6. Geologi og grundvandsinteresser
6.3 Naturbeskyttelse
Beskrivelse af mølleområdet – eksisterende forhold
Mølleområdet er fladt landbrugsland med agerjord i omdrift. Vintersæd, græs og majs er typiske afgrøder.
I området er der kun meget små naturlige højdefor-skelle, og kun enkelte læhegn afbryder det flade land-skab sammen med enkelte mindre pilekrat i de våde-ste lavninger, især i den nordlige del af området. Om-rådet er kraftigt drænet med ca. 1,5 m dybe grøfter, der bl.a. afvander til Venner Å i nord og Boling Bæk fra midt og syd.
Tabel 6.1 Mindsket emission som følge af opstilling af 11 nye vindmøller i Lem Kær. I alternativet vil de 12 møller producere lige så meget strøm som de 11 møller i hovedforslaget og dermed mindske emissionen af drivhusgasser i samme omfang.
Kort 6.1 Geologisk interesseområde vest for mølle- området, som er markeret som to parallelle, mørkeblå streger. Velling mærsk/Tændpibe møllerne er markeret med sort firkant på grænsen af interesseområdet og.
Geologisk interesseområde
Kort 6.1 Geologisk interesseområde Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser
Forslag Luftart Mindsket emission, ton Hvert år 3 På 20 år Hovedforslag 1
Kultveilte, CO 69.000 1.388.000
Svovldioxid, SO 14 78
Kvælstofoxider, NOx 15 .500
1 Forslaget er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende. Alternativet har cirka samme værdier.
Afrundede tal. 3 Gennemsnit over 0 år.
Arealerne, hvor møllerne bliver placeret, er i dag i de fleste tilfælde anvendt til landbrugsproduktion, som det fremgår af foto 6.1 og 6.2. En til to møller i den øst-ligste række påtænkes placeret i et pilekrat, som er ud-lagt som §3-område.
Internationale beskyttelsesinteresser
Området, hvor møllerne skal opstilles, ligger ca. 1,7 km fra grænsen til det internationale beskyttelsesområde Ringkøbing Fjord. Beskyttelsesområdet er udpeget bå-de som Habitatområbå-de, nr. 62, Fuglebeskyttelsesområbå-de, nr. 43, og Ramsarområde, nr. 2, og er således beskyttet under alle tre konventioner. Udpegningsgrundlaget som ramsar- og fuglebeskyttelseområde er bl.a. en rig fore-komst af ynglende, trækkende og overvintrende andefug-le. Desuden kan forekomst af odderen nævnes fra udpeg-ningsgrundlaget som habitatområde. Se kort 6.2.
Af andre internationale beskyttelsesområder ligger Habitatområderne nr. 61 Skjern Å og nr. 60 Boris He-de længere syd og sydøst for mølleområHe-det i en afstand af henholdsvis ca. 15 og 25 km. Udpegningsgrundlaget er her laks, lampretter med videre, og i begge tilfælde desuden odderen foruden en række forskellige biotop- og landskabstyper.
Beskyttede naturområder
Af kort 6.3 fremgår, at man i mølleområdets nærhed finder en række beskyttede §3-områder, der især be-står af enge, moser og vandløb. Det største er et
min-Foto 6.1 Typisk billede af mølleområdets nordligste del med vedvarende græs
i forgrunden og vintersædsmark i mellemgrunden. Foto 6.2 Sydligste del af mølleområdet med grøn stubmark efter korn.
En dyb grøft løber i forgrunden.
Kort 6.2 Kortet viser med rødt afgrænsningen af det internationale beskyttelsesområde Ringkøbing Fjord.
Placeringen af de nye vindmøller er markeret med mørkeblå streger, ca. 1,7 km øst for beskyttelsesområdet.
N Kort 6. Habitatområde
N
0 50 500 750 1000 meter
*
*
Målemastdre moseområde, som er opstået ved tørvegravning i den nordlige del af området. Området er i dag i stor udstrækning groet til med pil og danner et glimren-de skjul for råvildtet. Umidglimren-delbart øst for glimren-dette områ-de ligger en mose, eller våd eng, hvor områ-der inområ-denfor områ-de seneste år er gravet et vandhul, formodentlig med hen-blik på andejagt. Materialet fra opgravningen er oplagt i en hesteskoformet jordvold tæt på markvejen, der går gennem området. Andre steder ligger ligeledes mindre damme og våde enge.
Desuden viser kort 6.3 et lavbundsområde, som i re-gionplanen er udlagt som potentielt nyt vådområde. De nordvestligste møller påtænkes placeret i dette områ-de. Periodisk vil området således i fremtiden komme til at stå under vand, hvis planerne om et vådområde realiseres. Det betyder, at eventuelle møller placeret i den nordlige del skal kunne serviceres via hævede veje.
Bliver det nye vådområde realiseret, vil møllerne være uheldigt placeret både i forhold til en æstetisk vurde-ring og i forhold til en forventet rig fuglefauna, uden det
dog med sikkerhed kan siges, at der vil opstå konflikter i den forbindelse. Se senere om fugle generelt.
Fugle i området
Der er ikke i denne sammenhæng foretaget systemati-ske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Der har dog været foretaget to besigtigelser af området. Fug-leiagttagelser ved besigtigelserne er anført i tabel 6.2.
De nærmeste arealer omkring møllerne er ikke kendt for at indeholde specielle eller vigtige fugleinteresser.
Derimod ligger der i en radius af ca. tre km omkring vindmølleområdet en række lokaliteter, der er registre-ret i DOFbasen som fuglelokaliteter. Reference /4/
Af tabel 6.3 fremgår ca. hvor langt lokaliteten ligger fra mølleområdet, hvor mange fuglearter, der er iagt-taget på lokaliteten, hvor mange dage, der er foreiagt-taget observationer, og hvor mange observationer, der i alt er gjort på lokaliteten. Som det fremgår, er nogle af bio-toperne forholdsvis vigtige fuglelokaliteter. Iagttagel-ser på de angivne lokaliteter bliver mest gjort i træk-sæsonerne samt om vinteren. På flere af lokaliteterne er jævnligt iagttaget „sjældenheder“, men det typiske billede er iagttagelse af store flokke af især kortnæb-bet gås. Det gælder specielt for Velling Mærsk, sand-synligvis mest rast, men også fra Velling, sandsand-synligvis
Foto 6.3 Våde enge øst for det store §3-område..
Kort 6.3 Naturbeskyttede områder
Beskyttede vandløb Potentielt vådområde
Vindmølleplacering i hovedforslag
Vindmølleplacering i alternativ i østlig række. Vestlig række som hovedforslag.
Beskyttet natur eng
Beskyttet natur mose
Beskyttet natur sø
mest overflyvende. Specielt Velling Mærsk er en vig-tig rastlokalitet, hvor kortnæbbet gås er set 148 gange med i alt næsten 200.000 individer. Også i forbindel-se med nærværende projekt har området været besøgt, og så sent som den 16. februar 2009 blev der omkring vindmøllerne på Velling Mærsk og Tændpibe registre-ret ca. 15.000 gæs, fortrinsvis kortnæbbede, men og-så en del bramgæs.
De store iagttagelser af gæs i området er ikke over-raskende. Dels ligger biotoperne tæt på det internatio-nalt beskyttede område Ringkøbing Fjord, og dels lig-ger lokaliteterne direkte på en vigtig trækrute for spe-cielt andefugle såvel forår som efterår.
Andre dyr
Møllerne bliver placeret i et stort, forholdsvis åbent, men afsides liggende landbrugsområde med nogle mindre §3- naturområder, især i form af moser, ofte tilgroet med pi-lekrat, enge o.l. Markerne er traditionelt dyrket og bliver jævnligt behandlet maskinelt, gødsket og sprøjtet.
Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i skel og hegn og §3-områderne. Der lever med sikkerhed en pæn be-stand af rådyr i området. Derudover er det sandsynligt, at der også vil være ræv og hare i hegn og på marker-ne, og muligvis også andre større pattedyr.
Herudover er der ikke kendskab til, at der skulle le-ve andre arter, der er beskyttede ifølge habitatdirekti-vets såkaldte bilag IV-arter. Reference /6/
delse på udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord som habitatområde.
Dette gælder naturligvis også de endnu fjernere be-liggende habitatområder: Skjern Å og Borris Hede.
I forhold til udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord som ramsar- og fuglebeskyttelseområde vil møl-lerne kun have ringe - eller ingen - betydning for di-verse ynglende og trækkende fugle. Se specielt fugle-afsnit. Dog kan det ikke udelukkes, at vindmølleområ-det af og til fungerer som fouragerings- og rastområde for især sangsvane og kortnæbbet gås i træk- og over-vintringstiden. Disse arter kan i denne periode træffes overalt i det vestjyske på dyrkede arealer, hvor de fou-ragerer på raps, græs eller vintersæd.
Beskyttede naturområder
Der er kun få §3-naturområder i mølleområdet. Det drejer sig især mod nord om blandt andet nogle moser, samt en række beskyttede bække og grøfter på kryds og tværs gennem området.
Moserne i den nordlige del af området er i stor ud-strækning groet til i pilekrat.
Møllerne bliver i hovedsagen placeret uden for be-skyttede §3-områder. Men 1 – 2 møller i den østlige række påtænkes placeret i et §3-område, nemlig det forholdsvis store pilekrat mod nordøst, se kort 6.3. For den nordligste mølle bliver konsekvensen heraf, at et areal på ca. 1.000 m2 af mosen og pilekrattet nedlæg-ges, idet der foruden selve møllefundamentet skal etab-leres et arbejdsareal omkring møllen. Arealet vil blive etableret langs med den eksisterende grusvej, der gen-nemskærer moseområdet og pilekrattet. I alternativet medfører placeringen af den næstnordligste mølle og-så, at en del af mosen og pilekrattet må nedlægges. Til denne mølle skal desuden etableres en adgangsvej, som ligeledes vil lægge beslag på en del af mosen, i alt ca.
2.000 m2 inklusiv fundament og arbejdsareal.
Mosen med pilekrattet består som nævnt fortrins-vis af en mose eller et lavbundsområde, som er groet til med pilekrat. Mellem pilebuskene, som er af 3 – 4 meters højde, er der åbentstående vand.
Arealmæssigt er den del, der må udtages som følge af opstilling af møllerne, af relativ lille udstrækning i Det kan dog ikke udelukkes, at der med
mellem-rum kan træffes fouragerende eller trækkende flager-mus i området.
Endvidere er det muligt, at der i nærområdets vand-huller, grøfter og bække vil kunne findes stor vandsa-lamander og spidssnudet frø. Men herom vides dog in-tet konkret.
Der er intet kendskab til, at der i området eventu-elt skulle leve insekter, der er beskyttede ifølge habi-tatdirektivet.
Flora
Arealerne, hvor møllerne placeres, er agerjord i omdrift, for tiden græs, vintersæd og majs. Der gror derfor ikke særligt beskyttelseskrævende planter på lokaliteterne.
Heller ikke i de nærmeste omgivelser er der fundet be-skyttelseskrævende planter, og intet taler for, at sådanne skulle vokse i nærheden. 1 – 2 møller tænkes placeret i et §3-område, der består af mose - tidligere tørvegrave - der nu er tilgroet i ca. 20 år gammel pilebevoksning.
Placering af vindmøller i §3-områder kræver dispen-sation fra de kommunale myndigheder.
Konsekvenser i anlægsfasen
Internationale beskyttelsesområder
Alene på grund af en afstand større end 1 km er det klart, at vindmøllerne ikke vil få nogen negativ indfly-Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle ved besigtigelse den
8.10. og den 27.11.2008. De fleste fugle er iagttaget overflyvende området.
Tabel 6.3 DOFbasens fuglelokaliteter i nærheden af vindmølleområdet.
Tabel 6.3 Fuglelokaliteter nær vindmølleområdet
Lokalitet og
nr. i DOFbasen Afstand til
vindmøller, km Antal
arter Observationsdage / antal observationer
Rydbjerg (66730) 0,3 – 0,4 6 10 / 13
Velling (667060) ca. 1,5 134 35 / 818
Venner Å og Ådal
(667090) 0 – 3 14 0 / 30
Stauning (66990) ca. 3 106 63 / 616
Velling Bugt
(667050) ca. 115 95 / 688
Velling Mærsk
(66705) ca. 89 389 / 110
Tabel 6. Registrerede dyr og fugle under besigtigelse
Den 8.10.08
Gråkrage > 10, grågås ca. 700 (rast) + 300 (over-flyvning) sanglærke 0, dobbelt bekkasin 10, engpiber > 10, hjejle 0 + 50, tyrkerdue, husskade, sølvmåge mange, ringdue , tårnfalk, kortnæbbet gås 00 + 00 (rast), musvåge 3, fiskehejre , stær, vibe , solsort > 5, gulspurv 1, almindelig ryle 50, blå kærhøg ♀ + ♂, rådyr 2
Den 27.11.08 Musvåge 1, sjagger 0, musvit 10, sølvmåge > 500, engpiber > 15, solsort, grønirisk > 5, gråkrage 5, husskade 3
forhold til mosens og krattets totale udstrækning, og af den grund vil opstillingen næppe påvirke planter eller dyr i mosen negativt i betydende omfang.
Anlægsarbejdet bør selvfølgelig tage fornødne hen-syn til området, så det belaster og beskadiger mosen og krattet så lidt som muligt. Der bliver lagt tilkørselsveje til møllerne til brug for entreprenørmaskiner under etab-leringen af møllerne og senere til servicering. For den nordligste mølle benyttes en eksisterende grusvej. For den næste etableres en mindre stikvej fra en eksisteren-de grusvej. Tilkørselsvejene vil fortrinsvis følge eksiste-rende markveje, der dog i nogle tilfælde skal gøres bre-dere og forstærkes. På mindre strækninger skal der her-udover etableres nye tilkørselsveje. Vejene vil dels følge eksisterende skel og dels blive anlagt på dyrket jord.
Under anlæg af veje og møller skal der i videst mulig omfang tages hensyn til skel og småbiotoper, så disse ikke lider overlast i anlægsfasen. Af hensyn til
mulighe-den for oprensning af grøfter og vandløb skal der være en minimumsafstand mellem vandløbskant og funda-menter på vindmøller og målemast på otte meter.
Fugle
I etableringsfasen vil eventuelle ynglende fugle, f.eks sanglærke og agerhøne, i en ikke nærmere defineret ra-dius omkring byggefeltet givetvis blive skræmt bort. Det samme vil gæs og svaner, som måske i dag anvender area-lerne til fouragering. Derfor bør anlægsfasen i videst mu-ligt omfang ligge udenfor de jordrugende fugles ynglesæ-son i perioden 1. april – 15. juni. Fuglene vil dog utvivl-somt vende tilbage igen efter færdiggørelsen af møller-ne, og når roen er genoprettet på lokaliteten.
Andre dyr og flora
Større pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må li-geledes formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen.
Når den er overstået, vil dyrene givetvis returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode.
Der gror med stor sandsynlighed ingen beskyttelses-krævende planter, hvor selve møllerne placeres.
Konsekvenser i driftsfasen
Internationale beskyttelsesområder
Driften af møllerne vil ikke få nogen effekt på de dy-rearter, biotoper og vegetationstyper, der udgør udpeg-ningsgrundlaget for det nærliggende habitatområde ale-ne af den grund, at afstanden er større end ca. én km.
Vi vurderer ligeledes, at afstanden til fuglebeskyt-telses- og ramsarområdet er så stor, mindst en kilome-ter, at møllerne heller ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget i disse sam-menhænge.
Beskyttede naturområder
De beskyttede §3-områder i nærheden af møllerne be-står af nogle tilgroede moseområder og vandløb, og de mulige bilag IV-arter, som måtte leve i nærområ-det, er i stor udstrækning knyttet til vådområder og småbiotoper.
Som nævnt ovenfor vil etablering af de to nordøst-ligste møller medføre en permanent udtagning og der-med indskrænkning af mindre dele af et §3-område, mose med pilekrat. Ud over dette vil driften af møl-lerne ikke få negativ effekt på vådområderne og heller ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Det gæl-der f.eks diverse padgæl-der, som eventuelt lever i nærom-rådet. Servicering af møllerne under driften vil ske ad eksisterende eller nye markveje, der for de to „§3-møl-ler“ enten løber som den nordlige afgrænsning af om-rådet eller skydes som en mindre stikvej ind i omom-rådet.
Se kort 3.2 og kort 3.3.
Fugle
Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og det kan generelt konstateres, at konflikter mellem fugle og vindmøller er små. Som nævnt er fuglefaunaen i sel-ve mølleområdet beskeden, både arts- og antalsmæs-sigt. Beliggenheden tæt på et fuglebeskyttelsesområ-Foto 6.4 Agerjord i Lem Kær
de medfører dog, at møllerne ligger på fuglenes træk-rute, og overtrækkende fugle hermed af og til krydser området og indimellem gæster det for at fouragere. I den sammenhæng er der næppe tvivl om, at den stør-ste gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra møllerne, da risikoen for kollisioner er minimal.
Reference /5 og 6/
Et tysk litteraturstudie, der omfatter 127 internati-onale undersøgelser, konkluderer, at vindmøllers væ-sentligste effekt på fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artsspecifik. Reference /7/
Mange fuglearter bekymrer sig ikke i større udstræk-ning om møllerne, mens andre, for eksempel gæs og ænder, i hovedsagen blot flyver uden om mølleområdet og eventuelt mister et fourageringsområde, idet de hol-der en passende afstand til møllerne. De fleste unhol-der- under-søgelser giver dog desværre ikke grundlag for at fast-slå, om nogle arter med årene udviser en tilvænning til møllerne. Men nyere danske undersøgelser tyder på dette, som foto 6.5 og 6.6 viser for den normalt tem-melig sky kortnæbbede gås. Reference /8/
Desuden er det påvist, at enkelte arter, især spurve-fugle, sågar kan profitere af tilstedeværelsen af vind-møller.
I forbindelse med opsætningen af prototypen i 2009 vil 18 vindmøller blive nedtaget i Tændpibe Vindmøl-lepark. Yderligere 17 møller i Tændpibe Vindmølle-park vil blive nedtaget i forbindelse med andre projek-ter. Under de seneste besigtigelser er også dette områ-de blevet besøgt, og områ-det har været slåenområ-de, at antallet af fugle hver gang har været langt større her, især i den nordlige del, Velling Mærsk, end i Lem Kær.
Mange af fuglene, måger og regnspover, fouragerede og fløj frit rundt mellem møllerne, som gæssene på fo-to 6.5 og 6.6, ligesom andre - gæssene - holdt til i par-kens randområde, hvor de fouragerede på græs samt spildmajs fra en knapt færdighøstet mark. Den 16. fe-bruar 2009 blev det samlede antal af fugle skønnet til ca. 15.000. Disse iagttagelser synes således at bekræf-te, at fuglene i høj grad kan vænne sig til vindmøller.
Men herudover er det tydeligt, at Velling Mærsk og Tændpibe er et betydeligt vigtigere fugleområde end Lem Kær.
Andre dyr
Det må formodes, at der i området ud over rådyr også lever en række andre større pattedyr, såsom ræv etc.
Disse arter vil næppe blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne og herefter frit vil færdes i om-rådet som hidtil.
Ifølge EU’s Habitatdirektiv skal det vurderes, hvor-vidt et projekt vil have negativ effekt på en særlig ræk-ke af truede dyr, også uden for et egentligt habitatom-råde. Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet
til det pågældende vindmølleområde. Foto 6.5 og 6.6 Kortnæbbede gæs flyver gennem vindmøl-lepark, hvor vingerne roterer, og raster og fouragerer ved foden af en vindmølle i Velling Mærsk.
Foto: David Boertmann, DMU.
Foto 6.7 Udsigt mod vest fra punkt syd for Flarhøj ved Boling Bæk, hvor vejen mellem Højmark og Lem er under udvidelse.
Af habitatdirektivets arter vil der være størst sand-synlighed for at træffe odderen. Dels befinder arten sig med sikkerhed i nærområdet, idet den bl.a. udgør en del af udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord, og dels gennemskærer mange vandløb og grøfter området af, og flere har givetvis med mellemrum besøg af odde-ren. Beskadiger anlægsfasen ikke vandløbene, vil møl-leprojektet dog ikke på nogen måde påvirke odderens muligheder for at leve og opholde sig i området.
I området finder man desuden med stor sandsyn-lighed spidssnudet frø, som er tilknyttet vådområder-ne, men der er dog ingen konkrete oplysninger herom.
Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet ef-ter Naturbeskyttelseslovens § 3. Opstilling af møllerne vil næppe være til ugunst for padderne.
Herudover kan der formentlig fra tid til anden fore-komme forskellige arter af flagermus i området, selv-om selv-området ikke kan betegnes sselv-om en typisk flager-muslokalitet. Mest sandsynligt vil det være at træffe sydflagermusen, som måske af og til vil kunne finde på at benytte området som fourageringsområde, specielt randområdet med mosaikkarakter af huse, småskove og større træer. I så fald vil der i princippet være en vis ri-siko for kollision med vindmøllernes rotorblade. Risi-koen er dog generelt ikke stor. Reference /9/
Desuden tyder meget på, at risikoen mindskes med møllestørrelsen, idet flagermusene fortrinsvis jager i lav højde under møllevingerne. Reference /9/
Det er højst usandsynligt, at man i mølleområdet vil træffe diverse insekter, der er opført på habitatdirekti-vets liste, da insekterne stiller særlige krav til habita-ten. Krav, som ikke er opfyldt på lokalitehabita-ten.
Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskræven-de, rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventu-el tilstedeværeventu-else af sådanne arter.
Flora
De fleste møller opstilles som nævnt på agerjord i om-drift. Her vokser med sikkerhed ingen fredede eller be-skyttelsesværdige planter, da arealerne med mellem-rum bliver pløjet og harvet under den landbrugsmæs-sige afgrøderotation.
De to „§3-møller“ vil fortrænge noget pilekrat. Men herudover er det højst usandsynligt, at de skulle for-trænge andre beskyttelsesværdige plantearter.
Klimaforandring
Efterhånden er der i videnskabelige kredse stor enig-hed om, at et stadigt stigende CO2-indhold i atmosfæ-ren vil give anledning til en række klimaforandringer, og disse forandringer vil være forskellige alt efter, hvor på kloden man befinder sig. Det er klart, at dette også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i bred forstand i Danmark, både når det drejer sig om ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt op-hold. Projektet kan derfor på grund af sin store CO2 -fortrængning siges at bidrage positivt til at holde kli-maændringerne i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent.
Konklusion
Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyre-livet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller
truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter i om-rådet, hvor møllerne præcist bliver placeret.
I nærområdet ligger en række beskyttede småbioto-per, som muligvis indeholder forskellige beskyttede dy-rearter, odder og spidssnudet frø. To af møllerne place-res i et §3-område, mose med pilekrat. Af den grund vil møllerne lægge beslag på mindre dele af moseområdet og dermed indskrænke biotopens udstrækning. Denne placering kræver dispensation af de kommunale myn-digheder. Vi vurderer dog, at møllerne i øvrigt ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på de dyr og planter, som måtte leve på biotopen. Herudover er det væsent-ligt for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen ikke beskadiger biotoperne, vandløb og bække, unødigt.
Desuden bør anlægsfasen i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugene fugles ynglesæson, som strækker sig fra ca, 1. april til 15. juni. Tager anlægsfasen de nød-vendige hensyn, vurderer vi, at projektet ikke vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser.
Vindmølleprojektets største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af CO2 fra konventionelle kraftværker.