Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) ■1 /. BYGMESTEREN DANSK A R K I T E K T F O R E N I N G S. TIDSSKRIFT. 1931. UDGIVET AF DANSK ARKITEKTFORENING.

(4) r .. '' Y. ,r r ' : '.

(5) TEKST-INDHOLD, S id e. A.. Af Statsprøveanstaltens Virksomhed i Finansaaret 1929—30 ....... 22—34 Arkitektkonkurrence om Aarhus Universitet ... 136—295 Arkitekt V. Hastrup, Aalborg ....................... 148 Arkitekt H. L. Petersen 79—80 Arkitekt, Branddirektør Julius Baggers Fød selsdag ................ 214, 217 Asbest-Cement-SkiferFabrikationen ........... 298 Arkitekt Carl I. Schwartz 185—86 B. Bedre Byggeskiks Aarsmøde ..................... 307—08 Bedømmelsen af Projek terne til et Folkebib liotek i Aarhus ......... 59 Beboelses- og Forret ningsejendom paa Val by Langgade. Ark. G. M. Gjeraa ............. 295—97 Beretning om De Tekni ske Skoler ........... 160—280 Beboelses- og Forret ningsbygning i Gentof te. Ark. Wolmar Jen sen .............................. 159 Biblioteksbygning i Løg stør. Ark. Z. K. Zacha riasen, Hobro 176—77, 188 Bolig og By-Bebyggelses kongres — Berlin 1931 280 Bolig- og Byggeforhold i Kbh. paa Frb. og i Gentofte Kommune m. m.... 155-57, 165-66, 321-22. S ide. Boligtilsynet i Køben havn ... 261—65, 269—72 Boligkarré ved Engel stedsgade. Ark. Alfred Hansen ....................... 2—3 Boligudstillingen i Berlin 118, 161—64 Bygningsvæsen gennem 50 Aar. Af Kommuneing. H. P. Dinesen, M. I. K., Herløv ...... 131—35 Byggeomk. for et Hus mandsbrug. September 1931 ...................... 290—91 Byggekunstens Elemen ter. Af Regeringsbyg mester, Dr. Ing. Fr. Klein, Heilbrom... 281—83 Byggevirksomheden i Kbh., paa Frederiksb. og i Gentofte Kommu ne Maj-August 1931 ... 274 Byggematerialprisernes Svingninger i Aaret Sept. 1930—Sept. 1931 262 Byggevirksomheden og Konjunkturerne ....... 227 »Bytræer« at Haveark. Joh. Thaile .......... 215—16 C.. Cement-Beton Veje ....... 250 Cistercienser-Kirken i Løgum ........................ 239 Centralvarmeanlæg ... 55—56. S id e. Dansk Byplanslaborato riums Virksomhed ... 236 Dansk Standardiseringsraad ....................... 213—14 Dansk Arkitektforenings Generalforsamling 164—65 Dansk Eternit ................ 106 Dansk Købestævnes Mø belkonkurrence ........... 86 Dansk Arkitektforenings Medlemsmøde den 7. Marts ............................. 87 Det dyre Byggeri 233, 248—49 264 Det nye Wien ................ 249 De nye Byggeformer. Af Professor, Dr. Ing. R. V. Schøfer, Aachen 221—23, 228—35 De brandfri Etage-Ad skillelser .................... 160 Den nye Huslejelov 125—26 Den nye Konkurrent i Arkitektbranchen 107—9 117 Det danske Studenterhus i Paris ................. 314—16 Det tekniske Selskabs 50-Aars Jubilæum ....... 118 De gamles Hjem i Glo strup. Ark. LifflandLarsen ................... 19—21 Dimensioner for Yder mure og Skillerum ... 189 E.. Dansk Ingeniørforenings Forslag til Ændring af Byggesagers Behand ling i Kbh. Bygnings kommission 220, 247—48, 254—56, 259 Dansk Tidsskrift Index 256. En ny Arkitekt-Dom 173—74 En Servitutsag ............... 51 En Dom om Kunstner retten ......................... 10 En ny dansk W. C.-Cisterne ......................... 12 Et Celotex-Hus. Ark. Vilh. Lauritzen... 275—279.

(6) S id e. Et restaureret Patricier hus .............................. 276 Et Bygningsraad for Sta tens Byggeri ............... 189. F. Meldahl og hans Ven ner ........................ 287—90 Fabrik uden Vinduer ... 112 Forslag til en ny Bygge lov ........................ 263—64 Forslag til »Dansk Stan dard« for Metalprøv ning ..................... 223—24 Forstanderpladsen ved Lyngby tekniske Skole 208 Foredrag om Varmeiso lering ................... 109—10 Forretnings- og Beboel sesbygning i Brønshøj Ark. M. J.Kelde ........ 105 Forslag og Tilføjelser til »Almindelige Betingel ser for Arbejder og Leverancer« .............. 59 Fugtighedsskader i Be boelseshuse. Af Civiling. Herbert Lind quist ........ 37—40, 49—50. Gaard i Redsø. Ark. Z. K.Zachariasen 181, 183—84 Gummibelægning paa Ga der ............................... 34 H.. Haandbog for Bygnings industrien ................... 140 Haandværkets Indsats ved den nye Teaterog Radiofonibygning 85—86 Haandværkerne og Arki tekterne ................. 13—17 Historiske Meddelelser om Kbh. Bygningsvæ sen og dets Personale 137—40 Husbukkens Bekæmpel se ................................ 136 Hus i Gentofte. Ark. H. Madsen Hansen... 8—9. S id e. Hus i Charlottenlund. Ark. C. Tangaa ........... 286 Hvad er Skjønhed ... 35—37 Hvorledes man i Kreditf. og Bankkredse ser paa det store Byggeri 245—46 Hvide Farvestoffer til udvendig Oliemaling 299—300 Hvem skal opstille Gra nit ................ 195—96, 226 Hvormeget er Byggepri serne steget ................ 193 Hvad er Skjønhed? ...35—37 1.. Ingeniøren som Arkitekt 278 Internationale Meddelel ser om Boligvæsen og Bebyggelse ................... 279 Insulite-Fabrikken i Karkula, Finland. Af Ing. Manne Jønsson, Stockholm ............. 206— 8 International Boligkon gres og Udstilling i Berlin ....... 72, 124, 101—2 International Standardi seringskonference i København ................ 17 International Standardi seringskonference i Wien ........................... 4—5 K.. Knochenhauer-Amtshaus in Hildesheim ............ 54 Konkurrencen om et Lig kapel i Aalborg ......... 304 Kommunehospitalskon kurrencen i Aarhus 70—78, 90 Kontorbygning og Lager bygning m. m. i Aal borg. Ark. Carlo Od gård ........................ 91—92 Konsultation ................. 159 Krydsfiner .................... 202 Kunstakademiets Lega ter ................... 52—53, 118 Kunstindustrimusæets Tidsskrift-Læsekreds 103 Kvalitets-Beton ............. 236. S id e. Københavns Indbygger antal ........................... 130 Københavns Brandfor sikrings 200 Aars Ju bilæum ....................... 52 Københavns Bygnings lovgivnings 75-Aars Jubilæum ................... 72 L. .. Landsforeningen »Bed re Byggeskik« ............ 298 Lagkagehus og Koloni have af Tegneren Ib Andersen ............... 200—2 Landinspektørbolig i Hobro. Ark. Z. K. Zachariassen, Hobro 171—72 Laurits Andersens Fond 190 »Lette Vægge« 50—51, 102—3 M.. Magnesitholdige Gulve og Gulvbelægninger ... 89 Meddelelse om Forret ningslokaler og Lejlig heder for København 1930 273 Meddelelse fra Dansk Standardiseringsraad 300—4, 318—21 Meddelelse fra Kontoret for international Bo ligkongres .................. 112 Medlemsmøde i Aarhus 316 Mindeudstilling for Ark. Jensen-Klint .............. 95 Moderation ved Ferieop hold ............................ 148 Moderne Lyskultur 311—14 Mærkning af Varer frem stillet efter »Dansk Standard« ... 141, 146—47 Møblerede Centralkonto rer ........................ 237—38 Møbel-Udstilling ..... 259—61 N.. Nordisk Bygningsdag 1932 214 Nye Byggebestemmelser 64—65 Ny Arkitektkonkurrence 66 Nyt Medlemsblad .......... 11.

(7) S id e. Ny Parkering ved Klampenborg ...................... S id e. R.. G. O. Om Teknik og Frem skridt af Wilhelm Kreis . 186—87—88, 191— 92, 297—99, 200, 205—6 Om Køleskabe ................ 142 Ombygning af Eventyr huset i Fredensborg. Ark. Søren Thygesen 53 Ombygning af Silkeborg Bank. Arkitekterne Bendixen og Klein 41—43, 45 Omkring Aarsskiftet ... 1—6 317—18 Oslo Arkitektforenings Jubilæum ................... 135 Overslag til Kostald ved Skørping Præstegaard 193—94 Oversigt over Bygge virksomheden i Kbh., paa Frb. og i Gentofte Kommune ............... 58—59. Rejseindtryk fra Materi alkongressen i Zürich 257—59 Regulativ for Bagerier og Konditorier... 209—13, 216—20 Repræsentationer ved Boligkongressen i Ber lin ............................... 148 Rentabilitet af Etagega rager eller »Bilhotel ler« ....................... 96—100 Rustfrit Staal... 126—27, 130 S.. Selvlukkende Dør ... 65—66 Skal den ene Fløj af Østif. Kreditf. Byg ning rives ned? ......... 7 Spjæld i Centralvarme kedler ......................... 106 Støvfri Fabrik uden Vinduer ................ 225—26 Statslaan til Anskaffelse af Maskiner ................ 40 T.. P.. Parkpolitik i Sogn og Købstad ...................... 307 Permanent Udstilling af Byggematerialer i Aar hus .............................. 251 »Politiken«s Arkitekt konkurrence (1. Præmie) Arkitek terne Erik Møller og Viggo Boesens Projekt 110 (2. Præmie) Ark. Skjøths Projekt.... 113-15 (2. Præmie) Ark. Knud Thorballs Pro jekt ....................... 115—16 (3. Præmie) Ark. M. J. Keldes Projekt ...... 127 (3. Præmie) Ark. Morthorsts Projekt .... 119 (3. Præmie) Ark. Kaastrups Projekt ............ 122 Præmierede Nybygnin ger i Gentofte Kom mune .......................... 262 P. H. Lampe Udstilling 304. Teknikerne og »Dansk Arbejde« .................... 286 Teglet i den moderne Bygningsteknik. Af Ci vilingeniør G. Chatillon-Winbergh 61—64, 67—70, 80—83 Tjenestemænds Adgang til honorarlønnel Pri vatarbejde .......... 83—85 Træer og Gadebredder 203 U. Udstillingen »Dit Hjem« 252—54 Udstilling af Byggemate rialer i Aarhus ........... 48 Undersøgelse om Vand skade paa Cement ... 17 V.. Vedrørende Licitations forhold ....................... 298 Vinduesaabninger mod Trappegange. Udv. Trapper ..................... 106. S id e. Villa i Husum. Ark. Thygesen .............. 56—57 Vor By og vor Bolig 143—46, 149—54, 167—70, 174—76, 179—81. IL L U ST R A T IO N E R A.. Af Statsprøveanstaltens Virksomhed i Finansaaret 1929—30 ........... 23—24, 27, 32—33 Arkitekt H. L. Petersen 79 Arkitekt, Branddirektør Julius Bagger ............... 217 Arkitekt Carl 1. Schwartz 185 B. Beboelses- og Forret ningsejendom paa Val by Langgade. Ark. G. M. Gjeraa ............. 296—97 Beboelses- og Forret ningsejendomme paa Vesterbro, Aalborg. Ark. Carlo Odgård 265—67 Beboelses- og Forret ningsejendom i Gentof te. Ark. Volmer Jensen 158—59 Biblioteksbygning i Løg stør. Ark. Z. K. Zachariassen, Hobro 177—78 Boligkarré ved Engel stedsgade. Ark. Alfred Hansen ...................... 2—3 Bygningsvæsen gennem 50 Aar. Af Kommuneing. H. P. Dinesen, M. I. K., Herløv ...... 132—33 C.. Cistercienser-Kirken i Løgum .................. 240—44 Clemens Holzmeister: Bergbaus, Holzmeister Hanenkamm bei Kitz bühel ................... 36—37 D. »Den moderne Arkitekt« 292 De gamles Hjem i Glo strup, Arkitekt Liffland Larsen ........... 20—21.

(8) Sille. E. En ny Konkurrent ....... 108 En ny dansk W. C.-Cisterne ......................... 12 Et Celatex-Hus. Ark. Vilh. Lauritzen .......... 275 Et restaureret Patricierhus ........................ 27G- -77 F.. Forretnings- og Beboel sesbygning i Brønds høj. Ark. M. J. Kelde 104—5 Fugtighedsskader i Be boelseshuse ................. 38 G.. Gaard i Redsø. Ark. Z. K. Zachariassen ....... 182. K.. Side. Karrikatur vedr. Forsla get om Arkitekt-Nav nets Beskyttelse ......... 278 Knochenhauer Amtshaus in Hildesheirn ............ 54 Kostald ved Skørping Præstegaard .............. 195 Kontorbygning og Lager bygning m. m. i Aal borg. Ark. Garlo Od gård ........................ 91—94 Konkurrencen om et Fol kebibliotek i Aarhus. Arkitekterne A. Mogen sen og S. Mortensens Projekt (1. Præmie) 74—75, 78 M.. Meddelelse fra Dansk Standardiseringsraad 308—310. H.. Historiske Meddelelser om Kbh. Bygningsvæ sen og dets Personale 137—38, 140 Hus i Charlottenlund. Ark. C. Tangaa ... 284—85 Hus paa Nymosevej. Ark. Gottschalck-Hansen .... 270 Hus i Gentofte. Ark. K. Madsen-Hansen ........ 8—9. Insulite-Fabrikken i Korkula, Finland ....... 206—8. O. Ombygning af Eventyr huset i Fredensborg. Ark. Søren Thygesen 53 Ombygning af Silkeborg Bank. Arkitekterne Bendixen og Klein 42—48 Parkpolitik i Sogn og Købstad ...................... 306 Plan af 2 Værelses Lej lighed med Kammer og Spisekrog .............. 253 Plan af Centralkontor... 238. »Politiken«s Arkitektkon kurrence. (1. Præmie) Arkitek terne Erik Møller og Viggo Boesens Projekt. Side. 110— 11. (2. Præmie) Ark. Skjøths Projekt ... 114—15 (2. Præmie) Ark. Knud Thorballs Pro jekt ....................... 116—17 (3. Præmie) Ark. M. J. Keldes Projekt 128—29 (3. Præmie) Ark. Morthorsts Projekt .... 120 (3. Præmie) Ark. Kaastrups Projekt ... 121—22 T.. Teglet i den moderne Bygningsteknik 62, 64, 68 Tysk »Kunst« ........... 87—88 U.. Udstillingen »Dit Hjem«, Firmaet Fritz Hansens Efterfølgers Stand ..... 252 V.. Villa paa Christiansholmsvej. Ark. E. Ro senstand ..................... 269 Villa paa Sollingvej. Ark. Tyge Hvass ................. 271 Villa i Husum. Ark. Sø ren Thygesen ....... 56—57 Vor By og vor Bolig 151—52, 168—69—70.

(9) DANSK A RKI TE KT F ORE NI NGS. TIDSSKRIFT. B YGM E S T E R E N NR. 1. 3. JANUAR 1931. 24. AARG.. OMKRING AARSKIFTET.. I. gen er d er gaaet A ar m ed 365 Dage, endsk ø n d t vi n æ s t e n h a r F o rn em m el sen af, at sid ste N y taarsd ag v a r i G aar. — E n n y B ekræ ftelse paa, at T iden er ko rt, n a a r m a n ser tilbage — m en da A lm an ak k en — eller m aask e re tte re sagt K alende ren — siger, at A aret er om m e og et n y t begyndt, er d er jo ik k e an d et for end at forsone os m ed F o rholdene og se at in d re tte os efter den nye T ingenes T ilsta n d som den n u én Gang er — k alen d erm æ ssig t set. Men ser vi saa tilbage h en over A aret, der sv an d t, er d er vel dem , der vil sige; J a , det v ar saam æ n d d rø jt nok, nogle m ed for m eget Slid, an d re m ed for lid t F o rtje n este og os alle m ed for m eget Vrøvl, sn a rt fra den ene Side, s n a rt fra den anden Side. Men øk o n o m isk set m aa m an v ist nok i det sto re og hele sige, det h a r v æ ret et af de gode Aar. B yggevirksom heden h a r jo væ ret sæ rde les livlig, ja , saa livlig, saa det re t enestaaende p a a denne A arstid er sket, at saa godt som alle d an sk e M ursten er opbrugte, eller ih v ert F ald opkøbte, saa der — tro d s de nye B yg g em aterialers T ilstedevæ relse — af den G rund er sk et en re t følelig In d sk ræ n k n ing i B yggeriet, h v ilk et jo ikke er til idel Glæde fo r dem , d er er beskæ ftiget herved, nav n lig i B etrag tn in g af, at V ejrforholdene h a r v æ ret re t gunstige. At der k an frem kom m e M angel p aa M ur sten er ik k e noget nyt, det sk er jo re t ofte, at B yggeriet om F o r a a r e t og til et godt. S tykke h en p a a F o rso m m eren sinkes af denne A arsag, navnlig efter en m ild V in te r, h v o ri B yggeriet ud en Gêne af V ejret h a r k u n n e t fo rtsæ ttes, saa M urstenene af den G rund h en ad F o ra a re t er blevet op b ru g t; m en n a a r denne S itu atio n n u be g ynder at indtræ ffe allerede fø rst i Novem b er M aaned, saa viser d ette os, at vor T egl v æ rk sin d u stri ikke er fu ld tu d leveringsdyg tig. Den er i p ro d u k tio n sm æ ssig H enseende sja k k e t bagud for U dviklingen og fo r den tilstedevæ rende A rb e jd sk ra ft i s e l v e B yggefagene til Skade d irek te for den p a a gæ ldende A rb e jd erstab og in d ire k te — og tildels ogsaa d irek te — for det øvrige S am fund. M an k an d ertil sige, at T eg lv æ rk sin d u strie n ik k e h a r p aa ta g et sig nogen F o rp lig telse til at frem b rin g e noget bestem t K van tu m af deres P ro d u k te r. T eg lv æ rk sin d u strien er en F o rre tn in g som saa m ange a n dre og m aa d erfo r in d re tte sig som det fo r retn in g sm æ ssig t set er bedst og u n d e r alle O m stæ ndigheder k an m an ikke p ro d u cere m ere, end F o rholdene tilla d e r og et af F o r holdene er dette, at P ro d u k tio n e n m aa stan d ses i V in terh a lv aare t, da m an bl. a. ik k e k an løbe den R isiko, at fa a de h a lv fæ rdige V a rer ødelagte af F ro sten . H ertil er der selvfølgelig in te t at sige, m en det viser, at T iden er inde til alvorligt at se sig om efter an d re B yggem aterialier, og det m aa jo nok væ re én af de O pgaver, som ogsaa A rk itek te rn e, d er jo lige saa al(F o rts æ tte s S id e 6). 1.

(10) B EB Y G G ELSE V ED EN G E L ST E D SG A D E M. F L . GA D EB.. MOD ENCELSTEDSGADt. m. Gm 0 0 a. mn. —^nnni. m. o m D O 00. m. iDQ. m. OQDO nm. ■ ffl. SNIT i-r. f^ I. CO 0 ffl oa DO. mU il liJ ffl æ. ’ oa □ o i mm. m ffl. ffl. pn rij! ij Uij iin ul. ■ m : D yj ^ m “. □ a 0 ^ ■Dflæ la. ooi,—fiO D im. im. n ^. iT I LU jin U LJI. ffl ffl. ffl. ‘. ffl ffl. ffl. ’. ffl DQ DQ m m. ffl ffl. ffl ¡lU ffl. DQ. Ofl Q ffl. V. M. — '— 1. ! }. 0]. ffl ffl D. Q. ffl ffl ra M O n. DQ nP. GAARDSIDE. SWuLuuL.. V. ^ --------f... ed B orthigsgade, E ngelstedsgade og R ovsingsgade opføres den h er gengiv ne 5-Etages B eboelsesbygning. E jen d o m m en in d eh o ld er 9 O pgange med ialt 90 L ejligheder og nogle B utiker, og op føres af A ktieselskaberne »GI. C h ristia n s havn« og »Ny H araidsgade« i F orening. Be bygget A real er 1409 m^. Alle L ejlig h ed er ne er fo rsy n et m ed C entralv arm e og V arm tvandsanlæ g. H ovedtypen af L ejligheden er. 2 Vær. m. K am m er og m ed tilh ø ren d e B a devæ relse. Raadgivende Ingeniør: Lud vig B i r c h & P e t e r s e n - K r o g b o e . J u r i d i s k K o n s u l e n t : O. R. S a g f ø r e r Ove F r e d e r i k s e n . Den samlede Haandværkeru d g i f t b l i v e r Kr . 8 5 2 . 4 0 0.— . Følgende Haandværkere med v i r k e r ved O p f ø r e l s e n :.

(11) A liK IT E K T A L F R E D H A NSEN.. @. Murerarbejdet : Ernst Jensen Joh. A n d e r s e n . T ø m r e r a r b e j d e t : Carl Nielsen - Chr . K a s t r u p - N i e l s e n . S n e d k e r a r b e j d e t : C. R y t - H a n s e n— E j n e r N e e r h e c k . B l i k k e n s l a g e r a r hej d e t : Wartenberg.. Chr .. Varnieanlæget: Mark Poulsen & Rønne. Malerarbejdet: J o h . B i r k— A nd r e a s Lind. Glarmesterarbejdet: C h r i s t iansen & Sønner. S m e d e a r b e j d e t : A m u n d i n — L. C. N i e l s e n & Søn..

(12) INTERN ATION AL STANDARDISERINGSKONFERENCE I W IEN . D agene 23. Sept, til 1. O ktober blev der i W ien afh o ld t en R æ kke M øder i nogle af de in te rn a tio n a le S ta n d a rd ise rin g su d valg, d er e r n ed sa t a f den in te rn a tio n a le S ta n d ard iserin g so rg an isatio n (IS A ). Ialt ■var d er m ødt ca. 70 D eltagere som R epræ se n ta n te r for 12 L ande, n em lig; Belgien, Czekoslovakiet, D a n m a rk , F ra n k rig , Hol land, Italien , Polen, Schweiz, Sverige, T y sk land, U ngarn og Ø strig. Den K endsgerning, at en hel Del L an d e m ødte frem m ed fag lige E k sp e rte r p a a flere af de O m raad er, som blev beh an d let, viser, at d er i høj Grad næ res In teresse fo r og T illid til, at der gen nem saa d an n e M øder k an opnaas R esu lta ter, som er af B etydning fo r det in te rn a tio nale Sam kvem .. I. F o r h v e rt af U dvalgene er et eller andet L ands S tan d ard iserin g so rg an isatio n ud p e get som S e k re ta riat, hvis Opgave det er at u d arb ejd e et in te rn a tio n a lt F o rslag paa G rundlag af de n atio n ale S ta n d ard s og S ta n d a rd fo rsla g p a a det paagæ ldende Omraade. M ødet ledes a f en R ep ræ sen tan t for S e k re ta ria te t, og det er dennes O pgave p aa M ødet at stille sine S pørgsm aal p a a en saadan M aade, at m an af de fre m sa tte U dta lelser k an d an n e sig en M ening om i hvil ken U d stræ k n in g , det er m u lig t at opnaa in te rn a tio n a l O verensstem m else. Selv det bedst fo rb ered te S e k re ta ria tsa r bejde k a n kom m e ud fo r V anskeligheder, som det k u n m ed sto re A n stren g elser er m u lig t at overvinde, i S æ rdeleshed n a a r det gæ lder om at faa et L and til a t æ n d re en af sine S ta n d ard s, som m aask e i m ange A ar h a r v æ ret an v en d t i P rak sis. N etop ved at d er foretages den Slags In d rø m m elser, u n d erstreg es B etydningen af og V iljen til at o p n aa den tilstræ b te in te rn a tio n a le O ver ensstem m else. U nder K onferencen i W ien afholdtes Mø d er i følgende U dvalg; »Rør og F la n g er sam t. L everingsbetingelser for Rør«, »N orm aldia m etre«, »Prøvesigter«, » S p rin k lerfo rsk rif ter«, »T ræ sk ru er« sam t et S ekretæ rm øde. I det følgende gives en k o rt M eddelelse om F orløbet af de M øder, h v o ri D a n m a rk v ar re p ræ sen tere t.. IS A. Udvalg metre.. 19,. Normaldia. F o ru d en at der h a r v æ ret fø rt en m eget sto r K orrespondance, h a r der tidlig ere væ re t afh o ld t et Møde i Sagen, nem lig i Sept. 1929 i Z ü rich , p a a hv ilk et Møde F ra n k rig frem satte F o rslag om at an e rk en d e den saak ald te S i-R æ kke som G rundlag fo r den in te rn a tio n a le N o rm ald iam eterræ k k e. D ette F o rslag tog alle de øvrige L ande allerede dengang A fstand fra, fo rd i et sa a d a n t F o r slag vilde føre til N o rm ald iam etre, der a f veg fra den i an d re L ande in d fø rte P rak sis. Siden da h a r F ra n k rig fø rt en m eget en er gisk K orrespondance fo r a t overbevise de an d re L ande om R igtigheden a f deres S ta n d p u n k t og deres F orslags F ortræ ffelig hed, m en det viste sig ved d ette Møde i W ien, uden at det er lykkedes dem at æ n d re det F orhold, at de s ta a r g ansk e alene m ed deres F orslag.. M ødets H ovedafgørelse v a r da ogsaa, at m an m ed U ndtagelse af F ra n k rig enedes om at fo rtsæ tte B ehandlingen af det o p rin delige ISA F o rslag og lade det fra n sk e F o r slag falde. U nder de fo rtsa tte F o rh a n d lin g e r d isk u tered e m an, hvilke N o rm ald iam etre det fø rst og frem m est m aa anbefales at a n vende, og hvorledes disse bedst k an an g i ves. P a a G rundlag af de fre m sa tte U d talel ser blev det overladt Sverige, som er S ekre ta ria t for Udvalget, at u d arb ejd e et n y t F orslag..

(13) I. s A-U d v a l g. 2 4, P r ø v e s i g t e r .. I d ette Møde deltog P ro fe sso r A. H. M. A n dreasen, som sæ rlig Sagkyndig fra d ansk Side, tillige m ed R aadets S ekretæ r. M ødet v ar det første, der afholdtes i dette Udvalg og an g ik P røvesigter, ved hvilke m a n enedes om at fo rsta a saa d an n e Sigter som anvendes til at k o n tro llere den n ø jag tig sigtede Mængde. E n d v id ere behandledes G rundlaget for O pbygningen af en Sigteserie, S igtenum re og T o lera n cer for T ra ad e- og M askevidder. U den at kom m e ind p a a en absolut afg ø ren de D ebat om disse E m n er, frem sattes der alm indelige R etn in g slin ier for den videre U d arbejdelse af et in te rn a tio n a lt F orslag. I S A-U d v a l g 21, S p r i n k l e r forskrifter. P a a F o ran led n in g af Ø strig og m ed T il slu tn in g fra en R æ kke an d re L ande, er S pø rg sm aalet om en sa rted e F o rsk rifte r for S p rin k leran læ g blevet tag et op til B ehand ling. Af det S tu d iu m af an d re L andes F o r sk rifte r, som Ø strig, som S e k re ta ria te t for U dvalget, hav d e foretaget, frem hæ vede F o r m an d en , at de Heste af dem v ar unødvendig afvigende og p aa m ange P u n k te r for stre n ge og derved fo rh in d red e, at S p rin k le ra n læg blev in sta lle re t i den U dstræ kning, som disse A nlægs E vne til at slu k k e begynden de B ran d e v irkelig b erettig e r dem til. D er v a r p a a M ødet, d er v a r det første der afh o ld tes i U dvalget, alm indelig S tem n ing for at forsøge p a a at skabe en sarted e F o rs k rifte r, og det anbefaledes at benytte det ø strig sk e F orslag som G rundlag for den videre B ehandling. E n d v id ere frem sattes Ø nske om n æ rm ere U n d erretn in g om de for T id en i T y sk lan d iv æ rk sa tte videnskabelige. U ndersøgelser p aa dette O m raade, sam t at søge S am arbejde m ed »Conseil In te rn a tio nal de S apeur P om piers«. I S A-U d v a l g. 2 b,. Træskruer.. M ødet v ar det første, der afholdtes i Ud valget, saaledes at m an v æ sentligst d isk u te rede R etn in g slin iern e for den in te rn a tio n a le S ta n d ard iserin g , der o m fa tte r H alvrund-, U ndersæ nk- og u n d ersæ n k e t L inseskrue. Som D isk u terin g sg ru n d lag fo relaa et af Ø strig u d a rb e jd e t F o rslag for h v er af de næ vnte S k ru efo rm er. U nder F o rh a n d lin g e r ne blev d er fra flere Sider g jo rt o p m æ rk som paa, at m an i h ø jere Grad m a a tte tage H ensyn til engelsk P rak sis, som b la n d t a n det følges i D an m ark , H olland og tildels ogsaa Sverige, hvor dog F rem stillin g en ef te r am e rik a n sk P ra k sis tillige er m eget a n vendt, idet Sverige e k sp o rte re r sæ rlig til L ande, d er an v en d er T om m em aal. E n dvidere blev det anbefalet, at S ekre ta ria te t sa tte sig i F orbindelse m ed det nye in te rn a tio n a le T ræ sk ru e k a rte l. Sekretærkonference. P a a dette Møde, h v o rtil k u n S ek re tæ re r ne havde Adgang, d isk u tered e s en R æ kke principielle R etn in g slin ier til F rem m e af det n atio n ale S ta n d ard iserin g sa rb ejd e , lige som der i en læ ngere og m eget in te re ssa n t F o rh an d lin g udveksledes E rfa rin g e r m ed H ensyn til Indførelse og A nvendelse af S ta n d ard i P ra k sis og om A nvendelsen af P ro p ag a n d am ateria le . E ndvidere behandledes re n t a d m in istra tive B estem m elser for A rbejdsgangen i de in te rn a tio n a le tek n isk e Udvalg. E ndelig fa stsæ ttes P ro g ra m for den n æ ste in te rn a tio n a le K onference, der skal fin de Sted i K øbenhavn i Maj 1931..

(14) OMKRING AARSSKIF'TET. (F o rts a l fr a S id e 1). vorligt som de øvrige ved Byggeriet beskæ f tigede berøres af, at B yggevirksom heden hæ m m es eller for en T id h elt stan d ses i det liye A ar, som vi n u er ved at træ d e ind i, m aa tage op og se at faa en tilfre d sstille n de L øsning paa, da dette, hvor m eget m an end h o ld er af den d an sk e r ø d e e l l e r g u 11 i g h V i d e M ursten, endda k an blive en L ivsbetingelse; m en fø rst og sidst er det nødvendigt, at d er h e r gøres noget og det, d er ligger n æ rm est for er jo, at tage de alle rede tilstedevæ rende nye B yggem aterialier op til en ra tio n el U ndersøgelse, baade hvad a n g a a r K valitet og P ris ; m en for at dette k an ske, vil det jo væ re nødvendigt at faa o p re tte t en virkelig F o rsø g sstatio n , hvor Mate ria lie rn e p aa ra tio n el Vis k an prøves, m en da d ette jo er en S am fundsopgave, bør en saad an S tatio n i L ighed m ed, hvad der f. E ks. er T ilfæ ldet for L an d b ru g et, der jo h er i L an d et h a r adskillige F o rsø g sstatio n e r — eller V irk so m h ed er og tillige af S taten løn nede K onsulenter, væ re en Statsopgave. D er er jo glæ deligvis allerede et A rbejde i Gang for O p rettelse af en saa d an F orsøgs statio n , og vor O pgave h e r m aa da væ re, af alle K ræ fte r at stø tte d ette A rbejde, saaledes at Sagen h u rtig s t m uligt k an bringes til L øsning, og jo m ere S tøtte Sagen fa a r fra forskellig Side desto h u rtig e re vil den jo selvsagt k u n n e bringes til U dførelse; m en in d til d ette er sket, vil det sik k e rt have sin B etydning, at de p ro jek te ren d e A rk ite k te r fa a r stø rre K endskab til de ek si steren d e M aterialier an v en d t i P ra k sis, og d e t vil k u n n e ske ved, at de forskellige A rk itek te r, som allerede h a r E rfa rin g e r h e r om vilde m eddele disse h e r i B ladet, hvis S palter s ta a r vidt aabne fo r saa d an n e Med delelser — saavel som ogsaa for an d re af In teresse for B yggerivirksom heden — til Gavn ikke alene for A rk itek te rn e m en og saa fo r B yggeriet i sin H elhed; th i » B y g . m e s t e r e n « e r et B y g g e b l a d , et O r g a n f o r alt, h v a d d e r v e d r ø r e r B y g g e r i og d e r m e d b e s l æ g t e t , og det h a r til F o rm aal at m eddele alt, hvad der k an tje n e til at h ø jn e B yggestan darden. Vi vil d erfo r gerne sige til enhver, d er h a r g jo rt Iag ttag elser v ed rø ren d e nye I^yggem aterialier og deres sæ rlige A nvende lighed : G e m i k k e p a a H e m m e l i g hederne, men meddel Resultat e r n e h e r i B 1 a d e t, saa de k an blive til H jæ lp for K ollegerne og F rem h jæ lp n in g af B yggevirksom heden, saa denne ik k e alene ikke hæ m m es i P ro d u k tio n eller g aar b ag læ ns i U dvikling, m en til en h v er T id — tro d s M urstensm angel — er »leveringsdyg tig« og i te k n isk H enseende k an holde sig p aa den S ta n d ard , T iden k ræ v er og vi alle ønsker.. NY PARKERINGSPLADS VED KLAMPENBORG.. G. entofte K om m une h a r illg. »Berl. T i dende« vedtaget at købe GI. Bellevue m ed de bag H otellet liggende G runde, som ia lt udgør, et A real p a a 32,000 K vad ratalen . H otel- og R estau ratio n sb y g n in g en ud m od S tran d v ejen er det H ensigten at lade blive liggende, m en de G runde, d er ligger im el lem H otellets Have og Jern b an elin ien , er det M eningen at udlæ gge til P a rk e rin g s plads, og der m enes h e r at k u n n e blive P lads til 150 Biler. H vorvidt d ette er fo r lille eller et tils træ k keligt sto rt A ntal, skal vi ikke k u n n e a f gøre, m en det er i h v ert F ald et S k rid t, der er i K o n tak t m ed U dviklingen og det er jo altid glæ deligt at se, n a a r en K om m une søger at væ re p aa H øjde m ed sin T id — ogsaa hvad an g a a r P ark e rin g sp la d ser..

(15) DANSK A R K I T E K T F O R E N I N G S. TIDSSKRIFT. BYGMESTEREN NH. 2. 10. JANU AR 1031. T. 24. AARG.. SKAL DEN ENE FLØJ AE ØSTIFTERNES KREDITFORENINGS BYGNING RIVES NED.. D. agbladet »P olitiken« h a r fu n d e t ud af, at m an k an forbedre T rafikforholdene im ellem V estre B oulevard og G yldenløves gade ved sim p elth en at skæ re den ene Fløj (F lø jen ud m od Jarm e rsg ad e ) — og lidt til — af Ø stiftern e s K red itfo ren in g s B ygning væ k. H eri er vi enige, d a der selvfølgelig ik k e k an h ersk e nogen Tvivl h ero m ; m en n a a r B ladet sam tidig vil p a a sta a , at dette k an ske, u d e n a t B y g n i n g e n s k a m s k æ n d e s , h ø re r E nigheden ogsaa op, og vi tro r, at stø rste P a rte n af dem , der k en der B ygningen, som den n u er, ved at kaste et B lik p aa det Billede, som B ladet (»P o litik en « ) for 14. D ecem ber 1930 ledsager sine B em æ rk n in g er m ed og som skal væ re en D o k u m en tatio n for, at d er ingen Skade (sk ø n h ed sm æ ssigt set) vil ske, netop vil kom m e til at give bs R et i v o rt Syn p aa den n e Sag, nem lig at d er netop vil s k e stor Skade. K red itfo ren ingens B ygning er en M onum ental-B ygning og v irk e r m a je stæ tisk i sig selv og ved sin B eliggenhed u d fo r den aabne P lad s, m en ved den foreslaaede B eskæ ring ko m m er den til at v irke som en V a n s k a b n i n g a f e n B y g n i n g , — en K r ø b l i n g i O r d e t s b e d s t e Be t y d n i n g , h v o rfo r vi oprigtigt h aah er, at d ette V an d alism eforslag ikke vil vinde Gen lyd p aa an sv arlige Steder, og vi vil gerne. appelere til alle gode K ræ fter om, at sæ tte sig til M odværge m od dette F orslag, og vi h aab er, at de d ertil in d re tte d e F o ren in g er vil væ re p aa V agt og gøre deres Indflydelse gæ ldende, saa én af vore ik k e altfo r m ange m o n u m en tale B ygninger k an bevares. V iser det sig ved en om hyggelig Prøvelse — og en saad an bør absolut finde Sted, fo r in d en noget i denne Sag foretages — n ø d vendigt at skaffe T rafik en m ere P lad s p aa dette Sted, saa vil det eneste rigtige væ re, h elt at nedrive B ygningen og opføre den et an d et Sted, hvad saa dette hiiver i sin n u væ rende eller en an den S kikkelse — frem fo r at foretage en A m p u tatio n af n o gen af B ygningens Dele og frem fo r alt ikke den foreslaaede, og h e r n y tte r det ik k e at se sm aahorgerligt p aa T ingene og s p a r e p a a S k i l l i n g e n og l a d e D a l e r e n r y g e , for det hiiver nem lig R esu ltatet af den foreslaaede O rdning, m an sp a re r nogle K ro n esty k k er — eller ih v ertfa ld t r o r , m an sp a re r nogle K ro n esty k k er — og la der D alerne ryge og »D a 1 e r n e«, det er i dette T ilfæ lde B yens U dseende og det er m ere væ rd end Skillingen, som spares.. V æ rn det gam le, sæ t S kik p a a det n y e ! (P. V. Jensen Klint.).

(16) HUS PAA SK O V A G ER V EJ N r. 22, G E N T O F T E .. □. -t- T r. i__ 1__ L.. et h e r gengivne H us er paabegyndt og opføres for Hr. A fdelingschef W. Ravn. Som det frem g aar af P lan en , er Form aalet at fa a alle S tu ern e i én Etage, og saaledes an b rag t, at tre af dem vendte im od H aven (Syd) og m ed A dgang til H aven fra m in d st 1 V ærelse. P aa 1. Sal er k u n in d . D. re tte t 1 Pigevæ relse. D er er K æ lder u n d er ca. H alvdelen af H uset. H uset opføres af gule Sten, h a r rø g far vede T agsten, m ø rk Sokkel (k n u ste K oks). E n tre p rise su m m e n er Kr. 23379.00, heri er in d b efa tte t alt A rbejde, ogsaa S tiklednin-. 8.

(17) A R K ITE K T H. M ADSEN HANSEN.. ger. C en tralv arm e og S a n ite tsa rtik le r. Det bem æ rk es, at der er e le k trisk K økken. H o v ed en trep ren ø r er H r. M urerm ester P oul P ed ersen , B agsvæ rd. Som U n d e re n tre p re n ø re r m ed v irk er: Hr. T ø m re rm e ste r P. K ranse, Søborg. H r. S n ed k erm ester Job. M adsen, Søborg. Hr. M alerm ester I. P. A. A ndersen, B røns h ø j.. Hr. B lik k en slag erm ester R avn, B agsvæ rd. Hr. M. P. M. M adsen, Søborg, F lise r og T e r razzo. H r. G larm ester Guhle, Lyngby. Hr. Ingeniør P a lm e r B uch, E m il Jørg en sen & Co., C entralvarm e m ed v a rm t V and. Det bebyggede A real er 125,44 m'^. H. M adsen Hansen..

(18) EN. DOM. OM. K U N STN ERRETTEN .. A. rk ite k t P o u l H e n n i n g s e n , der som b ek e n d t h a r k o n stru e re t P. H.L am perne, h a r af F irm a e t K ø b e n h a v n s L a m p e - o g L y s e k r o n e f a b r i k , der ire m stille r de saa k ald te L y f a-L am per, følt sig k ræ n k e t i sin K u n stn e rre t, h v o rfo r h a n h a r in d stæ v n et d ette F irm a for L an d s re tte n , d er n u , iflg. »P olitiken«, efte r at d er h a r v æ ret udvekslet en R æ kke sag k y n dige E rk læ rin g e r og M oderklæ ringer, h a r afsag t Dom i Sagen. D om m en giver for en Del Poul H enning sen R et, idet den u d taler, at L ysekronefa b rik en s sto re B ordlam pe m aa anses for at væ re en E fterg ø relse af P. H .-B ordlam pen. F o r de øvrige fire — d er v ar ia lt fem. Fra Landsforeningen »Bedre Bygge skik« har vi modtaget følgende med An modning om Optagelse: »LANDSFORENINGEN BEDRE BYGGESKIKS BYGMESTERKURSUS.. F o r F ab rik a tio n e n af den om h an d led e store B ordlam pe skal L y sek ro n efab rik en betale A rk itek t Poul H enningsen en E rs ta t ning p aa 1.000 K roner og betale Sagens O m k o stn in g er m ed 500 K roner. D om m en vil ikke blive appelleret, d a det re t usæ dvanlige er sket, a t begge P a rte rn e h a r u d ta lt deres T ilfred sh ed m ed A fgørel sen, og det k an d a siges, at der ih v ertfa ld for engangs Skyld h a r v æ ret fø rt en sæ r deles vellykket R etssag, og A rk ite k te r i Al m indelighed k an jo ogsaa k u n væ re til fredse m ed, at det ih v ertfa ld i nogen M aade er m u lig t at fa a K u n stn e rre tte n resp ek teret.. O pgaverne k an vælges frit eller væ re til d irek te B rug i B ygm esterens p ra k tisk e V irksom hed. Hvis en speciel Byggeopgave ønskes u d fø rt p aa K u rsu set, e r det a f B etydning, at D eltagerne m ed b rin g er en Skitse, som viser, hvorledes h a n h a r tæ n k t sig B ygningen, sam t en S itu a tio n ssk itse, der udv iser den paagæ ldende B ygnings F orhold til Vej, V er d e n sh jø rn e r, U d sig tsretn in g er, N aboejen dom m e — alle F orhold, d er k an have Be ty d n in g for P ro je k te ts U dform ning.. K. u rsu se t finder Sted i T iden m edio J a n u a r til U dgangen af M arts. U nd e r v i s n i n g e n er g r a t i s . E n h v e r B y g n i n g s h a a n d v æ r k e r kan del tage. E t b egræ nset A ntal udenbys D eltagere k an — ved S tøtte fra »Kalk- og T eglvæ rks foreningen af 1893« — o p n aa en m aanedlig U n d erstø ttelse af 50 Kr. A nsøgning m ed U fo rm u en h ed sattest sen des til K ursuset. D er k an deltages i den sam lede K u rsu s tid eller i k o rtere P erio d er, dog ikke u n d er 10 Dage. T id sru m m e t angives ved Indm el delsen. I U ndervisningen b e sta a r i, u n d e r V ejledning optegner de B y g g e o p g a v e r eller l i g e D e t a i l l e r , som h a n skæ ftige sig m ed.. L am p ety p er S trid en stod om — L am p e ty p er blev F irm a e t frik e n d t, idet R etten ikke m ente, d er i disse T ilfæ lde k u n d e væ re T ale om E ftergørelse.. T il S t ø t t e f o r d e t p r a k t i s k e Arbejde afholdes en Række L y s b i 11 e d f o r e d r a g om byg ningsmæssige Emner. K u rsu sets A rbejde er lagt saaledes til R ette, at det sam tidig m ed at yde D eltage ren d irek te H jæ lp til et specielt B yggear bejdes P ro je k te rin g tag er Sigte p a a h an s alm indelige D ygtiggørelse som B ygm ester. K endskab til B yg n in g sh aan d v æ rk et og til de elem entæ re T egnefag — G eom etri og F agtegning — er nødvendigt, m en sæ rlig F æ rdighed i T egning kræ ves ikke.. at D eltageren og d etaillerer sæ rlige f a g ø n sk er at be. 10.

(19) F o r D eltagere, d er ø n sk er S elvforplejning u n d er O pholdet ved K u rsu set, er K økken til R aadighed. Alle y d erlig ere O plysninger ved H enven delse til » B e d r e B y g g e s k i k«s K u r s u s , S e t . P e d e r s t r æ d e 19, K ø b e n h a v n K., T elefon Byen 81 43.«. BOGFORTEGNELSE OV ER T E X T IL L IT T E R A T U R .. K. u n s tin d u strim u se e t h a r u d sen d t en B ogfortegnelse over B ibliotekets Bøger o m fatten d e dens T extilkatalog. Det er en hel lille Bog p a a 160 Sider om fa tte n d e 900— 1000 V æ rker, h v o ra f et m e get s to rt A ntal er rig t illu stre red e Bøger m ed fo rtrin lig e m oderne Gengivelser m ed og ud en F arv er. E n Del af Illu stra tio n e rn e er gengivet i K ataloget, h v o ri der ogsaa findes en V e j l e d n i n g om B i b l i o t e k e t s Brug, som ly d er saaledes: »L æ sesalen i K u n stin d u strie ts B ibliotek er aaben A aret ru n d t alle H verdage (u n d ta gen M andag) fra Kl. 13— 16, sam t T irsd ag og F red ag A ften Kl. 19— 21 (lu k k et m ellem Ju l og N y ta a r). B iblioteket er overvejende et P ræ sen sb ib liotek, som m aa ben y ttes paa L æ sesalen, m en U dlaan k an finde Sted, sæ rlig til L aan ere i P ro v in sen ; H envendelse fra disse m aa h elst ske gennem det sted lige B ibliotek. De i F ortegnelsen næ vnte V æ rk er m ed løse T av ler u d laan es ik k e; det sam m e gæ lder enkelte sæ rlig k o stb are Bø ger. T il B iblioteket s lu tte r sig dels en efter K u n stn ere o rd n e t Sam ling af O rn a m e n t stik (d. e. K obberstik fra det 16.— 18. A arh., som v a r bestem te til at væ re F orbilleder for H a a n d v æ rk e t), dels en efter G enstan denes Stof og A rt o rd n et F o to g rafisam lin g til S tu d iu m af K u n sth aa n d v æ rk ets H isto. rie ; U dlaan af I^otografier k an finde Sted til R eproduktion og til B rug i P rovinsen. L æ sesalen er tillige S tudiesal fo r K u n st in d u strim u se e t og anvendes saaledes til n ø jere S tudium af G enstande fra M useets S am linger og M agasiner. O ver B ibliotekets B ogbestand foreligger h aa n d sk rev n e Navne- og E m ne-K ataloger. I 1928 udkom B ibliotekets B ogfortegnelser I: M øbler. E n F ortegnelse over den væ sentlige Del af B ibliotekets k eram isk e L ite ra tu r og try k t som B ibliografi i: E m il H annover, K eram isk H aandbog, I— H, 1919— 24. I T ilk n y tn in g til B iblioteket fu n g erer K u n stin d u strim u se e ts T id ssk rifts - Læ se kreds, hvori k an deltage saavel p riv ate som B iblioteker som an d re In stitu tio n e r i Kø ben h av n og i det øvrige L an d ; en fu ld stæ n dig L iste over T id ssk rifte r i L æ sekredsen og alle n æ rm ere O plysninger gives ved H en vendelse til B iblioteket, B redgade 66, Kø benhavn, K. T elefon P alæ 3725.«. NYT MEDLEMSBLAD.. U. nder den lidt h ø jtsv u n g n e T itel: E p o k e h a r B y g n in g sk o n stru k tø r og K u n sth aa n d v æ rk ersk o len s E levforening paabegyndt Udgivelsen af et M edlem sblad. I det 1. Nr., d er bl. a. in d eh o ld er en A r tikel af A rk itek t Poul H enningsen, giver R edaktionen et Rids over B ladets F o rm aal, d er bl. a. g aar ud paa, hvad T itle n iøvrigt tildels skulde tilkendegive, at »give N u ti den«, et F o rm aal der jo ikke er saadan sæ rlig orig in alt, da vel n o k de fleste F ag blade h a r dette til F o rm aal, m en B ladets F rem k o m st viser en G æring b la n d t de Unge og et »gaa paa-M od«, h v ilk et k u n k a n hilses m ed Glæde.. 11.

(20) EN NY DANSK W .C.-CISTERNE.. V. i h a r væ ret p ræ se n te re t for den h e r a f bildede nye dan sk e W .C-Cis'ierne, der synes at have forskellige F ordele frem fo r de alm indelige W .C .-C isterner. C isternen er k ald t C. C. D a n m a r k . Den er k o n stru e re t af B lik k en slag erm ester C h r . C h r i s t e n s e n , K øbenhavn, og fa b rik e re t af R i n g s t e d J e r n s t ø b e r i og M a s k i n f a b r i k . Dens sæ rlige F'ordele b e sta a r deri, at den tag er ringe P lad s op og k an d erfo r a n b rin ges p aa Bagvæggen lige over W .C Skaalen selv i de m in d ste W.C. R um . D æ kslet er sæ rlig let aftageligt og F y ld . ningen af C isternen fo reg aar n æ sten lyd løst. Den b ru g e r k u n 9 L iter V and til hv er S kylning, m en sk y ller dog k ra ftig t. Det er jo k u n glæ deligt ,at den d an sk e In d u stri n u ikke, hvad F a b rik a tio n af Skyllecistern er an g aar, alene synes at væ re p aa H øjde m ed U dlandet, m en ogsaa p aa vig tige P u n k te r overgaar de u d en lan d sk e F a b rik a te r, h v o rfo r det ikke n o k so m t k an a n befales danske A rk ite k te r ved Valg af W.C.C isterner, at have de d an sk e F a b rik a te r og d a o g s a a d e n h e r o m t a l t e i velvillig E rin d rin g til Gavn for saavel Byg h e rre rn e som det d an sk e S am fun d i sin Helhed.. LEGA TER FOR HAANDVÆ RK OG INDUSTRI. æ lle srep ræ sen ta tio n en for D ansk In d u A fsnit II: L egater til R ejser og videre Ud stri og H aan d v æ rk h a r u d a rb e jd e t en dan n else for M estre og Svende. F ortegnelse over de vigtigste L egater for A fsnit III: L egater til L æ rlinge i H a an d H aan d v æ rk og In d u stri. v æ rk og In d u stri. F o rteg n elsen er delt i 4 A fsnit: A fsnit IV : L egater til træ n g en d e H aandA fsnit I o m h an d ler L egater og L aan til v æ rk sm estre, deres E n k e r og ugifte E tab lerin g , O p h jæ lp n in g og P ræ m ier Døtre. fo r M estre og Svende.. F. 12.

(21) DANSK A RK I T E KT F ORE NI NGS. TIDSSKRIFT. BYGMESTEREN NU. 3. 17. JANUAR 1931. 24. AARG.. HAANDVÆRKERNE OG ARKITEKTERNE. æ lle srep ræ sen ta tio n en for D ansk In d u stri og H aan d v æ rk h a r udgivet et S k rift af M aleren og K u n sth aa n d v æ rk ere n J e n s M ø l l e r J e n s e n . S k riftet h a r til T ite l: S v e n s k I n d s a t s og U d s t i l l i n g e n i S t o c k h o l m 1 9 3 0. Det angives at væ re en O m arbejdelse af tre A rtikler, som J. M. J., som Led i de D iskussioner, S tockholm -U dstillingen frem k ald te i T id s s k rifte r og D agblade, h a r skrevet i T id s sk rifte t » D an m arks H aan d v æ rk og In d u stri« og fo rm er sig som en F orherligelse af svensk H jem m ein d u stri, som h a r sin Rod i T ra d itio n e rn e , i Sæ rdeleshed og iøvrigt i al gam m el K u n st i A lm indelighed og et s k a rp t A ngreb p aa al m oderne K unst, n av n lig A rk ite k tu rk u n st og dennes F rem b rin gere og d a i Sæ rdeleshed im od A rk itek t Poul H enningsen, og F o rfa tte re n kom m er derved i sin Iver for at slaa ned p aa de fo r m astelige » F u n k tio n alister« , som h a n be teg n er som »Springfyre« og sam m enligner m ed Spyfluer, der k u n b rin g er F o rsty rre lse i »U dviklingen«, til at drage saa godt som alle nulevende A rk itek te r ind u n d e r sit voldsom m e B om bardem ent. Om det er be vidst eller u b evidst — noget d er er sket i F a rte n — k an der væ re Tvivl om, m en da S k rifte t er en O m arbejdelse, og a ltsa a af F o rfa tte rn e g ennem gaaet flere Gange, kan det vel næ ppe væ re h elt tilfæ ldigt, og for at vi k an høre, hvad F o rfa tte re n i sin Iver for at slaa et saa k ra ftig t Slag som m uligt for H aan d v æ rk ern e og det tra d itio n sm æ s. F. sige k an tillad e sig at byde A rk itek tern e, gengives h e r nogle S æ tninger af S kriftet. E fte r at have citeret nogle P rise r p aa m o d ern e H use og M øbelgenstande, sk riv er J. M. J .: »Der er E k sem p ler nok til, at beskedent stillede F olk k an fo rsta a, at F u n k tio n a listbevæ gelsens V elsignelser ik k e k o m m er til at ræ k k e ud til hele B efolkningen. Jeg tro r, at vore P rovins- og L an d h a an d v æ rk ere, de, der a rb e jd e r for og sæ lger til den jæ v n e Be folkningsklasse i D a n m a rk vil sige: F o re løbig k an vi godt vente m ed at p ak k e sam m en. De H a an d v æ rk ere der — u d e n A r k i t e k t * ) — bygger H use og H jem ud over det d an sk e L and, behøver h eller ikke en d n u at stik k e H æ nderne i L om m erne, n a a r de h ø re r F u n k tio n a list-B a su n e rn e i L uften. D e t e r d e t g r i m m e v e d d e n n e Be v æg e l s e , at den s k i l t e r m e d en D e m o k r a t i s m e , s o m vi s e r s i g at v æ r e L ø g n og B e d r a g . * ) E n d n u h a r vi i h v ert F ald ikke set m ange B eviser fo r denne Bevægelses E v ne til at im ødekom m e K ravet om en sa m ti dig p ra k tisk , sm u k og billig K laring.« S enere hen hed d er det: »Jeg vil som U døver nødig væ re u re tfæ r dig i m in B edøm m else af det nye, som v ir kelig duer, det, der h a r E vne til at føre M enneskers A rbejde, Liv og L evevilkaar frem ad. ■) Udhævelserne er af Redaktionen. 13.

(22) Men jeg k an ikke lade m ig bilde ind, at det sk al væ re en L ykke fo r M enneskelivet, at S to rfa b rik a tio n og S to rsp ek u latio n skal regere m ed det hele, og lige saa lid t k an jeg tro p aa, at M askinerne alene er de re tte S am fu n d sre fo rm ato re r. A llerm in d st fors ta a r jeg, at S nakken herom h a r noget som h elst a t gøre m ed K unst og k u n stn e risk e Maal. D et er b l a n d t a nd e t dette, jeg k a l d e r L ø g n og B e d r a g . Og de S k r i b e n t e r , der s aa let l a d e r sig k ø b e af S t o r s p e k u l a t i o n e n i menneskelig Dumhed eller Overfladiskhed, at de lader Kunsten spille Hanrej i denne Forbindelse, de skal stilles frem i offentlig Belysning. ■ —■ N u tid e n s Gabestok. Ustra ffet skal der ikke kastes med Skidt paa alt det gode Arbejde, vore Forfædre, vore næ rm este Lære m e s t r e , h a r e v n e t a t y d e . O g de , d e r i k k e v i s e r R e s p e k t f or vo re b e d s t e n a t i o n a l e T r a d i t i o n e r , d e s k a l r u s k e s i Ø r e r n e ! At det er en S t o r m a g a s i n s p e k u l a t i o n , d e t h e l e d r e j e r s i g o m, v i ser U d s t illi ngen i Sto ck holm med stor Tydelighed.») S to rfa b rik a tio n og den m ed denne fo r b u n d n e S to rsp ek u latio n e r væ ldige N u tid s fa k to re r, det behøver vi ikke at tage til A m erika fo r at se.« Og p a a næ ste Side: »H ar vi forøvrigt set et v irk elig t A rbejde fra vore m oderne A rk ite k te rs Side, for at fa a vor hjem lige P ro d u k tio n arb e jd e t op til K o nkurrencedygtighed overfor U dlan det? E r disse A rk ite k te r gode og solide S tø tter overfor det d an sk e H aan d v æ rk ? Vi k an jo h ø re H aan d v æ rk ern e s M ening herom . »Hvor er F o rh o ld en e dog forandret,« sag de en af vore u d m æ rk ed e H aandvæ rkere, en æ ldre S m edem ester. »T æ nker vi p aa A rk i. 14. te k te rn e : H ans I. Holm , S torck, M artin Nyrop, A. C lem m ensen og m ange an d re af dem , d er n u e r døde. Ja , saa v ar det jo rig tig n o k et sm u k t F orhold, det vi m indes. S aadan som de v a r overfor os H aan d v æ r kere ! H vordan og hvorledes m en er De, Me ster, at det skal laves — saa d an sp u rg te disse A rk ite k te r den gode H aan d v æ rk er. Jeg v ar en Dag hos M ester N yrop. Naa, vi sagde jo altid »A rkitekten« i T iltale. — A ltsaa jeg v ar hos A rk itek t M artin N yrop p aa h an s T egnestue fo r at tale om et A rbejde. Vi gik lidt op og ned ad Gulvet. Saa tog A rk itek t N yrop m ig u n d e r A rm en og sagde: Ved De, S m edem ester, at De er et rig tig t ubehageligt M enneske. H vorfor m en er A rk itek te n det? sp u rg te jeg. Saa saa N yrop p a a m ig m ed sit elskelige Smil og sagde: Jo, De siger altid S andheden lige re n t ud? Ja , saa d an v a r det den Gang. Vi H a an d v æ rk ere følte, at vi blev respekterede som F agfolk. Men h v o rd a n er det n u ? J o , v i h a r j o e n d n u n o g l e e n k e l t e af de r i g t i g e A r k i t e k t e r , * ) m en h v o rd a n er det m ed dem , der kaldes »de nioderne«. De spørger sk am ikke om vor M ening. Nej, n u fa a r vi jo at vide, at vi s n a rt er h elt overflødige, vi H aan d v æ r kere«. E n ung M urm ester, som e r en m eget dygtig og sam v ittig h ed sfu ld H a an d v æ rk er — det h a r jeg personlig e rfa re t — u d try k te p aa en m ere k ra ftig M aade sin M ening om de m oderne A rk ite k te r: »I S tedet fo r at h jæ lp e det dan sk e H a an d v æ rk frem ad , træ k k e r de m oderne A rk ite k te r sg u ’ os H a an d v æ rk ere ned i Møget.« D et er ikke ualm indeligt, at m an ogsaa h ø re r A rk itek tern es B eklagelse over H aan d v æ rk ern e lige til Dato. Jeg synes ikke, at H aandv æ rk erR acen er bleven fo rrin g et! Jeg glæ der m ig h v er Dag over at se E nergien, hvorm ed der arb ejd es for S oliditeten i A rbejdet. — M e n je g h a r h e l l e r a l d r i g l i c i t e r e t et A r b e j d e bort. *) D e t er en f o r bandet Uskik med disse Licita t i o n e r ! D er er ikke den voksne F ag m and, som ikke véd, at L icitatio n er er det.

(23) rene D jæ velskab, aldrig nogen virkelig Be sparelse. m en altid en A fslappelse af A r b ejd sm o ralen . L icitatio n er er ogsaa altid, n a a r de er drevet ud i deres y d erste K onse k v enser — en d irek te Ødelæggelse af F o r h o ld et m ellem A rk itek te r og H aandvæ rkere. D er er ingen M ennesker, der giver sik rere Løn for u d v ist T illid end den rigtige H aandv æ rk e r! Det ligger i selve H aan d v æ rk sarb ejd ets N a tu r, at det op d rag er til Soliditet og daglig A nsvarsfølelse. T æ n k alene paa den h erlige — for hele S am fu n d et u v u rd e r lige — A rb ejd sm oral, som H aandvæ rkeren h v er T im e p aa D agen opdrages til: Du skal fo rtje n e din D agløn! D it A rbejde i Dag skal væ re F u n d a m e n t for A rbejdet i M orgen! Der er in te t æ rligere A rbejde p a a Jorden end H aan d v æ rk et! Æ r det! V æ rn det! Giv det den re tte F ornyelse!« Og endelig: »Hvad fa a r M alerne at bestille i den be budede nye T id ? Ja , det fa a r de jo at vide af A rk itek te rn e. Men A rk itek te rn e, er det egentlig ik k e dem , d er a llerfø rst bliver over flødige i den nye T id? Jo, det h a r de faaet god B esked om af en af deres egne. Poul H enningsen h a r tid t n o k p ro fetere t, at det er In g en iø rern e, der bliver F rem tid en s re tte K u n stn ere, og deri h a r h a n sik k e rt Ret — hvis det g aar, som F u n k tio n a list-P ræ ste rn e p ræ diker.« Ved at udgive dette S k rift m aa det vel fo rsta a s saaledes, at F æ llesrep ræ sen tatio n en h a r g jo rt F o rfa tte re n s O rd til sine og derm ed in d led et en K am p m ed S tø rste p a r ten af de d an sk e A rk itek te r, og n a a r m an er sk red et dertil, m aa dette vel ses som et U dslag af en altb eh e rsk en d e S kræ k for, at M askinen h elt skal slaa H aan d en s A rbejde af M arken. At d ette vil ske, er der vist næ ppe nogen F a re for, m en at en Del af det A rbejde, der en d n u u d fø res ved H a a n d k ra ft, efte rh aa n den vil gaa over til at blive u d fø rt ved M a s k in k ra ft, er d er vel h eller ingen Tvivl om. U dviklingen k a n n u engang ikke standses.. selv om den k an hæ m m es, m ed m in d re vi skulde fa a et saa re a k tio n æ rt R egerings styre, saa det ved Lov k u n d e forbydes at anvende M a sk in k ra ft; m en det sk er nu næ ppe, og forlange, at A rk itek te rn e for at holde M askinerne ude skal sta a i S tam pe i U dvikling og beskæ ftige sig m ed P etite s ser er vel ogsaa saad an lige h a a rd t n o k og fø rer næ ppe h eller til noget R esultat. En A rk itek t m aa n u fø rst og frem m est tage H ensyn til den h am betroede O pgaves h el dige Løsning, saavel k u n stn e risk som ø k o n o m i s k og som an sv arsb ev id st M and a r bejde h e rh e n til u d e n S k e l e n t i l h ø j r e e l l e r v e n s t r e , gør h a n ikke det, m en fø rst tag er an d re H ensyn, h a r h an svigtet den T illid, der er bleven h am givet, og h a n vil før eller senere faa Løn som fo r sk y ld t og blive — vi vil ikke sige svigtet — m en k asse ret af S am fundet. Det er ligesaa sik k ert, som at N atten følger efter Dagen, og Dagen følger efter N atten. D er h a r altid v æ ret kæ m pet im od M askinerne, m en de kom m er alligevel, og m on nogen af dem , der n u , af S kræ k for M askinerne, kæ m per h a a rd t iom d den nye A rk ite k tu rs In d fø rel se, vilde ønske, at U dviklingen v a r gaaet ista a f. E ks. om kring ved A ar 1800-Tallet? Vi m ener n ej, og vi tro r derfor, a t frem fo r ved S kjæ ldsord o. 1. at gøre F orsøg p a a at stan d se U dviklingen eller hæ m m e dens V æ kst, vilde det væ re fo rn u ftig e re at se at in d re tte sig efter F orholdene, som de nu engang er og ud v ik ler sig, da ligesaa lidt som A rk itek te rn e k an u n d v æ re saavel H a an d v æ rk et som In d u strie n , ligesaalidt k an saavel H a an d v æ rk et som In d u strie n u ndvæ re A rk ite k te rn e ; det er F a k to re r, som m aa og skal arb ejd e sam m en for at n a a et godt R esu ltat, og F o rh o ld et m aa selvfølgelig, som h id til, vedblive at væ re dette, at det er A rk itek ten , d er bestem m er F o rm en og H aan d v æ rk eren og h a n s M ed h jæ lp e re (f. E k s . M a s k i n e r n e ) , der o m sæ tter T a n k e rn e til V irkelighed, og jo bedre S am arb e jd et k an væ re h er, desto. 15.

(24) bedre vil R esu ltatern e selvfølgelig blive, o g de g o d e R e s u l t a t e r vil v æ r e de b e d s t e B e k æ m p e r e af o u t r e r e d e F o r m e r, og vi k an fo rsik re alle gode H a an d v æ rk ere om, at ih v ert F ald den store P a rt af A rk itek te r til en h v er T id vil re sp ek te re og glæ des over en god H aan d v æ rk ers A rbejde og B istand p a a enhver M aade, og hvis m an i H a an d v æ rk erk red se tro r, det er anderledes, m aa dette bero paa M isforstaaelser eller selve Sagen i og for sig uved kom m ende A arsager, f. Eks. de i S k riftet n æ v n te L icitationer. Vi er enige i, at d er ligger en F are i Licita tio n sp rin c ip e t fø rt ud i sin y d erste K on sekvens — d. V . s. ved B enyttelse af det la veste T ilbud — ikke d esto m in d re er vi ikke sik re paa, at det ikke er det rigtige, saavidt rnuligt, at gøre det er nem lig en F o rn æ r m else ik k e alene m od den paagæ ldende H a an d v æ rk er, m en ogsaa im od H aandvæ rk ersta n d e n i sin H elhed i k k e at gøre det, og det bliver ogsaa, ih v ertfa ld af den billigstbydende, b e tra g te t som saa d an ;og at der ligger en F are, behøver jo ikke at be tyde, at d er ogsaa sk er en U lykke; F a re r k an jo til T id er afvæ rges, og om den i dette speicelle T ilfæ lde bliver afvæ rget, afh æ n ger 1) af, hvor sto r F a re n er, og 2) af hvilke E v n er til at im ødegaa F are n , den paagæ ldende E n tre p re n ø r (H aan d v æ rk er) er i B esiddelse af; de k an jo nem lig væ re m eget forskellige, og m an k an ikke udenvidere ræ so n n ere som saa: n a a r ikke »Per« k an , saa k an »Poul« h eller ik k e; det kunde dog alligevel tæ nkes. D er er jo forskellige M aader at gribe en Sag an paa, og det er slet ik k e u d elu k k et, at det, den ene kan gaa F a llit paa, k an en anden tje n e Penge paa o g e n d d a u d f ø r e A r b e j d e t l i g e s a a g o d t ; det afh æ n g er i høj Grad af, hvorledes V edkom m ende er ista n d til at a d m in istrere , sæ tte i System og u d n y tte de H jæ lpem idler, der s ta a r til R aadighed, og h e r ko m m er M askinerne igen til at spille en betydelig R olle; m e n , sk er det, at P ri. sen — tro d s A nvendelse af alle m ulige H jæ lpem idler og en vel tilre tte la g t A dm ini stra tio n — alligevel er for lav, eller en m ed m in d re a d m in istrativ e E v n er og U dsyn u d sty ret H a an d v æ rk er k o m m er for Skade at give et for billigt T ilbud p aa et S tykke A r bejde, skal d er jo en god M oral og K a rak te rsty rk e til, fo r at V edkom m ende, n a a r h a n h a r fa aet A rbejdet overdraget og skal til at u d fø re det, og h a n h a r opdaget F ad æ sen — h v ilk et jo sk er før eller senere — saa ikke begynder at se sig om efter H u l ler, eller om ikke ligefrem saa d an n e kan findes, saa s v a g e S t e d e r i B e t i n g e l s e r n e eller en lid t lettere m en m in dre god M aade at u d fø re A rbejdet p aa end den ak k o rd ered e og ønskede, og n a a r den uheldige E n tre p re n ø r saa overfor A rk itek ten beklager sig over sit Uheld, som m aask e h a r væ ret saa sto rt, saa en stren g O verhol delse af B etingelserne vil m edføre h a n s øko nom iske R uin, saa sæ tte r h a n tillige A rk i te k te n s m o ralsk e H abitus p aa en h a a rd P rø ve, da A rk itek ten jo ogsaa er et M enneske m ed et H jerte i L ivet; m en R etfæ rdighed m aa der n u engang til og at høje af h er, vil de væ re u re tfæ rd ig t ikke alene overfor Byg h e rre n m e n o g s a a o v e r f o r d e n gode og samvittighedsfulde H a a n d v æ r k e r , d er reg n er m ed, at A r b ejd et skal ud fø res efte r B etingelserne og ved U dregningen af P risen h a r reg n et rig tigt, og d e rfo r m aa vi sige: l y k k e l i g d e n A r k i t e k t , d er ligesom F o rfa tte re n af S k riftet, i k k e b e h ø v e r a t u d l i citere sine A r b e j d e r , m en kan lade dem u d fø re efter R egning og af H a an d væ rkere, som h a n n u engang n æ re r T illid til. D ette er den m ageligste M aade, m en det tu rd e dog væ re re t tvivlsom t, om det i L æ ng den vil væ re den heldigste L øsning. Sagen h a r jo nem lig m ere end én Side, og ved at ben y tte den F rem g an g sm aad e b elt at slette L icitatio n er og k u n overdrage A rb ejd ern e til dem , d e r e r k e n d t e , vil det jo blive u h y re v anskeligt for de y n g re H aandvæ r16.

(25) kere og de m in d re k endte at vinde Indpas, og om det i det lange Løb vil væ re til Gavn, tu rd e la n g tfra væ re sik k ert, og H aandvæ rk ern e i A lm indelighed er h eller næ ppe in tere ssere t h e ri; det store F le rtal af H aandv æ rk ern e ø n s k e r netop Licita t i o n s s y s t e m e t o p r e t h o l d t , fordi de deri ser en C hance for at faa F oden in d en fo r D øren, og hvori de jo ogsaa ser rig tig t, og der er næ ppe h eller noget on d t i L icitatio n ssy stem et, n a a r det bliver holdt in d en fo r sine i sig selv a fstu k n e G ræ nser, og d er ingen U d skejelser finder Sted, m en dette er ogsaa en N ødvendighed, og h e rh en til b ø r d er arb ejd es, og h e r gæ lder det d a 1) at A rk itek te n k en d er sit A nsvar og — som før an ty d et — ik k e lad er F ølsom hed gaa frem for R etfæ rdighed, m en om vendt, og 2) at a 11 e H aan d v æ rk ern e, in d en de p a a tag er sig at give T ilbud p a a et S tykke A r bejde, v irkelig fa a r læ rt at regne P rise n ud, og hvis d ette p ra k tise re s, vil m eget væ re. v u n d et og m ange »G nidninger« i F rem tid en væ re afvæ rgede. *. *. *. UNDERSØGELSER OM VANDSKADE PAA CEMENT. »Ingeniøren« for 13. D ecem ber h a r fhv. D istrik tsin g e n iø r i V andbygningsvæ se net A. P oulsen sk rev et en in te re ssa n t A r tikel om V ands Indflydelse p aa Cem ent. A rtik len fo rm er sig som en A nm eldelse af tre svenske p aa U ndersøgelser byggede A fhandlinger, h v o rtil F o rfa tte re n k n y tte r en Del B em æ rkninger, byggede p aa egne E rfa rin g e r, hvilke ikke er de m in d st in te r essante. * « «. I. » B Y G M E S T E R E N « er et O r g a n for Byggeri og modtager derfor gerne aktuelt St o f af b y g g e t e k n i s k A r t og dermed beslægtet.. INTERNATIONAL STANDARDISERINSKONFERENCE I KØBENHAVN. 7. M a j: N itter. 8. og 9. M a j: Gevind og S kruer. 11. og 12. M a j: P asninger. 13., 15. og 16. M aj: S taal og Je rn .. aa K onferencen i P a ris sidste F o ra a r blev der fra M ødedeltagerne u d ta lt et m eget stæ rk t Ø nske om at afholde næ ste F o raa rsk o n feren ce i K øbenhavn. E n saad an H enstilling h a r S ta n d ard iserin g sraad e t ik k e m en t at k u n n e u n d lad e at efterkom m e og h a r d erfo r givet T ilsagn om at ville fo r berede sig p a a at afholde M ødet h er og at m odtage de m ange u d en lan d sk e Gæster, som i den A nledning vil søge til noget n o rd ligere B red d eg rader end sæ dvanlig. P a a M ødet i W ien n u i E fte ra a re t blev det afg jo rt, a t K onferencen skal finde Sted i D agene 4.— 16. Maj 1931 m ed følgende M ødeprogram :. P. 4. og 5. 4. og 5. 6. 6.. N aar M ødetiden er blevet saa lang og P ro g ram m et saa om fatten d e, skyldes det dels Ø nsket om at faa frem m et de enkelte Ud valgs A rbejde, saa at m an uden alt for m e get Spild af T id k an n a a frem til in te rn a tio n ale R esu ltater, dels Ø nsket om at sam le saa m ange af M øderne p aa sam m e T id i Stedet for, at der holdes E n k eltm ø d er h er og d er til forskellige T id sp u n k ter. D er forventes m eget sto r D eltagelse fra alle Lande, id et d er i W ien v ar m eget sto r In teresse for det foreslaaede P ro g ra m , der o m fa tte r M øder i Udvalg, som allerede h a r a rb ejd et i nogen T id, og som d er tillæ gges sæ rlig In teresse.. M a j: L u ftsk ib sd etailler. M a j: T egninger. M a j: K uglelejer. M a j: L an d b ru g sm a sk in e r.. 17.

(26) BEBYGGELSEN I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE i AARET 1929— 30.. K. o m m u n eingeniøren og B ygningsinspek tø ren i L yngby-T aarbæ k K om m une h a r u d sen d t en B eretning om K om m unens tek n isk e F o rv altn in g s V irksom hed for A aret 1929— 30 og h v o ra f vi h er gengiver det A fsnit, d er o m h an d ler den i K om m u n en foregaaede p riv ate B yggevirksom hed. »Det p riv a te Byggeri h a r i A aret 1929— 30 h a ft et m eget stæ rk t O psving. D er er saaledes o p fø rt n æ ste n 3 Gange saa m ange L ejligheder i K om m unen som i det foregaaende A ar, ligesom W .C .-In stallatio n ern es A ntal og K om m unens In d tæ g t af A ttestge b y re r er steget i sam m e F orhold. De o p fø rte H use b e sta a r hovedsageligt af m in d re B ygninger, og selv om d er i A arets Løh er o p fø rt et P a r s tø rre B eboelseshuse, giver U dviklingen i K om m unen U d try k for, at F olk, d er k an bygge deres eget H us, helst vil bo i E en fam iliesh u se. S m aahusenes S tø r relse er n æ ste n k o n sta n t 65 til 80 m^, ca. 90 pCt. af dem opføres a f G ru n d m u r og tæ k k es m ed Tegl. De er n o rm a lt o p fø rt i een Stage og in d re tte s alm indeligvis m ed B eboelsesrum i saavel S tuen som T ag e ta gen, ligesom d er n æ ste n altid u dføres Kæl der u n d e r hele B ygningen. De F o rd rin g e r, B y g h errern e skiller til H usenes In d re tn in g og indvendige U dsty relse, bliver A ar fo r A ar stø rre. E le k trisk Lys, V an d væ rksvand, Gas dg V and k lo setter h a r i de senere A ar n æ sten v æ ret an set som en N ødvendighed. C en tralv arm e og V a rm t v an d sfo rsy n in g findes i ca. 50 pCt. og B ade væ relser i ca. 75 pCt. af de o p fø rte H use; F lisebeklæ dning i K økkener, B adevæ relser og W .-C .R um bliver m ere og m ere alm in d e ligt, og In sta lla tio n e r af E le k tric ite t til Ko gebrug foretages n u ik k e saa sjæ ld e n t i de K v a rtere r, h v o r F o rsy n in g sled n in g er til Gas ikke forefindes i V ejene. Af ikke g ru n d m u re d e H use er T ræ h u se de, d er h y p p ig st forekom m er. Saavel disse som H use af m ere m oderne B yggem ateria. ler opføres dog re t sjæ ld e n t og h a r ikke h a ft nogen paaviselig F rem gang i det fo r løbne Aar. O pførelsen af H use, d er k u n skal be n y ttes til Som m erbeboelse h a r n æ rm est væ re t i T ilbagegang, og B ygningskom m issio nen stiller iøvrigt K rav om, at S om m erhuse, der h a r stø rre G rundflade end 20— 30 m^, skal opføres saa fo rsv arlig t, a t de uden næ vnevæ rdige Æ n d rin g e r k an b en y ttes til H elaarsbeboelse. I de efterfølgende S kem aer findes en O versigt over de forskellige Bygge- og Spildevandssagers A rt, A ntallet af L ejlig h ed er ne i de opførte B eboelseshuse sam t A n tal let af de i K om m unen in stalle red e V an d klosetter. Byggesager. S agernes A ntal og A rt. B eboelseshuse, stø rre S om m erhuse sam t O m fo ran d rin g er, hvorved er in d v u n d et n y e L ejlig h ed er ................. 116 M indre S om m erhuse og L y sth u se ........ 13 Selvstæ ndige U dhuse og D rivhuse m .m . 61 Til- og O m bygninger ................................. 57 C en tralv arm ean læ g ....................................... 72 A ntal B yggesager ia lt... 319 Størrelse og A n ta l af L ejlighederne i de frem sen d te Sager an g aaen d e B eboelsesbygninger. H usenes T ilstand 1930. A n ta l A n ta l Lejligh. (Pigev. m edr.) Huse. T il.. lV « r. 2Vær. 3V«r. 4Vær. fl.Vær. men. Færdige......... Paabegyndte . Antageligt op givet ............ 23. 0. 41. 48. 7. 21. 117. 76. 0. 45. 27. 15. 45. 132. 17. 0. 12. 5. 5. 6. 28. Ialt indsendt .. 176. 0. 98. 80. 27. 72. 277. F o ru d en de i ovennæ vnte S kem aer a n fø r te B ygninger er der i A arets Løb delvis op fø rt og fæ rdigbygget ca. 50 R æ kkehu se h v ert indeholdende 1 L ejlighed bestaaen d e af 5 V æ relser sam t B adevæ relse og W.C. I A arets Løb er u d ste d t 284 B yg n in g satte ster til et sam let Beløb af 14.754,50 Kr.« 18.

(27) DANSK A R K I T E K T F O R E N I N G S. TIDSSKRIFT. BYGMESTEREN NR. 4. 24. .JANUAR l'.»31. 24. AARG. \)\i GAMLES HJEM 1 GLOSTRUP.. H a v e sid e .. De forskellige A rbejder, som alle blev u d fø rt tilfred sstillen d e, blev u d fø rt af:. G. lo stru p K om m une liyggede sit A lder d o m sh jem i A arene 1928— 29. A rbej det paab eg y n d tes 3. O ktober 1928. Indviel sen fa n d t Sted 21. S eptem ber 1929. H jem m et b a r P lad s til c. 30 A ldersrentenydere, E n k eltv æ relser til Ugifte, D obbeltvæ relser til Æ gtefolk. B ekostningen h a r væ ret ca. 110,000 Kr. I K æ lderen er foruden K økken, Ø k o n o m iru m og V arm evæ rk in d re tte t en k o m m u n al B ad ean stalt.. M u re rarb e jd et: Chr. B ran d t. T ø m re ra rb e jd e t: H eninng L arsen. S n ed k erarb e jd e t: Niels O lsen & Sønner. B lik k e n sla g e ra rb e jd e t: W ohleben. S an itetsarb e jd e t og C en tralv arm en : H aagerup. G larm e ste rarb ejd et: C. B racher.. 19. J. T..

(28) D E GAMLES H JEM 1 G LO ST R U P.. SIDE ■MOn ■. 20.

(29) A U K ITEK T I.E F F L A N I) EA RSEN .. E le k trik e ra rb e jd e t: M. A dellund. M alerarb e jd e t: F ritz Nielsen. M øblerne i S pisesalen, P igevæ relser in. m. blev efter m ine T egninger leveret af S n ed k erm ester C hristiansen. H aveanlæ get i F orbindelse m ed O m læ g ningen af R aad h u sets gam le Have er fore tag et af A n læ g sg artn er V aldem ar H ansen, C. F. R ichsvej 75. F o r god H jæ lp ved P ro je k te rin g e n og for godt S am arb ejd e u n d e r O pførelsen ta k k e r jeg den n u v æ ren d e S o gneraadsform and, Hr. V ald erm ar H ansen, M edlem af B yggeudval get, M u rerm ester S vendsen-C hristiansen og K om m uneingeniøren, Ingeniør Helge P e te r. sen, som h a r p ro je k te re t V arm evæ rket og de san itæ re Anlæg. Til Indvielsen havde K o m m u n esek retæ r P. P etersen skrevet en m eget sm u k Sang, som sluttede m ed O rdene: »Til Gam les V æ rn, et F red en s Bo, F ra D agens S trid til A ftenro«, de sam m e O rd, som kgl. H of-B roncestøher L au ritz R asm ussen o p satte i B roncehogstaver over D øren fra den lille F o rstu e til M id tergangen. Dec. 1930. L effland Larsen.. 21.