Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Vindmøller i Lem Kær : VVM-redegørelse og miljørapport
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Vindmøller i Lem Kær
VVM-redegørelse og miljørapport. Juni 2009
Forord
Dette hæfte indeholder en VVM-redegørelse og en mil- jørapport for et projekt med 11 - 12 vindmøller i Lem Kær nordvest for Lem i Ringkøbing-Skjern kommu- ne.Ifølge planloven skal der udarbejdes en vurdering af virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse, ved et vindmølleprojekt, der rejser flere end tre vindmøller, eller hvor møllens totalhøjde er over 80 meter. Endvi- dere skal planerne vurderes i en miljørapport ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer.
De to miljøvurderinger er næsten identiske, så de er her for overskuelighedens skyld samlet i ét hæfte, der opfylder kravene til begge vurderinger.
4.4 Valg af visualiseringspunkter 31 4.5 Visualiseringer i nærzone 34 4.6 Visualiseringer i mellemzone 74 4.7 Visualiseringer i fjernzone 86
4.8 Visualiseringer af alternativet sammenlignet med hovedforslaget 94
4.8 Vurdering af påvirkning af landskabet 100
5 Miljøkonsekvenser ved naboer
5.1 Visuel påvirkning 104 5.2 Støjpåvirkning 116 5.3 Skyggekast 119
5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 123
6 Øvrige miljøkonsekvenser
6.1 Luftforurening 124
6.2 Geologi og grundvandsinteresser 124 6.3 Naturbeskyttelse 124
6.4 Ressourcer og affald 130
6.5 Andre miljømæssige forhold 131
6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 131
7 Andre forhold
7.1 Nul-alternativet 132
7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift 132 7.3 Forhold til lufttrafik 132
7.4 Radiokæder 132 7.5 Ledningsanlæg 132
7.6 Socioøkonomiske forhold 133 7.7 Manglende viden 133
8 Sundhed og overvågning
8.1 Påvirkning af sundheden 134 8.2 Overvågning 135
9 Henvisninger
9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller 136 9.2 Anvendte forkortelser og begreber 136
Indhold
1 Indledning
1.1 Projektforslag 4 1.2 Hovedproblemer 4 1.3 Rapportens opbygning 5 1.4 Lovgivning og planlægning 6
Ikke teknisk resume
Indledning 10
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 11 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 11 Sikkerhedsforhold 11
Landskabelige og visuelle forhold 11 Naboforhold 13
Luftforurening, klima og miljø 13 Grundvand 13
Geologi 14
Naturbeskyttelse 14 Rekreative interesser 14
Beskyttelse af kulturelementer 14 Landbrugsjord 14
Socioøkonomiske forhold 14 Sundhed 14
Overvågning 14 Sammenfatning 15
3 Beskrivelse af anlægget
3.1 Anlægget 16
3.2 Aktiviteter i anlægsfasen 18 3.3 Aktiviteter i driftsfasen 19 3.4 Sikkerhedsforhold 19
3.5 Retablering efter endt drift 20
4 Landskabelige forhold
4.1 Landskabsbeskrivelse 22
4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold 25 4.3 Visuelle forhold 29
9.3 Referenceliste 137 9.4 Yderligere litteratur 138
Kort 1.1 Vindmølleområdets placering
Vindmøllernes placering nordvest for Lem.
N
Kort 1.1
1 Indledning
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøg- ning om tilladelse til at opføre op til 12 vindmøller på op til 149,9 meters højde nordvest for Lem i Lem Kær.
Projektet har været i offentlig debatfase fra den 17. de- cember 2008 til den 23. januar 2009.
1.1 Projektforslag
Hovedforslag
Ved hovedforslaget bliver der opstillet 11 vindmøller nordvest for Lem i Lem Kær. Området ved Lem Kær er udlagt i forslag til temaplan for vindmøller i Ring- købing-Skjern Kommune, der har været fremlagt i of- fentlig høring fra den 25. oktober 2008 til den 23. ja- nuar 2009. Reference /1/.
Området i Lem Kær var udpeget som velegnet områ- de for afprøvning og demonstration af vindmøller. Til afprøvning vil der skulle opsættes op til fire målema- ster vest for vindmøllerne med minimum samme høj- de som vindmøllernes nav.
Idet Vestas er involveret i projektet og ønsker at opsæt- te den første afprøvningsmølle i 2009, har Ringkøbing- Skjern Kommune besluttet at igangsætte planarbejdet for området i Lem Kær i december 2008. Det vil kun være muligt at realisere den første mølle i hele projektet i 2009, da de øvrige forudsætter etablering af en ny 150 kV-stati- on, som tidligst kan forventes i slutningen af 2010.
Byrådet har i april 2009 besluttet at Temaplanens om- råde 14 - Lem Kær fastholdes. I den vedtagede temaplan er området reduceret mod syd i forhold til det offentlig- gjorte forslag til temaplan. I forbindelse med opsætnin- gen af prototypen i 2009 vil 18 vindmøller blive nedta- get i Tændpibe Vindmøllepark. Opsætningen af de øv- rige vindmøller i projektet vil sandsynligvis ikke ned- tage andre vindmøller, da resten af møllerne i projek- tet ikke kan realiseres før, udskiftningsordningen op- hører på grund af, at elnettet skal forstærkes.
Yderligere 17 møller i Tændpibe Vindmøllepark vil blive nedtaget i forbindelse med andre projekter.
Herefter vil der restere 17 vindmøller på 225 kW i Velling Mærsk, som kan blive stående, til de er ned- slidte.
De 11 nye vindmøller vil stå ca. 1.500 m nordvest for Lem i Lem Kær.
Vindmøllerne vil blive opstillet i to rækker. I den øst- lige række vil de fem møller være ens, mens en til fire møller i den vestlige række kan være af anden størrel- se, da de kan blive brugt til afprøvning og demonstra- tion. Den samlede kapacitet vil være fra 33 til 41 mega- watt, MW, og møllerne vil være maksimalt 149,9 m hø- je til øverste vingespids. Navhøjden bliver 89,9 – 104,9 meter og rotordiameteren 90 – 120 m, afhængig af den optimale vindmølle på det tidspunkt, hvor projektet re- aliseres. For nuværende forventes det, at begge rækker i hovedforslaget vil have vindmøller med en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Disse møller vil have en samlet kapacitet på 33 MW.
Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil alt efter valg af model variere mellem 1:1,33 og 1:0,86. Ved den forventede model vil forholdet være 1:1,19.
I visualiseringerne og beregningerne er der anvendt en vindmølle på 149,9 m, hvor rotordiameteren er 112 m.
Alternativer
I alternativet bliver der opstillet 12 møller med seks i hver række. For den vestlige række gælder de samme forhold som i hovedforslaget. I den østlige række vil der blive opstillet møller med mindre rotordiameter.
Den vindteknisk optimale mølle har en rotordiameter på 90 m og en navhøjde på 104,9 m. Det giver et for- hold på 1:0,86. Disse møller vil have en samlet kapa- citet på 36 MW. Variationen i østlig række vil først og fremmest forekomme for navhøjden, der kan variere fra 80 til 104,9 meter. Det skyldes, at møllerne står tættere end i hovedforslaget, og dermed kan rotoren ikke blive væsentlig større end 90 m.
I visualiseringerne og beregningerne er der i hele parken anvendt en vindmølle på 149,9 m, hvor rotor- diameterne i den vestlige række er 112 m, og i den øst- lige 90 m.
For 0-alternativets vedkommende fortsætter de eksi- sterende forhold, og der bliver ikke rejst vindmøller.
Målemaster
Ud over vindmøllerne vil der vest for den vestlige ræk- ke, parallelt med denne, blive opstillet op til fire måle- master på række. Hvor mange vil afhænge af, hvilket be- hov Vestas vil have for måling af vindforholdene. Måle- masten vil være en tresidet, spids gittermast og være ca.
5 m bred ved jorden og ca. 94 m høj. I denne VVM-re- degørelse og miljørapport er der visualiseret med en en- kelt målemast ud for den sydvestligste mølle, men sent i processen blev det besluttet, at den sydvestligste møl- le ikke skal være forsøgsmølle på grund af afstanden til nabo. Dermed bliver der ikke placeret målemast vest for mølle 1. Se kort 3.2 og 3.3.
1. Hovedproblemer
Oplevelsen fra nærmeste byer
30 m høj silo
i Ringkøbing 44,0 m mølle, ca. 5 kW
74 m møller, nordøst for Højmark ca. 660 kW Landsbykirke
Menneske
Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer
100 m møller, 66 m rotor og 67 m navhøjde, ved Nørhede og Hjortmose, ca. 1.700 kW
150 m mølle,
90 m rotor og 105 m navhøjde, 3.000kW eller 3 MW
150 m mølle,
11 m rotor og 94 m navhøjde, ca. 4 MW
Inden for en afstand på 4,5 km fra projektområdet lig- ger de tre byer Lem, Højmark og Velling. Til sidst- nævnte er her regnet Astrup, som er vokset sammen med Velling. Desuden ligger Ringkøbing godt 4,5 km fra mølleområdet. Redegørelsen vurderer den visuelle påvirkning i byerne.
Oplevelsen af landskabet
Projektområdet ligger nordvest for Lem på den jævne hedeflade. Området ligger meget lavt, omkring 2 – 4 meter over havoverfladen. Projektområdet er meget åbent med få hegn og er præget af åer og kanaler, der gennemskærer det flade slettelandskab. I den nordligste del ligger et område med pilekrat, vådområder og mind- re søer. Omkring 2 – 3 km fra området starter Skov- bjerg Bakkeø, der rejser sig fra det flade landskab mod nord, øst og sydøst. Overgangen til bakkeøen opleves bedst fra området omkring projektområdet. Overgan- gen fra bakkeøen til det flade landskab opleves bedst fra højde- og udsigtspunkter på bakkeøen, hvor man har det lange udsyn over landskabet mod vest.
Denne redegørelse skal vurdere, hvorledes vindmøl- lerne påvirker oplevelsen af landskabet.
Visuel påvirkning af kulturlandskabet
Inden for en afstand på 4,5 km ligger Lem Sydsogns Kirke i Lem, Sønder Lem Kirke i Højmark og Velling Kirke, hvor den nærmeste er Velling Kirke i afstan- den knap to km.
Rapporten skal vurdere, hvorledes vindmøllerne på- virker oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet. Spe- cielt bliver oplevelsen af Sønder Lem Kirke set fra øst vurderet.
Velling Kirke ligger synligt i det flade landskab og ses ofte, både fra Skovbjerg Bakkeø og fra hedefladen, og den visuelle påvirkning af kirken bliver belyst på fle- re visualiseringer.
Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsy- net fra kirkegårdene bliver påvirket.
Støj og skyggekast ved naboboliger
Inden for en afstand af 1000 meter fra de nye vindmøl- ler ligger der 19 beboelser. I en afstand på 1,5 – 2,0 km
ligger et boligområde i Lem og 1,7 – 2,0 km borte lig- ger et boligområde i Velling.
Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land samt boligområder i Lem og Velling bliver påvirket visuelt af vindmøllerne samt af støj og skyggekast fra vindmøllerne.
Påvirkning af klima, geologi, beskyttet natur og miljø
Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved at mindske udledningen af CO2.
Rapporten vil desuden vurdere projektets påvirkning af områdets geologi, samt påvirkningen af flere beskyt- tede vådområder i projektområdet.
Særligt skal påvirkningen af et §3-område med pile- krat, hvor der tidligere har været tørvegravning, vurderes.
Området ligger nordligst i den østlige vindmøllerække.
Rapporten skal vurdere, hvordan mølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt fuglelivet og en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirek- tiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflager- mus, birkemus, odder, markfirben med flere. Lokalt er det specielt flagermus og odder, der eventuelt kan bli- ve påvirket.
Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets be- tydning for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen.
1.3 Rapportens opbygning
Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler:
Første kapitel, Indledning, redegør for valg af pro- jektforslag samt for hovedproblemer og planlægnings- mæssige forhold.
Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten.
Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nær- mere for projektet og for de aktiviteter, der er forbun- det med anlægs- og driftsfasen, og med en senere ned- tagning af møllerne.
Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet visualiseringer af møllerne i landskabet.
Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, ana- lyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af vi- suel påvirkning, støj og skyggekast.
Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi samt forbrug af ressourcer.
Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for eventuel- le fravalgte alternativer, for 0-alternativet samt for are- alanvendelse, ledningsanlæg og telesignaler samt socio- økonomiske konsekvenser af projektet.
Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorle- des det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen.
Niende kapitel, Henvisninger, indeholder referencer, litteraturhenvisninger med videre.
1.4 Lovgivning og planlægning
En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt be- rører projektet ved Lem Kær, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem.
Vindmøllecirkulæret
I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulæ- re nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og land- zonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at blive revideret som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil re- visionen foreligger, bliver der administreret efter det eksisterende cirkulære.
Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfat- tende hensyn ikke alene til muligheden for at udnyt- te vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæs- sige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til for- målet i en regionplan.
Området ved Lem Kær er ikke udpeget som vind- mølleområde i regionplanen, men er ved en efterføl-
gende planlægning for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2009 udlagt som vindmølleområde nr. 14, Lem Kær.
Planlægningen er udført efter strukturreformen, hvor kommunerne har overtaget vindmølleplanlægningen.
Ifølge vindmøllecirkulæret skal arealernes størrelse til- passes vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal og den afstand, der skal være mellem vind- møllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vind- energien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede in- teresser, der knytter sig til områderne.
Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til om- givelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstil- les nærmere nabobeboelse end fire gange møllens to- talhøjde.
Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er op til 149,9 m, og det medfører en mindsteafstand på 600 meter til nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. Nær- meste ejendom ligger 603 m nordøst for den nordlig- ste vindmølle i den vestlige række.
Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et planlægnings- udvalg for vindmøller på land for at finde områder til møl- ler over 100 m totalhøjde og revidere retningslinjerne for planlægningen. Udvalgets konklusioner vil på flere punk- ter medføre en revision af Vindmøllecirkulæret. Revisi- onen er endnu ikke gennemført, men den vil forment- lig medføre ændrede bestemmelser og vejledninger for blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmølleparker.
Støjbekendtgørelsen
Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendt- gørelse nr. 1518 af 14. december 2006. I daglig tale kal- det Støjbekendtgørelsen.
Det åbne land
Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vind- møller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs op- holdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke over- stige 44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A)
ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 m fra boligen.
Støjfølsomme arealer
Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommune- planlægningen er udlagt til boliger, institutioner, som- merhuse, kolonihaver eller som rekreative områder.
I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrunds- støj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved bo- liger, normalt ligge på 45 – 50 dB(A) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind.
Generelt
Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man ind- sende en anmeldelse til kommunen.
Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et el- ler flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype.
På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøg- te projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overhol- de støjgrænserne.
Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støj- måling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sik- re, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skul- le foretages ved vindhastighederne 5,5 – 6,5 m/s og 7,5 – 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo.
Naturbeskyttelsesloven
Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbe- skyttelse er kendt som Naturbeskyttelsesloven, der har til formål at værne om landets natur og miljø, så sam- fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.
Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Ved Lem Kær
Lavbund, potentielt vådområde byzone
Langsigtet byvækst Grænse kystzone
50 - 15 m højdegrænseplan Stauning Lufthavn 50 m højdegrænseplan Stauning Lufthavn Potentielt deponi
Kystzone friholdes for bebyggelse Natura 000 Landskabsområde
Råstofgraveområde Kirkeaftaleområde
Råstofinteresseområde Sommerhusområde
Kort 1. Regionplan og råstofplan
N Signaturer
1:100.000
Internationalt naturbeskyttelsesområde
er der flere beskyttede naturområder, i form af mose- områder, hvor der tidligere har været tørvegravning. I planlægningen vil projektets påvirkning af §3-områder ved den østlige møllerække særligt blive belyst.
VVM-redegørelsen vurderer projektets påvirkning af områdernes plante- og dyreliv, og beskriver eventu- elle afværgeforanstaltninger.
Planloven
Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilve- jebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggen-
heden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse.
Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, at der ved planlægning for vind- møller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegø- relse, der indeholder en vurdering af projektets virk- ning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse.
VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for men- nesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål
at give offentligheden mulighed for at vurdere det kon- krete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens be- slutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til pro- jektet.
VVM-bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVM-re- degørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virk- ninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer.
VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vur- dering af vindmølleprojektet og dets omgivende mil- jø, både på kort og lang sigt.
Landskabsområde
Fredede fortidsminder Lavbund, potentielt
vådområde Mindst 600 m
til nabobolig Afgrænsning af
rammeområde
§3-område Kulturområde
Højdegrænseplan Stauning Lufthavn Kystnærhedszone
Kort 1.3 Planforhold N1:5.000
Signaturer Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alter-
nativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-rede- gørelsen belyse et 0-alternativ, nul-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter.
Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på mil- jøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen.
Regionplanen
Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøj- de under 150 m er overgået til kommunerne med struk- turreformen, der nedlagde amterne. I planperioden frem til udgangen af 2009 er Regionplan 2005 for Ringkjø- bing Amt ophøjet til landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne i det tidligere amt skal planlægge for de områder, der er udlagt til vindmøller i planen.
Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller i Ring- købing-Skjern Kommune i april 2009 er vindmølleplan- lægningen i Regionplan 2005 afløst af retningslinjer- ne i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommu- ne. Reference /1/
Regionplanen regulerede forholdene i det åbne land.
Indtil Ringkøbing-Skjern Kommune vedtager en ny kommuneplan i 2009, er det forsat regionplanens be- stemmelser, der gælder i det åbne land.
I regionplanen er der i - eller i nærheden af - Lem Kær udlagt et område som potentielt vådområde. Udlægget er ikke i direkte konflikt med vindmøllerne, men hvis kommunen ønsker at udlægge området til vådområde, er det nødvendigt at tage højde for det ved anlæggel- sen af vindmøllerne længst mod nordvest. Det drejer sig om to vindmøller.
Der er udpeget et meget stort område som potentielt deponi. Denne udpegning vil blive reguleret af kom- munen og er ikke en binding.
En del af området i Lem Kær ligger indenfor Kyst- nærhedszonen, som vist på kort 1.2. Byggeri i Kyst- nærhedszonen kan kun finde sted, hvis det er begrun- det i beliggenhedskrav, som for eksempel havnebygge- ri eller vindforhold. Langs kysten er vinden altid væ-
sentlig højere end 5 – 10 km inde i land. Det er der- for bedst at placere vindmøller i nærheden af kysten, da det vil give et væsentlig bedre bidrag til produkti- onen af ren energi. Ved Lem Kær vil området på sigt erstatte de helt kystnære vindmøller i Velling Mærsk og Tændpibe, og således frigøre et større kystområde.
Rent visuelt vil de nye, større vindmøller påvirke ky- sten mindst lige så meget som vrimlen af små vind- møller gjorde. De vil dog optage en væsentlig mindre del af synsvinklen.
Afgrænsning af rammeområde for vindmøller Blandet bolig og erhverv
Boligområde Erhvervsområde
Tekniske anlæg Offentlige formål
Område til butiksformål
Signaturer
Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem Kær
N
Omkring kirkerne i Velling og Højmark samt Dej- bjerg er der udlagt aftaleområder. Inden for disse er byggehøjderne begrænsede.
Endelig viser kort 1.2 de internationale beskyttelses- områder langs - og i - Ringkøbing Fjord. I kapitel 6 er
der nærmere redegjort for disse områder samt for even- tuel påvirkning af de beskyttede arter i områderne.
Kommuneplanen
Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejder en lokalplan samt et kommuneplantillæg med blandt andet krav til opstilling og udlægning af støjkonsekvensområde. Til planerne skal der udarbejdes en miljørapport, og for projektet en VVM-redegørelse.
I temaplanen for vindmøller er området ved Lem Kær udpeget dels for at kunne give mulighed for afprøvning af serie 0 møller, prototyper, dels for at få et område til erstatning for de store, gamle vindmølleparker i Velling Mærsk, Tændpibe og Gestenge, som formodentlig vil være udtjente i løbet af nogle år. På sigt vil de tidligere 165 mindre vindmøller være fjernet, og i stedet vil der stå 11 – 12 store vindmøller i Lem Kær.
For vindmølleområde 14 Lem Kær er der følgende retningslinjer i kommuneplanen:
• I området kan rejses maksimalt 12 vindmøller.
• Vindmøllerne skal have samme farve og omdrej- ningsretning.
• Nødvendige målemaster for demonstrationsmøller kan rejses inden for rammeområdet.
• Maksimal totalhøjde på 149,9 m.
• Minimum totalhøjde 130 m
Generel retningslinje, at vindmøllerne skal være ens, gælder ikke i område 14 Lem Kær.
Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen vil Ringkøbing-Skjern Kommune udar- bejde en VVM-tilladelse til vindmøllerne i område 14 Lem Kær. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljø- krav om eksempelvis skyggekast, højde og belysning.
I nærheden af Lem Kær ligger byerne Lem, Velling og Højmark. I byerne er der lokalplanlagt både bolig- områder og erhvervsområder. Nærmeste boligområ- de ligger knap 1,5 km borte i den nordlige del af Lem.
Den fremtidige byudvikling i Lem vil være mod nord- øst og vil således ikke blive generet af vindmøllerne i højere grad end den eksisterende bebyggelse.
Kort 1.4 viser de eksisterende lokalplanområder med nummer for planen.
Lov om miljøvurdering
Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og pro- grammer være vurderet i en miljørapport.
Ikke teknisk resume
Indledning
Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af 11 nye vind- møller med en højde på 149,5 meter i Lem Kær nord- vest for Lem i Ringkøbing-Skjern kommune. Vindmøl- lerne vil blive opstillet i to rækker. I den østlige række vil de fem møller være ens, mens de seks i den vestli- ge række kan være af forskellig størrelse, som vil bli- ve brugt til afprøvning og demonstration. For nuvæ- rende forventes det, at begge rækker i hovedforslaget vil have vindmøller med en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Vest for den vestli- ge række bliver der opstillet målemaster. Antallet vil afhænge af, hvilket behov Vestas vil have for måling af vindforholdene. Det formodes, at antallet vil ligge mellem en og fire.
I forbindelse med projektet bliver der nedtaget 18 vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark i nærheden af Lem Kær.
Projektet og et alternativ med 12 vindmøller med seks i hver række er undersøgt i en VVM-redegørelse og miljørapport, der desuden beskriver et 0-alternativ, som er en fortsættelse af de eksisterende forhold.
Vindmølleplanlægningen for vindmøller med total- højde under 150 m er overgået til kommunerne med strukturreformen, der nedlagde amterne. Med vedta- gelsen af Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune i april 2009 er vindmølleplanlægningen i Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i kommu- neplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune.
I temaplanen for vindmøller er området ved Lem Kær udpeget som vindmølleområde 14. Området skal kunne give mulighed for afprøvning af prototype-møller, og være et område til erstatning for de store, gamle vind- mølleparker i Velling Mærsk, Tændpibe og Gestenge, som i løbet af nogle år vil være udtjente. På sigt vil de tidligere 165 mindre vindmøller være fjernet, og i ste- det vil der stå 11 – 12 store vindmøller i Lem Kær.
Den nordligste mølle i den østlige række vil i hoved- forslaget stå i et beskyttet §3-område, der består af mo-
se - tidligere tørvegrave - der nu er tilgroet i ca. 20 år gammel pilebevoksning. I alternativet drejer det sig om to møller. Placering af vindmøller i §3-områder kræver dispensation fra de kommunale myndigheder.
Regionplanen regulerede forholdene i det åbne land.
Indtil Ringkøbing-Skjern Kommune vedtager en ny kommuneplan i 2009, er det forsat regionplanens be- stemmelser, der gælder i det åbne land.
I regionplanen er der ved Lem Kær udlagt et områ- de som potentielt vådområde. Udlægget er ikke i di- rekte konflikt med vindmøllerne, men hvis kommunen ønsker at udlægge området til vådområde, er det nød- vendigt at tage højde for det ved anlæggelsen af de to vindmøller længst mod nordvest.
Regionplanen har desuden udpeget et meget stort om- råde som potentielt deponi. Denne udpegning vil blive reguleret af kommunen og er ikke en binding.
En del af området i Lem Kær ligger indenfor Kyst- nærhedszonen. Byggeri i Kystnærhedszonen kan kun finde sted, hvis det er begrundet i beliggenhedskrav, som for eksempel havnebyggeri eller vindforhold.
Langs kysten er vinden altid væsentlig højere end 5 – 10 km inde i land. Det er derfor bedst at placere vind-
møller i nærheden af kysten, da det vil give et væsent- lig bedre bidrag til produktionen af ren energi. Ved Lem Kær vil området på sigt erstatte de helt kystnære vindmøller i Velling Mærsk og Tændpibe, og således frigøre et større kystområde. Rent visuelt vil de nye, større vindmøller påvirke kysten mindst lige så meget som vrimlen af små vindmøller gjorde. De vil dog op- tage en væsentlig mindre del af synsvinklen.
VVM-undersøgelsen og miljørapporten, Vindmøller i Lem Kær, viser, at vindmøllerne i Lem Kær både over små og større afstande vil træde tydeligt frem i landska- bet på grund af deres antal og størrelse. Levende hegn og anden bevoksning vil dog i mange tilfælde skærme for udsynet til vindmøllerne. Selv fra korte afstande til vindmøllerne kan bevoksning skærme visuelt for vind- møllerne, så de bare skimtes gennem de vinternøgne træer. Det store flade slettelandskab, der strækker sig langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø, kan med sin store skala bære de store vindmøller.
Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gan- ge er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstan- de opfattes rækkerne aldrig, men anlægget fremstår sta- dig som en helhed med et tilfældigt mønster.
Foto 2.1 Visualisering af hovedforslaget fra jernbanebro ved Klaptoft.
Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk, da vindmøllerne i den østlige række har en markant høje- re navhøjde og en markant mindre rotordiameter end møllerne i den vestlige række. Vindmøllerne i den øst- lige række vil også for sig selv fremstår uharmonisk på grund af den lille rotordiameter.
Møllerne vil både i hovedforslaget og alternativet år- ligt producere en strøm, der svarer til 31.500 husstan- des forbrug. Vindmøllerne vil spare miljøet for godt 69.000 ton kuldioxid årligt i mindst 20 år.
Ved vurdering af de øvrige miljøforhold er der hver- ken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen afgørende forhold, der taler imod opstillingen.
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
I første omgang bliver prototype-møllen opstillet i efter- året 2009 med en målemast ca. 300 m vest for møllen.
Prototypen bliver formodentlig rejst på vindmølleplads 3. De sidste 10 – 11 vindmøller forventes først opstillet i 2011, da de først kan nettilsluttes, når der er etableret en ny 150 kV transformatorstation ved Nørhede.
Arbejds- og vendepladser bliver anlagt, inden vind- møllerne bliver rejst. Arbejdspladserne bliver perma- nente og på ca. 800 m2.
Fundamenterne til møllerne bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver rejst.
Det er beregnet, at støbning af et fundament kræ- ver 83 læs beton. Til etablering af de tolv fundamenter i alternativet skal der derfor køre omkring 1.000 last- biler med beton.
Endvidere skal der køre 22 til 24 større lastbiler med fundamentsdele.
Der vil desuden komme op til 144 lastvognstog med vindmølledele til hele projektet.
Målemasten vil være 94 m høj og fem m bred ved jorden. Det vil være en traditionel gittermast af stål, der bliver opstillet på et betonfundament, og det er bereg- net, at der vil komme to lastbiler med masten og cirka fem lastbiler med beton til hver målemast.
På arbejdspladserne vil op til tre kraner kunne være i brug samtidig, og større vindmølledele kan blive op- bevaret kortvarigt på pladserne.
Kranerne har en arbejdsradius op til 35 meter, og de vil blive benyttet i fire – seks dage ved hver vindmøl- le ved opsætningen.
Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 3,5 km vej.
Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer ud- gør cirka 7.700 m3. Vejmaterialet vil ankomme på rundt regnet 775 lastbiler.
Anlægsfasen forventes i 2009 at strække sig over fire til otte uger for den første mølle.
Ved realiseringen af de sidste 10 – 11 vindmøller vil der gå tre til fem måneder, før alle aktiviteter er tilen- debragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnet- tet og idriftsat.
I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for om- rådet være som for en mellemstor byggeplads. Aktivi- teterne i anlægsfasen kan give gener for dyreliv.
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over det- te må der forventes et meget begrænset antal ekstraor- dinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol nor- malt foregår via fjernovervågningssystemer.
Der vil dog blive en del trafik til den eller de sydvest- ligste vindmøller, hvor der vil blive kørt målinger, af- prøvninger, tests og optimering af enkeltdele af vind- møllen de første år. Trafikken vil primært være med mindre varebiler.
Sikkerhedsforhold
Risiko for havari med vindmøller er minimal for af- prøvede og godkendte vindmølletyper.
I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegod- kendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegod- kendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.
Efter et par havarier på mellemstore vindmøller i starten af 2008 er kravene til sikkerhedseftersyn på vindmøllerne blevet skærpet, så sikkerhedsudstyret bli- ver holdt i orden, efter de er opstillet.
Erfaringsmæssigt er større og tunge dele af vingerne faldet ned mindre end 100 meter fra møllen, mens let- tere dele med stort areal, der ville kunne skade en per- son, har været i stand til at flyve længere væk.
Ved den nationale prøvestation for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig kommune blev sikkerhedsafstan- den udvidet til 450 meter til nærmest bygning.
Nærmeste beboelse i Lem Kær ligger mere end 600 meter væk.
Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, men vindmøllen har sikkerhedsfunk- tioner, der medfører, at isen falder lodret ned. Da al- le møller er placeret mindst 600 m fra nærmeste na- bo, og står på steder, hvor der ikke færdes særlig man- ge mennesker, vil der ikke være væsentlig risiko ved isnedfald.
Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette del vil kunne falde brændende til jorden.
Ingen radiokæde-operatører har haft indvendinger mod projektet.
Der er ingen kloakledninger i nærheden, og ikke kendskab til vandledninger nær mølleplaceringerne.
På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræ- ver Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste lysmarkering af vindmøl- lerne. Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Ly- set vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10 candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti candela svarer til styrken i en 9 Watt pære.
Landskabelige og visuelle forhold
Til brug for vurdering af de landskabelige og visuel- le forhold er der foretaget visualiseringer fra punkter i landskabet, hvor folk bor og færdes, enten ved trans- port eller ved rekreation, det vil sige fra rekreative om- råder og udsigtspunkter, samt fra og mod de kirker hvor det er relevant. Endvidere er samspil med eksisterende
vindmøller visualiseret. Punkterne ligger i forskellige afstande og retninger fra vindmølleprojektet.
Landskabsanalysen er opdelt på tre afstandszoner:
Nærzone 0 – 4,5 km, mellemzone 4,5 – 10 km, og fjern- zone over 10 km.
Ved realiseringen af forslaget bliver 18 vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark i Ringkøbing-Skjern kom- mune taget ned. Vindmøllerne har en samlet kapacitet på 1,35 MW, der svarer til knap 4 % af kapaciteten for de nye vindmøller, der i det anvendte eksempel i VVM- rapporten har en kapacitet på 36 MW.
Anlæggets fremtræden
Vindmøllerne i Lem Kær vil træde tydeligt frem i land- skabet på grund af deres antal og størrelse, både over små og større afstande. Levende hegn og anden bevoks- ning vil i mange tilfælde skærme for udsynet til vind- møllerne. Det store flade slettelandskab, der strækker sig langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø, kan bære de store vindmøller.
Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gan- ge er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstan- de opfattes rækkerne aldrig, men anlægget fremstår sta- dig som en helhed med et tilfældigt mønster.
Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk på grund af vindmøllernes markant forskellige udseen- de. Vindmøllerne i den østlige række vil også for sig selv fremstår uharmonisk på grund af den lille rotor- diameter
På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræ- ver Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste lysmarkering af vindmøl- lerne. Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Ly- set vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10 candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti candela svarer til styrken i en 9 Watt pære.
Oplevelsen af landskabet og kystlandskabet
De eksisterende og allerede fastlagte vindmølleprojek- ter i mellemzonen præger landskabet øst for Ringkø- bing Fjord. Det vil fra de fleste positioner være muligt at se større eller mindre grupper af vindmøller. Det nye anlægs dimensioner vil dog bevirke, at det markerer sig
anderledes og tydeligere i landskabet, end de eksiste- rende vindmøller har gjort. Vindmøllernes dimensioner vil ofte betyde, at overgangen til bakkeøen forsvinder fuldstændig. Fra bakkeøen vil man ofte se vindmøller- ne over terræn og bevoksning, hvor de forstyrrer eller blot forandrer oplevelsen af landskabet. Hvis landska- bet i forvejen er præget af dominerende landbrugsbyg- ninger, siloer og industri, vil det ikke forstyrre land- skabsoplevelsen, at vindmøllerne er synlige.
Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne op- levelsen af kystforløbet mindre, da de står væsentlig længere bag kysten end de eksisterende vindmøller i Tændpibe og Velling Mærsk. Set på tværs af fjorden vil de store vindmøller ikke ændre oplevelsen væsent- lig på grund af den store afstand.
Oplevelsen fra nærmeste byer
Fra Lem og Velling vil bevoksning skærme for udsy- net til vindmøllerne, så rotor og vinger vil være delvist synlige. Man vil formentlig kunne se vindmøllerne fra vinduerne på 1. sal i den østlige del af boligerne i Vel- ling og den vestlige del af boligerne i Lem.
Fra Højmark vil man se vindmøllerne over terræn og bevoksning, især fra boliger i den vestlige og syd- lige del af byen. Formentlig vil bevoksning i haverne skærme en del, og den visuelle forstyrrelse af udsigten vil fortrinsvis blive oplevet fra veje.
Visuel påvirkning af kulturlandskabet
I området omkring Lem Kær ser man kun få fredede forhistoriske spor. Ved Rydbjerg knap 1,8 km fra nord- ligste mølle, ligger et fredet voldsted, samt rester af en mergelgrav. Ingen af disse vil blive påvirket af vind- møllerne.
Inden for nærzonen ligger to middelalderkirker, Vel- ling Kirke og Sønder Lem Kirke, samt Lem Sydsogns Kirke fra 1930’erne.
Oplevelse af kulturmiljøerne vil ikke blive forstyrret af vindmøllerne. Der er ingen skæmmende visuel påvirk- ning af de to middelalderkirke, Velling Kirke, der ligger vest for projektområdet, og Sønder Lem Kirke, der ligger øst for projektområdet. For Lem Syd sogns Kirke i Lem er der heller ingen skæmmende visuel påvirkning.
Rekreative forhold
Dejbjerg Hede, der ligger i mellemzonen, sydøst for vindmøllerne, bliver brugt til vandreture, og fra old- tidshøje i den vestlige del er der udsigtspunkter, hvor det i klart vejr er muligt at se til Vesterhavet. Udsigten fra Dejbjerg Hede bliver forstyrret af de nye vindmøl- ler, som står markant på den flade slette.
I Dejbjerg Plantage er der helt lukket, og selv fra ud- sigtspunktet ved Dalgas mindesten er det ikke muligt at se andet end bevoksning.
Vest for Ringkøbing Fjord, hvor der ligger en del sommerhusområder, og hvor der fra klitterne ved Ve- sterhavet er udsigt over fjorden, ser man vindmøllerne i klart vejr. Vindmøllerne påvirker ikke oplevelsen af den storslåede udsigt over fjorden og fjordkysten med siv og fugleliv.
På den nordlige side af Lem Sydsogns Kirke i Lem ligger et rekreativt grønt område. Fra anlægget står vindmøllerne sporadisk over villakvarteret. Vindmøl- lerne har ingen visuel forstyrrende virkning på ople- velsen af anlægget.
Visuelt samspil med andre vindmølleparker
Der er ikke fundet steder, hvor vindmøllerne vil komme i konflikt med de eksisterende vindmøller. Vindmøller- ne i Lem Kær vil ofte opleves sammen med andre vind- møller. I de fleste tilfælde vil det være tydeligt, at de nye
Foto 2.2 Visualisering fra Tændpibe
vindmøller er betydelig større end alle de eksisterende.
Vindmølleanlæggene vil fremstå klart adskilte på grund af afstand og de nye vindmøllers størrelse.
Det vil flere steder give et mere roligt indtryk, nårt de eksisterende møller i Tændpibe og de fire nordvest for Højmark bliver bortsaneret.
Naboforhold
Der er 19 boliger i det åbne land inden for en afstand af 1,0 km fra møllerne. Den nordvestlige del af Lem ligger knap 1,5 km væk, og der er godt 1,6 km til Velling.
Afstandskravet på minimum fire gange totalhøj- den, 600 m, til bygninger med beboelse er overholdt for samtlige naboboliger.
Nabobolig 2, Holmgårde 4, nabobolig 3, Holmgårde 10, nabobolig 14, Stavnskjær 3, nabobolig 17, Engholmvej 6 og nabobolig 19, Engholmvej 3, er de nærmeste boliger, hvorfra man mest markant vil opleve vindmøllerne, da der ikke er nogen væsentlig afskærmning mod møllerne.
Støjpåvirkning
Kravene i „Støjbekendtgørelsen“ er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for byerne i nærzonen ifølge støjberegningerne i VVM-rapporten.
De højeste støjpåvirkninger ved vindhastigheden 6 m/
s ved nabobeboelserne ligger mindre end 0,2 dB(A) un- der grænseværdierne. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøller- ne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den største støjpåvirkning får nabobolig 3, Holmgårde 10.
Skyggekast
Fem naboboliger, nr. 3, Holmgårde 10, nr. 4, Refstrup 5, nr. 5, Refstrup 3, nr. 12 Holmager 6 A, og nr. 13, Ryd- bjergvej 24, vil teoretisk få mere end ti timers udendørs skyggekast om året i både hovedforslag og alternativ.
Indendørs skyggekast på mere end ti timer rammer de samme boliger i hovedforslaget, mens det kun er boli- gerne 3, 12 og 13, som får mere end ti timers indendørs skyggekast i alternativet. Ved nabobolig 4, 5 og 13 vil bevoksning og driftsbygninger skærme for skyggekastet, så det sandsynligvis kommer under 10 timer årligt.
Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.
I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for skyg- gestop. Bygherre er indstillet på at installere skygge- stop, hvis det viser sig nødvendigt.
Samlet vurdering af naboforhold
Lovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger.
Kravene i „Støjbekendtgørelsen“ er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for Lem samt Velling.
To naboboliger vil få mere skyggekast end det an- befalede maksimum på ialt 10 timer om året. Skygge- kastet falder tidligt på morgenen i sommerhalvåret for naboen mod vest, mens det falder fra eftermiddag til aften ved naboboligen mod øst.
Af hensyn til to naboer mod øst og vest bør der stil- les krav om skyggestop.
Samlet set vil nabobolig 3, Holmgårde 10, nyt stue- hus ved nabo 12, Holmager 6A, samt nabo 17 og 18 på Engholmvej 6 og 5 få mest gene af vindmøllerne i form af udsyn, støj og skyggekast.
Luftforurening, klima og miljø
Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udled- ning på i alt 1,38 million tons CO2, eller ca. 69.000 t/år.
Det svarer til omkring knap ½ promille af den mæng- de, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til årligt at spare inden år 2012. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer, som bliver konsekvensen af en fort- sat emission af CO2 i uændret målestok. Set i et bre- dere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, da en markant reduktion kun kan opnås gennem mange mindre bidrag.
Sammenlagt bliver miljøet desuden sparet for en af- faldsproduktion på knap 89.000 tons slagger og flyve- aske, eller 4.440 tons pr. år. Desuden sparer projektet ca.
160.000 m3 ferskvand pr. år, hvis det antages, at vind- møllestrømmen fortrænger el baseret på kul.
Grundvand
Vindmøllerne bliver opstillet i et område med begræn- sede drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvands- beskyttelsen i området. VVM-rapporten vurderer, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagnings- fasen vil være minimal.
Foto 2.3 Skyggekast
Geologi
Vindmøllerne placeres ikke i et „værdifuldt geologisk interesseområde“. Det nærmeste geologiske interesse- område er Holmsland Klit/Ringkøbing Fjord-områ- det, hvis østlige grænse befinder sig ca. en km vest for mølleområdet.
Naturbeskyttelse
VVM-rapporten vurderer, at der ikke vil være væsent- lige konflikter mellem projektet og områdets flora og fauna. Det gælder også for EUs habitatdirektivs bilag IV-arter. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter i området, hvor møllerne præcist placeres.
I nærområdet ligger en række beskyttede småbioto- per, som muligvis indeholder forskellige beskyttede dy- rearter, odder og spidssnudet frø. En til to af møllerne placeres i et §3-område, som består af et moseområde tilgroet med pil. Møllerne vil lægge beslag på mindre dele af moseområdet og dermed indskrænke biotopens udstrækning i beskeden grad. Placeringen kræver dis- pensation fra de kommunale myndigheder. VVM-rap- porten vurderer, at møllerne i øvrigt ikke vil få væsent- lig negativ indflydelse på de dyr og planter, som måt- te leve på biotopen.
Rekreative interesser
Området anvendes til planteavl, og nærområdet bliver ikke anvendt i stor stil af offentligheden. Derimod be- nytter lokale lodsejere arealerne til jagt. VVM-rappor- ten vurderer, at projektet ikke forringe nogen af disse rekreative anvendelser.
Beskyttelse af kulturelementer
Der er ingen fredede fortidsminder på det planlag- te etableringsområde, vindmøllesteder samt adgangs- veje. Forekomst af skjulte fortidsminder er ukendt, idet der ikke tidligere er foretaget arkæologiske un- dersøgelser i området. For at sikre eventuelle skjulte
fortidsminder,der måtte blive berørt af anlægsarbej- det, foreslår Ringkøbing-Skjern Museum en arkæo- logisk forundersøgelse. Området er ikke udpeget som kulturarvsareal.
Landbrugsjord
I alt udtages permanent omkring 26.000 m2 - eller 2,6 hektar - jord af landbrugsdrift.
Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal al- le anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugs- drift.
Socioøkonomiske forhold
VVM-rapporten vurderer, at de forventede miljøpå- virkninger af anlægget ikke vil have negative socio- økonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritids- interesser, råstofindvinding, landbrugsmæssige interes- ser, jagt eller fiskeri.
Sundhed
Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved re- duktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirk- ning og ved skyggekast ved naboboliger.
Emissioner
Vindmøllerne i Lem Kær vil reducere udledningen af kuldioxid samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftvær- kerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elek- tricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne på- virkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker.
Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, som bliver kaldt eks- terne omkostninger. Undersøgelserne viser, at vindenergi- en sparer samfundet for store eksterne omkostninger. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en lykkeligere tilværelse.
Støj
Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 dB(A) er anset for et kritisk niveau. Niveauet ligger mellem stø- jen fra almindelig tale og støjen fra legende børn. Be- regninger viser, at ingen naboboliger udsættes for mere end 41,9 dB(A) ved vindhastighederne på 6 m/s og 8 m/
s. Niveauet svarer til støjniveauet ved sagte tale. Støjen kommer som et sus, der gentages hvert andet sekund, og monotonien kan være en del af problemet.
Støjen fra vindmøllerne vil på grund af baggrunds- støjen fra bevoksning og bebyggelse dog næppe kun- ne høres med en vindhastighed over den, der svarer til frisk til hård vind. Det skyldes, at baggrundsstøj fra træer og vindens susen ved bygninger vil overdø- ve støjen fra vindmøllerne, når vindstyrken er over 10 – 12 m pr. sekund.
Ved vindhastigheder over 10 m/s stabiliserer støj- emissionen sig - eller falder - for pitch-regulerede møl- ler, som der er tale om ved Lem Kær.
Skyggekast
Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevinger- nes passage mellem solen og opholdsarealet. Skygge- kastet kan virke stressende. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 ti- mers skyggekast årligt.
To boliger vil sandsynligvis få skyggekast i mere end ti timer årligt. Det drejer sig om nabo 3, Holmgårde 10 og nabo 12, Holmager 6 A ved evt nyt stuehus. Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.
I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for skyggestop. Bygherre er indstillet på at etablere skyg- gestop.
Overvågning
Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVM- tilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtag- ningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigel-
se af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en gi- ven tidsperiode.
Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene.
Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målin- ger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.
Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få fore- taget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommu- nen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæm- pe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-til- ladelsen ikke er overholdt.
Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågnings- program, som registrerer alle fejl, og om fornødent stop- per møllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske pro- blemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseen- de eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen.
Sammenfatning
VVM-undersøgelsen viser, at opstillingen af vindmøl- ler hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen med- fører væsentlige negative miljøkonsekvenser i forhold til omgivelserne. Undersøgelsen viser desuden, at gen- nemførelsen af vindmølleprojektet ikke vil få væsent-
lig negativ indflydelse på naturinteresserne i området.
Placeringen af en til to møller i et §3-område kræver kommunal dispensation.
Vindmølleprojektet sparer miljøet for ca. 1,4 milli- oner tons drivhusgasser og ca. 89.000 tons slagger og aske i løbet af tyve år.
I forbindelse med opstillingen af de nye møller bliver der nedtaget 18 eksisterende vindmøller, der alle står i Tændpibe Vindmøllepark i nærheden af Lem Kær i Ringkøbing-Skjern kommune.
VVM-rapporten påpeger, at møllen i den vestlige række i alternativet har et størrelsesforhold mellem ro- tor og tårn, som er er uharmonisk.
Beregninger viser, at kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræ- ve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst.
På baggrund af, at skyggekast overskrider de vej- ledende værdier ved to naboboliger, kan kommunen i en VVM-tilladelse stille krav om, at vindmøllerne, der er årsag til overskridelsen, bliver stoppet i de tids- rum, hvor skyggekast giver anledning til problemer.
Herved sikrer man, at ingen naboer bliver påvirket af skyggekast, der overstiger den vejledende grænsevær- di på 10 timer årligt.
Tabel .1 Projektet opsummeret
Hovedforslag 1 Alternativ 1 Mulig variation
Antal møller 11 1
Samlet kapacitet (MW) 33 36 33 – 41
Rotordiameter (m) 11 90 og 114 90 – 10
Navhøjde (m) 93,9 93,9 og 104,94 89,9 – 104,9
Totalhøjde, maksimum (m) 149,9 149,9 149,9
Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 1,8 1,8 og 16,1 10 – 18
Produktion pr. år, cirka (MWh) 111.000 111.000
Samlet produktion over 0 år, cirka (MWh) .0.000 .0.000
Støj, maksimal dB(A) ved nærmeste naboer ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s 41.8 41.8 Skyggekast, maksimalt ved naboer om året, indendørs og udendørs (timer:minutter) :15 og 7:0 19:11 og 3:58
Antal møller, som nedtages ved 1. mølles opsætning 18 18
Sparet udledning til miljøet over 0 år (tons)
Kuldioxid (CO) 1.388.000 1.388.000
Svovldioxid (SO) 78 78
Kvælstofoxider (NOx)3 .500 .500
Slagger og flyveaske 89.000 89.000
1 Forslagene er visualiseret og beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende
Beskriver mulig variation i både hovedforslag og alternativ
3 Kvælstofoxider - NOx - er kvælstofoxid - NO - og kvælstofdioxid - NO 4 Værdierne 90 og 104,9 hører sammen ligesom 11 og 93,9
Kort 3.1 Vindressourcerne
4700 – 4167 – 4700 3633 – 4167 3100 – 3633 567 – 3100 033 – 567 1500 – 033 – 1500 Energiindhold i vinden i 100 meters højde
Reference /1/
kWh/m/år
Vindmølleområde
N
N
3 Beskrivelse af anlægget
3.1 Anlægget
Vindmøllerne
Hovedforslaget
Ved hovedforslaget bliver der opstillet 11 vindmøller cir- ka 1.500 m nordvest for Lem i Lem Kær. Vindmøller- ne vil blive opstillet på to rækker med fem i den østlige.
Ud over vindmøllerne vil der vest for den vestlige ræk- ke blive opstillet op til fire målemaster på række parallelt med vindmøllerne. Antallet vil afhænge af, hvilket be- hov Vestas vil have for måling af vindforholdene. I før- ste omgang bliver prototype-møllen opstillet på formo- dentlig vindmølleplads 3 i efteråret 2009 med en måle- mast ca. 300 m vest for møllen. De sidste ti vindmøller forventes først opstillet i 2011, da de først kan nettilslut- tes, når der er etableret en ny 150 kV-transformatorsta- tion ved Nørhede.
Afstanden mellem møllerne bliver ca. 320 m i ræk- kerne. Afstanden mellem de to rækker er knap 500 m.
Kort 3. Placering af møller, veje og arbejdsarealer i hovedforslaget
Ny mølle Eksisterende arbejdsvej
Signaturer kort 3. og 3.3
*
Målemast50 500 750 1000 meter
0
Ny arbejdsvej Arbejdsareal
Kort 3.1 Vindressourcerne i Lem Kær hører til den højeste katagori i Danmark.
*
N Vindmøllerne vil være op til 149,9 m høje til øver- ste vingespids. Navhøjden bliver 80 - 104,9 meter. Ro- tordiameteren vil være fra 90 til 120 m. Vindmøller- ne vil være ens i den østlige række. De kan blive af an- den størrelse i den vestlige række. Der er dog en stor sandsynlighed for, at alle 11 vindmøller vil blive ens.
For nuværende forventes det, at begge rækker i hoved- forslaget vil have vindmøller med en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Disse møller vil have en samlet kapacitet på 33 MW.
Der kan på længere sigt blive tale om, at en eller to af vindmøllerne i den vestlige række kan blive udskif- tet til en ny type, som Vestas ønsker at optimere.
Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå.
Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade.
Generatorstørrelsen vil være fra tre til fire MW, af- hængig af møllens dimensioner. Den samlede installe- rede effekt vil således ligge mellem 36 og 48 MW.
Der er foretaget beregninger for den mest sandsyn- lige vindmølle på projektområdet, som er den serie 0 mølle, der opstilles i 2009. Det er en vindmølle på 3,0 MW med navhøjde 93,9 m og rotordiameter 112 m.
Det medfører et forhold på 1:1,19 mellem navhøjde og rotordiameter. Totalhøjden bliver 149,9 m.
Alternativet
I alternativet bliver der opstillet 12 møller med seks i hver række. For den vestlige række gælder de samme forhold som i hovedforslaget. I den østlige række vil der blive opstillet møller med mindre rotordiameter.
Den vindteknisk optimale mølle har en rotordiameter
på 90 m og en navhøjde på 104,9 m. Det giver et for- hold på 1:0,86. Disse 12 møller vil have en samlet ka- pacitet på 36 MW.
Variationen i østlig række vil først og fremmest fore- komme for navhøjden, der kan variere fra 80 til 104,9 meter. Det skyldes, at møllerne står tættere end i ho- vedforslaget, og dermed kan rotoren ikke blive væ- sentlig større end 90 m. Afstanden mellem møllerne bliver i den vestlige række ca. 320 m og i den østlige ca. 290 m.
Veje, arbejdsarealer, fundamenter og målemaster
I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt ar- bejdsvej og arbejdsplads som vist på kort 3.1 og 3.2.
Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende markveje eller som ny vej, og bliver op til 5,5 meter brede.
Arbejdspladsernes størrelse bliver permanent op til ca. 800 m2, men i anlægsfasen vil midlertidige arbejds- og opbevaringsarealer lægge beslag på yderligere op til ca. 450 m2 ved hver vindmølle.
Arbejdsvej, arbejdsplads, vendevej og opbevarings- arealer får en belægningsopbygning af grus eller an- det godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil belægningen på de midlertidige områder blive fjernet og områderne dækket med jord og tilsået som det om- givende område.
Vindmøllefundamenternes størrelse er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fun- damenterne vil være kvadratiske med en bredde på 16 til 20 m, afhængig af møllestørrelsen. Se figur 3.1.
Vest for den vestlige række bliver der opstillet måle- master, på række parallelt med vindmøllerne. Antallet vil afhænge af, hvilket behov Vestas vil have for må- Kort 3.3 Placering af møller, veje og
arbejdsarealer i alternativet
Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag
Forslag Antal
møller Navhøjde m Rotor- diameter
m
Maksimal totalhøjde
m
Nominel omdrejningstal 1
pr. minut
Effekt pr. mølle maksimaltkW
Årlig produktion maksimaltMWh
Produktion over 0 år MWh maksimalt
Hovedforslag 11 93,9 11 149,5 1,8 3.000 111.000 .0.000
Alternativ 1 89,9 – 104,9 90 – 10 149.5 1,8 og 16,1 3.000 ca. 111.000 ca. .0.000
1 Nominel omdrejningstal er rotorens normale omdrejninger pr. minut ved fuld ydelse. Ved særlig lav eller høj vind kan det variere fra minimum 8,6 til maksimum 18,4 for 90 m rotoren. For den større rotor i hovedforslaget vil tallene være lavere, da de er proportionale med rotordiameteren.
