5. Støjpåvirkning
5.3 Skyggekast
Generelt
Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden.
Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vind-møller i en gruppe og deres placering i forhold til na-boboligerne, samt af de topografiske forhold og møl-lernes rotordiameter.
Lovgivning
Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne.
Mil-jøministeriets Vejledning om planlægning for og land-zonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregnin-gen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne.
Edb-program mod gener ved skyggekast
Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt hø-je, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøl-ler, som giver generne. Programmet stopper møllerne
i de mest kritiske perioder. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop.
Ringkøbing-Skjern Kommune kan i VVM-tilladel-sen stille krav om, at programmet installeres. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab.
Beregningsmetode ved Lem Kær
Beregningerne af skyggekast er foretaget for udendørs skyggekast for et opholdsareal på 20 gange 15 m. In-dendørs skyggekast er beregnet gennem et vindue på 1 Tabel 5.4 Skyggekast ved naboer
Nabo
Anbefalet maksimum 10 timer/år
Udendørs skyggekast i timer og minutter pr. år Indendørs skyggekast i timer og minutter pr. år Hovedforslag 1 Alternativ 1 Hovedforslag 1 Alternativ 1
Nabobolig 1, Holmgårde 6 8:30 8:47 6:59 7:06
Nabobolig , Holmgårde 4 8:03 7:39 6:39 6:09
Nabobolig 3, Holmgårde 10 7:0 3:58 :15 19:11
Nabobolig 4, Refstrup 5 13:04 11:59 10:51 9:40
Nabobolig 5, Refstrup 3 1:38 11:15 10:36 9:09
Nabobolig 6, Vennervej 1 0:00 0:00 0:00 0:00
Nabobolig 7, Vennervej 16 0:00 0:00 0:00 0:00
Nabobolig 8, Vennervej 18 0:00 0:00 0:00 0:00
Nabobolig 9, Vennervej 0 0:00 0:00 0:00 0:00
Nabobolig 10, Vennervej 6:41 4:4 5:46 3:34
Nabobolig 11, Holmager 4 3:34 4:00 :49 3:11
Nabobolig 1, Holmager 6 A 16:4 16:4 13:5 1:57
Nabobolig 13, Rydbjergvej 4 14:05 14:17 11:39 11:40
Nabobolig 14, Stavnskjær 3 :47 :50 : :3
Nabobolig 15, Engholmvej 1:43 1:4 1:1 1:0
Nabobolig 16, Engholmvej 4 :04 :03 1:40 1:39
Nabobolig 17, Engholmvej 6 6:1 6:13 5:05 4:57
Nabobolig 18, Engholmvej 5 8:49 8:43 6:55 6:53
Nabobolig 19, Engholmvej 3 3:41 3:40 3:03 3:03
Boligområde NV i Lem ”Nabobolig 0” – – – –
1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende – Ikke beregnet
m gange 1 m, vendt mod vindmøllerne. Skyggekastet er beregnet i WindPro version 2.6.1.252, som er base-ret på følgende forudsætninger:
* Solens højde over horisontlinien skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader op-fattes som uproblematisk.
* Afstande på mere end to km fra møllerne er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande.
Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår.
Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uan-set, om det er overskyet eller vindstille.
Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotor-vinkel, det vil sige vindretning, og hvor tit møllevinger-ne står stille, samt antallet af soltimer. Møllermøllevinger-nes drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark.
Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind.
Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i efter-middagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af ka-lenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det va-rer, samt fra hvilken mølle, det kommer. For at give et hurtigt overblik er kalenderen vist i en simpel grafisk fremstilling. Se figur 5.1.
Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udteg-net kort med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i land-skabet. Se kort 5.4 og 5.5.
Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedforslaget
Ny vindmølle med nummer
0 timer/år 5 timer/år
Signaturer kort 5.4
1
Skyggekurver: 10 timer/år
Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I bereg-ningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygnin-ger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og møllen, som reducerer skyggekastet. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser.
Skyggekast ved projekt ved Lem Kær
Der er i tekst, figur og tabel og på kort arbejdet med ti-mer i reel værdi, da disse er vurderet som de væsent-ligste for naboernes belastning.
Tabel 5.4 gengiver de reelle værdier for udendørs og indendørs skyggekast i timer og minutter for na-boboligerne.
Tabeller med eksakte tal samt figurer kan rekvire-res ved kommunen for hver nabo. Kort 5.4 og 5.5 vi-ser isolinjerne for skyggekastet. Figur 5.1 vivi-ser, hvor-når skyggekastet rammer på året og dagen.
Hovedforslaget
Fem naboboliger vil blive ramt af flere end ti timers skyggekast både indendørs og udendørs i hovedforsla-get. Tre af boligerne, nr. 3, 4 og 5, ligger øst for møl-lerækkerne, mens de to andre, nr. 12 og 13, ligger vest for møllerækkerne.
Nabobolig 3 vil blive ramt fra januar til midten af maj og igen fra slutningen af juli og året ud i tidsrum-met 14 – 21.
Nabobolig 3 har en lille terrasse, der er orienteret mod åbent land mod vest, mens haven er orienteret mod nord med en mur mod vest.
Nabobolig 4 vil blive ramt fra januar til midten af maj og igen fra slutningen af juli til sidste halvdel af november i tidsrummet 15 – 21.
Nabobolig 4 er orienteret mod syd og sydøst. Der er hegn og tæt bevoksning mod vest, så skyggekastet i praksis sandsynligvis vil være minimal.
Skyggekastet vil ramme nabobolig 5 fra begyndelsen af marts til midten af oktober i tidsrummet 17 – 22.
Nabobolig 5 har en meget bevokset have, der er ori-enteret mod øst og sydøst. Store driftsbygninger
skær- Kort 5.5 Skyggelinjer i alternativet
Ny vindmølle med nummer
0 timer/år 5 timer/år
Signaturer kort 5.5
1
Skyggekurver: 10 timer/år
mer udsigt fra stuehuset mod vindmøllerne. Sandsyn-ligvis bliver naboboligen derfor i praksis næppe ramt af skyggekastet.
Nabobolig 12 bliver ramt af skyggekastet fra marts til midten af oktober i tidsrummet 5 – 8:45.
Nabobolig 12 er skærmet mod flere af møllerne af be-voksning, driftsbygninger og gylletanke. Terrasse mod syd med udsigt mod de sydligste vindmøller. Ejerne har planer om nyt stuehus og ny have med udsigt over land-skabet og orientering direkte mod projektområdet.
Nabobolig 13 bliver ramt af skyggekastet fra begyn-delsen af januar til begynbegyn-delsen af maj og igen fra be-gyndelsen af august til bebe-gyndelsen af december i tids-rummet 6:30 – 9:45.
Nabobolig 13 er visuelt skærmet mod møllerne af en tæt bevoksning, hvor skyggekastet måske kun træn-ger igennem i vinterhalvåret, hvor der ikke er blade på løvtræerne.
Alternativet
I alternativet vil de fem samme boliger som i hovedfor-slaget blive ramt af mere end 10 timers udendørs skygge-kast, mens det kun er boliger nr. 3, 12 og 13, som vil bli-ve ramt af indendørs skyggekast på mere end ti timer.
Som det fremgår af kort 5.4 og 5.5 ligger isolinjerne for skyggekast forholdsvis ens i hovedforslaget og al-ternativet, og skyggekastet ved naboboligerne vil der-for minde om hinanden i de to der-forslag.
Konklusion på skyggekast
Fem naboboliger, nr. 3, 4, 5, 12 og 13, vil teoretisk få mere end ti timers udendørs skyggekast om året i bå-de hovedforslag og alternativ.
Indendørs skyggekast på mere end ti timer rammer de samme boliger i hovedforslaget, mens det kun er boli-gerne 3, 12 og 13, som får mere end ti timers indendørs skyggekast i alternativet. Ved nabobolig 4, 5 og 13 vil be-voksning og driftsbygninger skærme for skyggekastet, så det sandsynligvis kommer under 10 timer årligt.
Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.
Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast hos naboer ved hovedforslag
Måned
Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast ved naboer, der har over 10 timer reel skyggekast om året.
Farven henviser til den mølle, der giver skyggekast.
Tid på døgnet Tid på døgnetTid på døgnet
Tid på døgnetTid på døgnet
Nabo 1
Nabo 13
Nabo 5 Nabo 4 Nabo 3
Møller 1 3 4 5 6
7 8 9 10 11
I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for skyggestop.