum, som ellers ansees for nødvendig til saadanne Arbeider, og forudsat at den blev opført at Jord (i Forening med Steen og Tømmer',
) Vi tage følgende Linier af „the Times" for 21de Marts 1856 og kunne gjøre næsten den samme Bemærkning med Hensyn til Tønning og Eideren:
„Seiladsen paaElben er, nogle Miil ned ad Floden, bleven hæmmet
„af Mangel paa tilstrækkeligt Vand for at bringe Skibene op og ned.
„Dette er skeet ved de østlige Vinde, som her have været de her
sk en d e i Løbet af nogle Dage. Selv Byens Canaler kunne ikke be-
„fares af Lægtere, som føre Varerne til og fra Skibene i Havnen, og
„for Tiden ere derfor alle Forretninger indtil videre fuldkommen
„standsede."
2*
vilde dens Virkning, hvis den overhovedet havde nogen, blot kunne blive velgjørende, idet den vilde betvinge Ebbe og Flodstrømmen og saaledes gjøre Canalen dybere.
Skjønt de Arbeider, der udfordres for at gjøre Lister Dybet seilbart. maae ansees for nødvendigt henhørende til det almindelige Jernbanesystem, kunde de neppe optages i Con- tracten om en saa udstrakt Pl an, men burde regnes med blandt andre Havnearbeider, som en særskilt Deel af Jern- banespørgsmaalet.
Den store Vigtighed, som Eidercanalen har havt for Landets commercielle Interesser, ved at forkorte den farlige 900 engelske Miil lange Passage omkring Skagen til Østersøen til 100 Miil, gjør enhver Bemærkning om Nytten af en Forbindelse med Nordsøen unødvendig, men hvor fordeelagtig hiin end er, vil den dog saa langt overtræffes ved en aaben og beqvem Havn ved Ballum og en Jernbaneforbindelse med Østersøen.
Det mere end een Gang bekæmpede Project, at anlægge en Dæmning fra Fastlandet til Romøes nordlige Pynt og der
fra at føre en Jernbane til Øens sydlige Deel, ansee vi for at være netop den Plan, der meer end alle andre vilde være beregnet paa for bestandig at skade den prægtige Canal ved Lister Dyb. Det er dog ikke nødvendigt at gaae ind i nogen Undersøgelse af denne Gjenstand, da de uund- gaaelige Resultater af en saadan Plan ere saa haandgribelige at vi troe at de ikke ville undgaae Regeringens Opmærk
somhed.
Linien igjennem Slesvig blev ikke foreslaaet alene af den Grund, at den fulgte den billigste Retning eller at ingen anden kunde vælges uden forøgede Udgifter. Jernbanen kan føres gjennem Hertugdømmet i næsten hvilkensomhelst anden Ret
ning uden betydeligt større Omkostninger. Den kan gaae tæt
21
op til Aabenraa ved Ries og derfra føres mod Nord uden sær
deles kostbare Arbeider. Ingen Fordeel vilde dog herved være vunden for Landet eller Jernbanen. Tvertimod vilde man af de ovennævnte Grunde lide et stort Tab, idet den hoved
sagelig producerende Deel af Landet derved blev forsømt.
Linien vil efter vor Mening faae den mest passende Retning ved at løbe ud fra Ørsted og gaae tæt forbi Bred
stedt og Tønder, saaledes som Kaartet viser. Dette er alle
rede i Beretningen blevet anført som et Tilknytningspunkt r der langt bedre vil tjene Landets Interesser end Punktet ved Holzkro.
Forudsat at det er en Sag af politisk Nødvendighed at berøre Snoghøi og Fredericia, kan dette skee bedre og lettere ved en Sidelinie forbi Fobisbeck og Vonsild (som før nævnt) end paa nogen anden Maade, da Linien vilde føres directe gjennem Kolding og være til Nytte for Postforbindelsen med Kjøbenhavn og de danske Øer, samt forberede den Plan — hvis man vilde linde det nødvendigt — at anlægge en anden Hovedlinie i Jernbanecommunicationen gjennem Fyen6).
Hvis der kun var Tale om en Jernbanestrækning gjennem S l e s v i g med Endepunct i Kolding eller Fredericia, er det tvivlsomt, om Retningen kunde væsenlig forandres. Vi troev at den selv da burde vælges som oven fremstillet, saalænge som den sydlige Deel forblev nøiagtig saaledes som det er blevet foreslaaet i Planen. Men der er ik k e Tale ene om Slesvig. Sagen maa betragtes med Hensyn til det hele jydske
6) Der kan ingen Tvivl være .om , at den fyenske Bane tidligere eller senere ogsaa maa udføres, og det er naturligt, at det jydske System maa tilpasses med stadigt Hensyn hertil; kun er jeg ikke aldeles enig med Forfatteren om det mest passende Punkt for Indmunding
af Beltlinien. jj ny
Jernbanesystem. Hvis man ikke gjør det, vil Resultatet blive fuldkomment ødelæggende for Landets Interesser.
Den Skik at udkaste Linier iflæng, kun fra By til By.
uden Hensyn til Landets fælieds Interesser, har været en For- ' dærvelse for mange vigtige Hovedlinier saavel i England som andensteds. Hvor Jernbaneforetagender e#e bievne udførte for at tilfredsstille særskilte Districters Trang, uden at man ved deres første Projecteren har sat dem i Forbindelse med et I System, der omfattede hele Nationens Fordeel, er der altid opstaaet Ulemper og Tab. ' Lige saasnart som en Linie er bleven fuldendt og bragt i Virksomhed, har man trængt til nye Linier, ikke blot som en Ting af Vigtighed, men af Nødvendighed. Saaledes har man tabt af Sigte den store al
mindelige Fordeel, der vilde have fulgt af en fra først af fuldstændig og omfattende Plan, og o verseet 'den mest fordeelagtige Retning af Hovedlinierne tillige med Sidelinierne med Hensyn til Landet i sin Helhed.
Det er et uomtvistet Punct i Jernbanepolitiken, at det er rigtigst at anlægge en Hovedinie imellem Endepunkterne og dertil knytte Sidelinier, (or at tilfredsstille de tilgrænsende Localiteters Trang (naar disse Sidelinier ikke overskride en vis Længde), og Forfatteren er overbeviist om, at i saa sær
egent beskafne Lande som Slesvig og Jylland, hvor de for
nemste Byer ligge ved Østkysten, er dette det eneste System, der vil svare til Landets sande Interesser, uden at tage i Betragtning at det kun vil være halvt saa kostbart.
Utvivlsomt vil man fremhæve mange Vanskeligheder og g;jøre en Mængde Indvendinger mod dette Forslag, da det staaer i Strid med de forudfattede Anskuelser, som næres af mange Autoriteter, der desvære mere synes at betragte Jern
baneforetagender som gavnlige for militære og partielle Øie- )ued end som Middel til Civilisationens Fremskridt og Ud
23
vikling ai' Landets store Hjælpekilder, ved de Fordele, som vilde ydes Handel og Industri.
Man vil finde, at den slesvigske Linie, saaledes som vi have proponeret den, med den mindste Bekostning vil gavne den største Deel af Befolkningen og den mest productive Deel af Landet, yde Fordelene af en fortrinlig Havn og kunne sættes i Forbindelse med et Jernbaneanlæg gjennem Jylland efter den mest omfattende Plan. • Ikke heller kan nogen anden Linie anlægges, der vilde besidde Egenskaber af en saa udstrakt Indflydelse eller kraftigere bidrage til Landets Frem- adskriden i Production og Velstand.
For at give de Grunde, som lier ere bievne anførte med Hensyn til den slesvigske Linie, endnu mere Eftertryk, for
tjener det at bemærkes, at næsten den selvsamme Retning, som vi foreslaa, er bleven offentlig og officielt anbefalet. Af hvilken Aarsag man siden har foreslaaet den østlige Kystlinie, ere vi derfor ikke i Stand til at udgrunde, og som et Træk i Underhandlingernes Historie ligger det udenfor vor Under
søgelses Omraade*).
*) Beretning angaaende den jydske Jernbanesag, . trykt efter Indenrigs
ministeriets Foranstaltning som Manuscript for Rigsdagen.
Bilag D.
Ingenieurmajor Dreyers Beretning om det slesvig-jydske Jernbaneproject.
„Den nordlige og den sydlige Deel af Banen med begge Ende-
„puncterne kunne, som det fremgaaer af Ministeriets Skrivelse og
„Sagens øvrige Acter, betragtes som definitivt bestemte. Det synes
„saaledes afgjort, at Banen, der ved Flensborg slutter sig til den
„sydslesvigke Bane, fra denne By skal føres i nordvestlig Retning
„til Ballum, med en Havn under Romø ved Listerdyb, og fra Ballum
„føres til Ribe og det er ligeledes afgjort, at den nordlige Déel af
„Banen skal passere Liimfjorden ved Aalborg og ende i Frederiks-
„ liavn. Jeg har derfor ingen Anledning til at yttre mig over disse
„Dele af Banelinierne, saa meget mindre, som jeg er ganske enig i
„Resul tatet.“
2. Hvad Jernbanen gjennem Jylland angaaer, kunne de samme Argumenter anvendes med Hensyn til Retningen af Trafiken, og samme Meninger fremstilles til Forsvar af den valgte Linie. Skjønt denne for en Deel er afhængig af Retningen gjennem Slesvig, beroer det hele Spørgsmaal dog for største Delen paa de uendelig større Omkostninger, som enhver anden Linie vilde medføre. Thi forudsat at den directe Linie gjennem Byerne Veile, Horsens, Aarhuus og Randers med Hensyn til Befolkning og Færdsel besidder ligesaa store Fordele (hvilket dog ikke kan indrømmes), som Linien forbi Jelling, langs med Gudenaa-Dalen, med Side
linier til Horsens og Aarhuus; saa vilde dog (eller rettere burde) de store Omkostninger, der udfordres for at bygge en saadan Linie, forhindre dens Antagelse af Regeringen. Der opstaaer dog her det vigtige Spørgsmaal:
Hvor mange Sidelinier kunne med Fordeel holdes i Drift i Sammenligning med Omkostningerne ved en anden dobbelt saa bekostelig Linie ?
Det kan ikke betvivles, at alle de Steder, der i en Ar
tikel i „Berlingske Tidende14 af den 22. Januar 1856 anføres at burde berøres i Jylland, nemlig: Kolding, Snoghøi, Horsens, Aarhuus, Randers, Viborg, Aalborg og Frederikshavn, og som betegnes som nødvendige Hovedpunkter, fordeelagtigere kunne berøres og Linierne med større Oeconomi holdes i Drift ved Samvirken af den projecterede Linie og forstandigt anbragte Sidelinier, end ved noget andet Arrangement, der mulig kunde paavises. Det maa ogsaa bemærkes, at en saadan Commu- nication lettere og mere oeconomisk kan udstrækkes til Byerne Veile og Hobro , end ved en mere østlig Linie.
Hvad Silkeborg angaaer, vil Jernbanen komme til directe at passere gjennem den, og Enhver, som virkelig kjender de locale Forhold, vil, som vi haabe, være enige med os
25
i , at dette er en altfor vigtig Plads, for at Ministeriet nogensinde kunde samtykke i at den blev udelukket fra Jern
banesystemet*).
Silkeborg maa i Sandhed berores, hvis Jernbanen skal gaae nordefter til Viborg og Aalborg. Praktisk talt, gives der ingen anden Retning for denne Linie. Man kan visselig gjøre en Tunnel under Himmelbjerget, en stor Bro over Juul- søen og en anden Tunnel gjennem den høie Grund til Linaa- Dalen, og saaledes ved en lige Linie ganske undgaae Silke
borg, men dette vilde blive m e g e t bekostelige Arbeider og ikke forskaffe hverken Regeringen eller Folket nogen til
svarende Fordeel. De vilde kun blive Monumenter over Daarskab og Urimelighed.
Lader os betragte Silkeborgs Vigtighed. Befolkningen har siden 1853 fordobblet sig i Løbet af 2 Aar, der er (saaledes er det blevet os meddeelt af Hr. Drewsen, en lioiagtet Mand af megen Skarpsindighed, som praktisk kjender Landets Hjælpe
kilder) omtrent 70 Pramme, der aarlig bringe Korn, Tømmer, Kul, Jern og andre Materialier paa Gudenaaen til og fra Randers, og sandsynligviis et lignende Antal, imellem dette og de andre Pladser ved Strømmen**). Det er notorisk, at Gommunieationen imellem Randers og Silkeborg tiltager
*) Ministeriets Beretning til Folkethinget, „Berlingske .Tidende'* 22de Januar 1856:
„Dog er af disse Puncter Silkeborg saa vigtigt, at Ministeriet,
„ei antager, at det kan komme til at fraraade sammes Inddragelse i
„Jernbanenettet, men at det i det Iløieste i sin Tid vil blive at hen
s tille til Rigsdagen, om den derved foranledigede Bekostning maatte
„lindes altfor stor.“
Hvorledes dette kan skee paa anden Maade, end ved den af os foreslaaede Retningslinie, formaae vi ikke at fatte.
**) Silkeborg, der grundlagdes for kun omtrent ti Aar siden, transporterer allerede mere end 100,000 Skp. og denne Qvantitet vil utvivlsomt fordobbles i Løbet af nogle faa Aar.
med hvert A ar, at Træbroerne paatænkes forbedrede i det Diemed at tillade større Skibe at passere Strømmen og at tilIredsstille en stadig voxende Tratiks Fordringer.
Mange andre rige Handelskilder kunde opregnes, for at vise, hvorledes de indre Uistrieter underholde Kjøbstæderne ved de østlige Fjorde, og hvor ønskeligt og virkelig nødven
digt det er at anskaffe Midler til at fremme Udviklingen af disse naturlige Hjælpekilder. Der kan neppe være nogen Tvivl om, at Kornhandelen vil hurtig tiltage, hvis Jernbanen kommer til at berøre Silkeborg, og at store Qvantiteter af Teglsteen, Torv og andre Materialier vilde blive bragte til Søehavnene. Vi kunne næppe begrændse vore Forventninger om den store Vigtighed, som en saadan Linie til Slutning vil erholde i Særdeleshed ved dens Forbindelse med Randers og andre Byer.
For nu at vende tilbage til Spørgsmaalet om Retningen gjentage vi, at alle de nævnte Pladser ville være bedre tjente med Sidelinier. Dette vil ogsaa, hvad Snoghøi angaaer, synes at stemme overeens med den Mening, der findes udtalt i den oven citerede Artikel (i „Berlingske Tidende14) : „Vil en Linie fra Kolding over Snoghøi og Veile til Horsens befindes at være altfor bekostelig, da kan Linien føres fra Kolding om
kring Veile paa den vestlige Side til Horsens og en Sidelinie fra et passende Sted anlægges til Snoghøi.“ Dette passende Sted kan tindes nærved Christiansfeld og uden at forandre Hoved
liniens Retning. Idet man lod Sidelinien løbe gjennem de dybe Dale ved Kolding lorbi Snoghøi til Fredericia, kunde Hoved
linien paa den letteste og mest practicable Maade fortsættes og ved Sidelinier ogsaa bringes i Forbindelse med Horsens, Aarhuus og Randers, hvorefter den gik videre gjennem Silke
borg til Viborg etc.
27
De Eneste Pimeter, der ikke vare inddragne i det jydske Jernbanesystem paa Østkysten, vilde altsaa være Veile og Hobro, begge Pladser som det er meget vanskeligt og næsten upracticabelt at komme nær til med en Hovedlinie. Disse Byer vilde dog kun ligge i en kort Frastand fra Jernbanen, Veile l 1/'* og Hobro 3/4 danske Miil derfra. Vi troe ogsaa, at man, ved at betragte denne store Nærhed, nok vil ind
rømme, at ingen af disse Byer, eller begge tilsammen, ere saa vigtige, at det derved kunde retfærdiggjøres, at Hoved
linien blev forureiet og ført gjennem dem, med uhyre Bokosi- ning og forholdsviis forøgede aarlige Reparationsomkostninger, to Omstændigheder der ere uadskillelige, som Erfaringen viser ved alle saadaime Arbeider af svær Beskaffenhed.
Man vil see, at en Linie, der omfatter følgende Forgre
ninger, er bleven officielt anbefalet:
1. En direct Linie fra Flensborg over Aabenraa, Haderslev, gjennem Kolding, Fredericia, Veile, Horsens og Aarhuus.
2. En Sidelinie til Ribe.
3. En Linie fra Aarhuus til Viborg.
4. En Linie fra Aarhuus til Randers, Hobro, Aalborg og Frederikshavn. — Total Længde 317 eng. Miil.
I det af os proponerede System have vi :
1. En Hovedlinie fra Flensborg over Tønder (gaaende iVa dansk Miil vestenfor Haderslev), Jelling ( l 'r> dansk Miil fra Veile) gjennem Brestenbro, Silkeborg, Viborg, Aalborg og Frederikshavn.
2. Sidelinie til Ballum.
3. Sidelinie gjennem Kolding til Snoghøi.
4. Sidelinie til Horsens.
5. Sidelinie til Aarhuus.
6. Sidelinie til Randers. — Total Længde 347 eng. Miil.
