4. Kulturlandskabet og rekreative forhold
4.8 Vurdering af påvirkning af landskabet
Landskabet i og omkring Lem Kær er flad hedeslette, med Skovbjerg Bakkeø mod nord og øst. Lem Kær er meget åbent med få lave levende hegn og pilekrat i den nordlige del. Nord og øst for Lem Kær starter bakkeøen, der har varierende karakter med store bløde bakker, og skifter mellem at være åben og lukket på grund af ter-ræn og bevoksning. Mod syd er landskabet fortsat fladt langs Ringkøbing Fjord og også her varierer det mellem at være åbent med få levende hegn og lukket af mange levende hegn, bevoksning og plantager. Landskabet øst for Ringkøbing Fjord er præget af vindmøller, der bå-de ses i mindre grupper, men også bå-de store vindmøl-leparker dominerer billedet mange steder. Vindmøller og til dels kirketårne er de kendetegn der oftest giver mulighed for genkendelse i landskabet.
Anlæggets fremtræden
Anlægget består af to rækker af vindmøller, med seks vindmøller i den vestlige række og fem vindmøller i den østlige række, der står orienteret i nordvestlig til sydøst-lig retning. Afstanden mellem vindmøllerne er ca. 320 meter og afstanden mellem de to rækker er knap 500 me-ter. Vindmøllerne vil være op til 149,9 meter høje. Nav-højden kan blive mellem 80 – 104,9 meter, mens rotor-diameter kan blive mellem 90 – 120 meter. Vindmøller-ne i den østlige række vil være ens, mens de kan få an-dre dimensioner i den vestlige række. Visualiseringerne i hovedforslaget viser en vindmølle med navhøjde 93,9 meter og rotordiameter 112 meter i begge rækker, da det er sandsynligt at vindmøllerne bliver ens. I den vestlige række kan der på sigt være mulighed for, at en eller to af de sydligste vindmøller udskiftes, da de fungerer som prøvemøller for Vestas. I forbindelse med prøvemøller-ne, vil der vest for den vestlige række blive opstillet 1 – 4 målemaster. Afstanden fra vindmølle til målemast vil være ca. 300 meter i vestlig retning. Målemasten vil være en tresidet spids gittermast, med en bredde på ca. 5 meter ved jordoverfladen og en højde på ca. 94 meter.
Vindmøllerne er store og vil uden tvivl virke domi-nerende og markante fra visse lokaliteter, samtidig med at de vil være synlige fra store afstande, men
konstruk-Af hensyn til flysikkerheden kræver Statens Luft-fartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjeneste lysmarkering af vindmøllerne. Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10 candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti candela svarer til styrken i en 9 Watt pære.
Alternativet
I alternativet vil anlægget bestå af to rækker med seks vindmøller i hver. Den vestlige række vil være iden-tisk med hovedforslagets, mens der i den østlige ræk-ke optræder en vindmølle mere. I den østlige rækræk-ke vil vindmøllerne have mindre rotordiameter og større nav-højde og afstanden mellem vindmøllerne vil være 290 meter. Visualiseringerne af alternativet viser en vind-mølle med navhøjde 104,9 meter og rotordiameter 90 meter. Forholdene for målemaster vil være det samme som i hovedforslaget.
I alternativet, hvor vindmøllerne i de to rækker har forskellig udseende, er det samlede udtryk uharmonisk.
Anlægget fremstår ikke længere som en helhed, med der-imod som to møllerækker. De to rækker bliver letopfatte-lige fra alle vinkler og fra større afstande. Vindmøllerne i den østlige række, med den relativt lille rotordiameter, er uharmoniske og meget langbenede at se på.
Oplevelsen af landskabet
Forskellen mellem det flade slettelandskab og Skov-bjerg Bakkeø opleves ved færdsel i området. Fra den flade slette kan bakkeøen opleves som en markant ram-me omkring det flade landskab, og eleram-menter som kir-ketårne, siloer og vindmøller opleves tydeligt i bakker-ne. Overgangen til bakkeøen er tydelig, idet man bevæ-ger sig fra det flade åbne, til et landskab med mere el-ler mindre bløde bakke og tættere bevoksning, der of-te giver varieret rumlig oplevelse. Oppe fra bakkeøen er der ofte udsyn over det bølgede landskab og fra åbne steder, udsigt over den flade slette og fjorden. Vindmøl-lerne vil være mere eller mindre synlige i nær- og mel-lemzonen, bortset fra inde i og bagved plantager, hvor-fra de ikke ses. Terræn, faste elementer og bevoksning vil mange steder skærme helt eller delvist.
tionsmæssigt er de spinkle med slanke vinger, som ofte vil dæmpe deres størrelse og dominans. Anlæggets ud-strækning fra nordligste til sydligste vindmølle er knap 1,8 km. Bredden af det samlede anlæg vil forekomme mere eller mindre bredt afhængig af hvilken vinkel, man anskuer det fra. Opfattelsen af vindmøllernes ge-ometriske mønster afhænger ligeledes af anskuerens position i landskabet. Her spiller det ind, hvorfra man ser ind på møllerækkerne, samt afstanden til vindmøl-lerne. Skærmende elementer i landskabet kan også væ-re med til at besværliggøvæ-re opfattelsen af møllerækker-ne. Når vindmøllerækkernes tydelighed forsvinder, vil anlægget fremtræde som en samlet gruppe af vindmøl-ler, der står i et tilfældigt mønster. Set fra nord og syd opfattes rækkerne generelt tydeligt, mens de set fra øst og vest for det meste opfattes i tilfældigt mønster. Fra øst og vest kan møllerækkerne dog opfates fra korte-re afstande. Vindmøllernes udseende forandkorte-re sig ef-ter vindforholdene, da de vil dreje møllehus og rotor efter vindretningen. På visualiseringerne 1, 6, 10 og 17 er vindretningen sat til at være fra vest. Visualiserin-gerne giver et billede af, hvor forskelligt vindmøller-ne fremtræder, når de opleves fra forskellige vinkler.
Forfra fylder de mere og er noget mere dominerende, end når vindmøllen ses fra siden, og man ikke ser ro-tordiameteren i sin fulde udstrækning.
Både på tæt hold og over større afstande fremtræ-der vindmøllerne meget langbenede. Fra den flade slet-te, hvor de ses over bevoksning, og fra bakkeøen, hvor de når op over terræn og bevoksning, fremstår de som slanke og langbenede. På tæt hold syner levende hegn og anden bevoksning omkring møller meget småt.
Rotordiameter er relativ stor i forhold til navhøjde og vindmøllen virker harmonisk i det flade landskab.
Vindmøllernes størrelse, spinkelheden og de forholds-vis tynde vinger, får dem til at syne langbenede.
Lokalt kan det store, flade slettelandskab rumme det forholdsvis store antal af store vindmøller. På større af-stande, fra det flade landskab og fra Skovbjerg Bakkeø, er det stadig et stort landskab med store vidder og lang-strakte udsigter, der kan bære de store vindmøller. An-lægget vil fremtræde som et orienteringsmærke, der ses fra store dele af det omkringliggende landskab.
Oplevelsen af kystlandskabet
Den vestlige række vindmøller i Lem Kær står i den inderste del af Kystnærhedszonen. Vindmøllerne vil blive oplevet dels på langs ad kysten, dels på tværs af Ringkøbing Fjord fra Holmslands Klit.
Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne ople-velsen af kystforløbet mindre, da de står væsentlig læn-gere bag kysten end de eksisterende vindmøller i Tænd-pibe og Velling Mærsk. Se visualisering nr. 12 og 23.
Set på tværs af fjorden vil de store vindmøller være mere markante end de mindre eksisterende vindmøl-ler, men de har en mindre udbredelse og virker der-med ikke væsentlig mere markante, også fordi afstan-den, man oplever dem over, er omkring 15 km, hvor sigtbarheden er dæmpet og vindmøllerne opleves me-re eller mindme-re udviskede.
Nærzonen
I nærzonen omkring Lem Kær, er der stort set fladt, bortset fra den østligste del af nærzonen, hvor overgan-gen til bakkeøen starter. Omkring Lem Kær er der me-get åbent med store skalaforhold i landskabet, og vind-møllernes dimensioner vil gøre at de er meget synlige.
Ved overgangen til bakkeøen bliver skalaforholdene i landskabet mindre og mere varierede, og vindmøllerne ses over terræn og bevoksning. Levende hegn og anden bevoksning vil ofte i hele nærzonen skærme for hele, eller dele af, anlægget, selv på tæt hold.
modentlig vil man kunne se vindmøllerne fra 1. sal i de boliger, der ligger i udkanten af byen mod møller-ne. Bevoksning vil i høj grad skærme for udsynet til vindmøllerne. Se visualisering 2, 3, 4 og 5. Uden for bygrænsen opleves vindmøllerne i det åbne landskab.
Se visualisering 1 og 6. Fra den østlige del af byen vil vindmøllerne sandsynligvis ikke blive set på grund af terræn, bevoksning og bygninger.
Fra Velling er den visuelle oplevelse den samme som i Lem, idet bevoksning skærmer for udsynet til vindmøl-lerne, som ses sporadisk over og igennem bevoksnin-gen. Se visualisering 11 samt visualisering fra Velling Kirke i afsnittet om kirker. Vindmøller vil formodentlig kunne ses fra 1. sal fra boliger i den østlige del af byen.
Visualisering 10 viser oplevelsen fra bygrænsen.
Fra Højmark vil der fra steder i udkanten af byen væ-re udsigt til vindmøllerne, og de kan virke forstyrvæ-ren- forstyrren-de for udsigten, se visualisering 8. Inforstyrren-de fra selve Høj-mark vurderer vi, at vindmøllerne ikke vil virke gene-rende. Fra Højmark vil man formodentlig også kunne se vindmøllerne fra 1. sal.
Visuel påvirkning af kulturlandskabet
Gravhøje og andre fredede kulturminder
I området omkring Lem Kær ligger få fredede forhi-storiske spor. Ved Rydbjerg, knap 1,8 km fra nordligste mølle, ligger et fredet voldsted samt rester af en mer-gelgrav. Ingen af disse vil være påvirket af vindmøller-ne. Ringkøbing-Skjern Museum har udtalt, at forekom-sten af skjulte fortidsminder er ukendt, da der ikke er foretaget arkæologiske undersøgelser på stedet. Det vil derfor være nødvendigt med en arkæologisk forunder-søgelse for at afklare denne problemstilling.
I området eksisterer flere kulturområder, hvor der har været tørvegravning, men vi mener ikke, at der vil være visuelle gener fra vindmøllerne.
Kirker
Inden for nærzonen ligger to middelalderkirker, Vel-ling Kirke og Sønder Lem Kirke, samt Lem Sydsogns Kirke fra 1930’erne.
Velling Kirke ligger i den vestlige udkant af Velling by, godt to km fra vindmøllerne. Set fra kirkegården Mellemzonen
I mellemzonen er vindmøllerne kommet på større af-stand, og de vil ofte opfattes mindre i forhold til andre vindmøller eller landskabselementer, som landbrugs-bygninger, siloer og skorstene, der står tættere på be-tragtningspunktet. Vindmøllerne vil være med til at give dybde i landskabet, idet de giver et fokuserings-punkt langt væk, selv om de på grund af afstanden of-te vil udviskes af dis. Møllerne kan også fra denne af-stand forvrænge landskabets dimensioner, specielt fra Dejbjerg Hede, hvor de rager højt over horisontlinien og gør det svært at vurderer afstande og skalaforhold i landskabet.
Fjernzonen
Fra fjernzonen bliver vindmøllerne oplevet fra den anden side af Ringkøbing Fjord og fra bakkeøen mod nord, indtil Hoverdal Plantage. På grund af den sto-re afstand vil vindmøller hovedsagelig blive set i klart vejr, og vil kun udfylde en lille del af synsfeltet. Vind-møllerne forstyrrer ikke landskabsoplevelsen eller for-andre udsigten markant, men de kan ses fra store af-stande ,og set fra det flade landskab er de tydeligt stør-re end de eksistestør-rende møller.
Oplevelsen fra nærmeste byer
Fra Lem vil den visuelle oplevelse af vindmøllerne ik-ke være markant ved færdsel i gader og haver, men
for-Foto 4.8 Landskab 2008
vil vindmøllerne indgå i samspil med boliger, anten-ner, lygtepæle og flagstænger i Velling.
Kirken, og især kirketårnet, er ofte synligt i det fla-de landskab omkring Velling, ufla-den at være markant.
Kirketårnet kan fra positioner øst for vindmøllerne ses mellem møllerne. Se visualisering 1 og 7. Fra den sydli-ge del af Ringkøbing og fra jollehavnen i Ringkøbing, hvor man oplever kirken ligge markant ved fjorden, ses vindmøllerne til venstre for kirken. Se visualise-ring 12 og 23. Hvor kirken opleves markant i landska-bet, står vindmøllerne ikke direkte bag den, og vind-møllerne vil ikke påvirke oplevelsen af kirken i kul-turlandskabet, ligesom udsigten fra kirken ikke vil på-virkes væsentligt.
Sønder Lem Kirke ligger i den østligste del af Høj-mark med udsigt over landskabet mod syd og til dels sydvest, godt tre km fra vindmøllerne. Størstedelen af vindmøllerne vil være synlige fra kirkegården, fortrins-vis den sydlige del.
Vest for Lem Kær kan kirketårnet ses på bakkeøen mellem mølletårnene. Kirken opfattes klart i bakkerne, adskilt fra elementerne på den flade slette, og vi vurde-rer, at der ikke er en visuel gene. Se visualisering 10.
Øst for kirken ses kirketårnet i vinterhalvåret i visu-el sammenhæng med vindmøllerne. Idet man kommer tættere på kirken, forsvinder vindmøllerne bag land-skabselementer og bevoksning.
Kirken ligger - set fra syd - markant i landskabet, men ses fra denne vinkel ikke i visuel sammenhæng med vindmøllerne.
Kirkens beliggenhed og den skærmende bevoksning på kirkegårdens østlige del medfører, at der ikke vil væ-re en væsentlig påvirkning af oplevelsen af kirken i kul-turlandskabet. Udsigten fra kirkegården vil forstyrres af vindmøllerne, men nyplantet bevoksning langs den vestlige mur kan formentlig skærme for en del af ud-synet til vindmøllerne.
Lem Sydsogns Kirke ligger i Lem, godt to km fra vindmøllerne. Kirken er omgivet af høj bevoksning, og der er ingen udsyn mod vindmøllerne. Kirken er stort set heller ikke synlig fra omgivelserne. Fra kirkens par-keringsplads nord for kirken vil møllerne ses over vil-lakvarteret og udsigten vil svare nogenlunde til
visu-alisering 5. Kirkegården ligger oppe på bakkedraget i den nordøstlige del af Lem, og herfra er der ikke ud-sigt over det flade landskab. Vi vurderer, at der ikke vil være nogen visuel gene i forhold til kirken.
Rekreative forhold
Dejbjerg Hede, der ligger sydøst for vindmøllerne, bli-ver brugt til vandreture, og fra oldtidshøje i den vestli-ge del er der udsigtspunkter, hvor det i klart vejr er mu-ligt at se til Vesterhavet. I Dejbjerg Plantage er der helt lukket, og selv fra udsigtspunktet ved Dalgas minde-sten er det ikke muligt at se andet end bevoksning. Ud-sigten fra Dejbjerg Hede forstyrres væsentligt af vind-møllerne, som står markant på den flade slette.Se vi-sualisering 24.
Vest for Ringkøbing Fjord, hvor der ligger en del sommerhusområder,og hvor der fra klitterne ved Ve-sterhavet er udsigt over fjorden, ses vindmøllerne i klart vejr. Vindmøllerne påvirker ikke oplevelsen af den storslåede udsigt over fjorden og fjordkysten med siv og fugleliv.
På den nordlige side af Lem Sydsogns Kirke i Lem ligger et rekreativt grønt område. Fra anlægget ses vindmøllerne sporadisk over villakvarteret. Vindmøl-lerne har ingen visuel forstyrrende virkning på ople-velsen af anlægget.
Visuelt samspil med andre vindmøller
Vindmøllerne i Lem Kær vil blive oplevet sammen med vindmøllerne i vindmølleparkerne Velling Mærsk og Gestenge, samt vindmøllerne ved Vestas industri, nord-øst for Højmark, Nørhede og Hjortmose. Fra få steder omkring Hoverdal Plantage vil de også opleves sam-men med møllerne i No.
Fra syd vil man opleve dem sammen med møllerne i Nørhede og Hjortsmode, som vil ses oppe på bakke-øen, samt vindmøllerne i Velling Mærsk og Gesten-ge. Vindmøllerne vil opfattes som klart adskilte an-læg, men samlet vil de præge landskabet. Fra øst vil vindmøllerne primært opleves sammen med møller-ne i Velling Mærsk. Også fra øst vil anlæggemøller-ne opfat-tes adskilte, og møllerne i Velling Mærsk vil ofte stå uklare i disen.
Fra nord vil vindmøllerne opleves sammen med vind-mølleparken Gestenge eller Velling Mærsk, afhængig af position. Endnu længere mod nord vil de også ople-ves med møllerne i Nørhede og Hjortmose og få ste-der også med møllerne i No. Også fra nord vil vind-møllerne stå som klart adskilte anlæg. Fra vest vil man se vindmøllerne udstrække sig langs fjordkysten, sam-men med Velling Mærsk, Gestenge og vindmøller-ne ved Vestas industri. Herfra vil alle møller dog stå uklart i disen.
Konklusion
Anlæggets fremtræden
Vindmøllerne i Lem Kær vil træde tydeligt frem i land-skabet på grund af deres antal og størrelse, både over små og større afstande. Området rummer ikke andre anlæg af samme dimensioner, bortset fra Vestas’ fa-brikker. Levende hegn og anden bevoksning vil i mange tilfælde skærme for udsynet til vindmøllerne. Selv fra korte afstande til vindmøllerne kan bevoksning skær-me visuelt for vindmøllerne, så vindmøllerne bare kan anes gennem de vinternøgne træer. Det store, flade slet-telandskab, der strækker sig langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø, kan med sin store skala bære de store vindmøller.
Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gan-ge er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstan-de opfattes rækkerne aldrig, men anlægget opfattes sta-dig som en helhed med et tilfælsta-digt mønster.
Alternativ
Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk på grund af vindmøllernes markant forskellige udseen-de. Kun fra større afstande udviskes vingerne og for-skelligheden. Vindmøllerne i den østlige række vil og-så for sig selv fremstår uharmoniske på grund af den lille rotordiameter
Oplevelsen af landskabet og kystlandskabet
De eksisterende og allerede fastlagte vindmølleprojekter, der findes inden for mellemzonen, præger landskabet øst for Ringkøbing Fjord. Det vil fra de fleste positioner væ-re muligt at se størvæ-re eller mindvæ-re grupper af
vindmøl-ler. Anlæggets dimensioner i Lem Kær vil dog bevirke, at det markerer sig anderledes og tydeligere i landskabet, end de eksisterende vindmøller har gjort. Vindmøllernes dimensioner vil ofte betyde, at overgangen til bakkeø-en forsvinder fuldstændig. Fra bakkeøbakkeø-en vil vindmøller-ne ofte ses over terræn og bevoksning og forstyrre eller blot forandre oplevelsen af landskabet. Hvis landskabet i forvejen er præget af dominerende landbrugsbygnin-ger, siloer og industri, vil det ikke forstyrre landskabs-oplevelsen, at vindmøllerne er synlige.
Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne op-levelsen af kystforløbet mindre, da de står væsentlig længere bag kysten end de eksisterende vindmøller i Tændpibe og Velling Mærsk. Set på tværs af fjorden vil de store vindmøller ikke ændre oplevelsen væsent-lig på grund af den store afstand.
Oplevelsen fra nærmeste byer
Fra Lem og Velling vil bevoksning skærme for udsy-net til vindmøllerne, så rotor og vinger vil være delvist synlige. Vindmøllerne vil formentlig kunne ses fra vin-duerne fra 1. sal fra den østlige del af boligerne i Vel-ling og den vestlige del af boligerne i Lem.
Fra Højmark vil vindmøllerne ses over terræn og be-voksning, især fra boliger i den vestlige og sydlige del af byen. Formentlig vil bevoksning i haverne skærme en del, og den visuelle forstyrrelse af udsigten vil for-trinsvis opleves fra veje.
Visuel påvirkning af kulturlandskabet og rekreative forhold Oplevelse af kulturmiljøer vil ikke blive forstyrret af vindmøllerne. Der er ingen skæmmende visuel påvirk-ning af de to middelalderkirke, Velling Kirke, der ligger vest for projektområdet, og Sønder Lem Kirke, der ligger øst for projektområdet. For Lem Sydsogns Kirke i Lem er der heller ingen skæmmende visuel påvirkning.
Udsigten fra Dejbjerg Hede forstyrres af de nye vind-møller, men ellers er der ingen forstyrrende visuelle op-levelser i forbindelse med de øvrige rekreative forhold.
Samspil med andre vindmøller
Vindmøllerne i Lem Kær vil ofte opleves sammen med andre vindmøller. I de fleste tilfælde vil det være
tyde-ligt ,at de nye vindmøller er betydelig større end alle de eksisterende. Vindmølleanlæggene vil fremstå klart ad-skilte på grund af afstand og de nye vindmøllers stør-relse. Det vil flere steder give et mere roligt indtryk, at de eksisterende møller i Tændpibe og de fire møller nordvest for Højmark saneres. Der er ikke fundet ste-der, hvor vindmøllerne vil komme i konflikt med de eksisterende vindmøller.