• Ingen resultater fundet

VDX-BRUGERGRUPPEMØDE TID: Den 27. august 2018

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "VDX-BRUGERGRUPPEMØDE TID: Den 27. august 2018"

Copied!
6
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1

VDX-BRUGERGRUPPEMØDE

TID: Den 27. august 2018 kl. 10.00 – 13.30

STED: MedCom, Mødelokale C, Forskerparken 10, 5230 Odense M VIDEOMØDERUM: Via videokonferenceudstyr: tgj@rooms.medcom.dk

Via browser: https://rooms.medcom.dk/webapp/#/?conference=tgj@rooms.medcom.dk Test din forbindelse: https://www.medcom.dk/opslag/support/videoknudepunktet-vdx DELTAGERE: Rikke Kirkensgaard, Region Midtjylland (formand)

Lisbeth Jørgensen, Region Syddanmark Thomas Binzer, Region Syddanmark Ole Gram, Region Hovedstaden Lasse Melbye, Region Hovedstaden Keld Kjær Hansen, Region Midtjylland Nicolai Silas Høyer, Region Midtjylland Claus Jeppesen, Region Midtjylland Dennis Davidsen, Region Nordjylland Martin Bagger Brandt, PLO

René Juul Petersen, Københavns Kommune Jacob Gaarde, sundhed.dk

Lone Høiberg, MedCom Bruno Juel Pedersen, MedCom Peder Illum, MedCom

Per Abildgaard, MedCom

Jesper Søderberg Knudsen, MedCom Tanja Gerner Jusslin, MedCom (referent) AFBUD: Claus Terkelsen, Region Syddanmark

Halfdan Eika, Region Midtjylland Stefan Nicolaisen, Århus Kommune Hans Paulsen, Region Syddanmark Morten Holm Andersen, Region Sjælland Jens Rahbek Nørgaard, MedCom

REFERAT

1. Godkendelse af dagsorden v/ Rikke Kirkensgaard (beslutning)

Rikke bød velkommen til ny deltager i VDX-brugergruppen Thomas Binzer fra Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark. Herefter var der en præsentationsrunde deltagerne igennem.

Lisbeth fortalte, at hun har fået nyt job. Derfor vil hun ikke længere deltage i gruppen. Lisbeth kontakter i den anledning Regional IT i Region Syddanmark for eventuel ny udpegning. Rikke takkede for

samarbejdet.

2. Opfølgning fra seneste møde v/ Rikke Kirkensgaard (orientering)

Status på kommunale repræsentanter i VDX-brugergruppen

Det er fortsat ikke lykkedes at få yderligere kommunale deltagere i gruppen. Rikke opfordrede til hvor muligt fortsat at søge at få flere med.

Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap.

(2)

2

Behandling af VDX-status på MedComs styregruppemøde den 20. juni 2018

På styregruppemødet den 20. juni 2018 blev VDX-status samt MedCom 11-projektet om video i almen praksis behandlet. VDX-status blev godkendt – og indstillingen om at behandle PID om MedCom 11- projektet med henblik på eventuel fremrykning blev ligeledes godkendt.

Fælles NTP-server

Per orienterede om, at det er besluttet at anvende TDCs NTP-server – og at det er implementeret på alle decentrale konferenceservere.

3. Meddelelser med relevans for VDX v/ VDX-brugergruppen (orientering)

Status på projekt om ’guidet egenbeslutning’, herunder portalløsning med sundhed.dk v/ Peder Illum Hverken ansøgninger om midler til projektet hos Innovationsfonden eller Trygfonden blev

imødekommet. For VDX indbefattede projektet bl.a. udvikling af portal for autentifikation af borgeren samt indkøb af yderligere licenser.

Efterfølgende har MedCom og sundhed.dk været i dialog med Digitaliseringsstyrelsen. Der var interesse for projektet og løsningen – men det vil først være muligt at vurdere en eventuel finansiering fra 2020.

Efterspørgslen efter løsningen kalder på allerede nu at afsøge andre finansieringsmuligheder.

Udmelding til / håndtering af private leverandører

Peder orienterede om, at der ikke er lavet en specifik udmelding. Peder har bilateralt været i dialog med de fleste private leverandører om muligheden for adgang til VDX via en region. Det drejer sig

hovedsageligt om tolkebureauer.

Opfølgning på IT5-møde om bl.a. VDX Endnu ikke noget nyt.

Rigsrevisionens it-revision af styringen i og omkring SDN

Rigsrevisionen har gennemført en it-revision af SDN i maj 2018. Revisionen er en opfølgning på den kritiske it-revision fra 2015 – og er baseret på 22 kontrolmål inden for styring og governance, adgangsstyring og sikker drift.

Resultatet af Rigsrevisionens it-revision 2018 er, at MedCom samlet set har etableret en tilfredsstillende og dokumenteret styring af it-sikkerheden i og omkring SDN med gode kontroller og opfølgning.

Rigsrevisionen har kun identificeret 2 delvist opfyldte kontrolmål med tilhørende anbefaling, hvoraf den væsentligste angår dokumentation for SDN.

Bookplan og VDX

Claus orienterede om igangværende dialog om og indstilling til ledelsen i Region Midtjylland om etablering af projekt med anvendelse af bookplan til booking af møder i VDX, herunder integration til VDX-API’et. Målet er én indgang for borgeren og de sundhedsprofessionelle.

Da bookplan også anvendes i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vil Claus søge dialog med relevante medarbejdere i de to regioner. Claus vil i den forbindelse kontakte repræsentanter i VDX- brugergruppen for at finde ’den rette indgang’ og de rette kontaktpersoner.

Der var enighed om, at det er vigtigt med en afklarings- og afgrænsningsfase for fastlæggelse af økonomien for leverandøren.

(3)

3

4. Status og opfølgning på drift, servicemål og KPI’er – herunder evaluering af eventuelle hændelser v/

Rikke Kirkensgaard og Peder Illum (orientering)

Peder gennemgik driftsstatus og hændelser.

Der var en drøftelse af mulige nye KPI’er. Det blev aftalt, at MedCom til næste møde konkretiserer en ny KPI om det samlede antal minutter anvendt på video. Målet er at kunne opgøre udviklingen i den samlede tid anvendt på videomøder.

Der var en drøftelse af behovet for lokal adgang til managementdelen som værktøj til fejlfinding hos brugerne.

Det blev aftalt, at hvor muligt løfter VDX-brugergruppemedlemmer problemstillingen over for Pexip. Det blev endvidere aftalt, at dialogen om muligheder fortsættes i regi af den tekniske erfagruppe, da der er behov for et sådan servicedesk-værktøj.

Slutteligt drøftede brugergruppen muligheder for og udfordringer ved kvalitative KPI’ere og hvilke forudsætninger, der skal være på plads – eksempelvis ved KPI’er om kvaliteten af videoforbindelsen, lyden og brugerevaluering.

VDX-brugergruppen

• Tog driftsstatus og status på KPI’er til orientering

• Besluttede konkretisering af mulig ny KPI om det samlede antal minutter anvendt på video med henblik på behandling og drøftelse på næste møde

5. Change management v/ Rikke Kirkensgaard (drøftelse)

VDX-brugergruppen drøftede eksisterende varslingsprocedure om changes grundet behovet for lokal planlægning og varsling og besluttede følgende:

• Emergency changes: Varsles forud hvis muligt, ellers så hurtigt som muligt efterfølgende

• Normal changes: Varsles som udgangspunkt 14 dage forud

• Standard changes: Varsles som udgangspunkt 14 dage forud

• Projekter: ændringstidspunkt og tilhørende varsling til relevante interessenter vil være del af projektet.

Varslingerne formidles af MedCom til VDX-kontaktpersoner, VDX-brugergruppen og kendte service deske.

Servicevinduer lægges som udgangspunkt uden for normal arbejdstid – ca. mellem kl. 20.00 – 24.00.

Hvis brugen senere øges uden for normal arbejdstid, kan tidspunktet tages op til drøftelse igen.

Herefter præsenterede deltagerne i VDX-brugergruppen lokal håndtering af disse varslinger.

6. Udvikling af VDX v/ Rikke Kirkensgaard (orientering)

Jesper præsenterede status på udviklingsønskerne og prioritering, hvor udviklingen af et VDX-API har højeste prioritet sammen med en policy server. Der er ikke indkommet yderligere udviklingsønsker.

Jesper præsenterede endvidere status på VDX-API’et, hvor der er indgået aftale med en leverandør med gode erfaringer med nationale infrastrukturelementer. Ud over funktionalitet skal VDX-API’et bidrage til at forhindre, at VDX bliver låst til en enkelt leverandør. API’et opbygges således, at det er muligt at udskifte videoinfrastrukturen.

I udviklingen fokuseres i første omgang på bookingdelen. Herefter vurderes mulighed for yderligere udvikling i VDX-API’et med afsæt i den budgetmæssige ramme.

(4)

4

Målet er at have en produktionsklar demo til SDN/VDX-temadage den 22. november 2018 – og med release ultimo 2018.

Demoen vil, hvis det er muligt, inkludere en testintegration. Telepsykiatrisk Center og Region Midtjylland udtrykte interesse for deltagelse.

Der var en drøftelse af mail-udsendelserne ved ad hoc-møderne. Det blev besluttet kun at udsende mail til opretteren af mødet, hvis integration ikke er muligt. Det betyder, at mødeopretteren selv har ansvar for at give besked til deltagerne i mødet.

Peder orienterede om økonomi og VDX-budgettet, hvor målet er at opnå balance i 2019. Det betyder stop for eller udskydelse af visse ikke-igangsatte udviklingsprojekter.

Der var en drøftelse af udvidelse af licenser. Peder orienterede om, at MedCom aktuelt har mulighed for at fordoble eksisterende licenspulje ved anvendelse af MedComs reservepulje. Et permanent behov for yderligere licenser og dermed forøget budget skal behandles via almindelige budgetprocedurer.

VDX-brugergruppen

• Tog status på udviklingsønsker til efterretning

7. MedCom 11-projekt om video i almen lægepraksis v/ Lone Høiberg (drøftelse)

Lone præsenterede status på PID’en om projekt video i almen lægepraksis. Projektets fokus er etablering af en business case med afsæt i videoanvendelsen i almen lægepraksis - eksempelvis i samarbejdet med kommuner, sygehus og borgeren.

Målet er involvering af 7 – 10 pilotpraksis i hvert regionsområde. Det er også muligt med pilot- speciallægepraksis. MedCom har allerede modtaget enkelte tilkendegivelser på deltagelse men modtager meget gerne yderligere.

Der er i projektet ikke økonomi til afregning af praksis. Lisbeth orienterede om, at Region Syddanmark har indført en ydelse for udskrivningskonferencer - og også har en rammeaftale om telemedicin med PLO-Syd. Claus orienterede om, at Region Midtjylland arbejder på noget lignende. Der var enighed om, at det vil kunne fremme projektet.

Der søges også i projektet midler til udvikling af portalløsning til brug for autentifikation – dvs.

delprojekt i GEB. Der var i den forbindelse en generel drøftelse af brugerstyringen og den alment praktiserende læges adgang, som i så fald skal afklares og håndteres i projektet.

PID’en inkl. budget skal behandles på møde i MedComs styregruppe den 12. september 2018. Der var enighed om en kort status på projektet på næste brugergruppemøde.

VDX-brugergruppen

• Tog orienteringen til efterretning

8. Kryptering af videotrafikken v/ Lasse Melbye (orientering)

FORTROLIGT PUNKT

9. Internet Explorer og VDX (drøftelse) v/ Peder Illum

VDX-brugergruppen drøftede udfordringer ved brug af Internet Explorer, som VDX ikke understøtter pga. manglende WebRTC-support og manglende kryptering.

I den anledning var der en lille rundspørge om anvendte browsere:

• Region Midtjylland: IE er standardbrowser, men det er også muligt at få Google Chrome.

(5)

5

• Region Syddanmark: IE er standardbrowser, men det er muligt at søge om at få Edge.

• Region Nordjylland: IE er standardbrowser, men der arbejdes for at få Firefox ind.

• Region Hovedstaden: IE er standardbrowser. Chrome kan downloades i standardshoppen.

Selvom det de fleste steder er muligt at anvende en anden browser, og vejledninger beskriver behovet for at anvende andet end IE, så giver det udfordringer, når IE er standardbrowser. Baggrunden er bl.a., at det er noget, som sundhedsprofessionelle og borgere / patienter skal huske på fra gang til gang.

Der var drøftelse af mulighed for browsertjek og standard-fejlbesked. Eksempelvis giver ’Mit forløb’ på OUH en sådan fejlbesked.

10. Cyber- og informationssikkerhedsstrategi på sundhedsområdet og erfaringsudveksling om cybertrusler (drøftelse) v/ Bruno Juel Pedersen

VDX-brugergruppen drøftede mulighed for erfaringsudvikling om cybertrusler og sikkerhed som et fast punkt på møder.

Baggrunden var en anbefaling fremkommet som led i det forberedende arbejde om udmøntning af den national cyber- og informationssikkerhedsstrategi på sundhedsområdet, hvor MedCom er blevet interviewet og vurderet ud fra NIST af PWC. PWC har også været på besøg i regioner og kommuner.

Endvidere er Center for Cybersikkerhed (FE) udkommet med en ny trusselsvurdering på sundhedsområdet. Rapporten kan være et godt indspark til erfaringsudvekslingen: https://fe- ddis.dk/cfcs/publikationer/Documents/20180704_Cybertruslen_sundhedssektoren.pdf

I udgangspunktet var brugergruppen positive over for idéen, hvis indholdet i dagsordenspunktet er konkret. I første omgang blev det aftalt at sætte trusselsvurderingen på dagsordenen for næste møde.

VDX-brugergruppen

• Godkendte fast punkt om cybersikkerhed på brugergruppemøderne

(6)

6

11. VDX-databehandleraftalen og samarbejdsaftale (orientering) v/ Peder Illum

Peder præsenterede brugergruppen for mulig ændring af scope for VDX-databehandleraftalen.

Baggrunden er igangværende afklaring af grænsen mellem datatransmissionen og databehandling.

Aktuelt er der dialog med centrale aktører med henblik på en fælles kontakt til Datatilsynet. En ændring forventes også have betydning for behovet for en databehandleraftale med alment praktiserende læger og Cisco Spark.

Der var i brugergruppen opbakning til og interesse for en fælles afklaring.

Når en afklaring foreligger skal både databehandleraftale og samarbejdsaftale revideres.

VDX-brugergruppen

• Tog orienteringen til efterretning med henblik på opfølgning på næste brugergruppemøde

12. Næste møder v/ Rikke Kirkensgaard (beslutning)

Kommende møder:

• Den 5. november 2018 kl. 10 – 14 Drøftelse af forslag til punkter for næste møde:

• Beredskabstest

• Nye KPIer

• FEs trusselsvurdering på sundhedsområdet

13. Eventuelt v/ Rikke Kirkensgaard

Rikke opfordrede til, at VDX-brugergruppens medlemmer sætter kryds i kalenderen den 22. november 2018, hvor der holdes SDN/VDX-temadag i Nyborg fra kl. 9.30 – 15.30.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Deltagere: Anette Pilested, Region Hovedstaden Bente Wengler, Region Midtjylland Birte Geertsen, Region Syddanmark Bo Christensen, Region Syddanmark Erik Jacobsen,

Bente Wengler, Region Midtjylland Birte Geertsen, Region Syddanmark Anfinn Leivsson Hansen, Region Sjælland Annette Pilested, Region Hovedstaden Anders

I Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden er antallet af regionale døgnpladser faldet meget, mens det i Region Sjælland tværtimod er steget.. I Region

Lasse Melbye, Region Hovedstaden Halfdan Eika, Region Midtjylland Keld Kjær Hansen, Region Midtjylland Nicolai Silas Høyer, Region Midtjylland Carsten Thrane, Region Midtjylland

Halfdan Eika, Region Midtjylland Keld Kjær Hansen, Region Midtjylland Nicolai Silas Høyer, Region Midtjylland Nushin Safar, Region Midtjylland Jens Kristensen, Region Midtjylland

Lasse Melbye, Region Hovedstaden Keld Kjær Hansen, Region Midtjylland Nicolai Silas Høyer, Region Midtjylland Claus Jeppesen, Region Midtjylland (delvist) Lars Ole Larsen,

Claus Terkelsen, Region Syddanmark Amalie Søgaard, Region Syddanmark Lisbeth Jørgensen Region Syddanmark Lasse Melbye, Region Hovedstaden Keld Kjær Hansen, Region Midtjylland

Claus Terkelsen, Region Syddanmark Thomas Binzer, Region Syddanmark Hans Paulsen, Region Syddanmark Ole Gram, Region Hovedstaden Lasse Melbye, Region Hovedstaden Halfdan