Af Albert Thomsen.
I
første B ind af » S k a a n e s O v e r g a n g f r a D a n m a r k t i l S v e r i g e « (1906) giver K nud Fabricius S. 156 ff. en Redegørelse for de indviklede F o rh an dlinger, som 1660— 61 fø rtes m ellem den danske og den svenske Regering om det Vederlag, der skulde ydes for Tilbagegi velsen a f B ornholm til den danske Konge.
R esultatet blev en O verenskom st af 3. Ju li 1660, ifølge hvilken B ornholm skulde overgives til Kong F rederik, m od at Kongen til Gengæld tilvejebragte 8500 T dr. H a rtk o rn skaansk, adeligt Jordegods, som skulde overleveres til den svenske K rone inden næstfølgende St. H ans Dag. Kongen skulde opkøbe Godset, og en Kom m ission m ed svenske og danske M edlem m er fik til Opgave a t fo rh an d le m ed E jern e og tak sere de E jendom m e, der kunde blive T ale om.
I M arts 1661 forelaa der fra de danske K om m issæ rer en Liste over 14 Godser »som til Kongl. Maj. og K ronen Sverige for Bor- ringholm s Vederlag k a n cederes og afstaas«; m en da Svenskerne efter en indgaaen d e Undersøgelse kasserede en Del a f det til
budte, og egentlig k u n v ar tilfredse m ed 4 a f Godserne, m aatte m an fra d an sk Side kom m e m ed a n d re Forslag; m an næ vnte saa- ledes H en rik T hotts E jendom , Gladsakse, i det østre Skaane. En ny Liste præ senteredes d. 23. April; Svenskerne accepterede, men i sidste Ø jeblik kom der Bud fra København, at m an gerne vilde have strøget to a f Aksel U rups Gaarde, Belteberg og Hviderød, af Listen og i Stedet afgive H enrik T hotts G l a d s a k s e og
S v a b e s h o 1 m. Og saaledes blev det. Den 5. Maj var V eder
lagets Størrelse og Art endelig bestem t. Nu blev det saa Kong F rederiks Sag a t holde de Adelsmænd skadesløse, som h avde stil
let deres Godser til hans Raadig'hed; de m aa tte have K om pen
sation i dansk Krongods. De tre, som havde afgivet m est, var Joakim Gersdorff (c. 3000 T dr. H tk.), Ove Gedde (c. 1740 Tdr.
Htk.) og H enrik T h ott (1450 Tdr. H tk.).
F o r T hotts Vedkom m ende ordnedes Sagen saaledes, at Kongen i Skøde af 20. Aug. 1601 overdrog h a m H o l b æ k S l o t m ed L adegaarden og en Del Bøndergods.
H en rik T h o tt1) til Bolting'gaard var født 1606 som Søn af C hristen T h ott og Sophie Below. H an studerede nogle Aar ved udenlandske U niversiteter, var siden 1628 an sat i Kancelliet, til h a n 1635 gik u d i Provinsstyrelsen som Lensm and, først 1635— 41 i Stavanger, derefter 1641— 48 p a a Bergenshus og 1648— 60 paa D ronningborg, m ed en Afbrydelse und er Svenskekrigen. I Sta- vangertiden havde h a n som O b erstløjtnant K om m andoen over to F æ n n ik er Knægte.
H an ejede T id efter and en adskillige store Godser, p a a Fyen Bolting'gaard ved Ringe, i Jy llan d F a a ru p , K jeldkær, H astrup og H alvp arten af Bjørnsholm , og i S kaane Gladsakse og Svabesholm f S v in e b je rg '. Nogen frem ragende A dm inistrator eller Økonom h a r h a n næ ppe været, th i store G æ ldsforpligtelser2) tvang h am efterhaan den til at sælge det ene efter det andet a f Godserne. Og A fstaaelsen af de to skaan sk e E jendom m e 1661 ruin ered e h a m fuldstændig.
G ladsakse laa tæ t Vest for Sim risham n og Svabesholm c. 15 km N ord for denne By; begge Godser v ar i god D rift og særdeles værdifulde. Alene Gladsakse v ar sat til 470 D alers aarlig In d tægt, og m edregnedes det tilhørende Bøndergods, Møller og Skove
i) Dansk biogr. Leksikon, 2. Udg. 24. Bd. 43. — Danmarks Adels Aarbog 1900, 443.
O Han nævnes saaledes 1647 blandt den lange Række Adelsmænd, der skyldte den rige Holbæk-Borgmester, Mogens Christensen, Penge.
(til 850 Svins O lden), ku n de G aarden give c. 2000 D aler om A aret3) .
Det vilde derfor være naturligt, om T h o tt kviede sig ved at afhæ nde disse Ejendom m e, da de danske K om m issærer h e n vendte sig til ham , og fø rst Dagen inden den endelige Overens
kom st blev de enige m ed h am ; h a n h a r sikkert givet efter, fordi h a n forstod, at h a n ku nd e vise Kongen en Tjeneste ved at bringe dette Offer. Og saa h a r h a n naturligvis slaaet sin Lid til Kom m issærernes F o rsik rin g om, a t M ajestæ ten vilde holde h a m fu ldt u d skadesløs m ed Krongods Vest fo r Øresund.
U nder 9. April 1660 var H enrik T h o tt udnæ vnt til Stiftslens
m an d over A arhus Stift og fra 1. Maj s. A ar tillige til A m tm and over A arh usgaard Len4). Men allerede næste Aar, d. 23. Jun i, fik h a n O rdre til at overtage Posten som A m tm and over Holbæk Len, a a b en b a rt sam tidig med, at h a n h a r indvilget i a t m odtage H olbæk Slot m ed tilhørende Krongods som K om pensation for de skaan sk e Godser. H ans A m tm andsvæ rdighed over det nye H ol
bæ k Amt, der k u n bestod a f Merløse og T use H erreder, varede dog ikke længe; allerede 1. Maj 1662 fritoges h a n for A dm ini
strationen h e ra f5).
Kongens Skøde6) p a a H olbæk Godset er d ateret 20. August 1661, og herefter fa a r h a n til E jendom for sig og sine A rvinger
»efterfølgende Vores Gods, liggendes udi Vort L and Sjælland, som hidtildags h av er ligget til Vort Slot Fiolbæk, m ed a l dets H erlig
h ed og rette Tillig'gelse nem lig fø rst Slottet m ed tilliggende Lade- gaards Enge og M ark sam t Skoven, som er sat og takseret til
sam m ens for tresindstyve tre T ø n d er h alvfem te Skæppe Hart"
korn, sam t og den forefundne Bygning . . . . D ernæ st efterskrevne G aarde og Gods . . . . « , ialt c. 780 Tdr. H a rtk o rn i M erløse og T use H erreder.
s) Fabricius’ anf. Bog, Noterne.
4) Bloch: Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark, S. 107.
5) Ant. Sted S. 22.
o) Rigsark. Original Saml. p. Pergament, Holbæk Slot No. 1. Trykt i Uddrag i »Kronens Skøder« II 98.
Henrik Thott. Efter Maleri paa Gaunø (Kopi fra 18. Aarh.).
T h o tt m aa h u rtig t efter a t have holdt sit Indtog p a a det lille Slot have faaet et In d try k af, at H erlighederne var noget større p a a P a p ire t end i Virkeligheden. Og som et Supplem ent m odtog h a n efter kgl. Skøde7) a f 2. Ju li 1662 noget m ere Jordegods i de to H erreder; b lan d t an d et de saak ald te »Slottens Huse«, nogle L ejevaaninger, som H olbæ kkerne a f tidligere L ensm æ nd havde faaet Lov at bygge p a a Slotsgrunden.
Ved disse M ageskifter v a r P risen p a a 1 Td. H a rtk o rn sat til 50 Rdlr.; de skaan sk e Godser beregnedes lil 920 Tdr. 1 Skp.,
7) »Kronens Skøder« II 138.
hvilket giver 46.009 Rdlr. 1 O rt og 5 Skiil. I Stedet herfo r m od
tog T hott Krongods l'or 51.802 Rdlr. 1 O rt 11 Skiil.; Differencen ordnedes ved en Afregning af 2. Nov. 1661. Saa skulde begge P a rte r være tilfredse.
Men det v ar T h o tt ikke. E fte rh aa n d e n som h a n fik gennem- gaaet Godsets Jordebøg'er og set, h v a d de enkelte G aarde skulde svare i Afgifter, og sam m enlignet det med, hv ad B ønderne i Reali
teten svarede, blev h a n k la r over, at h a n hav de g jort en daarlig Handel.
H vorledes v ar da T ilstan den p a a dette gam le Krongods n u efter Svenskekrigene?
Selve Slottet, der bestod af to m iddelalderlige Stenhuse og et P a r nyere B indingsvæ rkslænger, blev i den Grad m olesteret u n der den svenske Besættelse, a t det k u n m ed store B ekostninger lod sig sætte i beboelig Stand igen. D a hverken T h o tt eller de følgende E jere havde Mod og Lyst til at gøre noget videre ved det, fo rfald t det m ere og m ere; den ene Bygning efter den anden m aa tte brydes ned, og ved Aar 1700 var der næ ppe andet end Voldstedet og Gravene tilbage.
De to Kom m issærer, Christian Daa og Niels Parsberg, der for K om m issionen af 13. Dec. 1660 til Besigtigelse a f Kronens Gaarde vedrørende T ilstanden efter Svenskekrigen, skulde undersøge H ol
bæk Slots og Lens Tilstand, h a r u d arb ejd et en Beretning, der b ilagt m ed et In v en tariu m og nogle Tingsvidner h a r ligget i Kom m issionens A rkiv i Rigsarkivet, m en desværre h a r de vigtige Bi
lag, som kun d e give O plysninger om F orholdene efter Krigene, ikke væ ret til at finde i m ange A ar8).
D erim od findes der en J o r d e b o g o v e r H o l b æ k L e n 9), dateret 15. F e b ru a r 1661 og u d arb ejd et a f T hotts Forgæ nger, L ensm and E rik Banner. Det h ed der heri: »Belangende Ladegaar- den, saa er til den en tem m elig Del Jord, m en en hel Hob af sam m e Jo rd er ikke tjenlig at dyrke eller saa udi, h v o raf i fo r
rige Tider, den Stund Bonden v a r ved Magt, aarligen ungefæ r er
s) De manglede allerede, da Bidstrup i 1901 skrev »Østifternes Købstæder un
der Svenskekrigen«, i »Arkiv og Museum« I 252.
9) Rigsarkivet.
blevet saaet 20 Tdr. Rug og 150 T dr. Byg. Desligeste k a n og ungefæ r aarligen avles 150 Læs Hø. Men n u befindes Bønderne her til Slottet liggendes saa forarm ede og fo ru den Bæster og Kvæg, a t de ikke er gode for at pløje til 30 Tdr. Sæd«.
Sam m e Jordebog giver tillige en tem m elig trøstesløs Oversigt over T ilstanden p aa selve Krongodset, der bestod a f 725 Tdr.
1 Skp. H artko rn, fordelt m ed 405 T dr. V2 Skp. H/ 2 Fdk. 2 1/2Alb.
I V2 Penning H a rtk o rn i Merløse H erred og 320 Tdr. 1 Skp.
V2 Fdk. i Tuse H erred, heri m edregnet Værdien ogsaa a f de øde Gaarde. I Skødet til H enrik T h o tt v a r K rongodset a n sat til c. 780 Tdr., m ens E rik B anner altsaa h e r k u n sæ tter det til c. 725 Tdr., saa det er næ ppe h an s Jordebog, der er m ageskiftet efter.
I denne hedder det saa videre, a t i Merløse H erred v ar 13 af Kronens Gaarde »øde og a f F jen d en afbrudt«, 6 »øde«, 1 »slet øde«, 7 »øde og slet afbrudt«, 24 B ønder betegnes som »forar
mede« og k u n 2 er »tem melig ved Magt«. Det ser ligesaa trist ude i Tuse H erred: 5 G aarde »øde og af F jen d en afbrudt«, 16 »øde og afbrudt«, 6 »øde«, 3 B ønder kaldes »ganske forarm ede«, 9
»slet forarm ede«, 4 »helt forarm ede«, 1 »helt fo rarm et og G aar
den ruineret, saa den er næ sten øde«, 3 »var øde, er nylig besat«, 1 Selvejergaard »tem melig ved Magt«, en anden »slet forarm et«, og k u n 4 Fæ stegodser er »tem melig ved Magt«. Nær ved 100 B øndergaarde er saa forringede i T ilstan d og Værdi, at det m aa være en Selvfølge, at de ikke k a n svare de Ydelser, de er sat til, og 54 af dem er slet ikke beboede.
Næste Aar, 1662, lod T h o tt u darb ejde en Jordebog10), som gi
ver et lignende Billede. Ved en Mængde Gaarde sta a r der »øde«
eller »afbrudt«, og h a n opgør det Gods, »som er øde og næsten slet afbrudt«, til 314 Tdr. 2V2 F dk. 3 Alb. H artko rn. E n tredje Jordebog11) fra 7. Aug. 1663 sæ tter T allet til 359 Tdr. 1 Skp.
1 F dk. 1 Alb. H artkorn.
Om L adeg aard en hed d er det i M atriklen 1662, at »den er gam mel og brøstfæ ldig, m ed 50 F ag gam le Ladehuse«. Dens Jord-
10) Kommiss, til Besigtigelse over Kronens Gaarde m. m. vedr. Tilstanden ef
ter Svenskekrigen. Rigsark.
n) Samme Kilde.
tilliggende og Udsæd om tales i lignende U dtryk som i E rik B an
ners førnæ vnte Jordebog, idet der dog gøres opm æ rksom paa, at den ene Tredjedel hviler h v ert Aar, saa der ialt k u n k a n blive Tale om en aarlig Udsæd p aa 113 T dr. 2 Skp. Rug og Byg. Der findes nok »en tem m elig Del Jord, dog en Del deraf er ej syn
derlig fru g tb a r eller tjenlig til Sædeland«. A realet beregnes sta dig som i Skødet til 63 T dr. 41/ 2 Skp. H artk orn.
Skoven, som om tales i Skødet, v ar dels »Skaret« ved Jyderup, dels H olbæk Lund, Vest fo r Slottet; denne k a n ikke takseres i M atriklen, »eftersom det er øde og aleneste nogle faa T ræ er d er
ude, som Toppen findes at være afhuggen«.
Slottets »Gadehuse« er ikke in d fø rt i nogen Jordebog, og Be
boerne h a r ingen Avl og svarer derfor heller ikke Landgilde, Uge
dage eller Arbejde. At de derim od svarede en Pengeafgift, næ v
nes ikke h e r i M atriklen.
Den lille Slotsmølle, som drives a f Vandets F a ld fra V oldgra
ven til F jorden, kaldes »øde og ubrugelig«.
T ilstan d og V ilkaar var naturligvis ikke værre h e r p aa H ol
bæ k Slots Godser end i de fleste an d re Egne, der havde været b esat af de fjendtlige Tropper, m en det und skylder jo ikke, at m an fra Regeringens Side havde b a a re t sig m indre pæ n t ad over
fo r H en rik T hott, da m a n fik h a m til a t m odtage dette Gods, ligesaa lid t som m an forstaar, at h a n ik ke grundigere undersøgte dets reelle Værdi inden M ageskiftets Afslutning.
K un et P a r A ar fik h a n Lov a t være H erre p a a Slottet; h an h a r ogsaa boet h e r en k o rt Tid; i en S trid om Stolestader i St.
Lucius K irke tales der om de fem Stolestader »som altid h a r lig
get til Holbæks Slot og ere benyttede a f H enrik T hott, han s F ru e og Tjenere«12). Men F orholdene i den lille, forfaldne G aard in d bød ikke til længere Ophold.
Det varede ikke længe, inden hans K reditorer begyndte at lade høre fra sig, og n a a r h a n ikke ku n d e k lare for sig m ed rede Penge eller an d re Værdier, tog de Stykke for Stykke a f hans Jordegods.
Allerede i 1666 og 67 m istede h a n Slottets 63 T dr. H tk., saaledes
i2) Tingsvidne af 26. Maj 1678.
de 35 Tdr. efter en H øjesteretsdom 13) 22. Aug. 1667 for 1600 Rdlr., som h a n skyldte til et Legat for tyske Præ steenker i København.
T ho tt protesterede og ansøgte om, at en Indførselsforretning i God
set m aatte blive kasseret, dels fordi den m edtog Slotsmøllen, som ydede 2 P u n d Mel aarligt, og Slottets Gadehuse, som svarede 30 Rdlr. aarlig, og disse V æ rdier v a r i Indførslen udlag t fo r intet, og desuden tilbød h a n at stille andet Jordegods til Disposition, blot hans H ovedgaard m aatte blive skaanet. Men H øjesteret afviste hans Protest, b lan d t andet fordi h a n ikke havde frem lagt nogen Specifikation p aa det Gods, h a n vilde udlægge til sine K reditorers Fornøjelse.
Den læ rde og m eget vindskibelige Filolog, Professor Bertel Bar
tholin (1614— 90) opkøbte F o rd rin g ern e p aa Slotsgodset og blev derved fra 1669 T hotts E fterfølger som E je r af H olbæk Slot og L adegaard. Til gode P riser solgte h a n fø rst Slottets Gadehuse til Borgerne, derefter Skovene og O verdrevet ude ved Jyderu p og en
delig 1676 H ovedparcellen m ed Slot og L adegaard. Ved denne sidste F o rretn in g v a r h a n ved at kom m e i Klemm e11), idet han først solgte til F rih e rre M ouritz v. Putbus, Løvenborg, d. 19. Jan.
1676 fo r 3000 Rdlr. og derefter fo rtrø d det, nægtede at give Skøde og d. 25. solgte Godset til F ru Hilleborg Rosenkranz, Vognserup, som tog det i Besiddelse og tilbød det til F rih e rre n fo r 4000 Rdlr.!
Men P u tb u s klagede til K onsistorium , der døm te B artholin til at skaffe h a m et lovligt Skøde, og H øjesteret stadfæ stede D om m en 20. Ju n i; saa d. 29. fik F rih e rre n sit Skøde og blev den nye H erre til H olbæk Slot.
Men ogsaa de 780 H a rtk o rn Bøndergods, som H enrik T hott havde faaet a f Krongodset, blev lidt efter lidt fratag et h am a f Kre
ditorerne, saa h a n til sidst k u n havde de øde, afb ru d te og ube
boede G aarde tilbage.
Som en gam m el og fattig M and tog h a n Bolig i Sorø; alle hans H ovedgaarde var gaaet tabt, de sikre Indtæ gter som Lensm and havde h a n ikke m ere, selv A m tm andsstillingen i Holbæk havde
w) Top. Saml. p. Papir. Holbæk Slot Nr. 22 b.
14) Ilolb. Købstads Historie I 326.
12
h a n m aa tte t give A fkald paa; tilbage v ar k u n en Del spredt Bøn
dergods, isæ r i H olbæk Amt, m en det havde ringe Værdi. 1671 solgte h a n en øde G aard i Søllinge p a a Fy en, vistnok den sidste Rest af h an s fæ drene Gods, Boltinggaard. I Sorø boede som Enke h an s Søster, den bekendte læ rde S kribent og Oversætter, F ru B ir
gitte T hott; m aask e h a r h u n givet h a m en H aandsræ kning, n a a r det kneb mest.
H erfra Sorø sendte h a n saa d. 9. Aug. 1672 en Ansøgning15) til C hristian den F em te om en liden Forlening til U nderhold i h an s høje A lderdom ; i Skrivelsen henviser h a n til, a t h a n i 1661 afstod G ladsakse og Svabesholm til Kongens salig F a d e r og fik i Stedet H olbæk Slot m ed tilliggende Gods, m en af dette var 357 Tdr.
H a rtk o rn ganske øde, m ens hans svenske Gods v ar fuld t besat m ed Bønder. Ved det M ageskifte h avde h a n lid t et T ab p aa 15.725 Rdlr. Den gam le Konge havde da ogsaa lovet h a m nogen E rs ta t
ning, og nu sidder h a n i stor A rm od og V idtløftighed og savner Midler til a t betale sine K reditorer med.
9. Septem ber sendte Kongen et Missive til de tilforordnede i K am m erkollegiet og kræ vede en Indstilling; denne forelaa d. 31.
O ktober15), og Kollegiet erin d rer h e r om, hvorledes T h o tt m ed stor Villighed afstod sine skaanske Godser, m ens a n d re undslog sig, og indrøm m er, at H olbækgodset v a r »helt ringe og øde«, saa h a n led et sto rt T ab ved M ageskiftet, og n u h a r hans K reditorer berøvet h am det hele, saa h a n lever i sto r Armod, h v orfor det indstilles, at der forundes h a m og hans H u stru en livsvarig Pension.
N edenunder Indstillingen h a r Kongen m ed enevældig O rtografi bem æ rket: »paa Mig sckal intet fattis, w ed I k u n m edel D ir til«.
D et ser im idlertid ikke u d til, at de høje H errer h a r fundet Middel dertil, og da V interen er gaaet, skriver H enrik T h o tt igen til Kongen, dat. Sorø 31. M arts 167318). H ans K reditorer h a r taget hans bedste Gods, hvo rfo r h a n ikke i nogle Aar h a r k u n n e t svare K ontribution a f sit tiloversblevne øde Gods, og h a n »indflyer til E ders kong. Maj. m ed alleru n derd anigste Bøn og Begæring om
!5) Holb. Slots Ladegaards Godsarkiv. L. A.
is) Holb. Slots Ladegaards Godsarkiv. L. A.
naadigste F o rsk aan sel for den Skat, som rester af 46 T dr. (Htk.) øde Gods, hvilket Gods jeg m uligens k un d e herefter faa besat eller solgt til m it U nderhold og daglig Fornødenhed«. H an henviser til, at F red erik III tidligere engang eftergav h am S katten a f noget øde Gods, som K reditorerne d erefter tog i Betaling. »Og dersom Gud havde længere sparet m in sal. og højlovlig Konge, da havde m ig visseligen bleven givet nogen R estitution for m in erlidende nogle T usinde Rigsdalers Skade ... og for m in tro Tjeneste i Freds- og F ejd etid . . . . S aad an E ders kongl. Maj.s store N aade im od mig gam le M and m ed H u stru og B arn vil vi bede Gud den alm ægtig rigeligen a t belønne og Eders kongl. Maj. udi et lan g varigt Regim ente erholde, forblivendes m ed Liv og Blod Eders kongl. Maj.s allerunderdanigste tro T jen er H enrich Thott«.
Ansøgningen er d. 10. April p aategnet a f H olbæk-A m tm anden, Jørgen Biellce, som bek ræ fter Sandheden i T hotts O rd og peger paa, a t Kongen ikke er tje n t med, at de 46 T dr. Htk. bliver k o n fiskeret, for det vil da blive endnu vanskeligere a t faa dette Gods
»besat« m ed B ønder eller solgt.
Det drejede sig om nogle G aarde i Grandiose, Bonderup, T jør- nede og Sandby, a f H olbæk Slots Bøndergods.
Længe varede det ikke, fø r T hott, som utaalm odig ventede p aa en Afgørelse, igen skrev til Kongen; d. 4. August sam m e Aar (4673) beder h a n om en lille aarlig U nderstøttelse p a a G rund af Tab ved det bornh olm ske Vederlag. I Brevet k ald er h a n M ajestæ
ten: »en Gud p a a Jord en :« 17)
Men et P a r Uger senere indkom en Ansøgning til K ongen1'), skrevet af D atteren, Sophie T h o tt, p a a sin F aders Vegne. H an h a r nem lig, som h u n skriver, b rag t i E rfarin g, at en sa ad a n aarlig Pension k u n k a n opnaas som særlig kongelig N aadesbevisning og ikke k a n søges som en »Pretention«, og derfor »har h a n . . . . b e
falet mig, at efterdi h an s h øje Alder og bekym rede Sind ikk e til
stedte h a m sa ad a n sin ydm yge Ansøgning selv efter sin skyldige U nderdanighed at frem føre, at jeg da af datterlig Lydighed skulde iføre m ig den D ristighed p a a han s Vegne hos Supplikationen at
u) Holb. Slots Ladegaards Godsarkiv.
lade indlægge denne ydm ygste M emorial«. H un beder derefter om, at hvis Kongen ikke vil give F ad eren en aarlig Pension, at h an da m aa forundes noget øde Gods m ed S kattefrihed i nogle Aar, in d til det er kom m et p a a F ode igen, og desuden Eftergivelse af nogle gam le S k atterestancer p a a det øde Gods, h a n endnu h a r i Behold. »Hvilken m in kæ re F aders underd anig ste Begæring jeg i dybeste Ydm yghed indstiller for Eder, allernaadigste H erre og Konge, og venter E ders lcongl. M ajestæts m ildeste Resolution . .«.
Brevet er dateret K øbenhavn d. 19. Aug. 1673.
S katkam m erkollegiet foretog n u en Opgørelse over T hotts Ø n
sker; m an fan d t u d af, at noget a f det Gods, h a n m aa tte over
tage ved M ageskiftet i 1661, v ar Gæsleri, m en det blev alligevel regnet for H a rtk o rn ; B ønderne h av d e i 1633 a f C hristian IV faaet Afslag i deres L andgilde18), m en G aardene blev dog solgt til ham som fu ld t H artkorn, og Kongen solgte h a m ligeledes i Skødet n o get A rbejde a f K irketjenere i Lenet, m en det viste sig bagefter, at de v a r sat til at svare A rbejde til andre, isæ r Præ ster, saa de var h am til ingen Nytte. Disse Fejl h a r i de forgangne 12 A ar betydet en Indtæ gtsforringelse for h am p a a m ange H undrede Daler.
D erefter fulgte saa d. 4. O ktober en Indstilling fra S k a tk am m eret til Kongen19). Det h edder heri, a t T h o tt nu anholder »om at m aatte, for sin underd an ig ste tro Tjeneste i forrige T ider a f vel
m ente R edebonhed til a t afstaa sit besatte Gods i Skaane, saa og for nogen M isregning m ed sam m e Mageskifte, nyde noget øde Jordegods til E jendom , hvorved h a n kunde have m ed Kone og B ørn nogen Livsophold i sin høje A lderdom ; saa beregner h a n sine P ræ tentioner . . . . til 15.725 Rdrl. og for M isregning i Udlæget
3 7V2 T dr. H artk o rn , og derfor begæ rer a f kongelig N aade 200 Tdr.
H tk. a f det øde Sorø Gods, som er blevet tilovers fra det fyenske Regiment, m ed nogle Aars F rih e d for Skat, indtil h a n k a n faa det bebygget. Saa er vitterligt nok, at H enrik T h ott ej aleneste altid h av er tjen t trolig og vel, m ens endog isæ r lod sig hel villig finde til at afstaa sit Gods i Skaane, den T id an d re undsloge sig
ls) Holbæk Købstads Historie, 188 tf.
is) Holb. Slots Ladegårds Godsarkiv. Og Bil. til Skødeprotokol, Skøde Nr.
163, 22. Nov. 1673, paa Jordegods i Vordingborg Amt til Henrik Thott. (R. A.)
derfra, og at H olbæk Amt v ar helt ringe og øde, saa a t det næ sten altsam m en er h am fratag et af hans K reditorer . . . . Den Misreg- ning belangende, saa bevises nu m ed en gam m el Jordebog, u n derskrevet af forrige L ensm and i Holbæk, at den Gæsteri-Havre er h a m fo r H a rtk o rn beregnet, og im p o rterer den D iffents 3 7 1/ 2 Td. Htk. Det Gods, h a n und erdan ig st begærer, er ganske øde, og ingen h a r det villet antage, hvorfor det indstilles til E ders kongl.
M ajestæts egen N aade alene, om h a n for sin erlidne Skade, saa og Misregning, ialt m aatte nyde a f kgl. N aade 100 å 120 Tdr.
Htk. i N e s t e l s ø By og hosliggende Landsbyer, som er ganske øde, m ed tre Aars F rih e d for Skatterne. Ligeledes indstilles, at h a n fritages for de før om talte Skatterestancer fo r 46 T dr. Htk.
øde Gods, c. 600 Rdlr., og endvidere fa a r 3 Aars S kattefrihed for dette Gods«.
Kongen fulgte Indstillingen og bevilgede a lt det ansøgte, saa- ledes a t der u n d e r 22. Novbr. 1673 k u n d e udstedes et kgl. Skøde til T h o tt p a a det øde Gods om kring Nestelsø, ved Næstved.
Om h an s senere Skæbne ved vi ikke noget. Sandsynligvis h a r K reditorerne sn a rt skilt h a m af m ed dette Gods som m ed alt det andet.
Til H enrik T hotts uendelige økonom iske B ekym ringer føjede sig en lang Ræ kke Sorger i Fam ilielivet20). H ans første H ustru, Lisbeth H uitfeld, døde efter tre Aars Æ gteskab 1638 i Barselseng i L andskrona. D atteren, E lisabeth T hott, døde som nyforlovet ung Pige 1656, k u n tyve A ar gam m el, a f Kopper. H ans andet Æ gteskab m ed Beate Rosenlcrantz varede i 5 Aar, saa døde h u n (1647) og efterlod 4 Børn, en Pige, der døde som spæd, to Drenge, som begge fald t som Offer- for den frygtede Koppesygdom under deres O phold i Sorø, og endelig D atteren Sophie Thott. To Aar efter F ru Beates D ød fik h a n kgl. Bevilling21) til at ægte Jo m fru Birgitte Friis, som v a r beslægtet i 3. Led m ed hans første H ustru, m en m aa tte betale 200 Rdlr. til de fattige i K øbenhavn for at op- n aa Bevillingen; 21. Ju li 1650 blev de viet i Odense. N aar h u n er
20) D. Adels Aarbog, 1900, 443-44.
21) Sjæll. Registre 22, 248.
død, er uvist; h u n om tales en d n u 1673 i den førnæ vnte In d stil
ling a f 4. Okt. fra K am inerkollegiet. De to sidste H u stru er er begravet i Ringe Kirke.
D atteren, Sophie T hott, som 1673 skrev til Kongen p a a sin gam le F ad ers Vegne, v ar født 1645; h u n blev sindssyg og m aatte holdes indespæ rret; først nogle Aar i Citadellet, 1685 sendtes h u n over til H am m ershus, og endnu i 1693 boede h u n hos Am ts
skriveren der.
Sine sidste Aar levede H enrik T h o tt i F attigdom og Glemsel.
M ærkeligt er det, at det hidtil ikke h a r været m uligt at oplyse, n a a r og hvor h a n er død; de sidste Gange h a n næ vnes22), er da h a n 12. Nov. 1675 giver F rih e rre v. P utbus Skøde p a a noget Bøn
dergods, og d. 5. Ju li 1676, da h a n giver sam m e F rih e rre Skøde p a a et H us i Kisserup. D erefter e r der fuldkom m en T aush ed om han s Navn. Og h a n v ar dog engang en rig og anset Adelsmand, m angeaarig L ensm and og en T id tillige A m tm and, tilhø rte en af Nordens m est kendte Adelsslægter, sidste m andlige Æ tling af en af de n avnk u ndig e ni Akselsønner.
Men ogsaa sidste svage Skud p aa Stam m en, født til Rigdom og store Godser, m en u den Evne til a t b evare dem og derfor ogsaa n u i Adelens F o rfald stid som adskillige a f sine Standsfæ ller p ris
givet de en trepren ante borgerlige Jo rd sp ek u lan ter, d er m yldrede frem i E fterkrigsaarene.
Men det skal dog ikke glemmes, at i en vanskelig Situation, »da an d re undsloge sig«, gjorde h a n Kongen og L andet den Tjeneste at a fsta a sine bedste Godser til det bornholm ske Vederlag, og n a a r vi til sidst ser h am som en ynkvæ rdig S upplikant hos den guddom m elige, enevældige K ongem agt, saa er det jo k u n for ydm ygeligst at kræ ve gam m el U ret g jort god igen. Slet var h a n blevet lønnet for sin skikkelige E ftergivenhed, da m an gav h am det »ringe og øde« H olbækgods i M ageskifte, og selv om h a n vel v ar en daarlig Økonom , saa blev dette kongelige M ageskifte a lli
gevel h an s Ruin.
22) Sjællandske Landbrugs Skødeprotokol 13. Sept. 76. (L. A.)
