Lauritz og Elna - og de andre

Lauritz _og Elna ^{- og} de andre

Hvaden

samling postkort kan fortælle

Af

Liventhal

Artiklenbehandlerensamling postkort itogrønnepostkortalbumi Arbej¬

dermuseetiKøbenhavn(1), de fleste-ca. 100^-fra perioden 1905-14. Deer skrevettilenungmand,Lauritz Olsen, ^{og senere} ogsåtil hans veninde^og

tilkommendekone, Elna Petersen.Beggehar bopæli tidens folkelige køben¬

havnskekvarterer,ogde skrevne meddelelserfortæller bl.a. omseksualmo¬

ralen i Danmarks hovedstadfør 1. verdenskrig, ietmiljø dererforskelligt

frabourgeoisiets.

Lauritzer sønafenenligmormedtrebørn,ogenligemødreerdermange af ibyensfolketællinger. Han har pigebekendtskaber fra haner14,menetaf dem, med Elna, fører til samlivogbarnefødsel, samliv da Elnaer17ogbar¬

nefødsel da huner18 årgammel, mensLauritzer4 år ældre. Tilsyneladen¬

deaccepteresderessamliv af Lauritz'mor-måske ikkeaf Elnas forældreog

søskende, derimod afhendes slægtningeog bekendte påhendes fødeegn i Sydsjælland. Da deres barn ^erfødt, gifter de sig også, samtidig medat den

ungemanderindkaldt somsoldat. Andre,somacceptererderes samlivog

illegitime barn, ^erenenlig kone, som de bor hos, og enandenenlig kone,

hoshvem Elna efter alt atdømmeføder sit barn.

Enkelte supplerende oplysninger ^om postkortalbummenes personer er hentetfrafolketællingerogfra politiets registerblade. Ellerserpostkortene

deenestekilder tiloplysningeromLauritz Olsenfra Saxogade 12 i Køben¬

havn,og omhans bekendtskab med ElnaPetersen fra Borgergade 81, da de beggeer ungemennesker.

Postkortenesom kilde _og

kommunikationsmiddel

Mangeaf meddelelserneerblot fødselsdags-, jule-ognytårshilsner. Andre

erkortere eller længere beskeder, aftaleromatmødes. Postkortvaretpo¬

pulært medie, inden forKøbenhavn kunnemansendeetkortomformidda¬

gen,så kom detfremsammedag.Dervar6daglige ombæringer,ogderkom ogsåpostomsøndagen (2).

Demennesker,det herdrejer sigom, erikke brevskrivere, undtageni helt specielle situationer.Tosteder omtaler de postkort somet»brev« (3). Der findesto egentlige breve i samlingen, det^ene fraenbedstemor, retintetsi¬

gendeaf indhold. Det andet skal vi komme tilbagetil.

Telefon eromtaltiettilfælde(4),mendeter enekstraordinær situation, juleferie, ogmodtageren har ikke kunnet få fri. Telefonenmåbefinde sig i

dethjem, hvor hun tjener.

De åbne postkort bruges ^som meddelelsesmiddel selv i alvorlige situa¬

tioner:etønskeomfadder tiletdøendespædbarn (5).Og detvar envigtig ting for personerne i dette miljø at sørge for at have sig en forsyning af

kort(6).

Selvemotivernepåkortene bruges ogsåsomkommunikationsmiddel. Et

interieur fra Frue Kirkeerfra afsenderenssideetsignalombryllup (7),og

postkort med kærestepar har også deressignalværdi (8). En anden mådeat sendeskjulte beskeder på,erat sætte frimærket skævt eller på sidenogho¬

vedet, hverstilling har sin^egenbetydning (9). En tredje mådeatsende be¬

skederpå,ervedatskrivedem underfrimærket (10),ogsåerder deegentli¬

gemystifikationer, der skal signalere intimt forhold:atunderskrivesig med prikker eller mednavnet stavet bagfra (11).

Nårvi kombinerer alle deoplysninger,mankan pine udaf samlingen: da¬

toerogpoststempler,afsendereogmodtagere, deres adresseroghåndskrif¬

ter- så dukker der en lille historisk brik frem. En brik, der fortæller om

jævne menneskers liv. Mennesker, som sjældent skriver breve eller me¬

moirer,menhvis liv erbåde banalt ogrepræsentativt for deres^gruppe.

Budskabet med denne artikelerderforogsåenopfordring til ikkeatsplit¬

tepostkortsamlingen ad alene efter motiverne på kortene, men at bevare

dem samlet afhensyn til deres historiskeogetnologiske kildeværdi. Disse

toalbum med et efter alt at dømme nogenlundeintakt indhold ernemlig lidt afensjældenhed.

Lauritz og

hans baggrund

»HerrLauritzOlsen, Saxogade 12,stuen«på Vesterbro modtageri året 1905

enhilsen til sinfødselsdag d. 3.11. fra »din Ven Albert«,^ogendnu^enhilsen

fraMine, somblot adresserersit kort til»Laris« uden hr. ogefternavn.

Lauritzfylder 14 år. Detfremgår af folketællingen først iåret1906,atder på hans adresse bor:en»Husmoder«,hvis erhverver»Rengøringforskelli¬

geSteder«,og3 børn, desuden^enlogerende,^{som er}tjenestepigeudeibyen.

Moderen noteres som afægtestand»fraskilt« ^og afreligion »romersk ka¬

tolsk«. Hun er født i Jylland i 1862 og kom i 1890 til København. Den

ældste dreng på adressenerfødt 1890 ogkontorlærling, ikke længere barn

Til Lauritzpå hans

16-års dag d. 3.11.

1907 fra Mine S, med tilbud om en

»omgang« (hvad?)

og pindebrænde til

kakkelovnen.

som 15-årig. Den yngre, Lauritz, er»barn«, født 1891. Anna erogså barn,

født 1897. DeterLauritz' familie.

Om deydreforhold i hans ungdomsliv fortæller postkortene,athanbli¬

verkonfirmeret i maj 1906 (gratulationskort fra vennenAlbert). At han i

1908 og1909arbejder ietfirma vednavn»Quick Meal Stove« i Farvergade

15 i Københavns indreby (kortfravennertil denne adresse). At hanbliver

boendesammenmedsinmorogsøsteri Saxogade 12, dognupå 4.sal (post¬

kort til adressen og folketælling 1911), mens broderen Johannes er flyttet hjemmefra i 1907 (postkort fra Johannes med adresse i Brogade 21D til Lauritz). At Lauritz i 1912, som 20-årig, arbejder i »Pakkeekspeditionen, Magasin du Nord« (postkort fraven, sendt hertil).

Om Lauritz' socialemiljø i øvrigt fortæller postkort fra udlandet,at toaf

hansvenner ertilsøsiudenrigsfart, den ene som letmatros.

Til Lauritz på hans 16-års dag d.

3.11. 1907, »Hjertelig til Lykke« og

»Med Hilsenfra «.

Lauritz _og

pigerne

Til sin 16-årsfødselsdag 3.11.1907 får Lauritz blandt flereetkort,underteg¬

net»MineS«. Densamme Mine, som skrevtil hans 14-års dag. Dengang

sendte hunet prospektfra etkro-hoteli Nordsjælland (dog poststemplet i København), beskedenvarblot »lökke påfolsedagen«. Dennegangsender

hunetprospekt medstorevillaer ud tilvandet,men selverhunnæppe no¬

gen velhaver.

Hunskriverpåsit kort til »Her Laris Olsen, Sakxogade 12+4s«:

»Lökkepå folsedagen önskes af den du ved nok du kan komme hæn til mig i^morgonsåda hæn ved 6 så skal dufåenomgång enåannetjng jæ har litpennbrænetil dig vis dutrængertilatföre i kakelong jæ har jik tjdatt kommMine S«.

Hendesstavning har mindelseromgotiskskrift, menmed bolle-å, oghun skriversomhun taler.Dialekt?Hendesskolegang har nokikkeværetdenfi¬

neste.^-Hendes kortersendtomlørdagen d. 2.11.,Lauritzskal altså komme

om søndagen,som erhansfødselsdag.

Menforudenkortetfra Mine får Lauritzogså på dagenetfra^enanden pige.

Vi må slutteostil hendesnavnudfra andre af hendeskort,for dette-hvis

Til Lauritz på hans 17-års dag d.

3.11. 1908, »De bedste Ønskerpaa

Fødselsdagen sendesdig af OdaAn¬

dersen«.

ordlyd bloterethjerteligt til lykke^-erundertegnet medprikker,4plus8.

Hun har allerede skrevet tidligere på året, iaugust, da underskrev hun sig

»E!«, ogigensammejul 1907 sender hun hilsen, dennegangunderskrevet

Ella.

Også defølgende år kommer der kort fra Ella. En hilsen til Lauritz' 17-års dagi 1908ermystisk underskrevet »Alle Nesredna« (læsbagfra),ogfrimær¬

ketersatpåhovedet, det betyder »kommersnart«.

11909 sender Ellaennytårshilsen, der ogsåertil Lauritz' familie, under¬

skrevet med hendes fuldenavn.11910 sender hunfødselsdagshilsen på Lau¬

ritz' 19-årsdag, også medhilsen til den øvrige familie, også med hendes ful¬

denavn. Menpåbegge kortsætterhun sinefrimærker, lidt halvhjertet, på skrå, i 1909sådet kan betyde»etkys« eller»forglem mig ej«,ogi 1910 så det

kanbetyde »jeg elsker dig« eller »mød mig^somsædvanlig«.Detsidstekort afslører,athun borisammekvartersomLauritz, for hun harsatsin adresse på, Eskildsgade 35, 4. Derefter hører viikke meretil Ella.

Entredje pigeerkommet ind i billedet med lykønskningeri 1908 på Lau¬

ritz' 17-års dag. Hun underskriver sig Oda Andersen, og skriver igen til fødselsdagene i 1909og1910. Detsidste kort har fejl adresse-Saxogade 17^-

TilLauritzd.14.3.1910fraHelga Petersen, somLauritzskalkontaktegen¬

nemSundby Postkontor, ogmedbesked underfrimærket»Petersen^... (hen¬

desfar?) ^... slog ikke.«

deneroverstreget oghilsenenerkommetfrem til denrigtige alligevel. Og

Oda harsatsit frimærkepåskrå,lidt halvhjertet ligesom Ellasammeår,og med samme betydning: »jeg elsker dig« eller måske »mød mig som sæd¬

vanlig«.

Den _unge Lauritz har haft flere bolde i luften ad gangen. For også be¬

kendtskabet med Minefortsætter, i 1909, hvor både EllaogOdaskriver, får

hanogsåfødselsdagskortfra hende, ogmedfrimærket på hovedet, det bety¬

der »kommersnart«.Nuunderskriverhun medsit fulde_navn,Mine Svens.

Hendessidste kort erfra 1911 til fødselsdagen inovember, hvorhun også

ønsker altgodt i detnyeår-Mineregneraltsåikke medatseLauritz forelø¬

big.

Dererflere, enkeltstående,kvindenavne i den^unge mandsliv.Ensyrlig hilsen,somikke kan dateres, lyder: »Hrr Olsen skal alligevel ønskeshjerte¬

lig Til Lykke^paaFødselsdagen af KirstinePedersen.«

Etpigebekendtskabførstpå året 1910 røbersiggennemtokort.Deteneer

poststemplet 14.3.ogteksten lyder:

Til Lauritz på hans 21-års dag d.

3.11. 1912fra tobørn, BodilogAlfri-

da. Kortets motivsignalerer erotik.

»KæreLauritzjeg kommer ind^ogtaler med dig imorgen. Kære Lauritz,

detbliver Kl 1. Takforsidst.Jegvarked afatjeg ikkemaattegaa saagik

min Søster ned _ogsagdenogettil dig min kære Lauritz.« På skrå i mar¬

gen: »Nutil Slut ^mange kærlige Hilsener fra din hengivne Helga Peter¬

sen«og, lodret: »Skriv ned på Posthuset H. P. Sundby Postkontor«. En¬

delig, på hovedet: »Tag Frik afogsig mig hvad der stod«. Frimærketer halvt løsnet-detsidderpåskråtil »Kys«^-ognedenunderses »...Lauritz

...Petersen ^... slog ikke«.

Der stårmere under frimærket, men Lauritz har åbenbart været tilfreds med, hvad han kunnese. Pådet andet kort fraHelga, udenportoogpost¬

stempelogaltså sendti kuvert, står bl.a.:

»Da dererblevetnoget i Vejen med mig kan jeg ikke komme i ^morgen

Men_paaLørdag skaljeg nok komme Kl1 bestenogsaaskal dufaa hvad jeg har lovet dig...«

Tre gange skriver Helga sit »Kære Lauritz«, oghun beder ham ikke blive

vred. Der kan ikkeværetvivlomforholdetmellem den18-årigeungemand

og enpige, der efter håndskriftogkortenes indhold måvære purung.

I året 1911får vi ikkemeget atvideomLauritz, dererkun 3 kort,etaf dem

detsidste fra Mine. Men i 1912erder_mangekort,sombl.a.fortæller,atden

20-årigeungemandi juni inviteres til bekendte i Hornbæk i sin ferie. (An¬

drekort, fra mandlige venner, viser, at de ogsåtagersig ferie, en ven eri tvivl_om,hvornår han igen skal møde, når der blevsagt10 dage, skal han så

kommeom lørdagen?).

Sidstpå året1912, nemlig fødselsdagen,^ogigen i januar 1913,finder vito postkort, dersignalerer erotik. De^er, for første^gangi samlingen, aftypen med_ungekærestepar, dergantes,uden tvivlfra den slags serier,^somtidlige¬

reerbehandlet heri »Folk_ogKultur« (12). Men detokorterfraetparbørn,

det ses tydeligt af håndskriften. Det første er en hilsen og lykønskning til fødselsdagen fra Bodil og Alfrida. Det andet, fra 11. januar 1913, lyder:

»KæreLauris Du skal have_mangetakforKortetsomdusenteFar.Dumaa gerne stave mit Navn rigtig. Du kommer vel paa Søndag. Hils din Mor

Anna _ogdig selv fra Bodil. Alfrida.« Børnene har sat dobbeltportopå, to frimærker, begge på skrå til enten »jeg elsker dig« eller »mød mig som

sædvanlig«. I året 1912erLauritz altså blevet søndagsgæst iethjem, hvorto pigebørnsignalerer erotik. Det måvære enældresøster,detdrejer sigom-i

hvertfald forLauritz.

Brevet til Elna

Nukommer deretlængere dokument ind i samlingen. Et brev. Deterdate¬

ret 30. april 1913 og adresseret »til Frk. Elna Petersen Agrar Hotellet Larsbjørnstræde 12« i Københavns indre by. Afsenderen bag på konvolut¬

tener»PetersenBorgergade 81, 3. Sal«. Denførste af de fire oktavsider ly¬

der:

»KæreElna,

Dukomikke i Aftes da FadersenteBudefterdig det du sagdevarlige-

saa meget som Farvel til dit Hjem du finder ingen Tilgivelse merehos

hamjegtroedeikkehan kunneblivesaavredpaasineegneBørnmendet

kunnejeg rigtig se i Aftes detvar ikke noget vide godt Skudsmaal Fru

Hansen_gavFaromdigmen nuhar hanfaaet Syn for Sagen deterdetjeg længe harventetpaadubliver familiens sorteFaarligesom Otto du har

vel_ogsaaetgodtHjem i den Sladre Bule dusøgerdu kanumulig lære^no¬

get godt men det vil du ikke høre noget om du kommer til engang og trække det korteste Straa det er siden du er begynt at komme hos den

Gamle atduerblevetsom duer men nuhar dualtsaa ingen Hjem...«

Brevet fortsætter i sammetone, ogder står også, at»Farharforbut detat kommei NielsensHjem...«ogat»hun slæbtedig fra Skidtet ude hos Han¬

sen oglige ind i sit eget«. Deto dobbeltsider på linieret papir med en del

blækklattererskrevet meden omhyggeligskoleskrift. Dereringen under-

Til Lauritz på hans 22-års dag d.

3.11.1913, da han deler adressemed Elna hosfru Nielsen, Gartnergade

6 A. Korteterfra hansmor ogsøster

- og mon ikke vi her haretportrat- fotoafdetoungeselv?

skrift, men nederst på sidste side står: »Med Hilsen fra dine Brødre og Søskende«. Vi kan slutteaf indholdet ibrevet, atElnaeren ungpige, der

harfåetdårligt skudsmål i^enplads, ogathendesfar^ervred på hende,fordi

hun kommer hosen vis fru Nielsen.

Lauritz _og

Elna

Dereringen kort i albummene fra detnæstehalve år, ikkefør d. 6.10.1913,

hvorvi finderetkort, adresserettil»HerLaurist Olsen, Hummergade 11«,

hvis tekstindledes:»KæreLaurist_ogElna«. Detobor altsåsammen nu, og kort til dembeggesenerepå åretbekræfter det. Dette første korterfra Has¬

lev(iSydsjælland), afsenderen hedder Andrea,oghunsvarerpånoget,Elna

oglauritz har skrevet til hende. Andreas stillingi samfundet fremgår afor¬

dene:»Jegerjosnartfærdig medatværeher. Detbliver vist ikke tilnoget med Pladsi København«. Altsåtjenestepige.

Hvis vietøjeblik springer uden for postkortsamlingen, kan vi ud fra etaf politiets (senere) registerbladese,atElnaerfødt 18.12.1895 i Thestrup ved

Haslev. Hun har altsåforbindelsemed sin fødeegn, da hun^som 17-årig, på

%//gf Jyjjfaap

Nytårshilsen til Elna d. 30.12. 1913 fra en veninde eller slægtning på Haslev-egnen, der omtaler »din ven,

somjeghavde den Fornøjelseathilse

paa.«

vej mod de 18, lever^sammen med den fire år ældre Lauritz. På register¬

bladet får viogsåbekræftet hans stilling: lagerarbejder.

PåLauritz'fødselsdag d. 3.11.1913 får han kort på^{en ny}adresse,hos »En¬

kefruNielsen, Gartnergade 6 A St.« på Nørrebro. At Elnaerflyttetmed,ses aflykønskningskort påsammeadressetil hendes fødselsdagenmånedsene¬

re.Er det denfruNielsen,de bortil leje hos,somomtales såskidt i brevettil

Elnafraomforåret?Og hvordan har hendesfamiliesetpå detounges sam¬

liv?

Vi kan kun _se,atbåde hanoghunfår lykønskningskort til deres mærke¬

dage»fra ModerogAnna«. Lauritz' kort viseret ungtpar ietatelier, der

ømt læggerkindmod kind. Igen til jul får han etkort med sammehånd¬

skrift, underskrevet »Søster«.DeterLauritz'mor ogsøsterAnna på 16 år,

somskriver til Nørrebroadressen. At forholdet tilenvisgraderlegaliseret,

sesafetandetjulekort tilElnafraenkvinde:»Enrigtigglædelig Jul ønskes

dem_og deres Forlovede«.

D. 27.12. 1913 mødervi for første_gangLauritz'håndskrift. Hanskriver hjem til Elna fra Haslev: »Kære Elna. Jeg har ringet til dig i Dag^menjeg

blevskuffet vedathøreatDuvarsyg.Jeg haaber Dubliver rask tili^morgen

saa du kommer _og henter os ved Banen. Vi kommer med sidste Tog til

TilLauritz- nutilbage på sin ^mors Saxogade-adresse ^- fra Andrea i Haslev d. 24.2. 1914, derforlanger besked»for De ved vel nok hvorfor«

om, hvad deterfornoget, atElna»er kommenhjem«. Også billedsiden af korteterbrugttilatskrive på,detses

flere andre gange i postkortsamlin¬

gen.

København. MedHilsen Lauritz«. Kortet viser Magasin du Nord på Kon¬

gensNytorvog erveltegn på, athan stadig arbejder der.

Ennytårshilsen til Elna d. 30.12. viser, hvorfor detounge ikke beggeto harværetpåjulebesøg i Haslev,menkunLauritz. På kortet har afsenderen,

enpige vi ellers ikke møder, skrevet »Thestrup Præstegård«^-erhunpige i

huset der?^-_ogtekstenfortæller:»... detvarkedeligtatduikke kunne faa fri tilatrejse til Thestrup i Julen ^... EnHilsen til din Ven,somjeg havde den Fornøjelseathilsepaa«.Kortetviseri farvetryket ungtpar,han holder bag¬

fra hendes hænder_oglæggerantil kys, ogdeeromgivet afen hestesko.

Også fra Haslev får Elna nytårskort, stilet til både hendeogLauritz. Det

enefra»Bedste Far ogBedste Mor« med gode ønsker, det andet fra »Onkel,

Tante_ogFætter«. Alt ånderidyl. Der^erganskevist ingen hilsner fra hendes

nærmeste familie iBorgergade, men hun kan jo have været sammen med

demjuleaften.

Det_nyeår,1914, bringer imidlertidparretproblemer. To kort,fra januar

ogfebruar, erigen adresseret til Lauritz på hans gamle adresse i Saxogade

12. Deteneerfraenven, dervillånenogettøj. Men det andet, fra d. 24.2.,

kommerfra Andrea iHaslev,ogdetklingersært:Elna har skrevetetkort til hende, og hun har lovetat skrive mere, ogAndrea har alligevel ingenting

FraElna d. 4.5.1914til Lauritz,der

er rekrut i Værløselejren nord for København, medmangekærlige hils¬

ner, efteratLauritzharværethjem¬

mepåorlov.

hørt.»... Menonkel Gustavskriverathunerkommethjem. Vil De^væreså god at skrive og forklare mig det lidt nærmere for De ved vel nok hvor¬

for._..«, forlanger hun af Lauritz. Hendes kulørte kort viserensværmerisk

ung pige, der drømmer om kærlighed (eller ægteskab?), illustreret ved et ømtkyssende par, dersvæveri baggrunden.

D. 21.martsskriverAndreaigen, denne^gangtil Elna på^enhelt^nyadres¬

se,hosenenkefrue i Ny Kongensgade. Er Elna flyttet igen, ellererdet hen¬

desplads? Hvis der harværetproblemer, erdetilsyneladende løst,for An¬

drea indleder med »Kære Elna _og Laurist« og takker for et billede, som

»Bedste_ogStine« ogsågernevil haveetaf, »deterrigtigpænt,Elna skulde

blot le lidtmeraf det.«

Problemer afen helt anden karakter melder sig. Lauritz bliverindkaldt

somrekruttilmilitæret, fordetnæstekort^ersendtfraham d. 1.4.iVærløse¬

lejren (Nordsjælland) til Elna, der ganske rigtigt bor hjemme hos familien i Borgergade, som Andrea skrev i februar. Beskeden fra Lauritz^er, at han

kommerhjem søndag, ogat han længesefter hende, frimærket erdesuden

satpå skråtil »kys«. Franuafogåret udkanvi følge detounge gennemde kort, de selvudveksler,mens Lauritzerindkaldt.

Elna selv skriver mandag d. 4.5. - Lauritz må have været hjemme om

*>Wff"' -^t -C

S*-hx^£

'-■^ fyr *r.s,fY r-'-t.-fj../s~yt<,/f^ -/^*®'-*-'

y> j?<*« -•,, /Z^

Fra Lauritzd. 18.6. i

Værløselejrentil Elna

hos fru Nielsen på Blågårds Plads: »Det glædermigathøreat duerflyttet«. Også på

dette kort bruges bil¬

ledsiden til at skrive på.

søndagen- at hun håber, han kom godt hjem, og fortæller, »Anna ogjeg spaserede hjem vi skiltes ved Købmagergade«. Endnu enantydning af,at hun haret godt forhold til Lauritz' familieogtil hans søster, derer IV2 år

yngre end Elna selv. Hun underskriver sig med ^mange kærlige hilsner, ^og

hendesmotivpå korteter:ungtparvedenå,mandenfiskerogharsamtidig

armen ompigens liv. Deterdetførsteogenesteaf dentypekort mellem de to,ellers sender de prospekterfraKøbenhavn.Lauritzsvarerdagenefter,at han kommerfredagogkanværehosElna-i Borgergade altså-omformid¬

dagen. Igen har hansatsit frimærke som »kys«.

Menproblemerhar de. Elnaskriverd. 4.6.:»Jegharværetimegetdaarlig

Humør hele _ugen«. Og en uge senere skriver Lauritz for at aftale møde søndag: »Jeg haabersaaat sedig hjemme hos mig ved 9lh eller 10 Tiden«.

De skal mødes hos hans_mor, ikke hos Elnas familie. På det samme kort skriverhan:»Stabssergenten hari Dag lovetatjeg nok skal komme tilatrej¬

se saahurtigt sommuligt«. Der måvære en særlig grund.

Midt ijuni får Elna igen adresse på Nørrebro hos enkefru Nielsen,som harskiftet adresse tilBlågårds Plads15.Elna skriver d. 19. juni: »Kære Lau¬

ritz. Disse_parord forat du kanvide atjegerflyttet saa naar du kommer

ikke du skalsaalangt«. Lauritz kommer ind med Slangerupbanen, når han

harorlov, fremgår det af andre af deres aftaler,^ogBlågårds Pladserganske rigtigt nærmerestationen end Borgergade ^... menheleforklaringen^er det

næppe.

ForLauritz har allerede skrevet til hendedagen før (deres kort må have krydsethinanden), ogda har hanfået nyheden atvide ad anden vej: »Det glæder mig at høreat du erflyttet«. Han kan desværre ikke få fri lørdag,

mensøndagmorgenkommer hanogharfri til kl. 12. »Hvis du har lystog er

færdig komsaaudtil Banenoghentmig. Togeteri København 9lhsaakan jeggaa enturmedDig hjempåNørrebroførst.«Påbilledsiden afkortet-et

Fra Lauritz i Værløse d. 10.7. 1914 tilElna,

»Frk. Elna Petersen«

på Blågårds Plads

med besked _om, at

»det er i Orden. Jeg harfaaet Tilladelsen.

Det skal saa være i

August«.

krigsskib, krigenerjo ligeoppe over-har han skrevet med tykstregunder:

»Jeg haaber du har det godt nu«.

Om mandagen efter dette besøg skriver hanfra lejren, takker for sønda¬

gen ogbederhilse fru Nielsen. De fortsætterrestenaf juniogi juli med at udveksle kort om aftaler, hvergang beder Lauritz Elnaom at komme og hentesig ved Slangerupbanen,oghan sættersinefrimærker til »kys«. D. 7.

juli skriver Elna til ham med frimærket på siden, det betyder »i tankerne

hosdig«. På dette kort fortæller hun,athunvar sygmandagafoveranstren¬

gelse efter en tur. At turen gik til Haslev fremgår afen omtale af Elnas

bedstemor.

D. 10.juli skriver Lauritz: »Kæreste Elna. Disse Ord foratmeddele Dig

atdeteri Orden.Jeg harfaaet Tilladelsen.Detskalsaa væreiAugust«.Til

sidst: »HvadminderKortet om?«Billedsiden viser detindre afFrueKir¬

ke.

Nubliver derenpausei deres kort til hinanden, til ind i september.Lauritz

måhavehaft sin orlov. Men hvad der enderforegåeti den periode, har det

ikkeværetdetlovedebryllup. For d. 11.9. skriverLauritz igen fra Værløse¬

lejren til »Frk. Elna Petersen«, som nu har adresse hos en fru Sørensen,

PrinsJørgensgade 14 A st.th., stadig på Nørrebro: »Kære Elna. Disse Ord foratmeddele digatjegerkommet godt herned. Dervaringensomsagde noget...«

Hvad det kan haveværet,somingen sagdenogettil, afsløres afetkortfra

Andrea iHaslev, heltfremme fra d. 27.10. Detviseret ungtparvedkaffe¬

bordet, medguldstaffageogordene »Til Lykke«. Tekstenindledes: »Kære

Elna_ogLaurist. I ønskes Hjertelig til Lykke med Eders' Brylupogsamtidig

med Eders Datter. Men ImaaundskyldeatIikke har hørt fra mig førnujeg

harikke hørtnogetderomfør forleden Dag. Jeg skuldeogsaaønskeTil Lyk-

FraAndreaiHaslev d. 27.10.1914 til

»FruElna Olsen« hosfru Nielsenpå Blågårds Plads: »IØnskes Hjertelig

tilLykke medEders'Brylupog sam¬

tidigmed EdersDatter...«

kefra Hele Familien...« Elna har fødtet barn -hun må altså haveværet

gravid siden omkring december måned 1913, og detteforklarer jomeget i korrespondancen. Endelig har detofået deresforhold legaliseret, halvtge¬

dulgt, et bryllup oven i en barnefødsel harikke været noget at reklamere

med. Men selvomElnanuhedderfruOlsen, bor hunstadig hos fru Nielsen på Blågårds Plads, og Lauritz må tilbringe resten af året ^som menig i

Værløse. Elnas Prins Jørgensgade-adresse har været midlertidig, lige om¬

kring fødslen, måske hos enkone med særlig forstand på barsel.

Kortenesluttermed deobligate jule-ognytårshilsner 1914, såstopperse¬

rien.Mende sidste kortviser,atElnanu erflyttet hjem til Lauritz'oghans

mors adressei Saxogade 12.

Elnas mor

Ensidste brik til historien handleromElnas^mor. Hendeshåndskriftservi forførste_gangpåetkorttil datteren d. 14. september på Prins Jørgensgade-

adressen. Det måværelige omkring nedkomsten. »Kære Elna. Hermed kan

vi ladedig videatdu harfaaet den dejligste Søster med langtsortHaar.Jeg

har det ellersrigtig godt. Venlig Hilsen fraosalleherhjemme dusermaaske

Kortetfra Elnas mord. 14.9.1914til

»ElnaPetersen«i PrinsJørgensgade

14A, Stuen til højre, Nørrebro, der fortceller »du harfaaet den dejligste

SøstermedlangtsortHaar«.

op til mig en dag.« Elnas mor har ogsaa født. ^- Erhendes tone ikke lidt kølig? og hun udelader at skrive det afslørende »frk.« foran Elnas navn, somLauritz gjorde.

Tokortmere erderframoderen, beggefra d. 29.12.1914. Detene ertil fru

ElnaOlsen, Saxogade 12:

»KæreElna.Jeghar modtagetdit Kortmenjeg vil lade dig videatSøster

ersyg ogkanikkekommei KirkeLægenkunneikke sigeomdetvarLunge¬

betændelse ellerBronkitishunmaakun faakogt Vand ^saahvishun bliver

ved medatværedaarlig^maavi lade hende Hjemmedøbe jeg skriveri Aften

tilLauritz alligevelsaahan kan kommetil NytaarnumangeVenligeHils¬

nertildigog Gretefraosalle herhjemme«.

Og til Lauritz i Værløselejren, med en langt mere stilighåndskrift end den, hun brugertil datteren: »Kære Svigersøn. Jeg vildegernebede digom du ikkekunde komme hjem ^{og være}Fadder Nytaarsdag da vi ^eri ^enstor Forlegenhed. Venlig Hilsen Svigermor.«

Noter:

1Arbejdermuseet i København, inv.nr. AM 369x53. Nummereringenafkorteneerforetaget

afpraktiske grunde,ogfølger den orden, de havde i albummene. Dererto,identiskeogmed guldtryk »POSTKORT-ALBUM«.Siderneeraf karton med slidser. Bag i albumnr.2erskre-

vet»TilErindringomAage Strøyer 1914«, deteraltsåen gavefraen ven,for Aagefigurerer si¬

den 1911sompostkortskriver til Lauritzmedunderskriften »dinVen«.Bagisammealbum står

- påhovedet^-etfire strofer langt digt, der begynder: »Engangvarjeg dog dinegenPige /men duglemtesnartdinsvorneEd«,ogender:»...vi samles i Guds Himmerig«. Dererflereover¬

stregningeroghaltende rim,somtyder på,atdigteterskrevetefter hukommelsen. På bladets andenside stårenstrofe,sombegynder: »Hjertet dugavmig i Eje /tagdet,o,tagdetigen«. Af samlingens 150numre-incl.trebreveog enbarnetegning-eromkring de 100 beskrevne kort (ogtobreve)fra førogomkring 1. verdenskrig. En håndfuld, 16i alt,erfrasammetid,menube¬

skrevne. Af demeretenkeltikkeetkort,menetportrætfoto,toandreeratelierfotos,udformet

sompostkort, andreerdo.gruppebilleder (lagerarbejdere, soldater)ogfotos afetageejendom¬

me,efter altatdømmei København. 2 Tak tilArneMorellNielsen, leder af Post-ogtele¬

grafmuseet i København, forensamtaleompostaleforhold. 3 Kortnr.30 (udat.,menfra maj/juni 1908)ogkortnr.146 (5.5.1914). Nr. 30 omtaleretpostkort,nr.24,som»brev«, begge kortertil Lauritz fraen ventil Søs. Nr. 146erfra Lauritz til Elna: »Tak for Brevet eller Kortet mentejeg«. 4 Kortnr.121 (27.12.1913) fra Lauritz til Elna: »Jeg har ringet til dig i Dagmen blev skuffet vedathøreatduvarsyg«. 5 Kortnr.60og131 (begge 29.12. 1914)framortil datter ogtil svigersøn. 6 Kortnr. 51(31.5.1910)fra broderen Johannes til Lauritz: »...Kan du ikke købe 10 Stk. 5 ØresProspektkort,ogsende herudsaaskal Dufaa PengepaaSøndag...«

7 Kort nr. 107(10.7. 1914) fra Lauritz til Elna: »...Hvad minder Kortet om?«. 8 Se ^ar¬

tiklen afBirgitte Seider, Ømme Postkort, FolkogKultur 1984,s. 5-25.Artiklen handlerom postkortserier med fremskridende erotiske handlinger, sendt mellemet ungtpar. 9 I Birgit¬

teSeiders artikelergengivetetpostkort fraca.1910, der viser kodenfor frimærkernes place¬

ring. Det har åbenbartværetnødvendigt med vejledning. 10 Kortnr.42 (13.3.1910)fraen ungpige til Lauritz. 11 Kortnr.7 (3.11.1907) medprikker, kortnr.46(2.11.1908) mednav¬

net stavetbagfra, begge frasammepige til Lauritz. 12 Seartiklennote8.

Summary

Lauritzand Elna ^- and the others. Thestory

told by

postcard

collection

Thesubject of this article isacollection of postcards from Arbejdermuseet in Copenhagen.

Themajority of them-atotal of about 100^-stemfrom the period 1905-14. Theyareaddres- sed inpart toa young man,Lauritz Olsen, and inpartjointlytohim and hisfiancée,Elna Pe¬

tersen,whowerelatertobecomehis wife. Livingastheydid in the working classareasof Co¬

penhagen, the writtenmessagesprovideuswith details of^- amongother subjects-sexual moralityor moresin the social circles outside theuppermiddle classin the Danish capital be¬

fore World War I.

Lauritzis thesonofanumarried mother with three children. Thecensuspapersfrom theca¬

pital revealasubstantialnumberofunwed mothers.Lauritz is enjoying female companion- ship from theageof14andoneof his relationships-theonewith Elna-eventually leadsto extramarital relations and the birth ofachild. Their cohabitation isinitiated when Elna is17, and the birth of their child takesplace when sheis 18-years-old. Lauritz is fouryearsolder.

Theirrelationship is apparently accepted by Lauritz' mother butnotby Elna'sparents,norby her brothers and sisters. Relatives and friendsnearherplaceof birth in southern Zealand, however, doacceptit.

Once theirbaby is born they decideto getmarried, anevent thatcoincideswith Lauritz being drafted for military service. Others whoareaccepting of their relationship and illegiti-

matechild isanunmarriedwomenwith whomtheyarestaying, and another unmarriedwo-

manatwhose house Elnaapparentlygives birthtotheir child. The article demonstrates how muchhistorical-ethnological knowledgecanbe deduced fromverybriefmessages onpost¬

cards,apopulärmeansof communicationamongpeople who seldomwrotelettersand almost

nevermemoirs. The article therefore_urgesthat collections of postcardsnotbedispersed, sold

orsubsequentlyfiled accordingtotheir pictorial subject,asisoften thecase.