Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Dahlerup, H. B.; af H. B. Dahlerup.
Titel | Title: Naturphilosophiske og culturhistoriske
Betragtninger
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Gyldendal, 1862 Fysiske størrelse | Physical extent: [7], 428 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
»
" 8
V
s' vkl- »<O^6kl_I6k 6I6!_I0IkK
» / <
1
. -2.8 14 8
°1 1 1 4 0 8 0 1 2 2 8 X
- r ^ / ^ c
IN ^
i-E
-itz
' - 77^ ^ 4 ^ 1 7 . 7 , . 7 - 7 " . 7 's. . ' . ' 4 7
4 H M . , . ^ ,7.1. 7
r . —
V
2 7 / 7-
W G
H 7 ; " .- v
^ ' ''
?7 -.
G "
K 4 '
K-
.
-
^ - 7 -' '
U - -
? /
^ ' ' " -4, . .'
< , - - >- .' ''- ^
' 5 '. ^ 4 ' 4 ' ,
'' " ' 4
-
' .-. ' »
" 7 4 ' . >
7 . 7 '. - , '
- .
7^ -
4 »
4 ' ' ' 4 *
. / . ' . . . . .
<'.
) 7
r>°
^ ' ^>»L 4. -^i
' E - 7 :
' ? ' 7 4 4 . - " 4 - 7 - 4 . 7 ' "
,-.4 ^ ^ .' 4 4 . ' . ' 's . - 7 ^ E ^^ 4'"."/ - 7 4 ' 7 - ^ .>7 ^' ' 7'
^ '
^ :
»
' ' i '
' . ' - 4 ' - . 7
- - - ' ' ,_
4 .
' ^
7 4 ;- ' '
'7 . n .
4'-"', 4' ^ . r 7< , .'^.
- 4 4 , - '
* E .' ''
.' - '-7':
' ^ ^
' > - '
^ '
4 . -. ' ' 4
4'^. ' ,
. 4 4
4 ' 7 ' "' '7 4 , . -..'. .'..
' 7. .. . 4 - ^ -- "- ' ''
.. .,-
^ 4. 1 > . - .
c' ' .- ^ :.
4 ,'.' . ^ ^ - . >- 4 4 7 7 ' -
> -
4 > -
4 ,
^ 7' . 4 '
1 7
' f
7 -s
7 7
' 7 §
4 ' 4 '
7- ^ .
.^7 °1
- ' 7'<7 ' .
"l4
. 7 >
. . 4 7
7P -7
^ K 77
' 4
4 ^ 4
" 4 . S
E D
Z7, ' 4 ' 4 ' 4
F ' 7 7 4
7 7 . 7
K
< '7 '
/4
4.- -
» 7-'
' 7 4 ^ 7 4 . ' / - i 7 7 7
-'4 ^4-,
^ 4'"
'>7 l - -
) .l- '
< 4 ^ ' . 4 '
!>' '
H ^ .
'4 ^ '»
. 7 - 4 7
^'4 ' -'!.
' -L . ' /
- ; > .V
' *.
U - 4
' . ^ >
- i.
> E '
7^' 4 ' ' .
> 7
' 7 '.
-»4.
. i 1 ' ,' ' ' " 7 '-7. - , , '«' .5.,
''. ,u '.'7 -
? 4 ^i..
-7.
.4 '
L ' '
? ' - ' > "7. . .
k - ^ 7 4 . . -
4 - 4 .4 7 ' 7....^
i ' > ^ .
' 4.
" - ' . . ' 4
4 ' ' ^
4 0
. " ' 4 ^ 4
7 : 7 ^
' ; ! ; r 4
'^4-
.4 ..
'^4 ,- - i L--: 4 .-- . . ' . ;
-' 7 ..7 ' 4 .- . 4 ' / - 4 : - 4 - Z K . - ' - 7 ' '-4 .74 - 7 " 4 -
4 ' t ' ^ ^4 ^ . . - - 4
4 . 4 - , - 4 4 7 > ' »
/ 7 , 4 - 4 ' ' 4 > < r.
. 7- - 7 . 7 7^- ' 77
-- 7 --
.^5/
. . 4 ' ^
77 4°"'' .4 7
4 ' - 4 -., .. .,-.
M »
77 - , 7 » l
7 " ' > - > 7 i '
7. . 77
4 ^ .- - .- L— ^ A
^ 4. 7 444 7^4
W-77,
. 4 ^ 4 ^ . . , 7
. ' 7 - - - 7 7 '
- ^'-.7 477777
^ ' 7 . 7 '. '
r- .,' '
' -
'4.<-'
*4
! ^ - 7 4 > - .
^ '4-7 4 4 4
"-^'7 ^
' ^
'"'' > i - ' ' 4 ...
^ - 7 c h 4 7 ^ 7 . . " > . 4 c - 7 . ^ '7 .' - - - S K ^ T S ^ - 7 r
" - « / ' > » F
. 7
'7
4 . ' 7
^ ' S' . .
- / .7' - " 7- ^-4
7'' ' 2-,
' ? ' 4 7 ^
^ 4> ' . '47.'
l ^ . . .<- 7.
-' ? .-7°
' 7 ,7 7 , 4 4 4 -
-»'-- 4 - . , .
' - M 7
' 7
A ^ B 4 .7
7'
'>> 4 ' 4 > ' 4 ' ' - ^ . - 4 . ^ '
'' - 77'
>. - . 4 4
E . '
i
^ 4 ^ 4 .7.47 ,
A . '
^A.' . . 7 '7^
i'
"7 - ' ' '
< 4 ^
?' ^ 7 4 - ' V. - ^
A
' 7 . 4 , 7 '
5 '.
.! !-. 7.
W " . ' 4 ^
4 - -. - .
7 4 4 D , ' '' 7 4 4 'H M
A 7 ^ 7 ^ .
, . ' - ' 4 - - 4 ^ '
. ' - - . -' .'.7.
' . 4
' *>4
^e.'^ ' / -
- ' . , .
7 4M U ^
4 ' ' ^
.4- - .' -.4- - ' - ' ' ?' 7'7 / v -77'>'
' . 7 '-. .,
4 / ^ 4 « ' ^ ' ' . -. ^ L . 7 . ? . ' - ' . 7 ' ' 7 . . ' « O x L M i ' ;
^ - K M M - -
»
4^-' ... . M 4 Z
» 7 7 L -
- 4' 7c - 4 - - > -.
.7.'
LMN '7 4 ° 4 ^ 4 ^ . 4 _ . 4 ' 4 < 4 , 4 7 '
Naturphilosophiste og kulturhistoriske Betragtninger.
A f
H. S. Dahlerup.
Lkjobenhavn.
G y l d e n d a l ske B o g h a n d l i n g .
G . S - W ib e s B ogtrykkeri.
O
?> "
A 1-
. !
' - W
^ -
f i -
Z V
L ^ i >>
-.7-
>v >'
F o r o r d .
fla n e n t i l dette S k r ift dannede — som i S k rifte t selv er om
ta lt — og udviklede sig forst under Udarbeidelsen. A lt som F o r fatteren skred frem paa det ham h id til kun leselig bekjendte
T e rra in , aabnede der sig den ene nye Udsigt, den ene nye S i tuation efter den anden fo r ham. Han fandt snart, at dersom han ikke fkulde forvilde sig paa det v id t udstrakte og uoverskue
lige Gebeet, der laae fo r ham, hvor han h id til kun havde seet sig lid t og fly g tig t om, vilde det voere nodvendigt fo r ham at holde fast ved en vis bestemt Retning og opscette den noiere Undersogelse af, hvad der ikke um iddelbart laae paa hans V ei, t i l en beleiligere T id .
Paa hans V andring igjennem Culturperioderne er det im id le rtid ikke a ltid lykkedes ham at undgaae saavel at dvcele forlsenge ved et enkelt Punkt, som at forbigase uberort et og andet Hovedtroek ved andre, ikke at tale om de hyppige G je n - tagelser, der vidne om den frie, planlose M aade, han gik frem paa fra Begyndelsen af. Hans Digressioner ville saaledes under
tiden findes fo r lange, og af Undladelser beklager han en, han op
dagede, da det va r forsilde at gjsre den god igjen, den nem lig, at han ikke fuldstændigere og i Forening har udviklet den absolute Naturnvdvendighed af saavel Menneskeslægtens Udvikling ved og igjennem Culturcykler eller Perioder, som af Raceforfkjellens
Fremkomst under Menneskenes tidligste Udbredelse over Kloden,
ifolge dennes specielle Dannelse og In d re tn in g fo r Menneske
slægten, hvilken Forskjel igjen netop den cykliske C u ltu rva n d rin g viser sig bestemt t il at skulle udjevne engang ved Racernes successive Sammensmeltning t i l en eneste norm al Menneskeslægt, en Venden tilbage t il Menneskets normale Skjsnhed. D a denne Hypothese, der (alle Leddene i den samlede) synes Forfatteren saa vel begrundet, endnu, saavidt vides, er bestridt af M ange, har han ikke v ille t undlade at benytte Leiligheden t i l her at frem -
soette d-en heelt og distinct.
Saaledes som Planen efterhaanden havde dannet sig, skulde der efter det historiske O v e rb lik , som udgjvr Hovedindholdet af dette S k rift, fslge B etragtninger over det enkelte Menneskes Liv og Vcrsen — Undersøgelser om Sjcelens N a tu r m. m., over de store i Philosophien endnu ulsste S p vrg sm a a l om V illie s - friheden, Tilregneligheden og S tra ffe n i Forbindelse med Lceren om det guddommelige Forsyns Styrelse, om Modsigelserne eller Modsætningerne, deres Indflydelse paa Livets Gang, saasom Virkelighed og Illu s io n , V iis d o m og Daarskab, Sandhed og Logn, om Indflydelsen og Betydningen af Forskelligheden i V ilk a a r o. s. v. Disse B etragtninger skulde tjene t i l In d le d n in g fo r Undersogelse om C ulturens B etydning fo r det enkelte M e n neske, eller C ulturen i Forhold t i l Mennefkeindividet, med Hen
syn t i l vore Forestillinger om Menneskets Bestemmelse fo r et hsiere L iv og om Livet paa Jorden som en Skole fo r M enne
sket. Endelig vilde herefter folge, under Forudsætning af lig nende C ulturcyklers fortsatte V andring over Jordkloden, B e tragtninger eller rettere Phantasier over C ulturens Betydning fo r Jordelivets T o ta lite t, over C ulturen som voerende dette Liv selv
— A ttrin g e rn e af Jordens L iv.
Dette va r saa omtrent Forfatterens P la n , dette var, hvad der foresvoevede ham at hsre t i l en fuldstoendig Verdensanskuelse.
K u n den fsrste D eel forelcegger han P ublikum i dette S k r if t ; t i l det i v r i g e har han samlet en ikke- ringe Deel af N oter og Udarbejdelser, som v ille blive sammenarbejdede og ordnede t il Udgivelse, saafremt han beholder Livet saa lcenge og bevarer A ands- og Legemskraft.
Forfatteren har i S k rifte t sagt, at han ikke tcenkte paa at v ille skrive en C ulturhistorie, og alligevel er den P la n , han er kommen t il, ikke saa langt fra at ligne Planen t i l en S aadan, efter den Forestilling han kan gjvre sig derom. Forfatteren har a ld rig seet en C ulturhistorie, har ikke loest G uizot eller nogen anden F orfatter, der kunde tjene ham t i l M onster. De eneste K ild e r han har benyttet ere: G ibbon og Barthelem ys Anacharsis, af hvilke han har taget S to ffe t t i l S kildring en af den romerste og grceste C u ltu r. H a n har ikke sogt S to f hos andre F o r
fattere eller laant Tanker af dem, meer end hvad han fra Loes- ning af T id sskrifte r, populaire Afhandlinger og anden spredt
Lecture havde bevaret i Hukommelsen og faaledes benyttede fom sin Eiendom lig anden erhvervet Kundskab. Ligefremme Uddrag eller C itater, der som oftest ere tagne as Hukommelsen, angiver- han a ltid som saadanne. Han vilde, som sagt, ikke levere et videnstabeligt Vcerk, ikke give sig ud fo r at vcere Lcerd eller Videnstabsmand, men skrev fo r at klare sine egne Tanker og fo r at give sin Aand Beskæftigelse paa en T id , da han fandt sig hensat i Uvirksomhed. A t en M i l i t a i r vcelger sig philosophiste og theologiste Emner at skrive over, kan maastee vcekke F o r
u n d rin g ; men det Em ne, Forfatteren behandler, hsrer i vore Dage t i l det frie Gebeet paa Litteraturens M a rk , som enhver tcenkende og dannet M a n d uformeent kan betrcede; dets uud
tømmelige N a tu r sikkrede hans Aand Beskæftigelse fo r Resten af hans L iv . A t tcenke over Gjenstande som dem, S k rifte t om
handler, har altid fra Forfatterens Ungdom af havt meget T i l -
troekkende fo r ham, og det er ikke u n a tu rlig t, at dette er tilta g e t i hans Alderdom .
En af Forfatterens Bevoeggrunde t il at lade sit S k r ift ud- gaae i Trykken, er det Haab, at det v il afgive en underholdende Lcesning fo r toenksomme og a lv o rlig stemte Lcesere, der i det ville finde en, saavidt vides, i vor L itte ra tu r endnu ikke existerende samlet Frem stilling af hvad der udenfor den lcerde Verden er mindre alm indelig bekjendt, og ia ltfa ld kun har vceret at loese spredt om i T idsskrifter og populaire Afhandlinger.
Forfatteren.
I n - h o l ).
Side
In d le d n in g ... 1
Forste C ap itel: Skabelseslcrren — Livet og dets O p h a v ... 6
Andet C ap itel: Naturvidenskaberne — Orsteds „A anden i N a tu re n " 64 Tredie C apitel: Menneskeslægten i dens U rtid og Udbredelse... 96
Fjerde C ap itel: D en asiatiste C u ltu rp e rio d e ... 133
Femte C apitel: D en groeske C u lt u r ... 172
S je tte C ap itel: D en romerste C u lt u r ... 223
Syvende C ap itel: V o r nuvcrrende eller den christne C u l t u r ... 289
Ottende C apitel: V o r Periodes C u ltu r paa dens ncrrvcrrende S ta n d punkt — S a m m e n lig n in g imellem den og de os bekjendte tidligere Perioders C u ltu r e r ... 353
Niende C apitel: De undergangne C u ltu re rs Folk — deres Skjcrbne og E fte r liv ... 419
I n d l e d n i n g .
E ^ rs te d s B o g „A anden i N a tu re n " vakte stor Interesse da den udkom. M a n betragtede den som et Sidestykke eller S upplem ent t i l H u m bo ld ts „K o s m o s " ; den blev oversat i flere S p ro g og lcrstes med Begjcrrlighed og Behag. D e n er saa rig paa S t o f t i l Tcenkning over Gienstande, der a ld rig ville ophore at interessere Mennesket; S p ro g e t er saa fljo n t og cedelt;
Frem stillingen har en saadan K larhed og V a rm e , at Lceseren henrives med F orfatteren t i l Begeistring og B e u n d rin g af A l naturens S torh ed og Skjonhed.
Begge de neevnte S k r ifte r kunne betragtes som Begyndelsen t i l at bringe Videnflaben, som den i sine fo rflje llig e Grene har udviklet sig i vor C u ltu rp e rio d e , t i l en samlet og forbunden Heelhed, under eet generaliserende O v e rb lik — med andre O rd , Begyndelsen t i l en fuldstamdig N aturphilosophie, bygget paa det stsrre og fastere G ru n d la g , som Videnflaben ved de store F re m
skridt, Menneskeheden igiennem den ncervcerende C ulturperiode har g jo rt i den, tilbyder N u tide n s Philosopher fre m fo r O ld tid e n s.
Tendentsen h e rtil havde allerede i det sidste halve Aarhundrede
— maaflee endog tidligere — meer og meer y ttre t sig i de enkelte D ele eller Grene af V idenflaben: i B otaniken, Zoologien, M in e ra lo g ie n , Geographien o. s. v. var man ikke lamgere bleven staaende ved Ind sa m lin g e n af Elem enter og S p e c ia lite te r, ved S k ild rin g e r i det ^E nkelte, ved Classisicering og G ru p p e rin g ; man gik n u , flottet paa disse de tidligere Videnskabsdyrkeres Forarbejder, videre, fo r, ved S a m m e n lig n in g e r i mere udstrakte
Dahlerup: naturph. Betr. 1
Kredse, at efterspore Forbindelser og Sammenhæng i det hele store N a tu r liv s forskjellige Dele.
Videnskaben er kun een, eet stort H e le , saa stort og om fattende, at Menneskeslægten kun ved at dele dette store Gebeet i visse afgramdsede D ele eller Grene, hvis Opdyrkelse hver fo r sig udelukkende beskjeftigede den eller dem, der viede sig h e rtil — at kun paa denne M aade, ved Arbeidets D e lin g , blev det m u lig t fo r Menneskeslægten at trcenge ind i Videnskaben, fo r stedse mere og mere at tilegne sig den i dens Heelhed. Videnskabsdyrkerne arbeidede fo r t, hver i sin G reen, lamge og endnu ofte uden klar Bevidsthed o m , at de havde et fcelles M a a l, medens der alligevel baade i Arbeidets G ang og i Fremskridtene i hver enkelt G reen, aabenbarede sig et indbyrdes Sam m enhæ ng, en hoiere S ty re ls e , den samme S ty re ls e , som bliver klarere og klarere fo r o s , jo storre vor Kundskab om N aturen b liv e r, og jo mere v i lcrre at opfatte Menneskeslægtens L iv , dette L iv s U dvikling og Gangen denne har taget.
O g hvad er Videnstaben? „ A t kjende Tingenes A a rsag ", sagde de G am le. Maaskee kan m an ligesaa vel sige: vo rt aandelige V a fle n s , vor S ja?ls O pfatten af N a tu re n s Love.
Videnstabens D y rk e r staber I n t e t , opfinder ikke disse Love — han opdager dem, a fflo re r og fo rk la re r dem. Paa Videnstabens Trce har Philosophien sin berettigede P la d s , den er som B lom sten eller F rugten paa det — men dette B ille d e passer ikke. Uden Videnstaben har Philosophien ingen R od, den bliver et Phantasie- spil, en D ro m m e n — , og uden Philosophien er Videnstaben en splittet S k a t, ja en gold Vcext i Menneskets aandelige L iv ; den kommer da t i l alene eller ncrrmest at tiene Menneskets materielle Interesser og drage det ned i og fcrngste det t i l disse.
S a a sandt derfor som Menneskets og Menneskeslægtens L iv her paa Jo rd e n har en hoiere Bestemmelse end det materielle L iv s hoieste U d v ik lin g , saa vist er det, at Videnstaben ikke blot eller fornem m elig stal tjene t i l denne U dviklings F rem m e, og at Philosophien har sin fulde Berettigelse t i l den P la d s , den in d tager og har indtaget h id til.
D e t er d e rfo r, at jeg ikke kunde andet end studse, da jeg
fo r et A a rs tid siden lcrste det folgende C ita t af et S te d i den i fin Videnskabsgreen beromte M agendie's S k r if t e r : „S a a le d e s (paa G isn ing e ns V e i) opstaae Hypotheser, System er, D o c trin e r, kort T r o e s l c e r d o m m e (eroznno68), som fra riv e K undflab og V iden (s a v o ir) en stor D eel af hvert Menneskes Aand, ofte en a ltfo r stor D eel af denne, selv af de bedste Hoveders. S a a ledes sammensattes den S u m af F o re stillin g e r, som vor J n - telligents forskaffer os, af det som er virke lig t e lle r, med andre O rd , af det som v i v i d e , fo rd i v i have begrebet det, og af det som v i t r o e e lle r, med andre O r d , af det som v i have gjettet os t i l eller tilegnet os uden B e v iis , det v il sige, det som v i ere uvidende om , saa at det, at skabe et S yste m , en
D o c tr in , det e r, correct betegnet det S am m e som i k k e a t v i d e eller at vcere u v id e n d e ... D e t er m u lig t at troe paa noget S a n d t og V irk e lig t, men dette Noget bliver kun sandt
og virkeligt, forsaavidt det erholder Characteer af en K je n d s- g je rn in g , som kan fattes paa B a s is af experimentable og de- monstrable V id n e s b y r d ... A f disse to S la g s A ander har den forste (Videnskabsdyrkeren, den der soger kun S a n d heden, det Positive, det Experim entable) g ru ndlagt, fuldkom m en- g io rt Videnskaben og alle positive Kundskaber; den anden
(Philosopherne) behager sig i det T o m m e , det In d b ild te , det V id u n d e rlig e , ja selv i det Absurde." Aabenbarer sig ikke heri en complet M isforstaaelse af Begrebet „ T r o " , ja , om m an v il, den crasseste M a te ria lis m e ? R am m er ikke Beskyldningen eller Bebreidelsen fo r „ G is n in g " enhver positiv Videnskabsgreen i storre eller m indre G ra d ? H a r ikke enhver af dem sine
„G is n in g e r" om Aarsag og V irk n in g , om Sammenhceng, om skjulte og uopdagede, ja maaskee stedse uopdagelige og ufattelige K rcefter, og har den ikke a ltid maattet hjcclpe sig frem med G is n in g e r, in d til Tiden bragte Bekræftelse paa dem og giorde dem t i l positiv Viden, eller forkastede dem? Philosophiens N o d - vendighed og dens P la d s i Videnskabens R ig e , som S a m le r, Forener, som S ty r e r og O rd n e r, kunde im id le rtid ikke paa en positiv M aade klarere bevises, end den her i det anforte Stykke bevises
paa en negativ M aade. D e r lever t i l enhver T id mange
4
M illio n e r Mennesker, som uden T ro e n , denne saa ofte haanede
„A u th o rite ts tro " vilde vcere de ulykkeligste af alle Jordens S kabninger. D e mangle Forstandsevner, T id eller Leilighed t i l at tcenke selv over S p o rg s m a a l, der seent eller tid lig t paa- trcenge sig ethvert Menneske: Forsynets S tyrelse og Tilskikkelser, Livets Trcengsler og S o rg e r, Menneskevilkaarenes U lig he d, og endelig Dåden med sit uigjennemtrcengelige Dcrkke. H vad skulde troste, styrke og veilede dem uden T ro e n , A u th o rite ts tro e n , den vcere nu hvad den er og fra hvem den end er kommen. O g selv den viseste blandt alle Jordens Vise, har han tilsidst kunnet undvcere T ro e n ?
Jeg har lcest Orsteds B o g flere Gange og stedse med Nydelse. D e n behandler E m n e r, som i mange A a r have be- skjeftiget mine T a n k e r, og jeg sogte med Begicerlighed det Lys i den, der skulde opklare M o rk e t, h vo ri m in egen Gransken og G runden havde ladet m ig forb live . B ra g te den m ig end ikke dette, saa fremkaldte den dog mangen ny Tanke hos m ig , og ansporede m ig t i l at strcrbe efter at ordne de spredte og usammen- hccngende F orestillinger hos mig og samle dem t i l en storre Heelhed.
K u n va r der en Folelse, som ved hver ny Lccsning af B ogen blev stcerkere og klarere fo r m ig , en Folelse, jeg troede vakt ved en G rundtanke, der, om end skjult, dog syntes at gaae igjennem hele B ogen og som efterlader et In d tr y k paa S in d e t, det koster Anstrcengelse at befrie m ig fra . D e t va r T v iv le n , om ikke, i v o r Henrykkelse med Orsted over Skabningens H e r
lighed, i Glceden med ham over at have gjennemfluet saa mange af dens Hem m eligheder, v i kunne komme t i l at staae Fare fo r at fjerne os fra og glemme Skaberen selv, komme t i l at betragte det hele V erdensalt som et, menneskeligviis ta lt, mechanisk Kunstvcerk, der lader os glemme M esteren, komme t i l at tage N a tu re n fo r G u d selv, k o rt, hensynke i , , h v a d jeg tro e r man forstaaer ved, M a te ria lis m e .
Jeg kjendte allerede, ved L å s n in g af populaire S k rifte r, de fleste af de nyere Opdagelser i Naturvidenskaberne, som Drsted g jo r t i l Gjenstand og G ru n d la g fo r sine B e tra g tn in g e r;
jeg havde bestrcebt m ig f o r , i Hovedet og fo r m in Aand at bringe dem i Sammenhceng og Forbindelse, fo r saaledes at danne m ig en F ore stillin g om P lanen, der gaaer igjennem A ln a tu re n , danne m ig en Verdensanskuelse; men forst nu er det at jeg forsoger paa at frem stille paa P a p ire t, i O rden og Sammenhceng, det der er blevet Resultatet af m in Tcrnkning, og jeg g jo r dette fo r at give m in Aand Beskjeftigelse i Alderdom m ens Uvirksomhed:
har end Lcrsningen af O rsteds B o g givet m ig den forste I m p u ls h e rtil, saa er det dog mere som S tu d iu m t i l egen Aandsopbyggelse, at jeg skriver dette, end som en C ritik over eller en Com m entar t i l Orsteds „Aanden i N a tu re n ".
D e n P la n jeg har lagt m ig, den G ang jeg agter at folge i et Arbeide af saa stort et O m fa n g , skriver sig fra det oprindelige forste M o tiv t i l det. Under In d try k k e t af Orsteds B o g skrev jeg det, der nu indeholdes i de to forste C a p itle r, og under Arbeidet hermed dannede P lanen sig sorst. Saaledes ere det forste og det andet C apitel komne t i l at danne et S la g s P ro g ra m t i l det storre alm indelige B lik ud over Jordklodens og is å r Menneskeslægtens L iv i de derefter fojgende C apitler. D e t forste Capitel giver en sammentrængt F re m stillin g af N u tid e n s S ta n d punkt med Hensyn t i l Skabelseslccren og hvad dermed staaer i
Forbindelse; det andet C apitel fortsoetter ZEmnet; den I n d flydelse, vor T id s store Frem skridt i Videnflaben have havt paa
Verdensanskuelsen i det Hele, omtales, og nogle af de i O rfle d s B o g forekommende M r in g e r gjores t i l Gjenstand fo r B e tra g t
ninger, hvorved Overgangen t i l C u lturh isto rien indledes.
6
Forste Capitel.
Skabelseslceren — Livet og dets Ophav.
jo r d k lo d e n er en D e e l, et Lem eller Ledemod af Universets store O rg a n is m e ; den er tillig e selv en fo r sig bestaaende fu ld stændig O rga nism e , h v i s F u n c t i o n i U n i v e r s e t er og v i l f o r st edse b l i v e os J o r d b e b o e r e u f a t t e l i g .
O m Jordklodens egen O rga nism e har Mennesket i de nyere T id e r vundet storre Kundskab og rigtigere Begreber, end det er
os bekjendt at O ld tid e n s Vise nogensinde have vcrret i B e sid delse af. Ikke alene kjende v i nu Jordklodens rette F ig u r og S torre lse med V is h e d , dens Bevægelse* i H im m e lru m m e t og Lovene fo r denne, dens hele O verflade eller Storstedelen af den, med alle eller Storstedelen af dens Frem bringelser og Beboere — ikke alene kjende v i dette la ng t bedre end det var bekjendt i O ld tid e n , men v i have tillig e vundet nogen Kundskab
om dens I n d r e , der har givet os In d b lik i dens Dannelses
historie. V i troe os nu berettigede t i l at sige, at den er en O rg a n is m e , som ved de den iboende egne Krcefter har udviklet sig igjennem forskjellige P erioder t i l det den nu e r, har flifte t O verflade flere Gange, og samtidig dermed ogsaa flifte t P roducter og Beboere. J a selv endnu, fo r vore D in e , gaae F ora n d rin g e r fo r sig i det M in d r e , paa nogle S te d e r ved Hcevning, paa andre ved Jn dsyn kning ; vulkanfle K rcrfte r i Jordens S kjo d ere endnu i stadig Virksomhed, fljo n d t de ydre V irk n in g e r ikke ere saa voldsomme og alm indelige, som Sporene vise os, de i hine T id e r have vceret. A f disse S p o r seer man nu tydelig, hvorledes Jordkloden efter en bestemt P la n har udviklet og
dannet sig t i l at vcere en B o lig fo r den M angfoldighed af S ka b n in g e r, der nu beboe den. M e d fuldkommen Vished vide v i n u , at den engang har vcrret bedcekket med en Vegetation, der var hoist forskjellig fra den nuvcerende, meest bestaaende af uhyre tcrtte Skove af eensformige kcempestore Trceer, simple i S tr u c tu r , og hvis Bestemmelse det har vceret at giore Atmosphceren stikket t i l Jndaandelse fo r de nu levende S k a b n in g e r, ved at uddrage den overflodige Mcengde af K u lsyre , som den paa den T id indeholdt, og siden, naar denne Bestemmelse var opfyldt, at omdannes t i l de umaadelige M asse r af K u l, der studes i Jordens S k jo d og udgjore et uhyre F o rra a d af Brcendsel, som v i nu fee Mennesket ikke vilde have kunnet undveere. Nye O m v æ lt
ninger fandt S te d med lange M e lle m ru m af T id ; den ene Periode aflostes af den anden; Jordklodens Skikkelse fo r andredes med hver af dem og udviklede sig mere og niere, idet den ncermede sig gradeviis t i l det den nu er. D y re rig e ts L iv var ogsaa t i l i hine tidligere P e rio d e r, men ligeledes f o r skelligt fra hvad det nu e r: saavel i dette som i P la n te rig e t synes der fra den ene Periode t i l den anden at have fundet en gradeviis Frem striden t i l storre Fuldkommenhed S te d . S a a v e l Jordoverfladens Skikkelse som de V crsners O rg a n is a tio n , der have levet paa den, udviklede sig i S a m klang med hinanden.
Ved alle disse F orva nd lin g er, denne planmæssige og gradevise U d vikling fra det Lavere t i l det Hoiere og mere Fuldkomne kan man fo rn u ftig v iis ikke see Andet, end en Jorden iboende O rga nism e s egen Virksomhed. Saaledes v il In g e n , i mange af dens I t t r in g e r kunne miskjende eller negte denne dannende K ra fts Tilstedeværelse i Jorden selv, iscer gjcelder dette om hvad der horer t i l den uorganiske eller livlose N a tu r, saasom: M in e ra lie r, M e ta lle r, V andet, L u fte n , de saakaldte G rundstoffer og deres P roducter ved Sammenscettelser i utallige F o rh o ld sva ria tio n e r
— a lt dette er man v illig t i l at indrom m e Jorden Evne t i l at frem bringe, eller maaskee rettere, at udskille, forme og ordne;
T ilfccldets Vcrrk kan det jo ikke vcere. Hele denne D eel af S k a b ningen, altsaa — der io v rig t indeholder den absolute Betingelse fo r a lt L iv og dets Vedligeholdelse — er et P ro d u kt af Jorden,
siger m a n ; men Livet? — der standser m a n ; det maa komme um iddelbart fra Skaberen, fra G ud.
H e r til kan svares: ligesom om Jo rd e n selv ikke ogsaa v a r G u d s V « r k ! og som om han, der nedlagde de undersulde K r a fte r i dens Kjeerne, v i allerede kjende i deres V irk n in g e r, ikke ogsaa kunde have nedlagt den sidste, fuldendende K ra ft i den, den, at beklcede og befolke fin O verflade, at scrtte Mennesket som den Ipperste af dens S kabninger i Spidsen med den B e stemmelse at lcrgge den sidste Haand paa Voerket, ved at variere
og sorskjsnne Jordens O verflade og Livet paa den, ja forhoie eller potentsere dette L iv i R etning af et hoiere M a a l, et L iv udenfor den, potentsere det t i l en bevidst Strceben hen t i l en Aandeverden med en anden Tilvcerelsessphcrre.
In d ra m m e r m an Jorden Evnen t il, selv, formedelst dens O rg a n is m e , igjennem mange O m væ ltninger som Overgangsled, at give sin O verflade den Skikkelse, den nu har, danne Kullagene, udskille og danne den Mamgde S te e n - og J o rd a rte r, M e ta lle r, ZEdelstene o. s. v. som A lt upaatvivlelig har den Bestemmelse
— i en v is Henseende kan man sige, kun den Bestemmelse, at tjene Mennesket t i l B r u g — indrom m er man den denne Evne t i l at forberede A lt t i l de levende Vcrsners K om m e, der nu beboe den og navn lig Menneskets, hvorfor da benegte dens Evne t i l at frem bringe Beboerne selv? E r ikke Jordkloden et V a r k af Skaberen, beundringsvæ rdigt allerede i den O rganism e, hvis S kaberkraft v i saavidt have anerkjendt og indrom m et T i l stedeværelsen as? V i l ikke den almcegtige G uds Vcrrk synes
os endnu fuldkom nere, ved at tcenke os O rg a n is m e n tilsoiet den sidste og fuldendende K ra ft? V i l ikke Vcerket da forst synes os at staae fuldendt og afsluttet? V i l ikke da Menneskets D o d , dets jordiske Levningers O p lo s n in g , den igjennem det menneske
lige Legeme individualiserede og i J o rd e live t uddannede Aands Frigjorelse og Overgang t i l en hoiere Tilvæ relse udenfor J o r d kloden forekomme os at vcere et fa tte lig t og n a tu rlig t Ende
resultat af Jordorganism ens Virksom hed?
Holde v i et F rokorn i vor H a a n d , et Agern s. E x ., da vide vi, at i denne lille N sd ligger den S p ire eller Kim e gjemt.
hvoraf et mcegtigt Egetrce v il udspringe, voxe og bcere F ru g t i uberegnelig M crngde, som atter v il frem bringe lignende Trceer, og saaledes fo r t i det Uendelige; og dette A lt formedelst den, denne ene lille S p ire eller K im e iboende, usynlige K r a ft alene.
D ette er allerede u fa tte lig t, et V id u n d e r, fo r os; men alligevel kan der ingen T v iv l om , at dette forholder sig saaledes, op- staae hos os. Jorden med sin O rga nism e , hvor v i saa end scette Grcendsen fo r dens selvvirkende, dannende K r a f t , er lig e fu ld t og vist et Vcerk af A ltin g s Skaber og O pholder som h iin enkelte N sd . H vad skulde kunne forh in dre hans A lm a g t i at at udvide dens selvordnende og dannende K r a ft ogsaa t i l at beklcrde og befolke sig selv, i Overensstemmelse med den P la n , den har fu lg t i sin U dvikling fo r at berede A lt t i l de levende Vcesners Kom m e? D en har igjennem de forstjellige P erioder af denne U v ik lin g dannet Atmosphceren t i l Livets Vedligeholdelse, u d stilt det faste Land fra H avet saaledes, at det er kommet t i l at bestaae af sammenhængende C o ntin e nte r, O e r og O gru pp er, og der dannedes S trce d e r, S u n d e , B u g te r og Kyster med Fjorde og H a vn e ; den har varieret sin O verflade med hoie B jerge og udstrakte S le tte r , med Bakker og D a le , trukket Ejergkjccder og dannet Flodveie, stabt den rigeste A fvexling under alle Z on er i Luftforholdene, T e m p e ra tu r, Fugtighed og L y s , ved B je rg h o id e rn e , V a n d og L u ftstro m n in g e r, Jordlagene m. m. — A lt med u tvivlso m t Hensyn t i l de endnu uskadte levende Vcesners K om m e, og iscer t i l det ypperste af dem, Menneskets. J a , v i ere komne saa v id t i vor In d s ig t, at v i nu k la rt see, hvorledes denne hele Tildannelse i hver Enkelthed hcrnger paa det Noieste sammen med og har betinget Menneste- stcegtens Udbredelse og L iv paa Jorden, dens C iv ilis a tio n og C u ltu r.
D e t er ikke en tilfce ld ig , ikke heller en fo r sig selv bestaaende D annelse, Jorden har faaet og som a f Mennesket er bleven benyttet paa en v ilk a a rlig M a a d e , formedelst dets F o rn u ft og efter dets eget V a lg ; men, ligesom A lt var foru d indrettet fo r og afpasset efter det L iv , Mennesket skulde fore her paa Jorden, saa
ledes va r ogsaa dette L iv fo ru d bestemt, og Mennesket er fo rt og ledet ind i det ad de forudbestemte Veie og ved forudbestemte M id le r .
M e n hvorledes skulde den levende N a tu r kunne udvikle sig af den livlose; Livet, Aanden, af M a te rie n ? Sagde man „udvikle sig igjennem M a te r ie n " , istedetfor „ a f " den, da vilde S v a re t allerede blive m indre vanskeligt; th i da bliver M a te rie n kun et M e d iu m og ikke en A arsag; da ligger K ra fte n ikke i M a te rie n , men udenfor eller hiinsides denne.
D e n absolute S k ille v a g imellem den uorganiske og den organiske N a t u r , som m an h id til har antaget, synes at falde fo r de nyere Opdagelser, som idetmindste ere trcengte la n g t ud over det S te d , hvor m an fo r antog den at vccre sat; den lader sig ikke la n g e r paavise med Bestemthed. Overgangene fra den livlose N a tu r t i l den levende blive saa utallige og fine, at Begge synes at sammensmelte ganske, og Forbindelsen, her som i A lt, at vise sig som en g ra d viis U dvikling fra det Lavere t i l det Hoiere. D e F o rm e r, i hvilke den organiske N a tu r, Livet, under sine allersvageste T ilv a re ls e s y ttrin g e r fre m tra d e r, staae den u o r
ganiske N a tu r saa n a r , at det h id til ikke har v a re t, og sand
s y n lig v is a ld rig v il blive m u lig t at paavise S killevaggen. D e t blev idetmindste et Frem skridt i Kundskab saa umaadelig stort og af saa uoverseelige F o lg e r, at F o rn u fte n siger os, at det ikke kan vare forbeholdt den menneskelige Aand her i Jordelivet.
F o r Vanskeligheden, overhovedet, i at finde S killevagge nogensteds igjennem hele S kabningen, kan m an henvise t i l J n - fusionsdyrene, blandt A n d e t, af hvilke mange M illio n e r kunne leve i en eneste D raabe V a n d , og som i Form ernes M a n g
foldighed lade sig dele i bestemte G ru p p e r, S la g te r og A rte r, ligesom andre D y r , de af (Lhrenberg opdagede og beskrevne K r id t- polyper, J n fu s o rie r, D iatom acecr, samt de utallige kiselpautsrede S m a a d y r, der have havt saa stor D eel i Dannelsen af J o r d skorpen. D e n beromte Natuforsker D a r w in fo rta lle r et S te d , at han i tangere T id , jeg tro e r i T im e r , seilede igjennem et meer end en engelsk M i i l bredt D a kke , der paa Havets O v e r
flade saae ud som fine Hotraade, men hver T ra a d bestod af en Rakke ud af hinanden voxende S m a a d y r. H v o kunde, fo r M ikroskopets Opfindelse og Fuldkommengjorelse, have anet T i l - varelsen af en saa uhyre M asse og M angfoldighed af usynligt
L iv ? A frik a s S andørkener, andre Landes S kife rb je rg e , K a lk bjerge o. s. v. bestaae af S kallerne af S m a a d y r, der engang beboede dem og vare begavede med L iv og V illie . M a n har antaget Jnfusionsdyrene fo r de forste U d viklin g sfo rm e r af D y r , der senere erholde langt fnldkomnere F orm er. H o s mange B lo d d y r er L ivsyttrin g e n saa svag, at de lcrnge have vcrret anseete fo r P la n te r, fo r dode S lim m a s s e r — chemiske S a m m e n sætninger af N a tu re n , maafkee — , in d til deres rette N a tu r op
dagedes. I M in e ra lrig e t kan man finde V in k , ligesom B e budelsen om eller Bestræbelse henimod en organisk N a tu r.
Corallerne danne hele Skove under V andet med en M a n g foldighed af V a rie te te r, siger en F o rfa tte r, imellem hvilke der er ikke m indre F o rfije l end im ellem Lillieconvallen og den knuddrede E g , og som fo r D ie t ganske ligne Plantevcexter.
Overhovedet erkjende v i jo et indbyrdes Sammenhceng, om end undertiden fo r D ie t alene og ufuldstændigt, imellem den organiske N a tu rs R ig e r selv, imellem disses forskjellige A fdelinger og Underafdelinger — A lt ligesom Tegn paa en g ra d viis U dvikling fra et eneste Fccllesudspring. D e r sindes O vergangsform er imellem P la n te - og D y re rig e t — ikke at tale om de besynderlige Ligheder i F o rm alene, som f. Ex. blandt Orchideerne, orm iclium p n p ilio , der bcerer en B lo m s t, som er den meest skuffende E fte r
lig n in g af en S o m m e rfu g l; en P la n te i S ydam erika frem bringer en Vcedste, der har den storste Lighed med Koens M c c lk ; E lfe n - beenstrceet, hvis N od benyttes t i l Forarbeidelse af m indre G je n - stande istedetfor Elfenbeen, som den i Hvidhed og Haardhed fuldkommen ligner. Fiskeriget smelter sammen, paa en M aade, med Fuglene, med Landdyrene og med de lavere D y r , om man v il.
D e n samme Forbindelse finder S te d imellem Fuglene og de forbenede D y r , ligesom overhovedet im ellem hvert Riges egne Genera og Species. O vergangsform erne ere undertiden hoist besynderlige: Flaggermusene f. Ex. O rn itb o ry n x e n ; og A frik a s G n u , N ilg a u , Q uagga o. fl. have i forskjellige G ra d e r og A f- vexlinger Lighed med Hesten, Koen, ZEselet og H jo rte n . I alle Skabningens R ig e r finder den Overensstemmelse S te d , at der i hvert af dem hersker den samme gradvise S tig e n fra det
Lavere t i l det Hoiere og Fuldkom nere, fra det M in d re t i l det S to r r e ; ligeledes v il m an finde en P a ra lle lism e imellem dem, i selve A rte rn e , disses M is s io n , Formeiendommelighederne, ja alle Egenskaber i A lm indelighed. Jeg v il blot ncevne R otten og G raaspurven, hvorom jeg fo r en D eel A a r siden lceste en lille A fha n dling af en af vore N a turkyn dige : i Farven, S k rig , Leve- maade o. s. v. have de stor Lighed med hinanden. N y lig lceste jeg paa et andet S te d , at Ja g u a re n , S ydam erikas T ig e r, har sin Repræsentant blandt Fuglene i en vis R o v fu g l, hvis F a rve r og Aftegning ere ganske som dens, og hvis S k rig i den G ra d lign er dens, at man om N atten troer at hore Ja g u a re n ; derncest fortcelles, at der blandt Fiskene i D vre-Essequibofloden sindes E n med samme Tegning og F a rv e r, og som derfor kaldes Tigerfisken. Beretteren gaaer endnu videre: en B ille , der lever i M ococo Trceet, har ganske den samme Lighed og fortcerer M y ria d e r af Sm aainsecter daglig — Aphider eller B la d lu u s ;
— endelig ncevnes T rc re r, et kaldes B o u r r a C o u rra , et andet J titib o u r r a eller Tigertrceet, hvis Ådre viser den samme Lighed med J a g u a re n ; om denne Lighed viser sig i B a rk e n , i Lovet eller i begge tillig e , derom siger Beretteren im id le rtid In te t.
M a n har v ille t finde en i den hele Skabningsorden sig kund- gjorende g ra d v iis Ncermelse t i l Mennesket, hvad Form en angaaer (en t i l Menneskets F o rm strcrbeude U dvikling igjennem hele D yreverdenen), og det S am m e kan man gjore gjalldende fo r S jc e le liv e t; th i v i finde hos de allerlaveste D y r , de mindste ia ltfa ld , som M y re n , B ie n o. a. de samme Lidenstaber, D r if t e r , ja den samme Sjcelevirksomhed som hos Mennesket; n a tu rlig v iis er den hos dette hcevet t i l en hoiere Potents. A t der fo r a lt dette kan ligge en alm indelig U d vikling slo v t i l G ru n d , er en Tanke, der ikke stoder an mod F o rn u fte n .
E ndnu et T rcrk v il jeg berore, som viser det inderlige Sammenhcrng im ellem alle N a tu re n s eller N a tu rliv e ts sor- stjellige Dele. Jeg stod en sildig Efteraarsdag ved V in d u e t og saae ud i m in H a ug e , da jeg blev opmcerksom paa, hvad jeg troede var en F lok S p u rv e , der snart tumlede sig i hurtig F lu g t langs med J o rd e n , snart bcrvede, snart kastede sig ned
ig je n , gjentagende dette atter og atter med den Livlighed og eiendommelige Bevæ gelighed, som v i see blandt S m aafuglene, iscrr blandt S p u rv e n e , om E fteraaret. Jeg stod lccnge og be
tragtede denne phantastiske Leg, in d til der opstod T v iv l hos m ig, om det var levende Fugle eller det torre af V in d e n bevcegede Lov — og r ig tig , det viste sig at vccre det S id s te , Lovet blot, der omtumledes af V inden. M e n saa skuffende var Ligheden, at jeg maatte tilkalde Andre fo r at blive overbeviist om, at m it S y n ikke bedrog m ig. I n t e t kunde vare mere lignende, end denne Bladenes O m tu m le n , med en F lok S p u rv e . D e n samme Lighed med det torre Lovs Vevcrgelse har jeg ofte fundet i den lille Rodkjelkes F lu g t, jeg er ofte bleven forbauset under Arbeide i Hangen ved S a m m e n riv n in g af de visne B la d e , over at see pludselig et B la d ligesom faae L iv og flyve et lille Stykke bort, og naar jeg saae noiere t i l , var det den lille rodbrune F u g l, der let og lydlost stiftede P la d s . O g ig je n , hvor ofte har ikke en Flok legende S m a a b s rn i et af Asylerne m indet m ig om en Svcerm omflagrende S m a a fu g le .
D e r er en anden Omstændighed, som ogsaa kunde anfsres t i l Bestyrkelse fo r den M e n in g , at den organiske N a tu r er u d sprungen af Jorden som P ro d u ct af dennes egen den iboende S ka b e rkra ft; det er D yrenes og P lanternes F ordeling paa Jorden. D e r gives nem lig en Mcengde P la n te r og D y r , som ere eiendommelige fo r et vist indskrænket R u m eller D is tric t paa J o rd e n , hvor de hore hjemme og synes at vcere hensatte fra deres forste Fremtrceden i Skabelsens O rden. Saaledes har hver Verdensdeel og atter af disse enkelte Regioner eller D is trik te r sine eiendommelige Beboere, sine A b o rig in e s, som enten flet ikke eller kun under væsentlige Afvigelser findes anden
steds paa J o rd e n , stjondt man ikke kan opdage nogen Aarsag, enten i C lim a , Fodem idler eller A n d e t, der kunde modscette sig deres Forekomst paa andre S teder. Nogle ere ved naturlig e uoverstigelige S kranker fcrngflede t i l Hjemstedet, in d til Mennesket kommer t i l og u d frie r dem derfra. U d e n tvivl har denne skarpe Afsondring havt en langt storre Udstrækning med Hensyn t i l Genera og Species i den forste T id af den noervcerende J o rd -
»
1 4 Skabelseslcrren.
dannelsesperiode, fo r M enneflet va r fremkommet. M a n kunde heraf udlede, at dette va r netop indrettet saaledes fo r at scrtte Mennesket i storre Virksom hed; ligeledes, at mange A rte r, D y r saavelsom P la n te r, ved denne A fsondring holdtes sikkrede fo r Udroddelse og Undergang, in d til Mennesket kom t i l og tog dem under sin Beskyttelse. D e t laae og ligger upaatvivlelig i Menneskets M is s io n at befordre Udbredelsen af Jordens P r o dukter, saavel af D y re rig e t som af P lanteriget, og herved fre m kalde en endnu storre A fvexling i N a tu re n formedelst den store Mcengde A fa rte r, Racer og V a rie te te r, der paa denne M aade danne sig. F o r en meget stor D eel P la n te r og D y r troe r man at vcrre istand t i l at angive den oprindelige Hjemstavn,
om mange af dem er endog deres hele Udbredelseshistorie noie bekjendt. A f denne oprindelige Fordeling kunde nu den S lu tn in g gjores, at disse S kabningers Forekomst paa saadanne enkelte S ted e r Fyldes den locale N a tu rs P ro d u ctio n skra ft. K ra fte n selv og M a a d e n , den virkede paa, blev derved dog lig e fu ld t en Hemmelighed. M e d de forskjellige Menneskeracer kunde det da synes, at det S am m e har fundet S te d , nemlig det forste P a r af hver Race oprindelig at vcrre fremkommet paa det bestemte S te d , den D eel af K lo d en , der bedst passede sig fo r denne Races eiendommelige N a tu r ; men herimod har man med Fsie in d ve n d t, at den omhandlede Fordeling angaaer Genera og S pecies, hvorim od Forskjellen imellem Menneskene kun er en Raceforskjel af samme S pecies, en Forskjel, der ved Racernes B la n d in g modificeres og tilsidst forsvinder. D o g , det M e re herom siden og i et folgende Capitel.
E ndnu en B e tra g tn in g t il. D e r er a l G ru n d t i l at a n tage Skabelsen at have fundet S te d successivt. F o r Menneskets Vedkommende vide v i dette med V ished, at det nemlig er fre m kommet paa Jorden sidst af alle S kabninger. M e n denne successive Fremkomst maa gjcelde om alle andre levende S k a b ninger eller de fleste af d e m ; dette har den beromte N a tu r kyndige og Geolog Lyell med megen Klarhed paaviist: fo r S v a le n flabtes, maatte Insekterne, der tjene den t i l Fode, findes i M illio n v iis ; fo r Loven, Tigeren og andre R o v d y r kom paa
J o rd e n , maatte de grcrscedende og m indre D y r , af hvis K jod de leve, have form eret sig i en saa stor G ra d , at deres U d - roddelse ikke lamger var m u lig , o. s. v. kort. Foden matte vcere forberedt, vcere tilstede fo r enhver S kabning, fo r den kom paa J o rd e n , og heri allerede see v i en G ru n d , h vo rfo r Mennesket kom sidst i Skabningens O rden.
V ild e man nu sige: v i indrom m e Jordkloden en den iboende K r a ft t i l , efter visse N a tu rlo v e , g ra d v iis , igjennem mange F orva nd lin g er og Overgange, at danne sit eget Legeme
og udvikle det t i l det som det nu e r, indvendig saavelsom u d vendig; th i alle disse F o rva n d lin g e r og indre Frem bringelser kjende v i tildeels, og de ere P roducter af Krcester, v i kjende, af chemiske Processer, v i begribe og tildeels kunne eftergjore. M e n den K ra ft, der vcekker Livet, fremkalder det P rin c ip , der igjennem stigende G rader og Potentser udvikler sig og i Mennesket naaer t i l at blive et aandeligt Busen, hvis ufattelige K rcrfte r form aae, i et eget indre L iv at have det ud over Jordens og M a te rie n s
G randser — en saadan K r a ft kjende v i ikke, den kan i ethvert F a ld ikke ligge i M a te rie n , det er i JoLden selv. H erom kunde da anstilles Undersogelser og gives S v a r paa, som jeg i det Folgende skal forssge.
D a v i her staae paa G randsen af M a te rie n s og Aandens R ig e r, maa det vare den spekulative A a n d , hvert tankende Menneske, om han end ikke .gjor eller kan gjsre K ra v paa at kaldes P hilosoph, tilla d t her at tråde t i l og gaae videre end N a turforstere n, idet han io v rig t stotter sig t i l det M e re eller M in d r e , der af Videnstaben er ham bekjendt. H vad nu den blotte Vakkelse af Livet angaaer, forsaavidt som man fore
stiller sig det som en v is egen, alm indelig K ra ft, da kunde man anende henvise t i l de af os, stjondt ufuldkom m ent, kjendte og som danne saa virksomme N a tu rk ra fte r: V a rm e n , M a g n e t
ism en, Elektriciteten og G alvanism en (jeg n avn e r dem her som forstjellige K ra fte r, stjondt det er u a fg jo rt, om ikke Lys, V a rm e , M agnetism e o. s. v. ere kun forstjellige A ttrin g sm a a d e r af den samme K ra ft). Disse K r a fte r sindes nedlagte i Jordens S kjo d og have upaatvivlelig va re t virksomme ved alle eller de fleste af dens
uorganiske P roducters Dannelse. Lceren om T h e rm o -E le k tric i
teten giver V in k om M uligheden af, at S olstraalernes V irk n in g paa Jordens O verflade kan fremkalde uhyre galvaniske B a tte rie r og voltaiske S o ile r i Jo rd e ns I n d r e ; og derfra ledes Tanken t i l bage t i l S o lly s e ts stabende K ra ft, t i l S o le n , som man jo fra u m in delige T id e r har forestillet sig som K ild e n t i l a lt L iv paa Jorden, eller som dets Opvcrkker. H vad Elektriciteten angaaer, da finde v i jo i Generationsprocessen, i ZEggets Befrugtelse, i A vlingens A ctus og dens Enkeltheder saa saare M e g e t, der m inder om G a lva n ism e og E le ctricitet. D o g dette er kun Anelser, G is n in g , saalcrnge ikke selve N a ture ns m o llu s o p o rrm lli kan paa
vises og forklares.
Livet paa J o rd e n , den levende N a tu r , frem stiller sig og y ttre r sig igjennem en uendelig Mccngde af In d iv id e r , i en U tallighed af V arieteter af F o rm e r (Legemer), som i deres store Forskelligheder dog, ved deres Sam m enhccng, deres Afhæ ngig
hed af og Nodvendighed fo r hinanden indbyrdes og fo r det store H e le , udgjore Skabningens T o ta lite t, et Skjenhedens og H a r m oniens R ig e , hvor M t slutter sig, det ene t i l det A ndet, de
enkelte D ele stemme indbyrdes og med det H ele, hvor ethvert Led i Skabningen har sin M is s io n , sin R olle i Jordelivets store D ra m a . D e t er denne R olle eller M is s io n , t i l hvis U d- forelse Form en eller Legemet udtrykkelig er bestemt, og fo r h v il
ken den dannedes og erholdt de nodvendige Egenstaber — R o l
le n , M is s io n e n , Bestemmelsen eller Pladsen i den store N a turens H u sh o ld n in g er da det G ivne og det Fsrste — den Betingende, Legemsformen det Andet — det Betingede.
A lle levende S kabninger arbeide i N a tu re n s Tjeneste; deres Virksomhed betegner m an i A lm indelighed, stjondt i et in d skrænket B egreb, med de O r d : B e fo rd rin g e n af S toffernes
Kredslob. D e n ene S kabning fortccrer den Anden, og idet den benytter dennes Legeme t i l sin egen og derved sin A rts V edlige
holdelse, forebygger den den Andens Formerelse ud over de be
stemte G rcrndser; den bliver selv Fode fo r en tredie A r t , og saaledes gaaer det igjennem hele Skabningens Rcrkke, de hoiere D y r og selv Mennesket ikke undtagne, hvis dode Legemer tjene
aadselcrdende D y r og Jnsecter t i l Fode. D e S to ffe r , Jorden har afgivet t i l alle S kabningers D annelse, vende stedse tilbage igjen fo r atter at benyttes t i l nye Dannelser. Jorden bliver a ld rig fattigere: A lt, hvad der horer t i l M a te rie n , selv noksaa flydende og fly g tig t, forlader den a ld rig ; ud over Atmosphccren kan intet M a te rie lt komme. M a te rie n er Jordens ufrarovelige og uformindskelige Eiendom — men Livet, Aanden? hvor kommer
det fra og hvor gaaer det hen?
Livet, der er fa lle s fo r A lle , hvad er det, hvori bestaaer det? F o r P lanterigets og idetmindste de lavere D y re fo rm e rs Vedkommende kan man svare: en K r a f t , hvis A ttrin g bestaaer i Form ens U dvikling fra den forste S p ire t i l den fulde V crxt og M odenhed, dernast F orplantningen eller Form ens R epro- duction i nye In d iv id e r , hvorpaa fo lg e r, efter flere eller fa rre Gjentagelser af denne R eproduction, a lt efter A rtens N a tu r, U d-
tommelse, Svakkelse, endelig D o d og O p lo s n in g . I Form en ligger Evnen t i l at gjennemvandre denne Livsbane, Evnen t i l
at soge det S t o f , der ved A ssim ilisation befordrer Udviklingen t i l Modenhed og den deraf folgende F o rp la n tn in g . Livet er da en uadskillelig Betingelse fo r Form en eller en Bestanddeel af den. Uden Livet bliver Form en ikke t i l , kommer idetmindste ikke t i l U dvikling. Livet er i F o rm e n , der er et P ro d u ct af Livet. Form ens Dannelse, saavidt v i kjende den, skeer ved P a r rin g af A rte n s K jo n , idet hvert K jo n afgiver sin P a r t eller sine visse Dele t i l dens D annelse; ogsaa ved D e lin g kunne faavel P la n te r som mange af de laveste D y r reproducere sig:
ved S k u d , K n o p , A flagger o. s. v. Forplantningsevnen lig ger i F o rm e n , den horer uadskillelig med t i l enhver levende
S kabnings O rg a n is m e , og trceder i Virksom hed, naar U dvik
lingen har naaet et vist M odenhedspunkt; den kan beroe paa en rcent legemlig P ro ce s, ved visse Udsondringer i O rg a n is men , U dsondringer, der i en uendelig condenseret G ra d repre- sentere Form en i alle dens Dele og Forhold. P a rrin g e n t i l
B e fru g tn in g kan skyldes en gjensidig T iltrc rk n in g imellem K jo n - nene- af den samme A r t, Uddunstninger af et fin t fly g tig t S to f, saaledes som v i see det at vccre T ilfc rld e t med D yrene, der paa
Dahlerup: naturph. Betr.
lang Afstand lokkes derved; den kan i sin N a tu r virre electrisk eller galvanisk. Livet kan ligge latent eller slumrende i F o r men, som i P la n te fro e t, i mange S m a a d y r, der kunne leve op igjen efter lang T id s D v a le , i LEggene as dem o. s. v. L iv e t kan tilin te tg jo re s paa alle S ta d ie r af Form ens U d v ik lin g , ved dennes Odellrggelse, sidst ved dens naturlige T ilin te tg ø re lse , dens Udlevethed. Livet er saaledes bundet t i l Form en, og denne er en Betingelse fo r h in t; men hvorledes forene denne H yp o - these med hvad jeg ovenfor sagde, at Form en er et P roduct af Livet? D e n nysom talte Livets T ilintetgjorelse v il rettere kunne kaldes dets „U d d riv e ls e ", dets „U d frie lse " eller Skillelse fra Foreningen med Form en. I saadant T ilfa lld e staaer Livet som en N a tu rk ra ft fo r sig. Denne M e n in g har vccret hyldet af
M ange, medens ligesaa M ange have bestridt og bestride den. O g nu det h e rtil knyttede S p o rg s m a a l: er Livet det styrende P r i n cip, er det Eet med Aanden? men herom siden.
Kunne v i nu end finde Livets Vcckkelse og Skabningens Fortsættelse fo rk la rlig efter Love, der ikke ere uforenelige med dem, der styre Jordklodens Virksomhed i det H ele, og ved de samme K rc rfte r, som den virker med i Dannelsen as den uorganiske N a tu r , saa gjcelder F orkla rin ge n dog kun S kabningens, den allerede tilvcrrende A rts Vedligeholdelse, ikke dens forste T i l blivelse, Skabelsen, dens Udspring af Jordens S k jo d , og det var netop dette, v i skulde soge at forklare os.
Livet er udbredt over hele J o rd e n , igjennem hele N a tu ren, i alle S k a b n in g e r; A lt er eet stort, harmonisk N a tu r liv , der tilh o re r Jorden og udgjor dens Liv. D e t ligger i og maa komme fra denne selv; det er d e n s L iv , der udstraaler og m a nifesterer sig i alle de utallige S ka bn in gsfo rm e r, selv de livlose.
O g ere ikke alle Jo rd re vo lu tio n e r, alle^de U d viklin g s- og D a n nelsesperioder, den har gjennemgaaet og endnu fortscetter, den uendelig hoie og consequente Tanke heri, som stedse er bleven Mennesket klarere — er ikke a lt D ette L iv ? E r det ikke Jorden selv, som med sin O rganism e har tilb ere d t, danner og uddeler M a te rie n ? Leverer den ikke S to ffe t t i l alle S ka bn in ge r, livlose saavelsom levende, og maa da ikke Form ens Dannelse vccre
dens Vcerk, „Id e e n " t i l de i dens gjennem g ra d viis U d vikling fremkomne utallige V a rie te te r, ligge i dens O rg a n is m e ? M a a da ikke ogsaa L iv e t, der uadskillelig hsrer t i l disse F orm er, komme fra den? Saaledes kan man sige, og d e rtil foie: maa da ikke Jorden vcrre begavet med en Aand, den der styrer dens L iv og er det v i kalde dens O rg a n is m e ; og kan den ikke igjen- nem Mennesket saavelsom a lt Levende individualisere denne sin Aand saaledes, at hvert In d iv id arbeider i dens Tjeneste og efter dens P la n ? D e n giver det materielle S t o f t i l hver S k a b nings D annelse, uden at berove sig selv Noget derved; den lader sin Aand indstromme i F o rm e n , giver den L iv og lader
den tiltrcede den den bestemte Virksomhed — en Meddelelse eller Gave, som ifolge Aandebegrebet ikke er nogen Berovelse.
H e ri kan da den Tanke findes: G ud har skabt J o rd e n , hans Aand gjennemstrommer den, og den er det, som v i kalde dens O rganism e.
V ille v i nu in d til Videre blive staaende ved den Lcere, at Jorden selv, ved de Krcefter, der lige fra dens forste T ilb liv e n ere nedlagte i den, har frem bragt alle levende S ka b n in g e r, der beboe den, Mennesket medindbefattet, og derefter soge at f o r klare os Skabelsen efter de N a tu rlo v e , v i efterhaanden og iscrr ved de nyere Opdagelser i alle Naturvidenskabens Grene have lc rrt at kjende som almeengyldige og evige, saa bliver det forste S p o rg s m a a l, der paatreenger sig os, det: H vorledes kan en saa u ta llig og umaadelig Forskellighed af skabte Vcesner, som den der ligger imellem det os bekjendte laveste Led af P la n te - eller D y re liv e t og Mennesket, sluttende sig i harmonisk S am m enhang t i l hinanden. — S kabninger, af hvilke selv den i vore D in e la veste og ringeste rober en V iis d o m i dens O rganism es G r u n d tanke, og i dennes Udforelse en K u nst, som det er den men
neskelige Aands hoieste T riu m p h at have opfattet, om end kun ufuldkom m ent — , hvorledes kan en saa noiagtig Forudberegning, som det hele J o rd e liv sorudscetter i dets gradvise U dvikling t i l
» en bestemt T o ta lfo rm , lige op t i l Menneskets og Menneske- f slcegtens hoieste aandelige L iv — hvorledes kunne alle disse i
l det Uendelige gaaende C om binationer vcrre et forudberegnet, blot -,-r-
