Visuelle forhold

Synlighed

Nabobeboelse 

Fra boliger nord for Vennervej vil der være frit udsyn til de nye vindmøller. Boligerne er dog oftest orienteret mod syd, med bevoksning og driftsbygninger mod nord og nordøst. Generelt for boliger nord og syd for vind-møllerne er der levende hegn eller anden bevoksning

Foto 4.7  Lem Sydsogns Kirke

N

Kort 4.5  Kortet viser nærzone og Dejbjerg Hede med områder med vandreture,  Velling Plantage og Ringkøbing Fjord cykelruter. Reference /3/

 Kort 4.5  Rekreative forhold

samt driftsbyninger, der skygger for udsyn. Enkelte bo-liger er orienteret direkte mod projektområdet med re-lativt meget - eller frit - udsyn til vindmøllerne.

Byerne 

Fra størstedelen af Lem vil vindmøllerne sandsynligvis ikke virke dominerende. Fra boliger langs byens yder-ste kant vil der være yder-steder med udsigt til vindmøller-ne. I den nordligste del af Lem er byen afgrænset med tæt bevoksning, hvilket giver begrænset udsyn fra bo-liger og haver samt gader.

Vindmøllerne er synlige fra Velling, men levende hegn vil bevirke, at der ikke er direkte udsyn til vind-møllerne.

Fra Højmark kan vindmøllerne være synlige fra den vestlige og sydvestlige del af byen.

Resterende byer i nærheden har så stor afstand til møllerne, at vindmøllerne ikke vil virke markante.

Landskabet 

Vindmøllerne vil på grund af deres størrelse og antal væ-re synlige i de fleste dele af det flade terræn mellem Ring-købing Fjord og Skovbjerg Bakkeø. På grund af levende hegn og bevoksning omkring bebyggelser vil vindmøl-lerne oftest blive oplevet over bevoksningen, men fra de nærmeste større veje, både nord, syd og vest for vind-møllerne vil der også være steder med direkte indblik til vindmøllerne uden skærmende påvirkning af nogen art. På den flade slette vil dominansen mindskes meget med afstanden, da det øvrige terræn stort set ikke hæ-ver sig ohæ-ver det niveau, hvor vindmøllerne står.

Vindmøllerne vil på grund af deres størrelse væ-re synlige flevæ-re steder på bakkeøen, hvor de også visse steder vil forstyrre opfattelsen af landskabet. Vindmøl-lerne vil kunne ses fra højdepunkter i nord og nordøst indtil Hoverdal Plantage.

På grund af plantager og terræn vil vindmøllerne kun opleves visse steder på rute 15 mellem Videbæk og Ringkøbing, og på rute 28 til Skjern. Nordøst for området er vindmøllerne oftest delvis synlige, og en-kelte steder sydøst for Højmark er vindmøllerne fuldt synlige.

Kort 4.6  Terræn og synlighed

N ^Stauning

Stauning Vesterstrand Ringkøbing

Ringkøbing Fjord

Lem

Højmark Velling

Dejbjerg Hede

Dejbjerg Plantage

På kort 4.6 er de områder, hvor  vindmøllerne sandsynligvis ikke vil blive  set, markeret med et hvidt slør.

Jernbane Højde over havet

VejVindmølleområde Opstalt A-A

Ølstrup No

Dejbjerg

ser, at vindmøllerne i Lem Kær står i kote 3 – 4. Samtidig  er de betydelig større end de eksisterende vindmøller og  overstiger de øvrige elementer i landskabet. Se opstalt AA  på kort 4.6 Terræn og synlighed.

4 5 6 7 8 9 km

3,5 4,5 5,5 6,5 7,5 8,5

Figur 4.1  Opstalt AA, der illustrerer terrænet fra Ring- købing Fjord ud for Velling til Dejbjerg Plantage. Højde- forholdene er overdrevet 10 gange for at tydeliggøre for-

holdene. Det betyder, at elementerne i vandret plan sy-nes at stå tættere på hinanden, end de gør i virkeligheden. 

Skulle det vandrette, horisontale, plan have samme måle-stok som højden, ville figuren være 258 cm bred. Elemen-terne på figuren står ikke nødvendigvis i snittet. Snittet

vi-0 0,5 1 1,5 ,5 3

Figur 4.1  Opstalt fra Velling til Dejbjerg Plantage

0 5 50 75 100

150 m over havet

Længst mod vest og langs kysten - især på den nord-lige del - vil vindmøllerne kunne ses over Ringkøbing Fjord. På grund af afstanden vil vindmøllerne dog kun kunne ses i klart vejr, og de vil kun være i en lille del af synsvinklen.

Samspil med andre vindmøller

Fra nord og øst vil vindmøllerne blivet oplevet med vindmølleparkerne Velling Mærsk og Gestenge i bag-grunden, indtil disse er nedslidte og fjernet.

Fra nærområdet omkring Vennervej i syd og bakker-ne i nord vil møllerbakker-ne ses i sammenhæng med de tre vindmøller ved Nørhede og de tre vindmøller i Hjort-mose.

Fra nordlige punkter i fjernzonen indtil Hoverdal Plantage vil også de tre vindmøller i No optræde sam-men med de nye vindmøller.

Fra punkter nord for Højmark, se visualisering 19 og 20, vil de fire møller nordvest for Højmark ses sammen med de nye vindmøller. Sandsynligvis vil vindmøller-ne nordvest for Højmark dog blive fjervindmøller-net inden byg-geriet i Lem Kær er påbegyndt.

Set fra syd med vindmøllerne i Tændpibe og Velling Mærsk i forgrunden vil samspillet mellem vindmøllerne give et rodet udtryk. Som det fremgår af visualisering 16, forbedres udtrykket væsentligt ved nedtagelse af vind-møllerne i Tændpibe, da kun få af de nye vindmøller vil blive oplevet direkte bag vindmøllerne i Velling Mærsk.

Vindmøllerne i Gestenge står 3 – 5 km fra Lem Kær.

Når vindmøllerne ses i samspil fra nord fremstår vindmøllerne i Gestenge meget små på grund af af-standen, og indtrykket virker derfor ikke rodet. Se vi-sualisering 15.

Fra syd forsvinder vindmøllerne i Gestenge stort set bag bevoksning, og derfor oplever man ofte kun de nye vindmøller.

Udseende

Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møl-ler. En trevinget rotor på et konisk rørtårn. Møllen vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden. Den 112 m store rotor, som mest sandsynlig vil blive anvendt i Lem Kær, vil have ret spinkle vinger, hvilket medfø-rer, at vingespidserne ikke er ret tydelige, og rotoren ofte vil blive oplevet mindre, end den er. I alternativet

med den mindre rotor på 90 m, er rotoren lidt kraftige-re, så man ikke vil opleve så stor forskel på rotordiame-trene, som man umiddelbart kunne mene.

På alle vindmøllerne bliver der opsat lysmarkering på toppen af møllehuset efter krav fra Statens Luftfartsvæ-sen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste af hensyn til flysikkerheden. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke på mindst 10 candela.

På møllehuset vil fabrikantens logo være påført.

Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren vil afhænge af valg af fabrikat og model. Navhøjden kan i hovedforslaget blive 80 til 89,9 m, og rotorstørrelsen kan blive 90 til 120 meter. Det afhænger af hvilke mo-deller, der findes på markedet, når møllerne skal bestil-les. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter kan derved variere mellem 1:1,19 og 1:1,33. Rotordiamete-ren kan således blive op til 33 procent større end nav-højden i hovedforslaget.

I alternativet kan der i den østlige række blive tale om at opstille en vindmølle med rotordiameter 90 m og navhøjde 104,9 m. Det sker for at kunne udnytte vind-energien optimalt. Samtidig vil vindmøllerne i begge

rækker have samme totalhøjde. Harmoniforholdet i den østlige række i alternativet vil være 1:0,86. Vindmøllen vil i det flade åbne landskab virke meget langbenet.

Forholdet mellem navhøjde og rotor vil i det bereg-nede eksempel i hovedforslaget være 1:1,19. I det gæl-dende vindmøllecirkulære er der fastlagt et forhold på 1:1 +/- 10 procent. Det har imidlertid vist sig at være uharmonisk for de nye store vindmøller, og kravet vil derfor blive ændret i det nye vindmøllecirkulære, som forventes færdigt i forsommeren 2009. Heri vil det for-mentligt vejledende være fra 1:1,10 til 1:35, men forhol-det bør vurderes i hvert enkelt projekt. Står vindmøller-ne højt, kan det være pævindmøller-nest med en relativt stor rotor, men står de derimod lavt og meget åbent mod omgivel-serne, kan det være pænest med en relativ lille rotor.

Vindmøllernes proportioner ved de moderne, store vindmøller er mest harmonisk, hvis rotoren er større end navhøjden. Det medfører at vindmøllen i alternativets øst-lige række næppe vil være harmonisk. Dette vil

forment-lig forstærkes af det forhold, at de står næsten parallelt med en række, hvor rotoren er større end navhøjden.

Ved Lem Kær står vindmøllerne i niveau med om-givelserne. Det medfører, at en relativ stor rotor virker mest harmonisk. Se visualisering nr. 1, 6, 7, 10 og 15.

For at kunne vurdere alternativets visuelle fremtræ-den, er alternativet visualiseret fra fotopunkt nr. 1, 6, 7, 10, 15 og 24. Disse visualiseringer er vist til sidst og vist sammen med hovedforslaget for at kunne bedøm-me de to forslag over for hinanden.

Rotoren vil have en rolig omdrejning i begge forslag.

Alle vindmøller i hovedforslaget vil have en nominel omdrejningshastighed på 12,8 omdrejninger pr. minut, mens tallet for møllerne i den østlige række i alternati-vet vil være 16,1. Den forskellige omdrejningshastighed kan medvirke til at skabe et uharmonisk indtryk.

Den lave omdrejningshastighed vil samtidig reducere vindmøllernes synlighed og dominans i landskabet.

Da området er velegnet til afprøvning og demonstra-tionsmøller, kan nogle af vindmøllerne have et andet udseende og andre forhold mellem navhøjde og rotor-diameter. Til hver demonstrationsmølle skal der opsæt-tes en målemast, som skal have samme højde som nav-højden på den vindmølle, den tilhører. Målemasten vil fremstå mindre markant end vindmøllen og bliver ty-deligst oplevet i nærzonen.