Beretning nr. 186 V. GØHRN:
PROVENIENSFORSØG MED LÆRK
PROVENANCE EXPERIMENTS WITH LARCH
(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, XXIII, 1956)
über die Periodizität i m Ausbruch u n d Längenwachstum der Wurzeln bei einigen unserer gewöhnlichsten W a l d b ä u m e (Under- søgelser over Periodiciteten i Røddernes F r e m b r u d og Længde- vækst hos nogle af vore almindeligste Skovtræer), S. 1. — H. 2 : Nr. 142. C. H. BORNEBUSCH: Revision af Haarup-Sande-Forsøget (Revision de l'expérience å Haarup-Sande), S. 257. — Nr. 143.
C. H. BORNEBUSCH: Forskellige Bladarters Forhold til Omsæt- ningen i Skovjord (Der Einfluss verschiedener Blätterarten auf die Umsetzung im Waldboden), S. 265. — H. 3 : Nr. 144.
C. H. BORNEBUSCH: Udhugning og Produktion i Bøgeskov (L'influ- ence de la coupe d'eclaircie sur la production d'une foret de hétres) S. 273. — H. 4 : Nr. 146. E. C. L. L Ø F T I N G : Et Under- plantningsforsøg i Gludsted Plantage, Hedeskovenes Foryngelse VII (Une Experience d e plantation d ' u n sous-étage dans la plantation de Gludsted située dans la lande de Jutland), S. 305.
— Nr. 147. E . C. L. L Ø F T I N G : Lærkearternes Udvikling i Hede- plantagerne og J a p a n s k Lærks Anvendelighed som Hjælpetræ ved Opbygning af Hedeskov, Hedeskovenes Foryngelse VIII.
(Le développement des différentes espéces de méléze dans les plantations des landes, et le méléze de Japon utilise comme arbre auxiliaire dans la culture de forets des landes), S. 323.
— H. 5 : Nr. 148. K J E L D LADEFOGED: De enkelte Kronedeles produktionsmæssige Betydning hos Rødgran ( T h e productive importance of the individual parts of the crown in spruce, picea excelsa L.), S. 365.
Bd. XVII, H. 1: Nr. 145. CARL M A R : MÖLLER: Untersuchungen über Laubmenge, Stoffverlust u n d Stoffproduktion des Waldes.
(Undersøgelse over Løvmængde, Stoftab og Stofproduktion i Skov). Dansk Resumé. S. 1. — H. 2 : Nr. 150. C. MUHLE LARSEN:
Experiments with softwood cuttings of forest trees (Forsøg m e d urteagtige Stiklinger af Skovtræer). Meddelelse Nr. 18 fra Skov- træforædlingen, Arboretet, Hørsholm. S. 289.
Bd. XVIII, H. 1: Nr. 149. C. H. BORNEBUSCH og H. A. HENRIK-
SEN: Bøgens Vedmassefaktorer, 1. Del: Formtalsbestemmelse ved Hjælp af Standardtabeller for mindre Bevoksninger af Bøg, ( F o r m factor calculation by m e a n s of standard tables for small stands of beech). S. 1. — H . 2 : Nr. 157. MATHIAS THOMSEN, N. F A B R I - TIUS BUCHWALD og POUL A. HAUBERG: Angreb af Cryptococcus fagi, Nectria galligena og andre Parasiter paa Bøg i D a n m a r k 1939—43. (Attack of Cryptococcus fagi, Nectria galligena and other parasites on beech in Denmark 1939—43). S. 97. H . 3 : Nr. 158. E. C. L. L Ø F T I N G : Rødgranplantagernes Foryngelse i de jydske Hedeegne. l . D e l : Foryngelsesproblemerne. (Regeneration of Norway Spruce in the Danish heath regions. 1' part: T h e problems of the regeneration). S. 327.
PROVENIENSFORSØG MED LÆRK
PROVENANCE EXPERIMENTS WITH LARCH
AF
V. GØHRN
Denne beretning meddeler resultaterne af en r æ k k e lærkepro- veniensforsøg anlagt af Statens forstlige Forsøgsvæsen i tidsrum- met 1916—1944. Hovedparten af forsøgsmaterialet er af euro- pæisk lærk, m e n også enkelte prøver af sibirisk lærk, af de øst- asiatiske lærkearter samt af hybridlærk indgår i det.
Foreløbige iagttagelser fra fire af de her omtalte forsøgsarea- ler er af N. P. Tulstrup meddelt i Dansk Skovforenings Tidsskrift i 1950.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
F o r o r d 3 Forsøgsmaterialet 5
Bemærkninger til forsøgsmaterialet 14 Fremgangsmåden ved opgørelsen af forsøgsresultaterne 17
Opgørelsen af resultaterne p å de enkelte forsøgsarealer:
Forsøgsareal nr. 27, Frijsenborg skovdistrikt 18
„ 4 5 , „ „ 20 ,, „ 72, Palsgaard statsskovdistrikt 22
„ 74, Nødebo „ 24
„ „ 107, Bidstrup skovdistrikt 45
„ „ 108, Bornholms statsskovdistrikt 72
„ 109, Hørsholm skovdistrikt 82
„ „ 114, Bornholms statsskovdistrikt 96
„ 118, „ B o r c h s m i n d e " 109 Bemærkninger om stammeformens afhængighed af j o r d b u n d e n . . 111
Hovedsammendrag 114 English Summary 118 Litteraturliste 124
FORSØGSMATERIALET.
Oplysninger om de enkelte prøver, der h a r været anvendt, er sammenstillet i nedenstående oversigt.
For østasiatisk lærk — med undtagelse af j a p a n s k lærk — er benyttet fællesbetegnelsen østsibirisk lærk ( L a r i x G m e l i n i
( R u p r . ) Gordon). Begrundelsen herfor er, dels at de herunder hørende former tilsammen udgør en nogenlunde veldefineret art, og dels at de enkelte formers variationsbredde m. h. t. de syste- matiske karakterer næppe foreligger fuldt oplyst (det må her erindres, at de arts- og varietetskarakteriserende kendetegn, der af botanikerne er benyttet ved beskrivelsen af arter og varieteter, som oftest er hentede fra et eller nogle få eksemplarer). Endvidere er de enkelte varieteters geografiske adskillelse næppe heller fuldt klarlagt.
For prøverne af østsibirisk lærk er der dog i parentes anført først det navn, hvorunder de er leveret, og derefter det navn, de i henhold hertil burde anføres u n d e r efter en nyere botanisk op- fattelse.
Hvad j a p a n s k lærk angår, synes denne m. h. t. botaniske karakterer at skille sig vel ud fra de forskellige former af øst- sibirisk lærk, og dog er en af de japanske prøver (L. nr. 140 i oversigten) efter en undersøgelse af koglematerialet af professor, dr. phil. K. Gram og magister J. Lange karakteriseret som næppe værende ren j a p a n s k lærk i henhold til den „klassiske" beskri- velse af arten; det k a n ikke afgøres, om dette skyldes en hidtil upåagtet spændvidde i artens variation, eller om det drejer sig om en overgangsform til eller krydsning med østsibirisk lærk. Det m å erindres, at naturlige forekomster af j a p a n s k lærk kun ind- tager et lille areal. R. Schober (1953) skriver således i sin bog om j a p a n s k lærk: „Die heutige Fläche von L a r i x l e p t o l e p i s in J a - pan gibt Nakashima auf eine briefliche Anfrage des Verfassers mit 145.000 ha künstlicher Anbauten und 6.000 h a Naturwald an."
Endelig m å det ikke glemmes, at der mellem de japanske øer og fastlandet h a r været en livlig aktivitet også på det forstlige om- råde.
Det forstlige Forsøgsvæsen XXIII. 1. 15. n o v e m b e r 1936.
6
Oversigt over forsøgsmaterialet.
Revieiv of Experimental Material.
Prøvens Frøet nr. | spiret å r Sample j Germina-
No. 1 Hon of j seed, year
Fra Alpe L. 28
L. 29 L. 30 L . 32
E området:
1928 1929 1929 1930
L. 33 | 1930 l
!
L. 34 ! 1930
!
i i L. 96 L. 125
L. 126
L. 127
1933 1937
1937
1937
Proveniensbetegnelse m. v. Frø eller kogler Designation of provenance, etc. leveret af
Seed or cones supplied from
uropæisk lærk (Larix decidua Milt.J:
Schweiz, Engadin 1 Skoofrøkontoret, J. Rafn og Søn
Tyrols lavskove do.
Vestalperne, Briancon | do.
Schweiz, Rheintal in Grau- ! Eidg. Zentral- bünden, Reichenau, 46°47' anstalt für das n. br., 9°25' ø. L, 700 m o. h. forstliche Ver-
„Die Zapfen wurden nach suchswesen, Möglichkeit von schönen, Zürich geradschaftigen Lärchen
gewonnen". Årsmiddeltemp.
7.9 C°. Årsmiddelnedbør 1000—1100 m m
Schweiz, Graubünden, Wiesen, ! do.
4 6 ° 4 1 ' n . br., 9 ° 4 5 ' 0 . 1 . , 1500 m o. h. „Die Zapfen wurden nach Möglichkeit von schönen, geradschaftigen Lärchen gewonnen".
,.Schätzungsweise":
Årsmiddeltemp. 4—5 C°.
Årsmiddelnedbør 1200 m m som L. 33, dog 2100 m o. h.
„Schätzungsweise":
Årsmiddeltemp. 0 C°.
Årsmiddelnedbør 1800 mm
do.
Vestalperne j Skovfrøkontoret, 1 J. Rafn og Søn Tyrol, Kematen-Inzing, ca. j Forsti. ßundes- 700 m o. h. Auf diluviale j Versuchsanstalt, Schotter i Mariabrunn Tyrol, Obermieming, ' do.
ca. 1000 m o. h. Auf diluviale Schotter
Tyrol, (Vintschgau), do.
Martelllal, ca. 1200 m o h.
Auf Glimmerschiefer
Prøven an- vendt på for- søgsareal nr.
Sample applied to experimen-
tal area No.
74 74 74 7 2 , 7 4
74
74
74
74,107,108
74,107,108
74,107,108
Oversigl fortsat.
Review continued.
Prøvens n r . Sample
A'o.
Frøet j spiret år
Germina- \ tion of j
seed, j year |
Proveniensbetegnelse m. v.
Designation of provenance, etc.
Frø eller kogler leveret af Seed or cones supplied from
j Prøven an- 1 vendt på for- ] søgsareal nr.
| Sample applied to experimen- tal area No.
Europæisk lærk (Larix decidiia Mill.)
L.
L .
L .
L .
L .
L . L .
1 2 8
1 3 0
1 3 1
1 3 2
1 3 5
1 3 6 141
Fra Skot L. 31
L .
L .
L . 9 5
9 7
134
1937
1937
1937 1937 1938 1938 1938
land:
1929
1932
1933
1938
Sydtyrol, Cavalese, Fleimstal, ca. 1200 m o. h.
Auf Quarzporphyr Burgenland, Lackenbach, 500 m o. h. Tertiärer, kiesiger Lehm.
Wechsel (på grænsen mellem Nedre Østrig og Steiermark) Nedre Østrig, Wiesmath, Geretschlag
Vestalperne Schweiz, lavskove Tyrol, lavskove
Morayshire, Gordon Castle;
"from a single 80-year old tree of good type . ."
"From old trees at Arndilly Banff . ., the trees from which the seed was taken were of an excellent type . ."
Darnaway, ". . one of the best known private forests in North Hast Scotland'
Kirkhill, Elgin, Morayshire, 120 ft. o. h.; modertræerne 85—90 å r ; "an established Scottish race of European Larch . ."
Forsti. Bundes- Versuchsanstalt, Mariabrunn
d o .
d o .
d o .
Skov frøkontoret, J. Rafn og Søn
d o . d o .
Forestry Commission, England Forestry Commission, Scotland.
d o .
Forestry Commission, Scotland
107,108
74,107,108
74,107,108 74,107,108 107,109,114 107,109,114 107,109,114
7 4
74
74
107,109,114
8
Oversigt fortsal.
Review continued.
\ Prøvens nr.
Sample No.
Fra Nor L. 154
L . 133
Fra Dan L. 110
L. 145 L. 146 L. 147 L. 148
L . 149 L. 150 L. 151 L. 152
L. 153
Frøet spiret år
Germina- tion of
seed, year
Proveniensbetegnelse m. v.
Designation of provenance, etc.
Frø eller kogler leveret af Seed or cones supplied from
Europæisk lærk (Larix decidua Mill.):
qe og Sverige:
1938 i Norge, Sandviksalléen 2/0-planter
! på Nordmöre fra More
i Skogselskab 1938
/?? ark:
1934
1939 1939 1939 1939
1939 1939 1939 1939
1939
Sverige, Karlsby revir, Ombergs kronopark,
„Norra planteringen"
Nødebo skovd., Gribskov afd. 391, træ nr. 4 på den nedlagte prøveflade BI Kronborg skovd., Teglstrup Hegn Holsteinborg skovd.
Maarum skovd.
Bornholms statsskovd., Rø plantage. „Fra fældede smukke ældre lærk".
Gurre skovd.
Bogø bønderskove Nødebo skovd., Gribskov afd. 391 Nødebo skovd., Gribskov afd. 3 9 1 ;
„et 30.2 m højt, retvokset og rent t r æ " .
Jægersborg skovd., Jægersborg Hegn, Hundforbi
Karlsby revir
Kronborg skovd.
Holsteinborg skovd.
Maarum skovd.
Bornholms statsskovd.
Gurre skovd.
Prøven an- vendt på for-
søgsareal nr.
Sample applied to experimen-
tal area No.
107,109,114
107,109,114
74
109 109,114 109 109,114
109,114 109,114 109,114 109
109,114
Oversigt fortsat.
Review continued.
Prøvens nr.
Sample No.
Frøet spiret år
Germina- tion of
seed, year
Proveniensbetegnelse m. v.
Designation of provenance, etc.
Frø eller kogler leveret af Seed or cones supplied from
Prøven an- vendt på for-
søgsareal nr.
Sample applied to experimen-
tal area No.
Europæisk lærk (Larix decidua Mill.):
Sudeterlærk:
L. 116 1937 Czekoslovakiet, Ruda nad Moravou, Zdär Abt. 8 b, 400 m o. h.
Spräva statnich lesu v Rude n. M.
74,107,108
L. 117 1937 Czekoslovakiet, Fürstl.
Liechtensteinschen Forstamt Jägerndorf (Krnov), Revier Erbersdorf-B reitena u, 560 m o. h.
„ . . stammt aus autochthonem schlesischen Lärchenwuchs- gebiet von ausgesuchten mehr als 80-jährigen Qualitäts- beständen . ."
Forstamt Jägern dorf
74,107,108
L. 118 1937 Czekoslovakiet, Nizky Jesenik (III b), Ruda nad Moravou, (2där Abt. 7 c), „ . . von 80- jährigen Beständen, wachsend auf verwitterten Gneisboden in der Seehöhe 500 m. Evidenz Nr. S . V . U . L . P . - 6 4 , 1937
Direktoratet for Statsskovbruget, D a n m a r k
74,107,108
L. 143 1938 Ifølge oplysning fra Haakon Rafn, Skovfrøkontoret, har dette i årene 1936—37 og 1937 — 38 importeret to partier sudeterlærk, hvoraf det ene er identisk med L. 118. Om det andet foreligger følgende oplysninger: Evidenznummer 60. Ernte 1936—37, aus dem mährischen Untergebirge der böhm.-mähr. Hochebene (Gebiet III a), aus 60—120 jährigen Beständen, wachsend in der Meereshöhe von 300—500 m. Det kan ikke afgøres, fra hvilket af de to partier prøven stammer.
Skovfrøkontoret, J. Rafn og Søn
107,109
10
Ooersigt fortsat.
Review continued.
Prøvens nr.
Sample No.
Frøet spiret år
Germina- tion of
seed, year
Proveniensbetegnelse m. v.
Designation of provenance, etc.
Frø eller kogler leveret af Seed or cones supplied from
Prøven an- vendt på for-
søgsareal nr.
Sample applied to experimen-
tal area No.
Europæisk lærk (Larix decidua Mill.):
Lærk fra Sydvestmähren:
L. 119 1937 Czekoslovakiet, Revier Chroustov, Jaroméfic, ca. 400 m o. h.
107,108
L. 129 1937 Czekoslovakiet, Tisnov (Tischnowitz, Vorkloster), ca. 400 m o. h., 60 —100 jährig
Forsti. Bundes- Versuchsanstalt, Mariabrunn
74,107,108
Karpaterlærk:
L. 120 L. 121
L. 122
L. 142
1937 1937
1937
1938
Czekoslovakiet, Nizke Tatry, Lipt. Teplicka, 1100 m o. h.
Czekoslovakiet, Vysoké Tatry (VI c), „ . . von 50—100 jährigen Beständen, wachsend
in der Meereshöhe 700—
1000 m " . Evidenz Nr.
S. V. U. L. P. - 44, 1937.
Czekoslovakiet, Vysoké Tatry, 1300 m o. h.
I henhold til oplysninger fra Haakon Rafn, Skovfrøkontoret, må denne prøve være identisk med L. 121
Språva ståtnych lesov, Lipt. Teplicka Skovfrøkontoret, J. Rafn og Søn
Språva ståtnych lesov „Vysoké Tatry" p. p.
Tatr. Polianka Skou frøkontoret, J. Rafn og Søn
74,107,108 107,108
74,107,108
107,109,114
Polsk lærk:
L. 94 1930 Samlet i statsskovene i can- tonnement Zagnansk, 300 m o. h., 50°52' n. br., 20°36' ø. 1., bakkelandskab.
Træernes alder: 100 år
„ højde: 26 m Middeltemp.:
Jan. -=- 4 C°, Febr. -=- 3 C°
Marts 1 „ April 6 „ Maj 13 „ J u n i 15 „ Juli 17 „ Aug. 17 „ Sept. 13 „ Okt. 8 „ Nov. 2 „ Dec. ~- 2 „ Arsnedbør: 650 m m
Ministerstwo Rolnictwa, Warszawa
7 2 , 7 4
Oversigt fortsat.
Review continued.
Prøvens nr.
Sample No.
L. 123
L . 138
Frøet Proveniensbetegnelse m. v.
spiret år i Designation of provenance, etc.
Germina- \ tion of ',
seed, \ year
Europæisk lærk (Larix dec
1937 Chelmowa Gora
i
1938
Lærk fra Danzig:
L. 98-106 1933
„Die Samen w u r d e n im vorigen (1937) J a h r e von schönen geradwüchsigen als Beimischung in den Tannen- beständen der Oberförsterei Skarz3'sko auftretende Lärchen gesammelt".
Forstrat Nicolai's Elitelærk
Sibirisk lærk (Larix sibiri
L. 92 i 1928 | Rusland, fra omegnen 1 j af Arkangelsk
i i
L. 59
L . 60
Østsibirisk lærk (Larix G me lin
1915 1 (L. dahurica Turcz.;
] L. Gmelini ty pi c a J.
1 Høstet på et træ i Forstbota- j nisk Have, Charlottenlund.
(Nr. 40. Plantet 1889, dårlig vækst, er podet).
1915 | (L. dahurica Turcz.;
L. Gmelini ty pic a).
\
Frø eller kogler leveret af Seed or cones supplied from
i du a M i 11.):
Instytut Badawczy Lasow Panst- wowych, Warszawa
do.
1/0-planter fra Forstr.
Nicolai
c a Led eb.J:
Forstmästare S. Rernes, Kupio, Finland
i (Rupr.) Gordon)
C. Syrach Larsen
Skovfrøkontoret, J. Rafn
Prøven an- vendt på for-
søgsareal nr.
Sample applied to experimen-
tal area No.
7 4 , 1 0 7 , 1 0 8
107,109,114
74
72,74
45
45
12
Oversigt fortsat.
Review continued.
Frøet spiret år
Germina- tion of seed, year
Proveniensbetegnelse m. v.
Designation of provenance, etc.
Frø eller kogler leveret af Seed or cones supplied from
Prøven an- vendt på for- søgsareal nr.
Sample applied to experimen-
tal area No.
Østsibirisk lærk (La rix G mel in i (Rupr.) Gordon):
1931
1914
(L. clahurica var.
coreana koreana
L. G nie NakaiJ.
Korea (Chosen), Kan Hokudo.
l i n i kyo 80—100 årig bevoksning af 15—20 m liøjde.
Klimatal (Station Chukochin 41°47' n. br., 126°53 J a n u a r
Februar Marts April Maj J u n i Juli August September Oktober November December
- H 2 1 . 2 C0
- M 4 . 6 „ -f- 4.1 „ 5.9 „ 12.7 „ 18.5 „ 22.5 „ 21.6 „ 13.6 „ 6.8 „ -e- 3.9 „
~ 14.7 „ ø . L ) :
Dr. Shirasawa, Forest Exp. St., Meguro, Japan
13.2 m m 11.0 , 20.8 , 40.6 , 85.3 , 113.9 , 172.5 , 162.7 , 98.3 , 38.3 , 25.7 , 13.2 ,
74,118
(L. koreensis; L. Gm e li ni koreana NakaiJ.
Skovfrøkontoret, J. Rafn
27
1929 (L. koreensis; L. G me li ni koreana NakaiJ Nordøstlige Korea
Skovfrøkontoret, J. Rafn og Søn
74
L. 78 ' 1914 (L. kurilensis; L. Gmelini japonic a. (Reg.) Pilger)
Skovfrøkontore t,
J. Rafn 27
1915 (L. kurilensis; L. Gmelini japonica (Reg.) Pilger)
Skovfrøkontoret, J. Rafn
4 5
L. 139 1938 (L. dah urica Turcz.;
L. Gmelini tgpica).
Fra den botaniske have ved Hokkaido-Universitetet i Sapporo, Japan
Prof. Yoshio Sato, Hokkaido Imperial University, Sapporo
109
Ooersigt fortsal.
Review continued.
Prøvens nr.
Sample No.
Frøet spiret år Germina-
tion of seed, year
Proveniensbetegnelse ni. v.
Designation of provenance, etc.
Frø eller kogler leveret af Seed or cones supplied from
i Prøven an-
! vendt på for-
| søgsareal nr.
\ Sample applied i to experiment I tal area No.
Østsibirisk lærk (Larix G mel in i (Rupr.J Gordon):
L. 144 1938 (L. Coreana; L. G me lin i koreana NakaiJ Korea, Kabusan-Gun
(Kankyo Nando), 4 1 ° 5 ' n . b r . , 128°18' ø.l., 810 m o. h.
Arsnedbør: 521 mm
Dr. T. Kaburaki, Forest Exp.
Station, Keijo, Korea
107,109,114
Japansk lærk (Larix leptolepis Gordon):
L. 47 1931 Japan, Kagonotoyama, Guma, ca. 2000 m o. h., østhælde.
90 —100 årig bevoksning af ca. 20 m højde. (Træfoim:
normal).
Klimatal (Station Ikaho, 36°30' n . b r . , 138°55' ø.l.,
L. 137
691 m o. h.
J a n u a r Februar Marts April Maj J u n i J u l i August September Oktober November December
):
M . 2 C 4- 0.5 „
1.9 „ 8.7 „ 12.7 „ 17.2 „ 21.6 „ 22.0 „ 18.3 „ 12.4 „ 6.9 „ 1.4 „
, 28.1 m m 58.9 „ 71.1 „ 123.2 „ 178.5 „ 242.1 „ 286.1 „ 360.6 „ 373.6 „ 172.6 „ 75.0 „ 26.5 „
Dr. Shirasawa, Forest Exp. St., Meguro, Japan
74,118
Skovfrøkontoret, J. Rafn og Søn
107,114 L. 140 1938 Japan, landsbyen Yamagata i
prefektorat Nagano, 1400 m o.h.
„Dieses Gebiet ist die eigent- liche Heimat der Japanischen Lärche . ."
Moderbevoksningens Alder: 50—60 år.
Højde: 15—20 m.
Diam.: 20—35 cm.
Prof. Yoshio Sato, Hokkaido Imperial University, Sap- poro. (Frøet leve- ret til prof. Sato af professor, dr.
M. Fujiokaan, Tokyo)
107,109,114
14
Oversigt fortsat.
Review continued.
Prøvens nr.
Sample No.
Frøet spiret år
Germina- tion of
seed, year
Proveniensbetegnelse m. v.
Designation of provenance, etc.
Frø eller kogler leveret af Seed or cones supplied from
Prøven an- vendt på for-
søgsareal nr.
Sample applied to experimen-
tal area No.
Hybridlærk:
L. I l l
S L . 555
SL. 556 1934
1942
1942
Frijsenborg skovd., 2. genera- tion af europæisk lærk bestøvet af japansk lærk; fri bestøvning L. leptolepis S. 127 x L. decidua S. 1404. (S. 127 er krydsning mellem 2 japanske lærk i afd. 2 i Springforbi. S. 1404 er afkom af en af v. Langens lærk i Nørreskov)
L. leptolepis S. 127 x L. decidua S. 1401. (S. 127 er krydsning mellem 2 japanske lærk i afd. 2 i Springforbi. S. 1401 er afkom af en af v. Langens lærk i Nørreskov)
Planter fra Skov- træforædlingen i
Hørsholm
do.
74
74
74
BEMÆRKNINGER TIL FORSØGSMATERIALET.
Som det fremgår af ovenstående oversigt, er der for en del af prøverne ikke meddelt fyldestgørende oplysninger om moderbe- voksningernes nøjagtige beliggenhed og om de klimatiske kår, hvorunder de er opvoksede. Det h a r k u n i enkelte tilfælde været muligt at skaffe pålidelige supplerende oplysninger om disse forhold.
Der savnes i de fleste tilfælde også oplysninger om, fra hvor mange træer frøet er hentet, således at der ikke k a n skønnes over, om en prøve kan anses for at repræsentere gennemsnittet af en bevoksning (eller en gruppe af bevoksninger).
E n del af prøverne stammer fra større partier aim. handels- frø og k a n derfor godt hidrøre fra større områder, hvor vækst- kårene er forskellige.
Det vil forstås, at de nævnte mangler ved dele af forsøgsma- terialet vil indskrænke den praktiske betydning af de slutninger,
der k a n drages af forsøgsresultaterne med de pågældende prøver.
Om europæisk lærk fra den østlige del af artens udbredelsesom- råde k a n meddeles nedenstående oplysninger, der er indhentet ved samtaler og korrespondance med folk fra de forstlige forsøgs- anstalter i Czekoslovakiet og Polen.
Sudeterlærk, eller som den hedder i Czekoslovakiet Jeseniky- lærk (Jesenik = den mährisk-schlesiske sænkning), forekom- mer naturligt udbredt inden for et ca. 5.000 kvadratkilometer stort område øst-nordøst for byen Ostrava i Mähren. K. Rubner
(1943) udarbejdede — på grundlag af spørgeskemaer — i 1943 et kort over den spontane og den indførte lærks udbredelse i det nævnte område. P. Svoboda h a r i tiden 1943—45 kontrolleret Rub- ners materiale og fandt det med undtagelse af nogle små fejl på- lideligt; fra anden side i Czekoslovakiet betvivles dette dog.
Sudeterlærk er i Czekoslovakiet fra gammel tid anvendt uden for sit naturlige udbredelsesområde; blandt de mest kendte kul- tursorter af sudeterlærk er de nedenfor omtalte Hrotovice-lærk i Sydvestmähren og Kfivoklåt-lærk, der stammer fra en egn lidt vest for Praha.
Om en del af lærkeforekomsterne i Mähren, blandt andet nog- le meget smukke bevoksninger ved Hrotovice, har m a n ment, at de var naturlige forekomster, og at m a n altså her stod over for en overgang mellem alpin lærk og sudeterlærk. P. Svoboda har imidlertid gennem arkivstudier vist, at de pågældende forekom- ster stammer fra frø indført fra Schlesien (Olbersdorf) i tiden 1810—1817. I et nærliggende distrikt under samme forstadmini- stration fandtes lærk, der var af alpin herkomst.
For karpaterlærkens (tatralærkens) vedkommende skelner m a n i Czekoslovakiet mellem to typer, en højfjeldstype i Tatra- området mellem 1200 og 1500 m o. h. og subtatralærken, der sær- ligt forekommer i 700—800 m højde i Nedre Tatra (Nizke Ta- t r y ) , i F a t r a bjergene og Slovensky r å j .
Den polske lærks naturlige udbredelsesområde ligger i hen- hold til oplysninger, der for nylig er meddelt af direktøren for det forstlige forsøgsvæsen i Polen, inden for et område, der mod vest begrænses af en linie fra Raciborz (ca. 120 k m sydøst for Breslau) til byen Wloclawek ved Weichselfloden, mod nord af floden Drweca, mod øst af en linie fra byen Wyszogrod ved Weich- selfloden over Radom til byen Tomaszow Lubelski, mod syd af en linie fra Tomaszow Lubelski over Krosno og Pieniny til Raciborz.
16
De største samlede forekomster af polsk lærk findes på følgen- de lokaliteter:
Modrzewina (Mala W i e s ) , distrikt Grojec.
Trebaczow, „ Rawa Mazowiecka Gora Chelmowa,
Maj dan (Skarzysko), Blizyn,
Zagnansk
Kroscienko (Pieniny), Dukla,
Kielce.
Nowy Targ.
Dukla.
122
QZ.
_ZZ5
M P\
Fig. 1.
Beliggenheden af herkomststederne for en del af forsøgsmaterialet med europæisk lærk. Beliggenheden er angivet ved en prik og prøvens num-
mer (se ovenstående oversigt over forsøgsmaterialet).
Location of places of origin of part of the experimental material of European larch. Location is indicated by a dot and the number of the
sample (see Review of Experimental Material above).
FREMGANGSMÅDEN VED OPGØRELSEN AF FORSØGS- RESULTATERNE.
Ved hovedrevisionen, der blev påbegyndt i efteråret 1953 og afsluttet i foråret 1955, er der udført nedennævnte arbejder.
Målinger: I alle blot nogenlunde sluttede parceller er der fore- taget arealmåling, fuldtaksering (ni. stålklup) af bevoksnin- gen og højdemåling (m. Løvengreens højdemåler) på 30 stå- ende træer.
I de øvrige parceller er der foretaget klupning af et tilfæl- digt udsnit af bevoksningen og højdemåling på et antal tilfæl- digt udtagne stående træer.
Beregning af Stammemasse: Ved beregningen er der for alle par- cellers vedkommende anvendt formtal for j a p a n s k lærk efter Mogens Andersen (1950).
Opgørelse af kræftangrebets omfang: Udbredelsen af grenkræft er skønnet for hver parcel og anført efter følgende skala:
1) forekommer ikke, 2) på enkelte træer, 3) på en del træer og 4) udbredt.
Udbredelsen af stammekræft er i de blot nogenlunde slut- tede parceller opgjort ved undersøgelse af 50 træer (hvert 3die eller 5te o. s. v. alt efter parcellens totale stamtal, således at parcellen er jævnt repræsenteret). I de øvrige parceller er be- dømmelsen foretaget på et antal tilfældigt udtagne træer. Be- dømmelsen af angrebet på det enkelte t r æ er foretaget efter skalaen:
0 : intet angreb
1 : et mindre kræftsår
2 : et større eller flere kræftsår.
Beskrivelse af stammeform og grentype: Den almindeligst fore- kommende stammeform er i hver parcel karakteriseret efter følgende skala: 1) ret, 2) ret til let bugtet, 3) noget bugtet, 4) stærkt bugtet og 5) overordentlig stærkt bugtet. Den almin- deligst forekommende grentype er beskrevet m. h. t. grovhed.
Foruden de nævnte undersøgelser er der for hver parcel fore- taget notat om indblanding af andre træarter i bevoksningen, og om dennes slutningsgrad og bundflora.
Hvor der ved hovedrevisionen er gjort afvigelser fra oven- nævnte fremgangsmåder, er dette anført under omtalen af de enkelte forsøgsarealer.
Det forstlige F o r s ø g s v æ s e n . XXIII. 1. 15. n o v e m b e r 195(j. 2
18
Hvor der foreligger tidligere målinger eller beskrivelser, der kan være af betydning for belysningen af forholdene eller udvik- lingen på et forsøgsareal, er disse målinger og beskrivelser med- taget under omtalen af de enkelte forsøgsarealer.
OPGØRELSEN AF RESULTATERNE PÅ DE ENKELTE FORSØGSAREALER.
Forsøgsareal nr. 27: Østsibirisk lærk.
Forsøgsarealet er beliggende p å Frijsenborg skovdistrikt, i Norringure afd. 22. Omgivelserne er mod nord en bevoksning af Pinus Peuce plantet i 1916, mod vest yngre bøg med lærkeind- blanding og mod syd og øst j a p a n s k lærk af samme alder som lærkene p å forsøgsarealet. Terrainet skråner ganske svagt mod nord.
I en jordbundsbeskrivelse fra 1946 hedder det: „Jordbunden er dækket af 2 års nålelag, hvorunder 1 cm degraderet muld, 40—45 cm brun-sort degraderet overjord ovenpå 15—20 cm rust- jord og 10 cm gammelt allag. Undergrunden er svagt leret sand, floraen består af hindbær, skovsyre og kransemos. Antagelig h a r her tidligere været granmor, som h a r virket podsolerende på bun- den."
1:4 ooo 4o m
A f d . 23
V
P-_-
Plnus Peuee Larix 75 Larix 78
_ _ 'Afd
22 Fig. 2.
Skitse over forsøgsareal nr.
!] 27, Frijsenborg skovdistrikt.
'I Sketch of experimental area II 27, Frijsenborg Forest Di-
11 "fct"i«n" t u Hinnerup strict.
Forsøgsmaterialet omfatter to prøver af østsibirisk lærk, Larix nr. 73, leveret under navnet L. koreensis, og Larix nr. 78, leveret under navnet L. kurilensis. Der er ikke anført nogen herkomst- angivelse for de to partier.
Forsøgets start og udvikling: Planterne, der blev frembragt i forsøgsvæsenets planteskole, udplantedes i foråret 1916 p å for- søgsarealet, L. 73 udplantedes som 1/1, L. 78 som 2/0.
I sommeren 1927 h a r Th. Kaspersen tilset arealet og givet føl- gende beskrivelse: „Larix koreensis. E n smuk ung bevoksning med gennemgående velformede træer; 3 t r æ e r i en r æ k k e var væl- tede (snetryk?). Tykkeste træ var ca. 10 cm i brysthøjde. Højden ca. 8 m. Trænger til tynding. Bundvegetation: Miliegræs, bølget bunke, skovsyre, majkonval m. m.
Larix kurilensis: Ikke så store som L. koreensis, noget uens- artet, men med nogenlunde former."
I 1946 er der foretaget en måling, der også h a r omfattet hele eller en del af det stykke med jævnaldrende j a p a n s k lærk, der omgiver forsøgsarealet mod syd og øst. Resultaterne er anført således:
L. 73 (L. koreensis): højde 18.0 m, diameter 23.1 cm L. 78 (L. k u r i l e n s i s ) : „ 16.5 m, „ 21.9 cm J a p a n s k lærk: „ 19.0 m, „ 27.7 cm Ved revisionen i 1954 fuldtakseredes de to parceller, og et an- tal tilfældigt udtagne træer i de dele af det ovenfor omtalte stykke med j a p a n s k lærk, der lå n æ r m e s t forsøgsparcellerne, kluppedes.
Højdemåling blev foretaget på stående træer med Løvengreens højdemåler. I parcellen med L. 78 måltes højden på alle træerne, i parcellen med L. 73 måltes højden på 28 træer og i de japanske lærk på 20 træer. Resultaterne af undersøgelsen i efteråret 1954:
L. 73 (L. koreensis) L. 78 (L. kurilensis) J a p a n s k lærk
Parcellens totale stam-
tal stk.
37 8 (57)
Diam. i mid- delstamme- grundfladen
cm 27.9 26.0 32.5
Højd<
m 20.9 18.4 23.0 De anførte højdetal gælder højde svarende til diameter i mid- delstammegrundf laden.
I begge forsøgsparcellerne var stammeformen ret og grenene vandret udstående og af varierende grovhed, m e n i gennemsnit tyndere end på de japanske lærk. I begge parceller var lærkene dårligt oprensede. I parcellen med L. kurilensis havde alle træer- ne små kogler, i parcellen med L. koreensis varierede koglestør- relsen noget, men i gennemsnit var koglerne betydelig større end i parcellen med L. kurilensis.
20
Ved undersøgelsen d. 6. november havde alle træerne i parcel- len med L. koreensis kastet nålene, i parcellen med L. kurilensis havde to af træerne endnu nogle få nåle, medens de j a p a n s k e lærk stod med gule nåle.
Grenkræft forekom i begge parcellerne på en del træer, m e n stammekræft blev ikke iagttaget.
I parcellerne fandtes en 2—5 m høj undervækst af bøg og æ r ; bundfloraen bestod hovedsagelig af skovsyre.
Forsøgsareal nr. 45: Østsibirisk lærk.
Forsøgsarealet er beliggende på Frijsenborg skovdistrikt, i Tinning skov afd. 24. Arealets omgivelser er mod øst gammel rødgran, mod nord ung rødgran med grupper af u n g bøg i syd- kanten, mod vest lærk af omtrent samme alder som lærkene p å forsøgsarealet, og mod syd gammel bøg med selvsåninger. Ter- rainet skråner på forsøgsarealet en del mod vest.
Afd. 2 3 .
Fig. 3.
Skitse over forsøgsareal nr. 45, Frij- senborg skovdistrikt.
Sketch of experimental area No. 45, Frijsenborg Forest District.
Forsøgsmaterialet omfatter tre prøver af østsibirisk lærk, L. 59, afkom af et træ i Forstbotanisk Have i Charlottenlund, frøet leveret under navnet L. dahurica, L. 60 leveret under navnet L. dahurica, samt L. 79, der er leveret under navnet L. kurilen- sis. F o r de to sidstnævnte partiers vedkommende foreligger der ingen herkomstangivelse.
Forsøgets start og udvikling: Planterne blev leveret til F r i j - senborg skovdistrikt som 1/1, m e n var på grund af oversvøm- melse og langvarigt snelæg i priklebedene i forsøgsvæsenets plan- teskole noget medtagne, hvorfor de prikledes i en planteskole på skovdistriktet og først udplantedes som 1/1/1 i foråret 1918. Der blev plantet 1300 stykker af L. 59, 920 af L. 60 og 5165 af L. 79.
: /
1/
/
Larix / 79 /
/L a r lj * Larix / / 6o / 59 1
0
l:4-ooo 3 o 6"o m
1 sommeren 1927 tilså Th. Kaspersen forsøget og gav følgende beskrivelse af det: „L. 79 (L. kurilensis): E n ca. 5 m høj bevoks- ning med meget slanke træer. Pletvis og enkeltvis er en del træer gået ud af honningsvamp. Ifølge opgivelse af aspirant Henriksen led bevoksningen i vinteren 1925/26 stærkt af snetryk; de fleste træer var bøjede helt ned til jorden; k u n enkelte kraftige træer ragede op. Sneen blev rystet af, og træerne rettede op så godt, det lod sig gøre. I foråret 1926 blev der hugget udgåede træer (hon- ningsvamp og måske anden sygdom), og der findes nu mange udgåede træer, som burde hugges, samtidig med at bevoksningen tyndes. Mange ret store træer er fejede af råvildt. Bevoksningen er bedst mod øst. I midten og mod vest er den noget hullet. I hul- lerne selvsåede (?) birk.
L. 59 (L. d a h u r i c a ) : Meget kraftig bevoksning, ca. 6 m h ø j ; betydelig tykkere end L. 79, men af ringere form; har lidt meget af snetryk i vinteren 1925/26. Bevoksningen var da næsten helt bøjet til jorden af sneen (ifølge aspirant Henriksen). Sneen blev rystet af, og træerne rettede op. I foråret 1926 blev bevoksningen tyndet stærkt. Mod nordvest er en lille plet ødelagt af honning- svamp.
L. 60 (L. d a h u r i c a ) : Knap så kraftig vækst som L. 59, men til gengæld bedre form; led ikke så stærkt af snetryk i vinteren 1925/26. Tyndet foråret 1926. Pletvis en del udgåede træer (hon- ningsvamp)."
Ved revisionen i efteråret 195b fuldtakseredes parcellerne, og der blev med Løvengreens højdemåler målt højde på 30 træer i hver parcel, i parcellen med L. 60 på alle træerne.
Resultaterne af undersøgelsen:
Parcellens Diam. i mid- Højde totale stam- delstamme-
tal grundfladen
stk. cm m L. 59 (L. dahurica) 49 29.8 22.1 L. 60 (L. dahurica) 20 29.6 21.9 L. 79 (L. kurilensis) 176 24.8 17.7
Stammerne var i parcellerne med L. 59 og L. 60 (L. dahurica) i hovedsagen rette, dog fandtes enkelte let bugtede til bugtede;
grenene: lange, vandrette til svagt opadbuede, relativt tynde. I parcellen med L. 79 (L. kurilensis) var stammerne rette til noget
22
bugtede, en del tveger og skæve toppe forekom; oprensningen var gennemgående dårlig; grenene: vandrette til opadbøjede, noget varierende med hensyn til grovhed, i gennemsnit let grove. Der blev ikke i nogen af parcellerne iagttaget hverken stamme- eller grenkræft, det må dog bemærkes, at grenkræft ville have været vanskelig at iagttage på grund af den kraftige lavbeklædning af grenene (stærkest i parcellen med L. kurilensis).
L. 79 havde små kogler, de to øvrige prøver større kogler, i parcellen med L. 59 til dels meget store kogler.
Træerne i parcellen med L. 79 stod d. 10. november næsten uden nåle, medens lærkene i de to andre parceller endnu stod med en del gule nåle.
I parcellen med L. 79 fandtes en hel del bøgeopvækst og en- kelte indblandede birk og rødgraner; i de to øvrige parceller fand- tes en spredt opvækst af røn, bøg og eg — i den sydlige del en ret tæt bøgeopvækst.
Bundflora: Skovsyre, bølget bunke, pletvis brombær og ørne- bregne samt mosebunke.
Forsøgsareal nr. 72: Europæisk o g sibirisk lærk.
Forsøg sar ealet er beliggende på Palsgaard statsskovdistrikt, i Palsgaard skov afd. 77. Terrainet er i arealets nordlige del fladt, den øvrige del skråner let mod syd.
Forsøgsmaterialet omfatter en prøve af sibirisk lærk, L. 92, fra omegnen af Arkangelsk, samt to prøver af europæisk lærk,
Fig. 4.
Skitse over forsøgsareal nr.
72, Palsgaard statsskovdi- strikt.
Sketch of experimental area No. 72, Palsgaard State Forest District.
l : 2 o o o
1 t i l I i o So 5o u.
—— ___
Larix 32
—
Larix 92
N
1
Larix 94
L. 32, fra Graubünden i Schweiz, og L. 94, fra Zagnansk-egnen i Polen.
Forsøgets start og udvikling: De benyttede planter blev frem- bragt i forsøgsvæsenets planteskole; tilplantningen af forsøgs- arealet foregik i foråret 1932 og foretoges i rækker med 1.3 m afstand. Lærkene plantedes i blanding med lige så mange birk;
L. 92 plantedes som 2/2, de to øvrige som 1/1. Parcellerne blev efterbedret med j a p a n s k lærk. For 13—14 år siden underplante- des bevoksningerne med ædelgran og lidt rødgran.
I j a n u a r 1948 h a r E. C. L. Løfting meddelt C. H. Bornebusch følgende vedrørende forsøget:
„Af den sibiriske lærk fandt jeg ingen eksemplarer; den er efterbedret med j a p a n s k lærk.
Parcellen med europæisk l æ r k fra Graubünden var også for største delen efterbedret med j a p a n s k lærk, dog fandtes der i dens nordvestlige del en gruppe europæisk lærk af en ret grov- grenet type med store aflange kogler. Stammeformen var ret ringe med udpræget sabelform på grund af påvirkning af vesten- vinden; det højeste eksemplar var ca. 5.5 m højt.
De polske lærk blev kluppet i brysthøjde med følgende resul- t a t : Polsk lærk: Stamtal 119, diameter i middelstammegrund- fladen 14 cm, middelhøjde 8—8.5 m. Den indblandede japanske lærk h a r stamtal 25 og diameter i middelstammegrundfladen 11.6 cm, højde ca. 7 m.
Den polske lærk har en påfaldende god form, når m a n tager i betragtning, at den står på en ret vindudsat lokalitet — der fin- des ikke den hos mange lærkeformer almindelige tendens til sa- belform med hældning mod øst. Der er dog en del træer med småbugter eller tendens til proptrækkerform, men alt i alt er for- men bedre end hos de japanske lærk, der står i forsøgsparcellerne
— disse er dog ikke gode repræsentanter for j a p a n s k lærk i Dan- m a r k .
Racen er fingrenet med grenene af 2. orden trådagtige, til dels lodret nedhængende — også årsskuddet er lidt hængende. Kog- lerne er . . . små og tyndskællede. Stammebarken er meget mørk, udpræget skorpebark med længderiller. Sundhedstilstanden er god, der kunne ikke konstateres angreb af lærkekræft.
Lærken står i blanding med birk, og der er — som i opmålin- gen anført — nogle indblandede japanske lærk. I parcellens nord- østlige hjørne er lærkebestanden ren japansk — det vides ikke,
24
om dette skyldes efterbedring eller mangel på planter af polsk afstamning.
J o r d b u n d og flora er som i skovpartens birkeforkulturer — de karakteristiske planter er: Bølget bunke, blåtop, en del lys- græsser, og på nogle steder med bedst omsætning hindbær."
Ved revisionen i efteråret 1954 fuldtakseredes parcellen med polsk lærk, og der blev målt højder på stående træer med Løven- greens højdemåler. P å grund af underplantningen med ædelgra- ner og rødgraner, der ved revisionen havde en højde af 1.5—3.5 m, var det ikke muligt at måle mere end 20 højder, ligesom det ikke var muligt at måle højder på de indblandede j a p a n s k e lærk. Dia- meteren i middelstammegrundfladen var for den polske lærk
(107 stammer) 20.0 cm og den tilsvarende højde 13.9 m. Diameter i middelstammegrundfladen for de japanske lærk (målt på 18 træer) var 18.7 cm, og højden skønnedes at være omtrent som den polske lærks.
Der blev ikke iagttaget hverken stamme- eller grenkræft; men det må bemærkes, at grenkræft ville være vanskelig at iagttage på de stående træer på grund af den stærke lavbeklædning af grenene.
Stammeformen v a r ret til let bugtet. Barken på stammerne var en udpræget „krokodillebark". Grenene: Vandrette til opad- bøjede (på enkelte træer med særlig lange grene var disse hæn- gende), grenene af 2. orden var hængende. Grentykkelsen varie- rede fra tynd til noget grov, men grenene var i gennemsnit noget grovere (og længere) end i parcellerne med lærk af samme her- komst på Nødebo skovdistrikt (se forsøgsareal nr. 74).
I parcellen med den alpine lærk, L. 32, fandtes en halv snes stærkt sygnende træer tilbage med højder fra 6 til 9 m.
Af den sibiriske l æ r k (L. 92) fandtes intet spor.
Forsøgsareal nr. 74: Europæisk, sibirisk, østsibirisk o g japansk lærk samt hybridlærk.
Forsøgsarealet er beliggende i Gribskov, på Nødebo skovdi- strikt, afd. 488. Terrainet er svagt bølget til bølget, bortset fra en smal strimmel mod øst og sydøst, hvor der er et ret stærkt fald mod disse verdenshjørner.
Arealet var før proveniensforsøgenes anlæg bevokset med gammel bøg og lidt eg i den østlige del. Bevoksningen blev afdre- vet i brede bælter, og i t a k t hermed er proveniensforsøget blevet udvidet.
J o r d b u n d s f o r h o l d e n e er u n d e r s ø g t af f o r s t k a n d i d a t Vagn Jen- sen i e f t e r å r e t 1945 v e d b e s k r i v e l s e r af j o r d p r o f i l e r og s l æ m n i n g s - a n a l y s e r af u n d e r g r u n d s p r ø v e r . R e s u l t a t e r n e af de f o r e t a g n e u n - d e r s ø g e l s e r er g e n g i v e t i n e d e n s t å e n d e o v e r s i g t over p r o f i l b e s k r i - v e l s e r n e og i t a b e l I. J o r d b u n d s h u l l e r n e s p l a c e r i n g f r e m g å r af s k i t s e n over f o r s ø g s a r e a l e t (fig. 5 a og 5 b ) .
Profilbeskrivelser:
Hul Dybde u n d e r nr. overfladen
cm
I. 0—8 græstørv, let degraderet m u l d ;
8—68 skør, meget svagt degraderet brunjord;
68— lyst, gråt, svagt leret til leret sand. En del større sten. Ingen kalkreaktion.
II. 0—13 græstørv, skør, let degraderet muld;
13—50 skør, meget svagt degraderet b r u n j o r d ;
50— lyst, gråt, svagt leret sand. En del sten. Ingen kalk- reaktion.
III. 0—9 græstørv, let degraderet m u l d ;
9—40 skør, lys, meget svagt degraderet b r u n j o r d ; 40— lyst, leret, gråt med brune skjolder. Ingen kalk-
reaktion.
IV. 0—9 græstørv, let degraderet m u l d ;
9—40 skør, lys meget svagt degraderet b r u n j o r d ; 40—80 rødligt, meget svagt leret sand. En del sten.
80— lyst, gråt, svagt leret til leret sand. Ingen kalk- reaktion.
V. 0—10 græstørv, let degraderet m u l d ;
10—45 skør, lys, meget svagt degraderet b r u n j o r d ; 45— lyst, svagt leret til leret sand, gråt med b r u n r ø d e
skjolder. Ingen kalkreaktion.
VI. 0—12 græstørv, let degraderet m u l d ;
12—45 skør, lys, meget svagt degraderet b r u n j o r d ; 45— lyst leret sand til sandet ler, jævnt gulbrunt. Ingen
kalkreaktion.
F i g . 5a.
Skitse over forsøgsareal nr. 74, Nødebo skovdistrikt. Cirklerne viser jordbundshullernes placering (se side 25). Bogstaverne L, A, D og S betegner parceller med henholdsvis lærk, Abies grandis, douglasgran
og sitkagran.
Sketch of experimental area No. 74, Nödebo Forest District. The circles indicate location of soil pits (see page 25). Letters L, A, D and S denote plots with Larch, Giant fir, Douglas fir and Sitka spruce, respectively.
jordbundshullernes placering (se side 25). Bogstaverne L, A, D og S betegner parceller med henholdsvis lærk, Abies grandis, douglasgran
og sitkagran.
Sketch of experimental area No. 74, Nödebo Forest District. Circles indicate location of soil pits (see page 25). Letters L, A, D and S denote plots with Larch, Giant fir, Douglas fir and Sitka spruce, respectively.
28
Hul Dybde u n d e r
VII.
VIII.
IX.
overfladen c m 0—10 10—50 50—80 80—
0—11 11—50 50—
0—17 17—90 90—
græstørv, let degraderet muld;
skør, meget svagt degraderet brunjord, foroven no- get humuslioldig;
svagt leret, groft sand med noget g r u s i n d h o l d ; svagt leret til leret sand, lyst, jævnt gulbrunt. In- gen kalkreaktion.
nålelag, let degraderet m u l d ;
meget svagt degraderet, humuslioldig b r u n j o r d ; lyst, gulbrunt, svagt leret til leret sand. Ingen kalk- reaktion.
græstørv, let degraderet muld;
meget svagt degraderet brunjord med mange rød- der;
svagt leret til leret sand, noget grusindhold. Ingen kalkreaktion.
T a b e l I.
Slæmningsanalyseresultater af u n d e r g r u n d s p r ø v e r fra forsøgsareal nr. 74, Nødebo skovdistrikt.
Results of sedimentation analyses on C-horizon samples from experi- mental area No. 74, Nödebo Forest District
1
Hul1 Pit nr.
No.
| I II I I I IV V VI VII V I I I IX
Prøven udtaget i en dj'bde af
cm Sample taken at a depth of
cm
85 90 90 100 80 80 90 70 110
Grus-pct.
(20 — 2 mm) Gravel per-
centage (20-2 mm)
8.5 11.5 5.1 3.4 4.2 2.6 2.4 5.4 4.2
1 procent af finjord under 2 m m fraregnet kalk og
Percentage of fine earth belo Grovsand
( 2 - 0.2 m m ) Coarse sand
0.2 mm) (2- 40.0 44.7 43.9 42.2 41.0 41.4 49.4 41.4 49.4
Finsand (0.2—
0.02 m m ) Fine sand
(0.2—
0.02 mm) 51.3 47.0 39.9 46.8 46.6 46.9 43.9 46.2 40 0
humus
v 2 mm, less lime and humus Melsand
(0.02—
0.002 m m ) Silt (0.02 — 0.002 mm)
7.1 5.8 12.0 9.4 8.4 8.5 4.7 10.0 7.4
Ler
< 0 . 0 0 2 m m Clag below 0.002 mm
1.6 2.5 4.2 1.6 4.0 3.2 2.0 2.4 3.2
Forsøgets start og udvikling:
Plantematerialet blev frembragt i forsøgsvæsenets planteskole ved Egelund, dog er planterne af de to hybridlærk, SL 555 og SL 556 leveret af Skovtræforædlingen i Hørsholm, og planterne af L. nr. 98—106 er leveret til forsøgsvæsenet som 1/0 af Forstrat Nicolai, Danzig.
Parcellerne m e d : L. 28*) (Engadin) og L. 92 (sibirisk lærk fra omegnen af Arkangelsk) er plantet som 2 / 3 ; L. 29 (Tyrols lavskove), L. 30 (Briancon), L. 31 (Skotland) og L. 76 (østsibi- risk lærk fra det nordøstlige Korea) som 2 / 2 ; L. 32 (Graubünden), L. 34 (Graubünden), den nordlige parcel m. L. 94 (Polen), L. 96 (Vestalperne), L. 97 (Skotland, D a r n a w a y ) , L. 116 (sudeterlærk), L. 117 (sudeterlærk), L. 118 (sudeterlærk), L. 120 og 122 (begge k a r p a t e r l æ r k ) , L. 123 (Polen, Chelmowa Gora), L. 125, 126 og 127 (Tyrol), L. 129 (Mähren), L. 130 (Burgenland), L. 131 (Wechsel i Østrig) og L. 132 (Nedre Østrig) som 1/2; L. 33 (Graubünden), L. 47 (japansk lærk fra Kagonotoyama) og L. 70 (østsibirisk lærk fra Kankyo Hokudo) som 2 / 1 ; den sydlige par- cel m. L. 94 (Polen) som 1/3; L. 95 (Skotland, Arndilly Banff), L. 110 (prøveflade BI), L. 111 (hybridlærk fra Frijsenborg), SL.
555 og SL. 556 (hybridlærk fra Arboretet i Hørsholm) som 1/1;
L. 98—106 (Nicolais elitelærk) plantedes som 1/1/2/2.
I foråret 1933 plantedes i hakkede huller på 1.25 X 1-0 m af- stand parcellerne med L. 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 76, 92 og den nordligste parcel med L. 94. Om vejrforholdene i plantningstiden (10. april— ? ) er noteret følgende: „Vejret var med und- tagelse af d. 15. april, hvor det sneede stærkt, meget tørt og varmt, størstedelen af tiden solskin og skyfri h i m m e l . . . "
Parcellerne med L. 47, 70, 95 og den sydligste parcel med L. 94 er plantet i foråret 1934. Om plantningen hedder det i et brev af 22. april 1934: „Plantningen går godt fremad; heldigvis har vi fået lidt regn, hovedsagelig om natten, og det har hjulpet svært på planterne; inden regnen kom, fik jeg skaffet vand til vanding af de nedslåede partier, så jeg håber, resultatet i år bliver betyde- ligt bedre end sidste år . . . "
*) Vedrørende de mere indgående oplysninger om de enkelte prø- vers herkomst henvises til foranstående oversigt over forsøgsmateria- let (side 6).
30
I foråret 1936 plantedes parcellerne med L. 96, 97, 110 og 111.
Parcellerne med Nicolais elitelærk (L. 98—106) plantedes på 1.25 X 1-50 m afstand i foråret 1938.
I foråret 1940 plantedes parcellerne med L. 116, 117, 118, 120, 122, 123, 125, 126, 127, 129, 130, 131 og 132. De parceller, der nu står med sluttede bevoksninger, er plantet på 1.25 X 0.8 m af- stand; for de øvrige parcellers vedkommende er det nu vanskeligt at afgøre med sikkerhed, hvor stor planteafstanden h a r været ved starten.
Parcellerne med SL. 555 og SL. 556 er plantet i foråret 1944 på arealer, hvor der stod mislykkede douglasgrankulturer med efterbedring af rødgran. En del af rødgranerne blev bevaret, så- ledes a t lærkebevoksningerne fra starten har indeholdt fra 15—
50 % rødgran.
O m udviklingen i de enkelte parceller i de første år efter plant- ningen foreligger der k u n ovennævnte oplysninger om plantnin- gen fra 1933; men omfanget af og alderen på rødgranefterbedrin- gen viser, at der også i mange af plantningerne fra 1940 h a r været en betydelig planteafgang i det eller de første år efter tilplant- ningen.
Revisionen i sept.-oktober 1953.
Ved denne er der i hovedsagen benyttet de side 17 nævnte fremgangsmåder, dog er der ikke foretaget arealmåling eller be- regning af de stående masser. Ved højdemålingen er anvendt Blume-Leiss højdemåler. Bevoksningerne i de parceller, hvori der findes faste prøveflader, er målt i foråret 1953 af forsøgsvæsenets træmålingsaf deling.
Resultaterne af målingerne og beskrivelserne fremgår af ta- bel II og af nedenstående sammendrag af forsøgsresultaterne. De anførte tal for diameter og højde gælder henholdsvis diameter i rniddelstammegrundfladen og den tilsvarende højde. For de ikke sluttede parcellers vedkommende er tallene for diameter og højde anført i parentes.
Sammendrag af forsøgsresultaterne.
Vækstbetingelserne for europæisk lærk på dette areal, hvor m a n i praksis formentlig k u n ville anvende denne træart p å de højestliggende partier, er utvivlsomt alene på grund af de varie- rende terrainforhold temmelig uensartede. Dette samt de forskel-
