Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Foreningen Solstraalen.Titel | Title:AarsberetningBindbetegnelse | Volume Statement:1930-1931Udgivet år og sted | Publication time and place:1925/26-1941/42

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Foreningen Solstraalen.

Titel | Title: Aarsberetning

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1930-1931 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1925/26-1941/42

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

{

« iu3i )

- FORENINGEN

SOLSTRAALEN

A A R S B E R E T N I N G

1 9 3 0 — 1 9 3 1

VIRKSOMHEDENS 13. AARSBERETNING

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

FORENINGEN

SOLSTRAALEN

A A R S B E R E T N I N G

1 9 3 0 — 1 9 3 1

VIRKSOMHEDENS 13. AARSBERETNING

INDHOLD:

Forstanderens Forord. — Med Solstraalen paa Landet. — Regnskab. — Arbejdet blandt de Gamle. — Juleaften i Solstraalen.

— Bespisning i Vintertiden. — Syskoler og Strengemusik. — Notitser. — Nogle Ud­

talelser om Solstraalen.

Et Forord.

Af Forstander E. Nielsen.

H

vor er en Aarsberetning, med dens begrænsede Plads, svær at give sine Tanker Udtryk i. Paa faa Sider skal man forsøge at give et Overblik til de mange, der med stor Interesse folger Virksomheden Solstraalen. Det kan kun blive i Tal og derfor let blive koldt som Tallene selv. Den, som ikke tænker, har vel svært ved at forstaa de tusinder af Ting, der undrager sig enhver Omtale. Menneskeskæbner — knuste Hjerter, Taarer og Smil kan der ikke fores Bøger over, som kan revideres af Verdens Mennesker.

Derfor er det saa svært at skrive en Beretning, som kan tilfredsstille i den Grad, man kunde ønske det.

I en kristen Virksomhed besøges man af mange tu­

sinde Mennesker om Aaret i mange forskellige Ærin­

der. En kristen, social Virksomhed kan passende sammenlignes med en Stumtjener, hvor alt hænges

3

paa, og som med Taalmodighed maa bære alle de Byrder, andre ikke er i Stand til at bære.

„Stumtjeneren" maa være fyldt med Kærlighedens, Taalmodighedens og Overbærenhedens Aand. Kærlig­

hedens Barmhjertighedskaabe maa kastes over saa

En Baggaard.

megen Overtrædelse og Synd for at skjule den, me­

dens man arbejder med Mennesker. Det skal ikke nægtes her, at firsindstyve Procent af vore Venner enten selv eller gennem andre kan skylde Synd for, at Forholdet er, som det er. Det tilkommer ikke os at dømme, men at høre efter Mesterens Ord og gøre

saadan, som han vilde have gjort. Selv om man ikke dømmer, bor man i Kærlighed formane og fortælle Staklerne, at der mangler en Styrmand paa deres Livsskib. Verdens Aand har udmarvet — pint dem.

Naar Synden har undfanget, føder den Død. Disse Mennesker staar i de fleste Tilfælde som Børn, der

Tre Solstraalebørn.

har brændt sig paa en varm Kakkelovn — vel vidende at denne var varm, men dog ikke stærke nok til at lade være at prøve.

Jeg skal forsøge at beskrive en Dag paa Solstraa- lens Kontor. Vi vælger en Bespisningsdag med Mode om Aftenen for Kvarterets Fattige.

5

Det er Morgen. Endnu ikke rigtig Dag. Mælke­

manden slæber sine tunge Spande op ad Trapperne.

Brodkusken kommer med Rugbrød. I Kokkenet ar­

bejdes der paa fuld Kraft. Alle Gryderne er i Kog.

Brodmaskinens monotone Klapren lyder gennem det endnu tomme Lokale.

Morgenposten læses igennem. Her er lidt af hvert

— noget glædelig — noget sorgeligt mest dog det

Børnene trives og bliver raske hos Solstraalen.

sidste. Der er Bønner om Brød fra den daarligst stil­

lede til den mere pæne, der har kendt bedre Dage.

Skriften og Stilen røber det. Lysglimt er dog ogsaa imellem. — Her er f. Eks. en fattig Mand med Poesi

— og lidt god Villie. Der var nemlig 50 Øre i Brevet til de fattige. Han skriver:

En straale sol jeg herved bringer skønt jeg har ingen englevinger nej smaa det er jo Evnerne jeg er fattig men o dog jublende jeg takker gud for meget rart i graavær og i soleklart.

barfod Petersen.

... I sin Naivitet dog saa rørende. ... Nu gaar Dø­

rene uafbrudt, og Telefonen kimer. Der skrives An­

søgninger til alle mulige og umulige Steder. Der spørges om Brændsel, samt Mælk og Fødevarer til Børnene derhjemme. Her er Mennesker, der staar frysende i tynde Klæder. Nogle i Kludesko, der er drivende vaade af Snesjap, En mangler en Skjorte, en anden et Par Sokker. En gammel Morlille betror os, at hun endnu i Vinter ingen Benklæder har haft

— hun fryser.

Fakta er, at hvor alt andet er uden Virkning, viser Guds Ord og Løfter sig at være den eneste, den Art Mennesker, som er blevet skuffede i Livet, over­

hovedet kan lide paa.

Glade Dagé paa Feriekoloni.

Dette Forord blev længere end Meningen egentlig var. Jeg vil slutte med et Par Ord om min Ringheds Erfaring. I snart 25 Aar har jeg kendt Kristendom­

men. Jeg blev omvendt til Gud 16 Aar gammel og har fra den Dag virket mellem de fattigste af de fattige.

Det har faldet i mit Lod at have med Forbrydere,

9

Hilsen fra Marstal.

Skoger og elendigt stillede Mennesker i titusinde tal at gøre. De sidste 15 Aar i Solstraalens Tjeneste.

Paa Sporgsmaalet om, hvad der har foraarsaget, at dette Arbejde er lykkes, er jeg glad for at kunne svare : „Gud har hjulpet". ,,Han er Lillien udi Dalen

— en Morgenstjerne klar. Han er skønnest af titusind' for min Sjæl."

Tak, til alle Venner, Medarbejdere og andre, der har faaet Solstraalen frem til Hjælp og Velsignelse for mange. Gud velsigne Eder alle.

Med Solstraalen paa Landet

I

mange Aar har Solstraalen virket med Feriekolo­

nier. Den første Koloni begyndte i Rorvig paa Sjælland 1918. Siden er Solstraalen blevet kendt saa- vel i Jylland som paa Fyen og mange andre Steder.

De senere Aar har Solstraalen haft sin egen Ejen­

dom i Marstal. Det var svære Aar de første. Vel­

standen har aldrig trykket os, men efterhaanden har Solstraalen hos en Del Præster, Lærere og andre gode Venner over hele Danmark vundet frem, saa- ledes at Vanskelighederne m. H. t. Forstaaelsen af Solstraalens Mission er overvundet, og Virksomheden vundet megen Anerkendelse gennem sit Arbejde for at hjælpe Peter, Jens og lille Anna fra den grimme Baggaard ud i Guds frie Natur. Mange af de Børn, vi fik Lov til at være noget for, er nu i gode respek­

table Stillinger. Vi tror, at i mange Tilfælde har Sol­

straalen sin Andel deri.

Hvilke Børn tager Solstraalen sig af? Det vilde 1 1

Paa Koloni.

være interessant at lade de Sygeplejersker, som paa de forskellige Kolonier har assisteret os ved Børne­

nes Rengøring, udtale sig, men Pladsen tillader det ikke.

Mange af de Born, der kommer under vor Pleje, er fra elendige Hjem — saa elendige, at det er haabløst at forsøge en Beskrivelse, hvilket egentlig heller ikke er nødvendigt.

Utøj er en slem Plage, som man maa tage radikalt fat paa. Det er en stor Lettelse baade for Børnene og os, naar vi faar Ende paa denne frygtelige Ting.

Børnene er altid slet udrustede med Tøj, og det volder os store Vanskeligheder med at skaffe Tøj og

Fodtøj til saa mange Børn i seks Uger. Men endnu har det gaaet godt, hvilket dog ikke vil sige, at vi kan undvære selv den mindste Venlighed i den Ret­

ning fra vore Venner.

Det er en vidunderlig Forandring, der foregaar med de stakkels Børn. Blege, blodfattige og kirtelsvage Born bliver brune og raske og tager ofte indtil tyve Pund paa i Vægt.

Østersøen, der ruller lige forbi Solstraalehjemmet, bærer sikkert Sundhed i sit Skød. Solstraalen har haft Kolonier rundt i Danmark. Ca. 600 Børn har været under Foreningens Forsorg i den forløbne Tid.

Morgenmaden smøres

R E G

FRA 1. APRIL 193

I N D T Æ G T :

Kassebeholdning 1. April 1930 404,46 Indgaaet frivillige Bidrag 6.037,60

Adgangskort 1.369,00

*) Indgaaet paa Postgiro 4.087,93

Moder i Marstal 412,00

Medlemskontingent 4.743,35

*) Overvejende ved Bladet „Solstraalen".

17.054,34

Willy Hansen, A. Hybel,

Bygmester, Revisor M. D. R.

Sekretær.

K AB

31. MARTS 1931.

U D G I F T :

Syskolen 1.144,98

Bespisning 1.062,81

Sommerkolonien i Marstal 2.073,42

Understøttelser, Nødhjælp, Logi 1.152,03 Bespisning i Julen og Tøjuddeling 1.039,66 Leje af Bespisnings- og Syskolelokaler samt

Rengøring 2.194,16

Ejendommen i Marstal, Senge, Maling o.s.v.

(Afdrag 500 Kr. paa Ejendommen) 1.412,47 Driftsudgifter: Inkassatorløn m. m 2.434,77 Budtjeneste (Afhentning af brugt Tøj) 140,00

Vedligeholdelse 152,42

Musikinstrumenter og Undervisning 262,85

Lys og Gas 165,78

Brændsel 223,57

Diverse Udgifter 248,70

Tryksager, Porto, Annoncer og en Skrive­

maskine m. m 1.832,79

Kasse- og Bankbeholdning 1.513,93

17.054,34 A. Petersen, Emil Nielsen,

17

Solstraalehj emmet i Marstal

A K T I V E R :

Ejendommen i Marstal (Ejendomsskyld

5.000,00) 4.000,00

4.000,00

P A S S I V E R :

Prioritet 2.511,00

Egne Midler 1.489,00

4.000,00

Arbejdet blandt de Gamle.

D

er behøves Solstraaler i denne Verden, især be­

hover de Gamle lidt Solskin. Det er svært for mange Gamle. En gammel Mand eller Kvinde, hvis Liv ikke har været Dans paa Roser, længes efter Hjælpsomhed og Kærlighed. Hvad kan Solstraalen gore? Vi skal i et ganske kort Rids fortælle lidt derom.

En gammel Matros var naaet til 60 Aars Alderen.

Gigten pinte ham en Del og nogen Hofteskade sam­

tidig. Han tilhørte den Art Mennesker, som havde en indesluttet Natur. Hvor han henvendte sig, fik han at vide, at han endnu var for ung til at faa Alders- rente.

Solstraalen sendte ham til Lægen og fik Attest for hans Sygdom — ordnede Papirerne, henvendte sig paa de rigtige Steder — og Matrosen fik sin Alders- rente omgaaende. Hvornaar bliver et Menneske det, man kalder gammel? Simpelthen, naar han føler sig gammel.

19

Vi kender mange Mennesker, hvis Forhold i Livet har gjort dem tidligere gamle end man egentlig kan tænke sig.

Skolekundskaberne er ofte minimale. Solstraalen maa hjælpe £. Eks. med at udfylde Ansøgninger. An­

tallet er Legio.

Et Sted lever et Par gamle Mennesker, der nærer en sand Skræk for Alderdomshjemmet. De plejer hinanden som to Born og vil ,,dø i deres Rede".

Konen er meget svær og lider af Astma og Manden svagelig, men dog raskere end Konen. Kakkelovn findes ikke i det lille Værelse, hvor de bor — men en osende Petrloeumsovn. Der er simpelthen ikke

En Stakkel fra Samaritanen.

Baggaardsrønner.

Plads til en Kakkelovn. Solstraalen træder til med en Hjælp hver Maaned o.s.v. o.s.v.

Vi holder Mode for de Gamle, synger og spiller og fremholder det gamle Budskab om Jesus, der øn­

sker at følge dem, ogsaa i Livet Aften. Mange Klæder samt Fodtøj er skænket os til disse Mennesker

Det er svært at være gammel og syg, men dobbelt svært naar man er fattig. Mange har faaet Interesse for vort Arbejde blandt de Gamle og støtter os paa alle Maader.

21

En Juleaften i Solstraalen.

I

Solstraalen er der travlt saavel Dagene før Jule­

aften, som paa selve Hojtidsaftenen, og saaledes har det været i mange Aar.

I Solstraalen føler man det ikke paa den Maade, som man ellers gør ved den Art Bespisninger i Al­

mindelighed. Lokalerne soges at gøres saa hjemlige som muligt. Maden bliver tillavet fuldstændig som det gøres i private Hjem i København. Stegene hos Bageren, og alt det øvrige er „hjemmelavet", altsaa ikke kogt eller stegt ved Damp.

Juletræet er smykket paa gammeldags Vis med

„Hjerter" og lignende Pynt. Her samles ikke udeluk­

kende Mennesker uden Hjem, men mange ensomme Mænd og Kvinder. Forladte Hustruer med deres Børn, Enker og Enkemænd, Hjemløse og Venneløse.

Julesalmerne toner og minder de forsagte Sjæle om dejlige Juleaftener, da de havde deres Kære omkring sig. Juleevangeliet læses, og der tales om Jesus, som den eneste sande Ven i Liv og i Død. Inden Festen sluttes, er der en Kurv til hver enkelt Gæst med lidt Knas i samt nogle Kroner

En Juleaften i Solstraalen er en uforglemmelig Op­

levelse.

Flere hundrede Børn fra Baggaardene fejrer ogsaa Jul hos Solstraalen. Ved den Lejlighed deles Beklæd­

ningsstykker ud til hver enkelt Barn.

Bespisningen i Vintertiden.

H

erreretter forer vi ikke i Solstraalen. Spisesedlen er ensartet. Havregrød, Mælk og Margarinebrød, men til Gengæld faar enhver, hvad de kan spise. Kost­

foragtere kender vi ikke. Vi spørger ingen om Navn eller Adresse, det sidste vilde vel i mange Tilfælde være vanskeligt at fortælle. Man ser mange sørgelige Menneskeskæbner. Mennesker, der har kendt bedre Dage, hvis Opførsel og Tale vidner om Dannelse, men hvis slidte, tynde Klæder og blanke, men bundløse Fodtøj fortæller et sørgeligt, men sandt Eventyr om Lidelser, hvis Omfang er svært at fatte.

En Storby, som København, bærer saa meget for­

skyldt og uforskyldt i sit Skød, naar det drejer sig om Nod. Kun den, der ser det og lever med i det, kan fatte ret rigtigt.

Ca. Halvdelen af vore Besøgende var Provinsianere, der i Haab om Arbejde var søgt til Hovedstaden, men Haabet bristede og mange af disse Mennesker havde en slem Vinter i „Stenørkenen". Nu er der heldigvis kommet Sol og Sommer og en Del Arbejde men blot ikke nok.

Ca. femten tusinde Portioner Mad blev uddelt i Solstraalen.

Syskoler og Stiengemusik.

M

ange Børn kommer i Solstraalens Syskole, hvor der lægges særlig Vægt paa at forfærdige nyt­

tige Genstande, som er til Børnenes eget Brug. For Ti- 3en forfærdiges Underkjoler og Beklæder af prima Flonel. Vort Formaal er ikke blot at dygtiggøre dem i

Glade Børn i Solstraalen.

25

Syskolebørnene spiller saavel i Solstraalen som i Menigheds­

salene til Glæde for mange Mennesker.

Syarbejde, men ogsaa derigennem at lære dem Orden og Renlighed. De mindste Born beskæftiger sig med Papirarbejder. Børnene lærer ogsaa Strengemusik, som er til stor Hjælp og Velsignelse, ikke alene for Bornene selv, men ogsaa for Moder om Aftenen, saa­

vel i Solstraalen som mange andre Steder, hvor der afholdes Gudstjenester. Iblandt de Voksne er der ogsaa et Strengemusikkorps, der medvirker til stor Hj ælp, Glæde og Velsignelse i Solstraalens Moder, samt i „Blaa Kors", Menighedskredsene og andre Steder, hvor man gerne vil glæde Mennesker.

NOTITSER

Foreningen Solstraalen har nu ca. 2500 Medlemmer og ca. 1200 andre Bidragydere. Aaret, der er gaaet, har været godt paa alle Maader. Stor Fremgang spo­

res i alle Retninger.

Der er sidste Regnskabsaar skænket os Klæder og Fodtøj til en Værdi af over 4000 Kr. Genstandene er omgaaende kommet de mest trængende til gode.

Foreningen ønsker i Kobenhavn en Ejendom, der skal bruges til Spise- og Mødelokaler, Syskole m. m.

Om en af vore Venner er i Besiddelse af en saadan, og vi maatte købe den paa lempelige Vilkaar, bedes Henvendelse ske til os.

Foreningens Postgiro er 20259.

Nogle faa Ord om Solstraalen

Sognepræst M . J . A. Jensen, Kjeldby Præstegaard.

Jeg kan ikke noksom udtrykke min Beundring for det udmærkede Arbejde, der under Forstander Nielsens Ledelse gøres af Foreningen Solstraalen.

Mange gode Minder vil disse fattige Born tage med sig ud i Livet.

Gud velsigne Solstraalens Arbejde

Sognepræst Fremming, Borre Præstegaard.

Ved Solstraalens Hjælp gives der de daarligst stillede Born et gavnligt Ferieophold under gode Menenskers Opsigt og Vejledning.

Kommunelærer A . Nielsen, København.

Jeg har meget nøje fulgt „Solstraalen"s Arbejde i 8 Aar.

Den har udført et stort og godt Arbejde for de daarligst stillede i Samfundet.

Exam. Sproglærerinde F. Busch, København.

I adskillige Aar har jeg nøje iagttaget Foreningen Sol­

straalens Arbejde blandt de fattige — den afhjælper megen Nød. Mine bedste Ønsker følger Solstraalens Feriekolonier, Syskole, Bespisninger, Beklædninger og Julefester.

Den fortjener Støtte af enhver, der har Hjerte for de fattige.

29

Overlærer C. Have, Hou Skole.

Der kan ikke være Tvivl om, a t Forstander Nielsen og Hustru gor en stor og velsignelsesrig Gerning.

Jeg kan kun udtale det Ønske, at deres Arbejde maa blive mødt med Sympati og finde Støtte saavel i Hovedstaden som rundt om i Landet.

Bymissionær C. V . Christensen, København.

Jeg har i flere Aar fulgt Solstraalens Arbejde paa nær­

mere Hold i København blandt de fattigste Børn, og set med hvilken Kærlighed og Forstaaelse Arbejdet for Børne­

nes legemlige og aandelige Vel er gjort af Forst. Nielsen og Hustru, samt deres flinke Hjælpere — kan jeg paa det varmeste anbefale Virksomheden til velvillig Støtte og Hjælp.

!

c:

C K.

"-O v.

I?) 65

<L> i

•»i 03 OJ

to _C/5

'^—I

02 O 03 03

O.

T3 O O a.

i~. CJ Qq 03

-M bo

Hh 03

-to li

<U

>

bo

<u C) -t»>

03

»X <U

•J*J c/2 C

o

O) bo

03 O, bo

* "s q

bo a>

01 03

O,

<b O o O

03

bo Qj

C) 0J

Qj

S S <b T3

*•-1 bÆ S o 00

•c:

C/J O) fy l-c o. o c 03 -to <L>

•O O

"•i 0>

cq «0

s s> s t- e -s

£

c/j <U w tuo 8

<v

c c 03

4ⁱ

C cu

tn C o>

V) 9i > es

^ -+-»

C/3 C/3

O O

0.0.

"O *" _{O) 40}

E £

<D ^ Ol

03 S

-+-• cq a>

'•*-0) o>

-4-»

o>

•o -4-»

03

3 C/D

as

31

-