fortællinger om steder mellem vand og land

(1)

Aalborg Universitet

Limfjordens Vande

Fortællinger om steder mellem vand og land Mikkelsen, Jacob Bjerre

DOI (link to publication from Publisher):

10.5278/vbn.phd.tech.00007

Publication date:

2017

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):

Mikkelsen, J. B. (2017). Limfjordens Vande: Fortællinger om steder mellem vand og land. Aalborg Universitetsforlag. Ph.d.-serien for Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet https://doi.org/10.5278/vbn.phd.tech.00007

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -

Take down policy

(2)

(3)

limfjordens vande

fortællinger om steder mellem vand og land

af

Jacob Bjerre Mikkelsen

Ph.d.-afhandling 2017

(4)

(5)

Limfjordens vande

Fortællinger om steder mellem vand og land

Ph.d.-afhandling af Jacob Bjerre Mikkelsen

Marts 2017

(6)

Ph.d. indleveret: 31. marts 2017

Ph.d. vejledere: Professor Ole B. Jensen

Aalborg Universitet

Lektor Lea Holst Laursen

Ph.d. bedømmelsesudvalg: Lektor Lars Brorson Fich

Professor Jørgen Ole Bærenholdt

Roskilde Universitet

Lektor Jonny Aspen

Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo

Ph.d. serie: Det Tekniske Fakultet for IT og Design

ISSN (online): 2446-1628

ISBN (online): 978-87-7112-925-0

Udgivet af:

Aalborg Universitetsforlag Skjernvej 4A, 2. sal 9220 Aalborg Ø Tlf. 9940 7140 aauf@forlag.aau.dk forlag.aau.dk

(7)

Publikationsliste:

Mikkelsen, J.B., 2016. Limfjordens havnelandskaber - regionale strategier for havneomdannelsesprojekter i Limfjordsområdet i O.B. Jensen, S. Wind, T.V. Olsen & J.B. Mikkelsen (eds) (2016), DESIGN RESEARCH EPISTEMOLOGIES II: Research in Architectural Design, Aalborg: Insti- tut for Arkitektur og Medieteknologi (A&D Files). Forfatter og redaktør.

Mikkelsen, J.B., 2015. Limfjordens Kystlandskaber: Årsrapport 1. Aalborg: Institut for Arkitektur og Medieteknologi (A&D Files).

Vestermann, T.V. & Mikkelsen, J.B., 2015. Regenerating Østre Havn: The Everyday of Tem- porary Use Strategies. I: C. Bech-Danielsen, M. Stender & S.S. Davidsson, eds., Boundaries|En- counters|Connections: Papers presented at the Housing and Welfare Conference. København, 7.-9.

maj. København: SBi forlag. pp. 74-85. Tilgængelig online: http://sbi.dk/download/pdf/Boundaries- Encounters-Connections.pdf. Peer reviewed.

Mikkelsen, J.B., Stevens, Q., Hills, C. & Mueller, F. (kommende udgivelse). Exploring how urban waterfronts can encourage visitors’ active engagement with water through an interactive tem- porary design installation. Indsendt til journal og i review.

Mikkelsen, J.B. & Lange, I.G. (kommende udgivelse). Place in Transition - Exploring potentials of reloca ting and transforming disused oil rigs into public places. Præsenteret ved ‘Cosmobilities conference’ og revideret og gen-indsendt til journal, i review.

Mikkelsen, J.B. (working paper). Framing the Experiment, paper til forskningsseminar i relation til konferencen ‘The City and the Pragmatic Turn’, University of Copenhagen. Upubliceret ar- bejdsdokument.

Ovenstående bogkapitel, rapport og artikler er produceret undervejs i Ph.d.-forløbet og er enten publiceret, i review forud for publicering eller fremlagt på konference eller seminar. Dele af oven- stående materiale er anvendt indirekte eller direkte i denne afhandling. Medforfattererklæringer er tilgængelige for bedømmelsesudvalget og kan endvidere rekvireres ved fakultetet.

(8)

Figur i: Bro nord for Skive Havn

(9)

Projektet undersøger vandets potentiale som bindeled imellem lokale og regionale skalatrin med udgangspunkt i Limfjorden. Limfjordsområdet transformeres og havnene ved Limfjorden er under omdannelse fra industri til nye byområder ved fjorden. Limfjordshavnene ændrer derfor betydning og funktion og er ikke i samme grad som før livskilde og udgangspunktet for byernes lokation og udvikling. Flere steder i Limfjordsområdet bebygges havnearealerne nu med bolig- og kontorbebyggelser og rekreative områder, der minder om byens øvrige områder, med vage forbindelser til vandet. Denne udvikling følger praksisser for havneomdannelse nationalt og internationalt igennem de seneste årtier.

Fordi vandets betydning som transportåre for godstrafik svækkes, ændres vandets betydning for byerne. Vandet samler og adskiller; vandet er på én og samme tid en barriere, der skal overvindes, men rummer også en fælles identitet og historie i området. Projektet søger at rekonceptualisere Limfjordens vande som et sammenhængsgivende element, der kan samle regionen i stedet for at opdele den. Landet omkring Limfjorden er opdelt igennem socio-politiske skel, der manifesterer sig i materielle rum og igennem repræsentationer såsom kort. I modsætning til landet, flyder vandet på tværs af disse grænser. Derfor har vandet et potentiale som udgangspunkt for udviklingen af regionale strategier, der kan forankres lokalt igennem havneomdannelsesprojekter.

I projektet forstås havnene som sammensætninger af fysiske miljøer og menneskelige brugere i form af lokale aktører og sejlende turister. De lokale aktørers viden inddrages igennem workshops og fokusgruppeinterviews. De sejlende turister analyseres igennem interviews på havnene.

Havnenes rumligheder og praksisser på vandet indfanges igennem videoetnografier fra kajak, hvorved perspektiver fra vand mod land analyseres. Analyserne af fysiske forhold og menneskelige aktører danner grundlag for at udfolde Limfjordsregionens sammenhængskraft og havnenes stedlige potentialer igennem designundersøgelser på konkrete sites på havnene. Dermed tilgår projektet stedsidentiteter i havneomdannelser via en eksperimenterende tilgang til vand- og stedspotentialer. Målet er igennem design tænkning at udvikle nye koncepter og designideer, der kan styrke Limfjordsregionens sammenhængskraft på tværs af vandet. Dette inkluderer et fokus på stedsidentiteter på hver havn og deres indlejrede potentialer, en forståelse af vandets potentiale som forskelligartet og unikt for hvert havneområde og en udforskning af metoder, der kan engagere havnens brugere i vandet – eksempelvis ”aquafarming”. Projektet inkluderer desuden et forskningseksperiment, hvor en gammel Limfjordsfærge transformeres til et flydende ”labora- torium” for nye anvendelser af fjorden i byen. Færgen har førhen forbundet samfund på tværs af fjorden og faciliterer i dette projekt forbindelser imellem brugere og fjord. Projektet undersøger derfor vandets potentiale på forskellige skalatrin. Lokalt undersøger projektet specifikke sites på havneområderne i forhold til potentialer for interaktioner imellem brugere og vand, igennem designundersøgelser og eksperimenter i skala 1:1. Disse undersøgelser informerer den regionale skala, hvor projektet teoretisk og metodisk undersøger relationer imellem byer på tværs af Lim- fjordsområdet. Tilgangen er derfor at arbejde med udviklingen af regionale strategier ”nedefra”

igennem design af konkrete, rumlige situationer som modsvar til at arbejde med regionale strategier ”oppefra” med fokus på overordnede visioner og markedsføring. Dermed bidrager afhandlin- gen til transformation af havne og kyster imellem urban design og turisme, og hvordan lokale projekter kan få betydning for regionale strategier. Blandt projektets resultater er ti stedsspecifikke design scenarier, et oplæg til en helhedsplan for Limfjordsområdet og en række designprincipper for design af kanten til anvendelse i fremtidige havneomdannelser. Derved bidrager projektet til igangværende diskussioner omkring de danske kysters fremtid samt omdannelse af havne i mindre kystbyer som strategiske værktøjer i en regional kontekst.

resumé

(10)

Figur ii: Byrum og industri i Thisted

(11)

The project investigates the potential role of water as mediator between local and regional scales with point of departure in an inlet in Denmark called Limfjorden. The Limfjord region is changing and harbour areas along Limfjorden are transformed from commercial ports into new urban waterfronts. From being a source of life and point of departure for urban location and development the functions and meanings of these areas are now changing. The ongoing developments along Limfjorden have resulted in urban areas consisting housing and office buildings with vague relations to water – following the practice of other Danish and international waterfront developments through the last decades.

The water in Limfjorden is no longer a main route for goods, but takes on new meanings. The water of Limfjorden unites and separates; it is a barrier to be overcome, but also a collective identity, based on a common history. The project involves a reconceptualization of the water in Limfjorden as a coherent and unifying material space, rather than a dividing element. The land surrounding the inlet is divided by socio-political boundaries, which are manifested in material spaces and through representations such as maps. As opposed to land, water flows with less regard to these boundaries. Therefore, water might hold a potential in the development of regional strategies which can be locally rooted through harbour transformation projects.

The project tries to conceptualize harbours as compositions of physical environments and hu- man users in the form of local stakeholders and sailing tourists. Local stakeholders are involved through workshops and focus group interviews. Sailing tourists are involved through interviews on site. The spatiality and water practices of harbours are captured through video ethnographies from kayak to gain perspectives from water towards land. The analyses of the physical and hu- man actors form the basis to unfold the Limfjord region’s cohesion and local potentials through conceptual designs on specific sites. The project thereby approaches place identities in urban waterfront projects through an experimental approach to water- and place-potentials within urban design. The goal is on this basis to use “design thinking” to develop concepts and design ideas to unfold relations across water. This includes attention to place identities of each harbour and their inherent potentials, an understanding of water potentials as multitude and unique for each harbour area in terms of future use and investigation of methods for engaging users in water – e.g. through “aqua farming”. Also, the project involves a research experiment using an old ferry from Limfjorden and transforming it into a floating lab for new uses of Limfjorden. The ferry used to connect communities across Limfjorden and is in this project facilitating connections between waterfront users and Limfjorden. The project therefore investigates water on different scales. On a local level, the project investigates specific sites on harbour areas to explore, through design scenarios and experiments in scale 1:1, the multiple potential affordances of the environment for interactions between users and water. These explorations inform the regional level, where the project theoretically and methodologically investigates relations between cities across water in the inlet area. The approach is thereby to work with the development of regional strategies “from below” and through the design of physical, material spaces as opposed to common strategies of working with visions and marketing strategies “from above”. The thesis contributes to transformation of harbourfronts and coastlines between fields of urban design and tourism and how local projects can have effect on regional development. Among results of this project are ten site-specific design scenarios, a proposal for a holistic strategy for the Limfjord area and a set of design prin- ciples to be used in the design of future harbourfronts. Thereby, the project contributes to ongoing discussions about the future of Danish coastlines, as well as transformation of harbours in small coastal cities as a strategic tool in a regional context.

summary

(12)

(13)

Forord 13

Kapitel 1

Indledning 17

Baggrund for projektet 21

Det regionale perspektiv 26

Limfjordshavnenes situation 32

Forskningsspørgsmål 37

Afhandlingens opbygning 39

Kapitel 2

Vandet som forbindelse imellem regionen, havnen og brugeren 43 En relationel urban design tilgang til regionale havneomdannelsers kompleksitet 45

Skalering i Limfjordsområdet 48

REGIONEN: Stedspotentialer imellem det regionale og det lokale 52

HAVNEN: Havnen som særegent område i byen 59

KROPPEN (DET NÆRE MØDE): Havnens byrum på kanten 69

Konklusion 74

Kapitel 3

Projektets metodologi 77

Projektets epistemologiske grundlag 79

Anvendte metoder i projektet 86

Den videnskabsteoretiske model i forhold til det empiriske materiale 105

Konklusion 111

Kapitel 4

Analyser af havnenes materialitet 113

Analyser af videoetnografier 115

Mapping-analyser af de udvalgte havne 119

Opsamling på analyser 146

Indholdsfortegnelse

(14)

Kapitel 5

Strategier for havneomdannelse imellem det lokale og det regionale 149

Den fragmenterede havn 152

Limfjordshavnenes omdannelse - imellem stedets fortid og fremtid 161

Samarbejde i Limfjordsområdet 171

Konklusion 176

Kapitel 6

Et blik fra vandsiden: Undersøgelse af den sejlende turist 179 Sejlerlivet 183

Valg af Limfjorden som destination 186

Kvalificering af Limfjordshavnene 189

Konklusion 193

Kapitel 7

Designundersøgelser på kanten mellem vand og land 197 Baggrund for designundersøgelserne:

Eksperimenter på kanten igennem Kulturfærgen OM:FORM 199

Designundersøgelser på Limfjordshavnene 206

Designeksperimenter på kanten 251

Designprincipper for bearbejdning af kanten 256

Konklusion 260

Kapitel 8

Oplæg til en helhedsplan for Limfjorden 263

Mod en fysisk helhedsplan for Limfjordsområdet 265

Opsamling: Urban design på kanten mellem det regionale og lokale 272

Kapitel 9

Konklusion og refleksion 275

Konklusioner i forhold til projektets forskningsspørgsmål 277

Refleksioner og videre forskning 287

Bibliografi 291

Figurliste 300

Appendiks 304

(15)

Figur iii: Kanten mellem vand og land i Hals

(16)

(17)

Denne afhandling er resultatet af tre års arbejde med Limfjordens vande som omdrejningspunkt.

I de syv år jeg havde boet ved Limfjorden forinden projektets begyndelse var den for mig kun en blank flade i byen, der dannede mellemrum mellem min hjemby Aalborg, og Nørresundby på den anden side. Da jeg flyttede til Aalborg kunne fjorden knap ses fra byen, de fleste gader der ledte mod vandet blev afskåret af pakhuse og andre bygninger, der tidligere havde dannet ramme om havnens industrier, samt en firesporet vej med hegn i midten. Men meget har ændret sig siden.

Limfjorden er ved at genvinde sin plads i byboernes bevidsthed og er ved at finde en ny rolle og betydning for byerne.

Da jeg i 2012 overtog en gammel Limfjordsfærge ændrede mit forhold til Limfjorden sig. Sammen med venner og familie startede vi ombygningen af færgen fra transportklenodie til ny kultur- færge. Denne transformation betød også, at jeg begyndte at sætte mig ind i Limfjordens fascine- rende historie og blev inspireret til at undersøge Limfjordsområdet nærmere. Ombygningen gav mange timer på vandet i Limfjorden, både på værftet i Agger i vest og senere i Aalborg i øst. Det gik med tiden op for mig, at Limfjorden ikke bare var en stillestående blank flade, der adskilte landmasserne omkring, men at den var et foranderligt miljø, hvis strømme, biologi og fortællinger også får landmasserne til at flyde sammen. Når jeg i dag står ved Limfjorden og kigger ud over vandet, ser jeg ikke ligefrem mod den landmasse, jeg ikke kan nå på den anden side. Jeg ser i højere grad til siderne og tænker på, at vandet forbinder mit ståsted til en større kontekst, og at vandet har rejst langvejs fra, før det passerer mig og rejser videre ud i den fjerne horisont. Jeg har således udviklet et nært forhold til Limfjorden igennem dette projekt, både fagligt og personligt og det har i høj grad både været motivationen og drivkraften i projektet. En del af denne afhandling, dette forord inkluderet, er skrevet på Limfjordens vande, ombord på den gamle Limfjordsfærge,

”Plagen”, der undertiden også har fungeret som skriverefugium i den afsluttende del af projekt- perioden. Limfjorden har været til stede i processen og været til inspiration for arbejdet med denne afhandling. Jeg vil således først og fremmest takke Limfjorden for med- og modspil i denne proces. Jeg vil også gerne takke familie, venner samt medlemmer og frivillige i foreningen Kultur- færgen OM:FORM på den gamle færge ”Plagen”, et projekt der har forløbet parallelt med Ph.d.

projektet, for at vi sammen har kunnet bringe tusindvis af borgere ud på fjorden til oplevelser omkring mad, musik, biologi, historie og meget andet og på den måde bidraget til, at by og fjord flyder sammen. Jeg håber at denne nysgerrighed på vandets muligheder regionalt og lokalt vil kunne inspirere fagfæller såvel som almindelige borgere til at lade vores byer flyde endnu mere sammen med vandet og dermed fortsætte de omdannelser af kanten, der allerede er i gang flere steder – både indenfor og udenfor Limfjordsområdet.

Min baggrund i urban design har influeret min tilgang til problemstillingen. Således var mit udgangspunkt også et fokus på havnenes fysiske forudsætninger, deres arkitektur, rumligheder og materialitet. Men mødet med de deltagende aktører i projektet har været lærerigt i forhold til at udvide min faglige horisont. Flere aktører er engagerede inden for turisme, et felt jeg ikke kendte til på forhånd, men hvis tilgange og tankesæt jeg har måttet lære at kende. Dette har givet mig en forståelse for turismefeltet, som et felt, der kan bidrage til arkitektur og planlægning, men som urban design omvendt også kan bidrage til, hvilket jeg har søgt at vise i denne afhandling. Jeg vil således gerne takke de medvirkende aktører fra de deltagende kommuner for at gå engageret til opgaven, for at være med til at forme projektets problemstilling og fokus, for at kvalificere materialet undervejs og for at bringe jeres viden i spil. I har således styrket denne afhandling med jeres viden, meninger og perspektiver, både igennem workshops og seminarer og som in- formanter i fokusgruppeinterviews. En tak skal også lyde til de kommuner, I repræsenterer, for

forord

(18)

Figur iv: Limfjorden fra dækket af den gamle Limfjordsfærge ”Plagen”

(19)

deres økonomiske opbakning til projektet. I denne sammenhæng lyder også en tak til det tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter for at have gjort projektet muligt igennem økonomisk støtte.

Jeg har haft min daglige gang i sektionen for urban design under Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet. Denne hverdag har budt på faglig sparring, inspiration, gode råd, opmuntring i de hårde perioder og masser af gode stunder. Jeg vil først og fremmest gerne takke mine to vejledere, Ole B. Jensen og Lea Holst Laursen for at støtte mig igennem for- løbet, i gode og dårlige tider, og for at tro på projektet og mit arbejde. I har på hver jeres måde og med hver jeres faglige styrker støttet mig igennem projektet, stillet de gode spørgsmål og hjulpet mig til at finde de manglende brikker i puslespillet. Også en stor tak til Claus Lassen for at spille en vigtig rolle i at få projektet stablet på benene og for at være med til møder og formidling af projektet til aftagerne. Derudover vil jeg gerne takke det øvrige videnskabelige personale for gode diskussioner, faglig sparring og godt sammenhold igennem møder, seminarer, konferencer og mere uformelt på kontorgangene, ved kaffeautomaten og over frokostbordet. Igennem processen er jeg også blevet mødt med smil og hjælpsomhed hos instituttets tekniske og administrative personale, så små og store administrative opgaver kunne løses i fællesskab. Endvidere vil jeg gerne takke Line Guldhammer og Laura Lyhne, der som studentermedhjælpere på projektet har været til stor hjælp både med faglige og administrative opgaver. En vigtig del af forløbet har også været fællesskabet med andre Ph.d.-studerende i MAD (Ph.d. programmet inden for Medie teknologi, Arkitektur og Design). Tak for det faglige fællesskab igennem læsekredse og fællesudgivelser, men også for det sociale samvær, hvor vi har kunnet dele glæder, såvel som frustrationer, igennem hele ”rejsen”.

Og så til mine engelsk talende kollegaer: Thank you Quentin Stevens, for hosting my stay at RMIT University in Melbourne, Australia. Your approach to urban design and our shared enthu- siasm for waterfronts and public spaces have inspired me tremendously in my work. My stay in Melbourne was a vital injection of new thoughts, projects and literature into the process of making this thesis. Also thanks to Florian Mueller and Catherine Hills for inviting me in at the Exertion Games Lab and for inspiring and thought-provoking discussion on our common research project in Melbourne. I am happy with the outcome of the collaborations the four of us made, both the installation we made together on the waterfront and the article we produced, and I hope we will engage in more collaborative work in the future. Furthermore, thanks to Kim Dovey and Susan Oakley for guided tours and walk-along interview sessions on waterfronts in Melbourne and Adelaide.

Tak til familie og venner for at støtte mig igennem denne proces og for at bidrage med avisudklip og andet materiale, som fik jer til at tænke på mig og mit projekt. Ikke mindst vil jeg takke jer for også at være der i de hårde perioder og for at være opmuntrende og spørge interesserede til projektet. En særlig tak til min overbærende og betænksomme kæreste, Janni, der har været der for mig igennem hele processen. Du støtter mig, i alt hvad jeg gør og er der når det gælder – hvad enten det handler om at slæbe rundt på en kajak og køre Limfjordsområdet tyndt sammen med mig (flere gange) eller at rejse med mig om på den anden side af jorden, for at jeg kan arbejde med de forskere jeg gerne vil, så er du altid ved min side.

Jeg håber I vil finde mit bidrag til diskussioner om havneomdannelse og regional udvikling interessant.

Jacob Bjerre Mikkelsen, på Limfjorden, Januar 2017

(20)

(21)

Kapitel 1

(22)

Kapitel 1:

indledning

Figur 1.1: ”Plagens” sidste sejltur. Der synges ”Blæsten går frisk” på dækket

(23)

Blæsten går frisk

Poul Hamburger 1937 (Melodi) – Erik Bertelsen 1939 (Tekst)

3. Lyset slår blink over Limfjordens vande, tindrer og ler i et stridigt spil.

Bølgerne kaster med flammende brande vikingedrømmenes hvide ild.

Og ungdommen føler fjordens magt, en udvé fjernt over verden strakt.

4. Længsel er saltet i Limfjordens vande.

Her fik jeg fartens glød på kind, her blev med kølige stænk mod min pande

viet til uro mit sejlersind.

Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør i kuling fra Hals og til Harboør.

1. Blæsten går frisk over Limfjordens vande, rusker dem op til vågen flugt, jager dem mellem de favnende strande,

fylder med toner hver en bugt.

Og sømanden synger bag sit rat på krydstogt fra Nordsø til Kattegat.

2. Dagen står høj over Limfjordens vande, bredning og sund og krinklet vig!

Sallingland, Thyland og andre lande hilser hverandre med mågeskrig.

Og bonden går på sin agerjord med blikket forynget af luft og fjord.

’Blæsten går frisk over Limfjordens vande’ lyder det i Hamburger og Berthelsens gamle hyldest til Limfjorden. Forbundet til de store verdenshave ’fra Nordsø til Kattegat’ er fjorden et komplekst system af vandveje, der formes i landskabet af ’bredning og sund og krinklet vig’. Mellem vand og land dannes dette langstrakte og mangfoldige blågrønne landskab, der i kraft af sine kringlede rumligheder står i kontrast til havets åbne vidder. Limfjordslandet består af lande, fra ’Salling- land’ i syd til ’Thyland’ i Nordvest, og fra Hals til Harboøre strækker ’Limfjordens blå’ sig og for- ener landmasserne. Historiens vingesus forener Limfjordsregionen og vandet vidner herom: ’Bøl- gerne kaster med flammende brande, vikingedrømmenes hvide ild’. Menneskets ’Længsel er saltet i Limfjordens vande’; vandet i fjorden er et vindue til Verden, en kilde til drømme, fantasi og poesi.

(24)

Sangen bringer os ud på vandet, vi er i fjordens miljø og sanser blæsten og vandet imod vores hud, hører mågeskrigene over os, ser lyset, der ’slår blink’ over vandet og ’tindrer og ler i et stridigt spil’. Vi mærker vandets ’kølige stænk’ mod panden. Og vandet gør noget ved os; bonden ’forynges’

og vandet ’vier’ til uro et ’sejlersind’. Vi beskuer landet fra vandsiden. Vi forstår, at Limfjordens vande på én og samme tid er en barriere, der skal overvindes, men også fundamentet for en fæl- les historie og identitet, der samler Limfjordslandene. Dette skisma mellem at forene og adskille gør Limfjordsregionen til en udfordrende fortælling, og hvordan skal denne fortælling forme sig i fremtiden?

’Blæsten går frisk over Limfjordens vande’¹ sang vi i kor på Sallingsund-færgens åbne dæk, da vi sejlede hendes sidste tur fra færgelejet ved Feggesund overfarten til værftet i Agger. Vi var ombord på den tidligere ”Plagen”, der fra 1958 sejlede på ”Pinen og Plagen” overfarten imellem Salling og Mors, men som i de senere år havde sejlet på Feggesund under navnet ”Sallingsund”.

Frem til denne dag havde den gamle træfærge sejlet passagerer over fjorden fra Mors til Thy, men nu måtte den på pension, for en ny stålfærge skulle indsættes på overfarten. Vi var en nystartet forening, der stævnede ud på nye eventyr på fjorden; vi ville omdanne den gamle Limfjordsfærge fra transportklenodie til kreativ ramme for fjordkultur. Ombord var også familiemedlemmer, der havde sejlet med færgen helt fra barnsben og til den sidste dag i rutefart. Som nyklækket ”kap- tajn” og færgeejer fik jeg selv lov at styre skibet undervejs, imens overfartslederen fortalte anek- doter om færgens lange liv, om folk og fæ på fjorden og om ”Pinen” og ”Plagen” og deres betydning som livline og forbindelse imellem Limfjordens lande. I det øjeblik fødtes min nysgerrighed på Limfjorden og dermed også udgangspunktet for denne afhandling.

De næste måneder tilbragte jeg i kedeldragt blandt værftsarbejdere og fiskere på havnen i Ag- ger. Jeg lærte her den vestjyske kultur og stiftede bekendtskab med en del af fjorden, der syntes fjern fra de velkendte parker, kulturhuse og vidensinstitutioner, der befolkede vandkanten i min hjemby, Aalborg. På Agger havn arbejder folk, her er man afhængig af, at sejlrender bliver ud- dybet om sommeren, og at isen bliver brudt om vinteren, således at skibe kan anløbe havnen. De lokale fiskere sejler fangsten ind og fragter den over kajen til deres depot på havnen, hvorfra de sælger på udvalgte dage. Det er også herfra fiskebilen henter friske fisk og skaldyr for derefter at sælge dem på torve i de større byer. På Agger havn er man afhængig af vandet, vejret og miljøet – fjorden er ikke en kulisse, den er grunden til at mennesker er på stedet, den er levebrødet og omdrejningspunktet for hverdagen.

Men det havneliv der findes på Agger havn er blevet en sjældenhed i fjordbyerne. Købet af færgen og mødet med Agger havn igangsatte min undren over nutidige havneomdannelsesprojekter og deres forhold til vandet. Limfjordens vande får i disse år stadig mindre betydning som transport- vej for gods, i og med at erhvervshavnene er under omdannelse fra industrianvendelse til nye byområder ved fjorden. Limfjordens havne får derfor nye betydninger for fjordbyerne. Således har fjorden været grunden til, at byerne blev grundlagt og har haft betydning som livskilde og næring for byens borgere. De nye rekreative områder, kontor- og boligområder, der træder i stedet for erhvervshavnene synes i mange tilfælde at overføre byens strukturer til havnen og at behandle fjorden som kulisse, der fortrinsvist betragtes på afstand (Mikkelsen 2015). Denne tilgang til vandet kan relateres til et funktionalistisk natursyn, der er fremherskende i den modernistiske arkitektur, hvor betragteren passivt oplever naturen på afstand (Hansen 1987). Flere nutidige havneomdannelser i de større danske byer fokuserer på udsigten til vandet og i mindre grad på

(25)

interaktioner med vandet og på den historiske afhængighed af vandet som udgangspunkt for byernes tilblivelse og udvikling. Dette skyldes til dels, at vandets funktion og betydning for byen er ændret. Men et spørgsmål i dette projekt er, hvilke potentialer der findes i, at havnenes kulturarv kan spille en større rolle i havneomdannelserne, og hvordan havneområderne i højere grad kan facilitere interaktioner mellem bruger og vand, der også aktiverer flere sanser end det visuelle (se Braae & Diedrich 2012, Stevens 2009, dette udfoldes yderligere i kapitel 2). Samtidig åbnede arbejdet med Limfjorden som indlandsfarvand en særlig mulighed for at vende blikket fra landsi- den mod vandsiden og gentænke de tætte forbindelser, der i hvert fald tidligere har eksisteret på tværs af vandet. Det blev til spørgsmål om, hvordan disse omdannelser forholder sig til stedet og til forbindelser til vandet og på tværs af vandet, der historisk har været tæt forbundet af færge- forbindelser, hvoraf der nu kun er få tilbage. Det igangsatte en interesse for kanten mellem vand og land og med udgangspunkt i min urban design faglighed, hvordan design i højere grad kan realisere oplevelsesmæssige potentialer af vandet i havnen.

Baggrund for projektet

De igangværende havneomdannelser giver anledning til et kritisk blik, hvor potentialer i koblinger imellem lokale, fysiske projekter og Limfjordens regionale sammenhæng afsøges. Projektet søger derfor at fokusere på vandet som sammenbindende element imellem stedlige potentialer på lokale og regionale skalatrin. Den igangværende udvikling skævvrider Limfjordslandet; den vestlige del stagnerer, mens den østlige del er i vækst, hvilket analyseres nærmere senere i dette kapitel². Det er derfor afhandlingens formål at udforske forbindelser på tværs af Limfjordslandet.

Tesen er, at vandet rummer et stort potentiale som sammenbindende element og som udgangspunkt for regionale strategier for havneomdannelsesprojekter imellem lokale og regionale ska- laer. Herunder synes det interessant at undersøge vandet som et forskelligartet og komplekst system med særegne stedlige potentialer i den enkelte havn. Igennem dette fokus tænkes havnene som internt forbundne i netværk på tværs af vandet på et regionalt plan. Lokalt angår arbejdet med vandet byernes overordnede forbindelse til vandet på byskala niveau, men i høj grad også det nære møde imellem havnens brugere og vandet i design af kanten mellem vand og land.

I forbindelse med transformation af Limfjordshavnene er det interessant at analysere, hvilke funktioner, der kan drive transformationerne. I forhold til udvikling af havneområderne er turisme en vigtig faktor. En analyse af den sydlige del af Limfjorden (Holstebro, Skive, Struer, Lemvig, Viborg og Morsø kommuner, medlemmer af samarbejdet ”Enjoy Limfjorden”) viser, at turisterne ved denne del af Limfjorden bruger 2,9 mia. kroner årligt, hvilket ifølge beregningerne medfører over 4000 jobs i området baseret på tal fra 2014. For hver million turismeforbruget stiger skabes jævnfør analysen 1,4 job i området, hvilket understreger turismens betydning for udviklingen af Limfjorden (VisitDenmark 2016). Samlet set er turismeforbruget i Region Nordjylland faldet med 2 pct. i perioden 2008-2012, hvilket skyldtes et kraftigt fald i 2008-2009, ved finanskrisens begyndelse, og en knap så kraftig stigning 2009-2010. Faldet var 1,5 pct. point større end udviklingen på landsplan, hvorved Region Nordjylland har tabt terræn (VisitDenmark 2012). Der er altså baggrund for at se på udviklingsmulighederne inden for turisme og oplevelser på Limfjordshav- nene. I dette projekt fokuseres særligt på Limfjordsregionens sejlende turister som datagrundlag, da disse oplever en serie af havne og kan bidrage med komparative refleksioner i forhold til disse med henblik på at fremsætte et bud på en sammenhængende vision for udvikling af kystturismen i Limfjorden.

2Dette kapitel indeholder afsnit, der bygger på revideret materiale fra statusrapporten ”Limfjordens kystlandskaber”, udgivet online som del af Arkitektur

& Design (A&D Files) (Mikkelsen 2015). Kapitlets underoverskrifter er forsynet med fodnoter ved de afsnit, der bygger på revideret materiale fra oven-

(26)

Projektet gennemføres i en tid, hvor byggeri og turismeudvikling i landets kystområder er til debat.

Der har igennem en årrække været fokus på udvikling af kystlandskaberne igennem strategiske samarbejder kommuner imellem omkring geografiske områder (Naturstyrelsen 2011). Diskursen udspændes imellem forskellige rationaler, herunder et vækstrationale (mere byggeri vil give flere turister) og et naturbeskyttelsesrationale, der søger at forsvare den restriktive planlægnings- ramme om kysterne. De konkrete initiativer på området har inkluderet tilladelse til en række for- søgsprojekter (oprindeligt for 10 projekter, nu under udvidelse til 20 projekter) på udvalgte steder langs de danske kyster samt en omfattende revision af planloven, der blandt andet skal skabe ud- viklingsmuligheder for turismeerhvervet i kystområderne (Erhvervs- og Vækstministeriet 2016a, Erhvervs- og Vækstministeriet 2016b). Der argumenteres ligeledes inden for turismeforskningen for øget fokus på den fysiske udvikling af turismeerhvervet i kystområderne i balance med na- turværdierne (Kvistgaard, Hird & Blichfeldt 2013). Det modstående naturbeskyttelsesrationale repræsenteres blandt andet af Danmarks Naturfredningsforening, der beskriver de frie danske kyster som Danmarks sidste vilde natur og argumenterer for, at byggeri på kysterne er ensbety- dende med at lukke de frie kyster (Danmarks Naturfredningsforening 2016). Foreningen under- støtter deres budskab med en diskurs underbygget af tekst og billeder, der fremhæver de uberørte kystlandskaber ved blandt andet Nationalpark Thy. Debatten synes at koncentrere sig om de store kyststrækninger langs havene, særligt Vesterhavets naturskønne kyster, men der synes at mangle en nuancering af debatten og en kvalificering af landets over 7300 km kyststrækning og ikke mindst af de over 1000 km kyststrækning i Limfjorden. En konkret konflikt i Limfjordsområ- det findes i Skive, hvor tegnestuen BIG har udarbejdet en blå visionsplan for udviklingen omkring Karup Å og Skive Havn. Planen inkluderer et spiralformet kulturhus på fjorden, hvilket ikke kan tillades inden for den gældende planlov og derfor har affødt protester fra byens borgmester, der vil have samme rettigheder for byggeri ved kysten som de større byer i Danmark (Skive Kommune 2016). Diskussionen synes netop at omhandle balancen imellem at tilgængeliggøre naturen, uden at ødelægge den. Ifølge VisitDenmark (VisitDenmark 2012) ser over 90 % af udenlandske turister naturen som den væsentligste grund til at besøge Danmark, hvilket kan åbne for en diskussion af tilgængelighed og faciliteterne omkring Limfjordens mange naturværdier. Der er projektets tese, at der er behov for at undersøge problemer og potentialer på kanten igennem designtilgange. Der er brug for at afsøge feltet igennem mere håndgribelige eksempler, der kan kvalificere en stil- lingtagen til kystlandskabet og bringe debatten ud over ekstremerne imellem ubeskyttet natur eller hotelhøjhuse i strandkanten, og i stedet afsøge muligheder for at facilitere naturadgang og tilknytninger mellem bruger og fjord i balance med naturbeskyttelse ved fjorden. Da dette projekt koncentrerer sig om havneomdannelser i Limfjordsområdet vil diskussionerne koncentrere sig om den bynære natur og landskaber, der grænser op til udvalgte havneområder.

Flere nyere projekter omkring udvikling i vandkanten bygger på en søgen efter ”stedbundne”

potentialer. Således findes dette fokus på udvikling af stedbundne potentialer i den gældende landsplanredegørelse i forbindelse med udvikling af landdistrikterne med henvisning til OECD, hvor stedbundne potentialer defineres som udvikling med udgangspunkt i det enkelte steds forud- sætninger igennem forskelligartede aktiviteter på tværs af sektorer (Miljøministeriet 2013). Det stedbundne er også fremhævet i konkrete projekter og strategier, herunder Realdanias kampagne

”Stedet tæller”, der netop fokuserer på lokal kulturarv, naturområder i nærhed til stedet og lokale håndværkstraditioner (Realdania 2017b). I et konkret projekteksempel omkring havne, kan omdannelsen af Hasle havn på Bornholm nævnes. Hasle havn var en del af en idékonkurrence udskrevet af Realdania i 2008, der søgte en gentænkning af tomme havneområder på de enkelte

(27)

havne på Bornholm. Projektet søgte at forbinde stedets eksisterende aktiviteter og at fremhæve historiske spor, eksempelvis ved at genfinde havnens historiske granit kajkanter. På denne måde indarbejder projektet det konkrete, afgrænsede steds historiske og nuværende aktiviteter samt kulturarvsspor i nye rekreative programmer (Realdania 2017a). Spørgsmålet er, hvordan disse stedspotentialer tænkes i en større kontekst, og hvorvidt udviklingen af det konkrete sted kan bygge på regionale stedspotentialer og sammentænkes med regionale strategier? Projektet søger her at integrere det lokale og regionale med fokus på vandet i en regional skala, på byskala niveau og i det nære møde mellem bruger og vand. På det regionale niveau vil projektet derfor i høj grad arbejde med stedsudvikling og stedspotentialer, men i en relationel stedsforståelse for at under- søge dette spørgsmål. Således introduceres i projektet en relationel stedsforståelse på regionalt niveau, der nedbryder stedets grænser og fokuserer på regionale forbindelser uden for stedets umiddelbare kontekst (Burns & Kahn 2005, Massey 1994, Tietjen 2011). På kommunalt niveau findes allerede definerede byroller imellem byer, blandt andet udtrykt igennem kommuneplaner for de enkelte kommuner. Men på et regionalt niveau er der brug for nye strategier, og herunder byroller, for Limfjorden som samlet område. På byskala niveau forstås havnene som socio-rumlige samlinger af mennesker og ting, hvor havneomdannelserne forhandles imellem aktører, og hvor det derfor er nødvendigt at fokusere på sammenspillet imellem humane aktører og artefakter (Farías & Bender 2010, Jensen 2005, Carlberg & Christensen 2005). Herunder er det interessant at undersøge en nuanceret udfoldning af vandets potentiale i havneomdannelsen, ikke blot som kulisse, men som multisensorisk miljø på havnefronten, der kan understøtte havnefrontens brugere og deres ønsker om aktivt at engagere sig i vandet (Urry & Larsen 2011, Stevens 2009, Völker & Kistemann 2013). I forhold til byernes, og regionens, udvikling er der potentiale i at afsøge nye tilgange til havneomdannelse, der forener turisme og bosætning igennem design af byområder ved vandet som udgangspunkt for regional udvikling i Limfjordslandet.

Tidligere samarbejdsprojekter i Limfjordsområdet³

I forhold til dette projekt findes der tidligere og nuværende samarbejdsprojekter i Limfjordsområ- det. Projekterne arbejder ud fra forskellige udgangspunkter og fokusområder, herunder turisme, kulturarv og vandmiljø. Blandt dem er det længstvarende projekt Netværk Limfjorden, bestående af repræsentanter fra regioner, kommuner og turistforeninger i Limfjordsområdet, der fra 1995 til 2015 arbejdede med turismeudvikling i Limfjordsområdet (Netværk Limfjorden 2011). Efter opløsningen af Netværk Limfjorden overleveredes dele af arbejdet til projektet Enjoy Limfjorden, der er et nyere netværk startet blandt midtjyske kommuner og i dag inkluderer kommunerne Holstebro, Viborg, Struer, Skive, Lemvig og Morsø. Projektet skal eksponere og markedsføre Lim- fjordsområdet (afgrænset til den del, der dækker de seks kommuner) for turister nationalt og internationalt (Enjoy Limfjorden 2016). Udover de generelle samarbejdsprojekter med hovedvægt på markedsføring findes også enkelte samarbejder inden for specifikke sektorer. Inden for formidling af Limfjordens kulturarv findes blandt andet Limfjordsmuseernes Samvirke, der eksempelvis har formidlet fjordens kulturarv igennem en sejlende udstilling imellem udvalgte havne i Limfjorden og har udgivet bøger om fjordens kroer, lodser og fiskeri. Samarbejdet inkluderer museer i den vestlige del af Limfjorden (Limfjordsmuseernes Samvirke 2013, Limfjordsmuseer- nes Samvirke 2016). Inden for vandmiljø findes Limfjordsrådet, der fra 2007 og frem har arbejdet på at forbedre Limfjordens vandmiljø igennem vandmiljøplaner. Projektet har imidlertid også haft berøring med havneudvikling og turismeprojekter igennem et havørredprojekt og et fjord- haveprojekt, hvor borgere på foreningsbasis kan dyrke tang, muslinger og østers i fire udvalgte

(28)

Figur 1.2: Topografisk kort over hele Limfjordsområdet

(29)

(30)

fjordbyer (Limfjordsrådet 2016, Mikkelsen 2015). De nævnte turismenetværk har i høj grad haft fokus på markedsføring af området, hvorimod produktudvikling i forhold til fysiske forhold har haft lavere prioritet. De kulturarvs-fokuserede projekter har i høj grad formidlet kulturarven i området, men har haft mindre fokus på hvordan denne kulturarv kan indvirke på den fysiske udformning af havnelandskaber. Vandmiljøområdet fokuserer på vandkvalitet og andre miljø- mæssige forhold og inkluderer som eneste af ovennævnte projekter samtlige kommuner omkring Limfjorden. Arbejdet i denne afhandling differentierer sig fra hidtidige projekter ved at anvende en tilgang ”nedefra”, hvor projektarbejdet tager udgangspunkt i konkrete situationer på udvalgte havne og derfra skaber forbindelser til regionale perspektiver. I dette projekt forstås ”nedefra”

altså som en skalamæssig tilgang, ikke forstået som ”bottom-up” tilgang, der eksempelvis ville fokusere på græsrødder som udgangspunkt for udvikling på stedet. Derudover har projektet et forskningsmæssigt udgangspunkt med forankring i en vidensinstitution, ikke en myndighed med et geografisk afgrænset, administrativt område og inkluderer som eneste oplevelses- og turisme- orienterede projekt alle kommuner omkring Limfjorden. Således er projektets udgangspunkt ikke en geografisk position inden for en bestemt administrativ enhed med geopolitiske særinteresser, som de tidligere kommunalt initierede projekter omkring Limfjorden til dels har været præget af (dette udfoldes nærmere i kapitel 5). At samtlige Limfjordskommuner deltager i projekter med- virker til, at alle dele af Limfjordslandet kan indgå i projektet, og at administrative grænser som udgangspunkt kan sættes i baggrunden, skønt disse altid vil spille en stor rolle indenfor turisme og strategisk planlægning.

Flere turismeforskere påpeger manglende fokus på produktudvikling og viden inddragelse i de regionale samarbejdsprojekter. Ifølge Halkier (2014) har svage retningslinjer og mangel på kva- litetskrav i regionale partnerskaber medført geografisk lokalisme og kortsigtede marketingtiltag frem for produktudvikling og innovation. Liburd (2011) understreger behovet for tættere samarbejde imellem forskning og praksis på turismeområdet. Projektets grundlag har beroet på, at samtlige Limfjordskommuner deltog i projektet, således at hele Limfjordsområdet som samlet destination udvikles (Mikkelsen 2015). For at sikre lokal forankring har hver kommune fået mulighed for at udvælge én havn, som skulle have særligt fokus i projektet. Det har været målet for dette projekt at inddrage relevante aktører fra medvirkende kommuner og havne heri i den ind- ledende proces omkring definition af projektets mål samt undervejs i processen igennem alterna- tive workshops, ekskursioner på fjorden og fokusgruppeinterviews, ligesom projektets foreløbige resultater er blevet kvalificeret løbende igennem præsentation af statusrapporter igennem det treårige forløb.

Det regionale perspektiv

Med projektets fysiske fokus på urban design og planlægning af Limfjordshavnene i et strategisk, regionalt perspektiv bruges kortanalyser som en måde at forstå vandet som forbindelse og som komplekst system på multiple skalatrin. Indledningsvist præsenteres et overblikskort over vand og land i Limfjordsområdet fra Hals i øst til Thyborøn i vest (se figur 1.2 på forudgående sider).

Herefter vises landmassens administrative inddelinger, der skaber skel og udfordringer i forhold til en samlet fortælling om Limfjordsområdet. Som beskrevet ovenfor kan vandet i Limfjorden opfattes som et samlende og adskillende element samtidigt. Følgende kortanalyser belyser således forskellige elementer af vandets forløb, foranderlighed og forskellighed på de enkelte steder i Lim- fjordsområdet. I de tre følgende kortanalyser fokuseres på vandet som et komplekst og mange artet

(31)

Figur 1.3: Kommunale og regionale administrative grænser i Limfjordsområdet

system, der forandrer landskabet løbende og indeholder et mangfoldigt brugspotentiale lokalt og regionalt. Vand er ikke blot vand, men et foranderligt, transformerende og dynamisk miljø, der former landmassen og menneskene omkring fjorden.

Limfjordsområdet er præget af administrative og kulturelle grænser mellem kommuner og regioner, der kan hindre en samlet fortælling om Limfjorden (se figur 1.3). De sydlige kommuner Lemvig, Struer, Holstebro, Skive og Viborg hører under Region Midtjylland, imens de nordlige kommuner Thisted, Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland og Aalborg hører under Region Nord- jylland. De administrative grænser har stor betydning for samarbejder omkring Limfjorden, hvilket genkendes i tidligere samarbejdsprojekter omkring fjorden. Men spørgsmålet er, hvorvidt disse administrative skel har betydning for udefrakommende, eksempelvis turister, der besøger en række havne i Limfjordsområdet over tid? Hvordan kan fokus vendes fra lokalt afgrænsede interesser til regionale potentialer, der kan udfolde en samlet fortælling om Limfjordslandet?

Vandet i Limfjorden har ikke samme geografiske administrative opdeling, men administreres ho- vedsageligt af en række statslige instanser. Kystdirektoratet er blandt andet statens myndighed i forhold til fysiske ændringer på lystbådehavne samt byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen.

Herudover er direktoratet ansvarlig for opmåling af vanddybder samt uddybning i en række sejlrender og havne i Danmark (Kystdirektoratet 2016). Efter at ”farvandsvæsenet” blev nedlagt i

(32)

Figur 1.4: Optegning af vandet i Limfjorden

2011 blev administrationsopgaverne for farvandet fordelt på en række ministerier og styrelser.

Blandt andet er Søfartsstyrelsen ansvarlig for afmærkninger, navigation og sejladsinformation og Kort- og Matrikelstyrelsen ansvarlig for søopmåling (Farvandsvæsenet 2011). Lovgivningsområ- det omkring kysterne og farvandene er komplekst og fordelt på en række ministerier og styrelser.

Lovgivningsområderne er generelt set delte mellem vand og land (om end der en hvis integration imellem de to i havneloven og kystbeskyttelsesloven), hvor de kommunale myndigheder admini- strerer landjorden, og hvor vandet administreres af statslige instanser, hvoraf nogle af disse er beskrevet ovenfor (Anker, Kaae & Nellemann 2014). Der pågår arbejde med at udvikle en samlet, fysisk planlægning for vandet, men dette arbejde fokuserer på maritime erhverv og havets res- sourcer, ikke på rekreativ brug og friluftsliv, hvilket kan give udfordringer for nye anvendelser af vandet til rekreative formål på tværs af kanten mellem vand og land, eksempelvis maritime nyttehaver (Anker, Kaae & Nellemann 2014).

Grundet administrationsformen er vandet, i mindre grad end landet, påvirket af geopolitiske grænser med geografisk lokalisme til følge. Projektet søger derfor at vende blikket mod vandet i Limfjorden som sammenbindende element. Følgende optegning af Limfjordens vande er inspireret af den italienske arkitekt Nollis sort-hvide kort over Roms bygningsmasse, byrum og semi-private rum i bygningernes indre (Ceen 2017). Ved at optegne vandet i fjorden og se bort fra landmassen tydeliggøres fjordens forløb i åbne bredninger og kringlede vige, som det beskrives i ”Blæsten går frisk” (se figur 1.4). Hvad kan et blik fra vandsiden og et fokus på vandet som sammenbindende element bibringe diskussionerne om regionale strategier i Limfjordsområdet?

(33)

Vandet påvirker ligeledes Limfjordslandet og omformer landskabet kontinuerligt. Samtidig er kystlandskabet historisk set ændret af menneskehænder for dels at modvirke vandets påvirkning og dels for at facilitere bestemte anvendelser af vandet i fjorden. Således kan fjordlandskabet ses som en konstant foranderlig enhed under stadig omformning i interaktioner imellem menneske og natur. Et af de vigtigste steder at undersøge dette i Limfjorden er ved Agger Tange (se figur 1.5). Havet er af flere omgange brudt igennem ved Agger Tange og har på denne måde omdannet Limfjorden til et sund, hvilket det også er den dag i dag. Efter havets gennembrud og dermed dannelsen af en sejlbar kanal i starten af 1800 tallet ændredes mulighederne i Limfjords landet.

Aalborg havde ikke længere en altafgørende rolle som indgang til fjorden, indsejlingen fra vest gav nye muligheder for byer såsom Lemvig, Struer, Thisted, Nykøbing og Skive, der her efter op- levede vækst igennem handel og fiskeri (Nørregård-Nielsen & Klein 2013). Kortmaterialet nedenfor illustrerer områdets udvikling det seneste århundrede. Kortet viser en sammensætning af topografiske kort fra perioden 1980-2001. Over dette kort er indtegnet kystlinjen, som den så ud cirka 1920, efter at havnen i Thyborøn var færdiganlagt i 1918, men før jernbanen kom til Thy- borøn i 1921. De sort/hvide diagrammer viser en optegning af landmassen på baggrund af kortet fra 1920 sammenlignet med nyere sammensatte kort fra perioden 1953-1976. Sammenligningen viser blandt andet jernbanelinjen fra syd mod Thyborøn by og i den nordlige del anlægget af nyt

Figur 1.5: Kystlandskabets foranderlighed ved Agger Tange. Kortet til venstre angiver området i perio- den 1980-2001, og den røde linje angiver, hvor kystlinjen var cirka 1920. Til højre i sort-hvid ses vand og land, øverst angives området cirka 1920 og nederst angives området i perioden 1953-1976

(34)

Figur 1.6: Havneområdernes foranderlighed ved Thyborøn, Skive og Nykøbing baseret på lave måle- bordsblade i perioden 1901-1971. Den røde linje angiver, hvor kystlinjen er i dag

(35)

moleanlæg og færgeleje. Samtidig er havets påvirkning af kysten, indsøer og vådområder på både Vesterhavet og fjordens side tydelig. På figur 1.6 ses også havnenes ændring over tid, her vist i forhold til Thyborøn, Skive og Nykøbing havne. I Skive lå herregården Krabbesholm eksempelvis før i tiden helt ud til fjorden. Men industrien på havnen har resulteret i store landindvindinger ud i fjorden. Mod nord har også de rekreative aktiviteter ved lystbådehavnen ændret kanten mellem byen og fjorden.

Vandets forskellighed er også markant i Limfjordsområdet og spænder imellem rolige, næsten sø lignende vige, hvor der er roligt vand det meste af året, til fjordens åbne bredninger med høj sø store dele af året. Der er også store forskelle på vanddybder i fjorden, som illustreret på kortene figur 1.7. Kortene viser henholdsvis Nykøbing og Skive havne. Den blå flade markerer vandareal på over to meters dybde, der muliggør sejlads med større både. De stiplede linjer markerer men- neskeskabte sejlrender, markeret med bøjer på overfladen, som skibene skal holde sig imellem ved indsejling til havnen. Kortene illustrerer, at vandet i havnene har forskellige anvendelses- muligheder, og at vandet i fjorden ikke blot er en blank flade men et komplekst rumligt system.

Vand er så at sige ikke blot vand, men har særegne kvaliteter og potentialer ved hver havn.

Vandet i fjorden må forstås som et foranderligt og forandrende element, der er et komplekst, forskelligartet og rumligt system af strømme, bølger, biologi og vanddybder i Limfjordens forløb af mindre fjorde, sunde, bredninger og vige. Vandet forandrer kontinuerligt landskabet i sam- menspil med menneskelig ageren og tegner Limfjorden som en levende fortælling. Som klimafor- andringer tiltager og verdenshavene stiger, vil oversvømmelser i området blive hyppigere, og på denne måde vil vandets påvirkning på landet også fortsætte i fremtiden.

Fra indledningsvist at analysere regionale perspektiver af problemstillingen vil kapitlets følgende afsnit analysere Limfjordshavnenes situation.

Figur 1.7: Vandarealer med dybde på over to meter i havnene i Nykøbing og Skive

(36)

Limfjordshavnenes situation

Regionale strategier for Limfjordsområdet angribes i dette projekt ”nedefra” igennem konkrete omdannelsesprojekter på 10 udvalgte Limfjordshavne, én i hver af de medvirkende kommuner (disse havne er udvalgt af deltagende kommuner i projektet, se mere under projektets metodologi, kapitel 3). Havne i Limfjorden er interessante at undersøge i dette projekt, fordi de er steder mellem vand og land, hvor kanten er ”permeabel”, og hvor der sker udvekslinger og sammensmelt- ninger mellem vandet og landet. Hvis vandet anskues som sammenbindende element imellem steder i regionen, kan havnene forstås som bindeled imellem det regionale og lokale. Som baggrund for arbejdet med udvalgte havne i Limfjordsområdet er det relevant at forstå disse havne i en samfundsmæssig kontekst. Følgende analyser vil vise, at omdannelsen af Limfjordshavnene er udfordrede af en række faktorer, der påvirker mulige strategier for havneomdannelse af de enkelte delområder på havnene. Således påvirker kombinationen af vandets miljø og udvikling i skibstrafikken situationen for Limfjordens erhvervshavne. Den demografiske udvikling i kommunerne har tilsvarende betydning for mulige strategier for nye boligområder på havnene. Sidst men ikke mindst analyseres udviklingen i antallet af sejlende turister, da dette har betydning for den fortsatte udvikling af havnenes lystbådeområder.

Erhvervshavnene er udfordrede⁴

Erhvervsområderne på Limfjordens havne er udfordrede af en række fysiske og strukturelle faktorer. I forhold til vandet er havnene udfordrede af større krav til vanddybder, både ved indsej- linger til fjorden og til de enkelte havne, grundet udvikling i størrelse og dybgang af skibene. I Danmark samles havneaktiviteterne på større enheder omkring motorvejsnettet, ofte udflyttet fra midtbyerne (Trafik- og Byggestyrelsen 2017). De centrale havneområder, hvor industrien før- hen udnyttede adgangen til vandet, omdannes til bolig og rekreative formål - en velkendt tendens, der startede allerede i 1970’ernes USA og har spredt sig globalt til havne i hele verden siden (Dovey 2005). Dette betyder udfordringer for Limfjordens erhvervshavne, der er udfordrede på størrelse og tilgængelighed. Havnenes egen interesseorganisation, Sammenslutningen af Vest- lige Limfjordshavne, udtaler selv, at der må investeres et trecifret millionbeløb i uddybninger og havnefaciliteter, hvis ikke havnene skal lukke inden for en tiårig periode (Danmarks Radio 2012, Mikkelsen 2015).

I perioden 2008 til 2013 er godsomsætninger faldet markant på flere Limfjordshavne, herunder et fald på over 60 % i havnene Lemvig og Thisted og på mellem 10 og 20 % i havnene Struer og Ny- købing, imens Skive har haft en stigning på 10 % i perioden (Danmarks Statistik SKIB101 2014, se appendiks A.1). Regner man tallene sammen for havnene i den vestlige del af Limfjorden, er havnene i dette område samlet set gået tilbage med 23 % (32 % hvis Skive ikke medregnes) i årene 2008 – 2013. Her må finanskrisen naturligvis tilskrives en rolle, men tilbagegangen er markant i forhold til havne uden for Limfjordsområdet. I samme periode er Frederikshavn eksempelvis kun gået 13 % tilbage, imens Hirtshals er gået 20 % frem (Danmarks Statistik SKIB101 2014, Mik- kelsen 2015).

På figur 1.8 nedenfor er erhvervsarealerne på Limfjordshavnene optegnet i samme målestok som tilsvarende erhvervsarealer på havnene i Thyborøn, Hirtshals og Frederikshavn. Af denne analyse ses det, at erhvervsarealerne på Limfjordshavnene samlet er på størrelse med erhvervsarealerne på Frederikshavns havn, men at godsomsætningen i Frederikshavn er syv gange større. I

(37)

Figur 1.8: Erhvervsområderne på Limfjordshavnene Struer, Skive, Nykøbing, Thisted og Lemvig er sammenstillet med erhvervsområder på Thyborøn, Hirtshals og Frederikshavn havne i samme måle- stok. Nedenfor er angivet godsomsætning i tons pr. år, baseret på statistisk materiale fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik SKIB101 2014, Mikkelsen 2015)

det perspektiv kan erhvervsområderne opfattes som dårligt udnyttede kvadratmetre, der kunne have større potentiale i turisme- og bosætningsstrategier, da de også optager store dele af byernes kyststrækninger (Mikkelsen 2015). Samtidig har erhvervstrafikken også et potentiale, idet de skaber liv på havnen og understreger forbindelsen mellem fjord og by. Skibene er en tydelig forbindelse imellem havnebyen og verden og et vigtigt element i den aktive brug af vandet og et diversificeret havneliv.

gOdSHaVne i

liMFJORden tHYBORØn HiRtSHalS FRedeRiKSHaVn

365.000 827.000 1.449.000 2.412.000

(38)

Affolkning og aldrende befolkninger

Som skrevet tidligere skævvrides Limfjordslandet - den syd- og østlige del er i vækst befolknings- mæssigt, imens den nord- og vestlige del affolkes. Kortet på figur 1.9 viser den procentvise udvikling i befolkningstal for tre udvalgte aldersgrupper; gruppen af fortrinsvis hjemmeboende børn (0-19 år), den yngre del af den voksne befolkning, der i denne periode typisk starter familie (20-39 år) og en gruppe af ældre borgere (60-79 år). Øverst i venstre hjørne er den procentvise udvikling for de udvalgte aldersgrupper på landsplan angivet til sammenligning. Således viser kortet at kommunerne Aalborg i øst, Viborg og Holstebro i syd og sydøst oplever en befolkningstilvækst. I den vestlige del af Limfjordsområdet ser billedet anderledes ud, i Lemvig, Struer, Morsø, Skive, Vesthimmerland, Thisted og Jammerbugt kommuner opleves affolkning. Det er herudover væ- sentlig ikke kun at betragte befolkningsudvikling generelt, men også at se på udviklingen i udvalgte aldersgrupper. Billedet nuanceres hvis der ses på de enkelte aldersgrupper, eksempelvis ligger både Holstebro og Viborg kommuner over udviklingen på landsplan for den ældre del af befolkningen, imens Morsø, Lemvig og Vesthimmerland ligger under. Dog ligger der betydelige udfordringer i forhold til børn og unge og den yngre gruppe af voksne. I forhold til børn og unge ligger otte af de 10 kommuner under eller væsentligt under udviklingen på landsplan og hvor der på landsplan samlet set har været en befolkningstilvækst i aldersgruppen 20-39 år på 3 % har der i Limfjordsområdet været fald i samtlige kommuner på nær Aalborg (hvor koncentrationen af uddannelsesinstitutioner må forventes at spille en væsentlig rolle).

Figur 1.9: Den procentvise udvikling på kommune niveau i tre udvalgte aldersgrupper i perioden 2010- 2016, baseret på statistisk materiale fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik BY1 2016)

(39)

Figur 1.10: Den procentvise udvikling på by niveau i tre udvalgte aldersgrupper i perioden 2010-2016, baseret på statistisk materiale fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik BY1 2016)

Kortet figur 1.10 viser udviklingen i samme periode på by niveau i de medvirkende havnebyer i projektet. Som det fremgår af kortet, er de medvirkende byer i projektet af meget forskellig stør- relse, fra den mindste, Hjarbæk på 222 indbyggere til den største, Skive på 20617 indbyggere.

Kortet viser et broget billede af byernes udvikling, der ikke nødvendigvis er overensstemmende med udviklingen i den pågældende kommune. Således er hovedbyerne i Skive og Thisted kommuner i vækst. Til gengæld har byerne Hals og Handbjerg oplevet mindre fald og store stigninger i antallet af ældre (procentvise stigninger, der ikke nødvendigvis skyldes et stort antal personer grundet byernes størrelser). Det generelle billede viser store stigninger i antallet af ældre (hvilket er i overensstemmelse med udviklingen på landsplan), men også store fald i antallet af børn og unge samt den yngre del af den voksne befolkning. Der viser sig i næsten samtlige byer udfordringer med en aldrende befolkning og et fald i antallet af nytilkomne.

Den befolkningsmæssige udvikling har betydning for omdannelsen af havnearealer. Med tilvækst af ældre og faldende antal nytilkomne er planlægningen af flere nye boligområder på havnene muligvis ikke en holdbar strategi? Til gengæld er antallet af overnatninger i feriehuse i Region Nordjylland og Region Midtjylland steget 10 % i perioden 2010-2015 (Danmarks Statistik FE- RIEH3 2016), hvilket indikerer at ferieboliger kan vise sig som alternativ strategi for udvikling af havneområderne. Denne udvikling sker dog primært ved vestkysten, og derfor er der en udfor- dring, men også et potentiale i, at gøre Limfjordshavnene i de indre farvande attraktive for det stigende antal gæster i feriehuse.

(40)

Sejlerturisme går tilbage

En anden dominerende aktivitet på Limfjordshavnene er lystbådesejlads, hvilket forankres i lyst- bådehavne og marinaer. De danske lystbådehavne er generelt udfordrede af tilbagegang i med- lemstallene med tomme lystbådepladser til følge. Danmarks Idrætsforbund og Dansk Sejlunion har fra 2014-2016 gennemført undersøgelsen ”Havnenes motionister”, der indeholder omfattende analyser af sejlklubbernes medlemmer og klubbernes fremtidige udvikling. Dansk Sejlunion befinder sig i en medlemskrise og befinder sig på det laveste medlemstal i over 30 år. Der opleves en generationsproblematik, og ifølge undersøgelsernes fremskrivning vil over halvdelen af medlem- merne være over 60 år i 2018. Der er derfor et stort behov for at tiltrække nye sejlere. Især pris- niveau og tidsforbrug fremhæves som barrierer for at tiltrække nye sejlere (Kirkegaard, Fester

& Gottlieb 2015). Undersøgelsen viser også, at klubber med diversificerede aktiviteter udover sejlsporten (såsom kajak, surfing, vinterbadning og Stand Up Paddle) er i vækst, mens klubber der fortrinsvist huser traditionelle sejlsportsaktiviteter er i tilbagegang (Kirkegaard et al.

2016). Der er altså potentialer i nye og forskelligartede måder at bruge vandet på i den fremtidige udvikling af lystbådehavnene. På figur 1.11 ses udvikling i procent for antallet af gæstesejlere ifølge indberetningerne til Danmarks Statistik i perioden 2008-2015⁵. På grafen findes udover Limfjorden også til sammenligning farvandet syd og vest for Fyn samt udviklingen på landsplan.

Figur 1.11: Den procentvise udvikling i antal gæstesejlere i forhold til herkomst i henholdsvis hele Dan- mark, Limfjorden og farvandene syd og vest for Fyn i perioden 2008 – 2015, baseret på statistisk mate- riale fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik LYST2 2016)

(41)

Limfjordsområdet har oplevet et fald i danske gæstesejlere på 30 % i perioden – dobbelt så stort som området omkring Fyn. Desuden har området mistet halvdelen af tyske turister i perioden, hvor farvandene ved Fyn stort set har fastholdt niveauet. Til gengæld modsvares det store fald i tyske og hollandske turister af en kraftig stigning i antallet af norske sejlere i perioden. I alt er antallet af danske gæstesejlere altså faldet 6 % mere i Limfjordsområdet end landsgennemsnittet, og antallet af udenlandske sejlere er faldet 14 % mere end landsgennemsnittet.

Udviklingen i sejlerturismen har indvirkning på udviklingen af Limfjordshavnene og deres lyst- bådehavne og marinaer. De store fald i sejlerturismen sår tvivl om lystbådehavnenes fortsatte udvikling, og derfor er der også behov for at gentænke områdernes struktur og programmering.

Kan lystbådehavnene eksempelvis åbnes igennem nye forbindelser, nye funktioner og nye bruger- grupper, således at områderne generelt set bliver interessante for brugere uden lystbåd?

Havnebyerne er således udfordrede demografisk, erhvervsmæssigt og turismemæssigt hvilket på- virker de traditionelle havneaktiviteter som lystbådesejlads og erhvervstrafik samt udviklingen af konventionelle boligområder på havnene. Men spørgsmålet er, hvilke nye muligheder vandet i havnen tilbyder, hvordan traditionelle aktiviteter kan gentænkes, og hvordan en bredere gruppe af brugere kan finde anledning til at bruge havnen? Hvordan skabes nye koblinger imellem havnens brugere og fjorden?

Forskningsspørgsmål

Limfjordens vande flyder sammen igennem strømme og vinde fra øst til vest og fra nord til syd i Limfjordsområdet. Hvis vandet fra Nordsøen blæser ind i fjorden ved Thyborøn i vest, bliver der med tiden også højvande i øst og vandet fortsætter ud i Kattegat. Vandet understreger en sam- menhørighed og intern afhængighed i området. Modsat landmassens opdeling i administrative kommune- og regionsgrænser med juridiske, økonomiske, politiske og kulturelle skel til følge flyder vandet på langs og på tværs af regionen og forener Limfjordslandene. Modsat tidligere samarbejdsprojekter beskrevet ovenfor vil projektet ikke fokusere på det politologiske eller markedsfø- ringsmæssige, men på fysiske, urban design relaterede aspekter. Således introduceres en tilgang til problematikkerne omkring regionale samarbejder ”nedefra”, som beskrevet i ovenstående, på konkrete situationer på havne i området som udgangspunkt for projektets undersøgelser og som bidrag til diskussioner imellem urban design og turisme. Det er dermed projektets mål at under- søge regionale forbindelsespotentialer igennem igangværende havneomdannelsesprojekter med udgangspunkt i vandet. Her argumenteres for et større fokus på havnens stedlige kvaliteter og på vandet som andet og mere end en kulisse, men som et multisensorisk mulighedsrum med uud- nyttede potentialer. Således undersøges vandets potentiale på et regionalt skalatrin imellem de udvalgte havne, på et byskala niveau i forbindelsen mellem by og vand og i den lille skala omkring det nære møde imellem havnens bruger og vandet på kanten mellem vand og land. Herved er det målet at udfolde en forståelse af vandet i regionen som fundamentet for en samlet fortælling om Limfjorden imellem det nære, det lokale og det regionale. Dermed er projektets hovedspørgsmål:

Hvordan kan havnens stedlige kvaliteter og vandets sammenhængsgivende potentiale i højere grad aktiveres i omdannelsesprojekter på Limfjordshavnene, og hvordan kan denne viden danne grundlag for fremtidige omdannelsesprojekter i mindre kystbyer?

(42)

Hovedspørgsmålet udfoldes igennem følgende underspørgsmål. Underspørgsmålene udfolder ho- vedspørgsmålet på tre niveauer; en teoretisk forståelse af problemfeltet, en metodisk forståelse af potentialer på tværs af Limfjorden og et undersøgende, strategisk spørgsmål, der bygger oven på teori og metode (se også Mikkelsen 2016). Således lyder spørgsmålet omkring den teoretiske forståelse:

1: Hvordan kan en holistisk, netværksorienteret stedsforståelse med vandet som sammenbindende element bidrage til en helhedsorienteret forståelse og tilgang til havneomdannelse i Limfjordsområdet?

Spørgsmålet søger altså at udfolde stedets relationer ud over dets fysiske afgrænsning og søger fortællinger på regionalt niveau med udgangspunkt i vandet. Andet underspørgsmål angår en udvikling af metoder til at afdække problemer og potentialer på tværs af havnene:

2: Hvilke rumlige og oplevelsesmæssige kvaliteter og potentialer findes på, og på tværs af, udvalgte Limfjordshavne? Hvordan kan disse belyses igennem projektets kortlægnings- metoder og rumlige analyser?

Spørgsmålet angår metodeudvikling i projektet, der kan belyse forskellige perspektiver på havnene fra vandsiden og på tværs af vandet. Sidste underspørgsmål angår projektets interventi- onslag, der har til formål at undersøge og afprøve potentialer på baggrund af de to forudgående spørgsmål:

3: Hvordan kan designundersøgelser og interventioner udforske havnens og vandets potentiale på kanten imellem den lokale og den regionale skala i omdannelsesprojekter i mindre kystbyer?

Projektets mål er således at mediere imellem det lokale og det regionale i kontekst af konkrete, igangværende omdannelsesprojekter ved at fokusere på vandet som sammenbindende element imellem forskellige skalatrin. Således skal den teoretiske ramme anvendes som værktøj til at forstå vandet relationelt mellem steder i regionen og relatere stedlige potentialer på tværs af havne. Metodeudviklingen bygger oven på denne relationelle stedsforståelse og omhandler, hvordan rumlige og oplevelsesmæssige potentialer kan indfanges i den relationelle optik. Som et særligt urban design fokus omhandler tredje underspørgsmål designundersøgelser og interventioner, der på baggrund af analysearbejde relateret til de to forudgående underspørgsmål søger at diskutere og konkretisere analysemateriale igennem design. Således analyseres mere eksperimenterende tilgang til kystudvikling, som kan informere debatten om de danske kystlandskaber udfoldet i starten af dette kapitel. Arbejdet relateres dermed til mindre kystbyer omkring andre regionale farvande uden for Limfjorden. Den teoretiske ramme og de metodiske komponenter i projektet udfoldes i henholdsvis kapitel 2 og 3. I det følgende beskrives afhandlingens opbygning og en kort introduktion til hvert kapitel.